her
Ansvarshavende redaktion: Ulla Holck, Hilde Skrudland, Charlotte Dammeyer Fønsbo, Ulla Setterberg, Astrid Faaborg Jacobsen & Trine Hestbæk Copyright: 2008, tilhører den enkelte forfatter Udgivet af: MusikTerapeuternes Landsklub (MTL) www.musikterapi.org i samarbejde med Institut for kommunikation, Aalborg Universitet. ISSN 1603-8800 Forside, logo og illustration: Graker og kunstner Kurt Dupont, Odense Lay out og opsætning af tekst: Christoph Ridder, Lystrup Tryk: J. Tengstedt oset og digitaltryk, Aalborg Tidsskriftet Dansk Musikterapi udkommer: 1. maj og 1. november (for bidrag, se deadlines bagest i bladet) Pris: Abonnement: 150 kr. årligt Løssalg: 85 kr. pr. nummer Annoncering: Tidsskriftet Dansk Musikterapi modtager gerne annoncer. En helsides annonce (svarer til A5) koster: 1000 kr. En halvsides annonce koster 500 kr. En halv side er minimum. Redaktionen forbeholder sig ret til at vurdere annoncens relevans i forhold til tidsskriftets abonnenter. Henvendelse: [email protected] Distribution: Tidsskriftet Dansk Musikterapi v. Hilde Skrudland Würglersvej 5 8870 Langå Mail: [email protected] Bidrag: Dansk Musikterapi modtager gerne artikler om forskning, praksis, rejsebeskrivelser, boganmeldelser, debatoplæg og andet med relevans for musikterapeutisk arbejde. Redaktionen afgør relevansen i forhold til det enkelte nummer af tidsskriftet, men forfatteren kontaktes, hvis indlægget ikke trykkes i førstkommende nummer. Endvidere forbeholder redaktionen sig ret til mindre ændringer, mens forslag til større ændringer skal godkendes af forfatteren. Det er forfatterens eget ansvar, at etiske hensyn til anonymisering af eventuelt fortroligt materiale er overholdt. Bidrag skrives i Word, pkt. 12 uden tabuleringer. Alle citater afsluttes med henvisning til reference, som skal være at nde i den litteraturliste som følger bidraget. Litteraturlister skal sættes op efter Dansk Musikterapis standard (se Dansk Musikterapi nr. 4(1)). Billedmateriale, tabeller, grafer eller lign. i bidrag skal have et nummer, eks. g. 1 og en kort informerende tekst, da det ikke er muligt at garantere at positionen bliver præcis som angivet i det oprindelige bidrag. Indeholder bidraget vignetter, er det er en god ide at give overskrifter til disse. Artikler: skal forsynes med en kort præsentation af forfatterens uddannelsesmæssige, ansættelsesmæssige baggrund og tidligere erfarings- og interesseområder samt en evt. kontaktadresse/mail. Denne samlede præsentation skrives på en side for sig selv og må fylde maks. 50 ord. Derudover skrives et dansk abstract på ca. 100 ord, som en appetitvækker i form af enten et vigtig uddrag fra artiklen eller en kort beskrivelse af artiklens essens. Andre bidrag: forsynes med en forfatterpræsentation indeholdende navn, uddannelse og ansættelsessted. Bidrag sendes til [email protected] som vedhæftede ler Deadlines: Bidrag modtages løbende, deadline er 1. marts for forårsnummeret og 1. september for efterårsnummeret. Indholdsfortegnelse Forord 2 Redaktionen Musikterapeutisk vejledning i tvrfagligt samarbejde 3 Astrid Faaborg Jacobsen Voice Forum: \Stemmen som et primrt instrument i musikterapi" 8 Sanne Storm OTTO 13 Anders Brønserud Den sunde fllessang 14 Kira Vibe Jespersen Fllessang med ldre 18 Kaspar P. Pedersen og Ulla Ladegaard Jacobsen 6. Nordiske Musikterapi Konference 2009 21 Karin Schou Forskning, der ikke blev til noget 23 Lars Ole Bonde Foreningen Musik Fr Ni 29 Ulla Holck Min arbejdsdag 32 Tina Grøn Mejsner Senter for musikk og helse { et nyt norsk forskningsinitiativ 34 Lars Ole Bonde Forskningsnyt 35 Lars Ole Bonde Boganmeldelse { Receptive Methods in Music Therapy 39 Julie Exner MTL-klummen: faglighed og etik Hanne Mette Ochsner Ridder 42 Forord Kre lser! af den selve forskningen, består af hårdt ben- Tidsskriftet Dansk Musikterapi i hånden. Du sidder med efterårsnummeret arbejde bl.a. med at skae midler. Det er Den opmærksomme læser vil bemærke vo- derfor glædeligt at Lars Ole Bonde et an- res nye navn. Navnet skal tydeliggøre at det det sted i bladet kan fortælle om Senter tidsskrift, der står på hylderne på arbejds- for Musikk og Helse, i Oslo, hvor han net- pladser, biblioteker, uddannelsessteder og op er tiltrådt som professor. Tillykke, Lars private hjem ikke bare er en informations- Ole! Vi glæder os til at høre mere om det- udgivelse om musikterapi i Danmark, men te spændende område. Desværre har mæng- et tidsskrift af høj kvalitet. Redaktionen vil den af arbejde og arbejdspladser medført, at samtidig gøre opmærksom på, at det er mu- Lars Ole har valgt at stoppe som formidler ligt at få artikler peer-rewied. En anden af forskningsnyt. Redaktionen vil gerne ret- nyhed er, at Tidsskriftet Dansk Musikte- te en stor tak for grundigt og informativt rapi i fremtiden udgives i samarbejde med arbejde gennem årene! Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, som desuden medudgivelsen støtter tidsskriftet økonomisk. Dette har stor betydning for Tidsskriftets fremtid og vi i redaktionen er meget glade for det nye samarbejde. Redaktionen har modtaget ere uopfordrede indlæg til dette nummer. Det giver indholdet en bredde, som vi håber vil glæde læserne. Bliv endelig ved! Astrid Faaborg Jacobsen sætter i en artikel fokus på musikterapeutisk vejledning. I sit arbejde vejleder hun tværfaglige teams i ældreplejen. Hun formidler sin viden og erfaring fra musikterapi med demensramte med henblik på, at teamet kan arbejde videre med metoder fra musikterapien. En artikel vi håber vil interessere Tidsskriftets tværfaglige læsergruppe. Lars Ole Bonde har skrevet en artikel om forskningens og forskerens hverdag. En hverdag som, foru- 2 Dansk Musikterapi 2008, 5(2) Det er formentligt kendt af alle, at 2008 er Sangens år. I dette nummer skriver studerende fra Musikterapiuddannelsen om den sunde fællessang, og om et projekt på et plejecenter, hvor musik blev indspillet på CD for at støtte de ældres fællessang. Sanne Storm bidrager med en beskrivelse af Voiceforum på sommerens verdenskonference i Argentina, re musikterapeuters fokus på stemmearbejde i musikterapi. Foreningen Musik før Ni har på nogle områder fælles interesser med musikterapeuter der arbejder med børn. Vi bringer et interview med foreningens formand, Ingrid Oberborbeck. Derudover er der Min arbejdsdag, anmeldelse, information om Nordisk Konference i Aalborg næste år, MTL-klummen, og ikke at forglemme: OTTO. God læselyst! Musikterapeutisk vejledning i tvrfagligt samarbejde { et eksempel fra demensomradet Astrid Faaborg Jacobsen Cand. mag. i musikterapi, ansat i Vejle Kommune. Kontakt: [email protected] I Senior Service, Vejle Kommune har forskellige handlemønstre, der opleves som tilbuddet om musikterapi eksisteret siden uhensigtsmæssige for beboerens livskvalitet 2004. En del af den musikterapeutiske ind- (se eks. Vink, 2000). sats er at sikre en detaljeret tværfaglig for- Agiteret adfærd kan udløses af forskel- midling. Jeg vil i denne artikel beskrive, h- lige faktorer. Ridder (2007) beskriver bl.a. vorledes musikterapeutisk vejledning og de- agitationen som en stress-reaktion, som ska- le af den kliniske indsats kan formidles som bes pga. en hyperfølsomhed over for stimuli. værktøj, andre medarbejdere kan bruge i Mange andre faktorer kan være udløsende deres hverdag. Dels i forhold til udfordrin- faktorer, f.eks. angst, frustration, oplevel- ger af generel karakter, men mest i for- ser af kedsomhed og ensomhed samt beboe- hold til videreførelse af de erfaringer, som rens oplevelses af kvaliteten af den samlede er blevet genereret og som har understøttet omsorgsgivende indsats kan være udløsende en forandringsproces og givet positiv eekt faktor (Cohen-Manseld, 2001). i musikterapeutiske sessioner med henviste beboere. Professor og demensforsker Tom Kitwood (2006) beskriver den udtrykte ad- Når en beboer henvises til musikterapi færd som værende et sekundært symptom bliver vedkommende skrevet på venteliste, på en given demenssygdom. Som følge af men ofte er henvendelserne af akut karakter, demenssygdommens udvikling kan indivi- og jeg har derfor udviklet en arbejdsgang det have vanskeligt ved at udtrykke ønsker hvor personalet, som arbejder med den hen- og behov verbalt eller med anden direk- viste beboer, tilbydes undervisning. Denne te kommunikation. Når dette ikke lader undervisning har enten fokus på forskellige sig gøre, og når vedkommende oplever om- måder at anvende musik på eller fokus på givelserne som mere eller mindre kaotiske faglig sparring, hvor dialogen tager afsæt i og når vedkommende ikke oplever at blive de konkrete udfordringer som medarbejder- forstået, er der ikke andre muligheder end ne møder i deres kontakt med beboeren. at udtrykke sine behov via udageren samt reaktion. Agiteret adfrd Henvisningskriterierne til musikterapi er En beboer henvises til musikterapi meget specikke. Målgruppen er beboere Musikterapi har overordnet betragtet, det på kommunens plejecentre, som har en de- formål at anerkende og undersøge beboe- mensdiagnose og som udviser agiteret ad- rens måde at kommunikere på, således at færd. Dette er en overordnet betegnelse for mødet og musikken kan tydeliggøre res- Dansk Musikterapi 2008, 5(2) 3 Astrid Faaborg Jacobsen sourcer. Disse ressourcer kan udvikles og b) beboeren kan være søgende i sin ad- muligvis forandre forståelsen af og vores færd og/eller reagerer uhensigtsmæssigt interaktion med den pågældende beboer. på visse former for kontakt, fordi han I det kliniske arbejde oplever jeg at den eller hun ikke længere forstår eller kan agiterede adfærd kan forklares ud fra to for- tolke omgivelsernes stimuli. Reaktionen skellige afsæt: kan anskues som en måde at passe på sig selv. Et musikterapeutisk forløb startes a) beboeren reagerer på at leve med en sygdom, som på mange måder ændrer deres liv totalt ikke mindst når indytning på plejecenter er nødvendigt. Beboeren er i krise, sorg eller oplever op med henblik på at arbejde med regulering af arousal (Ridder 2005) så beboeren f. eks. bedre kan indgå i efterfølgende personlig pleje eller nder ro med at blive på afdelingen. afmagt, og udtrykker sig i form af fy- I nogle forløb er såvel a) som b) grundlag sisk eller verbal udageren. Et musikte- for den egentlige henvisning til musiktera- rapeutisk forløb med en psykodynamisk, pi. De forløb der kan karakteriseres som b) klient-centreret og primært non-verbal har altid det sigte at generere og overdrage tilgang startes. Disse forløb er ofte ret konkret musikalske viden til f. eks. fysiote- langvarige og har fokus på at rumme, rapeut eller social og sundhedshjælper eller spejle og støtte beboeren. -assistent. Tværfaglig sparring Søren er meget urolig, ambulerer (red.: omkring vandrende) og henvises til musikterapi. Der er dog venteliste og personalet tilbydes derfor faglig sparring. Det viser sig, at adfærden eller symptomerne er sværest at rumme i situationer, hvor personalet skal udføre opgaver i enhedens køkken. Søren vil gerne være helt tæt på personalet, men af sikkerhedsmæssige grunde kan det ikke lade sig gøre. Personalet beslutter sig til at de vil prøve at arbejde med denne situation for at starte et sted. De ønsker at rumme og formidle nærvær til Søren, samtidig med at de udfører deres arbejde i køkkenet, og det giver mening for dem at redskabet hertil kan være at synge/nynne. Dette ønsker de at afprøve og vi aftaler at lave et opfølgningsmøde knap 2 måneder senere. På det næste møde beskriver personalet at interventionen nogle gange lykkes. I en fælles næranalyse af de situationer hvor det lykkes, og de hvor det ikke lykkes, når personalet frem til at det kan være af afgørende betydning om den musikalske kontakt er etableret før det egentlige arbejde i køkkenet går i gang: En medarbejder sidder sammen med en gruppe beboere. Hun kigger på sit ur; det er snart tid til at forberede aftensmåltidet. Hun ved at det er vigtigt, at Søren har tæt personalekontakt og for at kunne udføre sin opgave må medarbejderen sikre sig en kontakt, som kan opretholdes også når hun skal i 4 Dansk Musikterapi 2008, 5(2) Musikterapeutisk vejledning i tvrfagligt samarbejde køkkenet. Hun begynder derfor at synge sammen med beboerne. Efter to sange rejser hun sig, men fortsætter med at synge. Søren rejser sig også, men guides non-verbalt, med sang til at sidde på en stol i køkkenet. Her bliver han siddende mens medarbejderen laver mad, synger og er synlig og nærværende fysisk, men ikke mindst mentalt. Overdragelse af viden genereret i et forlb Vidensdeling kan være af generel karakter, eller være reeksioner som opstår alene ud fra de nære omsorgsgiveres egne verbale beskrivelser. være en overvindelse for nogle og det kræver lysten til at sætte sig selv i spil. Men mange tilbagemeldinger handler om, at når en medarbejder er blevet vant til at bruge en non-verbal kommunikationsform, så bruges musikken som en mere direkte vej i kontakten med beboeren. Medarbejderen I den tværfaglige dialog synes det over- oplever at kunne bruge musikken til at spej- ordentlig vigtigt at fjerne fokus fra det præ- le emotioner og fysisk handling og ofte også stationsorienterede og rigtige. Det er vig- at kunne rumme de udtryk og handlinger tigt, at medarbejderne bliver nysgerrige og som beboeren kommunikerer. får lyst til at afprøve nogle af de ideer som Når personalet beskriver eekten af mu- opstår ikke mindst deres egne Ofte hand- sikterapien, vurderer de den som givende ler den tværfaglige dialog mere om betyd- for beboerens livskvalitet, i særdeleshed for- ningen af at være nærværende i anvendel- di hyppigheden af situationer med magtan- sen af musik, end om den egentlige musikal- vendelse falder. Derfor virker det også logisk ske udførelse. Personalet trænes i at foku- at medarbejdere, der overtager ved afslut- sere på de ressourcer, beboeren har, og i at ning af et egentlig terapeutisk forløb, hvor anvende en kommunikationsform som ikke eekten har været tydelig, oftest er meget stiller store forventninger og krav til bebo- motiverede for at tilegne sig den viden, som eren. At anvende musik som et redskab kan det kræver, og tør bruge redskaberne. Musikalske færdigheder Fru Olsen har mistet mange sproglige færdigheder. Hun er stærkt dement men lider også af gigt, som indimellem er meget smertefuld for hende. Hendes angst og frustration samt aftagende evner til at sætte ord på hvordan hun har det, har udløst en adfærd hvor hun kommunikerer ved at skrige. Denne adfærd er efterhånden blevet til et mønster. Tidligere har fru Olsen været aktiv musiker, og det synes oplagt at tilbyde musikterapi (jf. a) og b)), både for at styrke de positive relationer og for at tilbyde et samvær med fokus på ikke-krævende og non-verbal kommunikation. Efter ca. 3 måneders arbejde begynder Fru Olsen at bidrage aktivt, ved selv Dansk Musikterapi 2008, 5(2) 5 Astrid Faaborg Jacobsen at spille på klaver i sessionerne. Hun formår at spille enkelt toner og korte kromatiske løb og den musikalske rolle for musikterapeuten, centreres om at spille helt enkle ostinatlignende rammer, som skaber fylde, struktur samt nogen grad af tonalitet. Personalet oplever at Fru Olsen i løbet af de følgende måneder begynder at ændre sin kommunikation generelt. Hun holder op med at skrige og søger den konstruktive dialog og viser interesse for det sociale fællesskab på plejecentret. Det opleves generelt som om fru Olsen i højere grad føler sig mødt, forstået og er tryg. Hun oplever at kunne bidrage og at hendes ressourcer er vigtige og bliver respekteret. I samarbejde med plejepersonalet vurderer jeg, at det daglige omsorgspersonale vil kunne tilegne sig tilstrækkelig musikalsk viden og snilde til at overtage den musikalske kontakt. Måske vil dette ligefrem styrke personalets relation med fru Olsen. To medarbejdere deltager i sessionerne, og undervises i den enkle improvisatoriske teknik. Dette foregår over nogle uger, hvorefter personalet står på egne ben og tilbyder musikalsk samvær med Fru Olsen, når lejligheden byder sig fra dag til dag. Det daglige samarbejde af Teamkoordinator, Lis Krusborg. Social- og sundhedsassistent. Ansat på plejecenter Kastaniehaven i Give. Lidt god musik gør alle mennesker glade. . . Det gør det her hos os, blandt beboere og personale på demensenheden, og det er vores erfaring at musik er et godt arbejdsredskab. Og samarbejdet med og kurser hos kommunens musikterapeut (red. Astrid F. Jacobsen) har sat ekstra fokus på hvordan musik kan bruges i dagligdagen. Blandt andet at radioen i dagligstuen ikke bør stå på hvilken som helst kanal, og at det kan være godt, at der er personale til stede, hvis vi skal høre radio. Vi har i afdelingen en dame med Alzheimers demens. Hun får hjælp til alt, har intet sprog og forstår ikke hvad der sker omkring hende. Personlig pleje har været svært at hjælpe hende med især nedre toilette fordi hun bliver utryg når hun ikke forstår hvad der skal ske. Hun har derfor reageret ved at spænde i alle led og muskler Musikterapi bliver tilbudt og gennemført én gang om ugen, ca. en halv time, lige inden vi udfører den personlige pleje. Beboeren ligger i sengen og musikterapeuten spiller og synger, og bruger forskellige instrumenter sammen med beboeren. Vi, der skal gennemføre plejen, slutter os til beboeren og musikterapeuten og overtager kontakten med beboeren, 6 Dansk Musikterapi 2008, 5(2) Musikterapeutisk vejledning i tvrfagligt samarbejde ofte ved at fortsætte med at synge og nynne. Med den ro, glæde og sang der summer i rummet, er det muligt at lave en bedre og roligere pleje end før. Hos den samme beboer bruger vi nu også musik i forbindelse med hvil og søvn. Vi har erfaret at beboeren lettere falder til ro og hviler sig/sover når hun har mulighed for at lytte til klassisk musik. Musikken hjælper beboeren og indsatsen fra vores side har blot været at indhente noget livshistorie og så afprøve forskellige CD'er inden vi fandt dem, som vi oplever beboeren responderer positivt på. Afrundende kommentar. Da det egentlig formaliserede arbejde med J. Demens på rette vej . Snedsted, Zalamanca, at undervise andre personalegrupper be- Kitwood, T (2006) En revurdering af demens gyndte, oplevede jeg at få respons fra musik- personen kommer i første række . Køben- terapikollegaer som: Det duer ikke, for så udvisker du din egen funktion. Jeg har dog havn, Munksgaard Manseld-Cohen, J (2001) Nonpharmacologic aldrig oplevet af min funktion er overødig- Interventions for Inappropriate Behaviors gjort, og kan til gengæld i dag konstatere, in Dementia . Am J Geriatric Psychiatry at den høje grad af åbenhed, tværfaglige sparring og egentlige undervisning har været 9:4, s. 361-381, 2001 Melin, E. & Olesen, R. B (2006) Frontallap- med til at tydeliggøre, hvad jeg kan tilbyde demens en håndbog. Omsorgorganisatio- som musikterapeut. Samtidig har det tyde- nernes Samråd og Sygekassernes Helsefond liggjort hvad f.eks. social- og sundhedsassi- Ridder, H.M.O. (2007) En integrativ terapeu- stenten kan tilbyde. Under alle omstændigheder er det blevet tisk anvendelse af sang med udgangspunkt i neuropsykologiske, psykofysiologiske og så tydeligt, at tilbuddet om musikterapi er psykodynamiske teorier. I: Psyke og Logos, relevant og at det tænkes ind i helhedsind- nr. 1, 2007, årgang 28 . København, Dansk satsen, at ventelisten er vokset yderligere, Psykologisk forlag og jeg alene har ikke kunnet følge med. Det- Ridder, H.M.O. (2005) Musik og Demens, mu- te har medført at der, vha. opbakning fra sikaktiviteter og musikterapi med demens- rigtige mange af mine tværfaglige kollegaer, pr. 1. august er ansat endnu en musikterapeut, Bente L. Knudsen i Vejle Kommune. Litteratur ramte . Århus, Klim Vink, A et al. (2007) Music Therapy for peop- le with dementia (review) The Cochrane Library, Wiley & Sons Vink, A. (2000) The Problem of Agitation Clark et. Al (1998) Use of music to decrease in Elderly People and the Potential Bene- aggressive behaviours in people with de- t of Music Therapy. I: Aldridge, D. (Ed) mentia Journal of Gerontological Nursing. 24, s. 10-17 Jacobsen, A. F (2006) Musikterapi. i Baggers, ( 2000) Music Therapy in Dementia Care . s. 102-118, London, Jessica Kingsley Publishers Dansk Musikterapi 2008, 5(2) 7 Voice Forum: \Stemmen som et primrt instrument i musikterapi" Sanne Storm Cand. mag i musikterapi 2002, Ph.d. stud. ved Aalborg Universitet, ansat ved Tórshavn Psykiatriske Hospital, Færøerne. Underviser sammen med Inge Nygaard Pedersen i terapirettet krop- og stemmebrug ved Aalborg Universitet. Kontakt: [email protected] Voice Forum var et symposium på den tolvte Verdenskonference i Musikterapi i le fælles ideer og betragtninger vedrørende stemmen. Argentina 2008. Et arrangement som Sylka Uhlig og jeg k idé til, da vi mødtes og deltog i hinandens workshops på Europakonferencen i 2007 i Holland. Formålet var at samle de musikterapeuter på verdenskonferencen, der arbejder med den menneskelige stemme som et redskab i musikterapi og fokuserer på stemmen som et primært instrument. var Den menneskelige stemme er i alle kulturer vores første, unikke og mest naturlige instrument til primær udtryk og kommunikation. Over hele verdenen udtrykker mennesket sig primært gennem stemmen eller sagt på en anden måde, vi er stemmen, og vores stemmer er derfor et betydnings- Tanken var at etablere et forum, hvor det Stemmen muligt at mødes med stemme- kollegaer, så vi kunne dele vores erfaringer og samle den kliniske erfaring og forskning, der foreligger omkring dette emne. Ligeledes var tanken at formidle vigtigheden af, at vi forholder os mere reekterende til den menneskelige stemme og sætter fokus på denne som et primært instrument i musikterapi. Mere end 100 deltagere var til stede ved dette Voice Forum og lyttede til re erfarne musikterapeuter i nævnte rækkefølge: Inge Nygaard Pedersen Danmark, Sylka Uhlig Holland, undertegnede Sanne Storm Færøerne/Danmark og Kate Ri- fuldt kontaktmiddel til os selv og vores omgivelser. Ved at fokusere vores opmærksomhed på karakteren og udtrykket af den menneskelige stemme, som et selvstændigt udtryk uden forbindelse med ordene, bliver den menneskelige stemme et redskab til orientering og information om os selv og andre. Stemmen fortæller uden ord, hvem vi er og hvordan vi har det. Primære lyde som vi kender fra det nonverbale spædbarn, så som udbrud af latter, gråd, skrig eller råb er autentiske frie stemmelyde, hvor den kulturelle og personlige begrænsning opløses. Fire foredrag { demonstrationer chards Geller USA. Vi præsenterede alle Sylka Uhlig MA, RMTH, HAN og tilknyt- uddrag af vores metoder, og fandt til trods tet Universitet i Nijmegen, Holland, hvor for vores meget forskellige måder at arbej- hun underviser i forskellige metoder i mu- de på, at vi samtidig repræsenterede nog- sikterapi, samt stemmeimprovisation. 8 Dansk Musikterapi 2008, 5(2) Voice Forum: \Stemmen som et primrt instrument i musikterapi" Sylka Uhlig tog udgangspunkt i uddrag fra sin bog Authentic Voices Authentic Singing . vokere, vække, sørge, inspirere, konfrontere, beskytte. Kognitivt niveau symbolsk repræsenta- Sylka Uhlig fokuserede i sit oplæg på tion : At give mening med ord, melodi, og lyden af stemmen og de informationer, der billeddannelse. Med andre ord fokus på ind- er knyttet til denne. Hun forklarede, hvor- hold: Nynne, stavelser, navne, fraser, po- dan vi alle ubevidst vurderer den stemme esi, komposition. Stimulere koncentration vi lytter til som enten behagelig eller ube- og hukommelse ved at bygge bro mellem hagelig. Dette sker før vi er bevidste om, at den eksterne verden og klientens intra ver- det er dét, vi gør og før vi lytter til orde- den og vice versa. Inkorporere klientens nes indhold. Sylka refererede til, at man fra symboler til et symbolsprog. neurologisk forskning ved, at vores første re- Fysisk niveau kropslig afstemning : aktion på lyd er af følelsesmæssig karakter, Skabe kropscentrerede lyde, få stemmen til og knyttet til den ældre del af hjernen. Se- at vibrere forskellige steder i kroppen. Op- nere involveres den kognitive del af hjernen, leve stemmens resonans i kroppen, modu- og vi er i stand til at opfatte ordene og ind- lere afslapning og afspænding i kroppen, a- holdet af det sagte. I bogen afdækker Sylka nerkendelse af den neurologiske respons på dette potentiale knyttet til den menneskeli- stemmens lydfrekvenser. ge stemme i det daglige og i musikterapien. Sylka fortalte endvidere om, hvordan Æstetisk niveau autentisk værdsættelse : Opdage skønhed i enhver stemme- stemmens potentiale ikke kun er begrænset lyd og åbne sanserne og specielt øerne for til at synge sange, men også inkluderer ly- at modtage den menneskelige stemme. Ac- de som at sukke, græde, skrige, le, nynne og cept af tiltrækkende og frastødende lyde fra jamre - alle mulige aektive lyde. I oplæg- mennesket. Værdsætte oprindelige kulturel- get lagde Sylka vægt på, at dét at synge i le værdier i naturlige, autentiske lyde. Gen- forskellige kulturelle traditioner, regnes for kende et glimt af klientens indre verden i en naturlig form for menneskeligt udtryk. lyden af stemmen. Gennem sit kliniske arbejde som musiktera- Mit (se præsentation øverst i artiklen) peut og i arbejdet med forskellige øvelser i indledende oplæg handlede om, hvordan jeg sparring med blandt andet Kate Richards bruger stemmen som et primært instrument Geller, er en metode opstået. Sylka afslut- med voksne og unge patienter i psykiatrien tede sit oplæg med at kategorisere de tera- samt hvordan en metode, psykodynamisk peutiske anvendelsesmuligheder af stemme- stemmeterapi , er vokset frem af mit kli- interventioner på forskellige niveauer: niske arbejde og efteruddannelse i stemme- Aektivt udtryks niveau : Frigive primæ- træning. re lyde som: At sukke, pludre, le, græ- Jeg redegjorde for, hvordan de øvelser de, skrige, synge og stilheden. Informatio- jeg anvender, har taget mere og mere fast ner frigivet i stemmekvaliteten: Følelser som form og nu kan karakteriseres som prototy- vrede, tristhed, angst, nydelse, kærlighed, piske øvelser, der også indgår i mit Ph.d. chok, forlegenhed og jalousi. -projekt. Ligeledes fortalte jeg kort, at jeg Relationelt niveau af kontakt : Kommu- på grund af min Ph.d. -forskning i øjeblik- nikation med krop og stemme: At kalde, ket fokuserer på en klientgruppe, der lider fortælle, tale, synge, være stille, berolige, y- af depression i lettere eller moderat grad. de omsorg, omfavne, behage, stimulere, pro- Igennem årerne har jeg oplevet, at krop- og Dansk Musikterapi 2008, 5(2) 9 Sanne Storm stemmearbejde har en god eekt på depres- integreret. Næste skridt er at tillade den- sion og angst, og kan stimulere og forbedre ne kernetone at vokse i enhver betydning tilstanden betydeligt. Mit forskningsprojekt psykisk og fysisk, og at blive ved oplevel- har til formål at forske i muligheden af at sen og det sansede. Dette bevirker at denne udvikle et stemme-assessmentredskab i mu- integrerede fornemmelse kan tages med vi- sikterapi, der fokuserer på stemmen som et dere til næste tone, og på den måde brede orienterende og informerende objekt i sig sig i personens lydregister, der er platfor- selv, der formidler klientens psykiske til- men for den enkeltes mulige stemmeudtryk stand. I mit oplæg satte jeg fokus på to og for selvet. prototypiske øvelser, glissando-bevægelsen Efter deltagerne havde oplevet deres eg- og at synge én enkelt tone og udførte va- ne stemmerudtryk, forklarede jeg mere de- riationer af disse med deltagerne, samtidig taljeret om eekten af disse øvelser hos mine med at der blev givet eksempler på deres klienter. Øvelserne er i høj grad med til at anvendelse i klinisk praksis. give klienterne en centrering og oplevelse af Glissandobevægelse . Arbejdet med glis- bogstaveligt talt at stå ved sig selv. Formå- sandobevægelse har mange forskellige vari- let med at udføre øvelserne var at bevæge ationer, fra at være helt små cirkelglidende publikum ind i et mere personligt og privat bevægelser til meget store cirklebevægelser, stemmerum, hvor deltagerne på trods af der starter med den dybeste mulige tone at det store antal kunne lytte koncentreret til synge, og ender med den højeste mulige to- deres egne udtryk. Jeg redegjorde ligeledes ne at synge og tilbage igen. Det at glide fra for vigtigheden af, at musikterapeuten støt- den ene tone til den næste er en meget vigtig ter klienten til at nde sin kernetone, lade del af øvelsen. Man arbejder her både med stemmen lyde og dernæst støtte disse lyde eksibilitet og omfanget af toner, der er til og klange i styrke og intensitet i den kliniske rådighed for den enkelte til at udtrykke sig setting. med gennem stemmen. Det er vigtigt at ø- Inge Nygaard Pedersen, Ph.d. og velsen udføres uden, at der bruges unødven- professor mso i musikterapi ved Aalborg dig kraft når man udtrykker sig. Alle lyde er Universitet samt leder af Musikterapiklink- tilladte, det er først og fremmest selvets for- ken, Center for behandling og forskning ved nemmelse af et frit stemmeudtryk, der skal Aalborg Psykiatriske Sygehus. støttes og styrkes. Inge Nygaard Pedersen arbejder mest At synge én enkelt tone . Denne øvelse med klienter indenfor den personlighedsfor- starter med, at terapeuten støtter hver kli- styrrede diagnosegruppe, her i blandt bor- ent til at nde deres individuelle kerneto- derline patienter, hvor det grundlæggende ne og tillade denne tone at vibrere i krop- behov ofte er at etablere et centrum i deres pen og lyde ud i rummet. Denne øvelse er væren. En meget konkret måde at støtte knyttet meget til Selvet i den forståelse, klienterne i dette, er at arbejde i gruppe at deltagerne tillader Kerneselvet at vibrere og producere lyd, ved at anvende stemmen og lyde, derfor udtrykket kernetone. Med som det terapeutiske redskab. Målet er at kernetone referere jeg til Daniel Sterns te- arbejde hen mod at kunne sige: Jeg er min ori. Første skridt er at nde og støtte ker- stemme, og andre (terapeuten) tillader mig netonen i at vibrere og resonere i krop- at lytte til min egen stemme, sådan at jeg pen, samt blive bevidst om både krop- og med ro i sindet kan lære at værdsætte den. selvfornemmelse, og få disse fornemmelser Jeg har også tilladelse til at holde de andres 10 Dansk Musikterapi 2008, 5(2) Voice Forum: \Stemmen som et primrt instrument i musikterapi" stemmer ude. Inge giver aldrig en specik rum, og/eller videre til solistrummet. Det lyd at tune ind på, men motiverer klienter- essentielle er, at alle deltagerne i gruppen ne til at lede efter deres egen lyd, blive ved har tilladelse til at være solister på én og denne lyd, og gradvist blive mere familiær samme tid, uden at skulle tage hensyn til med stemmen og dens udtryk og efterhån- dem. den sanse stemmen som værende mig. Inge demonstrerede ovenstående prin- Ved at involvere tilhørerne illustrerede cipper fra klinisk praksis med audioeksemp- Inge ovenstående i praksis. Mens vi havde ler, hvor en af hendes klienter netop brug- lukkede øjne og åbne ører bad hun os im- te sin stemme, og hvor man kunne høre en provisere med vores stemmer. bevægelse i klientens stemmeudtryk. Klien- Derforuden lavede Inge en kort version, tens egen-oplevelser af de forskellige stem- hvor hun miksede to af hendes prototype meudtryk var illustreret med bevægende øvelser, der begge inddeles i tre rum, hvor billeder produceret af klienten efter hans den første bliver kaldt Kreativitetsspiralen stemmeøvelser. Den dag i dag anvender kli- og den anden Tre værens- og kommunika- enten stemmen som et redskab til at kunne tionsrum . holde fast på sig selv, med andre ord ikke 1) Det kaotiske rum. Det rytmiske rum. Rummet med form og melodi. miste sig selv væk. I det første Inge sluttede sin præsentation med at rum skal man udforske stemmen, udelukke pointere to vigtige principper i hendes kli- den indre dommer og tillade sig selv at bru- niske dynamiske arbejde: ge stemmen i alle dens kvaliteter. I det andet rum bliver man bedt om at starte igen ligesom i det første rum, at nde en lyd som man kan lide, for derpå at synge den om og om igen. I det tredje rum bliver man bedt om at 1. Princippet at tillade sig selv 2. Princippet at indre billeddannelse er knyttet til stemmeimprovisation. Kate Richards Geller, MA MT-BC, gennde den fundne lyd, eller nde en ny LCAT, er sanger og sangskriver med MA i lyd. Derefter skal man forme en lille melo- musikterapi fra New York Universitet, USA di omkring denne lyd. En lille form, der er og har givet en del workshops sammen med så enkel, at den kan huskes og gentages. Ø- Sylka Uhlig. velsen i sin helhed giver ofte modstridende Kate Richards Geller denerede sin til- reaktioner, da nogle deltagere bliver meget gang til musikterapien som at være en meto- oprørte over at høre lyde i det første rum, de, hvor hun anvendte elementer af musik, som de vil beskrive som grimme og barnli- til at skabe forandring baseret på klientens ge. For andre er det en befriende og meget behov. Hun gjorde det klart, at for hende essentiel oplevelse i deres liv at kunne tilla- var stemmen det primære instrument, og de sig selv bare at bruge stemmen spon- den mest direkte måde, at skabe en forbind- tant med de eventuelt meget høje, grimme, else med et andet menneske. Kate præsen- barnlige eller smukke variationer af lyde. terede en del af hendes arbejde, hvor hun 2) Det private rum. Det sociale rum. Solistrummet. fokuserede på stemmeimprovisation som et Det vigtigste i denne øvelse hjul af kommunikation, der bygger og støt- er at opretholde forbindelsen til det private ter og bevirker forandring i den sociale set- rum, også når man med sin stemme bevæ- ting. I sit praktiske arbejde tilbyder hun en ger sig fra det private rum ud i det sociale udvikling af musikalske færdigheder gennem Dansk Musikterapi 2008, 5(2) 11 Sanne Storm stemmeimprovisatoriske øvelser. Hun tilby- ere deltagere, der efterlyste mere samar- der desuden en disciplin og struktur til at bejde, hvor man kunne inspirere hinanden skabe frihed til det kunstneriske udtryk og i anvendelsen af stemmen som det primære de potentialer, der er til stede her og nu, og instrument i musikterapien. Der var man- hvorigennem healingen af det enkelte men- ge musikterapeuter, der knyttede forbind- neske også sker. Kate er blandt andre inspi- else efter dette forum, for at udveksle ide- reret af Rhiannon Musik og Bobby Mc- er til fremtidige stemme projekter. Vi re, Ferrins koncept Voicestra omkring Circle der holdt foredrag på dette stemmeforum, Song. er meget tilfredse med denne entusiastiske Kate viste som en del af sin præsenta- reaktion. Vi blev inspireret og opmuntret tion ved Voice Forum, hvordan man kan til at gå videre med vores samarbejde og anvende disse improvisationsøvelser, og hun tanker med at fokusere på stemmen som et skabte en smuk afslutning, hvor hun sang hovedinstrument i sig selv i musikterapi. sammen med alle deltagerne til dette Voice Forum. Hun inddelte gruppen af mere Litteratur og links end 100 mennesker i 5 grupper, hvor hver www.musikterapi.aau.dk/forskerskolen_ gruppe k enten deres eget melodiske osti- 2006/i-n-pedersen.htm nat, eller rytmiske gur. Hver gruppe fort- www.musikterapi.aau.dk/forskerskolen_ satte med at synge deres mønster for at hol- 2006/sanne-storm.htm de cirkel-sangen i live. Mens alle sang, blev deres kroppe mere og mere involveret i musikken og alle deltagerne i rummet ændrede position fra at sidde og lytte til aktivt at forenes i en svingende bevægelse, mens man Eschen, J.Th (Ed.) (2002) Analytical Therapy. Music P. 168-215. Jessica Kingsley Pu- blishers. Storm, S. (2007) Den menneskelige stemme sang. En www.TouchingVoices.com smuk afslutning på vores Voice Forum, hvor alle vores stemmer blev forenet i en fælles vokal udfoldelse. A Voicestra for at citerer Kate Richards Geller. Voiceforum psykologi og psykodynamisk stemmeterapi. Psyke og Logos Nr. 1. Tema: Musik og psykologi. Dansk Psykologisk Forlag. Uhlig, S. (2006) Authentic Voices, Authentic Singing. Barcelona Publishers. Wigram, T. Pedersen, I. & Bonde, L.O. (2001) Ved dette opløftende og inspirerende første Musikterapi: Når ord ikke slår til. Forlaget Voice Forum indenfor musikterapi var der Klim. 12 Dansk Musikterapi 2008, 5(2) OTTO Anders Brønserud Dansk Musikterapi 2008, 5(2) 13 Den sunde fllessang Kira Vibe Jespersen Bachelor i Psykologi, Musikterapistuderende, 5. semester. Kontakt: [email protected] Sangen har lysning og derfor det at synge sammen giver en positiv for- den gyder over dit arbejd forkla- andring af deltagernes emotionelle tilstand, relsens skin; sangen har varme er et gennemgående fund i adskillige under- og derfor den bryder stivhed og søgelser (Beck et al. 2000; Valentines & E- frost, så det tør i dit sind. vans 2001; Unwin et al. 2002; Kreutz et al. 2004). Disse resultater bekræfter således, at B. Bjørnson, 1872 Det er en udbredt antagelse, at fællessang fremmer glæde, velbendende og kan skabe bånd mellem mennesker. Dette ses blandt andet i forbindelse med Sangens År 2008, hvor der på den tilknyttede hjemmeside (www.sangensaar.dk ) står, at hele Danmark igen skal mærke glæden ved sang. Jeg er selv meget glad for fællessang og som musikterapistuderende på 4. semester ville jeg undersøge, om der ndes videnskabeligt belæg for disse antagelser om at fællessang øger glæde og velbendende, samt hvilke faktorer der kunne tænkes at påvirke denne eekt. Det har jeg gjort ved at analysere den allerede eksisterende forskning på området samt at udføre en kvantitativ eektundersøgelse. Baggrunden for undersøgelsen var et ønske om at nde mere viden om området for bedre at kunne udnytte fællessang i en musikterapeutisk behandlingssammenhæng. Denne viden skulle således danne baggrund for at kunne tilrettelægge fællessangen, så den giver det bedst mulige eekt i forhold til målet med behandlingen. fællessang generelt giver bedre humør. Et andet mere bemærkelsesværdigt resultat er, at fællessang ser ud til at aktivere dele af immunforsvaret. I et studie af Beck et al. (2000) blev der for første gang vist en respons i immunforsvaret, målt som secretory immunoglobin A, ved deltagelse i korøvning og koncert. Denne iagttagelse er siden blevet understøttet af Kreutz et al. (2004), men mekanismerne, hvorved immunforsvaret kan aktiveres af det at synge sammen, er endnu ikke kendte. Disse resultater peger dog på, at fællessang kan have en positiv virkning i bekæmpelsen af somatiske sygdomme. En begrænsning er, at de este af disse undersøgelser er udført på etablerede kor. Det vil sige at de undersøgte mennesker er folk, der tilsyneladende godt kan lide at synge og sandsynligvis er gode til det. Det er derfor ikke sikkert, at man ville nå til de samme resultater med et tilfældigt udsnit af befolkningen. Der er dog ét studie, som har undersøgt en gruppe frivillige ikke-sangere og som stadig viser en positiv ændring i humør (Unwin et al. 2002). Glde og styrket immunforsvar Egen undersgelse Tidligere undersøgelser af fællessang har i- Ud fra disse forudgående undersøgelser de- sær beskæftiget sig med fællessangens ind- signede jeg min egen undersøgelse, hvor jeg virkning på deltagernes stemningsleje. At undersøgte eekten af fællessang i forhold 14 Dansk Musikterapi 2008, 5(2) Den sunde fllessang til velbendende. Velbendende blev må- Undersøgelsen blev udformet som en lt ud fra personens placering på 9 skalaer kvantitativ undersøgelse, hvor deltagerne som var: trist-glad, utryg-tryg, bekymret- udfyldte et ark med alle de nævnte skala- ubekymret, træt-fuld af energi, anspændt- er umiddelbart før og efter en times fæl- afslappet, rastløs-rolig, stresset-ikke stres- lessang. Jeg udførte målingerne på 59 men- set, smerter-ingen smerter og isoleret-i kon- nesker fordelt på re settings, der kan be- takt med andre. Skalaerne målte således bå- skrives som et klassisk kor (n=24), rytmisk de fysiske, kognitive, emotionelle og sociale kor (n=26), improvisationskor (n=6) og en aspekter af velbendende. Det er vigtigt at sangcafé (n=6). Jeg var selv deltager i det nævne, at den eekt jeg undersøgte, var den klassiske kor og sangcaféen, hvilket kan ha- umiddelbare grad af velbendende før og ef- ve påvirket resultaterne og derfor må ses ter fællessangen. Der kan sagtens være an- med forbehold. Ligeledes gælder samme be- dre former for udbytte ved fællessang, som grænsning som i de tidligere undersøgelser, ikke viser sig i en sådan måling, for eksem- nemlig at deltagerne alle var mennesker, pel den mere langvarige tilfredsstillelse ved som er gode til eller i hvert fald godt kan at skabe et smukt musikalsk produkt. lide at synge. Figur 1: Tabel 1. Deltagernes humør før og efter fællessang (0 = trist, 10 = glad Fllessang kan give get velbendende, men gr det ikke altid! I bearbejdningen af data fokuserede jeg på hvilken ændring, der var i skalaerne fra før til efter fællessangen. Resultaterne viste at der samlet set var en signikant stigning i velbendende (p < .0001), og ligeledes var der signikante positive ændringer på næsten alle enkelt-skalaerne. De største forbedringer sås i humør (se tabel 1), energiniveau Dansk Musikterapi 2008, 5(2) 15 Kira Vibe Jespersen og stressniveau, hvor der var væsentlige og i den klassiske sangsetting klare krav til, meget signikante ændringer i positiv ret- hvordan sangen skulle lyde og en vis per- ning (p < .0001), hvilket igen understøtter fektionisme for indfrielse af den musikalske fællessangens positive eekt. ambition. Dette element af perfektionisme Et interessant fænomen var, at der var og bestemte musikalske krav kunne tænkes stor forskel på resultaterne, når man så på at føre til et øget fokus på præstation frem de forskellige sangsituationer hver for sig. for fornøjelse. Dermed kan denne perfektio- Hvis man så på det klassiske kor isoleret, nisme omkring et specikt musikalsk udtryk var der ingen af skalaerne, som viste sig- være en faktor, som er med til at hæmme, nikante ændringer, hvorimod det rytmiske at det at synge sammen øger deltagernes kor viste positive udsving på alle skalaerne velbendende. undtagen smerte. De to andre sangsituatio- Et andet beslægtet element er sangens ner viste også positive signikante ændrin- sværhedsgrad. I det klassiske kor blev der ger på de este skalaer til trods for et ganske ved undersøgelsen sunget et 12 stemmigt lille deltagerantal. Undtagelsen bliver såle- værk af en moderne klassisk komponist, des interessant, fordi den påpeger at selvom hvilket atter kan tænkes at rette fokus mod fællessang kan give en positiv eekt på del- præstation frem for nærvær og glæde ved tagernes velbendende, så er det ikke altid det sungne. den gør det! Dette stiller spørgsmålet om En tredje faktor, som ser ud til at spil- hvilke faktorer, der hæmmer eller fremmer le ind, er muligheden for indydelse. Forø- denne eekt? gelsen af velbendende var størst i de sam- Betydningsfulde faktorer menhænge, hvor deltagerne havde mulighed for medbestemmelse enten i forhold til sang- Det er nærliggende at se på musikgenren valget, forløbet, instrumenteringen eller lig- som afgørende for den manglende foran- nende. dring, idet dette kor var det eneste af de En sidste betydningsfuld faktor, som ik- undersøgte, som sang klassisk musik. Det ke direkte fremgår af min undersøgelse, men kan således være, at det at synge klassisk som understreges andre steder er betydnin- sammen ikke giver samme følelse af glæde gen af det sociale rum. Fællessang er i sin og energi, som hvis man synger rytmisk mu- essens en social aktivitet og sammenhæn- sik. Det modsiges dog af ere af de andre gen mellem social kontakt til andre men- undersøgelser, som også undersøger menne- nesker og velbendende er veldokumenteret sker, der synger klassisk musik sammen og (Salovey et al. 2000). Lederen af fællessan- alligevel påviser en positiv eekt på velbe- gen bør derfor være opmærksom på at skabe ndende. så positivt et socialt rum som muligt. Udover musikgenren er der ere andre punkter, hvor de re fællessangsettings fak- Afrunding torer, der kan inuere eekten af fælles- Samlet set viser det sig, at der er belæg for sang, adskiller sig fra hinanden. Jeg har der- at sige, at fællessang gør os glade. Sam- for gennemgået disse forskelle for at komme tidig viser undersøgelsen, at denne eekt med nogle bud på, hvilke. Det første aspekt, tilsyneladende ikke er givet. Hvis man øn- der træder frem, er i hvor høj grad der er fo- sker at bruge fællessang til bevidst at styrke kus på korrektheden af det sungne udtryk. I deltagernes umiddelbare velbendende, er forhold til de andre sangsituationer var der det derfor vigtigt at overveje, hvordan man 16 Dansk Musikterapi 2008, 5(2) Den sunde fllessang bedst får skabt et socialt rum med mulig- Cortisol. Music Perception , vol. 18 (1), pp. hed for medindydelse, sangmateriale i pas- 87-106 sende sværhedsgrad og uden alt for snævre præstationskrav. Fællessang er en aktivitet som involverer rigtig mange funktioner i form af blandt Kreutz, G., Bongard, S., Rohrmann, S., Hodapp, V. & Grebe, D. (2004). Eects of Choir Singing or Listening on Secretory Immunoglobin A, Cortisol, and Emotional andet krop, vejrtrækning, rytme, samarbej- State. Journal of Behavioral Medicine , vol. de, koncentration, hukommelse. Samtidig er 27 (6), pp. 623-635 der mange mennesker, som har følelsesmæssig tilknytning til bestemte sange, hvilket også kan sætte gang i hele det emotionelle system. Ved at udnytte den umiddelba- Salovey, P., Rothman, A. J., Detweiler, J. B. & Steward, W. T. (2000). Emotional States and Pysical Health. American Psychologist , vol. 55 (1), pp. 110-121 re glæde og velbendende som motiverende faktor giver fællessang således mulighed for at arbejde med vanskeligheder inden for et bredt spektrum af funktionsområder. Referencer Beck, R. J., Cesario, T. C., Youse, A. & E- Valentine, Elizabeth & Evans, Claire (2001). The eects of solo singing, choral singing and swimming on mood and physiological individual indices. British Journal of Medi- cal Psychology , vol. 74, pp. 74-120 Unwin, M. M., Kenny, D. T. & Davis, P. J. namoto, H. (2000). Choral Singing, Per- (2002). The Eects of Group Singing on formance perception, and Immune System Mood. Psychology of Music , vol. 30, pp. Changes in Salivary Immunoglobin A and 175-185 Dansk Musikterapi 2008, 5(2) 17 Fllessang med ldre { et empirisk pilotprojekt omkring prindspillet akkompagnement til fllessang med ldre Kaspar P. Pedersen musikterapistuderende, 5. semester, udøvende musiker. Kontakt: [email protected] Ulla Ladegaard Jacobsen musikterapistuderende, 5.sem., uddannet folkeskolelæ- rer.Kontakt: [email protected] Baggrund de ældre beboere. Hanne Christensen havde selv samlet et sanghæfte med 75 udvalgte Musikterapiuddannelsen ved Aalborg Uni- sange, men hun manglede et tilpasset ak- versitet blev i begyndelsen af året kontak- kompagnement, der tilgodeså de specikke tet af sygehjælper Hanne Christensen fra krav til musikakkompagnement svagere be- Gammelgaard Plejecenter i Skive, fordi hun boere med kognitive funktionsnedsættelser ønskede en CD med musikledsagelse, som har, og som almindelige syng-med-CD'er ik- personalet kunne bruge til fællessang med ke opfylder. Pilotprojekt formål at nde ud af, hvilken instrumente- 4. Sem. på musikterapi skulle i foråret 2008 skrive et projekt inden for det somatiske område og med fokus på kvantitativ forskning, og dette CD-projekt blev således et emne, man kunne vælge sig ind på, hvilket vi var re studerende, der gjorde. Udover denne artikels to forfattere var det Mai E. Song Thorn og Karen Axelsen. Det udviklede sig til et pilotprojekt, hvori vi undersøgte, hvilke parametre man skulle tage højde for ved en sådan indspilning til ældre. ring der ville egne sig bedst i forhold til at få de ældre til at synge mest muligt med. Til det formål udvalgte vi tre sange, som vi tidligere havde sunget med beboerne, og vi indspillede hver af dem med re forskellige instrumenteringer, valgt dels ud fra egen erfaring og dels ud fra interviews og tidligere undersøgelser (Moore, Staum og Brotons 1992). Denne prøve-CD tog vi med ud til plejehjemmet og mens beboerne sang til prøveindspilningerne, udfyldte personalet et ob- Det første vi gjorde var at besøge pleje- servationsskema, hvor de noterede, hvorvidt hjemmet i Skive, hvor vi stiftede bekendt- de observerede beboere sang mere eller min- skab med målgruppen og sporede os ind på dre med end normalt ved de forskellige for- opgaven ved bl.a. at spille til fællessang med mer for instrumentering. de ældre. net, som belyste vigtige parametre såsom Retningslinier for udvikling af akkompagnements-CD repertoire, tonehøjde og tempo, og vi desig- På baggrund af de bearbejdede data fra un- nede en kvantitativ undersøgelse med det dersøgelsen samt samtaler med personale og Efterfølgende fandt vi litteratur om em- 18 Dansk Musikterapi 2008, 5(2) Fllessang med ldre Figur 2: Fællessang beboere kom vi frem til følgende retnings- Forsanger: Vigtigt at have vokal med som linier, som man bør tage højde for ved præ- støtte til svage ældre. Gerne også en indspillet akkompagnement, når det hand- version ler om fællessang med ældre. sangdeltagelse for de ældre, der kan Repertoire: synge selv. Godt varieret, evt. udskift- ning af sange over tid efterhånden som nye generationer kommer til. Tempo: Ikke så langsomt som man måske skulle tro, blot ikke for hurtigt, tage hensyn til stil og feeling. Toneleje: Sange sættes en del ned, 2-3 to- ner, så de ligger omkring c', men afhængig af sangens ambitus højeste tone må ikke overstige c. Instrumentering: Fortrinsvis klaver eller orkester afhængig af sangen. Forspil: uden, for at fremme aktiv Tydeligt men kort. Indspillet live, med dynamik og passende træk-vejr-pauser mellem versene. Projekt CD Forårets pilotprojekt er aeveret, men nu fortsætter arbejdet med at producere en rigtig CD på baggrund af ovenstående retningslinjer. Der er udvalgt 20 sange fra Hanne Christensens sanghæfte, der bruges musikere fra musikterapi- og musikstudiet til at stå for indspilning og redigering, læ- Dansk Musikterapi 2008, 5(2) 19 Kaspar P. Pedersen og Ulla Ladegaard Jacobsen rere fra musikterapiuddannelsen varetager relevant at søge midler til iværksættelsen. I fondssøgning mens selve CD-produktionen virkeligheden kunne dette projekt være et udføres professionelt. Projektet er blevet en udmærket eksempel på, hvordan musikte- del af Sangens År og målet er at afvikle pro- rapi lægger op til tværfagligt samarbejde. jektet inden udgangen af 2008. Dette må have at gøre med, at faget jo i sig Det er vores oplevelse, at det bestemt selv indeholder en vis tværfaglighed, hvilket ikke kun er plejehjemmet i Skive, der har kvalicerer til at formidle musik på områder behov for sådan en CD, så idéen er at la- og i sammenhænge der ellers kan være van- ve et ikke-kommercielt produkt, der uddeles skelige at placere. til alle landets plejehjem i håb om at kunne styrke fællessangen i Danmark også for de At få mulighed for at vælge et praktisk og aktuelt emne som dette i forbind- ældre. else med en 4. semesters eksamensopgave Afslutningsvis ser vi som et stort privilegium. Og chan- Man kan undre sig over, at dette oplagte ar- cen for tilmed at videreføre projektarbejdet bejde tilsyneladende ikke allerede er udført, med henblik på et reelt produkt, førend stu- men måske handler det til dels om, at man diet er halvvejs gennemført, er både erfa- har været usikker på, hvor det kunne være ringsgivende og perspektiverende. Der skal således lyde en opfordring til fremover endelig at henvende sig til musikterapiuddannelsen med idéer og eksterne opgaver store som små , da de studerende med fordel for alle parter kan betragtes som en udnyttelsesværdig ressource. På den måde skabes der også en sund og inspirerende kontakt mellem universitetsverdenen og 'det virkelige liv'. Litteratur Repertoire, Moore, R.S., Staum, M.J. og Brotons, M (1992) Music Preferences of the Elderly: 20 Dansk Musikterapi 2008, 5(2) Vocal Ranges, Tempos, and Accompaniments for Singing. Journal of Music Therapy, 29(4) , 236-252. 6. Nordiske Musikterapi Konference 2009 Karin Schou Ph.d. i musikterapi. Medlem af konferenceudvalget for den 6. nordiske musikterapikonference. Kontakt: [email protected] Musikterapimiljøet i Aalborg har den store fornøjelse at være arrangør af og vært ved den kommende Nordiske Musikterapi Konference, som er den sjette af sin art. der være to andre hovedtalere i løbet af konferencen. Konferencens øvrige indhold byder på kendte præsentationsformer som foredrag Konferencen nder sted i Aalborg fra (paper), workshops, seminarer, plancheud- torsdag den 30. april til søndag den 3. maj stilling (posters) og rundbordsdiskussioner. 2009. Indkvartering foregår på Hotel Phø- Her vil jeg fremhæve, at seminarerne inde- nix, hvor der også er velkomstmiddag om holder tre kortere oplæg, hver af en halv torsdagen og festmiddag lørdag aften i ho- times varighed, fulgt op af en fælles diskus- tellets `Kongesal'. Konferencens faglige ind- sion. Denne form giver mulighed for at sam- hold afvikles på Aalborg Universitet. le oplæg med beslægtede emner og nuance- Konferencens tema er `Sounding Rela- re disse. De overordnede emner er følgende tionships', oversat fra norsk `Klingende re- områder: demens, somatisk og palliativ be- lationer'. Det er tænkt som en invitation til handling, intellektuelle og udviklingsmæssi- at have fokus på de relationer og det sam- ge forstyrrelser, neurorehabilitering og psy- spil, der opstår når mennesker skaber, op- kiatri. lever, reekterer over, udveksler og mødes Musikterapeuter fra de nordiske lande i lyd og musik. Temaet antyder potentialet bidrager med foredrag, workshops og se- for at møder kan opstå, når mennesker med minarer, som oplæg til diskussion på bag- særlig interesse for de kommunikationsmu- grund af righoldig klinisk erfaring og forsk- ligheder, som musik rummer, samles på t- ning. Der vil således være rig lejlighed til at værs af de nordiske lande. Af sproglige hen- hente inspiration, hvad enten man selv ar- syn bliver engelsk det fælles sprog på kon- bejder som musikterapeut, eller beslægtede ferencen. Derfor har jeg valgt at bevare de fag som ergo- og fysioterapeut, psykolog, p- engelske overskrifter, som jeg henviser til i sykoterapeut eller inden for det somatiske dette indlæg. behandlingssystem. For deltagere er denne Konferencen byder på en enestående konference en lejlighed til at få kendskab til, chance for at høre og opleve en kapacitet viden om og inspiration af mangfoldige må- inden for den tidlige udvikling af de første der, hvorpå musikinterventioner kan indgå i nære relationer, idet Daniel Stern har givet terapeutisk behandling. tilsagn om at være hovedtaler på konferen- Ved siden af det faglige program er der cens første formiddag. Denne tale følges op planlagt et meget varieret og spændende so- lørdag eftermiddag med videosessioner un- cialt og musikalsk program. Hvis du er in- der temaerne `Moments of meeting' og `Mu- teresseret i at vide mere om denne nordiske sical relationships in music therapy', som musikterapikonference, kan du nde oplys- kommenteres af Daniel Stern. Derudover vil ninger på hjemmesiden: www.6mt9.aau.dk . Dansk Musikterapi 2008, 5(2) 21 Forskning, der ikke blev til noget Lars Ole Bonde Lektor Ph.d., Prof. v. SMH, GIM-musikterapeut, AAU. Kontakt: [email protected] Forskere rapporterer som regel om re- - At få/have penge til et forskningsprojekt sultaterne af vel gennemførte forskningspro- er ikke det samme som at det kan gen- jekter. Det sker i bøger, fagtidsskrifter og nemføres. Meget kan gå galt, også efter at på faglige konferencer. Oentligheden hører projektet er gået i gang. gennem medierne mest om banebrydende forskningsresultater, om ne priser og store bevillinger. Der fortælles sjældent om forskning, der løber ind i vanskeligheder eller giver `kedelige resultater', og meget sjældent om forskningsidéer, der slet ikke blev til noget. Denne artikel er en sådan fortælling. I de godt 12 år, jeg har været ansat som fuldtidslærer og forsker i musikterapi har jeg haft mange forskerglæder. Jeg har designet og gennemført en hel del projekter, erhvervet en ph.d.grad, publiceret ganske meget i anerkendte fagtidsskrifter, fået mange invitationer til at forelæse og undervise i udlandet, opnået bevillinger til nye projekter fra både oentlige og private fonde, og sågar været med til at modtage en pris. Fint nok, men det er ikke hele sandheden om mit forskerliv. Med denne artikel vil jeg fortælle om den anden og mindre `glamourøse' del af min - Selvom forskningen gennemføres med godt resultat, kan der opstå problemer med formidlingen. For hvem skriver man for og skriver man godt nok? Drmme og kontekster Min ambition som forsker inden for området `anvendt musikterapi' har i de sidste 5 år været at få åbnet dørene i det somatiske behandlingssystem i Danmark for musikterapien. Sammenlignet med landene omkring os er vi langt bagud på dette felt. Det skyldes især, at det danske sundhedsvæsen er ekstremt lægestyret og ekstremt sektoropsplittet i sammenligning med andre lande. De este alvorlige, livstruende sygdomme har et forløb i 3-4 faser: - sygdommen opdages, diagnosen stilles og et kurativt behandlingsforløb gennemføres; forskning i de seneste 5 år, med fokus på de - pt. forlader hospitalet og går ind i et kor- idéer og projekter, der aldrig blev til rap- tere eller længere rehabiliteringsforløb; porterbare resultater. De påstande, jeg vil begrunde og eksemplicere, er: - hvis rehabilitering ikke lykkes, eller pt. får tilbagefald, som ikke kan behandles, følger - Drømmene om og de store visioner om spændende forskning kuldsejler ofte i mødet med den virkelighed, forskningen er relateret til. et palliativt behandlingsforløb; - dette forløb kan gradvist eller pludseligt gå over i et livsafslutningsforløb (end-oflife-care), f.eks. på et hospice. - Der skal bruges mere og mere tid på at I Danmark er disse 4 faser som regel helt søge om penge til nye forskningsprojekter, adskilte og varetages af forskellige institu- men med stadig ringere chance for succes. tioner og behandlere, selvom specielt de to 22 Dansk Musikterapi 2008, 5(2) Forskning, der ikke blev til noget sidste faser er meget vanskelige at adskille. ens eekt på stemningsleje og bivirkninger Der er ingen rød tråd i forløbet, selvom det- hos kvinder med ovariecancer i kemotera- te måske er patientens vigtigste behov, jf. pifasen. Formålet var dels at afprøve mu- Erik Rasmussens bog Den dag du får kræft sikterapiens muligheder inden for hospitals- (Rasmussen 2003). I udlandet (f.eks. Tysk- systemet, dels mere specikt at undersøge land, England, Australien, USA) ndes der om den receptive metode Guided Imagery mange ere bud på kvalicerede, sammen- and Music (i klassisk eller modiceret form) hængende forløb, hvor patienten med den kunne hjælpe disse patienter i en fase, som livstruende sygdom oplever, at han eller hun meget ofte er præget af angst og eksisten- og ikke systemet er i centrum. Det er i så- tiel usikkerhed. Projektet begyndte i efter- danne forløb, musikterapi har sin naturlige året 2005, og dets skæbne rulles op på de og (i udlandet) anerkendte plads. Men altså følgende sider. ikke i Danmark. Hvis dette skal ændres, må der forskning (og udviklingsprojekter) til Ansgningsjunglen for at overbevise de læger, der bestemmer, Forskere må bruge en del tid på at nde både over behandlingen og over store dele ud af, hvor pengene er. Kernespørgsmål: Er af forskningsmidlerne. pengetanken lille eller stor, og støtter den Jeg begyndte mit arbejde inden for reha- faktisk det, jeg vil? Kan jeg beskrive pro- biliteringen af kræftpatienter, jf. min ph.d. jektet frit, eller skal der udfyldes komplekse afhandling (Bonde 2005). I Danmark er der skemaer og budgetter? Kan jeg bruge mit forskellige muligheder for kræftpatienter ef- netværk til noget? ter endt behandling: Kræftens Bekæmpelse De penge, jeg havde brug for til min (KB) har forskellige tilbud på lokal basis, ph.d. forskning var relativt små og lette at og alle kræftpatienter har i princippet ret skae. Jeg k de nødvendige midler af Vi- til en uges ophold på Rehabiliteringscenter denscenter for Forskning i Alternativ Be- Dallund på Fyn, men kommuner og regio- handling (ViFAB), selvom musikterapi ik- ner kan også selv udvikle tilbud. I Aalborg ke er en alternativ behandlingsform, men har Sundhedscenter Hasserishave f.eks. net- en komplementær do., hvad ViFAB da og- op startet et rehabiliteringstilbud til kræft- så anerkendte. Til det nye onkologiprojekt patienter. Ingen af disse tilbud har dog mu- skulle der bruges ca. 400.000 kr., og det lyk- sikterapi som fast ingrediens . Det er en per- kedes ret hurtigt at skae dem. Udover et manent provokation og udfordring. nyt beløb fra ViFAB kom der penge fra en De lovende resultater af mit ph.d. projekt k mig til også at vende blikket mod fa- mindre, privat fond og fra en af KBs forskningspuljer. serne før og efter rehabiliteringen: Jeg ville ViFAB, som har været mig en god støt- gerne forske i musikterapiens mulige eekt te, bevilgede også midler til en internatio- i den kurative behandlingsfase, altså på ho- nal, tværfaglig konference om Music Thera- spitalet, og i den palliative fase, altså på ho- py in Oncology (afholdt i april 2005). Dis- spice eller i palliativ hjemmepleje. Overlæ- se midler kom fra en pulje, hvor et antal ge Marianne Ewertz på Onkologisk ambu- større tværgående forskningsgrupper kun- latorium, Aalborg Sygehus Syd, meldte sig ne forberede en ansøgning om oprettelsen af som interesseret, og vi fandt gennem mø- et egentligt forskningscenter inden for alter- der og diskussioner ud af, at vi ville designe nativ/komplementær terapi. Resultatet af en kontrolleret undersøgelse af musikterapi- den meget vellykkede konference blev ny en Dansk Musikterapi 2008, 5(2) 23 Lars Ole Bonde ansøgning om et par millioner til et dansk me store ansøgninger inden for kræftområ- center for forskning i Musikterapi som kom- det. Det betyder ikke, at jeg holder op med plementær metode i behandling og rehabi- at forske i musikterapi med kræftpatienter, litering af kræftpatienter i tværfaglig be- eller at jeg ikke fortsætter mit arbejde på lysning , men det lykkedes ikke at få del i at få musikterapien ind i det somatiske sy- midlerne. Og egentlig har jeg ikke haft held stem. Men nu må andre tage initiativer og med en eneste af mine ansøgninger i perio- skae penge til dem. den 2005-2008 (idet jeg ikke medregner F- Det er selvfølgelig ikke kun mig, der har KKs bevilling af to ph.d.stipendier til Mu- problemer med at trænge gennem ansøg- sikterapiforskerskolen efter 2007). ningsjunglen og få penge til min forskning. Jeg har ellers skrevet mange ansøgnin- Vores forskningsminister bliver ved med at ger og vil nævne de re vigtigste her: i 2006 gentage, at der bevilges ere og ere penge søgte jeg Forskningsrådet for Kommunika- til forskning, men det er meget svært at få tion og Kultur (FKK) om støtte til et pro- øje på dem ude i marken. Det eneste sikre jekt med den specielle, men præcise titel O- er, at vi forskere skal bruge mere af vores peraterapi: Opera som terapi Terapi som tid på at skrive forskningsansøgninger, men opera. I samarbejde med en komponist og med dalende udsigt til succes. Det gælder en gruppe frivillige kræftpatienter ville jeg især for humanister, og det er naturligvis skabe en opera om livet med kræft. dybt utilfredsstillende. Inspirationen kom fra et vellykket prone erfaringer og kontakter inden for dansk Pengene er hjemme { bliver det sa til noget? musikteater mente jeg, at have gode forud- Jeg k jo penge til det nye onkologiprojekt, sætninger for at lave spændende aktions- så hvordan gik det med det? Projektet løb forskning. Denne 5 sider lange ansøgning er desværre ind i et andet af de problemer, em- nok en af de mest gennemarbejdede, jeg no- pirisk sundhedsforskning ofte kæmper med: gensinde har skrevet, og den blev kontrol- kun ganske få patienter kunne inkluderes i læst og rost af en række forskere uden for protokollen. Rekrutterings- og frafaldspro- musikterapimiljøet. Desværre mente FKK, blemer er langt mere almindelige, end man at det mere var et udviklings- end et forsk- forestiller sig, for der er så meget, der kan ningsprojekt. Projektet måtte skrinlægges. gå galt især når forskeren og terapeuter- Jeg havde ikke glemt mit ønske om at ska- ne ikke har deres daglige gang på hospita- be et tværfagligt forskningsnetværk, og da let/institutionen, men er `gæster udefra'. I KB i 2007 annoncerede en pulje til den type dette tilfælde kom der til at gå 2 frustre- netværk, søgte jeg naturligvis. Faktisk søgte rende år, med ere revisioner af protokollen jeg 2007-08 i alt re gange KB (forskellige undervejs (mhp. at udvide patientgrundla- puljer/opslag) om støtte til at oprette så- get), før overlægen og jeg kastede håndklæ- dan et tværfagligt, psykosocialt forsknings- det i ringen. En kort afrapportering af pro- netværk, men selvom projektet blev erklæ- jektet kan læses på www.vbn.dk . Rekrutte- ret støtteværdigt, kom der ingen penge. Jeg ringsproblemer har der også været mange konkluderer nu, at der i KBs top ikke er in- af i et af de projekter, der blev formule- teresse for musikterapi eller for det, jeg (og ret på den tidligere nævnte tværfaglige kon- en del kolleger) brænder for, og jeg vil ikke ference. Projektet hed Kreativ terapi med bruge mere tid og ere kræfter på at udfor- kræftramte børn og deres familier. Sammen jekt i Australien (O'Brien 2006), og med mi- 24 Dansk Musikterapi 2008, 5(2) Forskning, der ikke blev til noget med undervisningsadjunkt Mariann B. Sørensen (en kollega fra Institut for kommunikation) udarbejdede jeg en protokol for dette forløb i 2005, men først i 2007 lykkedes det at komme i gang! Her var/er problemet ikke, at de potentielle deltagere ikke er der, for det er de. De viste sig bare at være meget vanskelige at få kontakt med! Vores strategi var at rekruttere via oentlige møder, baseret på information via foldere og medier, men trods ere forsøg lykkedes det kun Projektet bliver gennemfrt { hvor kan vi sa lse om det? - Før, under og efter mit ph.d.studium, dvs. i perioden fra 2004 til nu, har jeg skrevet rigtig meget om min forskning i musikterapi med kræftpatienter i rehabilitering. Men alt sammen på engelsk og tysk jeg har ikke udgivet noget på dansk om mit forskningsprojekt . Hvorfor ikke? Mine egne svar er: at få én familie til at melde sig. Heldigvis - Jeg har prioriteret den internationale for- kom der et godt pilot-forløb ud af det, og midling frem for den nationale, fordi jeg med erfaringerne herfra blev projektet der har mange faglige dialogpartnere ude i nu hedder Musikterapi og Narrativ terapi til den store verden, men meget få i Dan- kræftramte børn og deres familier omde- mark. (Jeg har dog holdt en del oentli- neret til et åbent tilbud på Aalborg Sygehus ge foredrag om projektet, bl.a. i KB re- Nord. Det er et tilbud til kræftramte børn, gi. Selvfølgelig indgår elementer af pro- som er i behandling, og deres familier, og jektet også i min undervisning af danske det første af to forløb på 2x6 ugentlige ses- musikterapistuderende, så det er i realite- sioner nærmer sig sin afslutning. Et forløb ten kun egentlige artikler eller bogkapitler mere vil blive gennemført i efteråret 2008. på dansk, jeg ikke har skrevet men - Opfordringerne til at skrive om projektet er kommet udefra, typisk i forlængelse af ph.d. forsvaret eller præsentationer på Med andre ord: Det er langt fra nok at internationale konferencer. Jeg har ingen få en n projektidé, udvikle den til en god tilsvarende opfordringer fået i Danmark, protokol og skae penge til at gennemføre bortset fra en invitation til at skrive et projektet. Man skal også have fat i delta- metodekapitel i en samfundsvidenskabe- gerne, og det kan altså være en vanskelig lig antologi på engelsk! sag. Vanskelighederne har ofte noget at gøre med, at sådanne projekter ofte mere er et - Engelsk er ubestrideligt den akademiske sammenstød end et møde mellem forskelli- verdens lingua franca , og da jeg har re- ge kulturer. En hospitalsafdeling er f.eks. et lativt let ved at skrive på engelsk (efter univers med sine helt særlige regler skrev- mange års øvelse) og med lidt hjælp også ne som uskrevne, og det kan være vanskeligt på tysk, er der ingen store sproglige sten for udefra kommende forskere og behandle- på den internationale kommunikationsvej. re at lære disse regler at kende, hvis man ik- Sådan er det ikke altid for mindre erfar- ke (bliv)er fast forankret i afdelingens dag- ne forskere. Det er samtidig et dilemma, ligdag. Konkret skal musikterapeuter nde at en dansk forsker har en faglig og etisk ud af at fungere i en kompliceret procedu- forpligtelse til at kommunikere med/til et re og måske også at navigere inden for et dansk publikum. Hvordan skal forsknings- andet paradigme. resultaterne samt relevante begreber og Dansk Musikterapi 2008, 5(2) 25 Lars Ole Bonde paradigmer ellers nde vej til en dansk kontekst? - Forskere bedømmes på deres produktion, og ministeriets forskningsbevillinger er i stigende grad knyttet til et point-system, hvor publikation i førende internationale tidsskrifter og på førende forlag favoriseres. Forskningsformidling på dansk giver simpelthen ikke mange points. Det har bestemt også påvirket min publikationsstrategi. Afrunding: Hvordan far forskeren kabalen til at ga op? En videnskabelig medarbejder på et universitet er ansat til at levere undervisning og forskning. Forholdet mellem de to dele af arbejdet varierer, afhængigt af konjunkturer, fakultets- og institutmæssige forhold. I gamle dage var balancen 50-50, for en VIP på AAU er balancen i dag 60-40, dvs. at 40% af arbejdstiden kan bruges til forskning. Mere forskningstid kan man kun få Et af mine igangværende forskningspro- ved at skae eksterne midler til helt eller jekter er en undersøgelse af, hvordan den delvist frikøb for undervisningen (friseme- forskning, der udføres på Det internationa- stre er afskaet for mange år siden). Som le forskerprogram i musikterapi på AAU , nævnt bruger man en del tid på at skrive bliver formidlet udover i selve ph.d. af- ansøgninger, selvom man ved at succesra- handlingerne og ved forsvaret af dem. Alle ten er under 20%. Man kan altså statistisk forskerstuderende løber ind i de problemer, set højst `regne med' succes for hver sjet- jeg har skitseret ovenfor, så det er interes- te ansøgning. Der trækkes store veksler på sant at se på, hvad der er kommet ud af to af enhver forskers nødvendige personlige det. `Resultaterne' = bøger, artikler, fore- egenskaber: tålmodighed og stædighed. Tå- drag og konferencepræsentationer, radio- og lmodighed til at søge om penge til det sam- tv-udsendelser osv. Desuden undersøger jeg, me projekt mange steder/ over lang tid hvordan forskernes karriereforløb har væ- stædighed til at fastholde, at projektet har ret efter forsvaret. De vigtigste resultater er kvalitet og relevans! omtalt kort i Festskriftet for Musikterapiud- dannelsens 25 år (Bonde 2007). Karakteri- Jeg har personligt valgt i de kommende stisk for de 13 undersøgte ph.d.er fra for- år at bruge mindre tid på at skrive store an- skerskolen er heldigvis ikke blot et kvanti- søgninger og i stedet bruge de penge, der er tativt højt output (både under studiet og tilbage fra det kuldsejlede hospitalsprojekt efter forsvaret), men også hyppig publice- på to mindre forsknings- og udviklingspro- ring i anerkendte, internationale tidsskrif- jekter, jeg selv kan styre. Det ene er det ter. Og så er gennemførelsesprocenten 100: familiecancerprojekt, jeg har omtalt oven- alle projekter er blevet gennemført og for- for. Det andet er projektet Musikterapi og svaret. Det er ikke helt almindeligt, og det eksistentiel terapi til kræftpatienter i palli- modsvares af ne karriereforløb for de este ativ hjemmepleje og på hospice , som kører af forskerne. Det er imidlertid også tyde- i 2008. Jeg undersøger, på én smerteklinik ligt, at det er sværere for de forskere, der og på to hospices, om musikterapi kan have ikke har engelsk som modersmål, at kom- en positiv indydelse på døendes håb, ek- me igennem til de internationale tidsskrif- sistentielle konikter, spirituelle problemer ter. Engelsksprogede forskere undgår nogle og livskvalitet (især stemningsleje). Forhå- af de dilemmaer, der er knyttet til spørgs- bentlig kan jeg så i 2009 kan rapportere om målet: hvordan skal jeg formidle? forskning der blev til noget! 26 Dansk Musikterapi 2008, 5(2) Forskning, der ikke blev til noget Litteratur Perceived Bonde, L. O. (2003). Rapport vivor's BMGIM Therapy. Qualitative Re- over pilotpro- jektet Receptiv musikterapi med udskrevne cancerpatienter. En eektundersøgelse med search Outcome Monograph in Six Series. Cancer A. Sur- Meadows. Gilsum NH, Barcelona. 3: 132-164. fokus på stemning (mood) og livskvalitet Bonde, L. O. (2007). Kreative Methodeninte- (pilot-undersøgelse). Aalborg: Institut for gration in der musiktherapeutischen Fors- musik og musikterapi AAU: 24 + bilag. chung: Reexionen über Methodenwahl und Bonde, L. O. (2004). To draw from bits and Methodenprobleme im Forschungsprojekt pieces a more supportable narrative. An in- `Rezeptive Musiktherapie mit Krebspatien- troduction to Paul Ricoeur's theory of me- tinnen in der Rehabilitationsphase '. Mu- taphor and narrative and a discussion of its siktherapeutische Umschau 28(2) : 93-109. relevance for a hermeneutic understanding of music-assisted imagery in The Bonny Method of Guided Imagery and Music. Ca- nadian Journal of Music Therapy 2004(11) Analogy. A Book-essay. Nordic Journal of Music Therapy 16(1) : 60-81. Bonde, L. O. (2007). Rapport vedr. projektet : 31-56. Bonde, L. O. (2005). The Bonny Method of Guided Imagery and Music (BMGIM) with Cancer Bonde, L. O. (2007). Music as Metaphor and Survivors. A psychosocial study with focus on the inuence of BMGIM on mood and quality of life. Upubliceret ph.d.afhandling, Aalborg University Bonde, L. O. (2005). Finding a new Place. Metaphor and Narrative in One Cancer Survivor's BMGIM Threapy. Nordic Jour- nal of Music Therapy 14(2) : 137-154. Bonde, L. O. (2006). Music as Co-Therapist. Investigations and reections on the relationship between music and imagery in The Bonny Method of Guided Imagery and Music (BMGIM). Receptive Music Therapy. T- heory and Practice. I. Frohne-Hagemann. Gilsum NH, Barcelona. Bonde, L. O. (2007) . Imagery, Metaphor, and Musikterapi til cancerpatienter i platinbaseret kemoterapi. Pilotprojekt til en kontrolleret undersøgelse med fokus på bivirkninger, angst, stemningsleje og livskvalitet . Aalborg: Institut for kommunikation www.vbn..aau.dk Bonde, L. O. (2008). Using multiple methods in music therapy health care research. Reections on using multiple methods in the research project. Receptive music therapy with cancer survivors. Music: Promo- ting Health and Creating Community in Healthcare Contexts. J. Edwards. Cambridge: Cambridge Scholars Publishing. O'Brien, E. (2006). Opera Therapy. Nordic Journal of Music Therapy 15(1) : 82-96 Rasmussen, E. (2003). Den dag du får kræft. København: Aschehoug. Dansk Musikterapi 2008, 5(2) 27 Foreningen Musik Fr Ni { interview med formand og stifter Ingrid Oberborbeck Ulla Holck Lektor og studiekoordinator på musikterapiuddannelsen, Aalborg Universitet Kontakt: [email protected] Indledning og brede dannelse (se foreningens formåls- Redaktionen har i dette nummer valgt at bringe et interview med Ingrid Oberborbeck, som siden 2003 har været formand for foreningen Musik før Ni. Mange musikterapeuter har været på foreningens kurser, og da vi skønner, at endnu ere kunne kunne paragraf på www.musikforni.dk ). Vi udsender nyhedsbreve til vore medlemmer ca. 5-6 gange om året, hvor der omtales ny litteratur, kurser samt andre relevante emner. Vi arrangerer kurser to gange om året, med vekslende instruktører fra ind- og udland. have glæde af Ingrid Oberborbecks bogud- UH: Hvad k dig/Jer til at starte denne for- givelser, har vi bedt Ingrid om at beskrive ening? foreningens mål og kursustradition. Det var dels ønsket om at skabe et forum Oberborbeck er uddannet eller mødested for alle, som engagerer sig i musikpædagog fra Staatliche musik for og med børn, uanset uddannel- Hochschule für Musik Hannover. Ingrid har se og musikalske forudsætninger og niveau. siden 1976 været bosat i Danmark, hvor hun Og dels at dække behovet for efteruddan- underviser Musikformidling nelse eller kurser på området. Endeligt var (EM) på Det Fynske og Det Jyske Musik- der ønsket om at markere sig i den brede konservatorium. Desuden underviser Ingrid musikpædagogiske oentlighed og gøre op- barn/forældrehold på Skanderborg Musiks- mærksom på, hvor vigtigt den tidlige musi- kole, og har gennemført babysalmesang og kundervisning er for børns udvikling. Sidst- børnekor i kirkeligt regi. Ingrid har tidli- nævnte er nok det allervanskeligste at opnå! gere været medlem af Dansk Forbund for At skabe respekt for småbørnsundervisere Musikterapi. er også et af foreningens formål. Ingrid rytmik- og i Elementær Kontakt: [email protected] UH: Hvor mange er I, og hvem er typisk UH: Hvad er Foreningen Musik før Ni? medlem af foreningen? Musik før Ni er en forening for musikunder- Vi visere af børn mellem 0 og ca. 9 år. En sam- De este er konservatorieuddannede mu- menslutning af folk, som er engageret i kva- sikpædagoger (Am'ere, rytmikpædagoger), liceret undervisning og musikalsk samvær men der er også musikuddannede fra uni- med børn og deres forældre. Foreningen versiteterne, folkeskolelærere samt pædago- blev stiftet i 2003, og vores medlemmer ger og privatpraktiserende musikundervise- rekrutteres blandt børnehavemedarbejdere, re. Mange har ere uddannelser og efterud- musikskolelærere, folkeskolelærere med mu- dannelser. sik som linjefag, musikterapeuter, konserva- UH: Kan du nævne nogle eksempler på kur- torielærere samt alle, som mener, at musik ser I har afholdt og hvem kan deltage? er et væsentligt element i børns udvikling Vore kurser repræsenterer et bredt spek- 28 Dansk Musikterapi 2008, 5(2) er mellem 140 og 150 medlemmer. Foreningen Musik Fr Ni trum af temaer og kursusinstruktører. Her har. Vi er meget forskellige, og det forplig- er nogle eksempler fra de sidste år: ter. Alle interesserede kan deltage, der er ingen specielle krav om forudsætninger. Med- - Musik med og for indskolingsbørn med lemmerne får en form for kursusrabat. Rodrigo Fernandez, Instruktør med bag- UH: Hvilket musiksyn står Foreningen Mu- grund sik før Ni og du selv for? i Or-traditionen fra Tyskland. Rodrigo Fernandez har været engageret Musik skal ikke bare bruges til andre for- gentagne gange på grund af sin meget in- mål, musik er et formål i sig selv. Der er æ- spirerende, improviserende tilgang til mu- stetiske kriterier, som vi må underkaste os. sik med børn. Musik kræver respekt uanset genre. Musik er kunst. - Stemmen vores følsomme instrument Derudover ligger mit eget fokus altid på med sangpædagog Tiri Bergesen Schei, musikpædagogens bevidsthed om sin egen Norge. rolle i enhver elevrelation. Det er en forpligtelse til konstant stræben efter større op- - Leg med musikken, fra 0-9år med docent mærksomhed overfor eleverne. Kirsten Nielsen, Esbjerg. Musikstoet såvel som måden man age- - Musik og bevægelse i indskolingen med lærer og elementar-rytmikpædagog Janne Aagaard. medmenneskelige, psykologiske og de musikalske, er afgørende. Målet er, at Foreningen Musik før Ni kan virkeliggøre alle disse - Improvisationsøvelser i musikpædagogisk og musikterapeutisk arbejde med musikterapeut Tom Næss, Oslo. bund og tilvækst i mennesket med IngMarie Lindberg-Törnberg, Musikhögskolan i Stockholm. eksperimentarium aspekter. UH: Hvordan ser du forskelle og ligheder mellem musikpædagogik og musikterapi i forhold til det konkrete arbejde med børn før - Den musikalske kompost Musikkens gro- - Rytmisk rer på og bruger sine redskaber, både de ni? Mit kendskab til musikterapi stammer fortrinsvis fra min egen 3 årige efteruddannelse i musikterapi, som DMpF gennemførte i begyndelsen af 90'erne, samt fra mit med- med Lena Gregersen. lemskab af Dansk Forbund for Musikterapi i 90'erne. I ca. 10 år har jeg arbejdet med det specialpædagogiske område under mu- - Kursus med rytmikpædagoger Gertrud Keiser-Nielsen og Lotte Kærså. sikskolen i form af individuelle timer med autistiske børn og andre elever med lignende diagnoser. Men efter ophør af dette ar- - Kursus hvor medlemmerne kommer med idéudveksling. bejde for 5 år siden er jeg ikke længere orienteret om, hvad der foregår af musikterapikurser etc. Som man kan se, bestræber vi os på Inden for specialområdet er der store at hente både danske og udenlandske in- overlapninger mellem musikpædagogik og struktører. Kurserne skal forsøge at rumme musikterapi. Således tror jeg, at mange mu- et bredt musiksyn og at tilgodese de man- sikpædagoger, som arbejder med handicap- ge forskellige behov, som vores medlemmer pede, ikke ser sig som musikterapeuter, men Dansk Musikterapi 2008, 5(2) 29 Ulla Holck netop som musikpædagogisk arbejdende in- - Oberborbeck, I. (2008). Som fuglen i skov denfor specialpædagogik. Musikpædagogisk en bog om babysalmesang. Herning: uddannede skal også varetage undervisning Dansk Sang af børn, som trænger til specielle hensyn. Det er det, der kaldes hensyntagende undervisning. Nogle medlemmer i Musik før Ni har specialpædagogiske hold, uden at have formaliserede uddannelser. Der er altid et - Oberborbeck, I. & Ørum, B. (2007). Det legende musikalske samvær med små børn. Odense: Det Fynske Musikkonservatorium. stort behov for opgradering, udveksling og gensidig inspiration. For mig selv gælder, at jeg forstår mig som musikpædagog, derfor ville det være en utilladelig grænseoverskridelse at fokusere på barnets psykiske liv eller at påstå, at man arbejder terapeutisk. Seneste udgivelser - - Oberborbeck, I. (2006). Stemmen danser, Kroppen synger. Herning: Dansk Sang. - Oberborbecks nyeste bog Som fuglen i skov en bog om babysalmesang bliver - Oberborbeck, I. (2007). Musikken fortæl- ler. Herning: Dansk Sang. 30 Dansk Musikterapi 2008, 5(2) anmeldt i næste nummer af Dansk Musikterapi. Min arbejdsdag Tina Grøn Mejsner Cand.phil i musikterapi. Ansat som musikterapeut ved retspsykiatrisk afdeling, Nykøbing Sjælland. Kontakt: [email protected] Jeg er fastansat 27,75 timer på retspsy- morgenmaden er det tid til morgenrapport, kiatrisk afdeling, Pilehus, Nykøbing Sjæl- hvor personalet indbyrdes orienterer hinan- land. En afdeling som modtager patienter den om hændelser fra foregående aften og med dom til behandling, dom til anbringel- nattevagt. Jeg bruger herefter lidt tid på se, patienter i varetægtssurrogat samt pa- at læse sygepleje og -behandlingsjournaler tienter til mentalobservation. Der er plads igennem på de patienter, som jeg skal have til 10 patienter på afdelingen. kontakt med i løbet af dagen. Som at ske musikterapeut varetage forløb, individuelle er jeg ansat til musikterapeuti- gruppemusikterapi, musiklyt- ning samt udarbejdelse af musikterapeutisk assessments til anvendelse i dels mentalobservationer (diagnostisk udredning) og til vurdering af patientens behandlings behov. Jeg deltager ligeledes ved afdelingskonferencer, personalemøder, temadage og lign. Dagens første patient er en yngre skizofren mand. Musikterapien er tilrettelagt som individuel musiklytning med fokus på regulering af patientens aggressions niveau. Det har været muligt sammen med patienten at formulere formålet med musiklytningen, som er at regulere tilstanden anspændt/afspændt gennem musikken. I feltet mellem anspændt/afspændt er det mu- En typisk arbejdsdag starter (desværre) ligt for patienten at bevare kontrollen over med en køretur på en times tid fra Slagel- sine aggressive impulser bliver patienten se til Nykøbing. Efterhånden er det blevet derimod for anspændt eller for afspændt en vane og tiden kan bruges til at vågne, handler han udadrettet. I musiklytningen lytte en masse musik igennem og gennemgå arbejder vi løbende med at oversætte den- dagen i tankerne. Når først jeg er nået til ne viden til musik hvilken genre, hvilken Nykøbing, starter dagen egentlig før jeg er puls og hvilken lydstyrke på musikken kan kommet ind på afdelingen. Jeg mødes hver hjælpe patienten med at regulere sig selv morgen af en tidligere indlagt patient, nu i området anspændt/afspændt. Forud for ambulant og bosat på sygehusets område. dagens musiklytning har patienten haft en Han sidder som regel på trappen til musik- konikt på afdelingen og er ved musiklyt- terapien med sin kaekop og vandrer ved si- ningens start latent aggressiv. Dette spej- den af mig over til afdelingen. På denne tur ler sig i patientens musikvalg og lydstyrke. får patienten luft for problemer, vrede, irri- Første del af musiklytningen handler såle- tation, uro og heldigvis også glæde. I løbet des om at rumme patientens aggressionsni- af dagen bliver det til ere af disse små gå- veau, hvilket er muligt ved en kombination ture, som for patienten har en jeg-støttende af tilstedeværelse og kontakt i det aggressive og samlende funktion. Inde på afdelingen felt og ved den struktur musikken skaber for starter jeg dagen med at tage en alarm på, patienten. Det er vigtigt for denne patient inden jeg går ud for at spise morgenmad at han oplever en fysisk forankring i musik- sammen med patienter og personale. Efter ken derfor arbejder vi som udgangspunkt Dansk Musikterapi 2008, 5(2) 31 Tina Grn Mejsner med en høj lydstyrke og en meget markant andre. Denne mulighed får patienten i mu- bas i musikken. Patienten falder langsomt sikterapien hvor han, ud fra de forskellige til ro og det bliver muligt at gå i dialog med eventyr, kan drage paralleller til sit eget liv. patienten omkring den nuværende situation Musikken er for patienten med til at skabe og patientens måde at tackle den på. Det en struktur i rummet og patienten opnår en bliver ligeledes muligt at arbejde med pa- afslappet tilstand ved at lytte til musikken. tienten omkring musikvalg i de situationer, Efter denne patient er det tid til frokost hvor han har svært ved at kontrollere sine og jeg går for første gang i dag over i aggressive impulser. musikterapiens lokaler som ligger i en byg- Dagens næste patient er en ambulant ning for sig selv. Når det er muligt, spiser retspsykiatrisk patient, som i mange år har jeg frokost sammen med Britta Frederiksen. været tilknyttet afdelingen men som nu bor Under frokosten har vi samtidig mulighed i eget hjem. Patienten møder i afdelingen 1 for ren musikterapeutisk fag snak (skønt) gang om ugen til musikterapi. og snak i det hele taget. Med denne patient er det musikterapeutiske forløb tilrettelagt som en kombination mellem musik og eventyr. Terapien starter med en kort samtale, hvorefter patienten lægger sig ned på gulvet på en madras. Jeg læser herefter et eventyr højt for patienten samtidig med, at denne lytter til stille klassisk musik. Eventyret er udgangspunkt for den efterfølgende samtale. Ved dagens terapi læser jeg eventyret Spurven og dens re unger højt for patienten et eventyr som handler om, hvordan man kommer gennem livet. Patienten fortæller efterfølgende om sin oplevelse af at komme igennem livet og specikt oplevelsen af ikke at være kommet igennem endnu. Baggrunden for denne oplevelse og betydningen af at kunne føre denne samtale, hænger for patienten tæt sammen med det fak- Over middag går jeg tilbage til afdelingen. Dagens næste patient er en yngre skizofren kvinde. Musikterapien med denne patient foregår i musikterapiens lokaler. Jeg orienterer personalet om, at vi går over i musikterapien og skriver patienten ud i en bog, hvor vi noterer afgangstidspunktet og hvor patienten går hen. Herefter følges vi over i musikterapien. Det musikterapeutiske forløb med denne patient handler om at synge. Den næste halve time vælger patienten forskellige sange, som vi synger sammen. Terapien er et pusterum fra hverdagen på afdelingen og sangen sætter fokus på patientens ressourcer. Efter en halv time følger jeg patienten tilbage til afdelingen og skriver tidspunkt for patientens tilbagekomst i afdelingen ind i bogen. tum, at han dagligt kæmper med tilstede- Jeg bruger herefter lidt tid på konto- værelsen af en imaginær person indeni, som ret til at dokumentere dagens terapier i sy- taler til patienten og som konstant forsøger gepleje og behandlingsjournaler og til at at tage kontrollen over patienten. Det har snakke med det øvrige personale. i mange år ikke været muligt for patienten Det er tid til at køre hjemad efter en stil- at sætte ord på disse oplevelser og i dag le dag og den næste times tid bruges til at hvor patienten lever i egen bolig, har han ik- lufte ud i tankerne og lade dagens oplevelser ke mulighed for at dele disse oplevelser med bundfælde sig. 32 Dansk Musikterapi 2008, 5(2) Senter for musikk og helse { et nyt norsk forskningsinitiativ Lars Ole Bonde Prof. v. SMH, GIM-musikterapeut, AAU. Kontakt: [email protected] Den 29. august havde jeg den fornøjelse SMH har foreløbig bevillinger til 3 års at deltage i Norsk Forening for Musikktera- arbejde, den videre fremtid afhænger bl.a. pis 30 års jubilæumskonference på Musik- af, om det lykkes at skae eksterne forsk- khøgskolen i Olso. Jeg skulle holde tiltræ- ningsmidler og yderligere stipendier til sen- delsesforelæsning som professor II ved det tret. nye Senter for Musikk og Helse (SMH), som samtidig blev indviet. Næsten 200 musikterapeuter, embedsmænd, politikere og andre interesserede deltog i arrangementet. Det er gået meget stærkt med udviklingen af SMH, der kan forstås som en forskningsoverbygning på musikterapiuddannelsen på Musikkhøgskolen (Konservatoriet). I konkurrence med en række andre forslag om forskningsinitiativer på konservatoriet lykkedes det professor Even Ruud og førsteamanuensis Gro Trondalen at overbevise ledelsen om, at netop musik og helse skulle tilgodeses. Det lykkedes også at skae midler til en professor II (en 20% stilling til en ekstern professor), som altså bliver besat af undertegnede. Sentret har dermed 4 forskere som medarbejdere med førsteamanuensis Karette Stensæth som daglig leder. Desuden er ph.d. studerende Marie Strand Skånland tilknyttet med sit projekt: Mp3bruk som medium for musikalsk egenomsorg SMH har som formål at øge kundskaben om musikkens virkninger på helse og livskvalitet, synliggøre kompetencen inden for fagfeltet, initiere forskning og udviklingsarbejde og formidle information om sammenhængene mellem musik og helse. Blandt de højt prioriterede opgaver i det første år er udviklingen af en hjemmeside med omfattende ressourcer i form af litteraturlister, databaser, artikelarkiv og linksamling, evt. et egentlig on-line leksikon inden for musik og helse, der er et paraplyeller overbegreb, som både inkluderer musikterapi, anvendt musikpsykologi og musikbrug i hverdagslivet. Der vil også blive afholdt det første af tre planlagte internationale seminarer, og SMH vil præsentere sig selv på den 6. Nordiske Musikterapikonference i Aalborg med seminaret Musikterapi eller Musik og helse?. Læs mere på SMHs hjemmeside: en studie i personlige helsemestringsstra- www.nmh.no/Senter_for_musikk_og_helse tegier i dagliglivet. SMH har sin egen skrift- Her kan man også nde min tiltrædelsesfo- serie, og den første udgivelse Perspektiver relæsning, hvor jeg giver mit personlige bud på musikk og helse er omtalt under Forsk- på en kortlægning af musik og helse som et ningsnyt i dette blad. fagligt felt. Dansk Musikterapi 2008, 5(2) 33 Forskningsnyt April August 2008 Lars Ole Bonde Lektor Ph.d, GIM-musikterapeut, AAU. Kontakt: [email protected] Specialeafhandlinger i musikterapi Inge Kolind: Improviseret sang en kvalitativ empirisk single-case analyse mm. Maj 2008 Alette Thiele: Demens & terapeutisk musiklytning musikterapi brugt i arbejdet med mennesker med demens mhp centrering. Juni 2008 Bente L. Knudsen: Sorg og Livsmod Livsmodsgruppe i Plejeboligregi. Juni Dorte Salling-Poulsen: Signikante øjeblikke i musikterapi med barnet på krisecenter. August 2008 Nynne Collins: Intersubjektivitet i Musikterapi 2008 Undersøgelse af svært traumatisk hjerneskadede klienter. En mixed method undersøgelse. August 2008 Maria M. Schmidt & Anette Dalmo Moltubak: Receptiv Musikterapi fokus på emotionelle behov i neurorehabilitering. August 2008 Anne-Margrethe Olsson: Når ord ikke slår til gør musik så? August 2008 Som noget nyt skal alle specialer aeveres i elektronisk form, så de kan downloades fra nettet via AUB. Også ældre specialer kan indgå i det nye bibliotek. Alle de nævnte musikterapispecialer er tilgængelige på http://projekter.aau.dk/projekter/front.do Det er også muligt at uploade ældre specialer kontakt gerne undertegnede, hvis du er interesseret i dette. Publicerede forskningsartikler og andre relevante udgivelser af danske forskere { pa dansk Musikterapi i psykiatrien. Årsskrift 5. Årsskriftet er på 165 sider og indeholder artikler af Hanne Mette Ridder & Aase Marie Ottesen, Inge Nygaard Pedersen, Ulla Holck, Niels Hannibal, Charlotte Lindvang & Britta Frederiksen, Helle Nystrup Lund, Bent Jensen og Lars Ole Bonde. Årsskriftet vil naturligvis blive anmeldt i dette tidsskrift til foråret. De universitetsansatte (AAU-) forskeres artikler, bøger og bogkapitler på dansk og andre sprog kan løbende ndes i databasen Videnbase Nordjylland (VBN: www.vbn.aau.dk ). De seks fastansatte forskere er produktive, så følg med! I 34 Dansk Musikterapi 2008, 5(2) Forskningsnyt denne spalte informeres kun om artikler, kapitler og bøger på dansk naturligvis også om tekster forfattet af andre end AAU-ansatte forskere (også når de er på engelsk). Nye ph.d.projekter Forskerskolen på AAU har af Forskningsrådet for Kommunikation og Kultur (FKK) fået bevilget to ph.d.stipendier. Ilan San tiltrådte 1. januar. Nu har den anden stipendiat startet sit 3-årige forløb: Søren Hald: Eekten af musikterapi på relationelle og interaktionelle kompetencer hos mennesker med erhvervet hjerneskade. Man kan læse nærmere projekterne på forskerskolens hjemmeside www.musikterapi.aau.dk/Engelsk%20forskerskole/Index.htm Nye forsknings- og dokumentationsprojekter En del projekter inden for psykiatrien er undervejs mere om dette i næste Forskningsnyt. På www.vbn.aau.dk kan man løbende følge med i AAU-forskernes projekter. Forskningen på Musikterapiklinikken bliver dokumenteret i en udgivelse i anledning af klinikkens 15 års jubilæum i oktober. Evt. relevante udgivelser fra udlandet Gro Trondalen & Even Ruud (red.) (2008): Perspektiver på musikk og helse. 30 år med norsk musikkterapi. Skriftserie fra Senter for musikk og helse. Den store (over 550 sider) antologi er udgivet i anledning af den norske musikterapiuddannelses 30 års jubilæum og den samtidige åbning af det nye Senter for musikk og helse ved Musikkhøgskolen i Oslo. Bogen rummer 35 artikler plus en række interviews med norske musikterapi-pionérer. Den er opdelt i 4 dele: (1) Musikkterapi som fag, (2) Musikkterapi som profesjon, (3) Musikkterapi som praksisforskning, (4) Tilbake til røttene. En del af artiklerne er baseret på foredrag fra den Norske musikkterapikonference i 2007. Evt. relevante danske udgivelser inden for andre, beslægtede fagområder Dansk Musikterapi 2008, 5(2) 35 Lars Ole Bonde Lotte Rienecker, Peter Stray Jørgensen og Morten Gandil (2008) Skriv en artikel Forlaget Samfundslitteratur, 171 sider, 169 kr. Andet Claus Bangs store dokumentationsprojekt En verden i lyd og musik er nu færdiggjort i sin endelige version på internettet i såvel en dansk som en engelsk udgave. Se www.clausbang.com Nyt elektronisk nummer tidsskrift indeholder musikterapiens bl.a. gratis: en udfordringer Music spændende i det 21. and artikel arts af in action Even Ruud århundrede. Se nærmere 1. om på http://musicandartsinaction.net/index.php/maia Jeg kan ved samme lejlighed nævne et andet dansk, tværfagligt elektronisk tidsskrift, som også kan have interesse for musikterapeuter: Journal of music and meaning se www.musicandmeaning.net Kandidatdag pa musikterapi 5. september 2008. 36 Dansk Musikterapi 2008, 5(2) Forskningsnyt 5 af årets kandidater i musikterapi fotograferet efter receptionen, som afslut- Nynne Collins, Dorte SallingPoulsen, Alette Thiele, Anette Dalmo Moltubak, Maria M. Schmidt. tede en vellykket kandidatdag. Fra venstre: Kontakt vedr. denne rubrik: [email protected] , se i øvrigt www.musikterapi.aau.dk EKSTRA Tyskland har i mange år haft tre forskellige musikterapiforbund: Deutsche Gesellschaft für Musiktherapie (DGMT), Berufsverband der Musiktherapeutinnen und Musiktherapeuten (BVM) og Verein zur Förderung der NordoRobbins Musiktherapie (NoRo). Fra 1. juli 2008 forenes de i ét tysk forbund: Deutsche Musiktherapeutische Gesellschaft (MtG). Den første styrelse består af Beatrix Evers-Grewe (Hildesheim, 1. forkvinde), Ilse Wolfram (BreLuts Neugebauer (Witten, kasserer). Kilde: Musikt- men, 2. forkvinde) og herapeutische Umschau 29(2): 189-90. Dansk Musikterapi 2008, 5(2) 37 Boganmeldelse { Receptive Methods in Music Therapy Anmeldt af Julie Exner kandidat i musikterapi 1999, Aalborg Universitet. Klinisk arbejde i Tyskland og Danmark. Siden 2004 i egen psykoterapi- og musikterapipraksis i Nykøbing Mors, BMGIM studerende III. Modul. Kontakt: [email protected] Receptive Methods in Music Therapy Technics and Clinical Applications for Music Therapy Clinicians, Educators and Students. Denise Grocke og Tony Wigram, 2007. London: Jessica Kingsley Publichers, 257 sider. Pris: $ 34,95. Thera- de og god dybde. Bogens mange eksemp- py er den fjerde bog i rækken af bøger Receptive Methods in Music ler og vignetter gør den særdeles læseven- skrevet direkte til musikterapeuter i prak- lig. Forfatterne udtrykker selv, at formålet sis, musikterapistuderende og undervisere. med bogen er, at `udfylde et hul i den eksi- I 2004 udgav Tony Wigram bogen `Impro- sterende litteratur', så både musikterapeut- visation' i 2005 udgav han sammen med Fe- er i det kliniske arbejde, den studerende og licity Baker bogen `Songwriting' og i 2007 underviseren kan udvikle og videreudvikle udgav han, sammen med Thomas Wosch færdigheder i receptiv musikterapi. `Mikroanalysis in Music Therapy' Alle tre bøger er anmeldt i Tidsskriftet Dansk Mu- Der er i hele bogen fokus på alle tre hovedaktører i receptiv musikterapi: sikterapi. Denne fjerde bog er et gedigent værk, der ligesom de tre forudgående bø- • ger, bør stå på hylden hos musikterapeuten. Selve musikken, dvs. det komplekse valg af musik Som det fremgår af titlen, handler den om alle veldokumenterede og velafprøvede former for `receptiv musikterapi'. Jeg tror jeg • det-selv og kom-i-gang bog med stor bred- 38 Dansk Musikterapi 2008, 5(2) mangefacetterede rolle før, under og efter lytning kan love, at den for manges vedkommende ikke når at samle støv. Det er en rigtig gør- Terapeutens • Modtageren, dvs. målgruppen og den enkelte patient i lytteprocessen Boganmeldelse { Receptive Methods in Music Therapy Bogens opbygning jo på ingen måde mindre end ved aktiv mu- Bogen er bygget op som en gennemgang af de forskellige former for receptiv musikterapi, underbygget med teknikbeskrivelser og klare skridt-for-skridt procedurer. Bogens fokus er en gennemgang og nøjagtig beskrivelse af de mest kendte metoder indenfor receptiv musikterapi, sådan som vi kan nde dem i musikterapipraksis rundt omkring i hele verden; lytning og afslapning, musik og visualisering, vibroacustic musikterapi og musiklytning brugt sammen med andre kunstterapiformer m.m. Cheryl Dileo har skrevet et fornemt forord til bogen. Hun fremhæver bl.a. bogens beskrivelse af de mange og nuancerede faktorer, som bidrager til de `successful therapeutic listening experiences'. Introduktionen nerelle indeholder musikterapeutiske sikterapi. I kapitlets tre dele diskuteres først hvad der eksplicit og implicit psykologisk er på spil, samt hvilke værdier og holdninger vi tager med ind i terapirummet. Dernæst behandles de verbale teknikker, der skal være særdeles veludviklede hos terapeuten. Sidst men ikke mindst, diskuteres den empatiske improvisation, når terapeuten hverken har den musikalske eller verbale respons at forholde sig til. Et ganske specielt musikterapeutisk fokusområde, som vi specielt møder i arbejdet med svært handicappede og senhjerneskadede patienter. Små øvelser, undervejs i kapitlet, tvinger hele tiden læseren til at forholde os helt konkret til det læste, hvilket gør det brandgodt og pædagogisk eektivt. I Kapitel 2 kigges der på selve valget nogle ge- af musik med generelle overvejelser omkring metateoretiske anvendelse af musik i terapi. Mange vigtige overvejelser og diskussioner over denitio- metaperspektiver bliver berørt. En detalje- ner af receptiv musikterapi. Herefter bliver ret gennemgang og diskussion af genrer, an- al læsning `yttet ind på gulvet i musikte- vendelsesmuligheder og kontraindikationer rapirummet'. Man føler under læsningen, at ved valg af musik klæder læseren godt på man bliver taget lidt i skole igen og det er til de metoder som beskrives i kapitel 3 og faktisk rigtig godt at være tvunget til helt 4. konkret at skulle være mentalt tilstede i te- Bogen får fra kapitel 3 karakter af et op- rapirummet og både tænke højt og agere slagsværk med detaljerede metodiske gen- med undervejs. nemgange med mange vignetter, som smukt Kapitel 1 har fokus på terapeutens to illustrerer de forskellige metoder og teknik- hovedroller; dels som aktør i forhold til mu- ker. Kapitel 3 og 4 er en faglig bred behand- sikken, valg af musik og rollen som medlyt- ling af receptiv musikterapi til afslapning og ter og dels rollen i verbaliseringen under he- dens helende og beroligende indvirkning på le processen. Hvordan taler vi med patien- børn og unge og samt på voksne og ældre. ten, om det der sker og hvordan fremelsker Alle tænkelige målgrupper beskrives. vi den gode verbalisering af det oplevede un- I Kapitel 5 gennemgås det store område der og efter lytningen. Der ruskes op i læ- musik og visualisering/billeddannelse. Der seren, og terapeutens bevidste og ubevidste er gode detaljer omkring visualisering, som valg bliver vinklet bl.a. gennem helt enkle en helt afgørende medaktør og væsentlig te- spørgsmål til hvordan og hvorfor, vi vælger rapeutisk redskab til at fremme musiklyt- at intervenere, som vi gør. Blot fordi mu- ning og musikkens indvirkning og transfor- sikken ofte leveres via en CD er kravene til mative kraft på det enkelte individ, samt musikterapeuten ved receptiv musikterapi musikterapeutens evne til at anvende adæ- Dansk Musikterapi 2008, 5(2) 39 Julie Exner kvate visualiseringsteknikker. Der er lige- bagte praktikere, hvor der netop i den svære ledes en god gennemgang af de forskellige og vigtige oplæring i den kliniske udøvelse mere eller mindre direktive teknikker. Be- af musikterapi, skal opmuntres til professio- skrivelser af BMGIM (Guided Imagery and nelt nærvær og mod hos terapeuten bl.a. Music) berøres ikke dybdegående, men der gennem rigelig med god og kritisk supervi- henvises til den omfattende litteratur til om sion fra erfarne musikterapeuter. Bogen har netop denne metode. på en måde en superviderende funktion, Kapitel 6 beskriver `Song Lyric Discus- som jeg gerne vil fremhæve som noget me- sion, Reminiscence and Life Review'. Ka- get vellykket med netop denne bog. Forfat- pitel 7 beskriver `Perceptual Listening and terne har valgt at tage direkte fat på det, Musical Appreciation'. Der gives værdifulde der er afgørende for, om receptiv musikte- guidlines og forslag til denne måde at ar- rapi fungerer eller ej; alle de mange faglige, bejde på med forskellige målgrupper. Kapi- metodiske og praktiske overvejelser og psy- tel 8 beskriver metoder der inddrager andre kologiske detaljer, der er i forhold til terape- medier som fx tegning og skrivning. Kapi- ut, musik og klient skal virke sammen for at tel 9 behandler det store tema `Vibroacu- terapien udformer og udvikler sig optimalt. tic Therapy'. Forfatterne får det hele med, Et kæmpeansvar for terapeuten og helt be- også praktiske detaljer omkring den fysiske stemt en bog af denne tykkelse værdig at indvirkning på patienten, som er afgørende blive klogere på! for, om denne terapiform virker. I Kapitel 10 berøres musik og bevægelse. Dette em- I ere af kapitlerne sættes læseren stæ- ne kræver nok en hel bog for sig selv, men digt og vedholdende på skolebænken og læ- det er godt at det kommer med, og der er seren bringes under læsningen mentalt til- masser af inspiration at hente. stede i terapirummet. Man bliver så at sige tvunget til ikke kun at forholde sig receptivt Coda til bogen, men respondere aktivt undervejs. Der er en god linje i bogen og bogen er di- Altså: læs bogen og lær for første gang, eller daktisk i sin opbygning. Det skinner tyde- lær på ny uanset om du er `ny' eller `gam- ligt igennem, at begge forfattere har brugt mel'. Det er en rigtig vellykket arbejdsbog meget af deres tid med studerende og ny- og fagbog med vellykket bredde og dybde. 40 Dansk Musikterapi 2008, 5(2) MTL-klummen: faglighed og etik Hanne Mette Ochsner Ridder Formand for MTL, ph.d., lektor i musikterapi og gerontologi. Kontakt: [email protected] MTL Musikterapeuternes Landsklub Her formidles både forskningsnyt, hvad der er en faglig organisering af pt. 114 musik- rører sig i musikterapilokalet, hvordan mu- terapeuter som har en BA, MA eller ph.d. i sik anvendes i undervisning, til stimulering musikterapi. Udover at MTL, som hører til i af børns udvikling, anvendes af plejeper- Dansk Magisterforening, er talerør for en lil- sonale, i medicinsk behandling og meget le eksklusiv faggruppe og giver mulighed for mere. at medlemmerne kan `løfte' i ok, vil jeg her understrege to signaler som jeg mener, det er vigtigt for MTL at sende. Nemlig formidling af en åben faglighed og en formulering af etiske principper. Vi har i MTL kunnet videreformidle en del henvendelser om foredrag og kurser. Denne form for formidling er ligeledes en effektiv måde at nå ud til andre faggrupper og synliggøre anvendelse af musik og musikterapeutisk behandling. Kurser og under- Aben faglighed visning ligger i tråd med den form for for- For det første bør MTL signalere en åben faglighed. At organisere sig i et foreningsfællesskab skal ikke forstås som en lukket og ekskluderende faglig afgrænsning. Organiseringen skal derimod forstås som dannelse af et ståsted for medlemmerne, hvor de kan denere deres faglige identitet, for der ud fra at kunne indgå i samarbejde med andre midling og samarbejde med personale som Astrid Faaborg beskriver i en artikel i dette nummer af Dansk Musikterapi. På MTLs landsmøde i september 2008, er det overordnede tema formidling. Forhåbentlig munder landsmødet ud i en række ideer, forslag og handleplaner der vedrører formidling af en åben faglighed. faggrupper. Her bliver synlighed, formidling og netværk vigtige faktorer. Synligheden sker bl.a. gennem Etiske principper (se: For det andet er det et kernepunkt i MTL at formid- signalere kvalitet i det kliniske arbejde. Kva- ler information eksternt til musikterapik- litet er mange ting, men sikres i udførelsen lienter, pårørende og samarbejdsparter og af musikterapi ved høj faglighed, dvs. kend- internt til faggruppen. På samme måde skab til musikterapiteorier, kliniske meto- sker synligheden, den faglige formidling og der og teknikker, og deres eekt. Den hø- åbningen mod vigtige samarbejdspartnere je faglighed skulle en universitetsuddannel- gennem tidsskriftet, du lige nu sidder med se i musikterapi gerne være garant for. Det i hånden: Dansk Musikterapi. Tidsskriftets tværfaglige samarbejde og videreuddannel- redaktion har lagt en åben linje og bringer se på aftagerinstitutionerne, hvor musikte- stof, der belyser anvendelsen af musik og rapeuterne ansættes, sikrer desuden at fag- behandling fra mange forskellige vinkler og ligheden opretholdes og udvikles. Kvalitet i til gensidig inspiration faggrupper imellem. det musikterapeutiske arbejde er dog ikke MTLs ny-redigerede www.musikterapi.org ) hjemmeside som både Dansk Musikterapi 2008, 5(2) 41 Hanne Mette Ochsner Ridder mindst, at de klienter, der er i terapi, sikres en forbedrer den enkelte klients livsvilkår den bedste mulige behandling. og livskvalitet, og ikke det modsatte. Eti- Der kan ikke formuleres entydige stan- ske principper formulerer ikke sort på hvidt dardmodeller for hvad den bedst mulige be- hvordan en terapeut skal handle, men an- handling er. Hvilke metoder, der er egnede, giver de overordnede pejlemærker som er og hvordan terapeuten indgår i interaktio- med til at sikre, at terapeuten kan foretage nen med klienten i terapi, er ikke noget, der de bedst mulige skøn. I MTL er de etiske kan dikteres `udefra' eller `ovenfra'. Her må principper, som vi i fællesskab er blevet e- musikterapeuten med udgangspunkt i sin nige om, og som hvert medlem har forplig- viden bruge sit skøn. At skønne er en pro- tet sig til at overholde, med til at sikre at ces hvor fagpersonen må veje for og imod. det arbejde, der udføres, er baseret på de Det er en subjektiv proces, hvor fornemmel- bedst mulige skøn. Samtidig er principper- ser, oplevelser, observationer, tanker, følel- ne et vigtigt signal til klienter, pårørende og ser, holdninger og ønsker bliver vurderet og samarbejdsparter om at der stilles overord- ekspliciteret. Det er noget andet, end når vi nede kvalitetsmæssige krav til udførelsen af taler om bevis og evidens og kan følge klare musikterapi. retningslinjer for behandling. Når skønnet, og herunder også intuitionen, er væsentlig Coda i det kliniske arbejde, slår de klare regler Folk, der kender til den norske professor ikke til. Man kunne også sige at der ikke Kari Martinsen, vil kunne ane min inspira- ndes drejebøger eller protokoller som for- tionskilde til indfaldsvinklen på etik. Jeg tæller skridt for skridt hvad der skal ske i kan varmt anbefale hendes bog Samtalen, musikterapien. skønnet og evidensen fra 2006. Her ud over Når efter kan jeg anbefale en tur rundt på hjem- klientens individuelle behov og baseres på mesiden www.musikterapi.org , som ikke ba- kreative processer må vi på en anden må- re er et informativt site, men snarere er en de end ved hjælp af regler sikre at det webportal med indgang til righoldig infor- musikterapeutiske arbejde er i orden. Denne mation om musikterapi (lige fra links ud i måde er i fællesskab at formulere en række den store verden, til MTLs vedtægter og eti- etiske principper der sikrer at musikterapi- ske principper). 42 behandlingen tilrettelægges Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
© Copyright 2024