Til Medlemmerne af Grønt Råd 22. september 2015 Hermed fremsendes dagsorden for møde i Grønt Råd Mødet afholdes på Lyngby Rådhus tirsdag den 6. oktober kl. 19.00 i kantinen på 5. sal. Dagsorden for Grønt Råds møde den 6. oktober 2015 1. Godkendelse af dagsorden og af referat fra mødet den 10. juni (referat vedhæftet) 2. Opfølgning på sidste møde 3. Orientering fra formanden 4. Evaluering af Grønt Råds udflugt til Fæstningskanalen den 26. august 5. Forslag om at Lyngby-Taarbæk Kommune tilslutter sig EU's borgmesterpagt for lokal bæredygtig energi www.borgmesterpagten.eu 6. Forslag om fredning af Jægersborg Dyrehave (vedhæftet) 7. Budgetforslag 2016-2019 http://www.ltk.dk/sites/default/files/uploads/public/user_uploads/dokumenter/COEP/Okonomi/Budget/ 2016-19/budgetforslag_2016-19_-_til_hjemmeside.pdf 8. Den årlige revurdering af retningslinjerne for Grønt Råd (vedhæftet) 9. Fastlæggelse af tidspunkt for Grønt Råds kommende møder 10. Nyt fra Grønt Råds medlemmer Orienteringssager 11. Plejeplan for fredningen af Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser 12. Strandsti-projektet i Spingforbi Strandpark 13. Fortsat iltning af Furesøens bundvand (vedhæftet) 14. Urskovshvepsebuk fundet i Dyrehaven http://naturstyrelsen.dk/nyheder/2015/juli/urskovsbillefundet-i-jaegersborg-dyrehave/ 15. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedr. byggeri af skovbørnehave i fredningen af Frederiksdal Gods http://www.nmknafgoerelser.dk/ShowDoc.aspx?t=%2fV1%2fNavigation%2fNMKN%2fFredninger%2f&d ocId=nmk20150827-000b-full 16. Eventuelt (her kan også borgere få ordet) Med venlig hilsen Hans Nielsen (formand) Til Medlemmerne af Grønt Råd 21. juni 2015 Referat fra Grønt Råds møde 10. juni 2015 Tilstede: Grønt Råd: Hans Nielsen (formand) Vibeke Preisler (næstformand) Poul Ravnløkke Søren P. Petersen Lone Pryner Per Jørgensen Lene Ellekjær Peter Engholm Ole Møller Danmarks Naturfredningsforening Dansk Kano- og Kajakforbund Danske Handicaporganisationer Dansk Vandrelaug Samrådet for Børne- og Ungdomsorganisationer Lyngby-Gladsaxe Jagtforening Lyngby-Gladsaxe Jagtforening Friluftsrådet Dansk Botanisk Forening Kommunalbestyrelsen: Ingen Forvaltningen: Gert Juhl Malene Fischer Miljø & Plan Miljø & Plan Der var ingen borgere mødt Afbud: Vibeke Barkentin Torben Christiansen Miljø & Plan Naturstyrelsen Hovedstaden Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelsen af referat fra mødet den 19. januar Poul Ravnløkke ønskede følgende indføjet i referatet: ”Formanden beklager, at den hidtidige næstformand ikke fik lejlighed til at fremsætte en valgudtalelse, da hans EDB-anlæg på det tidspunkt 29. december var ude af drift, og at han derfor ikke havde set, at der inden den 29. december skulle fremsættes en valgudtalelse.” Hans Nielsen afviste at beklage dette, da Poul Ravnløkke først efter valget af den nye næstformand på mødet den 19. januar oplyste, at han ønskede at opstille til posten. Hvis han 1 havde oplyst dette inden valget af den nye næstformand, ville han have haft mulighed for at opstille til valget, selv om valgudtalelsen ikke var modtaget den 29. december. Referatet blev herefter godkendt med følgende tilføjelse: Den tidligere næstformand Poul Ravnløkke fremførte, at han ikke fik lejlighed til at fremsætte en valgudtalelse, da hans EDBanlæg på det tidspunkt (29. december) var ude af drift, og at han derfor ikke havde set, at der inden den 29. december skulle fremsættes en valgudtalelse. 3. Opfølgning på sidste møde Vedr. pkt. 5.3: Formanden oplyste, at Virum Brolaug nu har få dækket udgifter til de 3 bådebroer i henholdsvis Furesøparken, Parken Furesøvej 125 B og Kaningårdsparken. Opsætningen af broerne påbegyndes den 25. juni og afsluttes den 2. juli. Vedr. pkt. 8: Grønt Råd besluttede på sidste møde at opfordre kommunalbestyrelsen til at retningslinjerne for etablering af broer i søer i kommunen kun kommer til at gælde for private broer ligesom i nabokommunerne. Grønt Råd blev herefter af kommunen anmodet om at komme med forslag til ændringer af retningslinjerne, og det har ført til, at broer i Lyngby og Bagsværd Sø ikke bliver omfattet af retningslinjerne, og at der kun i særlige tilfælde kan meddeles tilladelse til broer i søer under 800 m2. Vedr. pkt. 10: Grønt Råd besluttede at genfremsende anmodningen om et møde med Teknikog Miljøudvalget. Det sket den 8. marts, og den 9. marts fik vi meddelelse om, at de ville vende tilbage med et svar, men det er ikke sket. 4. Orientering fra formanden 4.1. Stiftelse af Strandsti Lauget - Springforbi Strandsti Lauget – Springforbi blev stiftet på Taarbæk Skole torsdag den 26. marts og til formål at arbejde for at bevare og udvikle strandstiområdet i Springforbiplanen mellem Taarbæk og Mølle-åens udløb i samarbejde med Naturstyrelsen og LyngbyTaarbæk Kommune. Vi har fået tilbud på 2 badebroer med plateauer på 17 m2, der skal op om vinteren og hver koster 75.000 kr. har tages 4.2. Udkast til forslag til fredning af Dyrehaven Naturstyrelsen har fremlagt et udkast til et fredningsforslag for Dyrehaven, som nu skal drøftes med de berørte kommuner og Danmarks Naturfredningsforening med henblik på deres stillingtagen til, om de ønsker at være medrejsere af fredningsforslaget. Fredningen omfatter foruden Dyrehaven også Springforbiområdet, Galopbanen og området omkring Fortunen. 4.3. Ansøgning om badeanstalt i Frederiksdal ved Frederiksdal Fribad Foreningen Frederiksdal Søbad har fremsendt ansøgning med et skitseprojekt, hvor der etableres en ca. 100 m lang bro, så der opnås en tilstrækkelig vanddybde på mindst 1,5 m. For enden af broen etableres fire bygninger. Tre saunaer, to kønsopdelte og en fælles samt en mindre kiosk/mindre cafeteria. Ansøgningen blev behandlet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 24. marts, hvor den blev udsat. 5. Forslag til indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i Lyngby-Taarbæk og Gentofte http://www.ltk.dk/offentlig-hoering-af-forslag-til-indsatsplan-grundvandsbeskyttelse-i-lyngbytaarbaek-og-gentofte Planen undersøger og vurderer alle kilder til forurening af grundvandet bl.a. lossepladser, industrigrunde, pesticider, tankstationer og vejsaltning. Beslutning: Grønt Råd anbefaler, at indsatsplanen gennemføres. 2 6. Forslag til kommunal vandhandleplan 2015-2016 Forslaget indebærer, at næsten alle de indsatser, der var indeholdt i det oprindelige forslag, er udgået, så der kun er indgreb over for regnvandsbassiner til Mølleåen er tilbage. Beslutning: Grønt Råd finder det beklageligt, at ambitionsniveauet er forringet kraftigt i forhold til det oprindelige forslag til vandhandleplan. 7. Forslag til plejeplan for fredningen for Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser Forslaget blev drøftet, men da det endelige forslag ikke foreligger, blev der ikke truffet nogen beslutning. Forslaget sendes nu i offentlig høring i uændret form, idet Miljøudvalget godkendte forslaget på sit møde den 9. juni uden ændringer. 8. Bevaring og beskyttelse af mistelten på kommunale arealer Malene Fischer oplyste, at der havde været flere træer med mistelten ved Jægersborgvej, og at nogle af dem var væltet. Det sidste blev fældet på grund af risiko for trafik og bebyggelse. Hans Nielsen oplyste, at der er en mistelten på en poppel over for Statoil-tanken på østsiden af Lundtoftegårdsvej. Søren P. Petersen havde set en mistelten ved Prinsessestien, men kunne ikke huske hvor. Malene tjekker, om der findes en registrering af mistelten f.eks. hos Botanisk Forening. Beslutning: Grønt Råd anbefaler, at der foretages en registrering af træer med mistelten på kommunens arealer, og at de så vidt muligt bevares. 9. Det franske olieselskab Totals tilladelse til fracking efter skifergas i Lyngby-Taarbæk Link til 2 artikler i DGO: http://lyngbytaarbaek.lokalavisen.dk/apps/pbcs.dll/search?crit=fracking&SearchProfile=1010&x=141&y=7 Vibeke Preisler oplyste, at projektet er opgivet på Sjælland, da det ikke kunne betale sig at undersøge det nu. På den baggrund bortfaldt sagen. 10. Nye medlemmer som eksperter i Grønt Råd Tarjei Haaland var blevet spurgt, men havde ikke tid. Der var ikke fundet andre nye medlemmer. Hans Nielsen meddelte, at det var svært at finde nogen. Det blev foreslået at prøve at søge efter ildsjæle i DGO. Beslutning: Det blev besluttet at søge videre efter nye medlemmer. 11. Nyt fra Grønt Råds medlemmer Poul Ravnløkke foreslog, at stien rundt om Lyngby Sø hæves og gøres bredere i Lyngby Åmose, og at Grønt Råd i Gladsaxe Kommune kontaktes og gøres opmærksom på, at de også har et ansvar for forbedring af den del af stien rundt om Lyngby Sø, der ligger i Gladsaxe Kommune. Hans Nielsen oplyste, at hvis stierne i Lyngby Åmose gøres bredere, vil det betyde, at det rige planteliv i grøfterne langs stierne vil forsvinde, og at en hævning af stierne blot ville føre til, at vægten ville få stierne til at synke ned igen, og at bredere stier rundt om Lyngby Sø vil øge cyklisternes hastighed til fare for fodgængerne. Han fandt ikke, at Grønt Råd skulle henvende sig til Grønt Råd i Gladsaxe om et projekt, der vil forringe forholdene for naturen 3 Hans Nielsen oplyste endvidere, at forvaltningen arbejder med at finde en løsning på problemet med, at stierne synker i Åmosen bl.a. at erstatte dem med broer på udvalgte steder. Søren P. Rasmussen omtalte en pælebro ved Sjælsø. Stien blev også drøftet på sidste møde under pkt. 16 og vi kom også der frem til, at det ikke er en løsning at hælde ekstra materiale på stierne, da det bare får dem til at synke længere ned, og at løsningen måske ville være en bro. Beslutning: Det blev besluttet at afvente en tilbagemelding fra kommunen på den fremtidige vedligeholdelse af stierne i Lyngby Åmose herunder etablering af broer, hvor de synker og ikke at kontakte Grønt Råd i Gladsaxe Kommune. Orienteringssager 12. Projekt for Lokal Afledning af Regnvand (LAR-projekt) ved Agervang Projektet omfatter separering af tagvand og vejvand fra Agervang og en del af Kornagervej, og at det ledes overfladisk til 2 vandhuller og 2 regnvandsbassiner neden for Agervang, hvorfra det i første omgang ledes til Mølleåkloakværket og senere til den genskabte Fæstningskanal. Projektet blev drøftet. 13. Forløb af affaldsindsamlingerne Både Ren Sø kampagnen lørdag den 18. april og Ren Dag kampagnen søndag den 19. april havde været en succes, og det er positivt, at mængde af affald i naturen er faldende både på grund af affaldsindsamlingerne, og en ændret adfærd hos borgerne. 14. Eventuelt (her kan også borgere få ordet) Der bliver udsendt en doodle til fastlæggelse af næste møde og udvalgets årlige besigtigelse, der i år går til Fæstningskanalen til august. Per Jørgensen oplyste, at der ville blive ske en styrkelse af bekæmpelsen af skader og krager ved bortskydning og fældefangst, da der i en årrække kun er foretaget bekæmpelse på baggrund af konkrete henvendelser. Der arbejdes også med en aftale med kommunen om at jagtforeningen regulerer skader og krager på kommunens arealer. 4 Grønt Råd den 6.10.2015 Bilag 3 Orientering fra formanden 1. Der er i sommer etableret 3 bådebroer langs Furesøkysten Virum Brolaug har i sommer fået etableret 3 bådebroer langs Furesøkysten i henholdsvis Furesøparken, parken Furesøvej 125B og i Kaningårdsparken. Broerne er etableret uden udgift for LyngbyTaarbæk Kommune. De har modtaget støtte fra Friluftsrådet, Johannes Fogs Fond, Nordea-fonden, Danmarks Naturfredningsforening, Furesøkvarterets Grundejerforening og Virum Grundejerforening. Broerne er blevet godt modtaget og anvendes til mange forskellige formål. Forslagom FredningafDyrehavenogdensomgivelseri Lyngby‐Taarbæk,GentofteogRudersdalKommuner Naturstyrelsen DanmarksNaturfredningsforening Lyngby‐Taarbæk,GentofteogRudersdalKommuner Udkastjuli2015 2 Indholdsfortegnelse Indledning Baggrundenforfredningsforslaget Beskrivelseaffredningsområdet Dyrehavenshistorieogkulturspor Geologioglandskab Friluftslivogrekreation Biologi Driftogforvaltning Gældendefredningerogandrebeskyttelsesbestemmelser Planlægningsmæssigeforhold Begrundelseforfredningsforslagetogforslagetshovedindhold Konsekvenserfordeinternationalebeskyttelsesinteresser Budgetoverslag ForslagtilFredningsbestemmelser Bilag: Bilag1:Areal‐oglodsejerliste Bilag2:ForskrifterfordriftenafdeenkelteskovdeleiDyrehaven Kortbilag1:Fredningskort1:10.000 Kortbilag2:Inddelingenaffredningsområdetidelområder Kortbilag3:Frededefortidsminderogsten‐ogjorddigerih.t.Museumslovenog beskyttelseslinjerih.t.Naturbeskyttelseslovens§18 Kortbilag4:Arealermedbeskyttedenaturtyperih.t.Naturbeskyttelseslovens§3 ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 3 Indledning MiljøministerietvedNaturstyrelsenfremsætterhermedihenholdtilNaturbeskyttelseslovens §36,jf.§33,stk.3,forslagomfredningafDyrehavenogdensomgivelser,beliggendei Gentofte,Lyngby‐TaarbækogRudersdalkommuner. Fredningsforslagetomfatterialt1083hektar,somiforslageteropdeltifølgendedelområder: 1. Dyrehaven 2. Springforbi‐områdetogStrandparken 3. Dyrehavsbakkenogdensydherforbeliggendeparkeringsplads 4. GalopbanenogOrdrupEnghave 5. Øvrigearealer:ParkeringspladsvedKlampenborgStation,OrdrupKratogskovarealer omkringErmelundsvejogSvenskevej Afgrænsningenaffredningsområdetfremgåraffredningskortet(kortbilag1),oginddelingen afdetteidelområderfremgårafkortbilag2. OmrådetejesforlangthovedpartensvedkommendeafMiljøministeriet–ifredningsområdet indgårdogogsåvej‐,sti‐ogjernbanearealerejetafandreoffentligemyndighedersamtden privatejedebeboelsesejendommatr.Nr.3cgTaarbækBy,Taarbæk,jf.areal‐og lodsejerfortegnelsevedlagtsombilag1. Indenfordetforeslåedefredningsområdefindesenkelteeksisterendefredninger,ogdet foreslås,atdennyefredningerstatterfølgendeeksisterendefredninger: Naturklagenævnetsafgørelseaf15.februar2001omfredningafMølleådalenfraLyngbySøtil Øresund(kunforsåvidtangårdemindredelarealerafdennefredning,deromfattesafden nyefredning) Overfredningsnævnetskendelseaf17.december1941omfredningafejendommenmatr.nre. 3btog4,Taarbækbyogsogn,Villa”Springforbi”–medtillægskendelseaf14.august1942om fredningafmatr.nr.3cTaarbækbyogsogn Overfredningsnævnetskendelseaf3.september1942omfredningafejendommenmatr.nr.3f Taarbækbyogsogn. Fredningsdeklarationtinglyst8.juli1942omfredningafejendommenmatr.nr.3amog3b Taarbækbyogsogn. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 4 Baggrundenforfredningsforslaget Miljøministeriet/Naturstyrelsen,DanmarksNaturfredningsforeningogKommunernes Landsforeningudarbejdedei2013enfælles”Handlingsplanforfredning”,hvorderfastsattes fællesoverordnedesigtelinjerfordekommendeårsfredningsindsats. Planenfastslår,atparterneidekommendeårvilgivesærlighøjprioritettilfølgende3 overordnedefredningsformål: Større,sammenhængendenaturområder Større,uforstyrredelandskaber Perlerne–deunikke,devigtigste,denationaltværdifuldelokaliteter Iplanenblevdetendvideretilkendegivet,atdetvilværenaturligt,atderidetfremtidige fredningsarbejdeeropmærksomhedpåevt.atinddrageNaturstyrelsensarealerellerandre statsejedearealer,såfremtderherersærligefredningsværdierafnationalbetydning,eller såfremtdervedinddragelseafdissearealerkansikressammenhængendelandskabs‐eller naturmæssigehelheder. HandlingsplanenblevoffentliggjortvedetarrangementiDyrehavenden8.november2013af MiljøministerIdaAuken,DanmarksNaturfredningsforeningspræsidentEllaMariaBisschop‐ LarsensamtFormandforKommunernesLandsforeningsMiljø‐ogTeknikudvalg,borgmester MartinDamm. Miljøministerengavveddenlejlighedudtrykforetmegetstærktønskeomatfrede Dyrehaven,foratopnådenstørstmuligesikkerhedfor,atdennepåallemådermeget værdifuldelokalitetogsåudifremtidenvilværesikretisinnuværendeformogvære stærkestmuligtbeskyttetmodtænkeligefremtidigeplanerombebyggelseellerandre uhensigtsmæssigeændringer. Dyrehavenopfylderivirkelighedenalletreoverordnedeformålmedatanvende fredningsinstrumentet.Denerisigselvetstørresammenhængendenaturområdeogindgår desudenietyderligeresammenhængendenetværkafnaturområder,Mølleådalenmodvest ogmodnord,modnordligeledesJægersborgHegn,derigenharforbindelsetilenrække sammenhængendelandskabsfredninger,ogmodsydfraGalopbanenmodvestgennem ErmelundentilsammenhængendefredningeromkringFæstningskanalentilLyngbySø, BagsværdsøogFuresøen.Dyrehavenerligeledesisigselvetstørreuforstyrretlandskab. FørstogsidsterDyrehavendogenperle,etidansksammenhængheltuniktområde,derer kendtogværdsatafindbyggerneiHovedstadenogdemangeturisterfraind‐ogudland,der fårlejlighedtilatbesøgeden. Deterførstogfremmestlandskabet,somgørDyrehavenunik,formetsomdeterførstaf kongernesjagtglædeoghoffetsbehovforvildttilhusholdningen,sidenafvisionære embedsmænd,videnskabsmændogteknikere,somskabteenlystskovpådetgrundlagogmed dekvaliteter,somdenhidtidigeanvendelsehavdegivet. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 5 Dertilkanmanføjedekulturhistoriskeværdier,somstammerfratiden,hvorkongernedrev parforcejagt,bl.a.dejagtvejssystemer,somsammenmedlignendesystemeriStoreDyrehave ogGribskoverindstillettiloptagelsepåUNESCO’sverdenskulturarvsliste.Fraperioderne bådeførogefterfindesderogsåtalrige,værdifuldekulturspor. BiologisksetindeholderDyrehavendesudenstoreværdierpågrundafdensærligedriftover etmegetlangttidsrum.Områdetindeholderf.eks.landetsstørsteantalrødlistedearteri forholdtilarealet,ogstoredeleafdeterudlagtsominternationaltbeskyttelsesområde. Endeligtudgørdenmedmereend7mio.besøgårligtetafHovedstadensvigtigsteområder foroplevelse,friluftslivogrekreation. Deomgivendearealer,derindgårifredningsforslaget,rummervelikkedesammeunikke kvalitetersomselveDyrehaven,menermedtagetiforslaget,fordidedelsudgørenfunktionel oglandskabeligsammenhængmedselveDyrehaven,delsudgørensmukrammeomselve ”perlen”,ogdelsfordideisigselvrummerabsolutfredningsværdigekvaliteter;tænkblotpå detdejligeområdevedSpringforbi,dererresultatetaffremsynedepolitikeres,planlæggeres ogforstfolksindsats. MenhvorforfredeDyrehavenogdensomgivelser,derhidtilharværetgodtbeskyttetgennem førstKongehusetsogsenerestatensejerskab?Hererdetvigtigtatpointere,atforslagetom fredningingenlundeskalopfattessomendesavoueringellernedvurderingafdenengagerede ogdygtigeindsats,somNaturstyrelsensmedarbejdereyder,ogsomderesforgængerehar ydetgennemtiden. FormåleterderimodnetopatfastholdedengodepraksisforDyrehavensdrift,somer udvikletgennemflereårhundrederogfastholdedestoreværdier,områdetrummervedat brugedetstærkestenaturbeskyttelsesinstrument,viråderover,såenuafhængigmyndighed, Fredningsnævnet(ellerevt.Natur‐ogMiljøklagenævnet)fårdetsidsteordoverforalle ønskeromændringer,derkanhavebetydeligekonsekvenserforområdetskarakter. Idetfølgendebeskrivesdevæsentligeforholdogforudsætninger,derdannerbaggrundfor fredningsforslagetogdebestemmelser,sagsrejsernemenerskalgældefordenfremtidige forvaltningafdetsamledeområdeogdeenkeltedelområder. Beskrivelseaffredningsområdet Dyrehavenshistorieogkulturspor DeterfristendeatsammenfatteDyrehavenshistorieunderenoverskrift:”FraKongenstil folketslegeplads”.Detvilleimidlertidikkeværeheltdækkende. Adskilligekultursporvidnernemligom,atdergennemflereårtusinderharlevetogvirket menneskeridetområde,deridagudgørDyrehaven.Desudenharudviklingenværetmeget merefacetteret,endensådanoverskriftantyder,ogendeligterdeomgivendeområderogså ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 6 endelafdetsamledelandskab,hvisværdierdeterfredningsforslagetsformålatsikreog udvikle. Oldtiden. Alleredeijægerstenalderen,deførsteårtusinderefterIstiden,boededermenneskeri Dyrehave‐området.Derersåledesfundet3bopladserogenflintminefradenneperiodeved Mølleåensudmunding. Bondestenalderen,sombegyndteomkringår4000f.v.t.ogvaredeica.2000år,harsatsig sporidetdanskelandskabiformafstorstensgravekendtsomrund‐oglangdysser.I Dyrehavenfindesdersåledestrelangdysserellerresterheraf,menderharsandsynligvis væretflere,hvorsteneneefterfølgendeerblevetgenbrugtibygningerellerhuggettilskærver, sådansommanved,detersketandrestederilandet. Dennæsteperiode,Bronzealderen,somvarerca.1300år,harogsåsatsigsporilandskabeti formafdemangegravhøje.Dyrehavenrummeretmegetstortantalbronzealderhøje,ialt88, somovervejendeliggeridensydlige,skovbevoksededel,hvormanflerestederfinderhele grupperafsådannehøje.Ietstørreområdemedtilknytningtilflereafdissehøjgruppererder fundetsporafoldtidsagre,jf.kortbilag3.Påbaggrundaffundihøjenevurdererarkæologerne, atdisseagreharværetibrugogsåopidenefterfølgendeperiode,keltiskjernalder.Ogsåiet mindreområdeiOrdrupKraterderfundetsporafoldtidsagre. Middelalderogtidligrenaissance. IdenførstedelafmiddelalderenskerderenstorudvidelseaflandbrugsarealetiØstdanmark. Storeskovområderryddes,ogderetableresmangenyelandsbyerpådenyelandbrugsarealer. IDyrehavenopstårlandsbyenStokkerup.Landsbyensgårdeharliggetsamletomkring StokkerupKær,landsbyensgadekær,ligesydforEremitageslottetogværetomgivetaf bymarkernepåselveslettenogmodnordoptilMølleåenideområder,deridager skovbevoksede. Dererikkemangesporefterselvebebyggelsen.Enkeltehustomterkananesumiddelbart nordvestforkæret.Tilgengældkanmansporebymarkerne,takketværeden dyrkningsmetodemedlangesmalleagre,såkaldtehøjryggedeagre,somblevanvendtheltop tiludskiftningenislutningenaf1700‐tallet.Sermannøjereefter,nårmanfærdesidet nævnteområde,vilmanbemærke,atterrænetbølgersvagtopognedilange,ligelinier. Pånedenståendereliefkortkanmanendnutydeligeresenæstenheleagersystemetpåknapt 200haogdehøjryggedeagreogdeenkeltemarker,hvorryggeneharliggetentennord‐syd ellerøst‐vest. Udenomhardersandsynligvisliggetdelvistskovbevoksedeoverdrev,hvorkvægogfår græssede,oghvorframanharhentettrætilbyggematerialer,gærdselogbrænde. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 7 Fig.1Reliefkort(laserscanning)overDyrehaven.Dehøjryggedeagreanes,endelgravhøjekanses,ogdet sammegælderlandskabsformer,digegrøftogetbefæstningsanlæg(seomtalernedenfor). ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 8 Kongensdyrehaveogspisekammer. I1670,daChristianVbliverkonge,skerderenafgørendeændringafområdet,somharværet afgørendeforudformningenafdendyrehave,vikenderidag.Dennyekongebeslutter,athan vilhaveenDyrehave,hvorhankandyrkedennye,pådentidmoderneformforjagt, parforcejagten,somhanhavdeoplevetvedSolkongenshofundersineuropæiske dannelsesrejse. Hansforgænger,FrederikIII,vargodtnokbegyndtpåanlæggetafendyrehave,somman stadigkanfindesporafiformafdigeroggrøfteridensydligedelafDyrehaven,mendaden kunomfattedeca.300ha,vardenaltforlilletilatderkunnedrivesparforcejagt.Dennye dyrehavekomderfortilatomfattebådedennuværendedyrehaveogJægersborgHegn. NulåStokkerupimidlertidivejen,ogkongenbeordredederfor,atlandsbyenskulle nedlæggesogbygningernenedrives.Bøndernefiksåanvisttomterogjorderideomliggende landsbyer,derunderSvenskekrigene10‐15årførhavdemistetendelafderesindbyggere. Treårsskattefrihedharnokhjulpetbøndernetilatslugedenbitrepille. RundtomdennyeDyrehaveblevderopsatet17kmlangthegn,dermedtidenudvikledesig tildetkarakteristiske”Dyrehavehegn”,medetfletværkafenebærstager,somkanstadigtses påkortestrækningervedindgangenetilDyrehaven. Derblevetableret5indgangemedporte,toiJægersborgHegnogtreiDyrehavenved Hjortekær,FortunenogKlampenborg,derligeledesefterhåndenbleverstattetafdekendte ”rødeporte”,ogvedporteneblevderbyggethusetilportvagterne,somskullesørgefor,at hverkenhusdyrelleruvedkommendemenneskerkompåkongensjagtterræn.Gennemårene erderblevetetableretflereportemedtilhørendeporthuseogandreindgange. Dahegnetvarfærdigt,blevderjagethjortevildtindidennyedyrehave,ogområdetblev samtidigtindrettettilparforcejagtved,atderblevhuggetlange,ligejagtveje,såkaldte”gader”, gennemskovområderne,nogetderstadigtkansesidetnuværendevejnet. Selveparforcejagtenforegikved,atjagtdeltagerne,somvartilhest,ventedepåetpunkt,hvor flerejagtvejekanoverskues,mensjagtbetjenteneopsøgteenstorkronhjort,somdederefter drevudpåenafvejene.Nuforfulgteryttereoghundehjorten,indtildensegnedeaf udmattelse.Enafjægerne,somregeldenfornemste,stodafhestenoggavhjorten”fangst”ved atstødesinhirschfänger,etkortjagtsværd,ihjortenshjerte. Parforcejagtenkrævedeengodkonditionogbetydeligridefærdighed,ogdenvardesuden ikkeufarlig.DetfikChristianVatmærkeåretførsindød,dahanblevsparketafenhjort,som hanskullegivefangst.StedetfordennebegivenhedliggerlidtnordøstforEremitageslottetog ermarkeretmedenstentætvedengammeleg,somkaldesChristianV’seg. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 9 Deefterfølgendekongerfortsatteivekslendeomfangmedatdriveparforcejagt,indtilman endeligtophørtemeddennejagtformi1780’erne.KongehusethardogbrugtDyrehavensom jagtrevirheltoptilvoredage,hvorKongehusetstadigudnyttersinjagtretiområdet. Udoverparforcejagten,hvorkronvildtetførstogfremmestvarmålforjagten,havde Dyrehavenogsåetandetformål,atskaffevildttildenkongeligehusholdning.Derblevderfor fremavletenstorbestandafdåvildt.Såstor,atderikkevarfødenoktilatopretholde bestandenudenatfodredenomvinteren.Derblevderforopførtvildthuse,hvormanudlagde tilskudsfoderet.FemafdissefinehusekanstadigsesiDyrehaven. Tiletfornemtjagtrevirhørerogsåethus,hvorjagtdeltagernekanspiseunderellerefter jagten.ChristianVfikderforopførtetsåkaldtHubertushuspåtomtenefterStokkerup.Huset blevogsåkaldtEremitagen,fordikongenoghansgæsterkunnespise”eneremitage”,d.v.s. udentjenere,såmankunnetalesammenifortrolighed.Spisebordetvarderforindrettetmed ensåkaldttaffelmaskine,sådeleafbordetkunnesænkesnediunderetagenogherefter hæves,nårderskulleserveresnyeretter. Hubertushusetvarimidlertidikkesærligtsolidt,ogi1734blevdetbesluttet,athusetskulle rivesned.Hofbygmester,LauritsdeThurah,blevanmodetomatprojektereetnyt, fornemmerehuspåEremitageslettenshøjestepunkt.Hantegnedesådetfinelillebarokslot, derblevfærdigti1746ognustårsmuktrestaureretbådeudvendigtogindvendigt,doguden dentaffelmaskine,somogsåblevetablerether. Eremitageslottetogdetilbageblevnejagtvejeernogleafhøjdepunkterneblandtde landskabselementer,vistadigtharfraDyrehavenstidsomkongeligtjagtrevir.Slotteter naturligvisfredetmedbygningsfredningsloven,ogjagtvejenesammenmedandrelignende vejsystemeridenordsjællandskeskove(StoreDyrehaveogGribskov)ernetopblevetoptaget påUNESCO’sverdenskulturarvslisteijuli2015.Detteforventesataffødeenmærkbar yderligereturistmæssiginteresseforDyrehavenafinternationalkarakter. Imidlertiderdetvigtigste,vihartilbagefradentid,nokselvedetbetagendeogafvekslende landskab,somblevskabtafkongernesjagtglædeogbehovetforatforsynedereshusholdning medvildt.Udendestorevildtbestandevilledyrehavenblothaveværetennoksmuk,men almindeligtætløvskov,sådansommankansedetideomgivendeskovpartier. Dyrehavensomlystskov Gennem1700‐tallethavdekongerneistigendeomfanggivettilladelsetilat,atogså almindeligeborgeremåttefærdesiDyrehaven,oprindeligtkuntilfods,mensenereogsåtil hestellerikøretøjer,ihvertfaldsålængedetdrejedesigom”skikkeligefolk”. I1832skerderenstorændring,idetarealernenordforMølleåenbliverskiltfrasom JægersborgHegn,forfremoveratblivedrevetsomalmindeligfredskov. I1843beslutterChristianVIII,atdervedhugstogplantningidenresterendeJægersborg Dyrehaveihøjeregradskaltageshensyntil”detskønne”fremforenforstøkonomiskdrift,og Kongenbeslutteråretefter,atDyrehaven”aleneskaltjenesomlystskov”. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 10 Detblevsamtidigtbestemt,atslotsgartnerRudolphRothesammenmedOverførsterenskulle bestyreogforvalteDyrehaven.Efterenrækkeinteressekonfliktermellemdeto,blev forvaltningenplaceretentydigthosforstvæsenet.Rothekomdogtilbagetilarbejdetmed Dyrehaven,dahani1861sammenmedoverførsterFrederikC.Eideudformededenførste driftsplanforDyrehavensomlystskov,oghanslandskabsæstetiskebetragtningerover Dyrehavensskønhedsværdierogpotentialeharihøjgradværetbestemmendefor udviklingenafdendyrehave,vikenderidag. KilderejserogDyrehavsbakken Ibegyndelsenvardetnokkunfåkøbenhavnere,dernåedefrabyenbagvoldeneoghelther ud.Detøgedeforalvorbesøgstallet,damanomkring1750istandsatteKirstenPihlsKildeog deromkringkildenopstodetsåkaldtkildemarked. Fragammeltidvardertraditionfor,atmangefolksamledesvedlokalekildervedmidsommer foratdrikkeafkildernesvand,sommanmentehavdeundergørendevirkning.Hvorderer mangemennesker,bliverderogsåbehovformadogdrikkesamtunderholdning,mens kildegæsterneventerpåatkommetil.Såkildernetiltrakmarketendereoggøglere,der sørgedeforgæsternesfornødenheder. Oprindeligtlåkildemarkedetnordforkilden,menefterhåndenflyttededethenpåbakken sydøstforogudvikledesigtildeneneståendeforlystelsespark,vikendersom Dyrehavsbakken. Oehlenschlägerhari”SanctHansaften‐Spil”givetosenlevendeogsmukskildringaflivet omkringkildenogDyrehavsbakken.Selvomdeflesteforlystelsererheltanderledesendpå dentid,ogdernæppeernogen,derbarekommerforatdrikkekildevandet,vilenafdigterens kilderejsendeikkehavesværtvedatgenkendestedet.Dyrehavsbakkenerstadigtenmunter oglivligforlystelsesparkidengrønneskov,ligesomhovedstrukturenmeddetlille,centrale torvogdederfraløbendestrædererintakt. Skovtureogsport. Iløbetaf1800‐og1900‐talletblevDyrehavenistigendegradetudflugtsmålforhele hovedstadensbefolkning.Mulighederneforatkommeudiskovenblevradikaltforbedret, førstmedjernbanentilKlampenborgi1863,seneremedsporvogneogbusserogendnu senere,damangefolkfikbil.Detvarnuikkelængerenødvendigtatagemedhestevognfrade ”qualmfuldemure”sompåOehlenschlägerstid. Hertilkommerdenøgedefritid.GennemgenerationerharDyrehavenformangeogstedse flereværetstedet,hvordekunnedyrkederesfritidsinteresserinaturen,hvadentendet drejedesigomskovture,stillevandringer,køreturemedkapervognenefraKlampenborg station,motiontilfods,tilhestellerpåcykelellerforskelligeformerforuorganiseretog organiseretsport. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 11 OmvinterenharDyrehavensåledesværetcentrumforalleformerforvintersport,skiløbpå sletterognedafbakker,kælkningiUlvedaleneogskøjteløbpåFuglesangssøen.Pådeøvrige årstiderharandresportsgreneståetifokus. Detmodernefodboldspilblevsåledesintroduceretforoffentlighedenvedenfodboldkamppå Eremitagesletteni1879,ogderspillesstadigfodboldiDyrehaven,nårstørregruppererpå skovtur,ligesomdetorganiseredefodboldspilogsåstadigharpladsiområdet,idetTaarbæk IdrætsforeninghartofodboldbanerogetklubhusvedTrepilelågen. I1870blevderindvietengalopbanemedtribunepådenvestligedelafEremitagesletten,og derblevafholdtgalopløbherheltfremtil1910,dabanenblevflyttettildennye,smukkebane iOrdrupMose,KlampenborgVæddeløbsbane,hvorderligesidenharværetafholdtgalopløb fratidligtforårtilsentefterår,medderbyetsomsæsonenshøjdepunkt. KøbenhavnsGolfKlub,somikkebareerDanmarksmenogsåSkandinaviensførstegolfklub fiklovtilatindretteengolfbanesydforvejenfraHjortekærtilEremitageslottet. I1928blevbanenflyttetoptildennuværendeplaceringnordforvejenogudvidettilen18 hullersbane,samtidigtmedatklubbenfiksitegetklubhus,anlagtpåsammestedsomdet nuværendehus.Baneneretgodteksempelpå,atdetermuligtatforgolfspillere,andre besøgendeoghjortenetilatlevesammenifredogfordragelighed. EnafdestorebegivenhederiDyrehavenerdenårligeHubertusjagt,somafholdesførste søndaginovemberogaltidsamleretstortpublikum.DeterSportsrideklubben,der arrangererHubertusjagtenogsomharståetforarrangementet,sidenklubbenblevstifteti 1900. Jagtrutenerca.17kmlangogopdeltitoetaper,hvorderdeltagerca.100ryttere.Herefter udvælgesde30‐35bedstepåsåvelhestsompony,ogdedeltagernuietopløb,derenderved slottet,hvorpræmieoverrækkelserneogsåfindersted. Enandenafdestore,traditionellebegivenhedererdetårligeEremitageløb.Alleredei1898 begyndteKøbenhavnsFodsportsforeningatafholdeetårligtterrænløb,Fortunløbet,som havdeendistancepåca.8km,blevafholdtfremtil1939. I1969blevideentagetopafdagbladetBT,KøbenhavnsIdrætsforeningogKøbenhavns Skiklub,ogsidendentidharløbet,somharendistancepåca.13.km,væretafholdtdenførste ellerandensøndagioktober.Deteretmotionsløb,hvoralleiprincippetkandeltage,mender blevi1989satenøvregrænsepå19.000deltagerea.h.t.trafikkenogdyrelivet.Ligesom HubertusjagtensamlerEremitageløbetogsåmangetilskuere. Folkemøder. Dyrehavenharværetrammeomflerestorefolkemøder.I1845blevderafholdtet skandinaviskstudentermødeiKøbenhavn,ogenafdagenevarderenudflugttilDyrehaven, hvorderblevtaltogskåletfordetskandinaviskebroderskab.Tilmindeommødetblev”den skandinaviskeSten”rejstligesydforEremitageslottet. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 12 Den5.juni1854blevderafholdtenGrundlovsfestpåEremitageslettenmed20‐30.000 deltagere,ogherblevderogsåbådetaltogsungettilGrundlovenspris.FrederikVIIvar indbudt,mensagdenejtakmedbegrundelsen:”Dendagplejerjegaltidattilbringeistilhed medmingudogminkone.” Bådei1861ogi1865rejsteenrækkedansksindedesønderjydertilKøbenhavnforattræffe andredanskemeningsfæller.BeggegangeblevderafholdtstoremøderiDyrehaven,ogtil mindeomdissebegivenhederblev”DenslesvigskeSten”rejstligeinærhedenaf”Den skandinaviskeSten”. Teater. Dyrehavenharligeledesværetrammeomteaterforestillinger,ogerdetfortsat.Mellem1910 og1949blevdermedenkelteafbrydelserspilletfriluftsteateriUlvedalene.Repertoiret bestodfordetmesteafromantiskeognationalromantiskestykker,somsammenmedden omgivendenaturskabteenhelhedsoplevelse.Interessenforfriluftsteatretvarieredeover tiden,ogfaldtigenefterenkortopblomstringunderBesættelsen.Teatret,derudelukkende varprivatfinansieret,måttederforlukkeendeligti1949. I1996blevtraditionenforfriluftsteateriDyrehaventagetopiforbindelsemedKulturbyåret. DeternuDetKongeligeTeater,derstårforforestillingerne,derafholdesmed3års mellemrum.Derertilformåletindrettetomklædningsrummm.skjultunderjorden,ogder gøresmegetforatsikre,atsporeneefterdennekortvarigeaktivitethurtigstmuligtudviskes. Restauranter. Etgammeltordsiger,atudenmadogdrikkeduerheltenikke.Sådanhardetselvfølgeligtogså væretforDyrehavensgæstergennemtiderne,ogdererderforopståetenrækkerestauranter ogspisesteder,udoverdetilbud,derfindespåDyrehavsbakken. Alleredetidligtfikskovløberne,derboedeiporthusene,tilladelsetilatskænkeølog brændevintilskovensgæster,ogdetudvikledesigovertidentilialtsyvsmåtraktørsteder, hvorgæsternekunnehyggesigihavernemedderesmedbragtemadogfåleveret drikkevarernedertil.Traktørstedernelukkededogetefteretfremtil1987,hvordetsidste traktørstedvedTrepilelågenophørte. IndeiselveDyrehavenerderimidlertidtorestauranter,somstadigfungerer,PeterLiepsHus ogKildeøen.DetnuværendePeterLiepshuserdogfra1915,dadetoprindeligehusbrændte ned,mensKildeøen,somliggervedsidenafKirstenPihlsKilde,erafnogetnyeredato,1926. LangsdetsydligehegnudenforselveDyrehaven,liggerdertrerestauranter:Fortunen, KongekildenogStudenterkilden. Fortunenvaroprindeligtetskovfogedsted,somvedsidenafudvikledesigtiletkendt traktørsted.Endviderefandtesrejsestald,idetdervartaleometvæsentligtankomststedfor tilrejsende.Deoprindeligebygningererforsvundet.Detnuværendestorehus,somblev byggeti1937,drivessomrestaurantoghotel. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 13 Kongekildenvaroprindeligtetskovløberhusfrabegyndelsenaf1700‐tallet,somsenereer blevetombyggetogudbyggetmedenstorglaspavillonogmulighedforudeservering. Studenterkildenvaroprindeligtenboligforentækkemand,somi1854lejedehusetudtil noglemedlemmerafstudenterforeningen.Detblevnuetsamlingsstedforvennerafde oprindeligeinitiativtagereogudvikledesigmedtidentilenrestaurant,derbl.a.varmeget besøgtomvinterenafskøjteløbernefraFuglesangssøen.Huseterligeledesudvidetmeden pavillonogpladstiludeservering. KøbenhavnsBefæstning,TaarbækfortetogDyrehavestillingen. HarDyrehavenogdensomgivelserværetcentrumforrekreationogfornøjelser,harderdog ogsåværettidersomharsatsigmerealvorligespor.Iårene1886‐94byggedemanenny, modernelandbefæstningrundtomKøbenhavn,hvoribl.a.idensydligedelaf fredningsområdetblevinddraget. VestforDyrehavenskulleenrækkeforterogbatteriersammenmedsøerneforhidreenfjende iattrængefremtilHovedstaden.Fortunfortetvardetøstligsteafdisseanlæg. HerfraogudtilØresundanlagdemanenrækkespærrebassiner,deritilfældeafkrigskulle fyldesmedvandfraFuresøenviaenkanalfraLyngbytilErmelunden.Mellembassinernevar derdæmninger,såmankunneholdeentilstrækkeligvandstandidetenkeltebassin.Indenfor fredningsområdetkanmansetoafdæmningerne,denvejdæmning,derfører KlampenborgvejoverlavningensydforPosemandenshusogdendæmningderadskiller GalopbanenfraParkeringspladsensydforDyrehavsbakken.OrdrupEnghaveog galopbanearealetudgjordesåtobassiner,adskiltafentredjedæmning,dernuervæk. Parkeringspladsenerresterneafdetbassin,derlåøstforpåstrækningenudtilØresund. Trebatteriersydforoversvømmelserneskulleforhindrefjendeniatkrydsebassinerne, ChristianholmsBatterinordforSkovshoved,VestreOrdrupkratbatteri,hvisresterkansesfra KlampenborgvejogØstreOrdrupkratbatteri,somliggerumiddelbartbagGalopbanensstore tribune. Militæretønskede,atderogsåpådennestrækningskulleetableresflereforterogbatterier, mensomendelafdetstoreforligmellemVenstreogHøjrei1894,blevalvidereudbygning standset. I1909blevdetbesluttetatsuppleresøbefæstningen,bl.a.medetfortiDyrehaven,nordvest forTaarbæk,Taarbækfortet.Fortet,somblevfærdigti1916,blevanlagtpåetareal umiddelbartsydvestforTrepilelågenogudrustetsådan,atdetbådekunneskydeudover vandetogindoverland.Pågrundafplaceringen,somvarresultatafetpolitiskkompromis, vardetivirkelighedenikkesærligtbevendttilnogenafformålene. Vedudbruddetaf1.Verdenskrigi1914blevmanforalvornervøsforNordfrontenssvaghed. MansøgteatløseproblemetvedatfremskyndearbejdetmedTaarbækfortetoghuggeenkilei FortunensIndelukke,såderblevfritskudfeltoverEremitageslettenfraFortunfortet.Endelig ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 14 anlagdemanenskyttegravslinje,fraFortunfortetviaTaarbækfortetudtilkysten,suppleret medkanonstillinger,kasematterogkrudtmagasiner. DaDanmarkkomigennemkrigensomneutral,blevderheldigvishverkenbrugforatetablere oversvømmelserneellerforforterne,batterierneogdennyefeltbefæstning. Deflesteafanlæggene,herunderTaarbækfortet,eridagdækkettil,menenkelteafdemog deleafskyttegravslinjenkanstadigtses,ligesommankansporekileniFortunensIndelukke. Springforbiplanen. Framidtenaf1800‐talletogfremefterblevområdetmellemDyrehavenogØresundnordfor Taarbækudbyggetmedstorerigmandsvillaer.Hermedmistedemandelsdenfrieudsigtfra EremitageslottetudoverSundetogindblikketfraStrandvejenopmodslottet,delsblev offentlighedenafskåretfraatkunnekommeudtilvandet. Omkring1930blevmanklarover,atdetvarnødvendigtatskaffebedremulighederfor adgangtilskovogstrandfordenalmindeligebefolkningogderblevlagtplanerforatetablere nogleåbnestrækningerlangsStrandvejen.Alleredei30’erneblevBellevueStrandbad, StauningsPlæneogCottageparkenåbnetforoffentligheden. Samtidigtplanlagdemannæsteetape,somfiknavnet”Springforbiplanen”,ogsomomfattede arealernefraTrepilevejisydtilStrandmølleninord.Fra1940begyndtestatensystematiskat opkøbeprivatejedeejendommemedhenblikpåatrivebebyggelsennedogfrilæggeområdet tilbrugforoffentlighedensomstrandpark. Gennemtidenerdetgåetopognedmedatrealisereplanen.Derharværetperioder,hvor manharfortsatopkøbeneogfrilæggelser,ogperioder,hvordererblevetsåettvivlombåde formåletmedaterhverveflereejendommeogatnedrivebygninger. Resultateterdog,atstatenidagejerheleområdetpånærenenkeltejendom,atdeåbne udsigteroverSundetogindiDyrehavenudforEremitagenerblevetgenskabt,ogatderer etableretetnæstenbygningsfrit,megetanvendt,offentligtparkområdemellemStrandvejen ogSundet. Lyngby‐TaarbækKommuneudarbejdedei1996enlokalplanforområdet.12bygninger, herunderStrandmøllekroenog”Hegnslund”,somerbygningsfredet,skalbevares,mensden øvrigebebyggelsekannedrivesogarealernefrilæggestiloffentlighedensbrug.Lokalplanen følgersåledesoppåintentionerneiSpringforbiplanen.Bestemmelserneinærværende fredningsforslagom,atvisseudpegedebygningerskalsøgesbevaret,erioverensstemmelse medlokalplanen. Dyrehaveudvalget Foranledigetafenrækkeuoverensstemmelsermellemdendaværendeskovriderog forskelligerepræsentanterforlandskabs‐ognaturbeskyttelsesinteresseroprettedesi1922et rådgivendeorganfordriftenafDyrehaven.Uenighedernegiksærligpåomfangoglokalisering ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 15 afnyeplantningerogfældningafgamletræer,ogdetblevDyrehaveudvalgetsopgaveat bidragetilenfremsynetogstabildriftafDyrehaven.Udvalgetharhaftskiftende sammensætningogantalmedlemmergennemårene,menharaltidhaftenbredfagligog interessemæssigsammensætning.Dyrehaveudvalgetsopgaverkannubetragtessom overtagetafbrugerrådoggennemarbejdederetningslinjerfordriften,ogudvalgetblevderfor nedlagti2002. NyereudvidelserafDyrehaven. Ogsåindenfordesidsteca.25årerdethegnedeområdeblevetudvidet.Førsti1988hvorden sydøstligedelafJægersborgHegnøstforRådvadblevendelafDyrehaven,ogsenesti2014, hvorStampeskovensydvestforRådvadblevlagttil.Hermederdetblevetmuligtovertidat skabeendnumereafdentypelandskab,somfindeside”gamle”deleafDyrehaven,ogsom dethøjebesøgstalviser,befolkningensætterstorprispå. Detforventes–ogforudsættesifredningen–atFortunensIndelukkeomganskefåår inddragesiDyrehaven,vedathegnetomkringIndelukketnedtages. Geologioglandskab Degeologiskeforhold. Dyrehavenogdensomgivelsererdannetundersidsteistidogidenefterfølgende afsmeltningsperiode. ModsydløberderentunneldalfraKlampenborgoverP‐pladsen,galopbanearealet,Ordrup EnghaveogvideresydomErmelundenmodvesttilLyngbySø.Ensidegrentildennedalløber fraGalopbanenoverFuglesangssøenoptilUlvedalene.BakkerneiUlvedaleneog Dyrehavsbakkenersåkaldtefalskebakker,dererformetaferosionidenefterfølgendetid. MellemFuglesangssøenogdenlillesøibundenafUlvedaleneerderindenforenafstandafca. 1kmenhøjdeforskelpåca.18m,somviser,hvorstorekræfter,derharværetpåspil. ModnordløberMølleåeniendal,dererskabtafafsmeltningenogseneretiderserosion. Områdernemellemdissetodalsystemerertoforholdsvisjævneafsmeltningsflader,adskiltaf enøstvendtskrænt,derforløberfraUlvedaleneinæstennordligretningindtiletpunkt nordøstforEremitageslottet.Skræntenersandsynligvisdannetvedetafisenssidstefremstød ogharmuligvissenereværetenkystskrænt,dahavstigningenvarstørst.Højdeforskellen mellemdetoafsmeltningsfladererpåsinesteder20‐25m. Områdetsovervejendejordartermorænelermedenkeltemindreområderaf smeltevandssandog–grus.Denovenfornævnteskræntindeholdersåledespånæstenhele strækningensmeltevandssand. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 16 Idaleneogpåfladernefindesderflerestørreogmindrevådområdermedferskvandstørv eller–gytje,somerdannetiårtusinderneefteristidenogdenstoreafsmeltningsperiode. Landskabet. Foratbeskrivefredningsområdetslandskaberdetnødvendigtatskelnemellempådenene sideselveDyrehavenindenforhegnet,undtagenFortunensIndelukkeogpådenandenside detteområdeogdeøvrigeområderudenforhegnet. Dyrehavenslandskaberhelteneståendepågrundafdensårhundrederlangehistoriesom kongeligtjagt‐ogvildtreservat.Deterdestorebestandeafkron‐,då‐ogsikavildt,dersåat sigeharskabtlandskabsbilledetvedatafgræssesletterneogskovbundenogafbidetræernes greneioptil2mhøjde. Dyrehavenslandskabomfattertovæsensforskelligelandskabselementer,sletterneog skovområderne. Eremitageslettenogandremindresletterersåledesåbneområdermedfritudsyn,hvor enkeltetrægrupperogsolitæretræergiverområdernedybdeogperspektiv. Skovområderne,somogsårummermindre,åbnearealer,erderimodifølgesagensnaturmere lukkede,ogvirkersåalligevellyseoggennemsigtige.Mankanselangtoganeterrænetsform somfølgeafvildtetsfourageringpåtræernesnedregrene.Deskovbevoksedeområderhar ogsåenandenlandskabeligeffekt,idetdeoftedannerværdifuldekulisseromkringsletterne, somf.eks.skovbrynetnordfordenvestligedelafEremitagesletten. Detræbevoksededeleafområdetudgøresovervejendeafegogbøgivekslendealder.Over heleområdet,bådepåsletterogiskovområderneerdermangemegetgamletræer,somihøj gradgiverlandskabetkarakter. Afandresærligetræartererdetværdatnævnedegamlehvidtjørne,somnavnligsespåden nordøstligedelafEremitagesletten,ogellesumpeneiMølleådalenogiandremindre vådområderrundtomkring. Detervigtigtatunderstrege,atderertaleometdynamisklandskabsbillede,hvishovedtræk kunkanopretholdesgennemnyplantninger.Imodsatfaldvilleskovområderneblivemindre ogmindresomfølgeafdethøjegræsningstryk,dereffektivtforhindrerselvforyngelseaf skoven.Gamleskovområderoggamletrægrupperpåsletternevilsåledesforgåovertiden,og måsåerstattesafnyetilplantedeområder,sommåhegnesioptil50årforatbeskyttedenye træermodatblivebidtistykkerafvildtet.Intensivskovningpådissearealererligeledes nødvendigiperioderforatopnådenretteskovkarakter.Denneforyngelsesprocesforegårpå mindrearealerogtilrettelæggessåledes,atdenertilmindstmuliggeneforDyrehavens gæsterogskerunderhensyntagentildesærligtprioriteredenaturværdier. Deøvrigeområdererentenløvskovområdermedenmeretraditioneldanskskovkarakter, herunderenmerevarieretskovbund,større,lysåbnearealersomGalopbanenogOrdrup Enghaveelleregentligeparkområder,somøstforStrandvejenvedSpringforbi,hvormanogså ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 17 sydforhardetåbnearealmellemEremitagenogØresund.Skovområdernedrives overvejendevedplukhugst. Friluftslivogrekreation Medsitstoreby‐ogkystnærearealtiltrækkerDyrehavenogdetilhørendeområdermereend 7,5mio.besøgendeomåret.AttraktionenvedDyrehavenerdesmukke,karakteristiske omgivelserogmulighedenforstilhedogrumforrefleksion.Forvaltningenafarealerne tilgodeserderforogsådem,derkommerforatbesøgeDyrehavenmeddensfred,romantikog kultur‐ognaturoplevelser. Dyrehavenersomnavnetfortæller”endyrehave”.Detvilsige,atdeteretindhegnetområde, hvordererdyr.Derbliverderforogsålagtvægtpå,atdyreneharfornødenfredogroogikke stressesformeget.Dettegældersærligtidenperiodeframidtenafmajtil1.august,hvor hjorteneharnyekalve. DestoresletteromkringEremitageslottettiltrækkernusomtidligerepladskrævende aktiviteter.Ibegyndelsenaf1800‐talletbrugtekongenbl.a.arealernetilatgennemføre militæreøvelser.Idaganvendesarealerneafbesøgendetileksempelvisdrageflyvningog spadsereture. TosportsgreneharpermanentpladsiDyrehaven.SomnævntiafsnittetomDyrehavens historieharKøbenhavnsGolfklubsin18‐hullersgolfbane,sindrivingrangeogsitklubhuspå dennordligedelafEremitagesletten,ogTaarbækIdrætsforeningharsitklubhusogto fodboldbanervedTrepilelågen.Hertilkommer,atgalopsportenharpladspåVæddeløbsbanen iOrdrupMose.EndeligafholdesdertostoresportsbegivenhederhvertåriDyrehaven, EremitageløbetioktoberogHubertusjagteninovember. MangeikkeorganiseredefriluftsaktiviteterfinderligeledespladsiDyrehavenogpåde tilstødendearealer;vandring,løb,cykling,ridning,badningvedSpringforbiogomvinteren skiløb,kælkningogskøjteløb.Dermågernesyngesogspilles,sålængedetforegårakustisk, dvs.udenatdersættesstrømtil.DettegælderdogikkepåDyrehavsbakken. Derernaturligvisreglerfor–isæriNaturbeskyttelsesloven‐hvordanoghvormanmå færdes,oghvordanogtilhvadområdetmåbruges,mendererlagtvægtpåattilgodeseet bredestmuligtspektrumafudfoldelsesmuligheder,somkanforenesmedhensynettil naturen,dyreneogdeøvrigegæster.Gennemdesenereårerderdelskommetnye friluftsaktivitetertilogdelsopståetetstigendepresforatarrangerestorebegivenhederi Dyrehaven.Beggeforhold,derkangøreenyderligerereguleringnødvendig. Blandtdenyeaktivitetererdetisærmountainbikingogdroneflyvning,derpåkaldersig opmærksomhediforholdtildeovennævntehensyn.Mensmountainbikingsagtenskan forenesmedhensynettildyr,naturogandregæster,sålængedetudelukkendeforegårpå befæstedevejeogstier,erflyvningmeddronerabsolutuforeneligtmedhensyntilbådedyrog deøvrigebrugereafområdet.Senestgiverogsåløbetræningmedpandelamperidøgnets mørketimerproblemeriforholdtilatsikreroforhjortevildtet ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 18 Dererdesudenetstigendepresfravirksomheder,organisationeroginstitutionerforat profileresigmedstorearrangementerispektakulæreomgivelser,oghererDyrehaven naturligvisifokusfordenneinteresse.Selvomområdeterstort,erdetligeledesnødvendigt atafvejedisseønskeroverforhensynettilbådedyrene,dersomsagtharetudstraktbehov forro,ogtildetøvrigepublikum,somfortsatskalhavemulighedforatkunnefærdesog opholdesigfritoguforstyrret. Biologi SkovenindenfordyrehavehegnetadskillersigmegetvæsentligfraskoveneiDanmarksærligt påetpunkt:defårlovatældesogdøietnaturligtforløb.Ilandetsomhelhedbliverskoveni langthøjeregraddyrketmeddetformålathøstetræetpådetøkonomiskmestfordelagtige tidspunkt,ogdetbetyderatmængdenafhenfaldneogdødetræerermarkantmindreendi Dyrehaven,hvordefindesistoremængder. Nogleafegebevoksningernestammerfrafør1669,mensenstørredelafbøgeskovene stammerfraGramsogvonLangenstidimidtenaf1700‐tallet.Alleredeimidtenaf1800‐tallet blevDyrehavenudpegettil”Lystskov”,etbegrebdermarkereratformåletmeddriftenikke sidenharværetstyretaføkonomiskgevinst,menaf”herlighed”hvordervarpladstildet forfald,somhardannetgrundlagetfordenartsrigdomogbiodiversitetsomfindesidag. SletterneiDyrehavenudgøresførstogfremmestafdearealer,dervarryddettildyrkningog overdrevforlandsbyenStokkerupindenlandsbyenblevnedlagt.Variationenisletterne rækkerovergodogdyrkbarlandbrugsjordtilmagregrusbakker,oglavevandlidende områdermedsmåsøerogmoser.Medundtagelseafdeindhegnedeområder,hvorderhar væretdyrketvinterfodertilhjortenesidenmidtenaf1700‐tallet,hararealerneliggethenmed græsningigammeltidafmilitæretshesteogkøerpåsommergræs.Menførstogfremmester dethjortene,derharsikretatområderneforblevlysåbnegennemheleDyrehavenshistorie. PlantningshistorienharsammenmeddenlangekontinuitetiDyrehavensnuværendedrift skabtenvariationafnaturtyperoggivetpladsforenstorartsrigdom,somkarakteriserede landskabetførudskiftningen.Overdrevvekslermedmerefugtigeenge,vådemoserog bugtedeskovbryn,baghvilkegræsningsskovenbredersig.Dennekonstantevekslenogikke mindstdeglidendeovergangemellemnaturtyperneermegetforskelligfranutidensskarpt opdeltelandskab. Dedyr,fugle,insekterogsvampesomerknyttettillivetidengamleskovermangfoldige,og sammenmeddearter,dererknyttettillivetpådeafgræssede,lysåbnesletter,ermængdenaf rødlistearterdenstørstregistreredeilandet.DetviserNaturstyrelsensDigitaleNaturkortfra 2014.Antalletafrødlistearteridet10kmkvadrat,hvorfredningsområdetliggererpåhele 175–langtdetstørsteantaliDanmark.. Idensammenlagtmegetlangerandzonemellemskovoglysåbennaturerdetoftesværtatse, ommanbefindersigindeniellerudenforskoven.Deterenheltsærligoplevelse,somdeter vanskeligtatfåandrestederilandet.Rentadministrativtsættesgrænsenmellemskovog åbentlandved50%kronedækning. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 19 EnmegetvæsentligdelafdelysåbnearealeriDyrehavenudgøresafoverdrev.Deteren naturtype,somharværetikraftigtilbagegangiDanmarksidenlandboreformerneomkringår 1800.Deflestebevaredeoverdreverknyttettilstejlt,ikkeellervanskeligtdyrkbartterræn somkystskrænter,dalsiderograndmoræner.Overdreverendvidereoftestknyttettilmager, sandet/grusetellermegetkalkrigjordbund.SetidensammenhængerDyrehavens overdrevsarealbemærkelsesværdigtvedatbefindesigpårelativtfladogovervejendeleret moræne.Detsstørrelseogdemangebevaredeveterantræersætterdetiligesåhøjgradi nationalsærklasse. Debiologiskmestværdifuldeoverdreverihøjgradknyttettildeforholdsvissmåområder, somharmerenæringsfattig,sandetjordbund.Detsammegælderdedeleafoverdrevogenge, somansesforathavelængstkontinuitetsomskovløse,hvilketbl.a.indikeresafveludviklede forekomsterafengmyretuer. DyrehavenharDanmarksstørstebiodiversitet,dvs.variationafarter,forsåvidtangår svampe;over300forskelligearter.Dyrehavensoverdreverkendtforatværelandetsmest artsrigelokalitetfordeoftefarvestrålendevokshatte;engruppeafsvampe,somansesforat væresærliggodeindikatorerforoverdrevsomaldrig,ellerkunformegetlængesiden,har væretopdyrket.Overdrevssvampenefindespletvismangestederpåoverdrevene.Det antages,atdebedstevoksestederfindes,hvorbøndernehavdekvægpågræsinden overgangentildyrehave. Dyrehavenrummeretstortantalplantearter,somerknyttettilnaturlig,lysåbenogikkefor næringspåvirketvegetation,f.eks.overdrevsplanterogplanter,dersærligterknyttedetil fugtigeområder.Udovermerealmindeligeartersomrummerområdetogsåsjældnearter somf.eks.HartmannsStar,derkunfindesfåstederilandet. Endeligskaldenudrænedejordbundmedmangesmåsøerogmoserogdenintime sammenhængmedskovenfremhæves.Mangeområdererdogvanskeligeatklassificere præcist,dadenetoprepræsentererovergangeogmosaikkerafnaturtyperne.Detforstærkes af,atskovenmangestedererisammenbrudogdermedgiverpladstilnyesuccessionermod lysåbennatur,mensomvendtdenødvendigeskovplantningerandrestedermedfører udviklingeritilbagetilskovnaturtilstand. Dyrehavensvandhullerharenusædvanliggodvandkvalitetogrummermegetstore biologiskeværdier.Herfindesblandtandetdemegetsjældnekrebsdyrdamrokkerogferejer samt,somdetenestestedilandet,muslingeskalkrebs.Vandhullerneerogsåkendte vandbillelokalitetermedflererødlistedearter.Fællesfordenævntevandhulsartereratdeer knyttettilsommerudtørrendevandhuller.Afandrehvirvelløsedyr,derertilknyttettil vandhullerogvådområderkannævneslægeigle,sumpvindelsneglogflodkrebs. PågrundafDyrehavenssærligeplantningshistorieermangeaftræernemegetgamleogfyldt medhulheder.Mangeafdyrehavensspecielleorganismererknyttethertil.Itræernes hulningerfindesogså,somdeteneafseksstederilandet,denlillespindlerStellas Mosskorpion. EghjortenerEuropasstørstebille.I2013indledtesderetforsøgmedudsætningafetantal eghjorteiDyrehaven.I2014erderyderligereudsatetantal,forskelligestederiDyrehaven. Eghjortenleverigamlelysåbneløvskovemedisæreg,bøgogask.Larverneleveraf underjordiskeellerjordnæredeleafdødetræer,fxrødder,stubbeogstammer,mensde voksnedyrleverafplantesaft. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 20 Dyrehavensgamletræererlevestedforetstortantalhulrugendefugleogfugleknyttettil gamletræer,blandtandetDanmarksstørstebestandafrødstjert,menogsåblandtandet huldue,brogetfluesnapper,stær,natugle,allikeogkorttåettræløber.Dererdenstørste tæthedafhulrugendefugleilandet. Dererenstorbestandafsangfugleogrovfugleiområdet,blandtandetynglenderavn, duehøg,spurvehøgogtårnfalk,ogmankansebådehavørneogfiskeørnepåbesøg. ArtsrigdommenafpadderogkrybdyrerstoriDyrehaven.Herfindesderlilleogstor vandsalamander,skrubtudse,butsnudetfrø,spidssnudetfrø,grønfrøogsnog,mark‐og skovfirbensamtstålorm. Blandtpattedyreneerhjortenenaturligvisdemestiøjnefaldendedyr.Sommerbestandener pågodt2100dyr,fordeltpåca.300kronhjorte,1700dådyrog100sikahjorte.Der forekommerdogogsåandredyr,somerkarakteristiskeforetlandskabmedsletterogåben skov.Dyrehavenrummersammenmedomgivelserneenmegetstorbestandafræve,og endviderefindeshergrævling,hermelinogskovmår.Dererdesudenflerearterafflagermus, blandtandetbrunflagermus. Drift og forvaltning. Fredningsområdetejes,meddeiindledningennævntemindreundtagelser,af MiljøministerietogdrivesogforvaltesafNaturstyrelsenslokaleenhedHovedstaden. Driftenskerihenholdtildengældendedriftsplanfra1999samtNatura2000‐plejeplanenfra 2012.Driftsplanenharenplanperiodepå15årmedenmidtvejsrevision.Ennydriftsplaner underudarbejdelseogforventesatforeliggei2016. Idetfølgendegennemgåsplanforskrifternefordeenkeltedelområder: Delområde1.Dyrehaven. Driftenafområdetbyggerpåfølgendeforudsætninger: Dertagesudgangspunkti,atlandskabeteretkulturlandskab,someropståetgennembevidste valg,ogatdissevalgkanbeskriveshistoriskbådemedtankerbagogresultater.Forat fastholdeogudvikleDyrehavenskvaliteterogværdiererdetderforfortsatnødvendigtat træffebevidstevalgudfralandskabeligevurderinger. Dyrehavenkanikke”opretholdesigselv”,idetderikkeskernogenspontanforyngelseog erstatningforbortdøendetræerpådearealer,dernuholdessomunderskovsfrie bevoksningeroggræssedesletterafhjortevildtet.Derforerfortsatstyretdriften forudsætningforihovedsagenatopretholdedensudtryk.Enafdeaktueltstørste udfordringerfordriftsplanlægningeneratforholdesigtildemegetstoreudsvingovertid, somkanforudsesiantalha(gammel)skovindenfordyrehavehegningen. Enhverdispositionmedhensyntiltilplantning,andenarealreservation,metodevalgosv.har direkteindflydelsepålandskabsbilledet.DettegælderimegetforstærketgradiDyrehaven, hvorarealfordelingenca.1:1mellemåbneogskovklædtepartierladerdenbesøgende”se landskabetforbaretræer”. Pådennebaggrunderderfastlagtfølgendeoverordnededriftsprincipperogmålsætninger: ‐Deteretafdriftsplanensvæsentligemålatfastholdeatmansomvandreri Dyrehavenhardenvisuelleoplevelsetilstadighedatvære”omgivetafnaturså ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 21 langtøjetrækker”.Detstillerkravtilforudseendefornyelserellerdubleringaf visseskovbevoksningeritide,ogtildetailplanlægningenhvorkulisserneer ”tynde”. ‐Landskabetsterrænformerskalunderstøttesogunderstregessåledesat overordnedetrækfremhævesoggøresmeresynligeforpublikum.Midlerne hertileromtankevedfældningogplantning.Detgælderisærhøjdedragetfra EremitageslottetoverTøjrslagsslettentilFuglsangSø.Itaktmedforfaldetbør ogsåEngdalpålængeresigtfrilæggessomåbentdrag. ‐Dekulturhistoriskejagtveje(ellerretteresigtelinjer,ca.20mbrede ”grønninger”)bevaresogunderstreges,nårdernyplantes. ‐DriftsplanenskaltilstræbeatunderstregeDyrehavensstorelinjerog dimensioneringvedbrugafstoreelementer.”Reparation”imindremålestok fravælgeshvordetbrydersynligtmedstedetsøvrigedimensionering. ‐Landskabetindeholderogsåenrækkemindredimensioneredelandskabsrumi destoretræk.EksempelvisTøjrslagsslettenogPræstesletten.Sådanneheldigt lokaliserede,intimerum,somikkeanfægterdestortdimensionerede landskabstræk,skalfastholdes–entenkonkretellertilsvarendegenskabt. ‐Derskaltilstadighedværemulighedforforskelligelandskabsoplevelseralt eftervalgafindgangsport. ‐Detskalfortsatværeoplevelsen,atDyrehavenspringerudimaj,og bøgeandelenfastholdesderforsom”stor”. ‐Mulighedenfordetlandskabeligeislætaf”store,gamleegepåsletter”ønskes dogogsåsikretforfremtiden–delsvedanlægafegedomineredekulturer,dels vedholmevisindblandingafegiandrekulturer. ‐Særligopmærksomhedskalrettesmodbevoksningerneomkringdevarige sletter,Eremitagesletterne,Hvidtjørnesletten,PræsteslettenogTøjrslagssletten. Herudbyggeskulisserogafskærmningmodbebyggelsesåledesfortsat,ligesom derskalarbejdesmedsikringafkulissernesnæstegenerationitideførden nuværendesendeligeforfald. ‐Deførstkommendeplanperiodersøgesstørresamledefladeforyngelser koncentrerettilområdetmeddenældstebevoksning(densydligedelaf”den centraleDyrehave”)samtvonLangensplantage.Valgafforyngelsesfladerskal dogsomhidtilskeudfraenløbendevurderingafforfaldetsfremadskridenog efterkonkretdrøftelseiBrugerrådet. ‐Foryngelsenafskovbevoksningerneforetagesvedplantningerunderhegn,og etableringenogplejenafskovkulturerneintensiveresmestmuligt,så hegningsperiodengøressåkortsommuligt.Skovtræerneskaltyndesgennem periodenfraplantningtilenalderpå110til120år,ogtyndingenskalforetages ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 22 såkraftigtoghyppigt,atjordenundertræernehovedsageligtforbliverdækketaf urter,ogtræernesåhurtigtsommuligtfårprægafstore,gamletræermeden bredkrone.Vedenalderpå110til120årophørerhugstibevoksningerne,som fårlovatgennemlevealdringogforfald.Vedtyndingshugstfrakulturstadiettil hugstenophører,skovesdertræeffekter,somkansælgesimodsætningtiltræet fradeældrebevoksninger,derskalliggeurørttilhenfald. Aflandskabeligesomafandregrundeforeskriverdriftsplanenikkeétogsammeudtrykfor heleDyrehaven.Flereforskelligedriftsprincippervilkunneværeaktuelle,afhængigtaf placeringenogdenkarakter,derfrastedtilstedønskesopnået/fastholdt.Forskrifterneforde enkelteskovdelefremgårafbilag2. PåEremitage‐slettenmodvestdrivesderbegrænsetagerdyrkning.Historiskharmarkerne væretanvendttilagerdyrkningfraføretableringenafDyrehaven.Endviderehardergennem heleDyrehavenshistorieværetdyrketvinterfoderpåmarkeriDyrehaven.Se”foto”.Konkret dyrkesderhavre.Havrenbidragertilvinterfoderafdyrogerdesudenetgodtafsætfor historiskformidlingomDyrehavensdriftogdyreholdether.Endeligsikrerefterafgrøderi formafgødedegræsarealer,atmantilstadighedkanoplevestoreflokkeafdyrpå Eremitagesletten. Dyrehavenharværetdrevetogskalfortsatdrivessomlystskov.Afdriftsplanenfremgårat Dyrehavenhverkenskovdrifts‐ellernaturbeskyttelsesmæssigtbørdrivesmerevidtgående, endatdersamtidiggivesstorbyensbefolkningmulighedforatoplevenaturen. ForvaltningenafhjortebestandeniDyrehaven. HjorteneiDyrehavenertilstedeaftohovedgrunde.Førstogfremmesterdetdem,der afgræssersletterogskove,såkulturlandskabetopretholdesogdelysåbnearealer vedligeholdes.Vegetationeniunderskovenfjernesogtrækronerneafgnavesioptiltometers højde,sådentydelige”browsingline”giverdenvenligeoplevelsefordebesøgende. Hjorteneoptræderogsåsomskuespillerepåscenen.Deterenvæsentligdelafoplevelsenved etbesøgiDyrehaven,atmankanoplevehjorteneogderesaktiviteteråretrundt,hvadenten deterforsommerenskalve,sensommerensbrunstellervinterensmylderpåfodervejene.Det eroplevelsermedsynsindtryk,lydeoglugte,somfordebesøgendefuldenderoplevelsenved atbesøgeDyrehaven. Gennemtidenharhjortebestandenvarieretganskemeget,ogstoreudsvingisundhedog græsningstrykerforekommet,mengennemdesidstehundredeårharbestandensstørrelse ogsammensætningværetefternogenlundesammemålsomidag,nemlig300krondyr,1700 dådyrog100sikaer,ialtensommerbestandpå2100dyr,somfærdespådecirka800hasom ertilgængelige.Udvidelserafdettilgængeligearealmåderforfølgesaftilsvarendeudvidelser afbestanden. Krondyreneædermegetfravegetationenpåjorden,mendeterførstogfremmestkronvildtet, dergraveraftrækronerneidenhøjdedekannå,ogdenoverstigerdåvildtets.Dåvildteter førstogfremmestdenart,derfinderfødenpåjordbunden. Bestandenforøgesårligtvedtilgangafcirka700kalve,ogettilsvarendeantalfjerneshvertår vedbortskydningogsalgafavlsdyr. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 23 Reduktionenskerefterenafskydningsplan,somsikrerenensartetarts‐,køns‐og alderssammensætning,hvorarternesbiologiskebehovogudviklingertilgodeset. Dahjortenegennemvækstsæsonenholdertritmedvæksten,ogharsommålathavegnaveti bundnårvækstsæsonenslutter,skaldehavefodervinterenigennem,meddetformålat opretholdeenbestand,derikkelidernødgennemvinteren,samterstornoktilatgræsse næstesæson. Derforfodreshjortenefraførsteugeinovembertilhenovermidtenafapril,hvor vegetationensvækstatterstarter.Etforhold,derunderstregerbehovetforkaloriergennem vinteren,erdemangebesøgende,deroftepåvirkerhjortenetilfysiskaktivitetudoverdet naturligeivinteren,hvordeforsøgeratøkonomiseremedforbrændingenafkalorier. Foderetbestårpånuværendetidspunktafcirka1200ballerhavrehelsædsensilageog5‐600 ballerkløver/lucerne/græsensilagedyrketpåegetøkologisklandbrug,samt250tonsroerog 10‐20tonsmajssomindkøbes.Detbemærkes,atfodringenvilkunnesammensættes anderledesfremover. Foderetbringesudhverdagpåenstrækningpåcirka2kilometer,sådetsikresaltallekanfå delifoderetuansetrangorden. Detervigtigtatpointere,atvedatsættehegnogforhindreudvandringharviogsåpåtagetos ansvaretfordyrenesvelfærd.Detgøressombeskrevetvedfodring,menogsåforholdomkring rokontraforstyrrelseogforstyrrelsensartharbetydningforvelfærden. Derforerdetvigtigtatstyrepåaktiviteter,derkanbetydevæsentligepåvirkningerfor hjortenepåtiderogstederhvorfølsomhedenerstor.Someteksempelkannævnes,atdeter nødvendigtatstyrepåfærdselihjortenesbrunsttid,sådehardenfornødnerotildenaturlige aktiviteter,dersikrerkalvetilnæsteforår.Envisforskydningafdåvildtbestandens kønssammensætningidesenesteårsynesatindikere,atbestandenstressesmereend tidligere,hvilkettilsiger,atderskaltagesøgethensynhertil. Ikronhjortenesbrunsttidkommerfotograferfraheleverdenihundredevis,oghvisikkede bliverhenvisttilatfærdespåvejenevildeforstyrrehjortenemeddenfølge,at brunstaktiviteternevilforegåskjultiskovtykningerneelleromnatten,hvorhverken fotograferellerandrebesøgendeharglædeafatkunneiagttageskuespillet. Delområde2.SpringforbiområdetogStrandparken. Dyrehavenslandskabselementersøgesvidereførtisamme,storeskala,ogkarakterenaf naturområdefastholdes. Delområde3.Dyrehavsbakkenogdensydherforbeliggendeparkeringsplads. Forlystelsesparkeniskovenindenfordetydrehegnforudsættesvidereførtiuændretomfang. Delområde4.GalopbanenogOrdrupEnghavesamttilstødendearealer. Målsætningener,atGalopbanendrivessomlystskovogdyrehave.OrdrupKratdrivesmed detlangsigtedemål,atdetskalværefleretageretblandskovmedenkelttræsdrift. Afdriftsplanenfremgår,atarealernedrivessomlysåbnearealer,herunderblandtandet græsningsenge.UdoverGalopbanenspublikumerdetetområde,derhovedsageligtbenyttes aflokaleogafgæstertilskovenstorestauranterlangsEnghavevej.Områdetdannerendvidere enrammesomovergangmellembebyggelseogDyrehaven. Delområde5.Øvrigearealer. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 24 SkovtrekantenvedFortunendrivessammenmedErmelundenmeddetlangsigtedemål,at denskalværefleretageretblandskovmedenkelttrædrift. ForarealernevedSvenskevej,deri2013erudskiltfraStampeskov,fastlæggesdriftsmåliden kommendedriftsplanproces. Forpagtningerogudleje. BygningeroganlægejesmeddeniindledningennævnteundtagelseafMiljøministeriet.Endel afbygningerneoganlæggenebrugesafNaturstyrelsenHovedstadenidenalmindeligedriftog forvaltningafområdet,mensandreerbortforpagtetellerudlejet. SkovrestauranternePeterLiep,KildeøeniDyrehaven,HegnslundiSpringforbiområdet, Fortunen,KongekildenogStudenterkildensydforDyrehavenerbortforpagtede. GalopbanenerudlejettilKlampenborgGalopselskabA/S,derdriveranlægget.Vedophøraf lejemåletovergårejendomsrettentilbygningsmassentilNaturstyrelsen.Detohuselangs Enghavevejisammedelområdeerudlejede. PåDyrehavsbakkenejesforlystelserne(medundtagelseafRutsjebanen,somNaturstyrelsen ejer),restauranternem.v.afselvstændigeforretningsdrivende,desåkaldteteltholdere,der hverforsiglejerarealetafNaturstyrelsen. SamtligeteltholdereermedlemmerafDyrehavsbakkensTeltholderforening,derejerA/S Dyrehavsbakken.Aktieselskabetvaretagerbl.a.vedligeholdelseaffællesarealerne,driftaf Friluftsscenen,afholdelseaffællesarrangementerogdenfælleskontakttilgæsterne. Herudoverhardetvigtigeopgavermedatpåse,atretningslinjerneforforretningerne overholdes,atbehandleansøgningerogandrehenvendelseromlejeforholdeneogafgive indstillingertilNaturstyrelsenherom. ISpringforbiområdeterdebygninger,derikkeanvendesafNaturstyrelsenHovedstaden, udlejettilerhvervsformål.Lejemåleneergjorttidsbegrænsedemedhenvisningtil bestemmelserneiLyngby‐TaarbækKommuneslokalplan,derforeskriver,atbygningsmassen såvidtmuligtskalunderstøtteområdetsrekreativeinteresser.Toafbygningerne, TaarbæklundogIngholdtsVilla,erudsettilnedrivning. StaldenvedFortunenerudlejettilponytrækogudlejeafrideheste,ogudbyder rideaktiviteter. Brugerråd SomledidriftenerdernedsatetBrugerråd.MåletmedBrugerrådeteratgiveindflydelsetil dem,derbrugerskoven–bådepåfriluftslivetsmulighederogpådriftenafstatsskovene. Brugerrådetstyrkerdelokalebrugeresengagementidriftenogbenyttelsenafbefolkningens skove,ogderermulighedforatdiskutereallesiderafstatsskovenesdrift.Dettekanblandt andetskevedatmedlemmernestillerforslag,spørgsmåloggiverkritik. Økonomiogmandskab Enhedenbeskæftigerca.15funktionærerog25skov‐ognaturteknikereoghåndværkere. Enhedenssamledeomsætningidrifteneristørrelsesorden30mio.kr.iudgifterog20mio. kr.iindtægter.EnhedendriverdogenrækkeområderudoverDyrehaven, Ændringeridenforløbnedriftsplanperiode ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 25 IdenforløbnedriftsplanperiodeerdersketudvidelseafDyrehaveninordmedindlemmelse afStampeskovenogisydmedåbningafdeleafFortunensIndelukke.Endvidereerdersketen udvidelseafskovridergårdenmedentilbyggetkontorbygning. Gældendefredningerogandrebeskyttelsesbestemmelser Fredninger Indenforområdetomfattetaffredningsforslagetfindesiforvejen4fredningereller fredningsdeklarationer: 1. Overfredningsnævnetskendelseaf17.december1941omfredningafejendommen matr.nre.3btog4,Taarbækbyogsogn,Villa”Springforbi”–samttillægskendelseaf 14.august1942omfredningafmatr.nr.3cTaarbækbyogsogn. 2. Overfredningsnævnetskendelseaf3.september1942omfredningafejendommen matr.nr.3fTaarbækbyogsogn. Kendelserneunder1.og2.indeholderforbudmod:udstykning,opførelseafny bebyggelse,fældningaflevedygtigehøjetræer,ændringerafterrænellerkystsikring, badebroerogbadehuse,samtvejrettighederfortredjemand‐desudenbestemmelser omhegnmodStrandvejenogomerhvervsmæssiganvendelse 3. Fredningsdeklarationtinglyst8.juli1942omfredningafejendommenmatr.nr.3amog 3bTaarbækbyogsogn.Indeholderforbudmod:udstykning,fældningaflevedygtige højetræer,ændringerafterrænellerkystsikring,badebroerogbadehuse, vejrettighederfortredjemand. Kendelserne1.‐3.foreslåsophævetidereshelhedogerstattetafnærværendefredning. 4. Naturklagenævnetsafgørelseaf15.februar2001omfredningafMølleådalenfra LyngbySøtilØresund,somforeslåsophævetdelvist,nemligforsåvidtangårdetareal, dereromfattetafnærværendefredningsforslag. Mølleåfredningenomfatterialt418hektarlangsenca.10kmlangstrækningaf MølleåenfraLyngbySøtilØresund,oghartilformålatsikreogevt.forbedrede kulturhistoriske,landskabeligeogbiologiskeværdierogatfastholdeogregulere almenhedensrettilfærdseliområdet.Detfrededeområdeskalbevaresisin nuværendetilstand,ogdermåsåledesbl.a.ikkeforetagesændringerafterræneller beplantningelleropføresyderligerebebyggelse.Derkanetableresnyestierog gennemføresnaturpleje. Detherforeliggendefredningsforslagstårmodnordogvestiforbindelsemeddenøvrigedel afMølleåfredningen,ogmodsydvesterderforbindelsetilfredningerlangsFæstningskanalen tilLyngby,LyngbySøm.v.Somdetfremgår–jf.ogsånedenståendekort–indgårfredningen afDyrehavenaltsåietstørresammenhængendenetværkaffredninger. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 26 Fig.2.Eksisterendefredningerangivetmedblåskravering,nytfredningsområdeangivetmed rødramme. Naturbeskyttelseslovens§3,byggeogbeskyttelseslinjer,museumsloven, offentlighedensadgangm.v. DetfølgerafNaturbeskyttelseslovens§3,atdesærligenaturtypersøer,vandløb,moser, heder,enge,strandenge,strandsumpeogoverdreverbeskyttetsåledes,atderikkeuden særligtilladelsemåforetagesændringaftilstandenafdisse.Dettegælderdognormaltkun, nårdissenaturarealerharenvisstørrelse.DaheleDyrehave‐områdeterfredskov,gælderdog herimedførafskovlovens§28(seogsånedenfor),atsådannenaturarealererbeskyttede modtilstandsændringeruansetstørrelsen. Ifredningsområdeter266,7ha.svarendetil24%afheleområdetnaturarealerbeskyttet efterNaturbeskyttelseslovens§3,jf.nedenståendetabel.Deregistrerede§3‐arealerfremgår endvidereafkortbilag4. Naturtyperomfattetaf Naturbeskyttelseslovens§3 Overdrev Eng Lysåbenmose Skovbevoksetmose Sø §3‐beskyttetnatur,total Øvrigelysåbnenaturtyper Krat,skræntogstrandbred Øvrigelandbrugs‐oggræsarealer Slette,ager,golfbaneogpark Øvrige”ikke‐skov”‐arealer Galopbanen,Bakken,P‐pladser,bygningerogveje ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 Arealihektar 196,7 34,0 13,2 11,3 11,5 266,7 6,8 172,9 107,1 27 Skov Sumafalskovundtagen§3‐skovmoser 539,1 Samletarealaffredningsforslag 1092,7 Fig.3OversigtoverarealkategorierifredningsforslagetforJægersborgDyrehave TABEL–revideresnårjusteringaf§3registreringerendeligtafklaret LigesomDyrehavenindgårietnetværkmedandrefredninger,indgårDyrehavens naturværdiersomenvigtigdelafdeøkologiskekorridorerognetværkiområdet. Strandbeskyttelseslinje ImedførafNaturbeskyttelseslovens§15erdetforbudtatændretilstandenafstrandbredder ellerafandrearealer,derliggermellemstrandbreddenogstrandbeskyttelseslinjen,derkan værefastlagt optil300mfrastrandbredden.Dennemegetrestriktivebeskyttelsegælderfor arealerneiSpringforbi‐områdetogforetareallandværtsTaarbæk–arealernefremgåraf fredningskortet,kortbilag1. Fortidsminderogbeskyttelseslinjeromkringdisse Enlangrækkefortidsminderiområdet(gravhøje,fæstningsanlægm.m.)erbeskyttedei medføratMuseumslovens§§29eog29f,sombl.a.bestemmer,atderikkemåskeændringaf tilstandenaffortidsminder,ogatderpåfortidsminderneikkemåforetagesjordbehandling, gødesellersprøjtes. ImedførafNaturbeskyttelseslovens§18gældertillige,atderikkemåforetagesændringaf tilstandenpåarealer,derliggerindenfor100meterfrafortidsminderbeskyttetefter museumsloven;dergælderdogvisseundtagelserherfra,bl.a.gentilplantningafskovarealer. Fortidsminderneogbeskyttelseslinjerneomkringdissefremgårafkortbilag3. Sø‐ogåbeskyttelseslinjer OmkringFuglesangssøenogomkringMølleåengælderimedførafNaturbeskyttelseslovens§ 16,atdermåikkeplaceresbebyggelse,campingvogneoglignendeellerforetagesbeplantning ellerændringeriterrænetindenforenafstandaf150mfrasøenhhv.åen. Kirkebyggelinje Indenforenafstandaf300mfraTaarbækkirkemåderimedførafNaturbeskyttelseslovens§ 19ikkeopføresbebyggelsemedenhøjdeover8,5meter. Beskyttedesten‐ogjorddiger ImedførafMuseumslovens§29amåderikkeforetagesændringitilstandenafsten‐og jorddigeroglignende.Deregistrerede,beskyttedesten‐ogjorddigerfremgårafkortbilag3. Skovbyggelinjer Dermåikkeplaceresbebyggelse,campingvogneoglignendeindenforenafstandaf300mfra skove,jf.Naturbeskyttelseslovens§17.Dettegælderdogbl.a.ikkeforbebyggelsem.v.,hvortil derermeddeltlandzonetilladelse,ellerbebyggelse,somernødvendigfordriftenaf skovbrugsejendomogopføresitilknytningtilhidtidigbebyggelse. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 28 Natura2000 JægersborgDyrehaveerudpegetsomhabitatområdeogudgørsammenmedhabitatområdet NedreMølleåNatura2000‐områdenr.144:”NedreMølleådalogJægersborgDyrehave”. NedreMølleå Jægersborg Dyrehave Figur4.Rødafgrænsningviserdetohabitatområder,grønangiverNaturstyrelsensarealer HabitatområdetJægersborgDyrehaveharetrigholdigtudpegningsgrundlag,beståendeaf arternesumpvindelsnegl,storvandsalamanderogstellasmosskorpionsamt13forskellige naturtyper. Figur5.Udpegningsgrundlagforhabitatområde251JægersborgDyrehave 1016Sumpvindelsnegl(Vertigomoulinsiana) 1166Storvandsalamander(Trituruscristatuscristatus) 1936Stellasmosskorpion(Anthrenochernesstellae) 3130Retnæringsfattigesøerogvandhullermedsmåamfibiskeplantervedbredden 3140Kalkrigesøerogvandhullermedkransnålalger 3150Næringsrigesøerogvandhullermedflydeplanterellerstorevandaks 3260Vandløbmedvandplanter 6210Overdrevogkratpåmereellermindrekalkholdigbund(*vigtigeorkidélokaliteter) 6230*Artsrigeoverdrevellergræshederpåmereellermindresurbund 6410Tidvisvådeengepåmagerellerkalkrigbund,oftemedblåtop 7140Hængesækogandrekærsamfunddannetflydendeivand 7220*Kilderogvældmedkalkholdigt(hårdt)vand 9110Bøgeskovepåmorbundudenkristtorn 9130Bøgeskovepåmuldbund ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 29 9160Egeskoveogblandskovepåmereellermindrerigjordbund 91E0*Elle‐ogaskeskovevedvandløb,søerogvæld NaturstyrelsenharudgivetenNatura2000‐planforNatura2000‐områdetNedreMølleådal ogJægersborgDyrehave.Natura2000‐planenhartilformålatprioritereogmålretteden nødvendigeindsatsforatsikregunstigbevaringsstatusforarterognaturtyperpå udpegningsgrundlaget.Planenkansespå http://www2.blst.dk/download/nyk/plan2011/144plan.pdf NaturtypernepåudpegningsgrundlageterkortlagtiforbindelsemedudarbejdelseafNatura 2000‐planen.IJægersborgDyrehaveerderkortlagtialt220,6halysåbnehabitat‐naturtyper, hvoraf72%afdetkortlagtearealhartilstanden”høj”eller”god”.Dererkortlagtialt234,5ha skov‐naturtyper,derallehartilstanden”høj”eller”god”. Naturtype Areal 6210Kalkoverdrev 5,5ha 6230surtoverdrev 146,5ha 6410Tidvisvådeng 67,5ha 7140Hængesæk 1,1ha 9110Bøgpåmor 34,7ha 9130Bøgpåmuld 140,7ha 9160Ege‐blandskov 25,7ha 91E0Elle‐askeskov 33,4ha Figur6.Skemavedr.kortlagtenaturtyperihabitatområdet. Figur7.Oversigtskortoverkortlagthabitatnatur. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 30 Grønnefladererskov‐naturtyperogblåfladererlysåbnenaturtyper. Natura‐2000planenindeholderenprognosefornaturtyperne.Hererprognosengunstigfor kalkoverdrevogugunstigfordeøvrigenaturtyperpågrundafdiffuskvælstofdeposition.De trearterpåudpegningsgrundlagetharenukendtprognose,daarterneikkeerblevetkortlagt endnu. Natura‐2000planenhardenoverordnedemålsætning: Atområdetssøerogvandløbfårengod‐højnaturtilstand. Skov‐oglysåbnenaturtypersikresengod‐højnaturtilstand. Arternepåudpegningsgrundlaget,isærliggradstellasmosskorpion, sikresvelegnedeleve–ogynglesteder,ogsåpålangtsigt. Områdetskalkoverdrev,surtoverdrevogtidvisvådengprioritereshøjt.Naturtypernesareal fastholdesogtilstandenforbedres Områdetsøkologiskeintegritetsikresiformafenfornaturtyperneshensigtsmæssige drift/plejeoghydrologi,enlavnæringsstofbelastningoggodesprednings‐og etableringsmuligheder. Målsætningenkonkretiseresiretningslinjerforindsatsenforområdet.Blandtandetlyder retningslinje1.8:”Delysåbneområderkortlæggesmeredetaljeret,såledesatdetmuliggøren beskyttelseafdemestværdifuldelysåbneområderoggiverenfrihedsgradtilatmuliggøre nyplantninger.” Natura‐2000udmøntesienhandleplan,derkonkretisererindsatsenforområdet.Dahele habitatområdeterstatsejeterhandleplanenudkommetiformafenplejeplan,dersupplerer deneksisterendedriftsplan.Iplejeplanenindgårsikringaflevestederforarternepå udpegningsgrundlagetognaturtypebevarendedriftafnaturtyperne.Plejeplanenkansespå http://naturstyrelsen.dk/media/nst/68608/N144_NedreMoelleaadal.pdf Skovloven‐fredskovspligtogbeskyttedenaturtyperifredskov Denstoredelaffredningsområdet,somejesafNaturstyrelsen,eromfattetaffredskovspligti medføraflovomskove.Detteindebærerbl.a.,atdersomudgangspunktikkemåopføres bygninger,etableresanlæg,gennemføresterrænændringerelleranbringesaffald.Imedføraf lovens§28gælderogså,atsøer,moser,heder,strandengeellerstrandsumpe,ferskeengeog biologiskeoverdrev,derhørertilfredskov,ogsomikkeeromfattetafnaturbeskyttelses‐ lovens§3,fordideermindreenddederifastsattestørrelsesgrænser,ikkemådyrkes, afvandes,tilplantesellerpåandenmådeændres. Bygningsfredningsloven. Eremitageslottet(1736,arkitektLauridsdeThurah),Hegnslund(1915,arkitektHenning Hansen)ogKildeøen(1926,arkitektIvarBentsen)erfrededeefterbygningsfredningslovens§ 3.Frededebygningerskalholdesiforsvarligstand,ognedrivningafenfredetbygningeller bygningsarbejder,udoveralmindeligvedligeholdelse,kankunskemedtilladelsefra Kulturministeren. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 31 Enrækkeandrebygningerifredningsområdeterudpegetikommuneplaneroglokalplaner sombevaringsværdigebygningerefterlovens§17.Kommunalbestyrelsenkannedlægge forbudmod,atdissebygningernedrivesogyderligereienlokalplanbestemme,atenbygning kuneftertilladelsemånedrives,ombyggesellerændrespåandenmåde. Sagsrejserneharblandtdebevaringsværdigebygningerudvalgtenrækkebygninger,som sammenmeddefrededebygningererkaraktergivendeforfredningsområdetslandskabelige værdierogsomderforbørreguleresaffredningsbestemmelsernem.h.t.tilbygning, ombygningogevt.nedrivning. DefrededeogkaraktergivendebygningerervistpåFredningskortet(kortbilag1). Offentlighedensadgang Offentlighedensadgangtilatfærdesogopholdesiginaturområderomfattetaf fredningsforslageterreguleretafnaturbeskyttelseslovenskapitel4ogMiljøministeriets bekendtgørelsenr.1317af21.december2011omoffentlighedensadgangtilatfærdesog opholdesiginaturen. Størstedelenafområdeterejetafstatenv.Miljøministeriet,oghergælderdesærligeregler foroffentlighedensadgangtilnaturarealerejetafstaten.Publikumharsåledesherudvidede mulighederforfærdselogophold,endhvaddergælderfortilsvarendeprivatejede naturområder.Detgælderbl.a.rettiliskovområderneatfærdestilfodsoveralt,atfærdesog opholdesigiskovenepåalletidspunkterafdøgnet,atcyklepåvejeogstierogatridepåvisse vejeogstiersamtiskovbunden,dogmednogleundtagelser. Hensynettilhjortevildtet,deøvrigebrugereogtildestorelandskabs‐ognaturværdieriselve Dyrehavenhardogmedført,atderfragammeltiderfastsatsærligereglerforridning. Detersåledesikketilladtatrideudenforvejeogridestieriperioden15.majtil1.augustaf hensyntildenyehjortekalve.Deterligeledesforbudtatridepåsærligtafmærkedevejeog stier,iUlvedaleneogpågolfbanearealerogboldbaner.RidningiDyrehavenkræver endvidere,atmankøberetsærligtridekort. Dererkonstateretetstigendeproblemmedcykling,herundermountainbikecykling,udenfor vejeogstier,iskovbunden.Fredningsforslagetindeholderderforenbestemmelse,der begrænsercyklingiDyrehaventilvissevejeogstier.Afhensyntilhjortevildtet,menogsåaf hensyntilandreskovgæstersnaturoplevelser,indgårderiforslagetligeledesetforbudmod flyvningmeddronero.lign.ogihelefredningsområdetmodbrugafelektroniskforstærket musikmedenkelteundtagelser. Ifredningsområdeteroffentlighedensmotorkørselkuntilladtpåoffentligeveje,ogfor MiljøministerietsarealerogsåpådesærligtanlagteP‐pladsersamtpåvejenmellem EremitageslottetogHjortekærhveronsdagidagtimerne.Motorkørselerherudoverogså tilladtfortjenstligellerarbejdsmæssigkørsel. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 32 Planlægningsmæssigeforhold LandsplandirektivforHovedstadsområdet,”Fingerplan2013” FredningsområdeteromfattetafMiljøministerenslandsplandirektiv,derfastsætterrammer fordenkommunaleplanlægning. Områdetliggerindenfordenområdetype,derharbetegnelsen”Deindregrønnekilerog kystkilerneibyfingrene”,oghvordererfastsatfølgenderammer: 1)atområderneforbeholdesovervejendealmen,ikkebymæssigfriluftsanvendelsemed mulighedforjordbrugsmæssiganvendelse, 2)atområderneikkeinddragestilbyzone, 3)atområdernefriholdesforbebyggelseoganlægtilbymæssigefritidsformål, 4)atområdernefriholdesforyderligereetableringogudvidelseafstoreareal‐og bygningskrævendeanlægtilfritidsformål,herunderanlægsomharenlukketkarakteri forholdtilalmenbrug,og 5)atderikkeplaceresstøjendefriluftsanlæg,medmindrederertaleomallerede støjbelastedearealer,derikkekanstøjbeskyttes. Derkanetableresmindreanlægsomstøttepunktertildetalmenefriluftslivogskemindre udvidelserafeksisterendeanlægtildetalmenefriluftsliv. Derkanligeledesetableresanlægtilklimatilpasningforudsat,atdetividestmuligtomfang styrkernaturogvilkårforfriluftsliv. Kommuneplan2013forLyngby‐TaarbækKommune StørstedelenaffredningsområdeterbeliggendeiLyngby‐TaarbækKommune,herunderselve Dyrehaven,ogomfattetafretningslinjerforhenholdsvisnaturbeskyttelse(herunder landskabeligeværdier,geologiskeinteresserogkulturhistorie),friluftsområderog friluftsanlæg. Indenfordeudpegedenaturbeskyttelsesområder 1)måtilstandenellerarealanvendelsenafsærligtværdifuldesammenhængende helhederellerenkeltelementerikkeændres,hvisdetforringerderesværdieller mulighedenforatstyrkeellergenoprettederesværdi.Ændringerkandogske somlediforbedringafområderneslandskabs‐,natur‐ogkulturværdierelleri medførafalleredegældendebestemmelserienfredningellerlokalplan. 2)måtilstandenogarealanvendelsenkunændres,hvisdetkanbegrundesudfra væsentligesamfundsmæssigehensyn,oghvisdetudfraenkonkretvurdering kanskeudenattilsidesættedesærligtværdifuldesammenhængendehelheder ellerenkelteelementer. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 33 3)mådersomhovedregelikkeplanlæggesellergennemføresbyggerioganlæg udoverdet,derererhvervsmæssigtnødvendigtfordriftenaflandbrug,skovbrug ogfiskeri,ellerinddragesarealertilbyudvikling,råstofindvindingogplaceringaf renjord.Bygningeroganlægindenforbeskyttelsesområderskalplaceresog udformesmedhensyntagentilbevaringogbeskyttelsesamtmulighedfor forbedringaflandskabs‐,natur‐ogkulturværdierne. 4)skaldergenerelttilstræbesstørstmuligadgangogmulighedforoplevelseog forståelseaflandskabs‐,natur‐ogkulturværdierne.Denalmeneadgangkandog begrænsesindenforområder,derersærligtsårbare. IndenfordeudpegedeFriluftsområder 1)skalHovedstadsregionensgrønnestruktursøgesfastholdtogstyrketgennem forbedringafdelandskabeligeogrekreativeværdier.Forbedringerkanskeved, atderplantesnyrekreativogbynærskov,foretagesnaturgenopretningog etableresnaturstiero.l.Adgangs‐ogopholdsmulighederneskalsøgesforbedret, herunderiområdermedbynærbeliggenhedogidedeleafdeudpegede beskyttelsesområder,somrummersærligelandskabs‐,natur‐ogkulturværdier afvæsentligrekreativbetydning,ogsomkantålerekreativbenyttelse. 2)skalderiforbindelsemedplanlægningogadministrationafretningslinjer, herunderopfølgninggennemandenlovgivning,iafvejningenmedandre arealanvendelserlæggessærligvægtpåatsikrefriluftsområdernesrekreative funktioner. Friluftsområderneskaldesudenfriholdesforvindmøllersamtnyeanlægog ændretarealanvendelse,somkanmedførevæsentligemiljøgener,derforringer denrekreativeanvendelseogoplevelse.Friluftsområderneskalligeledes friholdesforyderligerebebyggelseoganlægtilbeboelse,erhvervogandre bymæssigeformålsamtanlægtilorganiseredefritidsformål,sombegrænser borgernesadgangtilogbenyttelseafområdernetilalmene,rekreativeformål. Endeligskaladgangentilfriluftsområderneopretholdesogforbedres,f.eks.ved opkøbafarealeroganlægafstierogetableringafstøttepunkter. Forfriluftsanlægerdetfastsat 1)atfriluftsanlægsåvidtmuligtskalanvendestilflereforskellige friluftsaktiviteterogværeoffentligttilgængelige.Vedindpasningaffriluftsanlæg ifriluftsområdeneoglandområdetiøvrigtskalstøj,belysning,bygningerog anlægdesudenbegrænsesogudformesmedhensyntagentilomgivelserne. 2)atderkanetableresstøttepunkterforfriluftslivetvedoplevelsesmulighederi friluftsområderneogidetøvrigelandskab,nårdetefterenkonkretvurdering ikkeskaderbeskyttelsesinteresserne.Støttepunkterskalfortrinsvisplaceres, hvorderergodstiadgang.Dekanindrettesieksisterendebygningereller knyttestileksisterendefrilufts‐,kultur‐ellerovernatningsanlægilandskab.I støttepunkterkanderetableresbegrænsedeanlæg,derstøtterdetalmene friluftsliv. 3)atderkanetableresstøttepunkterforfriluftslivetmedbl.a.primitive teltpladseroganløbsbroerforkanoerogkajakkerlangskystenogvedsøer,hvor detefterenkonkretvurderingikkeskaderbeskyttelsesinteresserne. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 34 4)atderikkekanetableresnyegolfbaner,rideanlægellerandrestørre, landskabeligtindgribendeareal‐ellerbygningskrævendefriluftsanlæg,og eksisterendeanlægkanikkeudvides.Eksisterendeanlæg,bygningerog udenomsarealerskalividestmuligomfangværeoffentligttilgængelige. Bygningerogparkeringsanlægskalholdessamletogknyttestileksisterende bygninger,hvisdetikkestridermodlandskabshensynellermedførervæsentlige støj‐ogtrafikgener.Dermåikkeindretteskunstigbelysning,bortsetfradæmpet belysningvedbygningerogparkering. 5)atprimitiveteltpladseriprincippetkanetableresoveralt,hvordetefteren konkretvurderingikkeskaderbeskyttelsesinteresserne.Derkanikkeetableres campingpladserforturister. 6)atnyevandrerhjemkanindrettesieksisterendebygningerilandområdet, såfremtdetikkeforringerlandskabs‐,natur‐ogkulturværdierindenfor beskyttelsesområderne. IkommuneplanensoverordnedebeskrivelseafbydeleneLundtofte,HjortekærogLyngbyer detanført,atvednybebyggelseskaldertagessærligehensyntilsigtelinjerfra EremitageslottetiDyrehaven.Sigtelinjerneillustreressåledes: Kommuneplan2013forGentofteKommune P‐pladsensydforDyrehavsbakken,densydligedelafGalopbanenogOrdrupKrateromfattet aftemarammeforBeskyttelsesområde,hvortilstandenellerarealanvendelsenafsærligt værdifuldesammenhængendehelhederellerenkeltelementerikkemåændres,hvisdet forringerdetsværdiellermulighedenforatstyrkeellergenoprettederesværdi. Ændringerkandogskesomlediforbedringafområderneslandskabs‐,natur‐og kulturværdierellerimedførafalleredegældendebestemmelserienfredningellerlokalplan. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 35 Områdeterdesudenomfattetaftemarammerforklimatilpasningszoneogforstierafregional ognationalbetydning,ligesomdererdesudengenerellereglerombevaringsværdig bebyggelse,tagmateriale,skorsteneogventilationskanaler,tekniskeanlægm.v.,naturgas‐og kraftvarmeforsyning,antenner,støjendefritidsanlægogparkering,somkanhavebetydning forområdet. Kommuneplan2013forRudersdalKommune DennordøstligedelafDyrehavenerudpegetsombeskyttelsesområde,hvor 1)tilstandenellerarealanvendelsenafsærligtværdifulde,sammenhængende helhederellerenkeltelementerikkemåændres,hvisdetforringerderesværdi ellerstyrkeellergenopretteden.Ændringerkandogskesomlediforbedringer afområdernesnaturværdierm.v.ellerimedførafalleredegældende bestemmelserienfredning. 2)tilstandenogarealanvendelsenmåkunændres,såfremtdetkanbegrundesud fravæsentligesamfundsmæssigehensyn,ogsåfremtdetudfraenkonkret vurderingkanskeudenattilsidesættedesærligtværdifulde,sammenhængende helhederellerenkelteelementer. 3)dersomhovedregelikkemåplanlæggesellergennemføresbyggerioganlæg udoverder,derernødvendigtfordriftenafland‐ogskovbrug,ellerinddrages arealertilbyudvikling,råstofindvindingogplaceringafrenjord. 4)derikkemåplaceresvindmøller. Lokalplaner Indenforfredningsområdetertomindreområderomfattetaflokalplaner,vedtagetaf Lyngby‐Taarbækkommune: 1) Lokalplan66forDyrehavsbakken,JægersborgDyrehave,Taarbæk,endeligtvedtaget 6.10.1987. Lokalplanenomfatterialtca.12hektar,delsselveforlystelsesparken,delsnogle tilstødendearealer,derudlæggestilhhv.landskabsområdemedskovkarakterogtil lystskovtiludflugtsformål.Lokalplanensformålerbl.a.: ‐ atfastholdeområdetskaraktersomforlystelsesparkbeliggendeienlysningi skoven, ‐ atfastlæggeforlystelsesparkensgrænseiforholdtilskoven,såledesat forlystelsernesnuværendeomfangogudstrækningiprincippetfastholdes, ‐ atsikre,atdervednyopførelseogændringerafbebyggelseoganlægtages hensyntilvirkningerneoplevetfradetomgivendelandskabs‐ogskovområde, ‐ atsikre,atbebyggelseoganlægbevarer–ellerharmonerermed‐det selvgroedeoginterimistiskepræg,dererkarakteristiskforforlystelsesområdet ‐ dogskalbebyggelsesreguleringenf.eks.medhensyntilafstandsforholdsikre forsvarligesikkerhedsmæssigeforhold,ligesomreguleringenafbebyggelseog anlægskaltagesigtepå,atdetgrønneprægmedmangestoresolitæretræer bevares, ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 36 atsikre,atområdetkunanvendestilforlystelsesaktivitetersamtfunktioner somværksteder,lagre,beboelseogkontorer,derernødvendigefordissesdrifti sommerhalvåret, 2) Lokalplan129forSpringforbiområdetiDegrønnehovedtræk,endeligtvedtaget 19.2.1996.Lokalplanenomfatterca.33ha.,oghartilformål: ‐ atsikreområdetsanvendelsetiloffentligeformål,parkmedudflugtsaktiviteter, ‐ atsikreområdetssærligekarakterogskabeennaturligsammenhængfra DyrehavenogEremitageslettentilØresund, ‐ ateksisterendebebyggelseafsærligarkitektoniskogkulturelværdibevares, ‐ atkarakteristisketræerogbeplantningerbevares. Lokalplanenerudarbejdetiforlængelseaf”Springforbiplan1995”(ogtidligereplaner forområdet),derblevtilisamarbejdemellemSkovstyrelsen,JægersborgSkovdistrikt, Fredningsstyrelsen,Lyngby‐TaarbækKommune,Hovedstadsrådetogefterdettes nedlæggelseKøbenhavnsAmt.Lokalplanensbestemmelsersikrer,at Springforbiplanenfastholdes.Detgælderbådedensudstrækningogdenlandskabelige grundidé,ogateksisterendebygningeriområdetkunbevares,hvisdeindordnersig planenshovedide.Derforindeholderlokalplanenbestemmelserom,at12bygninger bevaresafarkitektoniskeogbygningshistoriskegrunde,mensrestenfjernespå længeresigt.Endeligerderenbestemmelseom,atdenlandskabeligeogtrafikale behandlingafområdetskalskeioverensstemmelsemedretningslinjernei "Springforbiplan1995".Detbemærkes,atbestemmelserneinærværendefrednings‐ forslagom,atvissebygningerskalsøgesbevaret,erioverensstemmelsemed lokalplanensbestemmelser. ‐ Zoneforhold: Springforbiområdet(østforjernbanen)erbeliggendeibyzone,ogdetsammegælder parkeringspladsenvedBakken.Deøvrigedeleaffredningsområdeterbeliggendeilandzone, ogerdermedomfattetafbestemmelserneiPlanlovens§35.Dermåderforikkeuden tilladelsefrakommunalbestyrelsenforetagesudstykning,opføresnybebyggelseellerske ændringianvendelsenafbeståendebebyggelseogubebyggedearealer.Dergælderdogen rækkeundtagelseherfra,f.eks.forbyggeri,derererhvervsmæssigtnødvendigtfor ejendommensdriftsomlandbrugs‐ellerskovbrugsejendom. Konsekvenserfordeinternationalebeskyttelsesinteresser Etfredningsforslag,deromfatterarealerindenforinternationalenaturbeskyttelsesområder skalih.t.naturbeskyttelseslovens§36,stk.3indeholdeenredegørelsefor,hvorledes fredningenvilmedvirketilatopfyldeDanmarksforpligtelserindenfordisseområder. Etfredningsforslagudenforinternationalenaturbeskyttelsesområderskalredegørefor,at fredningenikkeforringernaturtyperoglevestederforarterellerforstyrrerarterindenforet internationaltnaturbeskyttelsesområde,somområdeterudpegetfor. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 37 Natura2000 Indenforfredningensafgrænsningerdelområde1endelafNatura2000‐områdenr.144: ”NedreMølleådalogJægersborgDyrehave”. Natura2000‐planenfastlæggerdenoverordnedemålsætningforområdet: Atområdetssøerogvandløbfårengod‐højnaturtilstand. Skov‐oglysåbnenaturtypersikresengod‐højnaturtilstand. Arternepåudpegningsgrundlaget,isærliggradstellasmosskorpion, sikresvelegnedeleve–ogynglesteder,ogsåpålangtsigt. Områdetskalkoverdrev,surtoverdrevogtidvisvådengprioritereshøjt.Naturtypernesareal fastholdesogtilstandenforbedres Områdetsøkologiskeintegritetsikresiformafenfornaturtyperneshensigtsmæssige drift/plejeoghydrologi,enlavnæringsstofbelastningoggodesprednings‐og etableringsmuligheder. Fredningensoverordnedemålsætninglyderblandtandet: atmedvirketilatsikregunstigbevaringsstatusfordenaturtyperogarter,derudgør grundlagetforområdetsudpegningsomNatura2000‐område. Fredningensdelområde1harsommålsætning,atfredningenskalsikre,atDyrehavendrives somlystskovmedenmosaikafslettermedspredtesolitæretræeroglunde,ogaf løvskovsbevoksninger,overvejendeafbøgogegmedkarakterafgræsningsskov.Derskal opretholdesentilstrækkeligbestandafhjortevildtforatsikredelområdetssærpræg. MålsætningenerioverensstemmelsemedNatura2000‐planensoverordnedemålsætningfor området,hvorskov‐oglysåbnenaturtyperskalsikresengod‐højnaturtilstandogområdets økologiskeintegritetskalsikres. Degenerellebestemmelserforfredningensdelområde1pålæggerplejemyndighedentil stadighedatopretholdeentilstrækkeligbestandafhjortevildtforatfastholdedelområdets landskabeligekarakter.Hervedsikresnaturtypernedenhensigtsmæssigedrift/pleje. Fredningsbestemmelsernefastlægger,atforholdetmellemskovbevoksedeområderog lysåbnearealerfastholdes(dogmedmulighedfor,atdetskovbevoksedearealkansvingemed 10%tilhversideiforholdtilomfangetpåfredningstidspunktet).Hervedsikresdet,at omfangetafdetrenaturtyper,kalkoverdrev,surtoverdrevogtidvisvådengfastholdes. Påde2arealerpåialtca.30ha.,derpåfredningskorteterangivetsomarealer,derkan omlægges,fastlæggerfredningsbestemmelserne,atgødskningskaltilrettelæggessåledes,at næringsstofpåvirkningenafomgivelserneminimeres.Hervedmedvirkerfredningentilat muliggøregunstigbevaringsstatusfordetrenaturtyper,kalkoverdrev,surtoverdrevogtidvis vådeng. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 38 Fredningensbestemmelserersåledes,sammenmeddentilenhvertidgældende drift/plejeplan,medvirkendetilatopfyldeDanmarksforpligtelserindenforNatura2000‐ området. BilagIV‐arter Habitatdirektivetforpligtermedlemslandenetilatsikreenstrengbeskyttelsesordningforen rækkedyrogplanteroveraltilandet,dvs.uansetomdeforekommerindenforetafde udpegedeområderellerudenfor.Dearter,dereromfattetafdenstrengebeskyttelsesordning, fremgårafdirektivetsbilagIV.Fordyrearternegælder,atdeikkemåfanges,dræbes, forstyrresellerfåbeskadigetellerødelagtderesyngle‐ellerrasteområder,mensenrække plantearterikkemåplukkes,gravesopellerpåandenmådeødelægges. IfredningsområdetforekommeradskilligeBilagIV‐arter.Dererblandtandetarteraf flagermus,storvandsalamanderogspidssnudetfrø.Dererikkefundetplantearter,derer BilagIV‐arter. Fredningenerenbevarendefredning,dersikrerområdetsnuværendekarakterafskov, dyrehaveogåbnesletter.Fredningensoverordnedeformålerblandtandetatbevare områdetsstorenaturværdier. Dererifredningenskabtmulighedfor,atderkanforetagesdenrettenaturplejeforatsikre yngle/ograstestederforBilagIV‐artersomforeksempelafgræsningmedhjorteog bibeholdelseafgamletræer.Dererderudovermulighedfornaturgenopretningsomf.eks oprensningafvandhuller. FredningenmedvirkerhermedtilatsikrebilagIV‐arternesyngle‐ellerrasteområder. Begrundelseforfredningsforslagetogforslagetshovedindhold. SagsrejserneønskeratgiveDyrehavenmeddensunikkekvaliteterogdensnærmeste tilknyttedeomgivelserdennaturligepladsblandtdeallervigtigsteafdemange,storeogsmå, områder,dersidenDanmarkfikennaturfredningslovi1917,erblevetfredetogdermed beskyttetmeddenstærkesteformforbeskyttelse,somNaturbeskyttelseslovenrummer. Medfredningenvildetblivesikret, ‐atdenforvaltningafDyrehaven,hvormedstatenhardrevetområdetimereend300år,og somharskabtområdetsværdier,vilfortsættetilgavnogglædefordenuværendeog kommendegenerationer ‐atområdetsnatur‐,kultur‐oglandskabs‐ogrekreativeværdierbevares ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 39 ‐atSpringforbiområdetfortsatkanværeetsmuktogvigtigtlandskabs‐ogfritidsområdei overensstemmelsemeddenfremsynedeplanforområdet. ‐atGalopbanensammenmedOrdrupEnghavefortsatkanhenliggesomlysåbnearealerog eventueltinddragesiDyrehaven,såfremtdennuværende,sportsligeaktivitetophører. ‐atDyrehavsbakkenstadigtkanfremståsomforlystelsesparkeni”dengrønneskov”. ‐ogatdeøvrigearealeropretholdessomenværdigrammeomkringDyrehaven. Fredningenharogsådenfordel,atsikringenogudviklingenafområdetsværdierikkelængere udelukkendevilberopådetstatsligeejerskab. Fredningsforslagethovedindholderkoncentreretomkringatsætterammerforden fremtidigedriftoganvendelseafområdet.Rammerderpåengangersåpræciseogsamtidigt sååbne,atdeeristandtilatrummedenudvikling,somgivetvilkomme. DaDyrehavenogdensomgivelsereretkulturskabtlandskab,erselvedriftenafområdetaf heltcentralbetydning.Mangeafmåleneogbestemmelsernetagerderforogsåsigtepånetop detteforhold,bl.a.ispørgsmåleneomforyngelsenafbevoksningerneogopretholdelsenafdet nødvendigegræsningstryk. Etandetvigtigtforholdvedrøreranvendelsen,specieltafDyrehaven.Etstigendebesøgstal, nyefritidsformerog–redskaberogetøgetønskeomatafholdestorearrangementeri spektakulæreomgivelser,skaberetøgetpresognødvendiggørenvisprioritering.Derskal fortsatværepladstilbådenyeoggamleaktiviteter,menflerehensyngør,atdetervigtigtat sættenoglerammeromkringdem. Fordetførsteerdetabsolutnødvendigforhjortebestandenstrivselogdermedbådefordens nytte‐ogattraktionsværdi,atdenikkestressesunødigt,menkanfinderostørstedelenaf tiden.Forslagetssærligebestemmelseromreguleringafstøjendeaktiviteter,ridningog cyklingskalsespåbaggrundheraf. Fordetandeterdetvigtigt,atdestille,uorganiseredeaktiviteter,f.eks.skovtureogvandring, stadigkanfindepladsirolige,smukkeogtryggeomgivelser,ogatdettehensynharprioritet overforstørrearrangementerogbegivenhederogsåiDyrehavensomgivelser Fordettredjeskalfredningentilgodesehensynettilområdetsnatur‐ogkulturværdier.For naturværdiernesvedkommendehandlerdetdelsomdendelafområdet,dereromfattetaf Natura2000‐planen,delsomdenværdifuldefloraogfauna,derfindesudenfordetteområde. Forkulturværdiernesvedkommendehandlerdetbådeomselvekulturlandskabetogomde mangefortidsminderogbygninger,dersammengørområdettiletværdifuldtkulturmiljø. Meddeforeslåedemålogfredningsbestemmelsererdetsagsrejsernesopfattelse,atde nævntehensynkanvaretagespåbedstevis. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 40 Beskrivelseaffredningsafgrænsningen: FredningsområdetafgrænsesidetsydvestligehjørneafKlampenborgvejogomfatter skovtrekantenomkringErmelundsvejnordforKlampenborgvej.Fredningsgrænsenfølger såledesfraKlampenborgvejskovtrekantensvestligeafgrænsningmodvillahavernelangs villavejen”VedFortunen”,ogfølgerdennegrænsenordpå,krydservejen”vedFortunen”og følgerhegnetvestognordforudlejningshestestalden,sombagskovløberhusetved FortunportenbliversammenfaldendemedselveDyrehavehegnet,derstraksherefterdrejer skarptmodnord.Herfrafølgeshegnetstiknord,iskelletmodvillahaverne,ienlangretlinje tilkortførHjortekærporten,hvorfredningsgrænsenligesomDyrehavehegnetdrejerensmule modøst.FraHjortekærportfølgerfredningsgrænsenSvenskevejsøstsidemodnordindtil Hegnsvej,hvorfredningsgrænsendrejermodvestlangsnordsidenafhavenomkring Stampeskovhus.Herfrafølgesejerlavsgrænsenmodnord,indtilfredningsgrænsenomkring Mølleåfredningennås.Dennegrænsefølgesmodnordøst,indtildetnyeDyrehavehegn omkringStampeskovenkrydses.HerfrafølgesDyrehavehegnetmodøst‐sydomRådvadog hereftermodnord,overMølleåenognordfordennemodøstindtilKystbanen,hvorefter hegnetfølgesmodsydtilkrydsningmedMølleåfredningenssydligegrænse,derherefter følgesmodøsttilØresund. FredningsgrænsenfølgerherefterØresundskystenmodsydlangsSpringforbiområdetindtil Taarbæk,hvorgrænsendrejermodvesttilTrepilehus.HerfrafølgesDyrehavehegnetmod syd,påjernbanensvestside,udenomTaarbækKirkeogvideresydoverlangsjernbanentil PeterLiepsvej,somfølgestilKlampenborgPort,hvorfrahegnetfølgesmodsydogsenere modvestindtilKongePortvedDyrehavsbakken.Herfrafølgerfredningsgrænsen parkeringspladsensøstligeafgrænsningsydpå,indtilderdrejesmodvestlangs parkeringsområdetssydgrænseogvidereindlangsgalopbanensareal.Vedstaldområdet drejerfredningsgrænsenmodsydindtilKlampenborgvej,somherefter(bortsetfra2 villaparceller,derundtages)følgesmodvest,indtiludgangspunktetvedFortunennåsigen. Budgetoverslag Fredningsforslagskalih.t.naturbeskyttelseslovens§36,stk.5ledsagesafetbudgetoverslag, derredegørfordeforventedeomkostninger,dererknyttettilforslaget. DadenaltovervejendedelaffredningsområdeterejetafMiljøministeriet,ogforvissevej‐,sti‐ ogjernbanearealersvedkommendeafandreoffentligemyndigheder,ogdaejendommen, lb.nr.4ikkeeromfattetafbebyrdendefredningsbestemmelser,sålængedeneriprivateje, forventesforslagetikkeatmedføretilkendelseaffredningserstatninger. UdgiftertilområdetsdriftogplejeafholdesoverNaturstyrelsensdriftsbevilling(dogikkefor såvidtangårdetprivatejedearealogdevej‐,sti‐ogbanearealerm.v.,derejesafandre offentligemyndigheder). ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 41 Forslagtilfredningsbestemmelser §1Fredningensformål Hovedmål atsikreogudvikleDyrehavenogdensomgivelsersometcentraltogværdifuldtudflugts‐ ogfritidsområdeforHovedstadsregionensindbyggereogøvrigebesøgende, atbevareogforbedreområdetsstoreogsærprægedelandskabs‐,natur‐ogkulturværdier, således,atområdetfortsatkanudgøreetnationaltklenodie, atgivepladstiletalsidigtfriluftslivirespektfordisseværdier, atmedvirketilatsikregunstigbevaringsstatusfordenaturtyperogarter,derudgør grundlagetforområdetsudpegningsominternationaltnaturbeskyttelsesområde. Målfordelområder Fredningsområdetinddelesi5delområder.Områdeinddelingenfremgårafkortbilag2. Delområde1,Dyrehaven Fredningenskalsikre,atDyrehavendrivessomlystskovmedenmosaikafslettermed spredtesolitæretræeroglunde,ogafløvskovsbevoksninger,overvejendeafbøgogegmed karakterafgræsningsskov.Derskalopretholdesentilstrækkeligbestandafhjortevildtforat sikredelområdetssærpræg. Delområde2,Springforbi‐områdetogStrandparken Fredningenskalsikre,atdeåbnearealerudforEremitagenbevaresogommuligtudvidesfor atgiveindkigtilslottetogudsigtfradetteudoverØresund.Denøvrigedelskalfremståsom spredtbebyggelseogpublikumsanlægienhøjstammetløvskov. Delområde3,Dyrehavsbakkenogdensydherforbeliggendeparkeringsplads Fredningenskalsikre,atDyrehavsbakkenfremstårsomskovomkransetforlystelsespark indenfordennuværendeafgrænsningogorienteretindmodenindrestrukturafstræderog pladser,samtatparkeringspladsenhenliggersomåbent,ubebyggetareal. Delområde4,GalopbanenogOrdrupEnghave Fredningenskalsikre,atGalopbanensbanearealogOrdrupEnghavefortsathenliggersom åbne,ubebyggedearealer,ogatdehøjereliggendearealerfremstårsomhøjstammetløvskov ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 42 medspredt,overvejendedrifts‐ogpublikumsrelateretbebyggelse.Desidstnævntearealer skalovergåheltellerdelvisttilhøjstammetløvskov,såfremtdeneksisterendeanvendelse ophører. Delområde5,ParkeringspladsvedKlampenborgStation,OrdrupKratoguhegnede skovarealeromkringErmelundsvejogSvenskevej Fredningenskalsikre,atdelområdetopretholdessomovervejendehøjstammetløvskovog dermedudgøreensmukrammeomkringselveDyrehaven,ogatområdetvedFortunenmed respektforstedetshistoriefortsatfremstårsometsmukt,skovprægetankomstområde FREDNINGSBESTEMMELSER §2.Generellebestemmelser Bebyggelseoganlæg 1. Dermåikkeopføresnybebyggelseiområdet.Derkandogopføresdefordriftenafde enkeltedelområdernødvendigebygningerogandreanlæg.Beliggenhedog udformningafstørredriftsbygninger(over50m2)oganlægskalgodkendesaf Fredningsnævnet.Mindredriftsbygningerogudvidelserafeksisterendebygningerog anlægkanudføresefterplejemyndighedensgodkendelse. 2. PåDyrehavsbakkenkanderindenfordetsærligtangivnebebyggelsesområdeopføres bebyggelse,jf.særbestemmelseri§5. 3. DepåFredningskortet(Kortbilag1)visteandrekaraktergivendebygningerskali videstmuligtomfangsøgesbevaret.Tilbygninger,udvendigeombygningereller nedrivningkankunskemedfredningsnævnetssærligegodkendelse. 4. DekarakteristiskerødeporteiDyrehavenshegnskalbevaresogifornødentomfang fornys,såledesatsådanneportefindesvedallehovedadgangetilDyrehaven. Fredningenskalikkeværetilhinderfor,atderetableresnyeadgangetilDyrehaven. Tekniskeanlægm.v. 5. Dermåikkeopføresnyetekniskeanlæg,master,vindmøllerogandrelignende indretninger,ogdermåikkeopstillesskulpturer,”landart”ellerandreindretninger, somikkenaturligthørertiliDyrehaven.Fredningsnævnetkandogtilladeetableringaf mindretekniskeanlæg,somernødvendigeforområdetsdriftellererafhelt underordnetbetydningiforholdtildelandskabeligehensyn.Fredningenskalikke væretilhinderfor,atdertilbrugforDetKongeligeTeatersforestillingeriUlvedalene kanetableresskjulteunderjordiskescenetekniskeanlæg,underskyldighensyntagen tildelandskabeligeognaturmæssigeinteresser. 6. Nyetekniskeanlæg,derernødvendigefordriftenafvej‐,sti‐ogbaneanlæg,der tilhørerogdrivesafandreoffentligemyndighederkanfortsatetableres.Medhenblik ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 43 påvaretagelseafdelandskabeligehensynskalFredningsnævnetdoggodkende udformningenafnyeanlæg. 7. Midlertidigeanlægm.v.iforbindelsemedarrangementero.lign.kanetableresmed plejemyndighedensgodkendelseellerioverensstemmelsemedgældende forpagtnings‐ellerlejeaftalerunderforudsætningaf,atdefjernesumiddelbartefter brug. Terrænændringer,vandindvindingm.v. 8. Dermåikkeforetagesterrænændringer,medmindredetskersomlediområdetsdrift. Terrænændringer,dervilændreområdetskarakter,skalgodkendesaf Fredningsnævnet. 9. Områdetsnaturligehydrologiskalopretholdes.Mindresøerogvandhullermåderfor ikkeafvandesellerdrænes,ogvandindvindingerikketilladt.Fradevandboringer, hvorindvindingfinderstedpåtidspunktetforfredningssagensrejsning,kan indvindingdogfortsætte,doghøjstidethidtidigeomfang.Plejemyndighedenkan udføremindreoprensningerafsøerogvandhullermedhenblikpåatopretholdede biologiskeoglandskabeligekvaliteter.Fredningenskalikkeværetilhinderfor frilægningafrørlagtstrækningafHvidørebækkenellerafevt.andrerørlagtevandløb, ellerforvandløbsmyndighedensvedligeholdelseellertilstandsændringeraf vandløbeneioverensstemmelsemedgældendevandløbsregulativer. Offentlighedensadgangogophold. 10. Offentlighedenharrettilatfærdesogopholdesiginaturområderomfattetaf fredningsforslagetimedførafnaturbeskyttelseslovenskapitel4ogMiljøministeriets bekendtgørelsenr.1317af21.december2011omoffentlighedensadgangtilatfærdes ogopholdesiginaturen,idetderdog: ‐ iDelområde1,Dyrehavengældersærligereglerforoffentlighedensfærdsel, opholdogadfærdjf.§3,samt ‐ iDelområde4,GalopbanenogOrdrupEnghave,aleneeradgangtilGalopbanen påløbsdageogandreaflejerentilladtearrangementer,oglejerenharrettilat opkræveentré. 11. Offentlighedenskaliøvrigtrettesigefterdeanvisninger,dergivesdemafejereneller dennesrepræsentantellersomfremgårafskiltningellerpåandenmåde. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 44 §3.Delområde1‐Dyrehaven 1. Delområde1udgør975,2ha.I2014er536,8haherafskovbevoksede,mensdeøvrige 438,4haudgøresafmindrelysåbnearealer,åbneslettermedmindretrægrupperog solitæretræersamtandreubevoksedearealer.Detsamledeskovbevoksedearealmå fremovermaksimaltafvigemed10%tilhversideiforholdhertil.Dadeældste skovarealerforfalderogefterhåndenfårkarakteraflysåbentareal,indebærer bestemmelsen,atderkontinuerligtskalplantesnyskovsomkompensationherfor. 2. Depåfredningskortet(Kortbilag1)vistesletterskalopretholdessomåbneslettermed enomtrentligstørrelseogplacering,derihovedtræksvarertildetpåfredningskortet viste.Deåbnesletterskalidetvæsentligefremståskovomkransede,ogdaskovene overtidvilforfalde,skalfredningenikkeværetilhinderfor,atdertilfremadrettet sikringaf”skovkulissen”plantesnyeskovbrynpåsletternelangsdissesafgrænsninger, ogfredningenskalhellerikkeværetilhinderfor,atderibegrænsetomfangplantesi ”tunger”langsslettensafgrænsning,foratopnåengradvisforyngelseellerenmere naturligovergangmellemsletteogskovarealer.Somfølgeafsådanneplantningervil sletternesplaceringsåledesovertidkunneforskydesiforholdtildenpåkortetviste placering. 3. Derkanendviderepåsletterneibegrænsetomfangplantesoghegnesmedhenblikpå foryngelseafeksisterendetrægrupperogsolitæretræerioverensstemmelsemedden tilenhvertidgældendeplejeplan. 4. KøbenhavnsGolfKlubsgolfbaneogtilhørendeklubarealerkanopretholdesidet nuværendeomfang.Såfremtklubbensaktiviteterophører,skalplejemyndigheden fjerneanlæggenemedhenblikpåatopnådensammetilstandsompådeomgivende sletter. 5. TilsvarendegælderforfodboldbanernevedKystbanennordforTaarbæk,atsåfremt brugenafdissetilboldspilophører,skalplejemyndighedendrageomsorgfor,at arealerneovergårtilsammetilstandsomdeomgivendesletter. 6. Påde2arealerpåialtca.30ha.,derpåfredningskorteterangivetsomarealer,der kanomlægges,ogsomhidtilharværetdrevetmeddyrkningafhavreunderhegnpåca. 10ha.adgangen,kanjordenfortsatomlægges,hegnes,tilsåsoggødes,meddet primæreformålatsikresærligtvelegnedegræsningsarealerforhjortevildtet.Derkan fortsatiperiodersometledienomlægningevt.dyrkesvinterfoderpåenafde3 vange,menhegningskalafæstetiskegrundeividestmuligtomfangsøgesundgået, særligtpådenafvangene,somliggernærmestEremitagen.Gødskningskal tilrettelæggessåledes,atnæringsstofpåvirkningenafomgivelserneminimeres.Driften afarealernefastlæggesmerekonkretiplejeplanen.Fredningenskalikkeværetil hinderfor,atdenpågældendefunktionpåetseneretidspunktophørerellermed fredningsnævnetsgodkendelseistedetflyttesheltellerdelvisttilenandenlokaliteti Dyrehaven,såfremtdettekanskeudenkonfliktmednaturinteresserne. 7. Deskovbevoksedearealerskaldrivessomgræsningsskov,oggamletræerskalbevares længstmuligt.Dødetræerogdødtvedskaligamlebevoksninger(ældreend120år)i ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 45 videstmuligtomfangefterladestilnaturligthenfald.Ejerenhardogrettilafhensyn publikumssikkerhedatforetagebeskæring,sprængningogfældningsamtfjernelseaf dødtved. Iyngrebevoksninger(optil120år)kantræerfratyndingshugstdogtagesudog sælges. 8. Medhenblikpåkontinuerligforyngelseafskovenerdetioverensstemmelsemedden tilenhvertidgældendeplejeplan(driftsplan)tilladtatforetagemindrerenafdrifter, nyplantningoghegningheraf,atforetagetyndingshugsteriyngrebevoksninger(optil 120år)samtatryddemindrearealermedhenblikpåaterstattelysåbnearealer,der tilplantessomlediforyngelsen. 9. Delområdetsdriftogpleje,herunderforyngelseafskovbevoksningerne,skalskeunder hensyntagentilfortidsminderogkulturspor,herunderogsåagersporfraoldtiden, hulvejeogdetildentidligerelandsbyStokkeruphørendehøjryggedeagre.Desuden skaldepåkortbilag3vistevejforløb,derindgikiparforcejagtsystemet,opretholdes somvejellerstiellermarkeresvedfriholdelseforbeplantning.Detsammegælder,hvis historiskestudiersenerefastlæggeryderligereoprindeligeparforcejagtveje. Fredningenskalikkeværetilhinderforatgenskabegrusstierellervejeioprindelige vejforløbiparforcejagtsystemet. 10. DetindrehegnomkringFortunensIndelukkeskalnedlæggessenestår2020,og områdetovergårhereftertilgræsningsskov.Fredningenskalikkeværetilhinderfor andreflytningerafhegnetomkringDyrehavenindenforfredningsområdet. 11. Ejerenskalforatfastholdedelområdetslandskabeligekaraktertilstadighed opretholdeenpassendebestandafhjortevildt.Detnærmereantalogartsfordelingen fastlæggesiplejeplanen. 12. Offentlighedensfærdsel,opholdogadfærdiområdetskalskeunderhensyntagentil hjortevildtets(herunderkalvenes)behovforro,tildeøvrigebesøgendeogtil områdetsnatur‐ogkulturværdier.Iområdetgælderderfornedenståendesærlige regler: a. Gåendeogridendefærdselkanfindestedoveralt,dogmeddesærlige begrænsninger,derfølgerafnedenståendebestemmelser.Offentlighedens øvrigefærdselmåalenefindestedpådepåkortbilag1markeredevejeog særligtmarkeredestieridetejerendogkanudlæggenyevejeogstier,mens nedlæggelseafdenævntestierogvejekræverplejemyndighedenstilladelse. b. Ridningiskovbundenmåkunfindestediperioden1.august‐15.maj.Ridning erendvidereforbudtindenfordetpåfredningskortetsærligtmarkerede områdeiUlvedalene,pågolfbanearealerogpåboldbaner. c. Dyrenemåikkeskræmmesellerpåandenmådeforulempes,jf.jagt‐og vildtforvaltningslovensbestemmelser d. Projektørerellerandetstærktlysmåikkeanvendesudenfordeunderpunkt 12anævntevejeogstier,jf.adgangsbekendtgørelsens§28,nr.10 ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 46 e. Dermåikkeflyvesmedmodelfly,dronerellerandreflyvendemotoriserede indretningerelleriøvrigtudføresstøjendeellerforstyrrendefriluftsaktiviteteri naturområderne. f. Dermåikke–bortsetfratjenstligellerarbejdskørsel‐køresmedmotoriserede køretøjer.Plejemyndighedenkandogtillademotorkørselpåsærlige strækningerindenforbegrænsedetidsrumelleriforbindelsemedsærlige arrangementer,nårdetikkeierimodstridmeddelmåleneforområdet. g. Størreorganiseredearrangementer,dervurderesatkunnetiltrækkemereend 10.000besøgende,kankunafholdesmedFredningsnævnetssærligetilladelse. Undtagetherfraerdeårligttilbagevendendearrangementer,Eremitageløbetog Hubertusjagten,samtdetilbagevendendeforestillingeriUlvedalene. h. Deterikketilladtatanvendeelektriskforstærketmusikinogenform,ogder måikkeopstillessalgsvogneellerboder.Disseforbudgælderdogikkepå Dyrehavsbakkenidennesåbningstid,vedteaterforestillingeriUlvedalene,samt iforbindelsemedandrearrangementereftersærligtilladelsefra plejemyndigheden. 13. Delområdetsdrift,plejeoganvendelseskaliøvrigttilrettelæggesioverensstemmelse meddentilenhvertidgældendeNatura2000‐plan. 14. FordetpåfredningskortetmedsærligsignaturmarkeredearealvedMølleåen,som hidtilharværetomfattetafMølleåfredningen,skalfortsatgælde,atderikkemå opføresyderligerebebyggelse,ligesomdesærligekulturhistoriskeværdierogden særligetopografi,somknyttersigtilMølleåen,skalindgåmedvægtiforvaltningenaf dettesærligeareal. §4.Delområde2–Springforbi‐områdetogStrandparken 1. DetpåFredningskortet(kortbilag1)visteudsigts‐ogindbliksområdeskalhenligge åbentogfriholdtforopvækst. 2. Depåområdetbeliggendebygninger,derikkeerudpegetsomfrededebygningereller karaktergivendebygningerdersøgesbevaret,skalfjernesafplejemyndigheden,nårde gældendeellersenereindgåedelejekontrakterudløber. 3. IdennordforbeliggendestrandparkmellemStrandvejenogØresundskalbestanden afsolitæretræeropretholdeslængstmuligt.Udskiftningerskalskeenkeltvismed henblikpåatopretholdeområdetskarakter. 4. IdetvestforbeliggendearealmellemStrandvejenogKystbanenskalsolitæretræerog bevoksningerligeledesopretholdeslængstmuligt.Udskiftningogforyngelseaf bevoksningerogtræersamteventuellemindreudvidelserafparkeringspladserskal skepåensådanmåde,atområdetskarakterfastholdes. 5. Ejendommenmatr.nr.3cgTaarbækBy,Taarbæk(lb.nr.4),erikkeomfattetafdenne ellerøvrigefredningsbestemmelser,sålængeejendommeneriprivateje.Bygninger, ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 47 anlægogbeplantningpåejendommenkanfjernes,såfremtstatenerhverver ejendommen. 6. Fredningenskalikkeværetilhinderforvedligeholdelseellerfornyelseafkystsikring ogkyststi. §5.Delområde3–Dyrehavsbakkenogdensydherforbeliggendep‐plads 1. Dyrehavsbakkensbygnings‐oganlægsområdeafgrænsessomvistpåfredningskortet, ogdetskalsikres,atforlystelsesparkenfremstårsombeliggendeiskoven,vedatden omgivendeskovtrængerheltfremtilteltpladsernesbagside,ogvedattræerindgår sometvæsentligtelementogsåindenforbygnings‐oganlægsområdet.Træermå såledesikkefældesudenplejemyndighedenssærligegodkendelse,og plejemyndighedensikrer,atdernyplantesifornødentomfang. 2. Adgangtilforlystelsesparkensenkelteforlystelserogandrepublikumsorienterede bygningeroganlægmåikkeskefradeomliggendeskovarealer,menkunfrastræder ogpladserindeiforlystelsesparken,ligesomannoncering,reklamerm.v.kunmåvende indimodpladserneogstræderne. 3. Forlystelserellerandreanlægkanikkeopføresmedenhøjde,deroverstiger26meter. Sammehøjdegrænsegælderforevt.bevægeligedeleafforlystelserelleranlæg. 4. Parkeringspladsenskalhenliggeåbenmedbefæstelseafgrus,ogdermåkunopføres mindre,interimistiskebygninger,somernødvendigeforpladsensdrift.Anvendelseog driftafpladsenskalrespekteredensomfortidsmindebeskyttedespærredæmningind modGalopbanensareal,jf.Kortbilag3. 5. Såfremtdennuværendeanvendelsesomforlystelsesparkophører,indtræder bestemmelsernefordelområde1fordelområde3 §6.Delområde4–GalopbanenogOrdrupEnghave 1. OrdrupEnghaveogGalopbanensbanearealskalbevaresogplejessomlysåbne, ubebyggedenaturarealer.Deforgalopsportennødvendigehegnogandreanlægkan bevaresogfornyes,ligesomfredningsnævnetkangodkende,atderkanetableres læskuretilgræssendedyriforbindelsemedarealernespleje. 2. Pådeøvrigearealerskaldeneksisterendeløvtræsbevoksningopretholdesogi nødvendigtomfangfornyes.Indgrebibevoksningerne,derændrerområdetskarakter, kankunskemedFredningsnævnetsgodkendelse. 3. Delområdetkaninddragesheltellerdelvistidelområde1,Dyrehaven,såfremtde nuværendeanvendelserophører.Herefterindtræderbestemmelsernefordelområde1 fordepågældendearealer. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 48 4. Anvendelseogdriftskalrespekteredeindenforområdetbeliggendefortidsminder, bl.a.ØstreOrdrupkratBatteriogSpærredæmningenøstforGalopbanen,jf.Kortbilag3. ForGalopbanengælderfølgende: 5. Baneanlæggetmåudelukkendeanvendestilgalopløbogtræningiforbindelsehermed. 6. Publikumsområdetmå,udoverdeegentligeløbsdage,ibegrænsetomfanganvendestil andrearrangementerefternærmereaftalemedplejemyndigheden. 7. Såfremtdriftensomvæddeløbsbaneforgalopsportendefinitivtophører,overgår banearealettillysåbennatur,ogpublikums‐ogstaldområdernetilplantesmed løvtræer.Derskaldogogsåefterfredningsnævnetsnærmeregodkendelsekunne etableresparkeringsarealerforbesøgendetilDyrehaven. ForbebyggelsenogdedertilhørendegrundstykkernordforEnghaven(ogsydfor Enghavevej)gælderfølgende: 8. Deeksisterendebygningermedtilhørendeanlægkaninødvendigtomfangrenoveres. 9. Såfremtenellerflereafbygningernenedrives,overgårarealet(‐erne)tilløvskov. §7.Delområde5‐ParkeringspladsvedKlampenborgStation,OrdrupKratsamtuhegnede skovarealeromkringErmelundsvejogSvenskevej 1. Løvskovsområderneskalopretholdesogdrivesvedplukhugst.Enkeltetræer,derved deresplaceringikkemedførerrisikoforpublikum,kanbevarestilnaturligthenfald. 2. Plejemyndighedenkanetablereellerforetagemindreudvidelserafeksisterende parkeringspladserogpublikumsfaciliteter,såfremtdetikkeændrerdenære omgivelsersskovkarakter. 3. Deeksisterendebygningermedtilhørendeanlægkanopretholdesoganvendessom hidtiloginødvendigtomfangrenoveres.Ændretanvendelsekankunskemed tilladelsefraFredningsnævnet. 4. Fredningenskalikkeværetilhinderfor,atdeneksisterendestaldbygningved Fortunen,afhensyntilskærpedelovkravforhestehold,nedrivesogerstattesafenny ellerflerenyemindrestaldbygningertilbrugforhesteudlejning(evt.ogsåibegrænset omfangmedandrepublikumsorienteredefunktioner),somudformesogplaceres underhensyntagentildenomliggendebebyggelsesformsprogogområdetsbetydning oghistoriskerollesomankomstområdetilDyrehaven.Sådannybebyggelseskal godkendesaffredningsnævnet. 5. AnvendelseogdriftskalrespekteredeiOrdrupKratbeliggendebeskyttede fortidsminder,VestreOrdrupkratBatteriogandremindrebefæstningsanlæg,jf. Kortbilag3. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 49 §8.Plejeogtilsyn. 1. Plejemyndigheden,Miljøministeriet,gennemførertilopfyldelseaffredningensformål plejeafdefrededearealerihenholdtilgældendeplejebekendtgørelse,fortiden miljøministerietsbekendtgørelsenr.802af23.06.2013.Plejemyndighedener endvideretilsynsmyndighediområdet. 2. Plejemyndighedenudarbejderenplejeplanfordetfrededeområde.Planenhartil formålatbeskrivedennaturtilstand,derønskesopretholdtogdeforanstaltninger,der sigtermodopnåelseaffredningensformål. 3. Plejeplanenudgøresafdendriftsplanforområdet,derudarbejdesafdenansvarlige myndighedunderMiljøministerietogfornyeshvert15.år,dogtilligemeden midtvejsrevision.Enlangrækkeorganisationerogmyndighederhøresunder processenmedudarbejdelsenafdenneplan. 4. Plejemyndighedenkanopsætteinformationsskilte,somskaludformes,sådeikke fremtræderdominerendeilandskabet. 5. SåfremtMiljøministerietafhænderarealerifredningsområdet,overgår plejemyndighedendogtildenellerderespektivekommuner,jf.§1iovennævnte bekendtgørelse,ellertildenpågældendestatsligemyndighed,jf.§2isamme. §9.Dispensation Fredningsnævnetkanmeddeledispensationfraovennævntefredningsbestemmelser,nårdet ansøgteikkevilstridemodfredningensformål,jf.naturbeskyttelseslovens§50,stk.1. §10.Ophævelseaftidligerefredninger. Overfredningsnævnetskendelseaf17.december1941omfredningafejendommenmatr.nre. 3btog4,Taarbækbyogsogn,Villa”Springforbi”–samttillægskendelseaf14.august1942 omfredningafmatr.nr.3cTaarbækbyogsogn.Kendelserneophævesidereshelhed. Overfredningsnævnetskendelseaf3.september1942omfredningafejendommenmatr.nr.3f Taarbækbyogsogn,ophævesisinhelhed. Fredningsdeklarationtinglyst8.juli1942omfredningafejendommenmatr.nr.3amog3b Taarbækbyogsogn,ophævesisinhelhed. Naturklagenævnetsafgørelseaf15.februar2001omfredningafMølleådalenfraLyngbySøtil Øresundophævesdelvist,forsåvidtangårdearealer,dereromfattetafnærværende fredning. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 Kilder: TorbenChristiansenogPeterLassen,Dyrehaven,PolitikensForlag,2005 JanMøller,Dyrehaven,ForlagetCicero1990 Fotos: Peter Lassen, Naturstyrelsen ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 50 ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 51 ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 52 ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 53 ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 54 55 Bilag 2. – Forskrifter for driften af de enkelte skovdele i Dyrehaven ihenhold tilDriftsplan1999(somvilbliveerstattetafnyeredriftsplaner) 1. En mindste fællesnævner for skovpartierne, der i henhold til naturskovsstrategien er udlagt som græsningsskov, er, at træer over 200 år bevares længst muligt. I de urørte partier må der slet ikke ske indgreb, på nær sådanne som gøres af hensyn til publikums fri passage og ophold. I de øvrige unge og mellemaldrende bevoksninger skal føres en tilpas kraftig hugst til dannelse af sunde og dybkronede individer. 2. I “den centrale Dyrehave” samt områderne nord for Ranglerne og syd for Fortunens Indelukke bevares bevoksningerne til højst mulig alder og derefter et langt enkelttræliv. I princippet lades alle gamle individer, der ikke skønnes at være til fare for publikum ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 56 eller andre værdifulde bevoksninger, stå til forfald, og betydelige mængder dødt ved efterlades på skovbunden. Desuden gives blivende yngre træer gennem hugsten en hurtig diameter- og kroneudvikling, på langt sigt tilstræbes der som helhed en ligelig repræsentation af alle aldersklasser, opretholdelse af skovprocenten, med en mulig, mindre øgning, og at alle stadier mellem sluttet skov og træløst overdrev til stadighed er repræsenteret. 3. Von Langens plantage blev anlagt af den kendte forstmand J.G. v. Langen i årene fra 1765 som en rækkevis blandingskultur med i alt 20 træarter. Plantagen har været fulgt gennem tiden med nøje målinger, fordi den er vort ældste eksisterende, nogenlunde uforstyrrede plantageanlæg af en vis udstrækning. Driften sker derfor under særlig hensyntagen til de videnskabelige interesser i at følge et kunstigt skovanlæg i dets høje alderdom, under opretholdelse af skovtilstand og dermed “skovklima”. Målet er højstammet skov under successiv foryngelse med mange træarter, indenfor det af von Langen anvendte spektrum, og med længst mulig bevaring af så mange gamle træer som muligt. 4. I Chr. IX’s Hegn er ellesumpen i den nordlige del udlagt som urørt skov. På resten af arealerne opretholdes det nuværende præg af overvejende sluttet skov. Der foretages ingen renafdrifter, og individer over 200 år bevares længst muligt. Blivende træer i øvrigt gives gennem hugsten en hurtigere diameter- og kroneudvikling end de nuværende yngre/mellemaldrende bevoksninger har været udsat for. 5. Skovområdet nord for Mølleåen (indenfor Dyrehavehegnet og nord for Chr. IX’s Hegn) drives med de mål og forskrifter, der er beskrevet ovenfor under pkt. 1. 6. Stampeskoven var indtil 2013 adskilt fra den centrale Dyrehave med hegn og blev drevet som plukhugstområde med respekt for nogle over 300 år gamle egebevoksninger, og det langsigtede mål var at opnå en fleretageret skov uden ensaldrende flader med alle naturligt forekommende træ- og buskarter. Hegnet er nu fjernet, og skoven drives herefter med de samme mål og forskrifter, som beskrevet under pkt.1. 7. I Ranglerne og Fortunens Indelukke fortsættes der med højskovsdrift under hegn, men for at forberede bevoksningerne til en fremtidig indlemmelse i den centrale Dyrehave føres hugsten så stærkt det lader sig gøre, uden at det går ud over anemonefloret. ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015 Grønt Råd den 6.10.2015 Bilag 8 Retningslinjer for Grønt Råds virke 1. Mødeledelse Rådets møder ledes af formanden eller et andet medlem valgt af rådet. 2. Valg af formand og næstformand Kandidater til posterne som formand og næstformand skal senest 3 uger inden mødet i januar/februar fremsende et valggrundlag til formanden. 3. Dagsorden for Grønt Råds møder Formanden udsender dagsorden til Rådets møder mindst 14 dage før mødernes afholdelse. Rådets medlemmer kan fremsende punkter til mødets dagsorden til formanden senest 3 uger før mødets afholdelse. Borgere kan fremsende forslag til punkter til mødets dagsorden til formanden senest 3 uger før mødets afholdelse. Et flertal på 2/3 af de fremmødte medlemmer kan på et møde beslutte at behandle sager, der ikke er på dagsordenen. 4. Referat fra Grønt Råds møder Formandskabet har ansvaret for referat af møderne og udsender dem til medlemmerne med mail. Udkast til referat udsendes senest 1 uge efter mødet med en uges frist for at komme med ændringer og tilføjelser. Endeligt referat udsendes senest 3 uger efter mødets afholdelse. Referatet er både et beslutningsreferat og et koncentrat af de synspunkter, der er blevet fremført. Referatet af møderne lægges på kommunens hjemmeside under Grønt Råd. 5. Beslutninger i grønt Råd Alle beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed blandt de fremmødte. Hvis stemmerne står lige er formandens stemme udslagsgivende. 6. Afholdelse af møder i Grønt Råd Der afholdes som udgangspunkt 3 ordinære møder om året i januar/februar, maj/juni og september/oktober. På hvert møde aftales tidspunktet for næste møde. Der afholdes ekstraordinært møde, hvis formanden eller mindst 5 medlemmer af Grønt Råd finder, at dagsordenspunktet ikke kan afvente Rådets næste møde. Der kan som en forsøgsordning foretages høring via mails i vigtige, hastende sager. 7. Håndtering af hastesager Hastesager, der ikke kan afvente næste møde, afgøres af formandskabet, efter at udkast til høringssvar har været udsendt med mail til høring hos medlemmerne med en høringsfrist på mindst 3 dage. 8. Besigtigelser i Grønt Råd Rådet aftaler en årlig besigtigelse af noget, der er relevant for Rådets arbejde. 9. Medlemmer af Grønt Råd Et medlem af Grønt Råd kan sende en suppleant, hvis medlemmet er forhindret i at deltage i et møde. 10. Retningslinjerne tages op til revurdering hvert år på mødet i september/oktober Vedtaget på Grønt Råds møde den 29. februar 2012 og revideret den 27. september 2012 Grønt Råd den 6.10.2015 Bilag 13 Teknik- og Miljøudvalget 18-08-2015 Sag nr. 8 8. Fortsat iltning af Furesøen Sagsfremstilling Det skal besluttes, om samarbejdet om iltning af Furesø skal fortsættes i perioden 2016-2020. Furesøen var omkring år 1900 en af Nordeuropas reneste og mest artsrige søer. Kraftige og tilbagevendende opblomstringer af alger - på grund af udledning af urenset spildevand i midten af 1900-tallet - ødelagde søens balance. Furesø er Danmarks fjerdestørste sø og med sine 38 meter den dybeste sø i landet. Søen har stor rekreativ og biologisk værdi. Frederiksborg Amt og Farum Kommune gennemførte i 2003-2006 med økonomisk støtte fra EU Life-Nature program et restaureringsprojekt med det formål at genskabe en ren og artsrig sø. Projektet søgte at løse problemerne ved at opfiske skalle og brasen og ved at udlede ren ilt til bundvandet. Furesø Kommune og Furesø Spildevand A/S var ifølge projektet og aftaler i forbindelse med kommunalreformen økonomisk forpligtet til at fortsætte iltningen af søen indtil udgangen af 2012. For perioden 2013-2015 blev der mellem følgende tre kommuner indgået aftaler om at fordele omkostningerne i forbindelse med iltningen efter denne fordelingsnøgle: Lyngby-Taarbæk Kommune 17 % Rudersdal Kommune 26 % Furesø Kommune 57 % Fordelingsnøglen bygger på en lige vægtning mellem de tre kommuners nuværende fosforbelastning af søen og kommunernes rekreative interesser i en sø med klart vand. Undersøgelser konkluderer, at iltningen har en positiv effekt på Furesøen. Furesø Kommune har fået vurderet effekten af ilttilførslen 2007-2011 og Furesøs miljøtilstand 2012 af rådgivningsfirmaet Rambøll. Konklusionerne er sammenfattet i to rapporter, henholdsvis primo 2012 og medio 2013. Side 27 af 77 Begge rapporter konkluderer, at iltforholdene i bundvandet i sommerperioden er væsentligt forbedret, siden iltningen blev påbegyndt i 2003 og, at Furesøens tilstand på flere øvrige parametre er i bedring. I rapporten ”Effekten af ilttilførsel 2007-2011” vurderes, at hvis iltningen stoppes, vil der blive iltfrit ved bunden i sensommeren til skade for bunddyr og fisk, og der vil desuden blive frigivet fosfor fra sedimentet i bunden af søen. Den seneste undersøgelse af sedimentet, dvs. sand, grus og ler fra bunden af Furesø er fra 2009. Her blev det fundet, at der i forhold til 1998, hvor sedimentet også blev undersøgt, er sket en stigning i overfladesedimentets jernpulje. Det betyder, at der er skabt bedre forhold for at tilbageholde fosfor i sedimentet, så længe jernpuljen er iltet. For at bevare den positive udvikling af Furesø anbefaler forvaltningen, at iltningen fortsættes. De øvrige kommuner indstiller også, at iltningen fortsættes efter samme fordelingsnøgle. Effekten af ilttilførslen vil blive vurderet igen, når der foreligger nye data, der kan tilføre ny viden om udviklingen af Furesø. Det årlige driftsbudget til iltningen udgør ca. 1 million kr. Heraf skal LyngbyTaarbæk Kommune i gennemsnit betale 170.000 kr. per år. Økonomiske konsekvenser 170.000 kr. pr. år fra 2016 frem til og med til 2020. Opgaven løses inden for rammen og finansieres konkret af naturmidlerne. Projektet kan ikke - som det tidligere har været på tale - finansieres lovligt af Mølleåværket eller Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S (LTF), da Mølleåværket ikke er direkte udleder til Furesø. Lyngby-Taarbæk Forsyning udleder til Furesøen via deres regnvandsudløb, men belaster ikke søen nævneværdigt. Ifølge Miljøstyrelsen skal der være tale om en "nævneværdig, stofmæssig belastning", før en forsyning kan opkræves for udgifter til sørestaurering. Hvis Lyngby-Taarbæk Forsyning betaler for en udgift, som var kommunens, vil beløbet kunne modregnes i bloktilskuddet til kommunen. Furesø Spildevand A/S bidrager til iltningen, idet de bidrager til hovedparten af spildevandstilledning til Furesøen. Rudersdal Kommune har ikke bedt Rudersdal Forsyning A/S finansiere iltningen. Beslutningskompetence Teknik- og Miljøudvalget. Side 28 af 77 Indstilling Forvaltningen forslår, at Lyngby-Taarbæk Kommune tilslutter sig, at samarbejdet om iltning af Furesø fortsættes i perioden 2016-2020, med mulighed for opsigelse ved enighed mellem parterne eller efter tre år med ét års varsel. Teknik- og Miljøudvalget den 18. august 2015 Godkendt. Simon Pihl Sørensen (A) og Henrik Bang (Ø) var fraværende Side 29 af 77
© Copyright 2024