Frederikssund Kommune Kulturstyrelsen Torvet 2 3600 Frederikssund H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Att.: Dorthe Elise Jensen da Silva [email protected] Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 [email protected] www.kulturstyrelsen.dk 19. februar 2015 Høringssvar vedr. VVM-pligtigt anlæg og lokalplan for området Vinge Centrum. Kulturstyrelsen har den 10. februar 2015 fra Frederikssund Kommune modtaget en anmodning om høring i forbindelse med VVM-pligtigt anlæg og lokalplan for området Vinge Centrum. Kommunen beder om bemærkninger til det fremsendte (Scoopingrapport), eller projektet som helhed. Kulturstyrelsen finder ikke den fremsendte rapport tilstrækkeligt grundlag for en udtalelse om hele projektet. Kulturstyrelsen har udbedt supplerende materiale til belysning af projektet, men har ikke modtaget svar. Hvorfor nedestående bemærkninger alene forholdes sig til rapporten, samt overordnet til de to projektområder, som er angivet på kortet s. 11 i rapporten. Bemærkninger om arkæologiske interesser i området Vi anbefaler at ordlyden i afsnittet ”Kulturarv”, rapportens s. 12, ændres således at det fremgår tydeligere hvilke arkæologiske aktiviteter der er foregået i området, og at de sidste undersøgelser afsluttes i første halvdel af 2015. Rettelserne er indføjet med blåt. ”Der er i 2013 og 2014 foretaget arkæologiske forundersøgelser og undersøgelser af et areal på ca. 14 ha. nord for Dalvejen. Lokalplanområdet udgør en mindre del af dette område. Der blev gjort flere fund i det område der blev undersøgt. Der er bl.a. gjort fund af bebyggelse fra stenalder og bronzealder og muligvis rester af et Sarup-anlæg, som blev brug ved rituelle fester og ofringer /6/. Området syd for jernbanen, hvor forundersøgelsen påviste tilstedeværelsen af fortidsminder skal undersøges i 2015, og herefter kan den sidste del af planområdet frigives til anlægsarbejde. CVR-nr: 11 87 69 27 Sagsnr.:2015-7.20.04-0001. Side 2 Findes der under jordarbejdet grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, skal arbejdet, i medfør af Museumslovens § 27, standses i det omfang det berører fortidsmindet. Fundet skal straks anmeldes til Roskilde Museum.” Generelle bemærkninger vedr. sten- og jorddiger i projektområdet Inden for projektområdet findes sten- og jorddiger, som er omfattet af beskyttelsen i museumslovens § 29 a, stk. 1. (På side 10 i Scoopingrapporten henvises der til naturbeskyttelseslovens § 4. Denne paragraf er udgået ved overførsel til museumslovens i 2004). Ifølge Bekendtgørelsen om beskyttede sten- og jorddiger § 1, stk. 2, pkt. 1 er diger i byzone eller sommerhusområder undtaget fra beskyttelsen, med mindre de ligger i grænsen mellem byzone og landzone. Hvis området overgår til byzone, skal Frederiksund Kommune derfor, i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen, tage stilling til, hvad der skal ske med de beskyttede sten- og jorddiger. Vilkår for den videre beskyttelse af digerne skal skrives ind i lokalplanen. Kommunen kan jf. museumslovens § 29 j, stk. 2 i særlige tilfælde dispenserer for ændring eller nedlæggelse af beskyttede diger. Hvis det vurderes, at der er grundlag for at meddele dispensation, bør dette gøres tidligt i udarbejdelse af lokalplanen, da afgørelsen kan påklages. Ved udarbejdelse af nye lokalplaner har kommunen en enestående chance for at ændre på hvilke diger, der er beskyttet indenfor lokalplansområdet. Digerne er i dag beskyttet på baggrund af den generelle udpegning i bekendtgørelsens § 1. Den generelle udpegning inkluderer ofte ikke alle beskyttelsesværdig diger, som rummer en fortælling om den lokale historie, og opdelingen af ejerlavets ressourceområde. Eller som har væsentlig betydning for naturen eller oplevelsen af landskabet. Kommunen bør ikke gå glip af denne mulighed for sikre bevarelsen af diger, som ikke er omfattet af museumslovens § 29 a, ved at medtage dem i lokalplanen. Digerne i Vinge Centrum og projektområdet nord for banen Kulturstyrelsen har ikke fået udleveret et kort over hele projektområdet, derfor er det udelukkende området ”Vinge Centrum” og ”Projektområdet nord for banen”, som vi her fremsender bemærkninger til. Kortet side 4 angiver med orange de beskyttede sten- og jorddiger, som er registreret i området. Med gult er markeret to strækninger, som muligvis ikke er omfattet af beskyttelsen. Det er Frederikssund Kommunes opgave jf. § 8 i bekendtgørelsen om beskyttede sten og jorddiger at oplyse, hvorvidt disse diger er omfattet af beskyttelsen. De røde streger angiver beskyttede sten og Side 3 jorddiger, som jf. seneste luftfoto er fjernet. Kulturstyrelsen er ikke bekendt med, at der er givet dispensation til nedlæggelse af disse diger. Frederikssund Kommune skal oplyse de berørte lodsejere, om muligheden for at søge kommunen om en efterfølgende dispensation efter museumslovens § 29 j, stk. 2. Hvis der ikke søges eller meddeles dispensation skal forholdet indberettes til Kulturstyrelsen (via. digitalt skema på styrelsens hjemmeside). De blå stiplede linjer angiver kulturhistoriske diger, som tilsyneladende fortsat findes, og som med fordel kan tænkes ind i lokalplanen, hvorved det sikres, at de kulturhistoriske, biologiske og landskabelige værdier, som digerne rummer, ikke går tabt. På samme måde kan de mange ikke fredede overpløjede gravhøje, som er angivet med blå prikker, også med stor fordel tænkes ind i projektet. Enkelte af dem er endnu synlige som svage forhøjninger på overfladen, og kan rumme arkæologiske spor. Venlig hilsen Anette Kjærulf Andersen Arkæolog Fortidsminder Kulturstyrelsen Dir. tlf. +45 33 73 33 67 E-mail: [email protected] Side 4 Kort over projektområdet områderne ”Vinge Centrum” og ”Projektområdet nord for banen” (afgrænset omtrentligt på baggrund af kortene s11 i Scoopingrapporten) Orange: Beskyttede sten- og jorddiger. Gul: Mulig beskyttede sten og jorddiger. Rød: Beskyttede sten og jorddiger, som tilsyneladende er fjernet uden dispensation. Blå: Ikke beskyttede diger og ikke fredede høje, som evt. kan indarbejdes i lokalplanen.
© Copyright 2024