Musikterapirummet { Lydisolering og akustik Torben Egelund Sørensen Musikterapeut cand.phil. 1990. Fra 1995 ansat på Psykiatrisk Afdeling, Horsens Sygehus, Regionspsykiatrien Horsens. Kontakt: [email protected] overfor og ovenover musikterapirummet var Resume Denne artikel handler først og fremmest der samtalerum og lægekontorer. Det var så om en meget væsentlig ramme for musikte- lydt, at man kunne høre, at der blev talt på rapeutisk virke: gangen uden for døren, og det var stærkt musikterapirummet. Ar- tiklen kommer ind på hvilken betydning det generende og begrænsende, at både patien- har, hvordan et musikterapirum er placeret, ter og jeg vidste hvor lydt der var. Ganske konstrueret og indrettet med hensyn til lyd- vist syntes nogle, at det da var hyggeligt dæmpning og akustik. Jeg vil redegøre for at man kunne høre at der skete noget med de lokalemæssige forhold der var til stede musik i rummet, men det var på alle måder for musikterapien på Psykiatrisk Afdeling, en midlertidig løsning. Horsens og om etableringen af et nyt musikterapirum for 3 år siden. Med arkitekt Et musikterapihus Per Wohlert som reference, beskrives des- Nogle musikterapeuter er i den ne situa- uden hvordan man optimalt har opbygget tion, at de har fået stillet et helt selvstæn- musikøverummene på Konservatoriet i Es- digt hus til rådighed. Det gælder f.eks. på bjerg. Til slut vil der være en opsummering de to socialpsykiatriske centre Enghaven i og diskussion af artiklen, samt afsluttende Søvind ved Horsens og Marielund i Kol- perspektiverende overvejelser. ding, hvor der har været en velvilje, og ikke mindst midler til, at det har kunnet lade Musikterapirummets placering, sig gøre. Med et fritliggende hus er det ikke lydisolering og akustik i samme grad nødvendigt at forholde sig til Er du tilfreds med det rum du udøver mu- lyddæmpning, som når musikterapien er en sikterapi i? Har du tænkt over lyden i dit del af huset. Dog skal der stadig tænkes på musikterapirum? Er der en god og afbalan- akustikken i husets musikterapirum. Jeg har ceret akustik? Er der lavet lydisolering til selv haft en idé om at der kunne bygges en andre rum? Hvordan er det placeret i for- musikpavillon på arealet ved Psykiatrisk hold til andre lokaler? Afdeling, Horsens, men det ville blive for Disse spørgsmål blev særligt aktuelle for bekosteligt, så der blev i stedet givet grønt mig, da der for 3 år siden blev mulighed for, lys for at nde et lokale i det eksisterende at jeg kunne få et større og mere velplaceret byggeri. musikterapirum. I årene forinden havde jeg 2 et musikterapirum på knap 20m , der lå me- Det nye musikterapirum get uhensigtsmæssigt placeret og som ikke Da jeg primært er tilknyttet vores Dagaf- på nogen måde var lydisoleret. Ved siden af, snit, ville det være logisk at placere mu- Dansk Musikterapi 2007, 4(2) 35 Torben Egelund Srensen sikterapirummet her. Efter mange overvej- teknisk afdeling blev det foreslået at hænge elser endte det med, at der blev inddraget et stort bagtæppe op på den ene endevæg. to mindre sammenhængende rum for enden Den hårde efterklang døde, men det gjorde af terapigangen. De to rum skulle slås sam- hele akustikken i rummet også! men til et. Efterfølgende kom spørgsmålet Efter nye forhandlinger k jeg mulighed om indretning, primært lydisolering af og for, efter arkitekt Per Wohlerts anvisning- til omgivelserne. Min nærmeste leder er led- er, at få en snedker til at fremstille seks ende ergoterapeut Kirsten Wohlert. Hendes ade skabe i mdf. plade, som kan åbnes mand, Per Wohlert, er arkitekt og har en og lukkes, alt efter om der spilles akustisk meget stor viden om lydisolering og aku- musik/vokal eller der spilles med beatin- stisk regulering. Det var derfor naturligt, at strumentarium (trommesæt, elbas, elguitar, kontakte ham for råd og vejledning. m.v.) Skabene er anbragt med tre på den Som jeg senere skal komme ind på, n- ene væg og de tre andre på den vinkelret- des der en optimal løsning kaldet rum i te væg ved siden af, for at opfange uhen- rum. Denne løsning er imidlertid meget sigtsmæssige lydsvingninger fra alle sider i omfattende og derfor også temmelig beko- rummet. Grundakustikken er dog for me- stelig. Desuden er det også et spørgsmål om, get til den dæmpede side. Men Per Wohlert at beslutningstagerne med ansvar for øko- gør det klart, at man ikke kan få en 3 i nomien, rent ud sagt tager sagen alvorligt en'er. Hvis et lokale skal rumme forskelli- nok. Jeg har i hvert fald oplevet, at man ge musikudfoldelser, som det jo skal når det ikke tager sagen seriøst nok og derfor ikke drejer sig om musikterapi, så vil akustikken vil anvende de nødvendige ressourcer til at altid være et kompromis mellem en dæmpet bruge de rigtige rådgivere og dermed få en klang og en åben klang med en efterklangs- gennemført løsning. tid. Musikterapirummets størrelse er godt 30m 2 Lokalet er udmærket placeret, men kun- og det er næsten kvadratisk (6,0m ne godt have været nogle m2 større. Det x 5,5m). Der er dobbeltdøre, hvoraf den største problem er imidlertid, at der ikke er inderste er en særlig tung og lydtæt dør. noget ventilationsanlæg tilsluttet. Da rum- Til de tre af rummets sider er der sat en met er meget tæt, betyder det at vinduer- ekstra væg op, bestående af et stålskelet, ne næsten altid skal stå mere eller mindre med Rockwool og to lag gipsplader. Gulvet åbne. Det betyder kulde ind om vinteren er trægulv i lakeret bøgeparket, lagt som og varme ind om sommeren! Men det bety- ydende gulv på betongulv. Loftet er et der også, at lyden jo står lige ud af rummet stålskelet, hvori der sidder loftsbelysning og gennem vinduerne! Og, at lyd trænger ind bløde plader af hårdt presset mineraluld, i rummet udefra, dels bilstøj fra nærliggen- som modsætning til de andre hårde over- de vej, men især fugleskrig, da vi i forårs- ader. og sommermånederne igennem de senere år Da rummet var færdigt og de forskelli- har været stærkt plaget af især måger, der ge instrumenter og møbler/skabe installe- gerne vil ruge på de ade tage. Disse er me- ret, viste det sig, at der var en slem ef- get svære at slippe af med, så det vil være et terklang, især i forbindelse med lilletrom- problem også i årene fremover. Jeg arbejder meslag og lignende hårde, markerede lyde. derfor for tiden på, at få sat forsatsvinduer Til gengæld var det en rigtig god akustik for op og at få et ventilationsanlæg med kli- f.eks. akustiske instrumenter og sang. Fra mastyring, både af hensyn til patienter og 36 Dansk Musikterapi 2007, 4(2) Musikterapirummet { Lydisolering og akustik terapeuten, men også af hensyn til de man- loft er en afstand på 10 cm mellem ge instrumenter, der ikke har godt af træk, det yderste rum og musikrummet. kulde og varme. 3. Gulv: Hele musikrummet hviler på en Principper og standarter for lydisolering plade af 100mm Rockwool. Herpå stø- og akustisk regulering bes en betonplade på 10cm. Oven på denne plade lægges et solidt trægulv, Som jeg nævnte ovenfor vil jeg her, med ar- som hviler på 10cm strør. Her har man kitekt Per Wohlert som reference, redegøre valgt at oliebehandle trægulvet. for de vigtigste principper og standarter for lydisolering og akustisk regulering af et mu- 4. sikrum. Rummets vægge bygges op med stållægter, hvori der lægges 100 Der er to hovedprincipper når man skal mm Rockwool plader. Selve væggen have standset lydtransmission: Vægt og forskellige materialer. Jo tungere rumadskillelse jo bedre. Derfor skal de yderste vægge består af 3 lag 13mm gipsplader. 5. gipspladerne lægges 100mm Rockwool ges så forskellige materialer for at stoppe plader og under hænges loftsbelys- og dæmpe lyden. ning og heri lægges en blanding af Arkitekt Per Wohlert har stået for inaf musikkonservatoriet i gips- og mineraluldsplader, med min. Es- 75mm mineraluld. Blandingen er en bjerg. Konservatoriet skulle nyindrettes i del af den akustiske regulering hvor- det gamle elværk, med koncertsal og mange med det afgøres om rummet skal have øverum. Her var kravet, at der skulle være en grund akustik, der er hård eller en reduktion af lyden mellem øverummene blød. og de øvrige arealer på hele 89 decibel. Det er så meget, at man kan spille stille akustisk Loft: 3 lag gipsplader hænges i gummistropper fra betonloftet. Oven på bygges af massiv beton. I rummene bru- dretningen Vægge: 6. Døre: Der skal være 2 døre, begge me- musik i det ene rum og høj orkestermusik i get lyddæmpende. Den ene i beton- det andet, uden at man kan høre musikken væggen, den anden ind til musikrum- fra det andet rum. met. Lysningen mellem dørene er af hårdt presset 25 mm mineraluld. Rum i rum Det væsentligste er, at man bruger en rum 7. ger i at komme igennem vinduerne, så opbygges rum i massiv beton. Inden i rum- skal glasset i de 4 ruder være i forskel- met etableres selve musikrummet, som har lig tykkelse, f.eks. 3mm og 5mm glas i så lidt berøring med det omgivne rum som det ene vindue og 2mm og 6 mm i det overhovedet muligt. På konservatoriet i Es- andet. Lysningen mellem vinduerne er bjerg har man kunnet bygge rummene op af 25 mm mineraluld. efter alle kunstens regler. ter i beton. 2. Herefter bygges selve musikrummet op, således at der mellem vægge og Der er 2 stk. termoruder. For at neutralisere og hindre lydbøl- i rum løsning. Princippet er, at der først 1. Først bygges ydervægge, gulve og lof- Vinduer: 8. Ventilation: For at forhindre lyden fra ventilationsanlægget og lyd i det hele taget i at kunne være hørbart generende i musikrummet, er ven- tilationsanlægget special konstrueret. Dansk Musikterapi 2007, 4(2) 37 Torben Egelund Srensen 9. Luften både ind og ud af rummet fø- læggende principper i forbindelse med lydi- res igennem rkantede rør lavet af solering af musikrum og ligeledes i forbin- hårdpresset mineraluld, der er bygget delse med regulering af akustikken i rum- op i en labyrintisk konstruktion, med met. Jeg har beskrevet de udfordringer og indvendige knæk og bøjninger. problemstillinger der kan være, når et mu- Akustisk regulering: Alt efter hvil- sikterapirum er en del af et hus. Jeg har ket primært formål musikrummet har, monteres der et vist antal træplader, der er monteret i en vinkel på 7 grader ud fra væggen. Disse plader kan svinges ud fra væggen, op til en vinkel på ca. 170 grader. Dette for, som tidligere nævnt, at kunne regulere efterklangstiden i rummet. Pladerne opbygges med en reekterende overade af højglansmalet træ og den anden side af mineraluld med glasvæv. Bag pladerne bør der opsættes mineraluld med glasvæv. Dette bliver afdækket når pladerne svinges rundt. Pladerne anvendes til en njustering af akustikken inden for den grund akustik der er valgt. 10. Tekniske installationer: redegjort for de lokalemæssige forhold som musikterapien havde på Psykiatrisk afdeling i Horsens til for 3 år siden, hvor der efterfølgende blev etableret et nyt musikterapirum. Som det fremgår, har det på ere punkter været en frustrerende proces. På den ene side har der været en velvilje til at optimere forholdene for musikterapien her på afdelingen, men løsningen er præget af, at beslutningstagerne ikke har villet afsætte tilstrækkelige midler til at få en rigtig god løsning. Mange rådgivere mener at de kan klare opgaven uden at besidde de nødvendige kompetencer eller erfaringer. Der er således tale om, at musikterapirummet på nogle områder, f.eks. hvad angår de akustiske lydforhold, er hvad man må kalde acceptable og Radiator- brugbare. Men med hensyn til lydisolering rør er ført som bløde rør og ligesådan og indeklima er rummet ikke blevet nær så el-ledninger. Elinstallationer er sær- godt som det kunne have været. ligt skærmede og ført med jordfor- Jeg er klar over, at mange andre musik- bindelse for at forhindre uønsket støj terapeuter er i en lignende situation. Derfor i forstærkere m.m. Specielt skal man håber jeg, at artiklen har været både oplys- være opmærksom på elektriske spoler, ende og inspirerende for de, der ønsker at der skal skærmes. forbedre eller ændre lydisoleringen og akustikken i musikterapirummet. Opsummering og diskussion Artiklen har primært haft til hensigt at gøre opmærksom på, at der ndes nogle grund- 38 Dansk Musikterapi 2007, 4(2)
© Copyright 2024