Mobning – Et fællesskab hvor ikke alle får adgang Antimobbekonsulent Jo Niclasen [email protected] Ikke alle negative handlinger er mobning Dominerende adfærd Konflikter Drilleri (for sjov kontra for alvor) Hårdt sprog Roller Hvad er en mobbekultur? Fra individet til kultur, relationelog kontekstsensitivt MOBBEFORSKNINGENS PIONERER DEN NYESTE FORSKNING Individ Kontekst/Relation/Kultur Lineær Kompleks Onde og aggressive mobbere/ svage ofre Dømmende i Uhensigtsmæssige mønstre gruppen Undersøgende Mobning er: •  Mobning er et gruppefænomen – gruppedynamik •  Udstødelseshandlingerne får en systematisk karakter •  Mobbeformerne kan være direkte og forfølgende eller være indirekte udelukkende (social mobning) •  Mobningen foregår i en social sammenhæng, hvor barnet ikke kan trække sig fra Kilde: Rabøl Hansen, 2010 Mobbeland Mobbere Mobfre Mobberens supportere Tilskuere Forsvarere Offer (Forældre og fagvoksne) Rollerne er bevægelige og IKKE konstante! Kilde: Thelin & Williamson i Hansen, 2005 Hvorfor opstår mobning / systematiske udstødelse? Det man mobbes med forveksles med mobningens årsag Kilde: Dorte Marie Søndergaard: ”Mobning og social eksklusionsangst” Mobningens årsag   Mobning skyldes lav tolerance i gruppen   Kendetegnes ved et meget smalt spor for, hvad der opleves som: •  Rigtigt eller forkert /normalt eller anderledes •  Social eksklusionsangst (Kilde: Dorte Marie Søndergaard) Konsekvenser for alle i en mobbekultur Offeret   Sygedage, symptomatiske lidelser, grund trist, ensomhed, livslede Den kollektive konsekvens:   Risiko for dårligere trivsel og indlæring (faglig og social   Medlidenhedsstopper / moralnedsmeltning Børns tillid til de voksne   Ofre 1/4 taler ikke med nogen om det   1/3 oplever, at de ikke kan få fat på en voksen i en mobbesituation   1/4 oplever, at ingen voksne griber ind i mobningen Kilde: Børnerådet undersøgelse 2004 Forældremedansvaret •  Snakken ved spisebordet – om de andre børn, forældre og lærer/ pædagoger (både i det forebyggende og brandslukkende) §  Hvordan fungerer forældrene socialt– kender vi de andre forældre? Som medspiller i mobning Begrebet ’medspiller i mobning’ …bidrage til at udstødelsen får systematisk karakter ved passivitet, ved autoritet eller ved afmagt   En selvforstærkende effekt og være med til at opretholde en udstødelseskultur   Stigmatisering af bestemte børn, forældre eller pædagoger/ lærer   Når forældre har negative forventninger (fx frustreres, frastødes eller ignorerer et barn, forældre eller pædagog/ lærer) Som modspiller i mobning Begrebet ’modspiller i mobning’ …at bevare helikoptersynet   At udfordre udstødelseskultur uden at udstøde Ø  Spørge ind, uden at være fordømmende (der eksisterer ingen Sandhed om barnet)   Det som vi forventer af børnene – gør vi det selv? Ø  Man kan som forældre ikke prædike værdier som fx ansvarlighed, tolerance, mod, omsorg, respekt. Man skal vise det! Den digitale legeplads Relationer   Ingen bor på en øde ø   Vi har brug for hinanden   Vi er afhængige af hinanden ALLE ønsker at være en del af et fællesskab, både IRL og URL IRL og URL At være online – blot endnu en aktivitet ”En måde at være sammen på – uden at være fysisk sammen” - de ældre   Identitet (en iscenesættelse / positionering)   Kontakt / Social Networking   Nye venner/bekendte   Flirt og kærester   Eksperimentere   Mod og seksualitet   Frirum   Nysgerrighed   Vidensdeling   Otte millioner sms´er dagligt i DK!!   ”I dag har vi faktisk en hel generation af unge, som skriver helt frivilligt i deres fritid … Og det er positivt!” Kilde: Ditte Laursen, Syddansk Uni., (Har fulgt seks unge, 14 år mobilkommunikarion i seks uger) Kilde: Erfaringer fra tilfældige 7.-8. klasser i det indre København, Red Barnet sove En typisk dag … Tv/chat Tjekke FB vågne Tjekke FB frokost Tjekke FB Tjekke FB morgen mad Tjekke FB 1. frikvarter Klub/SFO fritidsaktivitet Tjekke FB lektier aftensmad Tjekke FB Tjekke FB skole hjem Hva så din klamme ko… Misforståelser Ø  At man misforstår det der står i en sms fx hvis der er en, der skriver ”din so” ved man ikke om det er en joke eller alvor Offentliggørelsen Ø  Alle kan se, hvis man er sur på hinanden / har et skænderi Tarvelige og nedsættende kommentarer på billeder/ statusser Trusler om bank / dødstrusler Ø  ”Du kan ikke gemme sig, vi skal nok finde dig”, ”Jeg smadre dig“ Andre trusler Ø  ”Er du gravid? Du ser sådan ud” (12årig), ”Du er den grimmeste og klammeste fyr på hele skolen” Seksuel chikane Ø  “Din pik er en myrepik” Det nonverbale sprog 7%: Verbalt 35-38%: Toneleje, stemmeføring 58-55%: Gestikulerer, kropssprog Digital kommunikation, skal de 7% fylde 100% Hvor mange?   Kender sit barns kammerater, ved hvem han/hun er sammen med?   Sikker en gang i mellem hovedet ind på værelset og siger hej?   Snakker sit barn om hvad det vil sige at være en god ven? -------------------------------   Er ’venner’ med deres barn på Facebook?   Spørger ind til / ved hvad den ens barn laver på nettet, hvilke sites?   Spørger hvem han/hun sms’er med? Generation online Åbner op for nye dimensioner   Kan ’rammes døgnet rundt / 24-7 - hvor som helst, når som helst (ingen helle)   Mange børn oplever fællesskaber på nettet som mere intense (fællesskabet er selvvalgte)   Sproget er ofte af en langt mere markant karakter. ”Jeg elsker dig” og ”Jeg hader dig” bliver brugt oftere end ved ”face to face”-snak Den uendelige glokale offentlighed Venners venners venner Potentielt ’hele verden’ Gør det svært at slippe væk / fjerne sig Kommunikationen er a-synkron   Tidsdimensionen Ø  Det der skrives én dag/time/minut er udtryk for en følelses lige i øjeblikket, det bliver skrevet.   Afsende - modtager Ø  Men det læses og opfattes på en helt anden måde, måske meget senere og i en anden sindstilstand   Selv nok så mange smiley ikoner er ofte ikke nok … Har du været inde på dit barns digitale ’værelse’ i dag?   En parallelverden, hvor mange voksne er fraværende   Mange forældre ved ikke, hvor børnene/ de unge er, og hvad de laver på nettet (Ik at vi skal vide alt)   Teknologi og de bløde værdier Ø  De unge: ’Digital natives’ – dvs. digitale indfødte Ø  Alle over 25: ’Digital immigrants’ – dvs. digitale indvandrere De unge mestre den tekniske del til UG, mens den sociale og etiske del kan være svær. Behovet og ønsket om et voksen-medansvar er stort Entydighedshistorien - når det går galt Forandring via dialog frem for forbud -  kig bag de digitale medier Husk, at der kan være meget forskellige oplevelser af samme sag – specielt online. Meget af den kommunikation, der foregår online mellem børn og unge er skjult for voksne, da vi ikke kender koderne/forhistorierne 5 Hurtige råd 1. Bland dig nysgerrigt og fordomsfrit i barnets/den unges chatverden. Ø  Lad være med at virke, som om du ved meget. Indrøm, hvis du ikke ved så meget, og lad de unge forklare dig, hvad de gør. Spørg ind til chaterfaringer og hvad det kan li´ ved at chatte. Hør fx om du må se foretrukne chatsider og profil. 2. Debatter chatetik Ø  Tag en snak om, hvad god og dårlig chat er. Ø  Snakker sit barn, om hvad det vil sige at være en god ven? Det er de samme trivselsmekanismer IRL og URL. Tilskuer har et ansvar Ø  Fortæl hvorfor man ikke skal give sine kammeraters e-mail-adresse og mobilnr. til andre, uden først at spørge, om det er OK. Ø  Fortæl at det er ulovligt at true andre med vold, seksuel vold og død 3. På chatten og SMS kan man hverken se eller høre hinanden Ø  Fortæl at det skrevne ord kan virke hårdere, manglende mimik, kropssprog og tonefald Ø  Kommunikationen er asynkron og hvorfor fortællingerne - forløbet være svære at udrede 4. Hjælp barnet/den unge med at beskytte sig selv Der må ikke gives identificerbare oplysninger, når der chattes med ukendte (Der er stor sårbarhed heri) Ø  Debattér profilbilleder/statusopdateringer/informationer – hvad er det for signaler man sender (HUSK: Det er ulovligt at offentliggøre billeder oa. af andre, der ikke har givet deres samtykke) 5. Forældreansvaret ved negative oplevelser Ø  Har barnet/den unge negative chatoplevelser med klassekammerater eller andre bekendte, bring det op på forældremøde. Ved grov chikane og mobning kontakt øjeblikkeligt skolen eller sfo’en. Ø  Ved chikane og mobning kan I kontakte moderatorer og supportere på sitet (digitale gårdvagter). Nyttige Links Red Barnets: www.sikkerchat.dk Cyberskolen: www.cyberskole.dk Medierådets inspirationsmateriale om webetik: www.medieraadet.dk Tak for i aften og fortsæt det gode digitale liv