Akademi-info I dette nummer: • Nye ansigter • Flotte resultater til DM • Informationsdag 17/1-2016 • Aktiviteter for både elever og forældre • Motorsport talent i fantastisk sæson • Glædelig jul Nye ansigter To nye ansigter er dette akademiår startet op i teamet omkring de unge talenter i vores talentudviklingsmiljø. Fysioterapeut Morten Krægpøth har afløst Pia Hoffmann som vi tog afsked med i sommer. Morten behandler både eleverne i idrætsklasserne på Sønder Otting Skole og eleverne på Haderslev Idrætsakademi sammen med Torben Danielsen. På trænersiden har vi budt velkommen til Martin Schrøder, som træner på håndboldlinien. Martin kombinerer sin håndboldtrænergerning på Haderslev Idrætsakademi med en et civilt job som lærer på Haderslev Katedralskole, hvor han underviser i Idræt og samfundsfag. Tidligere akademitræner Jan Pedersen fokuserer nu på sit virke som træner i vores samarbejdsklub Team Haderslev-Vojens. Velkommen i miljøet til begge de kompetente kræfter! Flotte resultater til DM af HIA svømmere Talenterne på HIA’s svømmelinje har de sidste to weekender leveret nogle særdeles flotte resultater. Emil Knudsen, Frederik Oxenvad, Jonas Rohwedder, Magnus Stender Berg, Thomas Christiansen og Victor Kristensen har deltaget i De Danske Mesterskaber i Gladsaxe Svømmehal. Det er mange år siden Haderslev Svømmeklub har haft så mange svømmere med til et Dansk mesterskab i svømning og de viste storform ved mesterskabet. Samtlige af HIA’s svømmere svømmede op til deres absolut bedste, og der blev sat mange personlige rekorder til DM stævnet. I alt havde vores samarbejdsklub Haderslev Svømmeklub 8 svømmere med til DM, som sprang i vandet 37 gange og satte ikke mindre end 28 personlige rekorder! Vi ønsker alle svømmerne, Træner Karsten Winther og hele Haderslev Svømmeklub stort tillykke med de flotte resultater. Det hårde arbejde giver frugt – det er velfortjent! Billedet: De 6 svømmere fra Haderslev Idrætsakademi sammen med træner Karsten Winther samt Haderslev-svømmerne Julie Oxenvad (tidligere akademielev) og Steffen V. Uldal Sponsorer Informationsdag 17. januar 2016 kl. 13-16 Program: 1. halvleg kl. 13.00-14.00: Velkomst og fælles information om vores talentudviklings-set up på Haderslev Idrætsakademi. 2. halvleg kl. 14.00-14.45: Information på de respektive Idrætslinier. 3. halvleg kl. 15.00-16.00: Prøvetræning på idrætslinierne. Husk Sportstøj. Fysisk træning for svømmere, ishockeyspillere og multisport. Slutteligt rundvisning i kollegieboligerne på Louisevej Søndag den 17. januar 2016 kl. 13-16 byder Haderslev Idrætsakademi velkommen til Informationsdag i Haderslev Idrætscenter. Informationsdagen er et af årets højdepunkter for os på Haderslev Idrætsakademi, og dagen hvor vi får lov til, at møde rigtig mange interesserede og nysgerrige talenter og deres forældre. Dagen lægger ud med en grundig information om det strukturerede talentudviklingsforløb Haderslev Idrætsakademi kan tilbyde talenterne i samarbejde med klubberne og vores samarbejdsskoler. Besøgende vil herefter kunne møde trænerne på de respektive linier samt prøvetræne med idrætslinien. Til slut vil der være rundvisning i vores akademiboliger på Louisevej, for de besøgende det vil være eller kan blive aktuelt for. Vi håber at se rigtig mange interesserede og nysgerrige talenter og forældre til Informationsdag den 17. januar 2016 i Haderslev Idrætscenter. Aktiviteter for både elever og forældre Efterårssæsonen har budt på forskellige aktiviteter, udfordringer og udviklingsmuligheder for både elever og forældre på Haderslev Idrætsakademi. Som noget nyt, var forældregruppen i år inviteret til workshop med sportspsykolog Nicklas Pyrdol. Ligesom vi på Haderslev Idrætsakademi finder det vigtigt, at vores elever bliver godt funderet på det mentale plan, betragter vi talenternes forældrene som en utrolig stærk ressource, som jo investerer tid og energi i deres barns sportslige og personlige udvikling. Som et tilbud til dem, lancerede vi forældreworkshoppen, hvor Nicklas Pyrdol tog udgangspunkt i de konkrete udfordringer de fremmødte forældre ”tog med sig” som forældre til et ungt talent i et talentudviklingsforløb. Workshoppen gav mulighed for, at erfaringsudveksle, få - og give gode råd, samt blive guidet og vejledt i de konkrete medbragte udfordringer af sportspsykolog Nicklas Pyrdol. De fremmødte forældre bød aldeles aktivt ind, hvilket var medvirkende til, at workshoppen blev givende og udviklende. Med sig hjem, fik forældrene inspirationshæftet, ”guide til sportsforældre”, som Nicklas Pyrdol har udgivet i samarbejde med Haderslev Elite. I serien af hæfter findes også ”dit mentale fundament” til atleterne og ”træneren som talentudvikler” henvendt til trænere og ressourcepersoner. Tak til Nicklas Pyrdol og de fremmødte forældre for et par givtige aftener! Eleverne har ligeledes været ”i ilden”, med både kurser og workshops af forskellig karakter, men de er også blevet udfordret i helt fremmed elementer … En aktivitet for nogle af linierne var højt til vejrs, da de var sat i stævne ved klatrevæggen i Streetdome Haderslev, som krævede både teknik, styrke, tillid til kammerater og udstyr og for nogle, en hel del overvindelse at forcere… En anden flok elever, som mest er vandt til grønt græs og knopper under støvlerne, blev udfordret på et noget glattere underlag med hockeyskøjter, stav og et udstyrsniveau, som gav sved på panden allerede i omklædningsrummet… To sjove, hyggelige aktiviteter var det, og en stor tak til eleverne der, som altid, gav fuld gas og tog udfordringen op! Forældre på ”skolebænken” Nicklas med sine tre udgivelser Håndbold, svømning og multisport til klatring i Streetdome December 2015●Haderslev Idrætsakademi ●[email protected]●73521410 // 23440591 Fodbold prøvede kræfter med skøjter, stav og puck HIA motorsport talent i fantastisk sæson Når et motorsport talent sætter sig nogle mål og stiler målrettet efter dem, kan talentet ”risikere”, at skulle knibe sig selv i armen…..det har vores elev på Multisportlinjen, Patrik Matthiesen, måttet sande. Hans mål for den netop afsluttede sæson i den engelske Ginetta Junior Serie var, at slutte i den bedste tredjedel af feltet, være at finde i top 3 af Rookie mesterskabet samt, at vinde mindst et heat. Men Patrik blev 6’er sammenlagt ud af 28 deltagere, vandt Rookie serien, var øverst på podiet 5 gange og på podiet i alt 10 gange. Så vi kan vist roligt sige, at Patrik fik sine mål indfriet. DET ER FREMRAGENDE, Patrik – vi ønsker dig et STORT TILLYKKE med et fantastisk sæson-resultat. Sæsonen sluttede, med noget af det vildeste en 17. årig sportsmand kan opleve. På Spaniens Formel 1 bane, Circuit de Barcelona-Catalunya, fik Patrik muligheden for, at køre i en LMP 3 med en V8 motor på 420 HK - det smagte lidt af Le Mans. Glædelig jul og godt nytår! Haderslev Idrætsakademi Stadionvej 5 6100 Haderslev Telefon: 73 52 14 10 Mobil: 23 44 05 91 mail: [email protected] Websted: www.hia.dk Haderslev Idrætsakademi vil hermed benytte lejligheden til, at takke alle vores elever, forældre, trænere, samarbejdspartnere og sponsorer for samarbejdet i 2015. Vi er nu halvvejs igennem akademiåret 2015-16, og vi glæder os meget til at tage hul på anden halvleg! Ligeledes en stor tak til vores samarbejdsklubber, samarbejdsskoler, HIC, Haderslev kommune samt Haderslev Elite for et godt 2015. Vi ser frem mod et spændende, udfordrende og udviklende 2016 med talentudviklingen i fokus! Opstart mandag den 4/1-2016. Haderslev Idrætsakademi ønsker hermed alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår! Lad drømmen og fornuften gå hånd i hånd December 2015● Haderslev Idrætsakademi ●[email protected]●73521410 // 23440591
© Copyright 2024