1. No category

LINDEHØJ KIRKE OG SOGN
Noget om Lindehøj kirkes og sogns tilblivelse
1957:
Birkholm kapel (senere kapel og kirkesal) blev bygget
1962:
I december påbegynder man at afholde gudstjenester i filmlokalet i Tvedvangskolens kælder. Det kirkelige
arbejde i den vestlige del af Herlev består nu foruden gudstjenester også bibelkredse og søndagsskole på
Borgerdigeskolen og gartneriet Højstenshus.
1963:
Pastor Johannes Eriksen, der blev ansat som hjælpepræst for Pastor Grinderslev, Herlev kirke, fungerer som
distriktspræst for vestre distrikt.
Maj – juni. Der påbegyndes udgivelse af et duplikeret ”Menighedsblad for den vestlige del af Herlev sogn”.
(Oplag: 1600 eksemplarer), redigeret af pastor Johs. Eriksen.
1964:
På et møde indkaldt af Herlev menighedsråd den 26. november oprettedes ”Kirkekomite for Herlev sogns
vestre distrikt” med den opgave, at rejse en ny kirke i dan vestlige del af Herlev sogn. Komiteen består af:
Cand. pharm. Ebbe Dahl (formand)
Ingeniør Egon Nielsen (næstformand)
Kontorchef Erik Petersen (kasserer)
Overass. Tom Boeskov (sekretær)
Skomagermester Erik Christensen
Sygeplejerske fru Ragna Dahl
Lærer Paul Skov Jensen
Forstander Louis Larsen
Postbud Ernst Mark
1965:
I marts udgiver kirkekomiteen sit første kirkeblad: ”Herlev sogns VESTRE DISTRIKT”, redigeret af Paul Skov
Jensen.
Pr. 31. marts havde man indsamlet 1% af kirkens forventede byggesum.
1966:
Palmesøndag den 3. april indvies den nye (midlertidige) kirkesal i Tvedvang/Borgerdigeskolens aula af
provst K. Mortil, hvorefter der er gudstjeneste her hver søndag.
Samtidig med at gudstjenesterne er flyttet til festsalen, er ansat organist Knud Nielsen og i koret frk. Birthe
Hansen og hr. Niels Johansen.
Søndag den 14. august indsættes pastor Hans Hermansen som residerende kapellan ved Herlev kirke med
specialopgave at være distriktspræst for vestre distrikt, samme aften forretter han gudstjenesten på
Tvedvangskolen kl. 19. Han indtræder også som medlem af kirkekomiteen
Herlev kommunalbestyrelse vedtager at forære kirkekomiteen en kirkegrund ved Tvedvangen.
Kirkeprojekt tegnet af arkitekt Holger Jensen bliver godkendt. Det vedtages at opføre kirken som
selvbyggeri.
6. oktober har kirkeministeriet fastlagt distriktsgrænserne for vestre distrikt:
Mod øst: Hjortespringvej.
Mod syd: Vindebyvej – Herlev hovedgade.
Mod vest: kommunegrænsen mod Ballerup – Maaløv.
Mod nord: Tværskiftet og derfra i lige linje til Lidsøvej.
23. november afholdes menighedsrådsvalg. Her blev følgende fra vestre distrikt: Esther Møller, Ebbe Dahl,
Louis Larsen og Tom Boeskov.
1. juledag indvies den nye grønne messehagel.
1967:
I kirkebladet for April – Juni offentliggøres grundplan over den nye kirke, budget ca. 480.000 kr.
13. september godkender kirkeministeriet kirkeplanerne.
4. oktober foreligger boligministeriets godkendelse. Selv om det nu er muligt at opføre kirken ved
håndværkere vedtages, at fastholde selvbygger- (medbygger-) planerne.
13. november begyndes nedrivning af de gamle husvildebarakker på Ardfuren. Selvbyggerne nedbryder og
renser mursten og andet brugbart materiale til genbrug i byggeriet.
24. – 26. november afholdes ”julevaremessen 67” i Herlevhallen. Overskuddet herfra skal anvendes til
opførelse af en tilbygning med møderum m. v., idet den ikke kan finansieres over ligningen men skal
dækkes af privat indsamlede midler.
1968:
April påbegyndes udgravning til fundament og kælder.
1. august oprettes det nye sogn, Lindehøj sogn, ved kongelig resolution. Sognet omfatter såvel
vestre distrikt som Hjortespring.
Navnet Lindehøj kommer af det gamle stednavn Lindebjerg, der dels er knyttet til højdepunktet
nordøst for Borgerdige/Tvedvangskolen og dels til en gård i den gamle Herlev landsby, hvis jorder
strakte sig fra gadekæret mod nordvest ud mod Hjortespring. Sidste del af navnet henviser til de
mange høj-navne, der kendes fra Højergårds-området, der indgår i sognet.
August påbegynder selvbyggerne opmuring af ydermurene (ca. 35.000 mursten)
12. november vælges det nye menighedsråd for Lindehøj sogn
12, november blev tårnet hejst på plads
17. november Grundstensnedlæggelse. (Stenene hentet fra Herlev gamle kirke). De fire grundsten
nedlægges af biskop J. B. Leer Andersen, Helsingør stift, borgmester Valdemar Plantener, Herlev,
provst K. Mortil, Gladsaxe/Herlev provsti og repræsentant for selvbyggerne Poul Sørensen.
1969:
26. april Rejsegilde
Kirken færdiggøres i sommerens løb.
4. oktober Ved solnedgang lyder kirkens to klokker for første gang. Klokkerne er støbt af Petit &
Fritzen, Holland. Indskrift på klokkerne:
Store klokke: Petit og Frantzen, Holland støbte mig i året 1969 til Lindehøj Kirke
Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har
genfødt os til et levende håb, ved Jesu Kristi opstandelse fra de død.
Lille klokke: Petit og Frantzen, Holland støbte mig i året 1969 til Lindehøj Kirke
5. oktober Kirken indvies og tages i brug. Kirkens første sognepræst, pastor John Haaber indsættes
i embedet.
30. november indsættes pastor Emanuel Skjoldager som residerende kapellan ved Lindehøj kirke
med særlig opgaver i Hjortespring (Birkholm kirkesal/kapel)
Kirkens ansatte er herefter:
Sognepræst John Haaber
Residerende kapellan Emanuel Skjoldager
Kordegn Erland Christensen
Kirketjener Hans Bremer
Kirketjenerassistent Vibeke Bremer
Organist Steen Lindholm
1971:
28. november indvies Lindehøj kirkes nye orgel. Orgelet er fremstillet af firmaet P. Bruhn, Aarslev,
orgelfacaden er tegnet af arkitekt Holger Jensen. Det nye orgel har 14 stemmer, 5 i hovedværket,
5 i svelleværket og 4 i pedalet, fordelt på 2 manualer og pedal.
1972:
1.april er Henning Berget ansat som ny kordegn
1. august Pastor Bjarne Bæk er ansat som sognepræst fra 1. august, og er ved højmessen den 27.
august indsat af provst Knud Mortil.
1974:
1.april er Erling Petersen fastansat som organist ved Lindehøj kirke.
1976:
14. marts blev anden etape af kirken taget i brug. Indeholder 2 undervisnings- og mødelokaler,
depotrum, åben køkken, atriumgård og lille møderum.
Sakset fra kirkebladet
”LINDEHØJ SOGN” nr. 4,
7. årgang oktobernovember 1969: (indvielse af
Lindehøj kirke 5. oktober)
Den 26. november 1964 blev
Kirkekomiteen for Herlev sogns Vestre
distrikt valgt på et møde, der var
indkaldt af Herlev Menighedsråd – og
dermed startede den hidtil hurtigst
gennemførte kirkebyggesag i
Danmark.
Kirkekomiteen fik 9 lokale medlemmer, og supplerede sig senere med 2 medlemmer fra Det
Københavnske Kirkefond.
Cand. pharm. Ebbe Dahl (formand)
Ingeniør Egon Nielsen (næstformand)
Kontorchef Erik Petersen (kasserer)
Overass. Tom Boeskov (sekretær)
Skomagermester Erik Christensen
Sygeplejerske fru Ragna Dahl
Lærer Paul Skov Jensen
Forstander Louis Larsen
Postbud Ernst Mark
Det første nummer af komiteens kirkeblad fra marts – april 1965 sluttede med et: ”Vel mødt i vor
nye menighed; snart vel mødt i vor nye kirke!”Den første og største opgave kirkekomiteen stod
overfor var at skabe det økonomiske grundlag for kirkens rejsning, og pr. 31/3-1965 mente man at
have indsamlet ca. 1 % af de fornødne midler til en ny kirke, svarende til ca. 0,30 kr. pr. indbygger i
distriktet.
Af komiteens første årsberetning fremgik bl. a. at komiteen på sit første møde vedtog at rette
henvendelse til Herlev kommunalbestyrelse om at få reserveret kirkegrund i den vestlige del af
Herlev.
Af kommunalbestyrelsens besvarelse fremgik, at det var meningen, at den kommende kirke skulle
ligge på Tvedvangen over for Herlev-hallen – midt i Vestre distrikt.
Komiteen anmodede endvidere Herlev menighedsråd om at købe en grund til præstebolig, og der
reserveredes en grund til dette brug på Højsletten/Tvedvangen.
Palmesøndag den 3. april 1966 blev en festdag for menigheden, da man indviede Borgerdige.Tvedvangskolens festsal som kirkesal, efter at man siden 1962 havde benyttet skolens filmlokale i
kælderen til gudstjeneste,
I juni 1966 forlod pastor Johs. Eriksen, der siden 1963 havde virket som distriktspræst, sognet for
at tiltræde som residerende kapellan ved Vor Frelsers kirke i Odense. Søndag den 14. august 1966
indsattes pastor Hans Hermansen som residerende kapellan ved Herlev kirke og skulle som sådan
samtidig virke som distriktspræst for Vestre distrikt. Pastor Hermansen indtrådte straks i
kirkekomiteen, og blev en værdifuld støtte både i kirkebyggesagen og i arbejdet med at danne
menighed.
Herlev kommunalbestyrelse vedtog enstemmigt den 14/9 - 1966 at skænke kirkekomiteen en
kirkegrund ved Tvedvangen, og allerede den 28. september havde komiteen sit første møde med
arkitekt Holger Jensen, m. a. a. Gennem Det Københavnske Kirkefond havde komiteen fået
kendskab til arkitekt Holger Jensens typekirkeprojekt, der fik 100% tilslutning i kirkekomiteen, ikke
mindst fordi det var uhyre billigt i sammenligning med andre kirkeprojekter.
På grund af den eksisterende byggekvoteordning for offentligt byggeri vedtog komiteen at søge
kirken opført ved selvbyggeri, da det, selv med de ændrede finansieringsmuligheder i henhold til
lov af 1966 om kirkebyggeri over ligningen, var den eneste mulighed for straks at komme i gang
med kirkeprojektet.
Den 13. september 1967 forelå kirkeministeriets godkendelse af kirkeplanerne, og 4. oktober kom
boligministeriets igangsætningstilladelse. Omtrent samtidig bortfaldt byggekvoteordningen,
således at kirkeprojektet eventuelt kunne opføres uden selvbyggeri under forudsætning af, at de
fornødne midler kunne skaffes på lånemarkedet. Komiteen fik – trods de ændrede bestemmelser
– fornyet tilsagn fra selvbygerne, og mandag den 13. november gik de i gang med nedrivning af de
gamle husvildebarakker, der lå indenfor byggeområdet.
I løbet af vinteren 1967-68 blev byggepladsen gjort klar, og mange tusinde mursten hugget til
senere brug i byggeriet, og i april 1968 begyndte udgravningen til kælder og fundamenter. Disse
blev færdigstøbt i løbet af sommeren, hvorpå selvbyggerne – efter at have øvet sig på
skillerumsmurene i kælderen – i august påbegyndte af de lange ydermure (2x45 m, svarende til
35.000 mursten).
Ved kgl. resolution af 1. august 1968 oprettes et nyt sogn omfattende det hidtil værende vestre og
nordre distrikt, kaldet Lindehøj sogn, fra den dag, Lindehøj kirke indvies. Samtidig oprettes et
embede som sognepræst for Lindehøj menighed.
Navnet på det nye sogn kommer af det gamle stednavn Lindebjerg, der dels er knyttet til
højdepunktet nordøst for Borgerdige-Tvedvangenskolen og dels til en gård i den gamle Herlev
landsby, hvis jorder strakte sig fra gadekæret mod nordvest ud mod Hjortespring. Sidste del af
navnet refererer til de mange høj-navne, der kendes fra Højergårds-området, der indgår i det nye
sogn.
Den 12. november 1968 nedsattes Lindehøj menighedsråd efter forudgående aftalevalg, og
snedkermester J. H. Korsgaard valgtes som formand.
Dagen markeredes i øvrigt med, at kirkens karakteristiske tårn blev sat på plads på den bærende
betonkonstruktion, og 5 dage senere – søndag den 17. november nedlagdes kirkens grundsten –
hentet fra Herlev kirke – efter en forudgående festgudstjeneste i kirkesalen.
Det skiftende vejrlig i vinteren 1968-1969 standsede for kortere eller længere perioder
selvbyggernes aktivitet, men med foråret kom der på ny gang i arbejdet, og i marts startede
tømrerne på det omfattende træarbejde i projektet, og den 26. april holdtes rejsegilde.
Det var længe et spørgsmål, hvornår kirken kunne stå færdig, men ved ihærdig indsats fra både
håndværkere og selvbyggere – og ikke mindst fra dameholdet, der har forestået en stor del af
malerarbejdet – står kirken færdig til indvielsen søndag den 5. oktober 1969.