Musikterapirummet {
Lydisolering og akustik
Torben Egelund Sørensen
Musikterapeut cand.phil. 1990. Fra 1995 ansat på Psykiatrisk Afdeling, Horsens Sygehus,
Regionspsykiatrien Horsens. Kontakt: [email protected]
overfor og ovenover musikterapirummet var
Resume
Denne artikel handler først og fremmest
der samtalerum og lægekontorer. Det var så
om en meget væsentlig ramme for musikte-
lydt, at man kunne høre, at der blev talt på
rapeutisk virke:
gangen uden for døren, og det var stærkt
musikterapirummet. Ar-
tiklen kommer ind på hvilken betydning det
generende og begrænsende, at både patien-
har, hvordan et musikterapirum er placeret,
ter og jeg vidste hvor lydt der var. Ganske
konstrueret og indrettet med hensyn til lyd-
vist syntes nogle, at det da var hyggeligt
dæmpning og akustik. Jeg vil redegøre for
at man kunne høre at der skete noget med
de lokalemæssige forhold der var til stede
musik i rummet, men det var på alle måder
for musikterapien på Psykiatrisk Afdeling,
en midlertidig løsning.
Horsens og om etableringen af et nyt musikterapirum for 3 år siden. Med arkitekt
Et musikterapihus
Per Wohlert som reference, beskrives des-
Nogle musikterapeuter er i den ne situa-
uden hvordan man optimalt har opbygget
tion, at de har fået stillet et helt selvstæn-
musikøverummene på Konservatoriet i Es-
digt hus til rådighed. Det gælder f.eks. på
bjerg. Til slut vil der være en opsummering
de to socialpsykiatriske centre Enghaven i
og diskussion af artiklen, samt afsluttende
Søvind ved Horsens og Marielund i Kol-
perspektiverende overvejelser.
ding, hvor der har været en velvilje, og ikke
mindst midler til, at det har kunnet lade
Musikterapirummets placering,
sig gøre. Med et fritliggende hus er det ikke
lydisolering og akustik
i samme grad nødvendigt at forholde sig til
Er du tilfreds med det rum du udøver mu-
lyddæmpning, som når musikterapien er en
sikterapi i? Har du tænkt over lyden i dit
del af huset. Dog skal der stadig tænkes på
musikterapirum? Er der en god og afbalan-
akustikken i husets musikterapirum. Jeg har
ceret akustik? Er der lavet lydisolering til
selv haft en idé om at der kunne bygges en
andre rum? Hvordan er det placeret i for-
musikpavillon på arealet ved Psykiatrisk
hold til andre lokaler?
Afdeling, Horsens, men det ville blive for
Disse spørgsmål blev særligt aktuelle for
bekosteligt, så der blev i stedet givet grønt
mig, da der for 3 år siden blev mulighed for,
lys for at nde et lokale i det eksisterende
at jeg kunne få et større og mere velplaceret
byggeri.
musikterapirum. I årene forinden havde jeg
2
et musikterapirum på knap 20m , der lå me-
Det nye musikterapirum
get uhensigtsmæssigt placeret og som ikke
Da jeg primært er tilknyttet vores Dagaf-
på nogen måde var lydisoleret. Ved siden af,
snit, ville det være logisk at placere mu-
Dansk Musikterapi 2007, 4(2)
35
Torben Egelund Srensen
sikterapirummet her. Efter mange overvej-
teknisk afdeling blev det foreslået at hænge
elser endte det med, at der blev inddraget
et stort bagtæppe op på den ene endevæg.
to mindre sammenhængende rum for enden
Den hårde efterklang døde, men det gjorde
af terapigangen. De to rum skulle slås sam-
hele akustikken i rummet også!
men til et. Efterfølgende kom spørgsmålet
Efter nye forhandlinger k jeg mulighed
om indretning, primært lydisolering af og
for, efter arkitekt Per Wohlerts anvisning-
til omgivelserne. Min nærmeste leder er led-
er, at få en snedker til at fremstille seks
ende ergoterapeut Kirsten Wohlert. Hendes
ade skabe i mdf. plade, som kan åbnes
mand, Per Wohlert, er arkitekt og har en
og lukkes, alt efter om der spilles akustisk
meget stor viden om lydisolering og aku-
musik/vokal eller der spilles med beatin-
stisk regulering. Det var derfor naturligt, at
strumentarium (trommesæt, elbas, elguitar,
kontakte ham for råd og vejledning.
m.v.) Skabene er anbragt med tre på den
Som jeg senere skal komme ind på, n-
ene væg og de tre andre på den vinkelret-
des der en optimal løsning kaldet rum i
te væg ved siden af, for at opfange uhen-
rum. Denne løsning er imidlertid meget
sigtsmæssige lydsvingninger fra alle sider i
omfattende og derfor også temmelig beko-
rummet. Grundakustikken er dog for me-
stelig. Desuden er det også et spørgsmål om,
get til den dæmpede side. Men Per Wohlert
at beslutningstagerne med ansvar for øko-
gør det klart, at man ikke kan få en 3 i
nomien, rent ud sagt tager sagen alvorligt
en'er. Hvis et lokale skal rumme forskelli-
nok. Jeg har i hvert fald oplevet, at man
ge musikudfoldelser, som det jo skal når det
ikke tager sagen seriøst nok og derfor ikke
drejer sig om musikterapi, så vil akustikken
vil anvende de nødvendige ressourcer til at
altid være et kompromis mellem en dæmpet
bruge de rigtige rådgivere og dermed få en
klang og en åben klang med en efterklangs-
gennemført løsning.
tid.
Musikterapirummets størrelse er godt
30m
2
Lokalet er udmærket placeret, men kun-
og det er næsten kvadratisk (6,0m
ne godt have været nogle m2 større. Det
x 5,5m). Der er dobbeltdøre, hvoraf den
største problem er imidlertid, at der ikke er
inderste er en særlig tung og lydtæt dør.
noget ventilationsanlæg tilsluttet. Da rum-
Til de tre af rummets sider er der sat en
met er meget tæt, betyder det at vinduer-
ekstra væg op, bestående af et stålskelet,
ne næsten altid skal stå mere eller mindre
med Rockwool og to lag gipsplader. Gulvet
åbne. Det betyder kulde ind om vinteren
er trægulv i lakeret bøgeparket, lagt som
og varme ind om sommeren! Men det bety-
ydende gulv på betongulv. Loftet er et
der også, at lyden jo står lige ud af rummet
stålskelet, hvori der sidder loftsbelysning og
gennem vinduerne! Og, at lyd trænger ind
bløde plader af hårdt presset mineraluld,
i rummet udefra, dels bilstøj fra nærliggen-
som modsætning til de andre hårde over-
de vej, men især fugleskrig, da vi i forårs-
ader.
og sommermånederne igennem de senere år
Da rummet var færdigt og de forskelli-
har været stærkt plaget af især måger, der
ge instrumenter og møbler/skabe installe-
gerne vil ruge på de ade tage. Disse er me-
ret, viste det sig, at der var en slem ef-
get svære at slippe af med, så det vil være et
terklang, især i forbindelse med lilletrom-
problem også i årene fremover. Jeg arbejder
meslag og lignende hårde, markerede lyde.
derfor for tiden på, at få sat forsatsvinduer
Til gengæld var det en rigtig god akustik for
op og at få et ventilationsanlæg med kli-
f.eks. akustiske instrumenter og sang. Fra
mastyring, både af hensyn til patienter og
36
Dansk Musikterapi 2007, 4(2)
Musikterapirummet { Lydisolering og akustik
terapeuten, men også af hensyn til de man-
loft er en afstand på 10 cm mellem
ge instrumenter, der ikke har godt af træk,
det yderste rum og musikrummet.
kulde og varme.
3.
Gulv: Hele musikrummet hviler på en
Principper og standarter for lydisolering
plade af 100mm Rockwool. Herpå stø-
og akustisk regulering
bes en betonplade på 10cm. Oven på
denne plade lægges et solidt trægulv,
Som jeg nævnte ovenfor vil jeg her, med ar-
som hviler på 10cm strør. Her har man
kitekt Per Wohlert som reference, redegøre
valgt at oliebehandle trægulvet.
for de vigtigste principper og standarter for
lydisolering og akustisk regulering af et mu-
4.
sikrum.
Rummets vægge bygges op
med stållægter, hvori der lægges 100
Der er to hovedprincipper når man skal
mm Rockwool plader. Selve væggen
have standset lydtransmission: Vægt og forskellige materialer. Jo tungere rumadskillelse jo bedre. Derfor skal de yderste vægge
består af 3 lag 13mm gipsplader.
5.
gipspladerne lægges 100mm Rockwool
ges så forskellige materialer for at stoppe
plader og under hænges loftsbelys-
og dæmpe lyden.
ning og heri lægges en blanding af
Arkitekt Per Wohlert har stået for inaf
musikkonservatoriet
i
gips- og mineraluldsplader, med min.
Es-
75mm mineraluld. Blandingen er en
bjerg. Konservatoriet skulle nyindrettes i
del af den akustiske regulering hvor-
det gamle elværk, med koncertsal og mange
med det afgøres om rummet skal have
øverum. Her var kravet, at der skulle være
en grund akustik, der er hård eller
en reduktion af lyden mellem øverummene
blød.
og de øvrige arealer på hele 89 decibel. Det
er så meget, at man kan spille stille akustisk
Loft: 3 lag gipsplader hænges i gummistropper fra betonloftet. Oven på
bygges af massiv beton. I rummene bru-
dretningen
Vægge:
6.
Døre: Der skal være 2 døre, begge me-
musik i det ene rum og høj orkestermusik i
get lyddæmpende. Den ene i beton-
det andet, uden at man kan høre musikken
væggen, den anden ind til musikrum-
fra det andet rum.
met. Lysningen mellem dørene er af
hårdt presset 25 mm mineraluld.
Rum i rum
Det væsentligste er, at man bruger en rum
7.
ger i at komme igennem vinduerne, så
opbygges rum i massiv beton. Inden i rum-
skal glasset i de 4 ruder være i forskel-
met etableres selve musikrummet, som har
lig tykkelse, f.eks. 3mm og 5mm glas i
så lidt berøring med det omgivne rum som
det ene vindue og 2mm og 6 mm i det
overhovedet muligt. På konservatoriet i Es-
andet. Lysningen mellem vinduerne er
bjerg har man kunnet bygge rummene op
af 25 mm mineraluld.
efter alle kunstens regler.
ter i beton.
2. Herefter bygges selve musikrummet
op, således at der mellem vægge og
Der er 2 stk. termoruder.
For at neutralisere og hindre lydbøl-
i rum løsning. Princippet er, at der først
1. Først bygges ydervægge, gulve og lof-
Vinduer:
8.
Ventilation:
For at forhindre lyden
fra ventilationsanlægget og lyd i det
hele taget i at kunne være hørbart
generende
i
musikrummet,
er
ven-
tilationsanlægget special konstrueret.
Dansk Musikterapi 2007, 4(2)
37
Torben Egelund Srensen
9.
Luften både ind og ud af rummet fø-
læggende principper i forbindelse med lydi-
res igennem rkantede rør lavet af
solering af musikrum og ligeledes i forbin-
hårdpresset mineraluld, der er bygget
delse med regulering af akustikken i rum-
op i en labyrintisk konstruktion, med
met. Jeg har beskrevet de udfordringer og
indvendige knæk og bøjninger.
problemstillinger der kan være, når et mu-
Akustisk regulering: Alt efter hvil-
sikterapirum er en del af et hus. Jeg har
ket primært formål musikrummet har,
monteres der et vist antal træplader,
der er monteret i en vinkel på 7 grader ud fra væggen. Disse plader kan
svinges ud fra væggen, op til en vinkel på ca. 170 grader. Dette for, som
tidligere nævnt, at kunne regulere efterklangstiden i rummet. Pladerne opbygges med en reekterende overade af højglansmalet træ og den anden
side af mineraluld med glasvæv. Bag
pladerne bør der opsættes mineraluld
med glasvæv. Dette bliver afdækket
når pladerne svinges rundt. Pladerne
anvendes til en njustering af akustikken inden for den grund akustik der
er valgt.
10.
Tekniske installationer:
redegjort for de lokalemæssige forhold som
musikterapien havde på Psykiatrisk afdeling i Horsens til for 3 år siden, hvor der
efterfølgende blev etableret et nyt musikterapirum.
Som det fremgår, har det på ere punkter været en frustrerende proces. På den ene
side har der været en velvilje til at optimere forholdene for musikterapien her på afdelingen, men løsningen er præget af, at beslutningstagerne ikke har villet afsætte tilstrækkelige midler til at få en rigtig god løsning. Mange rådgivere mener at de kan klare opgaven uden at besidde de nødvendige kompetencer eller erfaringer. Der er således tale om, at musikterapirummet på nogle
områder, f.eks. hvad angår de akustiske lydforhold, er hvad man må kalde acceptable og
Radiator-
brugbare. Men med hensyn til lydisolering
rør er ført som bløde rør og ligesådan
og indeklima er rummet ikke blevet nær så
el-ledninger. Elinstallationer er sær-
godt som det kunne have været.
ligt skærmede og ført med jordfor-
Jeg er klar over, at mange andre musik-
bindelse for at forhindre uønsket støj
terapeuter er i en lignende situation. Derfor
i forstærkere m.m. Specielt skal man
håber jeg, at artiklen har været både oplys-
være opmærksom på elektriske spoler,
ende og inspirerende for de, der ønsker at
der skal skærmes.
forbedre eller ændre lydisoleringen og akustikken i musikterapirummet.
Opsummering og diskussion
Artiklen har primært haft til hensigt at gøre
opmærksom på, at der ndes nogle grund-
38
Dansk Musikterapi 2007, 4(2)