1. No category

Referat fra borgermøde i distrikt Engskov
- Mandag den 23. marts kl. 17.00 – 19.00
Plenum
Gennemgang om omstillingsgrupper, ny ledelsesstruktur, lokalområdernes institutioner,
udskolingen og spørgsmål forsamlingen kan tage udgangspunkt i.
Spørgsmål fra salen: Hvornår er noget bæredygtigt? Ca. 80 enheder i fx børnehuse, men det handler
også faglighed eller ”Læring og Trivsel”. Bæredygtighed handler altså både om økonomi, læring og
trivsel.
Formanden for skolebestyrelsen: Vi skal kæmpe som en skole med tre matrikler, så hvordan bliver
vores skole endnu bedre. Vi skal finde de positive ting, hvorfor er Engskovskolen værd at bevare.
Spørgsmål fra salen: Er der et tidsperspektiv for omstillingerne – hvor længe holder de? Man vil
gerne lave en plan fra politisk side der rækker ud over 2020.
Spørgsmål fra salen: Er der et tidsperspektiv? Der er borgermøder, som dette i Engskov, op til
Påske. Den 8. april er der møde i omstillingsgrupperne. Herefter samles der op og resultaterne gives
videre til politisk niveau.
Spørgsmål fra salen: Er der flere der går i privatskole nu end tidligere? Det virker ikke sådan når
man ser på tallene, nærmere et fald.
Budskab fra salen: Det er ikke alle i Knabstrup der er enige i udmeldingerne omkring friskole,
mange af de fremmødte fra Knabstrup vil gerne bevare den nuværende afdeling af Engskovskolen.
Spørgsmål fra salen: Kan man finde de 21 mio. kr. uden lukninger af matrikler. Der hvor man er
udfordret, er især der hvor bygningerne trænger til en kærlig hånd. Har vi fundet 4,5 mio. kr., ”NEJ,
det har vi ikke”.
Formanden for skolebestyrelsen og Ulf: Kan vi finde nogle gode måder at finde pengene på, dette er
ikke kun et informationsmøde, men et arbejdsmøde for borgerne, på et tidspunkt hvor processen
stadig er åben.
Spørgsmål fra salen: Hvordan er processen i forhold til økonomien, skal der efterfølgende regnes på
det hele? ”Nej, langt de fleste økonomiske spørgsmål er besvaret på forhånd, så regnedrengene skal
ikke først i gang med at regne, efter indstillingerne fra omstillingsgrupperne er færdige.
Spørgsmål fra salen: Hvad er overbygningen? Det er fra 7. kl og op. Hvilken gruppe skal jeg
tilslutte mig, hvis jeg har et barn der er på vej på mellemtrinet? Du skal vælge bæredygtige
børnehuse og skoler.
Bæredygtige børnehuse og skoler – grupper:

Hvordan tiltrækker og fastholder vi flere børn i kommunens skoler og dagtilbud?

Hvad er det, der afgør forældrenes valg?

Hvad er en god skole og et godt dagtilbud for dig?

Nævn to eller tre ting, som kunne gøre din skole eller dagtilbud mere attraktiv?
Hvordan kan vi i højere grad profilere vores skoler og dagtilbud?
Trods midlertidige bygninger, er det gode bygninger i Knabstrup (i hvert fald i forhold til andre
afdelingers bygninger), man har ikke tradition for at lukke skoler i byer med et jævnt børnetal, og
historisk er befolkningstallet faldet hurtigt og markant efter en skolelukning.
Kan man bruge de små skoler som inklusions skoler, der kan noget særligt, små beskyttede miljøer.
Kunne man øge samarbejdet mellem børnehave og skole, således at man fastholder børnene i
overgangen mellem børnehave og skole.
Hvorfor bygger man ikke noget i Knabstrup? Det skal politikerne svare på eller center for
ejendomme.
Hvorfor vælger man fx Undløse, det er fordi der er et attraktivt børnehus og en skole – den røde tråd
og tæt på nærmiljøet. Det samme gør sig gældende i Knabstrup. Hvis børnehuse og skoler lukker, er
transportvejen vigtig.
Den aktuelle udfordring i Knabstrup er ikke kun bygningsmassen, men også meget små klasser og
et lavt elevtal, det kom til at virke som om Knabstrup skole er fyldt op med elever, det er ikke
tilfældet.
Forældre kigger også på foreningslivet, når de vælger hvor familien skal bo, det kunne være
interessant med et tættere samspil mellem foreningerne, børnehusene og skolerne.
Spejderne og storegruppen, øge samarbejdet med frivillige organisationer og erhvervslivet.
Engskovskolen skal tilbyde noget særligt, ellers har vi ingen grund til at vælge skolen i den by vi
bor. Privatskolerne er gode til at fortælle hvad de kan, det skal børnehusene og folkeskolen også
kunne. Ud og sælge varen, ellers shopper vi som forældre rundt og tager et andet tilbud. Hvor vil vi
hen med de her unger, fortæl det gennem materialer, ikke kun lokalt, men også i
Københavnsområdet.
Holbæk Kommunes hjemmeside på skoleområdet gør det ikke nemmere i forhold til skolevalg, den
fortæller ikke noget om den enkelte skole, det gør privatskolerne til gengæld.
Hvad er det for nogle historier vi fortæller til hinanden, det skal være de positive historier vi
fortæller til hinanden, i stedet for at vi taler os selv ned.
Knabstrup skoles inventar og klasselokaler er i fin stand.
Skolerne skal være bedre til at fortælle om hvad de kan.
Det gælder om at samle så meget som muligt på skolerne, således at der er liv på skolerne døgnet
rundt og således at bygningernes arealer bliver udnyttet.
Brug bestyrelserne mere aktivt, forældrene er gratis arbejdskraft og har en masse at bidrage med,
det er dem der kender borgerne i byen og dermed kan påvirke borgerne til at træffe de rigtige valg.
Koblingen mellem foreningslivet, børnehusene og skolerne, hvordan går det med det? Det er rigtig
svært, da eleverne går i skole, mens de voksne arbejder. Det giver store udfordringer at få det til at
lykkes.
Opfordring fra foreningerne i Undløse, om at foreningerne bliver kendt i det kommunale system og
deltage aktivt i nærmiljøet.
Hvilken betydning har pædagogerne/lærerne for børnenes ”Læring og trivsel”? Hvad betyder
bygningerne, arbejdsmiljøet, rammerne for børnenes ”Læring og trivsel”?
Større og bedre udskolingsmiljøer - grupper:
4 plancher med forskellige vigtige spørgsmål i debatten om større og bedre udskolingsmiljøer.
Profiler og linjer:
Hvad menes der med profiler?
Der er set på campus i Ringsted, hvor der kan laves profiler der skal mod gymnasiet og profiler der
skal mod andre retninger. Må vi niveaudele?
Kunne det være sjovt at lave profilskoler, f.eks. IT-skoler, Håndboldskoler? Dette arbejdes der med
på 10. klasses centeret, men der er man bundet om af ganske få fag, og der kan man gøre mange
andre ting.
I Udskolingsmiljøet kan man tænke andre valgfag ind, f.eks. innovation. Der arbejdes pt. med dette
løbende allerede i dag.
Der kan samarbejdes på lærer niveau, på elevniveau og sammen med EUC.
Lidt tidligt at eleverne allerede nu tænker hvad de vil fremadrettet, måske er der større udfordring i
læring og trivsel.
De fleste unge ombestemmer sig efter de kommer i gymnasiet, så det er for tidligt at vælge hvilken
"kasse" man ønsker, når de er i udskolingen.
Rasmus kom med eksempel fra Tuse
Profilering af linier er vigtig, da det også giver bedre mulighed for at skærpe den nu lidt støvede
folkeskole (der kan "shoppes" mellem forskellige skoler). Synes at det var rigtig godt at være meget
få elever i klasserne, da det gav meget skarpe elever.
Give børnene bedre muligheder for at være i stand til at tage det bedst mulige valg, når de afslutter
overbygningen.
Muligheden for at skifte imellem forskellige emner og tage og pleje de forskellige særlige evner i
skoletiden (f.eks. musik). Godt at starte tidligt, men det er vigtig at der er mulighed for at skifte.
Holbæk Kommune har lavet en aftale med en fransklærer, så det er muligt for alle elever at få
fransk, hvis de vil flytte sig efter det.
Rent faktisk findes mange af forslagene allerede i dag, men det er ikke kommet ud til forældrene og
der er et rigtig godt samarbejde med musikskolen.
Det er vigtigt at få så mange meninger så muligt frem
Hvilke muligheder kan det give at etablere særlige profillinjer i udskolingen?
Skal der laves forsøgsordninger med profillinjer?
Hvilke fordele er der ved at bevare det nuværende system uden profillinjer?
Muligheder for alle:
Skal der oprettes helt nye valgfag som iværksætteri og projektledelse?
Tryghed er en forudsætning for læring. Det taler imod de store enheder og en stor overbygning.
Overbygningen er vigtig for det pædagogiske miljø – afsmitning fra overbygning til mellemtrin og
indskoling, både mellem elever, men ikke mindst mellem de fag professionelle.
I forhold til intentionerne i Børne & Unge politikken er der bekymring for at flere elever ikke passer
deres skole i det meget store miljø.