1. No category

Nyt bo- og aflastningstilbud
Idéoplæg
UDARBEJDET DEN 6. MARTS 2015
/ INDHOLD
/ INTRODUKTION
// Baggrund for idéoplægget
// Idéoplæggets udgangspunkt
// Overordnet vision
/ MENNESKENE
// Målgruppe
// Interessenter
// Organisation
// Værdier
3
3
4
4
5
5
6
6
7
/ RAMMERNE
// Kapacitet
// Beliggenhed
// Vision for bygningens rammer
// Uddybning af vision
// Indretning og faciliteter – generelt
// Indretning og faciliteter - specifikt
// Udendørs arealer
// Aktiviteter
8
8
8
8
9
10
11
11
12
/ KONKLUSION
13
2
/ INTRODUKTION
Baggrund for idéoplægget – hvor er vi i dag?
I Udvalget for Børn og Unge blev der i april 2013 godkendt en sammenlægning af aflastningsinstitutionen Hus 53 og døgninstitutionen
Børnehuset beliggende henholdsvis på Ørbækvej 51 og 53. Børnehuset er en døgninstitution for børn med varig og betydelig nedsat
funktionsevne. Hus 53 er en aflastningsinstitution for børn og unge med fysisk og/eller psykisk udviklingshæmmelse. De nuværende fysiske
rammer i Børnehuset og Hus 53 er ikke optimale, hverken i forhold til børnenes eller medarbejdernes behov. Det vil vi gerne ændre på, idet
udformningen af fysiske rammer har stor betydning for børnenes trivsel og livskvalitet. I denne sammenhæng er 25 millioner kroner afsat til at
bygge et nyt bo- og aflastningstilbud, der skal fungere som en samlet ramme for de nuværende børn i Børnehuset og Hus53.
Der har været et øget pres på de to institutioner som de ikke er optimalt dimensionerede til. I øjeblikket klares presset ved at anvende
matrikelløs aflastning på andre adresser, hvilket er meget omkostningstungt. De to institutioner er beliggende tæt op ad hinanden, og det har
været undersøgt at sammenbygge og udvide de to institutioner. Ved en sammenbygning af institutionerne er der påpeget skærpede
myndighedskrav til indretning i forhold til dimensionering og brandsikring. Ved en sammenlægning og udbygning af institutionerne og dertil
ændrede fysiske rammer, udløses der bygningskrav af et sådant omfang, at det umiddelbart tilrådes at opføre en hel ny institution. Det er
undersøgt og vurderet, at matriklerne på Ørbækvej ikke er af en sådan størrelse, at man kan fremtidssikre institutionerne, så de opfylder både
efterspørgslen og myndighedskravene. Der er derfor behov for at bygge en ny bæredygtig institution, der modsvarer myndighedskrav,
arbejdsmiljøkrav mv. samt en institution, der på en fleksibel måde kan tilgodese skiftende behov mellem døgn- og aflastningstilbud.
3
Idéoplæggets udgangspunkt
En af de største udfordringer ved at bygge og indrette en god institution til børn med handicap er, at børnene har meget forskellige og ofte
modsatrettede behov. De forskellige behov udspringer af, at børnene har forskellige alderstrin, handicap og udviklingstrin – og selvfølgelig
forskellige personligheder. Det nye byggeri skal derfor være fleksibelt, så der kan tages højde for børnenes mange forskelligheder. Det
primære formål med idéoplægget er at skabe rammerne for et nyt byggeri, der kan komme alle børnenes og medarbejdernes behov i møde.
OVERORDNET VISION
Det nye Bo- og Aflastningstilbud skal, i en fleksibel og tryg ramme,
give optimale betingelser for børn og unges livsindhold og
udvikling.
4
/ MENNESKENE // målgruppe, interessenter, organisation og værdier
Målgruppe
Børn og unge 0-23 år, med psykiske og fysiske vidtgående livslange handicap.
Byggeriet skal rumme børn og unge, der skal leve deres daglige liv der. For en del af børnene/de unges vedkommende vil det blive deres faste
hjem. En anden del af børnene er i aflastning og har base hos deres forældre. Når de er i aflastning vil de i høj grad have de samme behov
som de, der bor der fast. Det vil sige, at byggeriet skal danne ramme om dagligdagsaktiviteter som madlavning, tøjvask, bad, fritidsliv, inde og
udeliv, små og større sociale fællesskaber og være udgangspunkt for gode og meningsfulde oplevelser. Byggeriet skal give mulighed for at
aktiviteterne kan udmøntes på fleksible og individuelle måder.
Det er alle børn og unge med skole og dagtilbud, som har et hverdagsliv hvor man skal være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Børnene
og de unge vil typisk også komme hjem fra dagtilbuddene omtrent samme tidspunkt. I weekenderne, hvor de har fri fra diverse dagtilbud, skal
byggeriet danne ramme om en hyggelig og afslappende atmosfære for børnene og de unge. Behovene i denne sammenhæng vil dog være
meget forskellige. Det er essentielt, at der er gode muligheder for at få besøg af venner/familie på sit værelse eller at samle sig i grupper
omkring aktiviteter som fjernsyn, computer, leg og kreative, sansemæssige og motoriske aktiviteter. Børnene/de unge har forskellige måder, at
udtrykke sig på og lydniveauet kan være meget højt, samtidig med at andre kan have nedsat hørelse eller døvhed. Nogle af børnene/de unge
har nedsat syn/blindhed, mens andre nemt bliver overstimuleret af for mange og kraftige visuelle indtryk. Nogen har det stærkt udfordrende
med for kraftig materialepåvirkning, mens andre netop har brug for en høj grad af påvirkning for at kunne mærke ting.
Børnene og de unge er meget forskellige på alle måder og har derfor meget forskellige behov. Herunder er der forskellige behov for
hjælpemidler til kommunikation, til at bevæge sig, at se, at høre, og til at mærke og forstå. Det er essentielt at udformningen af rammerne har
fokus på disse forskelligheder.
Børnene og de unge vil gennemgå en naturlig og vigtig udvikling fra barn, til ung og for nogens vedkommende frem til de er 23 og voksne
imens de henholdsvis bor eller er i aflastning i byggeriets rammer. Der lægges vægt på, at de i de forskellige livsfaser udvikler en kontinuerlig
grad af selvhjulpenhed.
5
Interessenter

Forældre og pårørende skal kunne komme på besøg og opleve, at der er plads og rum til dem i deres barns omgivelser. Der kan være
forældre eller søskende, der vil have brug for at overnatte sammen med barnet og gå i bad der, når de er på besøg. De pårørende vil
også komme for at deltage i både individuelle og samlede møder. Derudover vil de deltage i arrangementer, hvor andre børn og
forældre også deltager (det kunne være julehygge, sommerfest osv.). Forældrene er den røde tråd i børnenes liv og er derfor de
vigtigste interessenter omkring deres børn.

Medarbejdere Medarbejdernes funktion er at skabe trygge og udviklende rammer og relationer sammen med og for barnet. Den
understøttende pædagogiske indsats for børnene skal derudover motivere til selvhjulpenhed og indflydelse.
Medarbejderne skal afholde personalemøder, have mulighed for at lave skriftligt digitalt arbejde i rolige omgivelser, have mulighed for at
håndtere medicin og økonomi, have adgang til at se video som en del af et pædagogisk redskab, have mulighed for at bruge digitale
mobile redskaber ved det enkelte barn (fx Ipads), kunne gøre brug af forflytningsvejledninger og telefoner. Der er en vågen natmedarbejder og også en sovende medarbejder om natten. Medarbejderne skal holde pauser i dertil tilpassede omgivelser.

Eventuelle fysioterapeuter/ergoterapeuter og andre fagfolk Fysioterapeuter arbejder med børnenes motorik og fysik. Nogle af
behandlingerne kræver plads og højt aktivitetsniveau. Andre tager udgangspunkt i udstrækning og massage. Der vil også pågå
afprøvning af diverse mobilitetshjælpemidler. Ergoterapeuter arbejder med finmotorik, sanseorientering og alternativ kommunikation.
I fremtidigt perspektiv vil der være sandsynlighed for et samarbejde og en vidensdeling med andre fagområder. Fleksible lokaler, der
kan justeres efter behov vil derfor være hensigtsmæssige.

Samarbejdspartnere vil typisk komme i huset til mødeaktivitet.

Myndighed, fx sagsbehandlere, der visiterer til tilbuddet, vil komme til møder i huset samt for at afholde børnesamtaler.

Politikere i Svendborg kommunes Børn & Unge udvalg er beslutningstagere i forhold til etablering af det nye byggeri.
Organisation
Den interne organisation består af en afdelingsleder og en koordinerende medarbejder for det samlede tilbud. Derudover er der 2
personalegrupper, der har deres primære arbejdssted i bo- eller aflastningsdelen. Samlet set er der ca. 30 medarbejdere.
6
I bo- og aflastningstilbuddet lægges der vægt på følgende værdier:
VÆRDIER
Tryghed: Den grundlæggende tryghed i forhold de fysiske miljøer børnene/de unge bevæger sig i - samt tryghed i mødet med andre
mennesker - er et afgørende udgangspunkt for, at de kan trives i alle livets forhold.
Meningsfulde relationer: At kunne indgå, bidrage og modtage i meningsfulde og ligeværdige relationer er med til, at definere
børnene/de unge som mennesker og skabe grobund for de sociale kompetencer, som er en essentiel del af et meningsfyldt og
givende barne/ungdomsliv.
Selvhjulpenhed: For alle mennesker er det af stor betydning at kunne ting selv. Dette kræver, at man får den nødvendige hjælp til at
lære nye kompetencer. Vi tror på, at alle børn/unge kan udvikle sig med den rette hjælp i den rigtige ramme. Som mennesker vokser
vi, når vi lærer og prøver selv. Udgangspunktet for udvikling vil altid være individuelt og den pædagogiske støtte skal derfor tilpasses
det enkelte barn/den enkelte unge.
Medindflydelse: At kunne vælge og have indflydelse er vigtigt for oplevelsen af at blive respekteret og anerkendt som individ. Vi har
en vigtig opgave i at hjælpe børnene med at forstå de valg de træffer og skabe gode vilkår for medindflydelse på eget liv og
omgivelser
Fælleskab og Individualitet: Det er udviklende for alle, at indgå i fællesskaber og opleve sig som en vigtig del af dem. Det bidrager
til glæde og gode oplevelser. Det er vigtigt, at de fællesskaber børnene/de unge indgår i, baserer sig på hvem de er og hvilke behov
de har. Fællesskabet skal være en attraktiv mulighed, som de har lyst til at være en del af. Det fordrer, at der gives plads til
individualiteten og at børnene/de unge har mulighed for at vælge de fællesskaber til, som er meningsskabende for dem - og dermed
også at vælge dem fra, der ikke er.
7
/RAMMERNE // bygning og funktioner
Kapacitet
Ud fra et kendskab til nuværende og forventede tilgang/afgang af børn, vurderes det, at bygningen skal rumme 14 pladser. Som udgangspunkt
vil det sige 6 botilbudspladser og 8 aflastningspladser. Det skal i denne sammenhæng være en indbygget tanke, at der skal være mulighed for
at flekse pladsantallet fra det ene tilbud til det andet.
Beliggenhed
Placeringen af tilbuddet bør vægte adgangen til det omgivende samfund. Det vil sige at der bør placeres i et levende nærområde, der giver
mulighed for at benytte almindelige tilbud som forretninger, frisør mm.
VISION FOR BYGNINGENS FYSISKE RAMMER
Det nye byggeri skal være et fleksibelt fremtidsbæredygtigt byggeri, der har
børnene og de unge i centrum. Byggeriet skal understøtte selvhjulpenhed og
udvikling for børnene og de unge og samtidigt opleves som trygt, varmt, lyst og
venligt.
8
Uddybning af vision
Tiderne skifter og både love, forventninger, teknologi, hjælpemidler, viden og mennesker udvikles og ændres i takt hermed. En primær del af
visionen for dette byggeri er derfor, at det skal være fleksibelt og fremtidsbæredygtigt.
Lovgivningen på området kan ændre sig markant og medføre krav eller tilgange, der peger i en ny retning end de gør i dag. Nye
behandlingsformer kan kræve nye rammer. Målgruppen kan ændre sig og indbefatte børn og unge med nye eller andre handicaps end de har i
dag. Måske skal byggeriet endda - engang i fremtiden - kunne rumme, at målgruppen lever side om side med mennesker uden handicap? Der
er mange muligheder og det er ikke til at vide, hvordan området og behovene ser ud i fremtiden. For at bygningen skal blive fremtidsbæredygtig
kræver det således en udpræget grad af fleksibilitet i byggeriet.
En tydelig tendens, som også nævnes i værdierne, er målsætningen om at motivere, støtte og udvikle selvhjulpenhed hos børn og unge med
handicap. Børnene og de unge skal lære at kunne selv der hvor det er muligt. Det vil sige at blive mindre afhængige af hjælp til primære
funktioner i deres almindelige daglige livsførelse – fx personlig hygiejne, madlavning og spisning – og dermed også opnå større grad af
handlefrihed. I udviklingen mod selvhjulpenhed spiller velfærdsteknologi en betydelig rolle. Velfærdsteknologi kan bl.a. bestå af social-it,
hverdagsteknologi, smart home teknologi og sundhedsteknologi, og er generelt set et middel til at lette hverdagen for mennesker med
funktionsbegrænsninger. Teknologien rummer store muligheder for at øge den enkeltes selvstændighed og styrke de sociale relationer. Der
findes allerede i dag mange tilbud indenfor velfærdsteknologien, men området udvikler sig hastigt. Velfærdsteknologi vil i fremtiden kunne
bruges til i endnu højere grad at yde hjælp til selvhjælp. Disse fremtidige muligheder skal der i størst muligt omfang være plads til i det nye
byggeri.
Nøgleordet fleksibilitet er dermed i høj grad affødt af visionen om fremtidsbæredygtighed og selvhjulpenhed. Byggeriet skal så vidt muligt
kunne rumme fremtidige ændringer og udvikling bl.a. indenfor målgruppe, behov og teknologi, og derfor skal bygningen være indrettet
fleksibelt. Det vil sige, at byggeriets forskellige rum, værelser og arealer skal kunne justeres og omindrettes efter behov. Derudover skal der
være rum, der inviterer til samvær og skaber mulighed for forskellige oplevelser og aktiviteter således, at der er fleksible variationer over
temaer som funktionalitet, rumlighed, stimuli/sanselighed og fællesskab. Der skal tænkes i mulighed for, at børnene/de unge kan opholde sig i
mindre grupper, i større grupper og for sig selv. Rummene skal være både åbne og indbydende, men der skal også være afgrænsede rum, der
kan virke stimuli-reducerende.
Fleksibilitet, bæredygtighed og selvhjulpenhed er essentielt – men det er vigtigt at huske, at bygningen er brugernes hjem. Derfor skal
fleksibiliteten også indbefatte plads og rum til hygge, afslapning og hjemlighed. Hjemlighed afspejler sig i byggeriets udtryk, indretning og
atmosfære, der skal signalere og bidrage til omsorg, tryghed og nærvær. Der skal gerne være mulighed for at børnene og deres familier kan
sætte deres personlige præg på indretningen på værelser – ligesom i alle andre hjem.
9
Indretning og faciliteter // generelt

Udgangspunktet for byggeriet er, at det skal indrettes til børn og unge med fysiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser, hvor
rammer for de pædagogiske aktiviteter vægtes højere end arkitektur.

Byggeriet skal være fleksibelt, så der er mulighed for at regulere på antallet af pladser i henholdsvis aflastning og botilbud.

De fysiske rammer skal understøtte børnenes individuelle behov for tryghed, sociale relationer og udvikling af medinddragelse og
selvhjulpenhed.

Byggeriet bør have indtænkt velfærdsteknologiske løsninger, der understøtter selvhjulpenhed. Derudover skal det, i størst muligt
omfang, give mulighed for senere etablering af velfærdsteknologiske løsninger. Det er herunder vigtigt at etablere fleksible løsninger på
badeværelser, værelser og køkkenfaciliteter, så de kan tilpasses individuelt til det specifikke barns behov for højde, placering mv.

Der skal etableres et miljø, som motiverer alternativ kommunikation og aktivitet. Det bør afspejle sig i rumopdeling, akustik, farver og
materialer.

Bygningen skal være nem at bevæge sig rundt i, let at komme til og fra, og have god plads til opbevaring.

Aflastning og botilbud skal opleves hyggeligt og hjemligt og børnene/de unge skal have mulighed for kun at opleve en hjemlig tilknytning
til den del af huset som de selv benytter.

Der skal tænkes i sikkerhed for medarbejdere - hvis der skulle opstå behov herfor, skal der være grundlag for at kunne etablere
alarmsystem i huset. Der kan med fordel oprettes flere ind- og udgange på værelser (evt. ud til terrasse eller lignende).

Rammerne skal generelt set understøtte mulighed for selvhjulpenhed og rehabilitering/habilitering.

Det skal medtænkes at en del af brugerne vil have byggeriet som deres hjem. En vis hjemlighed bør derfor indtænkes i dele af
byggeriet. Det skal tilstræbes at rammerne ligner de hjemlige miljøer mennesker uden handicap lever i – men med plads til
hjælpemidler og støtte.
10
Indretning og faciliteter // specifikt

Badeværelser Det tillægges essentiel betydning, at bad og toiletforhold afspejler mulighed for privatliv, selvhjulpenhed og individuelle
løsninger i indretning. Det skal medtænkes, at der skal være mindst mulig ventetid i forhold til brugen af badeværelse/toiletforhold.

Afskærmning Der skal være mulighed for at afskærme værelser fra de øvrige med særskilte indgange og egne badeværelser og evt.
tekøkken. Disse skal kunne bruges, hvis der visiteres børn med behov for skærmning, eller hvis der skal laves en udslusning af en ung
til egen bolig.

Køkkenforhold Der skal i udformning af køkkenfaciliteter tages højde for, at børnene har meget individuelle, specifikke og særlige
behov for kostens sammensætning og udformning. Børnene/ de unge skal have mulighed for, at deltage i madlavning med de
forudsætninger de hver især har.

Kontor/personale Der skal være relevante kontor- og personalefaciliteter med møderum til den samlede personalegruppe, dvs til ca.
30 medarbejdere. Der skal være kontor til afdelingsleder hvor der er mulighed for at føre fortrolige samtaler.
Udendørs arealer

Udenomsarealer, have, legeplads mv., skal medtænkes i byggeriet og afspejle, at de skal benyttes af både små børn, større børn og
unge.

Udearealerne skal kobles til byggeriet, så der skabes en helhed mellem inde- og uderum, der inviterer til aktiviteter både inde og ude.

Der skal være parkeringspladser til medarbejdere og besøgende samt til handicapbus.

Det er vigtigt, at der er gode vilkår for, at busser der skal køre børnene i dagtilbud kan komme ind på området og har plads til at vende.
11
Aktiviteter

De fysiske rammer skal afspejle, at målgruppen er både børn og unge. Det vil sige der skal kunne foregå leg og motorisk aktivitet i et
stimulerende og motiverende miljø samtidig med, at der skal være ungemiljø med oaser der afspejler ungdomsliv og interesser.

Der skal i huset være fokus på almindelig dagligdags aktiviteter som børnene skal være en naturlig del af i det omfang de kan. Det vil
sige der skal tænkes i placering, højde og mulighed for tilpasning/justering af inventar og opbygning.

Der skal kunne ydes fysioterapeutisk behandling i huset – og være plads og rum til brug af andre behandlingsformer.

Der skal kunne afholdes møder med større og mindre grupper.

Der skal være mulighed for en soveplads til en medarbejder centralt i huset.
12
/KONKLUSION
Det nye byggeri skal være et fleksibelt fremtidsbæredygtigt byggeri, der understøtter selvhjulpenhed og udvikling for børnene og som samtidigt
opleves trygt, varmt, lyst og venligt. Byggeriet skal være fremmende for, at både bo- og aflastningsdelen får en behagelig og udviklende
atmosfære. Rammerne for tilbuddet skal på fleksibel vis give de optimale betingelser for et godt og udviklende børne/ungdomsliv, hvor
medarbejdere har gode arbejdsmiljømæssige vilkår, som sikrer at den pædagogiske indsats ligeledes får optimale vilkår.
13