1. No category

Tema
Skolereform
Nedslagsord
Faglige udfordringer
Lærer 1
L1: I det specialregi som
jeg arbejder indenfor,
stiller den det helt
specifikke krav at vi skal
tage alle vores elever op
til en FSA. Der er nogle
dispensationsmuligheder
men hvis vi gør det,
betyder det vi ikke kan
tilbyde vores elever en
uddannelse. Fordi det
kræves på alle
uddannelsesinstitutioner
at man skal have bestået
den afsluttende
folkeskole eksamen. Så
det stiller nøje faglige
krav – især når vi
beskæftiger os med børn
der har generelle
indlæringsvanskeligheder.
Og selvfølgelig er der den
faglige dimension også,
men den kan vi kun
opfylde ved de tilrettelagt
overgangstest – så der
har man et batteri der
kan teste lige nøjagtig det
man gerne vil teste på.
L1: Altså man keder sig jo
aldrig i den klasse. Men
jeg synes man er brugt,
fordi det er også en lang
skoledag og skal have
opmærksomheden når
man har noget myre i
bukserne og myre i
bøgerne.
Det kræver
enormt meget af de her
unger det gør det. Og det
gør at de bliver trætte. Og
forældre vil jo gerne
opfylde de krav som vi
stiller – det betyder
lektielæsning når man
kommer hjem, og man
Lærer 2
Hvad stiller den ikke,
det er lange dage. Det
er svært. Rent fagligt,
så så i dem selv den
anden dag – den
holder ikke meget lang
tid, den der
spændevidde, som de
kan noget fagligt i.
Man skal hele tiden ind
og differentiere: ”okay,
jamen nu skal du lige
ud og løbe en tur”, så
E3 sidder og siger: ”jeg
kan i hvert fald ikke
lide at løbe”, men for
at få dem lidt ned en
gang, så er vi nødt til at
sige, at man er nødt til
at gøre det. Så derfor
kommer de ud og løbe
en tur, når det passer,
at det, at nu er der lidt
for meget uro, og man
kan ikke sidde stille. Ja.
Så umiddelbart synes
jeg, at den gør rigtigt,
rigtigt meget, den der
reform. : Bare ved at
de er blevet længere,
dagene. Vores børn de
kan ikke noget mere
Nå klokken er 12, så er
de færdige.
1
når lige at omstille sig 1-2
timer i en SFO før man
skal hjem og læse Søren
og Mette eller lave
matematik. Det kræver
enormt meget af
børnene, det en anden
verden en den de kom fra
d 27/6 hvor de gik på
sommerferie!
L1: Altså nu det længe
siden jeg har været
studerende til at kunne
fortælle om det er sådan.
Men der er hele tiden
nogle deadlines, der hele
tiden noget som skal
opfyldes og hele tiden
nogle krav der bliver
stillet, hvor vi ikke
længere kan arbejde så
pædagogisk, men vi nødt
til at fokusere på det
faglige, og det klart det
smitter af, man bliver
træt! Og når man kognitiv
ikke er aldersvarende. Vi
kører ikke alderssvarende
materiale men de skal stå
på tæer hele tiden – og
det ved vi jo alle sammen
hvordan er …
L1: : Primært i dansk
noget lydret fordi man
indlærer hurtigst
alfabetet i form af lyd og
udtale. Derudover har jeg
tilrettelagt min
undervisning rigtig meget
efter speciealforlaget
Delta, som fagligt
tilrettelægger opgaverne
sådan så det bliver
afkodningsopgaver. På
den måde får man også et
højere selvværd hvis man
lærer at afkode. Men
2
man skal jo ligesom have
indarbejdet det til noget
automatisering fx læse et
ordbillede eller afkode at
nu står der minus så
betyder det at jeg skal
have det store tal foroven
og det lille tal forneden.
Og jeg supplerer hele
tiden med eget fremstillet
materiale da jeg har 8
forskellige niveauer
fagligt. Og så har jeg
supplerende materiale
hvor jeg går ud og henter
fx bøjningen af navneord
på en anden måde, sådan
så børnene lære at
afkode at sådan bøjer
man navneord i
kategorier, men omvendt
kan man også gøre det på
andre måder, som jeg
forsøger at supplere med
de andre metoder. Så det
kræver jo et kæmpe stort
arbejde at tilrettelægge
det med kopimapper,
indkøb af bøger.
Sociale udfordringer
L1:Jamen de værktøjer
der bliver taget i brug er
først og fremmest den
ressource der hedder
”støtte”.
Min tidligere arbejdsplads
hvor jeg arbejde med
autister i Solrød,
inkluderede jeg en pige i
3. årgang. Hun var en
fantil autist, og det hun
havde det bedst med det
var at der var nogle
trygge voksne omkring
hende. Så derfor brugte
jeg mange ressourcer på
at gå med hende til
3
undervisning i den her 3.
klasse, hvor hun skulle
klare tingene meget
alene. Men ellers er det
igennem de samtaler man
arbejder nemlig med den
der integrering med
andre børn og voksne. Og
når man fx har en fentil
autist så det rigtig svært
at sige ”hvorfor har du så
store øjne” eller ”dit
tishul stå åben” – og det
oftest der hvor man bliver
skillet ud og den mangel
på almendannelse er det
vigtigste at lære.
L1: Altså imellem tiden
har jeg skiftet
arbejdsplads men hvad
jeg hører fra forældre og
gamle medarbejdere
lyder det til at gå rigtig
godt, men hun bliver
teenager her om et par år
– og dér er
udskillelsesprocessen
rigtig stor. Og det også
derfor vi i specialklasser
regi modtager rigtig
mange børn 5.-6.
klassetrin, fordi der kan
man simpelthen ikke
holde på det længere og
man få en selvindsigt –
det gør det bliver svært.
Inklusionsparathed
L1: Lige pt ser jeg ikke
nogen der kan blive
inklusionsparate. Jeg har
været klasselærer for
gruppen i 5-6 måneder.
Altså jeg. Årh,
inklusion. Ja. Jeg ved
godt, at det skal tales,
men jeg synes bare, at
4
Og når man sådan lærer
relationen med børnene,
så kan man jo se, at det
ikke er de der generelle
indlæringsvanskeligheder
der fylder mest – det
faktisk de sociale!
Og derfor træner vi
enormt meget det nu.
Men det betyder jo ikke
man kan få en afsluttende
eksamen bare fordi man
kan indgå socialt i et
fælleskab.
Ændring i arbejdsdag
Hvordan?
L1: Der kommet rigtig
meget
dokumentationsarbejde
og det gør jeg jo i min
forberedelsestid. Og i min
forberedelsestid – og jeg
underviser i 8 fag og jeg
har 6 lektioner altså 6x35
min at forberede til alt
inklusiv. Så det gør jo at
jeg skal prioritere meget,
og i’er med jeg hængt op
på alle de her
dokumentationskrav bl.a.
i forhold til
inklusionsegnet,
de her børn her, de er
så … ja.
Det er okay, at du siger
nul, fordi det er vores
antagelse
L2: Hehe, det er faktisk
der hvor jeg er. : At
mange af dem, jeg vil
sige nogle af dem, de
kan godt. E2 han kan
måske komme ned i
idræt og blive
inkluderet, men det er
sådan nogle fag, det er
de, altså hvor de skal
ud og bruge deres
hænder. Lige nu har vi
to drenge inde i den
anden klasse, som er i
sløjd, fordi det er der,
de kan få en
succesoplevelse – det
er de fag, de skal ned
og have
succesoplevelser i. De
kan ikke få det i dansk
og i matematik og i
engelsk og sådan nogle
steder.
De skal have de
kreative fag, hvor de
kan bruge deres
hænder i stedet for.
L2: Ja det, man er
rimeligt færdig.
Ja, den er jo blevet
ændret med, at vi har
nogle lange dage, altså
én ting er – ikke at vi
har nogle lange dage,
for det havde vi også
før, men vi har fået
flere
undervisningstimer, og
ved at vi har fået flere
undervisningstimer, så
er du altså også på i
flere timer. Jeg har
fire-fem
5
inklusionsparat og fagligt
egnet mm.
Så kører jeg meget på
autopilot.
forberedelsestimer på
en uge, hvor vi skal
forberede samtlige fag,
og det kan godt være
svært at skulle
L1: Altså jeg skal jo hele
forberede alle fag på
tiden dokumentere –
de fire-fem timer, som
fordi det er jo et statsligt
man nu har. Og så er
krav at der skal inkluderes man færdig, når man
en masse børn. Der har
kommer hjem, fordi
jeg en faktor som hedder man er på i så mange
en individuel elevplan.
timer inde i den klasse.
Det et stort kompendium Fordi at de bruger,
på knap 15 sider, hvor jeg altså, de tager jo al ens
skal beskrive ét barn ude energi. Altså, når man
fra kompetencer,
kommer hjem til ens
potentialer og mål. Og jeg egen familie, er der
skal pædagogisk
ikke meget der hedder,
begrunde med hvad og
det er sjovt nu, mor.
hvilken didaktik at jeg vil
”Vi skal lige bage
anvende for at gøre det
kage,” ”nej, det skal vi
her barn inklusionsparat. ikke”.
I bund og grund er det et IN: Men hvor mange
materiale der bliver brugt forberedelsestimer
til CVE som er den
havde I før den nye
Centrale Visitions Enhed i reform, eller ikke
X Kommune, som har 1
undervisningstimer –
gang om året børnene op klargøringstimer?
til visitation, hvor min
L2: Jamen der havde vi,
leder skal sidde forsvare
der havde vi fra .. det
hvorfor dit eller hvorfor
havde vi jo på samme
dat. Og det jo den der
måde nogenlunde,
inklusionsegnethed man
men vores dage er
eksempelvis vurderer. Og bare blevet længere, i
det simpelthen om
og med at vi har fået
barnet er klar eller er
nogle flere
barnet ikke klar. Og der
undervisningstimer. Så
ligger jeg meget vægt på
fra at have 24-25
at, selvfølgelig er der en
undervisningstimer
faglig dimension ingen
sidste år, så har vi
tvivl om det, men netop
måske 29
det sociale sammenspil
undervisningstimer i
det er det vigtigste, og
år, ikke?
specielt lige for min
IN: Og den samme
gruppe, der er de der 2-3. forberedelsestid?
klasse, sådan som de kan Ja ja altså, så på den
spille bold med de andre
måde er det jo, ja. Vi –
og blive inviteret ind i
jeg synes at vi har fået
forskellige fælleskaber –
mindre tid, altså vi har
6
Implementering
fordi så lærer du altså
bedre.
fået mindre tid også til
at snakke sammen.
Mig og lærer1 har
aldrig tid til at sætte os
ned og snakke sammen
fordi vi har ikke
forberedelsestider
samtidigt. Det kan også
godt være lidt et
problem, fordi hvis
man skal køre en
klasse og vi skal køre
nogle ting sammen, så
har man også brug for
at have forberedelse
samtidigt.
Det havde vi sidste år,
hvor at man, der
sluttede dagen, når
klokken var 1 måske,
jamen fint nok, så
havde man
forberedelsen fra at
klokken den var 1 af.
Krav til inklusion
L1: Ja nu er det sådan at
skolen stiler efter at det
kun er 3-4%, det kan jeg
ikke lige huske, der må
hænge i vækstklassen.
Målopfyldelse
Men nu er det sådan at
kvoten er nået, men
alligevel vil man rigtig
gerne har flere speciel
grupper ind i den almen
klasse. Og der sigter man
simpelthen imod at den
mindste tanke om at hvis
barnet kan have en
mulighed for at kunne
indgå i en almen – så
bliver den spekulation
analyseret til mindste
detalje. Og det gør
ledelsen egentlig hvis vi
indstiller til noget. Vi
bliver prikket på
Hvis jeg skal være helt
ærlig, så aner jeg ikke,
hvad det er for nogle
mål X kommune har.
Jeg ved, at de meget
gerne vil have samtlige
børn ud.
Så vi prøver jo at holde
vores mund lidt, og
lade være med at
snakke inklusion, fordi
vi kan godt se at de
børn herinde har
måske rigtigt svært ved
at… altså. Mange af
dem har jo en IQ
mellem 40-… ja -60, så
på den måde, det er jo
umuligt at inkludere
dem. Det er jo ikke kun
at inkludere dem i
almen rent fagligt, men
du skal jo også kunne
rumme og kunne være
7
skulderen og får spurgt
om der er nogle
inklusionsparate, og hvis
der er det så går den til
ledelsesgruppen og så får
man refleksion tilbage,
men det altså ikke prøvet
endnu.
L1: Ja vi prøver
selvfølgelig at styrke
barnet i dets relation og
dets faglige formåen. Vi
kører på det der går rigtig
godt. For eksempel er det
som regel sådan at enten
er du et talgeni eller også
er du et bogstavgeni. Og
så dyrker jeg
kompetencerne frem for
det andet.
Byrde/lettelse?
L1: Det kommer an på
hvad det er – for jeg
synes jo at jeg har
arbejdet så meget i
specialregi, hvor jeg kan
se at
dokumentationsarbejdet
er blevet væsentlig
udvidet og det er
selvfølgelig ikke særlig
fedt – fordi det jeg bedst
til det er at arbejde med
børnene og være
sammen med børnene på
gulvet – så her er
skolereformen en byrde.
Men jeg synes stadig et
eller andet sted at det
meget fedt med
tilstedeværelsen, fordi så
burde jeg jo kunne gå
hjem for at sige – når jeg
har haft min 39,22 timer
så har jeg fri. MEN sådan
er verden ikke. Så det
både på godt og ondt,
sammen med så
mange andre
mennesker lige
pludseligt.
I så det selv den anden
dag da i var inde i
klassen – hvor lidt der
egentligt skal til før det
hele det vender. Altså,
bare fordi der kommer
fire fremmede
mennesker ind i
klassen, så vælter det
hele, og de er jo helt
op og ringe – bare Eb,
da hun så det her igen:
”Hihihi!”
Og vi faktisk bare
gerne vil holde på
vores børn, fordi vi
synes det er synd for
dem. Og ligeså snart
der er blevet nævnt
ordet ’inklusions’ på et
eller andet
visitationsmøde på
kommunen eller et
eller andet, så sidder
de jo straks ved
tasterne og uhha, så
skal vi jo have dem
inkluderet med det
samme.
Altså jeg synes ikke
den er, jo den er en
byrde på den måde
med at man ikke har
tiden. Vi har ikke tiden
mere til at forberede
os. Og lige nøjagtigt
med de her børn her,
så vil det være en
rigtigt god idé, man
8
men primært så synes jeg
det går ud over børnene,
at man skal være kreativ
fra 8-15.15 eller fra 8-17 –
og det kan man ikke, det
er der ikke nogen
mennesker der kan, og
lærerene kan det slet
ikke!
havde tiden til at sætte
sig ned og sige: ”Okay,
hvad er det ham her
han har brug for”
Sætte sig ned og finde
en masse opgaver, som
han lige nøjagtigt har
brug. Men det har man
ikke tid til mere, så det
er sådan noget hurtigt
noget: ”Orv, du får den
her bog her, fordi den
passer til dig, fordi jeg
har ikke tid til at gøre
noget andet” og altså,
så på den måde, er det
jo blevet en byrde,
men jeg kan da også
godt se, at det der med
at man skal være på
skolen og vi skal være
her alle sammen
sammen, det synes jeg
også er okay. Altså, ja –
der er jeg nok lidt
anderledes
IN: Men vi kunne jo
også godt se, hvor
mange gange, der blev
trukket i jer
IN: Altså det må da
være mentalt hårdt
altså et eller andet
sted
L2: Ja, det er det også.
Altså, de her tre dage
hvor L1 har været syg,
der har jeg jo været
ene og alene været på
skansen, og der har
været så meget vikar
hernede, fordi ”uhh,
nej, ej det puha, ej der
er også mange der er
syge.” Altså, vi har 12
der er fraværende lige
nu, ikk? Fordi ja, L2
hun kan godt selv.
Altså, og det kan godt
9
være hårdt. Jeg vil sige,
jeg har sovet godt om
natten i de sidste par
dage.
IN: Er det sådan en
form for, kan man sige
det, en symbolsk
modstand mod
implementeringen?
Jeg tror også der er
mange der føler sig
presset pga den nye
reform. Det er i hvert
fald det, jeg hører, og
det er ikke kun her jeg
hører det. : Det er på
samtlige skoler, altså
på mine egne børns
skoler og der er det
også sådan. Så det er,
jeg tror lidt at det … ja.
Jeg kunne godt være
lidt bange for, at det
faktisk var lidt for at
skulle vise …
Trivsel
Interaktion eleverne
imellem internt
IN: Men ser du, at der
er en, fx der en
dominerende fraktion
derinde, som der
dominerer over for en
mindre domineret…
altså der dominerer
over en domineret
fraktion?
L2: Øh, altså jeg vil jo
sige Ea er jo helt klart
den, som er mega
dominerende derinde,
og han dominerer over
alle. Hvis det er sådan
du?
IN: Ja, ja men det er
det
L2: Ja, ja men det er
det
IN: Ja, og går det sådan
ud over
klassedynamikken?
10
L2: Ja, både og. Det gør
det. Jamen, det gør
det, fordi han er den –
han vil gerne sætte
dagsordenen, og hvis
han har sat
dagsordenen at: ”jeg
gider ikke det her i
dag”, jamen så kan de
ligeså godt, så er det
umuligt at få nogen til
at gøre noget som
helst, fordi så
begynder han at sidde
og provokere dem alle
sammen, sidde og
synge eller sidde og
gøre sådan nogle ting,
og så er det svært at få
de andre tysset ned, og
sige ”prøv nu at hør
her, nu gearer vi helt
ned”
IN: Har I ikke så nogle
værktøjer I bruger for
at sådan, for at stoppe
det? Altså så han ikke
…
L2: Jeg vil sige, hvis
man faktisk ignorerer
Ea rigtigt, rigtigt
meget, så på et eller
andet tidspunkt, så
finder han ud af, at nu
kan jeg ikke tirre
hende der makrellen,
der står deroppe og
plejer at være sur, og
det hjælper faktisk på
ham.
Interaktion eleverne
imellem eksternt
L1: Vi oplever oftest
børnene som lidt
indadvendte. Og det fordi
mange af dem har ADHDdiagnosen oveni. Derfor
hvis man så deltager i et
fælles arrangement, som
da vi var ude at sende
Jamen, det er de jo …
det er de i
frikvarterene. Og de
søger dem ikke. Nej.
Og de normale, skulle
jeg til at sige – dem fra
normalområdet, de
11
Fysisk afskærmethed
Hvorfor?
balloner op med helium
på grund af skolens 200års fødselsdag. Der var
det, som om at de godt
ved, de er en lille smule
anerledes, men man
bliver grebet af at løbe
efter den ballon, som
man nu har sluppet. Og
der måske ikke helium
nok i ballonen, som gør at
den flyver langs jorden.
Det gør så, at man bliver
meget impulsiv og man
derfra udstiller sig selv på
en lidt anden måde. Man
er mere impulsiv og ikke
så god til at tilsidesætte
sin egne behov.
søger heller ikke vores
børn.
Der har været så
mange episoder
derude, hvor vi faktisk
har fået forældreklager
omkring vores børn,
fordi de har svært ved
at forstå, hvis nu jeg
siger stop til dig, så har
de rigtigt svært ved at
forstå den
Altså, så ender det
bare med, at man (som
specialeklasseelev)
vapper dem én på
lampen i stedet for.
L1: Helt overordnet er det
fordi der ikke har været
nok lokaler i vores
udskolings grupper. Og da
lærer 2 og jeg og
vækstklassen inden ved
siden af er overflyttet fra
skole A, hvor vi har haft al
indskoling med elever
med
indlæringsvanskeligheder
som nu er flyttet ud til
skole Y, så var det
simpelthen lokale
mangel, der gjorde at vi
kom ned til de to SFO
lokaler. Men når det så er
sagt så kræver det et
andet pædagogisk
personale at have sådan 8
”bavianer” fordi de
kræver mere guidning
med interaktionen med
den almene del.
Altså vi er jo
afskærmet mega
meget. Vi er jo i den
helt anden ende, så vi
har jo ikke noget som
sådan, altså for vores
vedkommende, så rent
læremæssigt, så har vi
jo ikke andet sparring,
end at vi jo har vores
kollega inde ved siden
af.
For børnenes
vedkommende der har
de fri frikvarterne
sammen herude, hvor
de kan have noget
socialt sammen, men
det er svært at have
noget socialt sammen
med dem IN: Ja. Men
så siger du også, der er
en grund til at I er
fysisk afskærmet fra de
almene klasser – er det
for at undgå de der
konfrontationer? Eller
forebygge sådan
konflikter?
12
Frikvarteret
Mobning mellem
eleverne?
L1: De bliver oftest udset
som syndebukke fordi det
sku lidt nemmere, så skal
man ikke tage
slåskampen med ham fra
3.klasse når man går i
2.klasse, så det nemmer
at sige at det er dem fra
vækstklassen der har
gjort noget dumt. Det
ligger jo lige til
højrebenet og det lidt
nemmere at slippe afsted
med. Men der vi rigtig
gode til at arbejde med
konfrontation eller det
hedder egentlig
”meditation”, hvor lad os
sige en af mine drenge er
kommet op at skændes
eller slås med en anden
dreng, så bruger jeg
oftest det at jeg tager
begge drengene og så
sidder jeg som mægler
hvor den ene har taletid
og vi andre tier stille. Så
det den anden der får
taletid så sidder jeg så
som konfliktløser. Så det
via dialog vi ordner det
Sammen internt eller
hver for sig?
L1: Det tror jeg afhænger
meget af, hvem af de
L2: Nej, jeg tror sådan
set at det er fordi, at
det er her på skolen, at
der var to lokaler, der
var ledige. Vi kommer
jo fra en anden skole
af.
IN: Oplever du så
mobning derude i
frikvarterene fx? Altså
mobning eleverne
imellem? Ikke så
meget specialklassen
imellem, jo både i
specialklassen og altså
mellem specialklassen
og de almene klasser?
Og ja, det er jo
mobning. E3 der sad
der før, han er jo mega
angst, og han sagde
det selv, at han var
mega bange for Ea, og
det har været sådan de
første par, da vi
startede herude, han
rystede jo bare Ea var i
nærheden af ham, og
han har slet ikke kunne
rumme noget som
helst. : Så, så jo, der er,
der forekommer der er
mobning, de driller
hinanden ufatteligt
meget. Men det er
igen det der med, hvor
er din grænse og hvor
er min grænse, jeg ved
liige, hvis jeg liige
trykker på den knap
der, jamen så… Ja, så
kan jeg få dit bæger til
at vælte, og så kan jeg:
”haha”, måske lige
højne på nogle andres
niveau eller et eller
andet, ikke?
Og der blev vi lovet, at
nu skulle vi slås
13
voksne, der sammen med
børnene, om man kan
følge den der integrering
til dørs. Det enormt
vigtigt at italesætte
jamen hvorfor er det ikke
okay at mine drenge ikke
er sammen med nogen af
de andre drenge. Men
ofte er der den grund til
det at mine bliver lidt
overreagerende og
voldsomme fordi det så
fedt at køre rundt og
leget rundt på det
klatrestativ. Så bliver det
lidt vildere end man lige
forventet.
Nu er der fx meget fokus
på en af mine piger fra
vækstklassen som har
meget fokus på det
modsatte køn og hun er
egentlig fuldstændig
ligeglad om det en
børnehaveklasse dreng
eller 9. klasse dreng bare
at der er en han. Og det
gør også meget at man
tilbyder sig selv på en
anden måde, så man skal
fare rundt og skage sig
bare hvis der nogle som
griner sammen med
hende.
sammen med de store
herovre også, fordi vi
var de små, der var på
én skole: Skole A. Og så
var de store her, på
skole B, og nu skulle vi
så slås sammen og
være en enhed, men
det er vi jo ikke blevet
ved, at vi er kommet
herned i den her ende
her. Hvis vi var
kommet sammen med
de store, så kunne man
havde lavet nogle
venskabsklasser. Man
kunne have lavet noget
forskelligt noget på
den måde. Og så havde
vi været skærmet af på
en anden måde. Nu
holder vi jo stadigvæk
frikvarter med de
andre, men de store
kommer jo herover
også nogle gange i
frikvarterene og der er
de jo altså små når de
går i børnehaveklasse
herude, ikk? Altså dem
derovre, de går i hvad
.. 7.-8.-9.-klasse?
Tiende. Og der komme
sådan en stor 10.klasser herover og står
og spiller smart overfor
de der små nogle. Det
kan godt være at man
kognitivt faktisk er seks
år gammel indeni
hovedet, men derfor er
man jo stadigvæk
mega høj og man kan
true rigtigt, rigtigt
meget.
IN: Jamen, frikvarteret
– vi tager den lige igen
for at have temaet
med: de – der fandt vi
14
jo så ud af, de holder jo
faktisk frikvarter med
de almene klasser
L2: De holder frikvarter
med samtidig med de
andre, det gør de, og
så nogle gange, så
holder de jo nogle små
pauser ind i mellem :
fordi at to lektioner,
det er umuligt. Det er
en by i Rusland.
Kommunikation med
øvrige personale
Respekteret og
værdsat?
Kommunikation
lærerne imellem
L1: Så jeg synes, jeg
mærker ikke en respekt,
men jeg synes faktisk det
lidt mere modvilje. Vi
ønsker i hvert fald en helt
del mere anerkendelse,
også måske fra vores
ledelses side, at vi gør
faktisk et kæmpe stykke
arbejde. Det vil vi da
gerne respekteres og
anerkendes en lille smule
for.
Jeg tror ikke, der er
mange der ved, hvad
det er vi render og
laver og hvor hårdt det
egentligt er at være
her
Så på den måde, så
nej, men jeg har heller
ikke noget med dem at
gøre
Ja ja altså, så på den
måde er det jo, ja. Vi –
jeg synes at vi har fået
mindre tid, altså vi har
fået mindre tid også til
at snakke sammen.
Mig og lærer1 har
aldrig tid til at sætte os
ned og snakke sammen
fordi vi har ikke
forberedelsestider
samtidigt. Det kan også
godt være lidt et
problem, fordi hvis
man skal køre en
klasse og vi skal køre
nogle ting sammen, så
har man også brug for
at have forberedelse
samtidigt.
Det havde vi sidste år,
hvor at man, der
15
sluttede dagen, når
klokken var 1 måske,
jamen fint nok, så
havde man
forberedelsen fra at
klokken den var 1 af.
Kommunikation med
skolens øvrige lærere
L1: Altså igennem mange
års erfaring, så er man
altid blevet set som de
der tosser, der lige har
lært at holde på en
kaffekop, så man ikke
brænder hænderne. Og
derfor har jeg arbejdet
enormt meget med dels
ledelsen, men også mine
kollegaer i almen delen
kommer ned til os. Og der
er det jo skægt, når man
indimellem får en vikar
deroppe fra almen delen.
Og se den lidt
reserverede lidt
distancerede holdning til
det hele. Men mange, jeg
vil skyde på 90%, bliver
overraskede over, hvor
fedt det egentlig er at
være sammen med de
her børn, som går til
tingene på en anden
måde. Men jeg synes
også, der er nogle vikarer,
som går derfra og tænker
”nøj nogle tosser”. Og det
hjælper helt klart at have
en lidt skæv tilgang til
tingene, når man er i det
her regi. Det hjælper lidt
at have den der
værkstedshumør og
jargon, det hjælper at
have det her humør. Det
handler enorm meget om
hvordan man vil møde
andre mennesker. Og
man mærker lidt den der
distancerede holdning fra
Altså, aner ikke hvad
de hedder.
Men jeg er også ny, så,
og jeg har heller ikke
nået at være nede og
holde frikvarter endnu,
på lærerværelset
Så nej, det gør jeg jo
ikke, men jeg har jo
heller ikke selv gjort
noget, for at opsøge
dem
fordi vi kan ikke gå fra
vores børn
Nej, men har skolen
gjort noget som
institution for at
integrere jer?
L2: Nej
IN: Nej. Det er meget –
så, du siger eller næste
spørgsmål er: hvordan
kommunikere og
samarbejde lærere,
den
inklusionsansvarlige og
det øvrige personale
sammen?
L2: Det er over intra
Ja, det er på mails
Det kommer an på hvis
man skal have fat på
hinanden, så er den
god
Altså, ja, man skal jo
også selv opsøge dem.
Altså, jeg synes ikke,
det er sådan, at man
sidder og ”ej, nu er det
rigtigt godt, nu kan vi
bruge hinanden rigtigt
16
vikarene. Vi snakker
enormt meget om, at
man kunne prøve, fordi
det ville også være fint
for mig med min
sparsomme tid, at jeg
kommer ud for at
interagere med nogle
andre børn. Men det er
der ligesom ikke stemning
for, fordi man har lidt den
holdning, at man bliver
gokket ned og de lidt syge
i hovedet og, hvad man
nu ellers kan blive hæftet
på.
L1: Altså jeg har kun i
kraft af jeres ”dukken op”
haft en kontakt til vores
inklusionsmedarbejder.
Jeg vidste faktisk ikke,
hvem damen var. Men
det har jeg fundet ud af
nu. Og så gik vi til møde i
torsdags, hvor jeg fik et
ansigt på hende, men hun
kunne desværre ikke blive
5 min længere, fordi hun
havde nogle
elevsamtaler, og det
egentlig min relation med
hende.
meget” altså det er
ikke sådan, det synes
jeg ikke
L2: Altså, vi opsøger de
andre, hvis vi har
behov for hjælp, eller
hvis vi har brug for
hjælp, men det sker
yderst sjældent, altså
vi bliver opsøgt, hvis
der er nogen af vores
børn, der har lavet
noget skidt, så bliver vi
opsøgt. Og så kommer
de som regel herned
nogle af de andre
lærere, ikke? Fordi de
ved, hvor vi bor
IN: Det vil sige, at det
altid negativt
forbundet hvis I bliver
kontaktet?
L2: Ja, det er det. Ofte
er det
L: Nej, så du følte faktisk
ikke, der var nogen
kommunikation til den
inklusionsansvarlige før vi
dukkede op på skolen?
L1: Nej jeg har
overhovedet ikke vidst,
hvem hun var!
Samarbejde med
øverste leder
L1: Et eller andet sted
skær det at sætte noget i
gang. Men arbejdsbyrden
er enorm stor og derfor
kender jeg heller ikke
Skoleledelsen, altså de
øverste, øverste
skoleledere og vice,
dem har vi ikke noget
med at gøre, der er det
17
noget som helst til
rutiner. Og når man
sådan spørger ind til min
chef som er meget
opfordrende og synes det
var fint I kom ud til
skolen, så det altså
sparsomt, hvad jeg kan
fortælle jer, hvad
historikken og kravene er
omkring inklusion, for jeg
ved det faktisk ikke
AL vi går til, hvis vi har
nogle problemer. Og
det er okay, altså jeg vil
sige, jeg synes ikke, det
er imponerende, men
det er også fordi, vi
igen sidder i et lokale
for os selv herovre. Og
der kan man godt
nogle gange føle, at
man går ind i en dør,
når man kommer og
siger ”hjælp”
18