Lokalhistorie, cykeltur fra Vivild den 17. juni 2015.
Sorvad Hovedgård:
Sorvad var i ældre tid en landsby med 5 gårde.
Ved en landsby forstås en samlet bebyggelse på mindst 3
landbrugsejendomme, hvis indbyggere fortrinsvis lever af landbrug.
1744 oprettes en Ladegård til Løvenholm. En ladegård er en avlsgård
tilknyttet en hovedgård eller kongsgård. Ladegården var udelukkende opført
til landbrugsbedriften uden stuehus.
1804 sælger ejeren af Løvenholm, kammerherre Peter Severin Føns, gården
til Anders Hviid.
1872 sælger sønnen P. Hviid til Grev C. H. Molthe til Lystrup.
1905 overtager M. A. Creagh gården. M.A.C. var født i Riga.
Hovedbygningen (stuehuset) er opført dels 1804, - dels 1854-55.
Gården havde i 1900 - 462 tønder land, hvoraf 60 eng, 29 skov, 40 mose og
kær, resten ager; til gården hørte en mølle, ”Ny Mølle” ved Nørager og et
teglværk, der lå i nærheden af Mikkelborg og blev derfra flyttet til øst for
gården, - når vi kører fra Nordkystvejen mod Sorvad kommer vi frem til det
sted hvor vejen deler sig, - t.h. kommer vi forbi Store Sorvad.
Lige frem, - inde på marken lå Sorvad Teglværk.
1921 udstykkes der fra gården 17 husmandsbrug på ca. (6-7 ha.) 11-13 tdl.
og igen i 1929 udstykkes yderlige 14 statshusmandsbrug på (7-8 ha.) 13-15
tld.
Nu er der ca. 200 tdl. jord tilbage.
1908 var der heste- og kostald, svinestald, - herskabsstald.
Et kalvehus er bygget af bindingsværk med spåntag.
Smedje og vognport.
Til ejendommen hører, foruden teglværket, 6 jordløse huse.
Statshusene:
De små jordtilliggender var alt for lidt til at en familie kunne leve her og derfor
købte et interessentselskab repræsenteret ved Alexander Madsen, Gustav
Johnsen og Jens Poulin Christensen samt bogtrykker A. L. Pedersen,
Allingåbro ca. 100 tdr. land til fordeling mellem de nu 31 statshusmandsbrug.
Nu havde de mellem 9 og 12 ha. hver, - ca. 17 – 22 tld.
Den første fattiggård i Gjesing, Kærhave, - lidt om fabrikken og husene
omkring:
Gården her var den største gård i Gjesing, med et meget ca. 140 tld. Der alt
sammen lå mod Allingåbro.
1840-erne var den Fattiggård. Stuehuset var dengang meget længere.
Kærhave har haft stor betydning for Gjesing. Ehrenreich, der ejede gården
var foregangsmand for byen.
Han var den første der havde en jernplov, - han var også den første med roer
og med kløvergræs.
På gården boede sognefoged Skriver.
De gårde der nu ligger herfra mod Allingåbro, er alle udstykket her fra
Kærhave.
Fabrikken: (Løvenholmvej 17)
Blev flyttet fra Århus i 1964, - de fremstillede førerhuse til traktorer.
Chefen hed Børge Jensen, - han tog rundt på dyrskuer og lign. Og
demonstrerede sine førerhuse, - det var nemlig styrtsikre førerhuse.
Tilbygget 1978, - 1983, - 1990, - 2003, - 2006, - 2007
En periode blev der lavet slagterimaskiner til kyllinger.
Linco Food Systen.
Husene:
6 familier fulgte med fra Århus, de byggede de første huse, - 5 over for
fabrikken og et på Løvenholmvej.
Sognerådsformanden var dengang købmand Lauritsen.
Det var hans fortjeneste, at der kom en fabrik til Gjesing og dermed
arbejdspladser.
Han havde også sørget for, at der fortsat måtte bygges huse i Nørager og
Gjesing.
Løvenholm på tvangsauktionen, - skovene/husdyr i skovene:
1445 køber munkene i Essenbæk kloster ”Gjesingholm” som dengang var
gårdens navn.
Vi springer frem til 1674, da opretter greve Ditlev Rantzau, Grevskabet
”Løvenholm”.
Denne grev Ditlev Rantzau havde to sønner, Christian og Vilhelm Adolph, der
begge var faldet lidt uheldigt ud, - de var langt fra gode venner.
Det endte med, at Vilhelm Adolph lod sin broder myrde nede i Holsten ved
hjælp af en lejemorder.
Han blev dømt for brodermordet, - fik fængsel på livstid.
Straffen blev afsonet på Akershus i Oslo, hvor han døde i 1734.
Han var dog i sin fængselstid blevet standsmæssigt behandlet idet han havde
2000 Rigsbank-dalere årligt til sit ophold og tre tjenere til at varte sig op.
Grevskabet tilfaldt nu kronen.
Vi foretager igen et spring til 1919. Da køber greve Werner Schimmelmann
gården for den svimlende sum af 2.200.000, - kr.
Det viste sig da også, at han ikke kunne klare afdragene og Løvenholm gik
på tvangsauktion.
Auktionen varede to dage. Godsejer Valdemar Uttental, Gl. Estrup var, da
den første dag var slutter, højestbydende med et bud på 700.000, - kr.
På 2. dagen blev der til sidst kun tre der bød. Det var godsejer Andersen og
Schimmelmann og Uttental, - alle tre havde sagførere til at byde for sig.
Der blev budt 725.000, - derefter 726.000.
Sådan fortsatte man, den ene bød 1.000 over hvorpå den anden bød 4.000.
Man nåede på denne måde op på 756.000.
Med et bud på 773.000 Uttental var der ingen der ville byde mere og
Løvenholm var hermed solgt til Valdemar Uttental.
1947 opretter Uttental ”Løvenholm Fonden”, som skulle blive hans
universalarving.
Det var hans mening at der skulle oprettes en kostskole for drenge i lighed
med Herlufsholm.
1951 dør Uttental og han er jo stedt til hvile i et lille smukt mausolæum i den
sydlige ende af parken.
Den nye fondsbestyrelse fandt det nødvendigt at ændre på planerne.
I stedet blev der i forbindelse med det nye statsgymnasium i Grenå bygget et
kollegium, hvor Løvenholm Fonden i en årrække havde kostelever boende.
Efter nogle år blev kollegiet overtaget af staten – og Løvenholm Fonden fik
tilladelse til at ændre sit formål.
Løvenholm ejede på et tidspunkt 5 kirker: Dalbyneder, Råby, Sødring,
Gjesing og Nørager.
Om husdyrene i de danske skove:
Gennem rigtig mange år, var det helt almindeligt, at svinene selv skulle
bjærge sin føde i skoven i form af egenes Agern og bøgenes Bog, - begge
ligner nødder.
Kreaturer gik også frit rundt i skovene for at græsse der.
Der blev mindre og mindre skov p.g.a. at der blev fældet rigtig mange træer.
I starten af 1800 tallet indser man, at den er helt gal.
Der var så lidt gavntræ, at man ikke ville kunne bygge en ny flåde.
Med skovforordningen af 1805 besluttede regeringen, at de sidste rester af
skov skulle beskyttes, og samtidig begyndte staten at plante nye skove og at
give tilskud til private jordejeres skovplantning, mod at ejerne forpligtede sig
til permanent skovdrift på arealerne, fredskovspligt.
Disse skove udgjorde de oprindelige fredskove, senere er flere arealer blevet
pålagt fredskovspligt efter ejernes ønske, og i dag er ca. 10 % af Danmarks
areal, svarende til 85 % af skovarealet, fredskov.
Der blev nu bygget diger rundt om skovene.
Disse diger troede jeg fejlagtigt, at de blev bygget for at holde dyrene inde,
men det var for at holde husdyrene ude, især kreaturerne.
Svinene beholdt man i skovene flere år derefter, - de såkaldt Oldensvin.
Vildsvin: Det sidste vildsvin blev skudt i Mejlgårdskoven omkring 1902.