1. No category

Kvinder og børn på krisecenter
Årsmøde for sociale tilsynskonsulenter 21. maj 2015
Gráinne Stevenson
Konsulent i Socialstyrelsen
Oplægget
Relaterer sig til kvalitetsmodellens tema 3:
Målgruppe, metoder og resultater, særligt kriterium 3 og 5.
Temaer:
•
•
•
Hvad kendetegner de voldsudsatte?
Hvad er krisecentrenes tilgange til at støtte de voldsudsatte?
Eksempler på særlige fokusområder i krisecentrenes praksis
Film: Sinna Mann
https://www.youtube.com/watch?v=1SsXQ8M4Ee8
Hvad viser filmen om personerne i familien?
Før krisecenteropholdet:
Børn og voksne, der udsættes for vold
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Alarmberedskab
Angst for at komme til skade/dø – eller at det sker for én man elsker
Skyld
Lavt selvværd
Normalisering af vold
Koncentrationsbesvær
Tabuiseret vold
Forvrænget virkelighedsopfattelse
PTSD
- og kærlighed!
Det er lige så skadeligt for et barn at være vidne til vold som at
være udsat for vold.
Til krisecentret
Akutfasen
Kvinden:
• I akut krise:
- i chok
- i alarmberedskab
- udmattet
- den rigtige beslutning?
Krisecentret:
• Krisehjælp
• Beskyttelse og tryghed
• Forståelse og anerkendelse af volden
• Afdækning af problemstilling og professionelt netværk
• Opholdsplan og kontaktperson
• Orientering af kommunen
Opholdsfasen: Kvinden
Kvinden:
• Beskyttelse og tryghed
• Italesættelse af volden
• Livet uden for krisecentret: familie, venner, job/uddannelse
• Fokus på partner:
- Skal vi være sammen?
- Hvordan undgår jeg at havne i et voldeligt forhold igen?
• Fokus på børn:
- Trivsel
- Forældrerollen
- Savn efter og samvær med faren
- Skole og dagtilbud
Opholdsfasen: Krisecentret
Krisecentret:
• Yder beskyttelse
• Italesætter volden
• Socialfaglig støtte og evt. behandling med fokus på bl.a. voldens
dynamikker, forældrerollen
• Juridisk, økonomisk og praktisk rådgivning, også ift. børn
• Samarbejder med bl.a. kommunen og Statsforvaltningen
• Sikrer tilbud om psykologhjælp til kvinden
• Rådgiver om ret til familierådgivning og psykologbehandling til børn
Fraflytning
Kvinden:
• Reorientering
• Spørgsmål til livet efter krisecentret
- Bliver jeg og mine børn trygge?
- Bliver jeg ensom?
- Hvordan bliver min og mine børns hverdag?
Krisecentret:
• Recovery
• Fokus på at forebygge gentagne forhold med vold
• Støtte til at flytte i ny og sikker bolig
• Sikkerhedsplan
• Fokus på netværk
• Samarbejde med kommunen, herunder kommunal familierådgiver
Efter fraflytning
Kvinden:
• Ensomhed
• Rådvildhed
• Gamle problemer dukker op igen:
partneren, de psykiske symptomer,
børnenes reaktioner
• Ønske om at vende tilbage til
voldsudøveren
Krisecentret:
• Er ikke forpligtet til at hjælpe efter opholdet
• Mange tilbyder dog fx rådgivning, hjemmebesøg og/eller sociale aktiviteter
• Vigtigt, at kvinderne og børn fortsat får støtte efter behov
Fokuspunkter
•
•
Systematik og målopfølgning i indsatsen
Koordinering af sagen med kommunen
Børn på krisecenter: Sundhed
Børn på krisecenter har oftere været syge med hovedpine eller migræne
indenfor de sidste 14 dage end børn generelt set - særligt hvis de er blevet
udsat for psykisk vold
Pigerne har oftere haft mavetarmsygdomme indenfor de sidste 14 dage end
børn generelt – særligt hvis de er blevet udsat for psykisk vold
Børn på krisecenter har dårligere trivsel end børn generelt. Særligt har mange
følelsesmæssige problemer og adfærdsmæssige problemer.
Årsstatistikken for kvinder og børn på krisecenter, 2011
Kvinder på krisecenter: Beskæftigelse og
uddannelse
Beskæftigelse
Kvinder på krisecenter er i mindre grad beskæftigede end kvinder i
befolkningen:
• 23 pct. vs. 62 pct.
Uddannelse
Kvinder på krisecenter har et lavere uddannelsesniveau end kvinder i
befolkningen:
• Grundskole som højeste uddannelsesniveau: 48 pct. vs. 23 pct.
Årsstatistikken for kvinder og børn på krisecenter, 2013
Hvorfor?
Over halvdelen af kvinderne på krisecenter, der er blevet udsat for vold af
deres nuværende partner, har brudt med ham en eller flere gange tidligere.
Tre hyppigste årsager til at blive med den voldsudøvende partner:
1. Tro på at partneren vil holde op med at udøve vold
2. Bange for konsekvenserne, hvis hun går fra ham
3. Hun elsker ham
Årsstatistikken for kvinder og børn på krisecenter, 2009
Kvinder med gentagne ophold
Regeringens 2020-mål
Andelen af kvinder, der har behov for mere end ét
ophold på krisecenter, reduceres med mindst 30
procent i 2020. Det svarer til en andel på højst 25
procent.
Årsstatistikken for kvinder og børn på krisecenter, 2013
Kendetegn ved kvinder med gentagne
ophold
Kvinder med gentagne ophold sammenholdt med kvinder med ét ophold:
•
•
De har oftere boet i egen bolig uden voldsudøveren inden krisecenteropholdet
De har oftere børn, der ikke er med på krisecenter
•
•
•
De er i højere grad uden for arbejdsmarkedet
De er oftere førtidspensionister eller ledige
De har lavere uddannelsesniveau
•
•
•
•
De har været udsat for vold i længere tid
Partneren har oftere et stof- eller alkoholmisbrug
De har brudt med deres partner flere gange
De angiver oftere ’bange for at være alene’ som væsentlig årsag til at være blevet i parforholdet indtil nu
Analyse baseret på tal fra Årsstatistikken for kvinder og børn på krisecenter, 2010, 2012 og 2013
Mere viden
•
Socialstyrelsens hjemmeside om vold i nære relationer:
http://socialstyrelsen.dk/voksne/vold-i-naere-relationer
•
Socialstyrelsens vidensportal om børn og unge:
http://vidensportal.socialstyrelsen.dk
•
Evaluering af kvindekrisecentrene, som udkommer i efteråret 2015. Find
den på Socialstyrelsens hjemmeside.