1. No category

Ansvarshavende redaktion:
Ulla Holck, Hilde Skrudland, Charlotte Dammeyer Fønsbo, Ulla Setterberg,
Astrid Faaborg Jacobsen & Trine Hestbæk
Copyright:
2008, tilhører den enkelte forfatter
Udgivet af:
MusikTerapeuternes Landsklub (MTL) www.musikterapi.org i samarbejde med Institut
for kommunikation, Aalborg Universitet.
ISSN 1603-8800
Forside, logo og illustration: Graker og kunstner Kurt Dupont, Odense
Lay out og opsætning af tekst: Christoph Ridder, Lystrup
Tryk: J. Tengstedt oset og digitaltryk, Aalborg
Tidsskriftet Dansk Musikterapi udkommer:
1. maj og 1. november (for bidrag, se deadlines bagest i bladet)
Pris:
Abonnement: 150 kr. årligt
Løssalg: 85 kr. pr. nummer
Annoncering:
Tidsskriftet Dansk Musikterapi modtager gerne annoncer.
En helsides annonce (svarer til A5) koster: 1000 kr.
En halvsides annonce koster 500 kr. En halv side er minimum.
Redaktionen forbeholder sig ret til at vurdere annoncens
relevans i forhold til tidsskriftets abonnenter.
Henvendelse: [email protected]
Distribution:
Tidsskriftet Dansk Musikterapi
v. Hilde Skrudland
Würglersvej 5
8870 Langå
Mail: [email protected]
Bidrag:
Dansk Musikterapi modtager gerne artikler om forskning, praksis, rejsebeskrivelser, boganmeldelser, debatoplæg og andet med relevans for musikterapeutisk arbejde. Redaktionen afgør relevansen i forhold til det enkelte nummer af tidsskriftet, men forfatteren
kontaktes, hvis indlægget ikke trykkes i førstkommende nummer. Endvidere forbeholder
redaktionen sig ret til mindre ændringer, mens forslag til større ændringer skal godkendes
af forfatteren.
Det er forfatterens eget ansvar, at etiske hensyn til anonymisering af eventuelt fortroligt
materiale er overholdt.
Bidrag skrives i Word, pkt. 12 uden tabuleringer.
Alle citater afsluttes med henvisning til reference, som skal være at nde i den litteraturliste som følger bidraget. Litteraturlister skal sættes op efter Dansk Musikterapis standard
(se Dansk Musikterapi nr. 4(1)).
Billedmateriale, tabeller, grafer eller lign. i bidrag skal have et nummer, eks. g. 1 og
en kort informerende tekst, da det ikke er muligt at garantere at positionen bliver præcis
som angivet i det oprindelige bidrag.
Indeholder bidraget vignetter, er det er en god ide at give overskrifter til disse.
Artikler:
skal forsynes med en kort præsentation af forfatterens uddannelsesmæssige, ansættelsesmæssige baggrund og tidligere erfarings- og interesseområder samt en evt. kontaktadresse/mail. Denne samlede præsentation skrives på en side for sig selv og må fylde maks. 50
ord. Derudover skrives et dansk abstract på ca. 100 ord, som en appetitvækker i form
af enten et vigtig uddrag fra artiklen eller en kort beskrivelse af artiklens essens.
Andre bidrag:
forsynes med en forfatterpræsentation indeholdende navn, uddannelse og ansættelsessted.
Bidrag sendes til [email protected] som vedhæftede ler
Deadlines:
Bidrag modtages løbende, deadline er 1. marts for forårsnummeret og 1. september for
efterårsnummeret.
Indholdsfortegnelse
Forord
2
Redaktionen
Musikterapeutisk vejledning i tvrfagligt samarbejde
3
Astrid Faaborg Jacobsen
Voice Forum: \Stemmen som et primrt instrument i musikterapi"
8
Sanne Storm
OTTO
13
Anders Brønserud
Den sunde fllessang
14
Kira Vibe Jespersen
Fllessang med ldre
18
Kaspar P. Pedersen og Ulla Ladegaard Jacobsen
6. Nordiske Musikterapi Konference 2009
21
Karin Schou
Forskning, der ikke blev til noget
23
Lars Ole Bonde
Foreningen Musik Fr Ni
29
Ulla Holck
Min arbejdsdag
32
Tina Grøn Mejsner
Senter for musikk og helse { et nyt norsk forskningsinitiativ
34
Lars Ole Bonde
Forskningsnyt
35
Lars Ole Bonde
Boganmeldelse { Receptive Methods in Music Therapy
39
Julie Exner
MTL-klummen: faglighed og etik
Hanne Mette Ochsner Ridder
42
Forord
Kre lser!
af
den selve forskningen, består af hårdt ben-
Tidsskriftet Dansk Musikterapi i hånden.
Du
sidder
med
efterårsnummeret
arbejde bl.a. med at skae midler. Det er
Den opmærksomme læser vil bemærke vo-
derfor glædeligt at Lars Ole Bonde et an-
res nye navn. Navnet skal tydeliggøre at det
det sted i bladet kan fortælle om Senter
tidsskrift, der står på hylderne på arbejds-
for Musikk og Helse, i Oslo, hvor han net-
pladser, biblioteker, uddannelsessteder og
op er tiltrådt som professor. Tillykke, Lars
private hjem ikke bare er en informations-
Ole! Vi glæder os til at høre mere om det-
udgivelse om musikterapi i Danmark, men
te spændende område. Desværre har mæng-
et tidsskrift af høj kvalitet. Redaktionen vil
den af arbejde og arbejdspladser medført, at
samtidig gøre opmærksom på, at det er mu-
Lars Ole har valgt at stoppe som formidler
ligt at få artikler peer-rewied. En anden
af forskningsnyt. Redaktionen vil gerne ret-
nyhed er, at Tidsskriftet Dansk Musikte-
te en stor tak for grundigt og informativt
rapi i fremtiden udgives i samarbejde med
arbejde gennem årene!
Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, som desuden medudgivelsen støtter tidsskriftet økonomisk. Dette har stor
betydning for Tidsskriftets fremtid og vi i
redaktionen er meget glade for det nye samarbejde.
Redaktionen har modtaget ere uopfordrede indlæg til dette nummer. Det giver
indholdet en bredde, som vi håber vil glæde
læserne. Bliv endelig ved!
Astrid Faaborg Jacobsen sætter i en artikel fokus på musikterapeutisk vejledning.
I sit arbejde vejleder hun tværfaglige teams
i ældreplejen. Hun formidler sin viden og
erfaring fra musikterapi med demensramte med henblik på, at teamet kan arbejde
videre med metoder fra musikterapien. En
artikel vi håber vil interessere Tidsskriftets
tværfaglige læsergruppe. Lars Ole Bonde
har skrevet en artikel om forskningens og
forskerens hverdag. En hverdag som, foru-
2
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
Det er formentligt kendt af alle, at 2008
er Sangens år. I dette nummer skriver
studerende fra Musikterapiuddannelsen om
den sunde fællessang, og om et projekt på
et plejecenter, hvor musik blev indspillet på
CD for at støtte de ældres fællessang. Sanne Storm bidrager med en beskrivelse af
Voiceforum på sommerens verdenskonference i Argentina, re musikterapeuters fokus på stemmearbejde i musikterapi. Foreningen Musik før Ni har på nogle områder
fælles interesser med musikterapeuter der
arbejder med børn. Vi bringer et interview
med foreningens formand, Ingrid Oberborbeck.
Derudover er der Min arbejdsdag, anmeldelse, information om Nordisk Konference i Aalborg næste år, MTL-klummen,
og ikke at forglemme: OTTO.
God læselyst!
Musikterapeutisk vejledning i
tvrfagligt samarbejde
{ et eksempel fra demensomradet
Astrid Faaborg Jacobsen Cand. mag. i musikterapi, ansat i Vejle Kommune. Kontakt:
[email protected]
I Senior Service, Vejle Kommune har
forskellige handlemønstre, der opleves som
tilbuddet om musikterapi eksisteret siden
uhensigtsmæssige for beboerens livskvalitet
2004. En del af den musikterapeutiske ind-
(se eks. Vink, 2000).
sats er at sikre en detaljeret tværfaglig for-
Agiteret adfærd kan udløses af forskel-
midling. Jeg vil i denne artikel beskrive, h-
lige faktorer. Ridder (2007) beskriver bl.a.
vorledes musikterapeutisk vejledning og de-
agitationen som en stress-reaktion, som ska-
le af den kliniske indsats kan formidles som
bes pga. en hyperfølsomhed over for stimuli.
værktøj, andre medarbejdere kan bruge i
Mange andre faktorer kan være udløsende
deres hverdag. Dels i forhold til udfordrin-
faktorer, f.eks. angst, frustration, oplevel-
ger af generel karakter, men mest i for-
ser af kedsomhed og ensomhed samt beboe-
hold til videreførelse af de erfaringer, som
rens oplevelses af kvaliteten af den samlede
er blevet genereret og som har understøttet
omsorgsgivende indsats kan være udløsende
en forandringsproces og givet positiv eekt
faktor (Cohen-Manseld, 2001).
i musikterapeutiske sessioner med henviste
beboere.
Professor
og
demensforsker
Tom
Kitwood (2006) beskriver den udtrykte ad-
Når en beboer henvises til musikterapi
færd som værende et sekundært symptom
bliver vedkommende skrevet på venteliste,
på en given demenssygdom. Som følge af
men ofte er henvendelserne af akut karakter,
demenssygdommens udvikling kan indivi-
og jeg har derfor udviklet en arbejdsgang
det have vanskeligt ved at udtrykke ønsker
hvor personalet, som arbejder med den hen-
og behov verbalt eller med anden direk-
viste beboer, tilbydes undervisning. Denne
te kommunikation. Når dette ikke lader
undervisning har enten fokus på forskellige
sig gøre, og når vedkommende oplever om-
måder at anvende musik på eller fokus på
givelserne som mere eller mindre kaotiske
faglig sparring, hvor dialogen tager afsæt i
og når vedkommende ikke oplever at blive
de konkrete udfordringer som medarbejder-
forstået, er der ikke andre muligheder end
ne møder i deres kontakt med beboeren.
at udtrykke sine behov via udageren samt
reaktion.
Agiteret adfrd
Henvisningskriterierne
til
musikterapi
er
En beboer henvises til musikterapi
meget specikke. Målgruppen er beboere
Musikterapi har overordnet betragtet, det
på kommunens plejecentre, som har en de-
formål at anerkende og undersøge beboe-
mensdiagnose og som udviser agiteret ad-
rens måde at kommunikere på, således at
færd. Dette er en overordnet betegnelse for
mødet og musikken kan tydeliggøre res-
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
3
Astrid Faaborg Jacobsen
sourcer. Disse ressourcer kan udvikles og
b) beboeren kan være søgende i sin ad-
muligvis forandre forståelsen af og vores
færd og/eller reagerer uhensigtsmæssigt
interaktion med den pågældende beboer.
på visse former for kontakt, fordi han
I det kliniske arbejde oplever jeg at den
eller hun ikke længere forstår eller kan
agiterede adfærd kan forklares ud fra to for-
tolke omgivelsernes stimuli. Reaktionen
skellige afsæt:
kan anskues som en måde at passe på sig
selv. Et musikterapeutisk forløb startes
a) beboeren reagerer på at leve med en
sygdom, som på mange måder ændrer
deres liv totalt ikke mindst når indytning på plejecenter er nødvendigt.
Beboeren er i krise, sorg eller oplever
op med henblik på at arbejde med regulering af arousal (Ridder 2005) så beboeren f. eks. bedre kan indgå i efterfølgende personlig pleje eller nder ro med
at blive på afdelingen.
afmagt, og udtrykker sig i form af fy-
I nogle forløb er såvel a) som b) grundlag
sisk eller verbal udageren. Et musikte-
for den egentlige henvisning til musiktera-
rapeutisk forløb med en psykodynamisk,
pi. De forløb der kan karakteriseres som b)
klient-centreret og primært non-verbal
har altid det sigte at generere og overdrage
tilgang startes. Disse forløb er ofte ret
konkret musikalske viden til f. eks. fysiote-
langvarige og har fokus på at rumme,
rapeut eller social og sundhedshjælper eller
spejle og støtte beboeren.
-assistent.
Tværfaglig sparring
Søren er meget urolig, ambulerer (red.: omkring vandrende) og henvises til
musikterapi. Der er dog venteliste og personalet tilbydes derfor faglig sparring.
Det viser sig, at adfærden eller symptomerne er sværest at rumme i situationer,
hvor personalet skal udføre opgaver i enhedens køkken. Søren vil gerne være
helt tæt på personalet, men af sikkerhedsmæssige grunde kan det ikke lade sig
gøre. Personalet beslutter sig til at de vil prøve at arbejde med denne situation
for at starte et sted. De ønsker at rumme og formidle nærvær til Søren,
samtidig med at de udfører deres arbejde i køkkenet, og det giver mening for
dem at redskabet hertil kan være at synge/nynne. Dette ønsker de at afprøve
og vi aftaler at lave et opfølgningsmøde knap 2 måneder senere.
På det næste møde beskriver personalet at interventionen nogle gange lykkes.
I en fælles næranalyse af de situationer hvor det lykkes, og de hvor det ikke
lykkes, når personalet frem til at det kan være af afgørende betydning om den
musikalske kontakt er etableret før det egentlige arbejde i køkkenet går i gang:
En medarbejder sidder sammen med en gruppe beboere. Hun kigger på sit
ur; det er snart tid til at forberede aftensmåltidet. Hun ved at det er vigtigt, at Søren har tæt personalekontakt og for at kunne udføre sin opgave må
medarbejderen sikre sig en kontakt, som kan opretholdes også når hun skal i
4
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
Musikterapeutisk vejledning i tvrfagligt samarbejde
køkkenet. Hun begynder derfor at synge sammen med beboerne. Efter to sange
rejser hun sig, men fortsætter med at synge. Søren rejser sig også, men guides
non-verbalt, med sang til at sidde på en stol i køkkenet.
Her bliver han siddende mens medarbejderen laver mad, synger og er synlig
og nærværende fysisk, men ikke mindst mentalt.
Overdragelse af viden genereret i et
forlb
Vidensdeling kan være af generel karakter,
eller være reeksioner som opstår alene ud
fra de nære omsorgsgiveres egne verbale beskrivelser.
være en overvindelse for nogle og det kræver lysten til at sætte sig selv i spil. Men
mange tilbagemeldinger handler om, at når
en medarbejder er blevet vant til at bruge en non-verbal kommunikationsform, så
bruges musikken som en mere direkte vej
i kontakten med beboeren. Medarbejderen
I den tværfaglige dialog synes det over-
oplever at kunne bruge musikken til at spej-
ordentlig vigtigt at fjerne fokus fra det præ-
le emotioner og fysisk handling og ofte også
stationsorienterede og rigtige. Det er vig-
at kunne rumme de udtryk og handlinger
tigt, at medarbejderne bliver nysgerrige og
som beboeren kommunikerer.
får lyst til at afprøve nogle af de ideer som
Når personalet beskriver eekten af mu-
opstår ikke mindst deres egne Ofte hand-
sikterapien, vurderer de den som givende
ler den tværfaglige dialog mere om betyd-
for beboerens livskvalitet, i særdeleshed for-
ningen af at være nærværende i anvendel-
di hyppigheden af situationer med magtan-
sen af musik, end om den egentlige musikal-
vendelse falder. Derfor virker det også logisk
ske udførelse. Personalet trænes i at foku-
at medarbejdere, der overtager ved afslut-
sere på de ressourcer, beboeren har, og i at
ning af et egentlig terapeutisk forløb, hvor
anvende en kommunikationsform som ikke
eekten har været tydelig, oftest er meget
stiller store forventninger og krav til bebo-
motiverede for at tilegne sig den viden, som
eren. At anvende musik som et redskab kan
det kræver, og tør bruge redskaberne.
Musikalske færdigheder
Fru Olsen har mistet mange sproglige færdigheder. Hun er stærkt dement men
lider også af gigt, som indimellem er meget smertefuld for hende. Hendes angst
og frustration samt aftagende evner til at sætte ord på hvordan hun har det,
har udløst en adfærd hvor hun kommunikerer ved at skrige. Denne adfærd er
efterhånden blevet til et mønster.
Tidligere har fru Olsen været aktiv musiker, og det synes oplagt at tilbyde
musikterapi (jf. a) og b)), både for at styrke de positive relationer og for at
tilbyde et samvær med fokus på ikke-krævende og non-verbal kommunikation.
Efter ca. 3 måneders arbejde begynder Fru Olsen at bidrage aktivt, ved selv
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
5
Astrid Faaborg Jacobsen
at spille på klaver i sessionerne. Hun formår at spille enkelt toner og korte
kromatiske løb og den musikalske rolle for musikterapeuten, centreres om at
spille helt enkle ostinatlignende rammer, som skaber fylde, struktur samt
nogen grad af tonalitet.
Personalet oplever at Fru Olsen i løbet af de følgende måneder begynder at
ændre sin kommunikation generelt. Hun holder op med at skrige og søger den
konstruktive dialog og viser interesse for det sociale fællesskab på plejecentret.
Det opleves generelt som om fru Olsen i højere grad føler sig mødt, forstået
og er tryg. Hun oplever at kunne bidrage og at hendes ressourcer er vigtige og
bliver respekteret.
I samarbejde med plejepersonalet vurderer jeg, at det daglige omsorgspersonale
vil kunne tilegne sig tilstrækkelig musikalsk viden og snilde til at overtage den
musikalske kontakt. Måske vil dette ligefrem styrke personalets relation med
fru Olsen. To medarbejdere deltager i sessionerne, og undervises i den enkle
improvisatoriske teknik. Dette foregår over nogle uger, hvorefter personalet
står på egne ben og tilbyder musikalsk samvær med Fru Olsen, når lejligheden
byder sig fra dag til dag.
Det daglige samarbejde
af Teamkoordinator, Lis Krusborg. Social- og sundhedsassistent. Ansat på plejecenter Kastaniehaven i Give.
Lidt god musik gør alle mennesker glade. . . Det gør det her hos os, blandt
beboere og personale på demensenheden, og det er vores erfaring at musik er
et godt arbejdsredskab.
Og samarbejdet med og kurser hos kommunens musikterapeut (red. Astrid F.
Jacobsen) har sat ekstra fokus på hvordan musik kan bruges i dagligdagen.
Blandt andet at radioen i dagligstuen ikke bør stå på hvilken som helst kanal,
og at det kan være godt, at der er personale til stede, hvis vi skal høre radio.
Vi har i afdelingen en dame med Alzheimers demens. Hun får hjælp til alt,
har intet sprog og forstår ikke hvad der sker omkring hende. Personlig pleje
har været svært at hjælpe hende med især nedre toilette fordi hun bliver
utryg når hun ikke forstår hvad der skal ske. Hun har derfor reageret ved at
spænde i alle led og muskler Musikterapi bliver tilbudt og gennemført én gang
om ugen, ca. en halv time, lige inden vi udfører den personlige pleje. Beboeren ligger i sengen og musikterapeuten spiller og synger, og bruger forskellige
instrumenter sammen med beboeren. Vi, der skal gennemføre plejen, slutter
os til beboeren og musikterapeuten og overtager kontakten med beboeren,
6
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
Musikterapeutisk vejledning i tvrfagligt samarbejde
ofte ved at fortsætte med at synge og nynne. Med den ro, glæde og sang der
summer i rummet, er det muligt at lave en bedre og roligere pleje end før.
Hos den samme beboer bruger vi nu også musik i forbindelse med hvil og søvn.
Vi har erfaret at beboeren lettere falder til ro og hviler sig/sover når hun har
mulighed for at lytte til klassisk musik. Musikken hjælper beboeren og indsatsen fra vores side har blot været at indhente noget livshistorie og så afprøve
forskellige CD'er inden vi fandt dem, som vi oplever beboeren responderer
positivt på.
Afrundende kommentar.
Da det egentlig formaliserede arbejde med
J. Demens på rette vej . Snedsted, Zalamanca,
at undervise andre personalegrupper be-
Kitwood, T (2006) En revurdering af demens
gyndte, oplevede jeg at få respons fra musik-
personen kommer i første række . Køben-
terapikollegaer som: Det duer ikke, for så
udvisker du din egen funktion. Jeg har dog
havn, Munksgaard
Manseld-Cohen, J (2001) Nonpharmacologic
aldrig oplevet af min funktion er overødig-
Interventions for Inappropriate Behaviors
gjort, og kan til gengæld i dag konstatere,
in Dementia . Am J Geriatric Psychiatry
at den høje grad af åbenhed, tværfaglige sparring og egentlige undervisning har været
9:4, s. 361-381, 2001
Melin, E. & Olesen, R. B (2006) Frontallap-
med til at tydeliggøre, hvad jeg kan tilbyde
demens en håndbog. Omsorgorganisatio-
som musikterapeut. Samtidig har det tyde-
nernes Samråd og Sygekassernes Helsefond
liggjort hvad f.eks. social- og sundhedsassi-
Ridder, H.M.O. (2007) En integrativ terapeu-
stenten kan tilbyde.
Under alle omstændigheder er det blevet
tisk anvendelse af sang med udgangspunkt
i
neuropsykologiske,
psykofysiologiske
og
så tydeligt, at tilbuddet om musikterapi er
psykodynamiske teorier. I: Psyke og Logos,
relevant og at det tænkes ind i helhedsind-
nr. 1, 2007, årgang 28 . København, Dansk
satsen, at ventelisten er vokset yderligere,
Psykologisk forlag
og jeg alene har ikke kunnet følge med. Det-
Ridder, H.M.O. (2005) Musik og Demens, mu-
te har medført at der, vha. opbakning fra
sikaktiviteter og musikterapi med demens-
rigtige mange af mine tværfaglige kollegaer,
pr. 1. august er ansat endnu en musikterapeut, Bente L. Knudsen i Vejle Kommune.
Litteratur
ramte . Århus, Klim
Vink, A et al. (2007) Music Therapy for peop-
le with dementia (review)
The Cochrane
Library, Wiley & Sons
Vink, A. (2000) The Problem of Agitation
Clark et. Al (1998) Use of music to decrease
in Elderly People and the Potential Bene-
aggressive behaviours in people with de-
t of Music Therapy. I: Aldridge, D. (Ed)
mentia Journal of Gerontological Nursing.
24, s. 10-17
Jacobsen, A. F (2006) Musikterapi. i Baggers,
( 2000) Music Therapy in Dementia Care
. s. 102-118, London, Jessica Kingsley Publishers
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
7
Voice Forum: \Stemmen
som et primrt instrument i
musikterapi"
Sanne Storm
Cand. mag i musikterapi 2002, Ph.d. stud. ved Aalborg Universitet,
ansat ved Tórshavn Psykiatriske Hospital, Færøerne. Underviser sammen med Inge
Nygaard Pedersen i terapirettet krop- og stemmebrug ved Aalborg Universitet. Kontakt:
[email protected]
Voice Forum var et symposium på den
tolvte Verdenskonference i Musikterapi i
le fælles ideer og betragtninger vedrørende
stemmen.
Argentina 2008. Et arrangement som Sylka
Uhlig og jeg k idé til, da vi mødtes og deltog i hinandens workshops på Europakonferencen i 2007 i Holland. Formålet var at
samle de musikterapeuter på verdenskonferencen, der arbejder med den menneskelige
stemme som et redskab i musikterapi og fokuserer på stemmen som et primært instrument.
var
Den menneskelige stemme er i alle kulturer vores første, unikke og mest naturlige
instrument til primær udtryk og kommunikation. Over hele verdenen udtrykker mennesket sig primært gennem stemmen eller
sagt på en anden måde, vi er stemmen,
og vores stemmer er derfor et betydnings-
Tanken var at etablere et forum, hvor
det
Stemmen
muligt
at
mødes
med
stemme-
kollegaer, så vi kunne dele vores erfaringer
og samle den kliniske erfaring og forskning,
der foreligger omkring dette emne. Ligeledes var tanken at formidle vigtigheden af,
at vi forholder os mere reekterende til den
menneskelige stemme og sætter fokus på
denne som et primært instrument i musikterapi. Mere end 100 deltagere var til stede
ved dette Voice Forum og lyttede til re erfarne musikterapeuter i nævnte rækkefølge: Inge Nygaard Pedersen Danmark,
Sylka Uhlig Holland, undertegnede Sanne Storm Færøerne/Danmark og Kate Ri-
fuldt kontaktmiddel til os selv og vores omgivelser. Ved at fokusere vores opmærksomhed på karakteren og udtrykket af den menneskelige stemme, som et selvstændigt udtryk uden forbindelse med ordene, bliver
den menneskelige stemme et redskab til orientering og information om os selv og andre. Stemmen fortæller uden ord, hvem vi
er og hvordan vi har det. Primære lyde som
vi kender fra det nonverbale spædbarn, så
som udbrud af latter, gråd, skrig eller råb
er autentiske frie stemmelyde, hvor den kulturelle og personlige begrænsning opløses.
Fire foredrag { demonstrationer
chards Geller USA. Vi præsenterede alle
Sylka Uhlig MA, RMTH, HAN og tilknyt-
uddrag af vores metoder, og fandt til trods
tet Universitet i Nijmegen, Holland, hvor
for vores meget forskellige måder at arbej-
hun underviser i forskellige metoder i mu-
de på, at vi samtidig repræsenterede nog-
sikterapi, samt stemmeimprovisation.
8
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
Voice Forum: \Stemmen som et primrt instrument i musikterapi"
Sylka Uhlig tog udgangspunkt i uddrag
fra sin bog Authentic Voices Authentic
Singing .
vokere, vække, sørge, inspirere, konfrontere,
beskytte.
Kognitivt niveau symbolsk repræsenta-
Sylka Uhlig fokuserede i sit oplæg på
tion : At give mening med ord, melodi, og
lyden af stemmen og de informationer, der
billeddannelse. Med andre ord fokus på ind-
er knyttet til denne. Hun forklarede, hvor-
hold: Nynne, stavelser, navne, fraser, po-
dan vi alle ubevidst vurderer den stemme
esi, komposition. Stimulere koncentration
vi lytter til som enten behagelig eller ube-
og hukommelse ved at bygge bro mellem
hagelig. Dette sker før vi er bevidste om, at
den eksterne verden og klientens intra ver-
det er dét, vi gør og før vi lytter til orde-
den og vice versa. Inkorporere klientens
nes indhold. Sylka refererede til, at man fra
symboler til et symbolsprog.
neurologisk forskning ved, at vores første re-
Fysisk niveau kropslig afstemning :
aktion på lyd er af følelsesmæssig karakter,
Skabe kropscentrerede lyde, få stemmen til
og knyttet til den ældre del af hjernen. Se-
at vibrere forskellige steder i kroppen. Op-
nere involveres den kognitive del af hjernen,
leve stemmens resonans i kroppen, modu-
og vi er i stand til at opfatte ordene og ind-
lere afslapning og afspænding i kroppen, a-
holdet af det sagte. I bogen afdækker Sylka
nerkendelse af den neurologiske respons på
dette potentiale knyttet til den menneskeli-
stemmens lydfrekvenser.
ge stemme i det daglige og i musikterapien.
Sylka fortalte endvidere om, hvordan
Æstetisk niveau autentisk værdsættelse : Opdage skønhed
i enhver stemme-
stemmens potentiale ikke kun er begrænset
lyd og åbne sanserne og specielt øerne for
til at synge sange, men også inkluderer ly-
at modtage den menneskelige stemme. Ac-
de som at sukke, græde, skrige, le, nynne og
cept af tiltrækkende og frastødende lyde fra
jamre - alle mulige aektive lyde. I oplæg-
mennesket. Værdsætte oprindelige kulturel-
get lagde Sylka vægt på, at dét at synge i
le værdier i naturlige, autentiske lyde. Gen-
forskellige kulturelle traditioner, regnes for
kende et glimt af klientens indre verden i
en naturlig form for menneskeligt udtryk.
lyden af stemmen.
Gennem sit kliniske arbejde som musiktera-
Mit
(se præsentation øverst i artiklen)
peut og i arbejdet med forskellige øvelser i
indledende oplæg handlede om, hvordan jeg
sparring med blandt andet Kate Richards
bruger stemmen som et primært instrument
Geller, er en metode opstået. Sylka afslut-
med voksne og unge patienter i psykiatrien
tede sit oplæg med at kategorisere de tera-
samt hvordan en metode, psykodynamisk
peutiske anvendelsesmuligheder af stemme-
stemmeterapi , er vokset frem af mit kli-
interventioner på forskellige niveauer:
niske arbejde og efteruddannelse i stemme-
Aektivt udtryks niveau : Frigive primæ-
træning.
re lyde som: At sukke, pludre, le, græ-
Jeg redegjorde for, hvordan de øvelser
de, skrige, synge og stilheden. Informatio-
jeg anvender, har taget mere og mere fast
ner frigivet i stemmekvaliteten: Følelser som
form og nu kan karakteriseres som prototy-
vrede, tristhed, angst, nydelse, kærlighed,
piske øvelser, der også indgår i mit Ph.d.
chok, forlegenhed og jalousi.
-projekt. Ligeledes fortalte jeg kort, at jeg
Relationelt niveau af kontakt : Kommu-
på grund af min Ph.d. -forskning i øjeblik-
nikation med krop og stemme: At kalde,
ket fokuserer på en klientgruppe, der lider
fortælle, tale, synge, være stille, berolige, y-
af depression i lettere eller moderat grad.
de omsorg, omfavne, behage, stimulere, pro-
Igennem årerne har jeg oplevet, at krop- og
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
9
Sanne Storm
stemmearbejde har en god eekt på depres-
integreret. Næste skridt er at tillade den-
sion og angst, og kan stimulere og forbedre
ne kernetone at vokse i enhver betydning
tilstanden betydeligt. Mit forskningsprojekt
psykisk og fysisk, og at blive ved oplevel-
har til formål at forske i muligheden af at
sen og det sansede. Dette bevirker at denne
udvikle et stemme-assessmentredskab i mu-
integrerede fornemmelse kan tages med vi-
sikterapi, der fokuserer på stemmen som et
dere til næste tone, og på den måde brede
orienterende og informerende objekt i sig
sig i personens lydregister, der er platfor-
selv, der formidler klientens psykiske til-
men for den enkeltes mulige stemmeudtryk
stand. I mit oplæg satte jeg fokus på to
og for selvet.
prototypiske øvelser, glissando-bevægelsen
Efter deltagerne havde oplevet deres eg-
og at synge én enkelt tone og udførte va-
ne stemmerudtryk, forklarede jeg mere de-
riationer af disse med deltagerne, samtidig
taljeret om eekten af disse øvelser hos mine
med at der blev givet eksempler på deres
klienter. Øvelserne er i høj grad med til at
anvendelse i klinisk praksis.
give klienterne en centrering og oplevelse af
Glissandobevægelse . Arbejdet med glis-
bogstaveligt talt at stå ved sig selv. Formå-
sandobevægelse har mange forskellige vari-
let med at udføre øvelserne var at bevæge
ationer, fra at være helt små cirkelglidende
publikum ind i et mere personligt og privat
bevægelser til meget store cirklebevægelser,
stemmerum, hvor deltagerne på trods af
der starter med den dybeste mulige tone at
det store antal kunne lytte koncentreret til
synge, og ender med den højeste mulige to-
deres egne udtryk. Jeg redegjorde ligeledes
ne at synge og tilbage igen. Det at glide fra
for vigtigheden af, at musikterapeuten støt-
den ene tone til den næste er en meget vigtig
ter klienten til at nde sin kernetone, lade
del af øvelsen. Man arbejder her både med
stemmen lyde og dernæst støtte disse lyde
eksibilitet og omfanget af toner, der er til
og klange i styrke og intensitet i den kliniske
rådighed for den enkelte til at udtrykke sig
setting.
med gennem stemmen. Det er vigtigt at ø-
Inge Nygaard Pedersen,
Ph.d. og
velsen udføres uden, at der bruges unødven-
professor mso i musikterapi ved Aalborg
dig kraft når man udtrykker sig. Alle lyde er
Universitet samt leder af Musikterapiklink-
tilladte, det er først og fremmest selvets for-
ken, Center for behandling og forskning ved
nemmelse af et frit stemmeudtryk, der skal
Aalborg Psykiatriske Sygehus.
støttes og styrkes.
Inge Nygaard Pedersen arbejder mest
At synge én enkelt tone . Denne øvelse
med klienter indenfor den personlighedsfor-
starter med, at terapeuten støtter hver kli-
styrrede diagnosegruppe, her i blandt bor-
ent til at nde deres individuelle kerneto-
derline patienter, hvor det grundlæggende
ne og tillade denne tone at vibrere i krop-
behov ofte er at etablere et centrum i deres
pen og lyde ud i rummet. Denne øvelse er
væren. En meget konkret måde at støtte
knyttet meget til Selvet i den forståelse,
klienterne i dette, er at arbejde i gruppe
at deltagerne tillader Kerneselvet at vibrere
og producere lyd, ved at anvende stemmen
og lyde, derfor udtrykket kernetone. Med
som det terapeutiske redskab. Målet er at
kernetone referere jeg til Daniel Sterns te-
arbejde hen mod at kunne sige: Jeg er min
ori. Første skridt er at nde og støtte ker-
stemme, og andre (terapeuten) tillader mig
netonen i at vibrere og resonere i krop-
at lytte til min egen stemme, sådan at jeg
pen, samt blive bevidst om både krop- og
med ro i sindet kan lære at værdsætte den.
selvfornemmelse, og få disse fornemmelser
Jeg har også tilladelse til at holde de andres
10
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
Voice Forum: \Stemmen som et primrt instrument i musikterapi"
stemmer ude. Inge giver aldrig en specik
rum, og/eller videre til solistrummet. Det
lyd at tune ind på, men motiverer klienter-
essentielle er, at alle deltagerne i gruppen
ne til at lede efter deres egen lyd, blive ved
har tilladelse til at være solister på én og
denne lyd, og gradvist blive mere familiær
samme tid, uden at skulle tage hensyn til
med stemmen og dens udtryk og efterhån-
dem.
den sanse stemmen som værende mig.
Inge demonstrerede ovenstående prin-
Ved at involvere tilhørerne illustrerede
cipper fra klinisk praksis med audioeksemp-
Inge ovenstående i praksis. Mens vi havde
ler, hvor en af hendes klienter netop brug-
lukkede øjne og åbne ører bad hun os im-
te sin stemme, og hvor man kunne høre en
provisere med vores stemmer.
bevægelse i klientens stemmeudtryk. Klien-
Derforuden lavede Inge en kort version,
tens egen-oplevelser af de forskellige stem-
hvor hun miksede to af hendes prototype
meudtryk var illustreret med bevægende
øvelser, der begge inddeles i tre rum, hvor
billeder produceret af klienten efter hans
den første bliver kaldt Kreativitetsspiralen
stemmeøvelser. Den dag i dag anvender kli-
og den anden Tre værens- og kommunika-
enten stemmen som et redskab til at kunne
tionsrum .
holde fast på sig selv, med andre ord ikke
1) Det kaotiske rum. Det rytmiske rum.
Rummet med form og melodi.
miste sig selv væk.
I det første
Inge sluttede sin præsentation med at
rum skal man udforske stemmen, udelukke
pointere to vigtige principper i hendes kli-
den indre dommer og tillade sig selv at bru-
niske dynamiske arbejde:
ge stemmen i alle dens kvaliteter.
I det andet rum bliver man bedt om at
starte igen ligesom i det første rum, at nde
en lyd som man kan lide, for derpå at synge
den om og om igen.
I det tredje rum bliver man bedt om at
1. Princippet at tillade sig selv
2. Princippet at indre billeddannelse er
knyttet til stemmeimprovisation.
Kate Richards Geller,
MA MT-BC,
gennde den fundne lyd, eller nde en ny
LCAT, er sanger og sangskriver med MA i
lyd. Derefter skal man forme en lille melo-
musikterapi fra New York Universitet, USA
di omkring denne lyd. En lille form, der er
og har givet en del workshops sammen med
så enkel, at den kan huskes og gentages. Ø-
Sylka Uhlig.
velsen i sin helhed giver ofte modstridende
Kate Richards Geller denerede sin til-
reaktioner, da nogle deltagere bliver meget
gang til musikterapien som at være en meto-
oprørte over at høre lyde i det første rum,
de, hvor hun anvendte elementer af musik,
som de vil beskrive som grimme og barnli-
til at skabe forandring baseret på klientens
ge. For andre er det en befriende og meget
behov. Hun gjorde det klart, at for hende
essentiel oplevelse i deres liv at kunne tilla-
var stemmen det primære instrument, og
de sig selv bare at bruge stemmen spon-
den mest direkte måde, at skabe en forbind-
tant med de eventuelt meget høje, grimme,
else med et andet menneske. Kate præsen-
barnlige eller smukke variationer af lyde.
terede en del af hendes arbejde, hvor hun
2) Det private rum. Det sociale rum. Solistrummet.
fokuserede på stemmeimprovisation som et
Det vigtigste i denne øvelse
hjul af kommunikation, der bygger og støt-
er at opretholde forbindelsen til det private
ter og bevirker forandring i den sociale set-
rum, også når man med sin stemme bevæ-
ting. I sit praktiske arbejde tilbyder hun en
ger sig fra det private rum ud i det sociale
udvikling af musikalske færdigheder gennem
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
11
Sanne Storm
stemmeimprovisatoriske øvelser. Hun tilby-
ere deltagere, der efterlyste mere samar-
der desuden en disciplin og struktur til at
bejde, hvor man kunne inspirere hinanden
skabe frihed til det kunstneriske udtryk og
i anvendelsen af stemmen som det primære
de potentialer, der er til stede her og nu, og
instrument i musikterapien. Der var man-
hvorigennem healingen af det enkelte men-
ge musikterapeuter, der knyttede forbind-
neske også sker. Kate er blandt andre inspi-
else efter dette forum, for at udveksle ide-
reret af Rhiannon Musik og Bobby Mc-
er til fremtidige stemme projekter. Vi re,
Ferrins koncept Voicestra omkring Circle
der holdt foredrag på dette stemmeforum,
Song.
er meget tilfredse med denne entusiastiske
Kate viste som en del af sin præsenta-
reaktion. Vi blev inspireret og opmuntret
tion ved Voice Forum, hvordan man kan
til at gå videre med vores samarbejde og
anvende disse improvisationsøvelser, og hun
tanker med at fokusere på stemmen som et
skabte en smuk afslutning, hvor hun sang
hovedinstrument i sig selv i musikterapi.
sammen med alle deltagerne til dette Voice Forum. Hun inddelte gruppen af mere
Litteratur og links
end 100 mennesker i 5 grupper, hvor hver
www.musikterapi.aau.dk/forskerskolen_
gruppe k enten deres eget melodiske osti-
2006/i-n-pedersen.htm
nat, eller rytmiske gur. Hver gruppe fort-
www.musikterapi.aau.dk/forskerskolen_
satte med at synge deres mønster for at hol-
2006/sanne-storm.htm
de cirkel-sangen i live. Mens alle sang, blev
deres kroppe mere og mere involveret i musikken og alle deltagerne i rummet ændrede
position fra at sidde og lytte til aktivt at
forenes i en svingende bevægelse, mens man
Eschen, J.Th (Ed.) (2002) Analytical
Therapy.
Music
P. 168-215. Jessica Kingsley Pu-
blishers.
Storm, S. (2007) Den menneskelige stemme sang.
En
www.TouchingVoices.com
smuk
afslutning
på
vores
Voice
Forum, hvor alle vores stemmer blev forenet i en fælles vokal udfoldelse. A Voicestra for at citerer Kate Richards Geller.
Voiceforum
psykologi og psykodynamisk stemmeterapi.
Psyke og Logos Nr. 1. Tema: Musik og psykologi. Dansk Psykologisk Forlag.
Uhlig, S. (2006) Authentic
Voices, Authentic
Singing. Barcelona Publishers.
Wigram, T. Pedersen, I. & Bonde, L.O. (2001)
Ved dette opløftende og inspirerende første
Musikterapi: Når ord ikke slår til. Forlaget
Voice Forum indenfor musikterapi var der
Klim.
12
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
OTTO
Anders Brønserud
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
13
Den sunde fllessang
Kira Vibe Jespersen Bachelor i Psykologi, Musikterapistuderende, 5. semester.
Kontakt: [email protected]
Sangen har lysning og derfor
det at synge sammen giver en positiv for-
den gyder over dit arbejd forkla-
andring af deltagernes emotionelle tilstand,
relsens skin; sangen har varme
er et gennemgående fund i adskillige under-
og derfor den bryder stivhed og
søgelser (Beck et al. 2000; Valentines & E-
frost, så det tør i dit sind.
vans 2001; Unwin et al. 2002; Kreutz et al.
2004). Disse resultater bekræfter således, at
B. Bjørnson, 1872
Det er en udbredt antagelse, at fællessang fremmer glæde, velbendende og kan
skabe bånd mellem mennesker. Dette ses
blandt andet i forbindelse med Sangens År
2008, hvor der på den tilknyttede hjemmeside (www.sangensaar.dk ) står, at hele Danmark igen skal mærke glæden ved sang. Jeg
er selv meget glad for fællessang og som
musikterapistuderende på 4. semester ville jeg undersøge, om der ndes videnskabeligt belæg for disse antagelser om at fællessang øger glæde og velbendende, samt
hvilke faktorer der kunne tænkes at påvirke
denne eekt. Det har jeg gjort ved at analysere den allerede eksisterende forskning på
området samt at udføre en kvantitativ eektundersøgelse. Baggrunden for undersøgelsen var et ønske om at nde mere viden om
området for bedre at kunne udnytte fællessang i en musikterapeutisk behandlingssammenhæng. Denne viden skulle således danne
baggrund for at kunne tilrettelægge fællessangen, så den giver det bedst mulige eekt
i forhold til målet med behandlingen.
fællessang generelt giver bedre humør.
Et andet mere bemærkelsesværdigt resultat er, at fællessang ser ud til at aktivere dele af immunforsvaret. I et studie af
Beck et al. (2000) blev der for første gang
vist en respons i immunforsvaret, målt som
secretory immunoglobin A, ved deltagelse
i korøvning og koncert. Denne iagttagelse
er siden blevet understøttet af Kreutz et
al. (2004), men mekanismerne, hvorved immunforsvaret kan aktiveres af det at synge
sammen, er endnu ikke kendte. Disse resultater peger dog på, at fællessang kan have
en positiv virkning i bekæmpelsen af somatiske sygdomme.
En begrænsning er, at de este af disse
undersøgelser er udført på etablerede kor.
Det vil sige at de undersøgte mennesker er
folk, der tilsyneladende godt kan lide at synge og sandsynligvis er gode til det. Det er
derfor ikke sikkert, at man ville nå til de
samme resultater med et tilfældigt udsnit af
befolkningen. Der er dog ét studie, som har
undersøgt en gruppe frivillige ikke-sangere
og som stadig viser en positiv ændring i humør (Unwin et al. 2002).
Glde og styrket immunforsvar
Egen undersgelse
Tidligere undersøgelser af fællessang har i-
Ud fra disse forudgående undersøgelser de-
sær beskæftiget sig med fællessangens ind-
signede jeg min egen undersøgelse, hvor jeg
virkning på deltagernes stemningsleje. At
undersøgte eekten af fællessang i forhold
14
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
Den sunde fllessang
til velbendende. Velbendende blev må-
Undersøgelsen blev udformet som en
lt ud fra personens placering på 9 skalaer
kvantitativ undersøgelse, hvor deltagerne
som var: trist-glad, utryg-tryg, bekymret-
udfyldte et ark med alle de nævnte skala-
ubekymret, træt-fuld af energi, anspændt-
er umiddelbart før og efter en times fæl-
afslappet, rastløs-rolig, stresset-ikke stres-
lessang. Jeg udførte målingerne på 59 men-
set, smerter-ingen smerter og isoleret-i kon-
nesker fordelt på re settings, der kan be-
takt med andre. Skalaerne målte således bå-
skrives som et klassisk kor (n=24), rytmisk
de fysiske, kognitive, emotionelle og sociale
kor (n=26), improvisationskor (n=6) og en
aspekter af velbendende. Det er vigtigt at
sangcafé (n=6). Jeg var selv deltager i det
nævne, at den eekt jeg undersøgte, var den
klassiske kor og sangcaféen, hvilket kan ha-
umiddelbare grad af velbendende før og ef-
ve påvirket resultaterne og derfor må ses
ter fællessangen. Der kan sagtens være an-
med forbehold. Ligeledes gælder samme be-
dre former for udbytte ved fællessang, som
grænsning som i de tidligere undersøgelser,
ikke viser sig i en sådan måling, for eksem-
nemlig at deltagerne alle var mennesker,
pel den mere langvarige tilfredsstillelse ved
som er gode til eller i hvert fald godt kan
at skabe et smukt musikalsk produkt.
lide at synge.
Figur 1: Tabel 1. Deltagernes humør før og efter fællessang (0 = trist, 10 = glad
Fllessang kan give get velbendende,
men gr det ikke altid!
I bearbejdningen af data fokuserede jeg på
hvilken ændring, der var i skalaerne fra før
til efter fællessangen. Resultaterne viste at
der samlet set var en signikant stigning i
velbendende (p < .0001), og ligeledes var
der signikante positive ændringer på næsten alle enkelt-skalaerne. De største forbedringer sås i humør (se tabel 1), energiniveau
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
15
Kira Vibe Jespersen
og stressniveau, hvor der var væsentlige og
i den klassiske sangsetting klare krav til,
meget signikante ændringer i positiv ret-
hvordan sangen skulle lyde og en vis per-
ning (p < .0001), hvilket igen understøtter
fektionisme for indfrielse af den musikalske
fællessangens positive eekt.
ambition. Dette element af perfektionisme
Et interessant fænomen var, at der var
og bestemte musikalske krav kunne tænkes
stor forskel på resultaterne, når man så på
at føre til et øget fokus på præstation frem
de forskellige sangsituationer hver for sig.
for fornøjelse. Dermed kan denne perfektio-
Hvis man så på det klassiske kor isoleret,
nisme omkring et specikt musikalsk udtryk
var der ingen af skalaerne, som viste sig-
være en faktor, som er med til at hæmme,
nikante ændringer, hvorimod det rytmiske
at det at synge sammen øger deltagernes
kor viste positive udsving på alle skalaerne
velbendende.
undtagen smerte. De to andre sangsituatio-
Et andet beslægtet element er sangens
ner viste også positive signikante ændrin-
sværhedsgrad. I det klassiske kor blev der
ger på de este skalaer til trods for et ganske
ved undersøgelsen sunget et 12 stemmigt
lille deltagerantal. Undtagelsen bliver såle-
værk af en moderne klassisk komponist,
des interessant, fordi den påpeger at selvom
hvilket atter kan tænkes at rette fokus mod
fællessang kan give en positiv eekt på del-
præstation frem for nærvær og glæde ved
tagernes velbendende, så er det ikke altid
det sungne.
den gør det! Dette stiller spørgsmålet om
En tredje faktor, som ser ud til at spil-
hvilke faktorer, der hæmmer eller fremmer
le ind, er muligheden for indydelse. Forø-
denne eekt?
gelsen af velbendende var størst i de sam-
Betydningsfulde faktorer
menhænge, hvor deltagerne havde mulighed
for medbestemmelse enten i forhold til sang-
Det er nærliggende at se på musikgenren
valget, forløbet, instrumenteringen eller lig-
som afgørende for den manglende foran-
nende.
dring, idet dette kor var det eneste af de
En sidste betydningsfuld faktor, som ik-
undersøgte, som sang klassisk musik. Det
ke direkte fremgår af min undersøgelse, men
kan således være, at det at synge klassisk
som understreges andre steder er betydnin-
sammen ikke giver samme følelse af glæde
gen af det sociale rum. Fællessang er i sin
og energi, som hvis man synger rytmisk mu-
essens en social aktivitet og sammenhæn-
sik. Det modsiges dog af ere af de andre
gen mellem social kontakt til andre men-
undersøgelser, som også undersøger menne-
nesker og velbendende er veldokumenteret
sker, der synger klassisk musik sammen og
(Salovey et al. 2000). Lederen af fællessan-
alligevel påviser en positiv eekt på velbe-
gen bør derfor være opmærksom på at skabe
ndende.
så positivt et socialt rum som muligt.
Udover musikgenren er der ere andre
punkter, hvor de re fællessangsettings fak-
Afrunding
torer, der kan inuere eekten af fælles-
Samlet set viser det sig, at der er belæg for
sang, adskiller sig fra hinanden. Jeg har der-
at sige, at fællessang gør os glade. Sam-
for gennemgået disse forskelle for at komme
tidig viser undersøgelsen, at denne eekt
med nogle bud på, hvilke. Det første aspekt,
tilsyneladende ikke er givet. Hvis man øn-
der træder frem, er i hvor høj grad der er fo-
sker at bruge fællessang til bevidst at styrke
kus på korrektheden af det sungne udtryk. I
deltagernes umiddelbare velbendende, er
forhold til de andre sangsituationer var der
det derfor vigtigt at overveje, hvordan man
16
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
Den sunde fllessang
bedst får skabt et socialt rum med mulig-
Cortisol. Music Perception , vol. 18 (1), pp.
hed for medindydelse, sangmateriale i pas-
87-106
sende sværhedsgrad og uden alt for snævre
præstationskrav.
Fællessang er en aktivitet som involverer rigtig mange funktioner i form af blandt
Kreutz, G., Bongard, S., Rohrmann, S., Hodapp, V. & Grebe, D. (2004). Eects of
Choir Singing or Listening on Secretory
Immunoglobin A, Cortisol, and Emotional
andet krop, vejrtrækning, rytme, samarbej-
State. Journal of Behavioral Medicine , vol.
de, koncentration, hukommelse. Samtidig er
27 (6), pp. 623-635
der mange mennesker, som har følelsesmæssig tilknytning til bestemte sange, hvilket
også kan sætte gang i hele det emotionelle system. Ved at udnytte den umiddelba-
Salovey, P., Rothman, A. J., Detweiler, J. B.
& Steward, W. T. (2000). Emotional States
and Pysical Health. American Psychologist
, vol. 55 (1), pp. 110-121
re glæde og velbendende som motiverende
faktor giver fællessang således mulighed for
at arbejde med vanskeligheder inden for et
bredt spektrum af funktionsområder.
Referencer
Beck, R. J., Cesario, T. C., Youse, A. & E-
Valentine, Elizabeth & Evans, Claire (2001).
The eects of solo singing, choral singing
and swimming on mood and physiological
individual indices. British Journal of Medi-
cal Psychology , vol. 74, pp. 74-120
Unwin, M. M., Kenny, D. T. &
Davis,
P.
J.
namoto, H. (2000). Choral Singing, Per-
(2002). The Eects of Group Singing on
formance perception, and Immune System
Mood. Psychology of Music , vol. 30, pp.
Changes in Salivary Immunoglobin A and
175-185
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
17
Fllessang med ldre
{ et empirisk pilotprojekt omkring prindspillet
akkompagnement til fllessang med ldre
Kaspar P. Pedersen musikterapistuderende,
5. semester, udøvende musiker. Kontakt:
[email protected]
Ulla Ladegaard Jacobsen
musikterapistuderende, 5.sem., uddannet folkeskolelæ-
rer.Kontakt: [email protected]
Baggrund
de ældre beboere. Hanne Christensen havde selv samlet et sanghæfte med 75 udvalgte
Musikterapiuddannelsen ved Aalborg Uni-
sange, men hun manglede et tilpasset ak-
versitet blev i begyndelsen af året kontak-
kompagnement, der tilgodeså de specikke
tet af sygehjælper Hanne Christensen fra
krav til musikakkompagnement svagere be-
Gammelgaard Plejecenter i Skive, fordi hun
boere med kognitive funktionsnedsættelser
ønskede en CD med musikledsagelse, som
har, og som almindelige syng-med-CD'er ik-
personalet kunne bruge til fællessang med
ke opfylder.
Pilotprojekt
formål at nde ud af, hvilken instrumente-
4. Sem. på musikterapi skulle i foråret 2008
skrive et projekt inden for det somatiske
område og med fokus på kvantitativ forskning, og dette CD-projekt blev således et
emne, man kunne vælge sig ind på, hvilket
vi var re studerende, der gjorde. Udover
denne artikels to forfattere var det Mai E.
Song Thorn og Karen Axelsen. Det udviklede sig til et pilotprojekt, hvori vi undersøgte, hvilke parametre man skulle tage højde
for ved en sådan indspilning til ældre.
ring der ville egne sig bedst i forhold til at
få de ældre til at synge mest muligt med.
Til det formål udvalgte vi tre sange, som
vi tidligere havde sunget med beboerne, og
vi indspillede hver af dem med re forskellige instrumenteringer, valgt dels ud fra egen
erfaring og dels ud fra interviews og tidligere undersøgelser (Moore, Staum og Brotons
1992).
Denne prøve-CD tog vi med ud til plejehjemmet og mens beboerne sang til prøveindspilningerne, udfyldte personalet et ob-
Det første vi gjorde var at besøge pleje-
servationsskema, hvor de noterede, hvorvidt
hjemmet i Skive, hvor vi stiftede bekendt-
de observerede beboere sang mere eller min-
skab med målgruppen og sporede os ind på
dre med end normalt ved de forskellige for-
opgaven ved bl.a. at spille til fællessang med
mer for instrumentering.
de ældre.
net, som belyste vigtige parametre såsom
Retningslinier for udvikling af
akkompagnements-CD
repertoire, tonehøjde og tempo, og vi desig-
På baggrund af de bearbejdede data fra un-
nede en kvantitativ undersøgelse med det
dersøgelsen samt samtaler med personale og
Efterfølgende fandt vi litteratur om em-
18
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
Fllessang med ldre
Figur 2: Fællessang
beboere kom vi frem til følgende retnings-
Forsanger:
Vigtigt at have vokal med som
linier, som man bør tage højde for ved præ-
støtte til svage ældre. Gerne også en
indspillet akkompagnement, når det hand-
version
ler om fællessang med ældre.
sangdeltagelse for de ældre, der kan
Repertoire:
synge selv.
Godt varieret, evt. udskift-
ning af sange over tid efterhånden som
nye generationer kommer til.
Tempo:
Ikke så langsomt som man måske
skulle tro, blot ikke for hurtigt, tage
hensyn til stil og feeling.
Toneleje:
Sange sættes en del ned, 2-3 to-
ner, så de ligger omkring c', men afhængig af sangens ambitus højeste
tone må ikke overstige c.
Instrumentering:
Fortrinsvis klaver eller
orkester afhængig af sangen.
Forspil:
uden,
for
at
fremme
aktiv
Tydeligt men kort.
Indspillet live,
med dynamik og passende
træk-vejr-pauser mellem versene.
Projekt CD
Forårets pilotprojekt er aeveret, men nu
fortsætter arbejdet med at producere en rigtig CD på baggrund af ovenstående retningslinjer. Der er udvalgt 20 sange fra
Hanne Christensens sanghæfte, der bruges
musikere fra musikterapi- og musikstudiet
til at stå for indspilning og redigering, læ-
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
19
Kaspar P. Pedersen og Ulla Ladegaard Jacobsen
rere fra musikterapiuddannelsen varetager
relevant at søge midler til iværksættelsen. I
fondssøgning mens selve CD-produktionen
virkeligheden kunne dette projekt være et
udføres professionelt. Projektet er blevet en
udmærket eksempel på, hvordan musikte-
del af Sangens År og målet er at afvikle pro-
rapi lægger op til tværfagligt samarbejde.
jektet inden udgangen af 2008.
Dette må have at gøre med, at faget jo i sig
Det er vores oplevelse, at det bestemt
selv indeholder en vis tværfaglighed, hvilket
ikke kun er plejehjemmet i Skive, der har
kvalicerer til at formidle musik på områder
behov for sådan en CD, så idéen er at la-
og i sammenhænge der ellers kan være van-
ve et ikke-kommercielt produkt, der uddeles
skelige at placere.
til alle landets plejehjem i håb om at kunne
styrke fællessangen i Danmark også for de
At få mulighed for at vælge et praktisk og aktuelt emne som dette i forbind-
ældre.
else med en 4. semesters eksamensopgave
Afslutningsvis
ser vi som et stort privilegium. Og chan-
Man kan undre sig over, at dette oplagte ar-
cen for tilmed at videreføre projektarbejdet
bejde tilsyneladende ikke allerede er udført,
med henblik på et reelt produkt, førend stu-
men måske handler det til dels om, at man
diet er halvvejs gennemført, er både erfa-
har været usikker på, hvor det kunne være
ringsgivende og perspektiverende.
Der skal således lyde en opfordring til fremover endelig at henvende sig
til musikterapiuddannelsen med idéer og eksterne opgaver store som
små , da de studerende med fordel for alle parter kan betragtes som
en udnyttelsesværdig ressource. På den måde skabes der også en sund
og inspirerende kontakt mellem universitetsverdenen og 'det virkelige
liv'.
Litteratur
Repertoire,
Moore, R.S., Staum, M.J. og
Brotons,
M
(1992) Music Preferences of the Elderly:
20
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
Vocal
Ranges,
Tempos,
and
Accompaniments for Singing. Journal of
Music Therapy, 29(4)
, 236-252.
6. Nordiske Musikterapi
Konference 2009
Karin Schou
Ph.d. i musikterapi. Medlem af konferenceudvalget for den 6. nordiske
musikterapikonference. Kontakt: [email protected]
Musikterapimiljøet i Aalborg har den
store fornøjelse at være arrangør af og vært
ved den kommende Nordiske Musikterapi
Konference, som er den sjette af sin art.
der være to andre hovedtalere i løbet af konferencen.
Konferencens øvrige indhold byder på
kendte præsentationsformer som foredrag
Konferencen nder sted i Aalborg fra
(paper), workshops, seminarer, plancheud-
torsdag den 30. april til søndag den 3. maj
stilling (posters) og rundbordsdiskussioner.
2009. Indkvartering foregår på Hotel Phø-
Her vil jeg fremhæve, at seminarerne inde-
nix, hvor der også er velkomstmiddag om
holder tre kortere oplæg, hver af en halv
torsdagen og festmiddag lørdag aften i ho-
times varighed, fulgt op af en fælles diskus-
tellets `Kongesal'. Konferencens faglige ind-
sion. Denne form giver mulighed for at sam-
hold afvikles på Aalborg Universitet.
le oplæg med beslægtede emner og nuance-
Konferencens tema er `Sounding Rela-
re disse. De overordnede emner er følgende
tionships', oversat fra norsk `Klingende re-
områder: demens, somatisk og palliativ be-
lationer'. Det er tænkt som en invitation til
handling, intellektuelle og udviklingsmæssi-
at have fokus på de relationer og det sam-
ge forstyrrelser, neurorehabilitering og psy-
spil, der opstår når mennesker skaber, op-
kiatri.
lever, reekterer over, udveksler og mødes
Musikterapeuter fra de nordiske lande
i lyd og musik. Temaet antyder potentialet
bidrager med foredrag, workshops og se-
for at møder kan opstå, når mennesker med
minarer, som oplæg til diskussion på bag-
særlig interesse for de kommunikationsmu-
grund af righoldig klinisk erfaring og forsk-
ligheder, som musik rummer, samles på t-
ning. Der vil således være rig lejlighed til at
værs af de nordiske lande. Af sproglige hen-
hente inspiration, hvad enten man selv ar-
syn bliver engelsk det fælles sprog på kon-
bejder som musikterapeut, eller beslægtede
ferencen. Derfor har jeg valgt at bevare de
fag som ergo- og fysioterapeut, psykolog, p-
engelske overskrifter, som jeg henviser til i
sykoterapeut eller inden for det somatiske
dette indlæg.
behandlingssystem. For deltagere er denne
Konferencen
byder
på
en
enestående
konference en lejlighed til at få kendskab til,
chance for at høre og opleve en kapacitet
viden om og inspiration af mangfoldige må-
inden for den tidlige udvikling af de første
der, hvorpå musikinterventioner kan indgå i
nære relationer, idet Daniel Stern har givet
terapeutisk behandling.
tilsagn om at være hovedtaler på konferen-
Ved siden af det faglige program er der
cens første formiddag. Denne tale følges op
planlagt et meget varieret og spændende so-
lørdag eftermiddag med videosessioner un-
cialt og musikalsk program. Hvis du er in-
der temaerne `Moments of meeting' og `Mu-
teresseret i at vide mere om denne nordiske
sical relationships in music therapy', som
musikterapikonference, kan du nde oplys-
kommenteres af Daniel Stern. Derudover vil
ninger på hjemmesiden: www.6mt9.aau.dk .
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
21
Forskning, der ikke blev til noget
Lars Ole Bonde
Lektor Ph.d., Prof. v. SMH, GIM-musikterapeut, AAU. Kontakt:
[email protected]
Forskere rapporterer som regel om re-
- At få/have penge til et forskningsprojekt
sultaterne af vel gennemførte forskningspro-
er ikke det samme som at det kan gen-
jekter. Det sker i bøger, fagtidsskrifter og
nemføres. Meget kan gå galt, også efter at
på faglige konferencer. Oentligheden hører
projektet er gået i gang.
gennem medierne mest om banebrydende
forskningsresultater, om ne priser og store
bevillinger. Der fortælles sjældent om forskning, der løber ind i vanskeligheder eller giver `kedelige resultater', og meget sjældent
om forskningsidéer, der slet ikke blev til noget. Denne artikel er en sådan fortælling.
I de godt 12 år, jeg har været ansat som
fuldtidslærer og forsker i musikterapi har jeg haft mange forskerglæder. Jeg har
designet og gennemført en hel del projekter, erhvervet en ph.d.grad, publiceret ganske meget i anerkendte fagtidsskrifter, fået
mange invitationer til at forelæse og undervise i udlandet, opnået bevillinger til nye
projekter fra både oentlige og private fonde, og sågar været med til at modtage en
pris. Fint nok, men det er ikke hele sandheden om mit forskerliv.
Med denne artikel vil jeg fortælle om den
anden og mindre `glamourøse' del af min
- Selvom
forskningen
gennemføres
med
godt resultat, kan der opstå problemer
med formidlingen. For hvem skriver man
for og skriver man godt nok?
Drmme og kontekster
Min ambition som forsker inden for området `anvendt musikterapi' har i de sidste 5
år været at få åbnet dørene i det somatiske
behandlingssystem i Danmark for musikterapien. Sammenlignet med landene omkring
os er vi langt bagud på dette felt. Det skyldes især, at det danske sundhedsvæsen er
ekstremt lægestyret og ekstremt sektoropsplittet i sammenligning med andre lande.
De este alvorlige, livstruende sygdomme
har et forløb i 3-4 faser:
- sygdommen opdages, diagnosen stilles og
et kurativt behandlingsforløb gennemføres;
forskning i de seneste 5 år, med fokus på de
- pt. forlader hospitalet og går ind i et kor-
idéer og projekter, der aldrig blev til rap-
tere eller længere rehabiliteringsforløb;
porterbare resultater. De påstande, jeg vil
begrunde og eksemplicere, er:
- hvis rehabilitering ikke lykkes, eller pt. får
tilbagefald, som ikke kan behandles, følger
- Drømmene om og de store visioner om
spændende forskning kuldsejler ofte i mødet med den virkelighed, forskningen er
relateret til.
et palliativt behandlingsforløb;
- dette forløb kan gradvist eller pludseligt
gå over i et livsafslutningsforløb (end-oflife-care), f.eks. på et hospice.
- Der skal bruges mere og mere tid på at
I Danmark er disse 4 faser som regel helt
søge om penge til nye forskningsprojekter,
adskilte og varetages af forskellige institu-
men med stadig ringere chance for succes.
tioner og behandlere, selvom specielt de to
22
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
Forskning, der ikke blev til noget
sidste faser er meget vanskelige at adskille.
ens eekt på stemningsleje og bivirkninger
Der er ingen rød tråd i forløbet, selvom det-
hos kvinder med ovariecancer i kemotera-
te måske er patientens vigtigste behov, jf.
pifasen. Formålet var dels at afprøve mu-
Erik Rasmussens bog Den dag du får kræft
sikterapiens muligheder inden for hospitals-
(Rasmussen 2003). I udlandet (f.eks. Tysk-
systemet, dels mere specikt at undersøge
land, England, Australien, USA) ndes der
om den receptive metode Guided Imagery
mange ere bud på kvalicerede, sammen-
and Music (i klassisk eller modiceret form)
hængende forløb, hvor patienten med den
kunne hjælpe disse patienter i en fase, som
livstruende sygdom oplever, at han eller hun
meget ofte er præget af angst og eksisten-
og ikke systemet er i centrum. Det er i så-
tiel usikkerhed. Projektet begyndte i efter-
danne forløb, musikterapi har sin naturlige
året 2005, og dets skæbne rulles op på de
og (i udlandet) anerkendte plads. Men altså
følgende sider.
ikke i Danmark. Hvis dette skal ændres, må
der forskning (og udviklingsprojekter) til Ansgningsjunglen
for at overbevise de læger, der bestemmer,
Forskere må bruge en del tid på at nde
både over behandlingen og over store dele
ud af, hvor pengene er. Kernespørgsmål: Er
af forskningsmidlerne.
pengetanken lille eller stor, og støtter den
Jeg begyndte mit arbejde inden for reha-
faktisk det, jeg vil? Kan jeg beskrive pro-
biliteringen af kræftpatienter, jf. min ph.d.
jektet frit, eller skal der udfyldes komplekse
afhandling (Bonde 2005). I Danmark er der
skemaer og budgetter? Kan jeg bruge mit
forskellige muligheder for kræftpatienter ef-
netværk til noget?
ter endt behandling: Kræftens Bekæmpelse
De penge, jeg havde brug for til min
(KB) har forskellige tilbud på lokal basis,
ph.d. forskning var relativt små og lette at
og alle kræftpatienter har i princippet ret
skae. Jeg k de nødvendige midler af Vi-
til en uges ophold på Rehabiliteringscenter
denscenter for Forskning i Alternativ Be-
Dallund på Fyn, men kommuner og regio-
handling (ViFAB), selvom musikterapi ik-
ner kan også selv udvikle tilbud. I Aalborg
ke er en alternativ behandlingsform, men
har Sundhedscenter Hasserishave f.eks. net-
en komplementær do., hvad ViFAB da og-
op startet et rehabiliteringstilbud til kræft-
så anerkendte. Til det nye onkologiprojekt
patienter. Ingen af disse tilbud har dog mu-
skulle der bruges ca. 400.000 kr., og det lyk-
sikterapi som fast ingrediens . Det er en per-
kedes ret hurtigt at skae dem. Udover et
manent provokation og udfordring.
nyt beløb fra ViFAB kom der penge fra en
De lovende resultater af mit ph.d. projekt k mig til også at vende blikket mod fa-
mindre, privat fond og fra en af KBs forskningspuljer.
serne før og efter rehabiliteringen: Jeg ville
ViFAB, som har været mig en god støt-
gerne forske i musikterapiens mulige eekt
te, bevilgede også midler til en internatio-
i den kurative behandlingsfase, altså på ho-
nal, tværfaglig konference om Music Thera-
spitalet, og i den palliative fase, altså på ho-
py in Oncology (afholdt i april 2005). Dis-
spice eller i palliativ hjemmepleje. Overlæ-
se midler kom fra en pulje, hvor et antal
ge Marianne Ewertz på Onkologisk ambu-
større tværgående forskningsgrupper kun-
latorium, Aalborg Sygehus Syd, meldte sig
ne forberede en ansøgning om oprettelsen af
som interesseret, og vi fandt gennem mø-
et egentligt forskningscenter inden for alter-
der og diskussioner ud af, at vi ville designe
nativ/komplementær terapi. Resultatet af
en kontrolleret undersøgelse af musikterapi-
den meget vellykkede konference blev ny en
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
23
Lars Ole Bonde
ansøgning om et par millioner til et dansk
me store ansøgninger inden for kræftområ-
center for forskning i Musikterapi som kom-
det. Det betyder ikke, at jeg holder op med
plementær metode i behandling og rehabi-
at forske i musikterapi med kræftpatienter,
litering af kræftpatienter i tværfaglig be-
eller at jeg ikke fortsætter mit arbejde på
lysning , men det lykkedes ikke at få del i
at få musikterapien ind i det somatiske sy-
midlerne. Og egentlig har jeg ikke haft held
stem. Men nu må andre tage initiativer og
med en eneste af mine ansøgninger i perio-
skae penge til dem.
den 2005-2008 (idet jeg ikke medregner F-
Det er selvfølgelig ikke kun mig, der har
KKs bevilling af to ph.d.stipendier til Mu-
problemer med at trænge gennem ansøg-
sikterapiforskerskolen efter 2007).
ningsjunglen og få penge til min forskning.
Jeg har ellers skrevet mange ansøgnin-
Vores forskningsminister bliver ved med at
ger og vil nævne de re vigtigste her: i 2006
gentage, at der bevilges ere og ere penge
søgte jeg Forskningsrådet for Kommunika-
til forskning, men det er meget svært at få
tion og Kultur (FKK) om støtte til et pro-
øje på dem ude i marken. Det eneste sikre
jekt med den specielle, men præcise titel O-
er, at vi forskere skal bruge mere af vores
peraterapi: Opera som terapi Terapi som
tid på at skrive forskningsansøgninger, men
opera. I samarbejde med en komponist og
med dalende udsigt til succes. Det gælder
en gruppe frivillige kræftpatienter ville jeg
især for humanister, og det er naturligvis
skabe en opera om livet med kræft.
dybt utilfredsstillende.
Inspirationen kom fra et vellykket prone erfaringer og kontakter inden for dansk
Pengene er hjemme { bliver det sa til
noget?
musikteater mente jeg, at have gode forud-
Jeg k jo penge til det nye onkologiprojekt,
sætninger for at lave spændende aktions-
så hvordan gik det med det? Projektet løb
forskning. Denne 5 sider lange ansøgning er
desværre ind i et andet af de problemer, em-
nok en af de mest gennemarbejdede, jeg no-
pirisk sundhedsforskning ofte kæmper med:
gensinde har skrevet, og den blev kontrol-
kun ganske få patienter kunne inkluderes i
læst og rost af en række forskere uden for
protokollen. Rekrutterings- og frafaldspro-
musikterapimiljøet. Desværre mente FKK,
blemer er langt mere almindelige, end man
at det mere var et udviklings- end et forsk-
forestiller sig, for der er så meget, der kan
ningsprojekt. Projektet måtte skrinlægges.
gå galt især når forskeren og terapeuter-
Jeg havde ikke glemt mit ønske om at ska-
ne ikke har deres daglige gang på hospita-
be et tværfagligt forskningsnetværk, og da
let/institutionen, men er `gæster udefra'. I
KB i 2007 annoncerede en pulje til den type
dette tilfælde kom der til at gå 2 frustre-
netværk, søgte jeg naturligvis. Faktisk søgte
rende år, med ere revisioner af protokollen
jeg 2007-08 i alt re gange KB (forskellige
undervejs (mhp. at udvide patientgrundla-
puljer/opslag) om støtte til at oprette så-
get), før overlægen og jeg kastede håndklæ-
dan et tværfagligt, psykosocialt forsknings-
det i ringen. En kort afrapportering af pro-
netværk, men selvom projektet blev erklæ-
jektet kan læses på www.vbn.dk . Rekrutte-
ret støtteværdigt, kom der ingen penge. Jeg
ringsproblemer har der også været mange
konkluderer nu, at der i KBs top ikke er in-
af i et af de projekter, der blev formule-
teresse for musikterapi eller for det, jeg (og
ret på den tidligere nævnte tværfaglige kon-
en del kolleger) brænder for, og jeg vil ikke
ference. Projektet hed Kreativ terapi med
bruge mere tid og ere kræfter på at udfor-
kræftramte børn og deres familier. Sammen
jekt i Australien (O'Brien 2006), og med mi-
24
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
Forskning, der ikke blev til noget
med undervisningsadjunkt Mariann B. Sørensen (en kollega fra Institut for kommunikation) udarbejdede jeg en protokol for dette forløb i 2005, men først i 2007 lykkedes
det at komme i gang! Her var/er problemet
ikke, at de potentielle deltagere ikke er der,
for det er de. De viste sig bare at være meget vanskelige at få kontakt med! Vores strategi var at rekruttere via oentlige møder,
baseret på information via foldere og medier, men trods ere forsøg lykkedes det kun
Projektet bliver gennemfrt { hvor kan
vi sa lse om det?
- Før, under og efter mit ph.d.studium, dvs.
i perioden fra 2004 til nu, har jeg skrevet
rigtig meget om min forskning i musikterapi med kræftpatienter i rehabilitering.
Men alt sammen på engelsk og tysk jeg
har ikke udgivet noget på dansk om mit
forskningsprojekt . Hvorfor ikke? Mine egne svar er:
at få én familie til at melde sig. Heldigvis
- Jeg har prioriteret den internationale for-
kom der et godt pilot-forløb ud af det, og
midling frem for den nationale, fordi jeg
med erfaringerne herfra blev projektet der
har mange faglige dialogpartnere ude i
nu hedder Musikterapi og Narrativ terapi til
den store verden, men meget få i Dan-
kræftramte børn og deres familier omde-
mark. (Jeg har dog holdt en del oentli-
neret til et åbent tilbud på Aalborg Sygehus
ge foredrag om projektet, bl.a. i KB re-
Nord. Det er et tilbud til kræftramte børn,
gi. Selvfølgelig indgår elementer af pro-
som er i behandling, og deres familier, og
jektet også i min undervisning af danske
det første af to forløb på 2x6 ugentlige ses-
musikterapistuderende, så det er i realite-
sioner nærmer sig sin afslutning. Et forløb
ten kun egentlige artikler eller bogkapitler
mere vil blive gennemført i efteråret 2008.
på dansk, jeg ikke har skrevet men
- Opfordringerne til at skrive om projektet er kommet udefra, typisk i forlængelse
af ph.d. forsvaret eller præsentationer på
Med andre ord: Det er langt fra nok at
internationale konferencer. Jeg har ingen
få en n projektidé, udvikle den til en god
tilsvarende opfordringer fået i Danmark,
protokol og skae penge til at gennemføre
bortset fra en invitation til at skrive et
projektet. Man skal også have fat i delta-
metodekapitel i en samfundsvidenskabe-
gerne, og det kan altså være en vanskelig
lig antologi på engelsk!
sag. Vanskelighederne har ofte noget at gøre med, at sådanne projekter ofte mere er et
- Engelsk er ubestrideligt den akademiske
sammenstød end et møde mellem forskelli-
verdens lingua franca , og da jeg har re-
ge kulturer. En hospitalsafdeling er f.eks. et
lativt let ved at skrive på engelsk (efter
univers med sine helt særlige regler skrev-
mange års øvelse) og med lidt hjælp også
ne som uskrevne, og det kan være vanskeligt
på tysk, er der ingen store sproglige sten
for udefra kommende forskere og behandle-
på den internationale kommunikationsvej.
re at lære disse regler at kende, hvis man ik-
Sådan er det ikke altid for mindre erfar-
ke (bliv)er fast forankret i afdelingens dag-
ne forskere. Det er samtidig et dilemma,
ligdag. Konkret skal musikterapeuter nde
at en dansk forsker har en faglig og etisk
ud af at fungere i en kompliceret procedu-
forpligtelse til at kommunikere med/til et
re og måske også at navigere inden for et
dansk publikum. Hvordan skal forsknings-
andet paradigme.
resultaterne samt relevante begreber og
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
25
Lars Ole Bonde
paradigmer ellers nde vej til en dansk
kontekst?
- Forskere bedømmes på deres produktion,
og ministeriets forskningsbevillinger er i
stigende grad knyttet til et point-system,
hvor publikation i førende internationale
tidsskrifter og på førende forlag favoriseres. Forskningsformidling på dansk giver
simpelthen ikke mange points. Det har
bestemt også påvirket min publikationsstrategi.
Afrunding: Hvordan far forskeren
kabalen til at ga op?
En videnskabelig medarbejder på et universitet er ansat til at levere undervisning og
forskning. Forholdet mellem de to dele af
arbejdet varierer, afhængigt af konjunkturer, fakultets- og institutmæssige forhold. I
gamle dage var balancen 50-50, for en VIP
på AAU er balancen i dag 60-40, dvs. at
40% af arbejdstiden kan bruges til forskning. Mere forskningstid kan man kun få
Et af mine igangværende forskningspro-
ved at skae eksterne midler til helt eller
jekter er en undersøgelse af, hvordan den
delvist frikøb for undervisningen (friseme-
forskning, der udføres på Det internationa-
stre er afskaet for mange år siden). Som
le forskerprogram i musikterapi på AAU ,
nævnt bruger man en del tid på at skrive
bliver formidlet udover i selve ph.d. af-
ansøgninger, selvom man ved at succesra-
handlingerne og ved forsvaret af dem. Alle
ten er under 20%. Man kan altså statistisk
forskerstuderende løber ind i de problemer,
set højst `regne med' succes for hver sjet-
jeg har skitseret ovenfor, så det er interes-
te ansøgning. Der trækkes store veksler på
sant at se på, hvad der er kommet ud af
to af enhver forskers nødvendige personlige
det. `Resultaterne' = bøger, artikler, fore-
egenskaber: tålmodighed og stædighed. Tå-
drag og konferencepræsentationer, radio- og
lmodighed til at søge om penge til det sam-
tv-udsendelser osv. Desuden undersøger jeg,
me projekt mange steder/ over lang tid hvordan forskernes karriereforløb har væ-
stædighed til at fastholde, at projektet har
ret efter forsvaret. De vigtigste resultater er
kvalitet og relevans!
omtalt kort i Festskriftet for Musikterapiud-
dannelsens 25 år (Bonde 2007). Karakteri-
Jeg har personligt valgt i de kommende
stisk for de 13 undersøgte ph.d.er fra for-
år at bruge mindre tid på at skrive store an-
skerskolen er heldigvis ikke blot et kvanti-
søgninger og i stedet bruge de penge, der er
tativt højt output (både under studiet og
tilbage fra det kuldsejlede hospitalsprojekt
efter forsvaret), men også hyppig publice-
på to mindre forsknings- og udviklingspro-
ring i anerkendte, internationale tidsskrif-
jekter, jeg selv kan styre. Det ene er det
ter. Og så er gennemførelsesprocenten 100:
familiecancerprojekt, jeg har omtalt oven-
alle projekter er blevet gennemført og for-
for. Det andet er projektet Musikterapi og
svaret. Det er ikke helt almindeligt, og det
eksistentiel terapi til kræftpatienter i palli-
modsvares af ne karriereforløb for de este
ativ hjemmepleje og på hospice , som kører
af forskerne. Det er imidlertid også tyde-
i 2008. Jeg undersøger, på én smerteklinik
ligt, at det er sværere for de forskere, der
og på to hospices, om musikterapi kan have
ikke har engelsk som modersmål, at kom-
en positiv indydelse på døendes håb, ek-
me igennem til de internationale tidsskrif-
sistentielle konikter, spirituelle problemer
ter. Engelsksprogede forskere undgår nogle
og livskvalitet (især stemningsleje). Forhå-
af de dilemmaer, der er knyttet til spørgs-
bentlig kan jeg så i 2009 kan rapportere om
målet: hvordan skal jeg formidle?
forskning der blev til noget!
26
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
Forskning, der ikke blev til noget
Litteratur
Perceived
Bonde, L. O. (2003). Rapport
vivor's BMGIM Therapy. Qualitative Re-
over
pilotpro-
jektet Receptiv musikterapi med udskrevne
cancerpatienter. En eektundersøgelse med
search
Outcome
Monograph
in
Six
Series.
Cancer
A.
Sur-
Meadows.
Gilsum NH, Barcelona. 3: 132-164.
fokus på stemning (mood) og livskvalitet
Bonde, L. O. (2007). Kreative Methodeninte-
(pilot-undersøgelse). Aalborg: Institut for
gration in der musiktherapeutischen Fors-
musik og musikterapi AAU: 24 + bilag.
chung: Reexionen über Methodenwahl und
Bonde, L. O. (2004). To draw from bits and
Methodenprobleme
im
Forschungsprojekt
pieces a more supportable narrative. An in-
`Rezeptive Musiktherapie mit Krebspatien-
troduction to Paul Ricoeur's theory of me-
tinnen in der Rehabilitationsphase '. Mu-
taphor and narrative and a discussion of its
siktherapeutische Umschau 28(2) : 93-109.
relevance for a hermeneutic understanding
of music-assisted imagery in The Bonny
Method of Guided Imagery and Music. Ca-
nadian Journal of Music Therapy 2004(11)
Analogy. A Book-essay. Nordic Journal of
Music Therapy 16(1) : 60-81.
Bonde, L. O. (2007). Rapport vedr. projektet
: 31-56.
Bonde, L. O. (2005). The
Bonny
Method
of
Guided Imagery and Music (BMGIM) with
Cancer
Bonde, L. O. (2007). Music as Metaphor and
Survivors.
A
psychosocial
study
with focus on the inuence of BMGIM
on mood and quality of life. Upubliceret
ph.d.afhandling, Aalborg University
Bonde, L. O. (2005). Finding
a
new
Place.
Metaphor and Narrative in One Cancer
Survivor's BMGIM Threapy. Nordic Jour-
nal of Music Therapy 14(2) : 137-154.
Bonde, L. O. (2006). Music as Co-Therapist.
Investigations and reections on the relationship between music and imagery in The
Bonny Method of Guided Imagery and Music (BMGIM). Receptive Music Therapy. T-
heory and Practice. I. Frohne-Hagemann.
Gilsum NH, Barcelona.
Bonde, L. O. (2007) . Imagery, Metaphor, and
Musikterapi til cancerpatienter i platinbaseret kemoterapi. Pilotprojekt til en kontrolleret undersøgelse med fokus på bivirkninger, angst, stemningsleje og livskvalitet . Aalborg: Institut for kommunikation
www.vbn..aau.dk
Bonde, L. O. (2008). Using multiple methods
in music therapy health care research. Reections on using multiple methods in the
research project. Receptive music therapy with cancer survivors. Music: Promo-
ting Health and Creating Community in Healthcare Contexts. J. Edwards. Cambridge:
Cambridge Scholars Publishing.
O'Brien, E. (2006). Opera Therapy.
Nordic
Journal of Music Therapy 15(1) : 82-96
Rasmussen, E. (2003). Den dag du får kræft.
København: Aschehoug.
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
27
Foreningen Musik Fr Ni
{ interview med formand og stifter Ingrid Oberborbeck
Ulla Holck Lektor og studiekoordinator på musikterapiuddannelsen, Aalborg Universitet
Kontakt: [email protected]
Indledning
og brede dannelse (se foreningens formåls-
Redaktionen har i dette nummer valgt at
bringe et interview med Ingrid Oberborbeck, som siden 2003 har været formand for
foreningen Musik før Ni. Mange musikterapeuter har været på foreningens kurser, og
da vi skønner, at endnu ere kunne kunne
paragraf på www.musikforni.dk ). Vi udsender nyhedsbreve til vore medlemmer ca. 5-6
gange om året, hvor der omtales ny litteratur, kurser samt andre relevante emner.
Vi arrangerer kurser to gange om året, med
vekslende instruktører fra ind- og udland.
have glæde af Ingrid Oberborbecks bogud-
UH: Hvad k dig/Jer til at starte denne for-
givelser, har vi bedt Ingrid om at beskrive
ening?
foreningens mål og kursustradition.
Det var dels ønsket om at skabe et forum
Oberborbeck
er
uddannet
eller mødested for alle, som engagerer sig i
musikpædagog
fra
Staatliche
musik for og med børn, uanset uddannel-
Hochschule für Musik Hannover. Ingrid har
se og musikalske forudsætninger og niveau.
siden 1976 været bosat i Danmark, hvor hun
Og dels at dække behovet for efteruddan-
underviser
Musikformidling
nelse eller kurser på området. Endeligt var
(EM) på Det Fynske og Det Jyske Musik-
der ønsket om at markere sig i den brede
konservatorium. Desuden underviser Ingrid
musikpædagogiske oentlighed og gøre op-
barn/forældrehold på Skanderborg Musiks-
mærksom på, hvor vigtigt den tidlige musi-
kole, og har gennemført babysalmesang og
kundervisning er for børns udvikling. Sidst-
børnekor i kirkeligt regi. Ingrid har tidli-
nævnte er nok det allervanskeligste at opnå!
gere været medlem af Dansk Forbund for
At skabe respekt for småbørnsundervisere
Musikterapi.
er også et af foreningens formål.
Ingrid
rytmik-
og
i
Elementær
Kontakt: [email protected]
UH: Hvor mange er I, og hvem er typisk
UH: Hvad er Foreningen Musik før Ni?
medlem af foreningen?
Musik før Ni er en forening for musikunder-
Vi
visere af børn mellem 0 og ca. 9 år. En sam-
De este er konservatorieuddannede mu-
menslutning af folk, som er engageret i kva-
sikpædagoger (Am'ere, rytmikpædagoger),
liceret undervisning og musikalsk samvær
men der er også musikuddannede fra uni-
med børn og deres forældre. Foreningen
versiteterne, folkeskolelærere samt pædago-
blev stiftet i 2003, og vores medlemmer
ger og privatpraktiserende musikundervise-
rekrutteres blandt børnehavemedarbejdere,
re. Mange har ere uddannelser og efterud-
musikskolelærere, folkeskolelærere med mu-
dannelser.
sik som linjefag, musikterapeuter, konserva-
UH: Kan du nævne nogle eksempler på kur-
torielærere samt alle, som mener, at musik
ser I har afholdt og hvem kan deltage?
er et væsentligt element i børns udvikling
Vore kurser repræsenterer et bredt spek-
28
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
er
mellem
140
og
150
medlemmer.
Foreningen Musik Fr Ni
trum af temaer og kursusinstruktører. Her
har. Vi er meget forskellige, og det forplig-
er nogle eksempler fra de sidste år:
ter. Alle interesserede kan deltage, der er ingen specielle krav om forudsætninger. Med-
- Musik med og for indskolingsbørn med
lemmerne får en form for kursusrabat.
Rodrigo Fernandez, Instruktør med bag-
UH: Hvilket musiksyn står Foreningen Mu-
grund
sik før Ni og du selv for?
i
Or-traditionen
fra
Tyskland.
Rodrigo Fernandez har været engageret
Musik skal ikke bare bruges til andre for-
gentagne gange på grund af sin meget in-
mål, musik er et formål i sig selv. Der er æ-
spirerende, improviserende tilgang til mu-
stetiske kriterier, som vi må underkaste os.
sik med børn.
Musik kræver respekt uanset genre. Musik
er kunst.
- Stemmen vores følsomme instrument
Derudover ligger mit eget fokus altid på
med sangpædagog Tiri Bergesen Schei,
musikpædagogens bevidsthed om sin egen
Norge.
rolle i enhver elevrelation. Det er en forpligtelse til konstant stræben efter større op-
- Leg med musikken, fra 0-9år med docent
mærksomhed overfor eleverne.
Kirsten Nielsen, Esbjerg.
Musikstoet såvel som måden man age-
- Musik og bevægelse i indskolingen med
lærer og elementar-rytmikpædagog Janne
Aagaard.
medmenneskelige, psykologiske og de musikalske, er afgørende. Målet er, at Foreningen Musik før Ni kan virkeliggøre alle disse
- Improvisationsøvelser i musikpædagogisk
og musikterapeutisk arbejde med musikterapeut Tom Næss, Oslo.
bund og tilvækst i mennesket med IngMarie Lindberg-Törnberg, Musikhögskolan i Stockholm.
eksperimentarium
aspekter.
UH: Hvordan ser du forskelle og ligheder
mellem musikpædagogik og musikterapi i
forhold til det konkrete arbejde med børn før
- Den musikalske kompost Musikkens gro-
- Rytmisk
rer på og bruger sine redskaber, både de
ni?
Mit kendskab til musikterapi stammer fortrinsvis fra min egen 3 årige efteruddannelse i musikterapi, som DMpF gennemførte i
begyndelsen af 90'erne, samt fra mit med-
med
Lena
Gregersen.
lemskab af Dansk Forbund for Musikterapi
i 90'erne. I ca. 10 år har jeg arbejdet med
det specialpædagogiske område under mu-
- Kursus med rytmikpædagoger Gertrud
Keiser-Nielsen og Lotte Kærså.
sikskolen i form af individuelle timer med
autistiske børn og andre elever med lignende diagnoser. Men efter ophør af dette ar-
- Kursus hvor medlemmerne kommer med
idéudveksling.
bejde for 5 år siden er jeg ikke længere orienteret om, hvad der foregår af musikterapikurser etc.
Som man kan se, bestræber vi os på
Inden for specialområdet er der store
at hente både danske og udenlandske in-
overlapninger mellem musikpædagogik og
struktører. Kurserne skal forsøge at rumme
musikterapi. Således tror jeg, at mange mu-
et bredt musiksyn og at tilgodese de man-
sikpædagoger, som arbejder med handicap-
ge forskellige behov, som vores medlemmer
pede, ikke ser sig som musikterapeuter, men
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
29
Ulla Holck
netop som musikpædagogisk arbejdende in-
- Oberborbeck, I. (2008). Som fuglen i skov
denfor specialpædagogik. Musikpædagogisk
en bog om babysalmesang. Herning:
uddannede skal også varetage undervisning
Dansk Sang
af børn, som trænger til specielle hensyn.
Det er det, der kaldes hensyntagende undervisning. Nogle medlemmer i Musik før Ni
har specialpædagogiske hold, uden at have
formaliserede uddannelser. Der er altid et
- Oberborbeck, I. & Ørum, B. (2007). Det
legende musikalske samvær med små børn.
Odense: Det Fynske Musikkonservatorium.
stort behov for opgradering, udveksling og
gensidig inspiration.
For mig selv gælder, at jeg forstår mig
som musikpædagog, derfor ville det være
en utilladelig grænseoverskridelse at fokusere på barnets psykiske liv eller at påstå,
at man arbejder terapeutisk.
Seneste udgivelser
-
- Oberborbeck, I. (2006). Stemmen danser,
Kroppen synger. Herning: Dansk Sang.
- Oberborbecks nyeste bog Som fuglen i
skov en bog om babysalmesang bliver
- Oberborbeck, I. (2007). Musikken fortæl-
ler. Herning: Dansk Sang.
30
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
anmeldt i næste nummer af Dansk Musikterapi.
Min arbejdsdag
Tina Grøn Mejsner Cand.phil i musikterapi. Ansat som musikterapeut ved retspsykiatrisk afdeling, Nykøbing Sjælland. Kontakt: [email protected]
Jeg er fastansat 27,75 timer på retspsy-
morgenmaden er det tid til morgenrapport,
kiatrisk afdeling, Pilehus, Nykøbing Sjæl-
hvor personalet indbyrdes orienterer hinan-
land. En afdeling som modtager patienter
den om hændelser fra foregående aften og
med dom til behandling, dom til anbringel-
nattevagt. Jeg bruger herefter lidt tid på
se, patienter i varetægtssurrogat samt pa-
at læse sygepleje og -behandlingsjournaler
tienter til mentalobservation. Der er plads
igennem på de patienter, som jeg skal have
til 10 patienter på afdelingen.
kontakt med i løbet af dagen.
Som
at
ske
musikterapeut
varetage
forløb,
individuelle
er
jeg
ansat
til
musikterapeuti-
gruppemusikterapi,
musiklyt-
ning samt udarbejdelse af musikterapeutisk
assessments til anvendelse i dels mentalobservationer (diagnostisk udredning) og til
vurdering af patientens behandlings behov.
Jeg deltager ligeledes ved afdelingskonferencer, personalemøder, temadage og lign.
Dagens første patient er en yngre skizofren mand. Musikterapien er tilrettelagt som
individuel musiklytning med fokus på regulering af patientens aggressions niveau.
Det har været muligt sammen med patienten at formulere formålet med musiklytningen, som er at regulere tilstanden anspændt/afspændt gennem musikken. I feltet mellem anspændt/afspændt er det mu-
En typisk arbejdsdag starter (desværre)
ligt for patienten at bevare kontrollen over
med en køretur på en times tid fra Slagel-
sine aggressive impulser bliver patienten
se til Nykøbing. Efterhånden er det blevet
derimod for anspændt eller for afspændt
en vane og tiden kan bruges til at vågne,
handler han udadrettet. I musiklytningen
lytte en masse musik igennem og gennemgå
arbejder vi løbende med at oversætte den-
dagen i tankerne. Når først jeg er nået til
ne viden til musik hvilken genre, hvilken
Nykøbing, starter dagen egentlig før jeg er
puls og hvilken lydstyrke på musikken kan
kommet ind på afdelingen. Jeg mødes hver
hjælpe patienten med at regulere sig selv
morgen af en tidligere indlagt patient, nu
i området anspændt/afspændt. Forud for
ambulant og bosat på sygehusets område.
dagens musiklytning har patienten haft en
Han sidder som regel på trappen til musik-
konikt på afdelingen og er ved musiklyt-
terapien med sin kaekop og vandrer ved si-
ningens start latent aggressiv. Dette spej-
den af mig over til afdelingen. På denne tur
ler sig i patientens musikvalg og lydstyrke.
får patienten luft for problemer, vrede, irri-
Første del af musiklytningen handler såle-
tation, uro og heldigvis også glæde. I løbet
des om at rumme patientens aggressionsni-
af dagen bliver det til ere af disse små gå-
veau, hvilket er muligt ved en kombination
ture, som for patienten har en jeg-støttende
af tilstedeværelse og kontakt i det aggressive
og samlende funktion. Inde på afdelingen
felt og ved den struktur musikken skaber for
starter jeg dagen med at tage en alarm på,
patienten. Det er vigtigt for denne patient
inden jeg går ud for at spise morgenmad
at han oplever en fysisk forankring i musik-
sammen med patienter og personale. Efter
ken derfor arbejder vi som udgangspunkt
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
31
Tina Grn Mejsner
med en høj lydstyrke og en meget markant
andre. Denne mulighed får patienten i mu-
bas i musikken. Patienten falder langsomt
sikterapien hvor han, ud fra de forskellige
til ro og det bliver muligt at gå i dialog med
eventyr, kan drage paralleller til sit eget liv.
patienten omkring den nuværende situation
Musikken er for patienten med til at skabe
og patientens måde at tackle den på. Det
en struktur i rummet og patienten opnår en
bliver ligeledes muligt at arbejde med pa-
afslappet tilstand ved at lytte til musikken.
tienten omkring musikvalg i de situationer,
Efter denne patient er det tid til frokost
hvor han har svært ved at kontrollere sine
og jeg går for første gang i dag over i
aggressive impulser.
musikterapiens lokaler som ligger i en byg-
Dagens næste patient er en ambulant
ning for sig selv. Når det er muligt, spiser
retspsykiatrisk patient, som i mange år har
jeg frokost sammen med Britta Frederiksen.
været tilknyttet afdelingen men som nu bor
Under frokosten har vi samtidig mulighed
i eget hjem. Patienten møder i afdelingen 1
for ren musikterapeutisk fag snak (skønt) gang om ugen til musikterapi.
og snak i det hele taget.
Med denne patient er det musikterapeutiske forløb tilrettelagt som en kombination
mellem musik og eventyr. Terapien starter
med en kort samtale, hvorefter patienten
lægger sig ned på gulvet på en madras. Jeg
læser herefter et eventyr højt for patienten
samtidig med, at denne lytter til stille klassisk musik. Eventyret er udgangspunkt for
den efterfølgende samtale.
Ved dagens terapi læser jeg eventyret Spurven og dens re unger højt for patienten et eventyr som handler om, hvordan
man kommer gennem livet. Patienten fortæller efterfølgende om sin oplevelse af at
komme igennem livet og specikt oplevelsen af ikke at være kommet igennem endnu.
Baggrunden for denne oplevelse og betydningen af at kunne føre denne samtale, hænger for patienten tæt sammen med det fak-
Over middag går jeg tilbage til afdelingen. Dagens næste patient er en yngre
skizofren kvinde. Musikterapien med denne patient foregår i musikterapiens lokaler.
Jeg orienterer personalet om, at vi går over
i musikterapien og skriver patienten ud i en
bog, hvor vi noterer afgangstidspunktet og
hvor patienten går hen. Herefter følges vi
over i musikterapien. Det musikterapeutiske forløb med denne patient handler om
at synge. Den næste halve time vælger patienten forskellige sange, som vi synger sammen. Terapien er et pusterum fra hverdagen
på afdelingen og sangen sætter fokus på patientens ressourcer. Efter en halv time følger
jeg patienten tilbage til afdelingen og skriver tidspunkt for patientens tilbagekomst i
afdelingen ind i bogen.
tum, at han dagligt kæmper med tilstede-
Jeg bruger herefter lidt tid på konto-
værelsen af en imaginær person indeni, som
ret til at dokumentere dagens terapier i sy-
taler til patienten og som konstant forsøger
gepleje og behandlingsjournaler og til at
at tage kontrollen over patienten. Det har
snakke med det øvrige personale.
i mange år ikke været muligt for patienten
Det er tid til at køre hjemad efter en stil-
at sætte ord på disse oplevelser og i dag
le dag og den næste times tid bruges til at
hvor patienten lever i egen bolig, har han ik-
lufte ud i tankerne og lade dagens oplevelser
ke mulighed for at dele disse oplevelser med
bundfælde sig.
32
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
Senter for musikk og helse { et
nyt norsk forskningsinitiativ
Lars Ole Bonde
Prof. v. SMH, GIM-musikterapeut, AAU. Kontakt: [email protected]
Den 29. august havde jeg den fornøjelse
SMH har foreløbig bevillinger til 3 års
at deltage i Norsk Forening for Musikktera-
arbejde, den videre fremtid afhænger bl.a.
pis 30 års jubilæumskonference på Musik-
af, om det lykkes at skae eksterne forsk-
khøgskolen i Olso. Jeg skulle holde tiltræ-
ningsmidler og yderligere stipendier til sen-
delsesforelæsning som professor II ved det
tret.
nye Senter for Musikk og Helse (SMH), som
samtidig blev indviet. Næsten 200 musikterapeuter, embedsmænd, politikere og andre interesserede deltog i arrangementet.
Det er gået meget stærkt med udviklingen af SMH, der kan forstås som en forskningsoverbygning på musikterapiuddannelsen på Musikkhøgskolen (Konservatoriet). I
konkurrence med en række andre forslag om
forskningsinitiativer på konservatoriet lykkedes det professor Even Ruud og førsteamanuensis Gro Trondalen at overbevise ledelsen om, at netop musik og helse skulle
tilgodeses. Det lykkedes også at skae midler til en professor II (en 20% stilling til
en ekstern professor), som altså bliver besat af undertegnede. Sentret har dermed 4
forskere som medarbejdere med førsteamanuensis Karette Stensæth som daglig leder.
Desuden er ph.d. studerende Marie Strand
Skånland tilknyttet med sit projekt: Mp3bruk som medium for musikalsk egenomsorg
SMH har som formål at øge kundskaben om musikkens virkninger på helse og
livskvalitet, synliggøre kompetencen inden
for fagfeltet, initiere forskning og udviklingsarbejde og formidle information om
sammenhængene mellem musik og helse.
Blandt de højt prioriterede opgaver i det
første år er udviklingen af en hjemmeside
med omfattende ressourcer i form af litteraturlister, databaser, artikelarkiv og linksamling, evt. et egentlig on-line leksikon
inden for musik og helse, der er et paraplyeller overbegreb, som både inkluderer musikterapi, anvendt musikpsykologi og musikbrug i hverdagslivet. Der vil også blive
afholdt det første af tre planlagte internationale seminarer, og SMH vil præsentere
sig selv på den 6. Nordiske Musikterapikonference i Aalborg med seminaret Musikterapi eller Musik og helse?.
Læs
mere
på
SMHs
hjemmeside:
en studie i personlige helsemestringsstra-
www.nmh.no/Senter_for_musikk_og_helse
tegier i dagliglivet. SMH har sin egen skrift-
Her kan man også nde min tiltrædelsesfo-
serie, og den første udgivelse Perspektiver
relæsning, hvor jeg giver mit personlige bud
på musikk og helse er omtalt under Forsk-
på en kortlægning af musik og helse som et
ningsnyt i dette blad.
fagligt felt.
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
33
Forskningsnyt
April August 2008
Lars Ole Bonde Lektor Ph.d, GIM-musikterapeut, AAU. Kontakt: [email protected]
Specialeafhandlinger i musikterapi
Inge Kolind: Improviseret sang en kvalitativ empirisk single-case analyse
mm. Maj 2008 Alette Thiele: Demens & terapeutisk musiklytning musikterapi brugt i arbejdet med mennesker med demens mhp centrering. Juni 2008
Bente L. Knudsen: Sorg og Livsmod Livsmodsgruppe i Plejeboligregi. Juni
Dorte Salling-Poulsen: Signikante øjeblikke i musikterapi med barnet
på krisecenter. August 2008 Nynne Collins: Intersubjektivitet i Musikterapi
2008
Undersøgelse af svært traumatisk hjerneskadede klienter. En mixed method
undersøgelse. August 2008 Maria M. Schmidt & Anette Dalmo Moltubak: Receptiv Musikterapi fokus på emotionelle behov i neurorehabilitering.
August 2008 Anne-Margrethe Olsson: Når ord ikke slår til gør musik så?
August 2008
Som
noget
nyt
skal
alle
specialer
aeveres
i
elektronisk
form,
så
de
kan downloades fra nettet via AUB. Også ældre specialer kan indgå i
det nye bibliotek. Alle de nævnte musikterapispecialer er tilgængelige på
http://projekter.aau.dk/projekter/front.do Det er også muligt at uploade ældre
specialer kontakt gerne undertegnede, hvis du er interesseret i dette.
Publicerede forskningsartikler og andre relevante
udgivelser af danske forskere { pa
dansk
Musikterapi i psykiatrien. Årsskrift 5. Årsskriftet er på 165 sider og indeholder
artikler af Hanne Mette Ridder & Aase Marie Ottesen, Inge Nygaard
Pedersen, Ulla Holck, Niels Hannibal, Charlotte Lindvang & Britta
Frederiksen, Helle Nystrup Lund, Bent Jensen og Lars Ole Bonde.
Årsskriftet vil naturligvis blive anmeldt i dette tidsskrift til foråret.
De universitetsansatte (AAU-) forskeres artikler, bøger og bogkapitler på dansk
og andre sprog kan løbende ndes i databasen Videnbase Nordjylland (VBN:
www.vbn.aau.dk ). De seks fastansatte forskere er produktive, så følg med! I
34
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
Forskningsnyt
denne spalte informeres kun om artikler, kapitler og bøger på dansk naturligvis også om tekster forfattet af andre end AAU-ansatte forskere (også når
de er på engelsk).
Nye ph.d.projekter
Forskerskolen på AAU har af Forskningsrådet for Kommunikation og Kultur
(FKK) fået bevilget to ph.d.stipendier.
Ilan San tiltrådte 1. januar. Nu har
den anden stipendiat startet sit 3-årige forløb:
Søren Hald: Eekten af musikterapi på relationelle og interaktionelle kompetencer hos mennesker med erhvervet hjerneskade.
Man
kan
læse
nærmere
projekterne
på
forskerskolens
hjemmeside
www.musikterapi.aau.dk/Engelsk%20forskerskole/Index.htm
Nye forsknings- og dokumentationsprojekter
En del projekter inden for psykiatrien er undervejs mere om dette i næste
Forskningsnyt.
På www.vbn.aau.dk kan man løbende følge med i AAU-forskernes projekter.
Forskningen på Musikterapiklinikken bliver dokumenteret i en udgivelse i anledning af klinikkens 15 års jubilæum i oktober.
Evt. relevante udgivelser fra udlandet
Gro Trondalen & Even Ruud (red.) (2008): Perspektiver på musikk og helse.
30 år med norsk musikkterapi. Skriftserie fra Senter for musikk og helse.
Den store (over 550 sider) antologi er udgivet i anledning af den norske musikterapiuddannelses 30 års jubilæum og den samtidige åbning af det nye Senter
for musikk og helse ved Musikkhøgskolen i Oslo. Bogen rummer 35 artikler plus
en række interviews med norske musikterapi-pionérer. Den er opdelt i 4 dele:
(1) Musikkterapi som fag, (2) Musikkterapi som profesjon, (3) Musikkterapi
som praksisforskning, (4) Tilbake til røttene. En del af artiklerne er baseret på
foredrag fra den Norske musikkterapikonference i 2007.
Evt. relevante danske udgivelser inden for andre, beslægtede fagområder
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
35
Lars Ole Bonde
Lotte Rienecker, Peter Stray Jørgensen og Morten Gandil (2008) Skriv
en artikel Forlaget Samfundslitteratur, 171 sider, 169 kr.
Andet
Claus Bangs
store dokumentationsprojekt En verden i lyd og musik er nu
færdiggjort i sin endelige version på internettet i såvel en dansk som en
engelsk udgave. Se www.clausbang.com
Nyt
elektronisk
nummer
tidsskrift
indeholder
musikterapiens
bl.a.
gratis:
en
udfordringer
Music
spændende
i
det
21.
and
artikel
arts
af
in
action
Even Ruud
århundrede.
Se
nærmere
1.
om
på
http://musicandartsinaction.net/index.php/maia
Jeg kan ved samme lejlighed nævne et andet dansk, tværfagligt elektronisk
tidsskrift, som også kan have interesse for musikterapeuter:
Journal of music and meaning se www.musicandmeaning.net
Kandidatdag pa
musikterapi 5. september 2008.
36
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
Forskningsnyt
5 af årets kandidater i musikterapi fotograferet efter receptionen, som afslut-
Nynne Collins, Dorte SallingPoulsen, Alette Thiele, Anette Dalmo Moltubak, Maria M. Schmidt.
tede en vellykket kandidatdag. Fra venstre:
Kontakt
vedr.
denne
rubrik:
[email protected] ,
se
i
øvrigt
www.musikterapi.aau.dk
EKSTRA
Tyskland har i mange år haft tre forskellige musikterapiforbund: Deutsche
Gesellschaft für Musiktherapie (DGMT), Berufsverband der Musiktherapeutinnen und Musiktherapeuten (BVM) og Verein zur Förderung der NordoRobbins Musiktherapie (NoRo). Fra 1. juli 2008 forenes de i ét tysk forbund:
Deutsche Musiktherapeutische Gesellschaft (MtG). Den første styrelse består
af
Beatrix Evers-Grewe (Hildesheim, 1. forkvinde), Ilse Wolfram (BreLuts Neugebauer (Witten, kasserer). Kilde: Musikt-
men, 2. forkvinde) og
herapeutische Umschau 29(2): 189-90.
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
37
Boganmeldelse { Receptive
Methods in Music Therapy
Anmeldt af
Julie Exner kandidat i musikterapi 1999, Aalborg Universitet. Klinisk arbejde
i Tyskland og Danmark. Siden 2004 i egen psykoterapi- og musikterapipraksis i Nykøbing
Mors, BMGIM studerende III. Modul. Kontakt: [email protected]
Receptive Methods in Music
Therapy Technics and Clinical Applications for Music
Therapy Clinicians, Educators
and Students. Denise Grocke
og Tony Wigram, 2007. London: Jessica Kingsley Publichers, 257 sider. Pris: $ 34,95.
Thera-
de og god dybde. Bogens mange eksemp-
py er den fjerde bog i rækken af bøger
Receptive
Methods
in
Music
ler og vignetter gør den særdeles læseven-
skrevet direkte til musikterapeuter i prak-
lig. Forfatterne udtrykker selv, at formålet
sis, musikterapistuderende og undervisere.
med bogen er, at `udfylde et hul i den eksi-
I 2004 udgav Tony Wigram bogen `Impro-
sterende litteratur', så både musikterapeut-
visation' i 2005 udgav han sammen med Fe-
er i det kliniske arbejde, den studerende og
licity Baker bogen `Songwriting' og i 2007
underviseren kan udvikle og videreudvikle
udgav han, sammen med Thomas Wosch
færdigheder i receptiv musikterapi.
`Mikroanalysis in Music Therapy' Alle tre
bøger er anmeldt i Tidsskriftet Dansk Mu-
Der er i hele bogen fokus på alle tre hovedaktører i receptiv musikterapi:
sikterapi. Denne fjerde bog er et gedigent
værk, der ligesom de tre forudgående bø-
•
ger, bør stå på hylden hos musikterapeuten.
Selve musikken, dvs. det komplekse
valg af musik
Som det fremgår af titlen, handler den om
alle veldokumenterede og velafprøvede former for `receptiv musikterapi'. Jeg tror jeg
•
det-selv og kom-i-gang bog med stor bred-
38
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
mangefacetterede
rolle
før, under og efter lytning
kan love, at den for manges vedkommende
ikke når at samle støv. Det er en rigtig gør-
Terapeutens
•
Modtageren, dvs. målgruppen og den
enkelte patient i lytteprocessen
Boganmeldelse { Receptive Methods in Music Therapy
Bogens opbygning
jo på ingen måde mindre end ved aktiv mu-
Bogen er bygget op som en gennemgang af
de forskellige former for receptiv musikterapi, underbygget med teknikbeskrivelser og
klare skridt-for-skridt procedurer. Bogens
fokus er en gennemgang og nøjagtig beskrivelse af de mest kendte metoder indenfor
receptiv musikterapi, sådan som vi kan nde dem i musikterapipraksis rundt omkring
i hele verden; lytning og afslapning, musik og visualisering, vibroacustic musikterapi og musiklytning brugt sammen med andre kunstterapiformer m.m.
Cheryl Dileo har skrevet et fornemt forord til bogen. Hun fremhæver bl.a. bogens
beskrivelse af de mange og nuancerede faktorer, som bidrager til de `successful therapeutic listening experiences'.
Introduktionen
nerelle
indeholder
musikterapeutiske
sikterapi. I kapitlets tre dele diskuteres først
hvad der eksplicit og implicit psykologisk er
på spil, samt hvilke værdier og holdninger vi
tager med ind i terapirummet. Dernæst behandles de verbale teknikker, der skal være
særdeles veludviklede hos terapeuten. Sidst
men ikke mindst, diskuteres den empatiske improvisation, når terapeuten hverken
har den musikalske eller verbale respons at
forholde sig til. Et ganske specielt musikterapeutisk fokusområde, som vi specielt møder i arbejdet med svært handicappede og
senhjerneskadede patienter.
Små øvelser, undervejs i kapitlet, tvinger hele tiden læseren til at forholde os helt
konkret til det læste, hvilket gør det brandgodt og pædagogisk eektivt.
I Kapitel 2 kigges der på selve valget
nogle
ge-
af musik med generelle overvejelser omkring
metateoretiske
anvendelse af musik i terapi. Mange vigtige
overvejelser og diskussioner over denitio-
metaperspektiver bliver berørt. En detalje-
ner af receptiv musikterapi. Herefter bliver
ret gennemgang og diskussion af genrer, an-
al læsning `yttet ind på gulvet i musikte-
vendelsesmuligheder og kontraindikationer
rapirummet'. Man føler under læsningen, at
ved valg af musik klæder læseren godt på
man bliver taget lidt i skole igen og det er
til de metoder som beskrives i kapitel 3 og
faktisk rigtig godt at være tvunget til helt
4.
konkret at skulle være mentalt tilstede i te-
Bogen får fra kapitel 3 karakter af et op-
rapirummet og både tænke højt og agere
slagsværk med detaljerede metodiske gen-
med undervejs.
nemgange med mange vignetter, som smukt
Kapitel 1 har fokus på terapeutens to
illustrerer de forskellige metoder og teknik-
hovedroller; dels som aktør i forhold til mu-
ker. Kapitel 3 og 4 er en faglig bred behand-
sikken, valg af musik og rollen som medlyt-
ling af receptiv musikterapi til afslapning og
ter og dels rollen i verbaliseringen under he-
dens helende og beroligende indvirkning på
le processen. Hvordan taler vi med patien-
børn og unge og samt på voksne og ældre.
ten, om det der sker og hvordan fremelsker
Alle tænkelige målgrupper beskrives.
vi den gode verbalisering af det oplevede un-
I Kapitel 5 gennemgås det store område
der og efter lytningen. Der ruskes op i læ-
musik og visualisering/billeddannelse. Der
seren, og terapeutens bevidste og ubevidste
er gode detaljer omkring visualisering, som
valg bliver vinklet bl.a. gennem helt enkle
en helt afgørende medaktør og væsentlig te-
spørgsmål til hvordan og hvorfor, vi vælger
rapeutisk redskab til at fremme musiklyt-
at intervenere, som vi gør. Blot fordi mu-
ning og musikkens indvirkning og transfor-
sikken ofte leveres via en CD er kravene til
mative kraft på det enkelte individ, samt
musikterapeuten ved receptiv musikterapi
musikterapeutens evne til at anvende adæ-
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
39
Julie Exner
kvate visualiseringsteknikker. Der er lige-
bagte praktikere, hvor der netop i den svære
ledes en god gennemgang af de forskellige
og vigtige oplæring i den kliniske udøvelse
mere eller mindre direktive teknikker. Be-
af musikterapi, skal opmuntres til professio-
skrivelser af BMGIM (Guided Imagery and
nelt nærvær og mod hos terapeuten bl.a.
Music) berøres ikke dybdegående, men der
gennem rigelig med god og kritisk supervi-
henvises til den omfattende litteratur til om
sion fra erfarne musikterapeuter. Bogen har
netop denne metode.
på en måde en
superviderende funktion,
Kapitel 6 beskriver `Song Lyric Discus-
som jeg gerne vil fremhæve som noget me-
sion, Reminiscence and Life Review'. Ka-
get vellykket med netop denne bog. Forfat-
pitel 7 beskriver `Perceptual Listening and
terne har valgt at tage direkte fat på det,
Musical Appreciation'. Der gives værdifulde
der er afgørende for, om receptiv musikte-
guidlines og forslag til denne måde at ar-
rapi fungerer eller ej; alle de mange faglige,
bejde på med forskellige målgrupper. Kapi-
metodiske og praktiske overvejelser og psy-
tel 8 beskriver metoder der inddrager andre
kologiske detaljer, der er i forhold til terape-
medier som fx tegning og skrivning. Kapi-
ut, musik og klient skal virke sammen for at
tel 9 behandler det store tema `Vibroacu-
terapien udformer og udvikler sig optimalt.
tic Therapy'. Forfatterne får det hele med,
Et kæmpeansvar for terapeuten og helt be-
også praktiske detaljer omkring den fysiske
stemt en bog af denne tykkelse værdig at
indvirkning på patienten, som er afgørende
blive klogere på!
for, om denne terapiform virker. I Kapitel
10 berøres musik og bevægelse. Dette em-
I ere af kapitlerne sættes læseren stæ-
ne kræver nok en hel bog for sig selv, men
digt og vedholdende på skolebænken og læ-
det er godt at det kommer med, og der er
seren bringes under læsningen mentalt til-
masser af inspiration at hente.
stede i terapirummet. Man bliver så at sige
tvunget til ikke kun at forholde sig receptivt
Coda
til bogen, men respondere aktivt undervejs.
Der er en god linje i bogen og bogen er di-
Altså: læs bogen og lær for første gang, eller
daktisk i sin opbygning. Det skinner tyde-
lær på ny uanset om du er `ny' eller `gam-
ligt igennem, at begge forfattere har brugt
mel'. Det er en rigtig vellykket arbejdsbog
meget af deres tid med studerende og ny-
og fagbog med vellykket bredde og dybde.
40
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
MTL-klummen: faglighed og etik
Hanne Mette Ochsner Ridder Formand for MTL, ph.d., lektor i musikterapi og gerontologi. Kontakt: [email protected]
MTL Musikterapeuternes Landsklub
Her formidles både forskningsnyt, hvad der
er en faglig organisering af pt. 114 musik-
rører sig i musikterapilokalet, hvordan mu-
terapeuter som har en BA, MA eller ph.d. i
sik anvendes i undervisning, til stimulering
musikterapi. Udover at MTL, som hører til i
af børns udvikling, anvendes af plejeper-
Dansk Magisterforening, er talerør for en lil-
sonale, i medicinsk behandling og meget
le eksklusiv faggruppe og giver mulighed for
mere.
at medlemmerne kan `løfte' i ok, vil jeg her
understrege to signaler som jeg mener, det
er vigtigt for MTL at sende. Nemlig formidling af en åben faglighed og en formulering
af etiske principper.
Vi har i MTL kunnet videreformidle
en del henvendelser om foredrag og kurser.
Denne form for formidling er ligeledes en effektiv måde at nå ud til andre faggrupper
og synliggøre anvendelse af musik og musikterapeutisk behandling. Kurser og under-
Aben faglighed
visning ligger i tråd med den form for for-
For det første bør MTL signalere en åben
faglighed. At organisere sig i et foreningsfællesskab skal ikke forstås som en lukket og
ekskluderende faglig afgrænsning. Organiseringen skal derimod forstås som dannelse
af et ståsted for medlemmerne, hvor de kan
denere deres faglige identitet, for der ud
fra at kunne indgå i samarbejde med andre
midling og samarbejde med personale som
Astrid Faaborg beskriver i en artikel i dette nummer af Dansk Musikterapi. På MTLs
landsmøde i september 2008, er det overordnede tema formidling. Forhåbentlig munder
landsmødet ud i en række ideer, forslag og
handleplaner der vedrører formidling af en
åben faglighed.
faggrupper. Her bliver synlighed, formidling
og netværk vigtige faktorer.
Synligheden
sker
bl.a.
gennem
Etiske principper
(se:
For det andet er det et kernepunkt i MTL at
formid-
signalere kvalitet i det kliniske arbejde. Kva-
ler information eksternt til musikterapik-
litet er mange ting, men sikres i udførelsen
lienter, pårørende og samarbejdsparter og
af musikterapi ved høj faglighed, dvs. kend-
internt til faggruppen. På samme måde
skab til musikterapiteorier, kliniske meto-
sker synligheden, den faglige formidling og
der og teknikker, og deres eekt. Den hø-
åbningen mod vigtige samarbejdspartnere
je faglighed skulle en universitetsuddannel-
gennem tidsskriftet, du lige nu sidder med
se i musikterapi gerne være garant for. Det
i hånden: Dansk Musikterapi. Tidsskriftets
tværfaglige samarbejde og videreuddannel-
redaktion har lagt en åben linje og bringer
se på aftagerinstitutionerne, hvor musikte-
stof, der belyser anvendelsen af musik og
rapeuterne ansættes, sikrer desuden at fag-
behandling fra mange forskellige vinkler og
ligheden opretholdes og udvikles. Kvalitet i
til gensidig inspiration faggrupper imellem.
det musikterapeutiske arbejde er dog ikke
MTLs
ny-redigerede
www.musikterapi.org )
hjemmeside
som
både
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)
41
Hanne Mette Ochsner Ridder
mindst, at de klienter, der er i terapi, sikres
en forbedrer den enkelte klients livsvilkår
den bedste mulige behandling.
og livskvalitet, og ikke det modsatte. Eti-
Der kan ikke formuleres entydige stan-
ske principper formulerer ikke sort på hvidt
dardmodeller for hvad den bedst mulige be-
hvordan en terapeut skal handle, men an-
handling er. Hvilke metoder, der er egnede,
giver de overordnede pejlemærker som er
og hvordan terapeuten indgår i interaktio-
med til at sikre, at terapeuten kan foretage
nen med klienten i terapi, er ikke noget, der
de bedst mulige skøn. I MTL er de etiske
kan dikteres `udefra' eller `ovenfra'. Her må
principper, som vi i fællesskab er blevet e-
musikterapeuten med udgangspunkt i sin
nige om, og som hvert medlem har forplig-
viden bruge sit skøn. At skønne er en pro-
tet sig til at overholde, med til at sikre at
ces hvor fagpersonen må veje for og imod.
det arbejde, der udføres, er baseret på de
Det er en subjektiv proces, hvor fornemmel-
bedst mulige skøn. Samtidig er principper-
ser, oplevelser, observationer, tanker, følel-
ne et vigtigt signal til klienter, pårørende og
ser, holdninger og ønsker bliver vurderet og
samarbejdsparter om at der stilles overord-
ekspliciteret. Det er noget andet, end når vi
nede kvalitetsmæssige krav til udførelsen af
taler om bevis og evidens og kan følge klare
musikterapi.
retningslinjer for behandling. Når skønnet,
og herunder også intuitionen, er væsentlig
Coda
i det kliniske arbejde, slår de klare regler
Folk, der kender til den norske professor
ikke til. Man kunne også sige at der ikke
Kari Martinsen, vil kunne ane min inspira-
ndes drejebøger eller protokoller som for-
tionskilde til indfaldsvinklen på etik. Jeg
tæller skridt for skridt hvad der skal ske i
kan varmt anbefale hendes bog Samtalen,
musikterapien.
skønnet og evidensen fra 2006. Her ud over
Når
efter
kan jeg anbefale en tur rundt på hjem-
klientens individuelle behov og baseres på
mesiden www.musikterapi.org , som ikke ba-
kreative processer må vi på en anden må-
re er et informativt site, men snarere er en
de end ved hjælp af regler sikre at det
webportal med indgang til righoldig infor-
musikterapeutiske arbejde er i orden. Denne
mation om musikterapi (lige fra links ud i
måde er i fællesskab at formulere en række
den store verden, til MTLs vedtægter og eti-
etiske principper der sikrer at musikterapi-
ske principper).
42
behandlingen
tilrettelægges
Dansk Musikterapi 2008, 5(2)