8 HelsingørDagblad Mandag den 1. august 2011 ” LOKALT Vi skal arbejde med årsag og virkning og derfor er vi også nødt til at arbejde med det andet køn for at komme ind til kernen af voldsproblemerne i vores samfund. Marianne Kierkegaard Planer om nyt krisecenter for Hvis vi skal volden til livs, skal vi også have fat i mændene, siger leder af Helsingørs kvindekrisecenter, Marianne Kierkegaard. Hvert år bliver ca. 8000 mænd ramt af vold i Danmark. Af Kirsten Moth [email protected] Foto: Lars Johannessen [email protected] HELSINGØR: - Vi har ekspertisen i huset, så hvorfor ikke udnytte den? Leder af Helsingør Krisecenter Røntofte, Marianne Kierkegaard, modtager sam- men med de øvrige ansatte i huset og en gruppe frivillige vagter hvert år omkring 50 voldsramte kvinder og deres ca. 100 børn. Kvinder og børn på flugt fra fysisk og psykisk vold har et helle i Helsingør, men de bliver også mødt af et hold professionelle fagfolk, der står klar med hjælp til selvhjælp på de fleste af livets områder. Krisecenter for mænd er nødvendigt Efter at have været leder af Røntofte i snart 10 år overvejer Marianne Kierkegaard nu at etablere et krisecenter for mænd i Helsingør på linje med andre krisecentre som findes rundt om i landet for mænd. - Som det er nu, kan man godt sige, at vi udelukkende symptom-behandler. Men vi skal længere ned. Vi skal arbejde med årsag og virkning og derfor er vi også nødt til at arbejde med det andet køn for at komme ind til kernen af voldsproblemerne i vores samfund. - Der findes i Danmark bemærkelsesværdigt få psykologer, pædagoger og andre fagfolk inden for vores felt, der har speciale i volden og dens virkning. Men det har vi, og jeg synes, vi skal udnytte den viden så godt som muligt, siger Marianne Kierkegaard, der allerede er langt fremme i skoene med at åbne hele området omkring vold mod kvinder til at omfatte alle, ikke blot de kvinder der bliver direkte ramt. For ni år siden ansatte hun den første mandlige pæ- dagog på et dansk kvindekrisecenter. Røntoftes bestyrelse var også den første til at have en mand som formand. I dag er der tre mandlige bestyrelses-medlemmer, to af dem er politifolk, den tredje er forstander af Lokalcenteret Antoniehus i Helsingør. Marianne Kierkegaard underviser også politifolk, og her er størstedelen fortsat mænd. Et forslag om, at krisecenterlederen har en fast kontortid onsdage mellem 15.30 til 17.30 på politigården i Helsingør, hvor både mænd og kvinder, men altid hver for sig, anonymt og uforpligtende kan få råd og vejledning, ligger i øjeblikket inde på lokalpolitiets bord til behandling. - 28.000 kvinder her i lan- det rammes hvert år af vold. Ud af dem er det kun cirka 2000, der får ophold på et af landets krisecentre. Men tallet er efter alt at dømme meget større i virkeligheden. 8000 mænd er årligt udsat for vold. Den rammer blandt andet homoseksuelle, mænd i jobs som blandt andet socialrådgivere og sygeplejersker og mænd i tvangsægteskaber, hvor de får bank af familiemedlemmer, hvis de prøver at komme ud af forholdet. Røntofte i Helsingør modtager også teenagedrenge, der kommer sammen med deres voldsramte mødre. I nogle danske krisecentre bliver sønner over 14 år tilbudt at komme på et opholdssted eller være hos familien, venner eller får slet Ditte Bruun Olsen er tilknyttet som fast socialrådgiver på Krisecenter Røntofte og behandler alt, hvad der har med det sociale område at gøre som for eksempel boligsøgning, boligsikring, etableringshjælp med videre. Arbejdet involverer et samarbejde med alle landets kommuner. ikke noget tilbud, men er nødt til at blive hos den person, der har udøvet vold mod dem. - Det er en meget uheldig oplevelse for drenge at blive skilt fra deres mor netop i den situation, hvor alt i forvejen er kaos, siger Røntoftes børne-pædagog, Henrik Schjørmann. Gode erfaringer med at huse teenagedrenge - Her på Røntofte har vi aldrig oplevet, at det har været et problem at huse teenagedrenge. Det er vigtigt for hele familien at kunne være sammen og støtte hinanden i den situation, hvor de kommer her. At træde ind over dørtrinnet til et krisecenter kan i sig selv være en meget voldsom tærskel at overskride for nogle og derfor ville det være dobbelt svært, hvis et af børnene skulle afvises. - Her i huset får drengene også tit en ny oplevelse af, at de kan noget. Stege en bøf, nyde at boltre sig på en naturlegeplads. Det hele behøver ikke at foregå i bon-bonland. Jeg tror, mange store drenge her har oplevet pludseligt at få en rolle. Men ingen kan heller forestille sig den verden, der eksisterer på et krisecenter, før man har prøvet at være her. Her er jo alle samfundslag repræsenteret. Det kan være analfabeten fra en lille landsby i Tyrkiet til den højtuddannede fra hele verden, siger Henrik Schjørmann. Også han efterlyser fagfolk inden for pædagogik, der er uddannet til at kunne håndtere børn, der er voldsramte direkte eller indirekte. - Det kan være alt lige fra incest- til sorg og andre store problematikker. Især fagfolk, der kan noget om voldsproblematikker, er en mangelvare, siger han. Læs andetsteds her på siderne interviewet med den 17-årige dreng, der har boet på krisecenter Røntofte i to en halv måned sammen med sine søskende og sin mor. En knast bygges på krisecenter Røntofte Ekstern lejlighed til voldsramte kvinder og børn i Helsingør. HELSINGØR: Krisecenter Røntofte i Helsingør indleder et nyt samarbejde med Espergærde Andelsboligforening. Krisecentret for voldsramte kvinder og børn får nemlig tilknyttet en lejlighed i Andelsboligforeningen til en familie med en mor og to-tre børn. Lejligheden er tæt knyttet til de fagfolk og den rådgivning, der i forvejen findes på Røntofte. - For mange kvinder virker det helt uoverskueligt at flytte ind på et krisecenter, hvor man også kommer til at bo tæt sammen med andre kvinder og børn, som man ikke kender og ikke selv har valgt. Nogle kvinder søger dog den særlige rådgivning og støtte, vi har mulighed for at give herfra, fortæller Røntoftes leder Marianne Kierkegaard. Som det fremgår af artiklerne andetsteds her på siderne, kan det blandt andet være svært at bo i et kvindekrisecenter med store teenage-sønner. Til en mor med store børn vil den nye »Knasten« også udgøre et godt alternativ. - Men jeg håber også, at der sidder nogle kvinder ude omkring og læser det her og tænker, at nu kan de få den hjælp, de har brug for. Jeg håber, de med et sådant eksternt tilbud får mod til at opsøge os og få del i de tilbud, vi har. En henvendelse kan fortsat ske inden for fuld anonymitet overfor myndigheder. Også når man modtager hjælp her fra centret, kan det foregå uden at vi nødvendigvis underretter myndighederne. - Vi har for eksempel haft en kvinde boende, med en ex-mand ansat i den kommune, hvor hun og børnene kom fra. Der kom flere falske opringninger fra denne kommune. moth Mandag den 1. august 2011 HelsingørDagblad 9 DANMARK mænd i Helsingør Hugget ned med samuraisværd KØBENHAVN: Den 24-årige mand, der er sigtet for drabsforsøg efter et blodigt slagsmål i en lejlighed i Brønshøj i København søndag morgen, er blevet varetægtsfængslet. En 28-årig kvinde blev hugget ned med et samuraisværd under slagsmålet i mandens lejlighed på Islevhusvej. Hun er også anholdt og sigtet for drabsforsøg, men har endnu ikke kunnet afhøres for at give sin version af, hvad der skete mellem de to mennesker. Politiet blev tilkaldt klokken 5.30 søndag morgen og fandt lejligheden oversmurt med blod og kvinden og manden, der begge var sårede. Manden dog kun i ringere grad. - Kvinden er under bevogtning på det hospital, hvor hun er indlagt. Hun er ikke så frisk, så der går nok et stykke tid, før vi kan komme til at tale med hende, siger den centrale efterforskningsleder Gunnar Nørager, Københavns Politi. Manden blev i et grundlovsforhør søndag eftermiddag varetægtsfængslet i 22 dage. Det foregik for lukkede døre. Vil undersøge tvangsspisning KØBENHAVN: Venstre og Konservative lover at sætte fokus på såkaldte tvangs-overspisere i Danmark og hjælpen til dem. Der er nemlig kun 14 offentlige behandlingspladser til de i alt 50.000 danskere, der lider af tvangsoverspisning. - Der er behov for at få gennemanalyseret området, og så skal vi have en dialog med regionerne om, hvor stort problem det her er, for det ikke er noget, der er blevet rejst politisk over mig før, hverken i folketinget eller i regionalt regi, siger sundhedsordfører for Venstre, Birgitte Josefsen, der også sidder i regionsrådet i Nordjylland. En grundig analyse skal blandt andet klarlægge, hvor mange tvangs-overspisere der skal have behandling. - Jeg vil snakke med sundhedsministeren i næste uge, hvor vi prøver at få afdækket området fuldstændig, for nu siger man, at det drejer sig om 50.000 mennesker, men jeg tror ikke på, at det er 50.000, der skal i et intensivt forløb, siger Birgitte Josefsen. Regering løber fra diktatorhæder Pædagog Henrik Schjørmann og leder af krisecenter Røntofte i Helsingør Marianne Kierkegaard: - Planer om åbning af et krisecenter for mænd i Helsingør. 17-årig søn på kvinde-krisecenter: Jeg får meget med herfra Ikke alle kvindekrisecentre modtager teenage-sønner sammen med deres mødre. På Røntofte i Helsingør bor sønner side om side med kvinderne - uden problemer. Af Kirsten Moth HELSINGØR: De første dage var et helvede. Da hans mor havde ringet til ham på hans mobil og sagt, at nu skulle de afsted, troede han først, det var for sjov. Han vidste godt, hans papfar havde været efter hans mor før, men at de skulle afsted på denne måde, kunne han næsten ikke tro på. Han hadede tanken om at skulle bo sammen med så mange kvinder og deres børn. Kunne slet ikke se sig selv i det miljø. Alene ordet »kvindekrisecenter« var nok til, at han hellere ville løbe skrigende væk. Samtidigt følte han, at han var anderledes end alle andre. Da han kom til Røntofte i Helsingør, brød han også helt sammen, fortæller han. Både han, hans mor og søster troede, de skulle bo i Helsingør et par dage. Nu har de boet her i to en halv måned. Føler mig hjemme - Og det lyder måske underligt, men jeg er blevet rigtig glad for det. - Jeg føler mig faktisk hjemme og nu bliver det nærmest mærkeligt at skulle herfra igen, fortæller den 17-åri- ge dreng, som her af hensyn til sin mors og søsters sikkerhed skal være anonym, men hans fulde identitet er redaktionen bekendt. Rart med en mandlig pædagog - Oplevelsen af at kunne tale med andre, der havde oplevet noget lignende som jeg selv har, har betydet virkeligt meget. Da jeg først kom ud med det, var det som om vægten blev taget af mine skuldre. Men det er også godt at høre andres historier. Det er dét der med, at man ikke er den eneste i verden, der har set og oplevet vold. Før havde jeg det, som om jeg alene skulle bære på en hemmelighed, jeg ikke kunne dele med andre, fortæller den 17-årige. Tilstedeværelsen af en mandlig pædagog, Henrik Schjørmann, har betydet meget godt for ham. - Det er rart at tale med en mand ind imellem. Vi snakker og spiller lidt computer og sådan noget. Jeg føler faktisk, at jeg er blevet meget stærkere, mens jeg har boet her. Jeg har fået så meget af alle her, også personalet. Taknemligheden understreges af, at den 17-årige nu overvejer at tage en uddannelse som pædagog i stedet for som automekaniker, som han ellers mest har drømt om. - Jeg vil gerne kunne give noget tilbage af alt det, jeg både har fået og lært, mens jeg har været her, siger han. KØBENHAVN: - Regeringen forsøger at tørre ansvaret af på dronning Margrethe for tildelingen af Storkorset af Dannebrog til Bahrains konge. Det er ifølge Berlingske den kontante melding fra lektor Jes Fabricius Møller ved Københavns Universitet, som har kendskab til kongehusets historie. Historikeren mener, at Udenrigsministeriet og regeringen løber fra deres ansvar, når ministeriet i både skriftlige svar og i pressen slår fast, at tildelingen af den omdiskuterede orden til Bahrains konge udelukkende er dronning Margrethes ansvar. Jes Fabricius Møller påpeger, at dronningen ifølge grundloven er ansvarsfri. - Dronningen er udmærket klar over, at hun ikke kan handle mod regeringens interesser. Derfor har Udenrigsministeriet selvfølgelig godkendt ordnen, og så er det regeringens ansvar, siger han til Berlingske. Overlever mislykket udspring BRANDE: En 28-årig kvinde fra Brande var helt utrolig heldig, da hun lørdag overlevede et styrt på 1000 meter, efter at hendes faldskærm ikke foldede sig ud, som den skulle. Det skriver DR Midt & Vest. Episoden fandt sted lørdag eftermiddag, da kvinden skulle springe i faldskærm ved Viborg, hvor Midtjysk Faldskærmsklub holder til. Men et forkert afsæt fra flyet betød tilsyneladende, at linebundtet op til skærmen blev vinklet ind i kvindens taske, og derfor foldede faldskærmen sig ikke ordentligt ud. Det gjorde reserveskærmen heller ikke, og kvinden styrtede mod jorden. Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at kvinden sprang fra 1000 meters højde. Hun landede på jorden og blev efterfølgende fløjet med helikopter til traumecentret i Aarhus. - Vidner fortæller, at kvinden var ved bevidsthed hele tiden, siger vagtchef Kjeld Nedergaard fra Midtog Vestjyllands Politi. /ritzau/