Studieundersøgelse lægestuderende
Studieundersøgelse blandt lægestuderende September 2015 Rapporten er udarbejdet af FADL (Foreningen af Danske Lægestuderende). Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddanske Universitet og Aalborg Universitet har bidraget med at indhente data. Kontakt:: FADLs Hovedforening, Blegdamsvej 26, Kbh. N, [email protected],, tlf. 88184904. 1 Indhold Indledning .............................................................................................................................................................................. 3 Sammenfatning.................................................................................................................................................................... 4 De generelle tal.................................................................................................................................................................... 5 Behandling af svarene .............................................................................................................................................. 5 Fremdriftsreformen ............................................................................................................................................................ 6 Viden om fremdriftsreformen ............................................................................................................................... 6 Konsekvenser af fremdriftsreformen .................................................................................................................. 6 Fremdriftsreformen = øget studiekvalitet? ...................................................................................................... 8 Studiearbejdsmiljøet på lægestudiet........................................................................................................................... 9 Konsekvenser af mistrivsel...................................................................................................................................... 9 Studiepauser ....................................................................................................................................................................... 10 Fraværsårsag .............................................................................................................................................................. 11 Fremtiden .................................................................................................................................................................... 11 Anvendelsen af studiepauser .............................................................................................................................. 12 Lægestudiet og studierelevant arbejde .................................................................................................................... 13 Studenterlægevikariater ........................................................................................................................................ 13 Forskning..................................................................................................................................................................... 14 Femårsreglen ...................................................................................................................................................................... 18 Femårsreglens betydning ..................................................................................................................................... 18 12. semester-studerende ............................................................................................................................................... 20 KBU-tilmelding .............................................................................................................................................................. 20 Flytning til udlandet..................................................................................................................................................... 20 Karrierevejledning ............................................................................................................................................................. 22 Karrierevejledning efter universiteter ............................................................................................................... 22 Karrierevejledning efter semester ...................................................................................................................... 22 Karrierevejledning efter universitet for 10.-12. semester.......................................................................... 23 Bilag - Spørgskema .......................................................................................................................................................... 24 2 Indledning I foråret 2015 var Københavns Universitet og FADL i dialog om de problemer og udfordringer som studiefremdriftsreformen giver de universitetsstuderende, og som FADL oplever på nærmeste hold i sin kontakt med foreningens godt 5000 medlemmer. KU og FADL enedes om at belyse, hvordan de studerende oplever det voksende pres fra fremdriftsreformen, som blev påbegyndt implementeret for nystartede studerende fra sommeren 2014 og fra september 2015 omfatter alle studerende på de videregående uddannelser. Efterfølgende besluttede de øvrige tre lægeuniversiteter (Aarhus, Syddansk og Aalborg) sig til at bidrage til dataindsamlingen ved at sende undersøgelsens spørgeskema til deres lægestuderende. Under fremdriftsreformen skal de studerende hvert semester tilmeldes kurser der udløser 30 ECTS point. Når de studerende ikke består eksamen, bliver de automatisk tilmeldt reeksamen og derudover nye 30 ECTS point i det følgende semester. Efter FADLs opfattelse indebærer fremdriftsreformen et stort og uhensigtsmæssigt pres på de studerende, som i forvejen er under stress og belastning på de videregående uddannelser. Hertil kommer et stort administrativt ressourcetab for universiteterne. FADL har tilbagevendende kritiseret, at det politiske og økonomiske grundlag for studiefremdriftsreformen ensidigt retter sig mod at få de studerende hurtigere igennem studierne, for at de hurtigt kan bidrage fuldtids til samfundsøkonomien. Konsekvensberegningerne bag fremdriftsreformen har helt undladt at beskæftige sig med de afledte negative konsekvenser af reformen i form af bl.a.: Øget studiefrafald Stress og psykisk sygdom som følge det presreformen lægger på de studerende Ringere bachelorer og kandidater som følge af mindre tid til selvstændighed og fordybelse Reducerede erhvervskompetencer, arbejdsudbud og skatteprovenu, fordi de studerende hindres eller begrænses i mulighederne for studierelevant erhvervsarbejde under studiet. Denne rapport fokuser på fremdriftsreformens betydning for de lægestuderende, og på deres studie- og arbejdsmarkedsforhold i øvrigt. Spørgeskemaet er sendt til samtlige indskrevne 8881 lægestuderende ved de danske universiteter. De fire lægeuniversiteter har udsendt spørgeskemaet til samtlige lægestuderende. I alt er der modtaget svar fra 2779 lægestuderende. Det svarer til en respondentgrad på 31 pct. Ud over fremdriftsreformen ser rapporten på studiearbejdsmiljøet, prægraduat forskning, 12. semester studerendes forventninger til fremtiden, femårsregel og studiepauser (orlov/semesterfri). 3 Sammenfatning I det følgende gennemgås kort rapportens hovedresultater inden for undersøgelsens fem hovedområder: Fremdriftsreform, studiekvalitet, studiepauser, prægraduat forskning og femårsregel. Fremdriftsreformen - 29 pct. mener at der er for får klinikuger på studiet 79 pct. af studerende der har haft lægevikariat, mener det lægefaglige udbytte heraf er større end af klinik under studiet Studiepauser (orlov - semesterfri) - 18 pct. af nye studerende har overvejet at stoppe på grund af fremdriftsreformen. - 44 pct. har holdt orlov eller semesterfri inden for de seneste to år. - 66. pct. mener at reformen øger studiefrafaldet. - Forskning er hyppigste årsag til fravær, rejse og lægevikariat er næst-hyppigst. - 77 pct. oplever at reformen bidrager til stress på studiet. - 30 pct. forventer at holde studiepause i fremtiden. - 76 pct. mener at reformen bidrager til at de får mindre indsigt i lægespecialerne. - Forskning og lægevikariat er vigtigste årsager til forventet pause. - 33 pct. er uenige i at reformen får lægestuderende hurtigere igennem uddannelsen. - 30 pct. af studerende der har bestået 8. semester har arbejdet i lægevikariat. - 85 pct. er uenige i at reformen øger uddannelseskvaliteten. Forskning - 73 pct. er uenige i at reformen giver større faglig målrettethed. - 32 pct. af alle lægestuderende har udført forskning. Efter 4. semester er det 64 pct. - Selv hvis det antages, at fremdriftsreformen øger lægeuddannelsens kvalitet, er 54 pct. uenige i at reformen er en god idé. - Andelen af 12. semesterstuderende med forskning er vokset fra 30 pct. i 2011 til 65 pct. i 2015. - 40 pct. får ikke vederlag under deres forskningsarbejde. Studiekvalitet - 62 pct. af de lægestuderende har oplevet psykiske problemer på studiet. - 50 pct. heraf har modtaget hjælp mod problemet. - 54 pct. af 12. semester studerende er uenige i at femreglen øger nye lægers målrettethed. - Stress, motivationsproblemer, koncentrationsproblemer er dominerende problemer. - 75 pct. mener reglen giver stress og 85 pct. at den begrænser klinisk erfaring. - Lavere karakterer, dumpet eksamen og studiepause er oftest forekommende konsekvenser de psykiske problemer. - 23 pct. overvejer at tage hoveduddannelse i udlandet. - 31 pct. heraf regner med at forblive i udlandet. Femårsregel (12. semester studerende) 4 De generelle tal De 2779 svar fordeler sig 1838 kvinder og 941 mænd (66 pct. – 34 pct.). Dette svarer i det store hele til den aktuelle kønsfordeling på lægestudiet, hvor de 8881 lægestuderende (oktober 2014) fordeler sig på 63 pct. kvinder og 37 pct. mænd. I forhold til kønsvariablen, betyder dette at mænds svar skal vægtes med en faktor 1,9 for at balancere kønsskævheden i besvarelsen. Hovedparten af svarene er kommet fra KU (1176), 785 er fra AU, 698 er fra SDU og 120 er fra AAU-studerende. Som det fremgår af tabellen nedenfor, svarer andelen af svar fra det enkelte universitet i det store hele til andelen af indskrevne ved de samme universiteter. Københavns Universitet og Syddansk Universitet har en svag overrepræsentation i besvarelserne i forhold til antal studerende. Forholdet mellem respondenter og indskrevne ved universiteterne Fordeling - indskrevne Fordeling - besvarelser 44% 42% Københavns Universitet 31% 28% Aarhus Universitet 23% 25% Syddanske Universitet 3% 4% Aalborg Universitet I forhold til de enkelte semestertrin er besvarelserne også nogenlunde ligeligt fordelt i forhold til det samlede antal besvarelser, omend besvarelser fra studerende som var blevet læger på tidspunktet for undersøgelsen (havde bestået 12 semester) er beskedent repræsenteret (123 svar). Tabellen nedenfor viser andelen af respondenter i forhold til senest bestået semester. Respondentfordeling på semestre Nystartet 5,15% 1. semester 6,73% 2. semester 8,20% 3. semester 9,18% 4. semester 8,31% 5. semester 9,14% 6. semester 8,10% 7. semester (KA) 8,60% 8. semester 10,18% 9. semester 11,05% 10. semester 8,24% 11. semester 6,30% 12. semester 0,83% Behandling af svarene Som det fremgår af spørgeskemaet - bilagt rapporten skulle de studerende ved flere spørgsmål kategorisere deres svar i en skala fra 1-7, der angiver i hvilken grad de er enige eller uenige i et udsagn. For at opnå overblik over svarene, har vi rubriceret de nummeriske værdier i en række svar der spænder fra ”i høj grad enig/uenig” til ”i høj grad uenig/enig”: Eksempel: Her har vi valgt at oversætte mellemværdierne er til: 2 – ”Ja”, 3-”i nogen grad”, 4-”hverken eller”, 5- ”i ringe grad” og 6 – ”nej”. I andre tilfælde dækker 7-skalaen over variationen fra ”alt for meget” til ”alt for lidt”, som i dette eksempel: Her har vi oversat mellemkategorierne til: 2 – ”for lidt”, 3 – ”noget for lidt”, 4 – ”hverken eller”, 5 – ”lidt for meget”, 6 – ”for meget”. Endelig er nogle svarkategorier rubriceret i 7 kategorier fra 1: ”helt enig/heltuenig”, over 4: ”hverken eller” og til 7: ”helt uenig/helt enig”, som i dette eksempel: Her har vi kategoriseret kategorierne således: 2 enig/uenig, 3- ”noget enig/uenig”, 4 – ”hverken eller”, 5 – ”noget uenig/enig”, 6 – ”uenig/enig”. 5 Fremdriftsreformen Studiefremdriftsreformen er kompliceret at forstå og forholde sig til. Grundlæggende søger reformen at udmønte et politiske ønske om at få de studerende hurtigt igennem studierne, så de hurtigt kan indgå som heltidsarbejdskraft i samfundets økonomiske system. Dette lyder som en simpel logik; der dog har en række mellemregninger. Spørgsmålet er om der er taget tilstrækkeligt højde herfor ved udformningen af reformen. Er der f.eks. indregnet spildet ved studiefrafald på grund af presset fra fremdriftsreformen? Er der medregnet konsekvenserne af stress, manglende fordybelse under studiet, forringede muligheder for erhvervserfaring, ringere mulighed for at rette energien mod det ønskede lægespeciale? Er der taget højde for betydningen for uddannelsens kvalitet? Efter FADLs vurdering er disse og andre negative effekter ikke indregnet i beregningerne af reformens konsekvenser. I den politiske beslutningsproces om fremdriftsreformen har studiekvalitet været bragt op som et spørgsmål om studieintensitet (se f.eks. Kvalitetsudvalgets rapport1). I den sammenhæng er medicinstudiet - allerede inden fremdriftsreformens fulde indfasning - et af de mest intensive universitetsstudier (i forhold til undervisningstimer og forberedelsestid). Der er risiko for, at fremdriftsreformen vil forhindre de studerende i at opnå de erhvervs- og forskningserfaringer, de tidligere fik, og at disse kvalifikationer fremover skal opnås postgraduat. Hvis det sker, så vil fremdriftsreformen for alvor have alvorlige negative samfundsøkonomiske konsekvenser. Forskningsarbejdet hører – sammen med udlandsophold – til de lægestuderendes primære aktiviteter under studiet. Forskningsarbejde udføres efter centralt politisk ønske ud fra en målsætning om at gøre Danmark til en innovativ, konkurrencedygtig økonomi. Der er således behov for politisk prioritering af, om studiehastighed er vigtigere end studerendes bidrag til forskning og innovation. Viden om fremdriftsreformen For at de studerende kan slippe fra fremdriftsreformen med færrest mulige knubs, er det en forudsætning at de er informerede om reformen og dens betydning. I studieundersøgelsen svarer 37 pct. af de lægestuderende ”nej” eller ”slet ikke” på spørgsmålet om de er blevet tilstrækkeligt orienteret om fremdriftsreformens konsekvenser. http://ufm.dk/publikationer/2015/nye-veje-oghoje-mal Har du fået nok information om fremdriftsreformens konsekvenser? I høj grad/Ja 15% I nogen grad 14% Hverken/eller 15% I beskeden grad 19% Slet ikke/Nej 37% Fordelt på universiteter er de studerendes oplevelser af den manglende information om fremdriftsreformen nogenlunde ens. Aalborg ligger dog i bund med knapt 44 pct. som svarer ”nej” eller ”slet ikke” på spørgsmålet om de har fået information om konsekvenserne af fremdriftsreformen. For Københavns Universitet er tallet 40 pct. og for SDU og Aarhus henholdsvis 35 pct. og 32 pct. Tilsvarende er Aarhus Universitet det universitet, hvor flest oplever sig godt informerede om fremdriftsreformens konsekvenser. 18 pct. oplever at de i høj grad eller nogen grad har fået information om konsekvenserne af reformen. På KU er andelen For SDU og KU er andelen 14 pct. mens der på Aalborg er knapt 12 pct., der oplever at være informeret i høj grad eller i nogen grad. Konsekvenser af fremdriftsreformen Vi har spurgt de studerende, om de har overvejet at stoppe på studiet på grund af de krav fremdriftsreformen stiller. Som nævnt, var det kun studerende på 1. og 2. semester på bacheloruddannelsen omfattet af fremdriftsreformen på svartidspunktet i maj 2015. I disse grupper svarer 316 studerende på spørgeskemaet, 187 der havde gennemført 1. semester, og 143 der var nystartede. 18 pct. (33 personer) af de som havde bestået 1. semester angav, at de havde overvejet at droppe ud af studiet på grund af kravene fra fremdriftsreformen. 11 pct. af de nystartede studerende har overvejet af droppe ud af studiet på grund af kravene fra fremdriftsreformen – altså efter 3 måneders studietid. Flere kvinder end mænd har overvejet at droppe ud af lægestudiet (30 mod 27). Vægtet for kønsbalancen på studiet og blandt respondenterne, er andelen af mænd der havde overvejet at stoppe større end andelen af kvinder. 1 6 Vi har stillet de lægestuderende en række spørgsmål om den betydning de mener fremdriftsreformen har for deres studieforløb (se tabellen nedenfor). 33 pct. af de studerende er helt uenige eller i høj grad uenige i, at fremdriftsreformen får lægestuderende hurtigere igennem studiet. Modsat er 27 pct. i høj grad enig eller enig i at fremdriftsreformen vil få de studerende hurtigere igennem studiet. På det tidspunkt hvor spørgeskemaet blev udsendt, var det som nævnt kun nystartede og studerende som havde gennemført 1. semester, der havde oplevet fremdriftsreformen i praksis. Denne gruppe fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem de to yderpunkter, hvor 86 studerende er enige i, at reformen får lægestuderende hurtigere igennem studiet. 94 studerende er uenige heri. De lægestuderende er generelt negative i deres vurderinger af fremdriftsreformens betydning. 66 pct. mener at fremdriftsreformen vil øge frafaldet på studiet, mens godt 4 pct. er meget uenige eller uenige heri. Knapt 40 pct. af de i alt 2779 respondenter har svaret på om fremdriftsreformen har været medvirkende til at de har valgt at holde orlov/tage semesterfri. 11 pct. af samtlige respondenter angiver at de – i høj grad eller i nogen grad - har holdt orlov/taget semesterfri på grund af fremdriftsreformen, svarende til godt 25 pct. af de som har besvaret spørgsmålet. Fremdriftsreformen vil……... få mig hurtigere gennem studiet give bedre uddannelseskvalitet give mig større faglig målrettethed give større kontinuitet i min faglige udvikling styrke min fordybelse i studiet give mig mere stress på studiet give mig mindre indsigt og praktisk erfaring i specialerne øge frafaldet fra studiet ikke have nogen konsekvenser 85 procent af de studerende angiver, at de er meget enige eller enige i, at fremdriftsreformen har konsekvenser for deres studie. Knapt 70 pct. er meget enige eller enige i, at fremdriftsreformen vil øge frafaldet fra lægestudiet. 77 pct. mener at fremdriftsreformen vil betyde, at de får mindre indsigt og praktisk erfaring i lægespecialerne. Kun 4 pct. er meget uenige eller uenige i, at fremdriftsreformen vil betyde at de får mindre stress. 77 pct. er meget enige eller enige i, at fremdriftsreformen vil skabe mere stress på studiet. Svarene på spørgsmålet om relationen mellem studiestress og fremdriftsreform hænger tæt sammen med svaret på, om fremdriftsreformen øger de studerendes fordybelse i studiet. 81 pct. er meget uenige eller uenig i at dette er tilfældet. Kun 3 pct. er enige eller meget enige at reformen øger fordybelsen. De studerende oplever heller ikke, at kontinuiteten i deres faglige udvikling øges af fremdriftsreformen. 67 pct. er meget uenige/uenige i, at dette er konsekvensen af reformen. 86 pct. af de lægestuderende er meget uenige eller uenige i at fremdriftsreformen vil give lægeuddannelsen en bedre kvalitet. Under 2 pct. mener at fremdriftsreformen øger uddannelseskvaliteten. 76 pct. er meget uenige eller uenige i, at fremdriftsreformen vil gøre dem mere målrettede i deres uddannelsesforløb. Knapt 5 pct. er i nogen grad enige i, at fremdriftsreformen øger deres målrettethed. Meget enig/enig Noget enig/hverken eller/lidt uenig Meget uenig/uenig 27 pct. 40 pct. 33 pct. 2 pct. 13 pct. 85 pct. 3 pct. 24 pct. 73 pct. 3 pct. 31 pct. 66 pct. 3 pct. 16 pct. 81 pct. 77 pct. 19 pct. 4 pct. 76 pct. 17 pct. 7 pct. 66 pct. 31 pct. 3 pct. 3 pct. 12 pct. 85 pct. 7 Fremdriftsreformen = øget studiekvalitet? De studerende er også blevet bedt om at svare på, hvorvidt det giver god mening at reducere studietiden, hvis dette forbedrer kvaliteten af lægeuddannelsen. De studerende er overvejende modstander af at vælge denne vej til mere uddannelseskvalitet. Det er ikke muligt at vurdere, i hvor høj grad de studerendes svar beror på at de ikke accepterer en grundlæggende præmis om, at kortere studietid giver forbedret uddannelseskvalitet. 35 pct. af respondenter er uenige eller helt uenige i, at reduktion af studietiden er hensigtsmæssig, hvis det sikrer øget uddannelseskvalitet, mens 10 pct. er helt enige eller enige. 21 pct. tager ikke stilling til om sammenhængen er meningsfuld eller ej. Det giver god mening at reducere studietiden, hvis det øger uddannelsens kvalitet Helt enig/enig 10% Delvis enig 16% Hverken eller 21% Delvis uenig 19% Helt uenig/uenig 35% 8 Studiearbejdsmiljøet på lægestudiet I spørgsmålene om fremdriftsreformen er det et tema, om de lægestuderende oplever at fremdriftsreformen presser dem, og hvordan dette i så fald opleves. Som nævnt er 81 pct. meget enige eller enige i, at fremdriftsreformen bidrager til at stress dem under studiet. mulighed for at afkrydse flere mentale problemstillinger. På et generelt spørgsmål til de lægestuderende om de har oplevet psykiske problemer på studiet – i form af f.eks. eksamensstress, social afskærmning, uoplagthed eller træthed – svarer 62 pct., at det har de. Blandt de der har svaret ja på at have oplevet af psykiske problemer, svarer 50 pct., at de har fået hjælp til at håndtere problemerne. Stress, motivationsproblemer, tristhed og koncentrationsproblemer de hyppigst forekommende udslag af mental mistrivsel. 14 pct. beskriver deres oplevelse af egen situation på studiet som ”depression” eller ”angst”. Der er i nogen grad overlapning mellem de enkelte oplevede tilstande, fordi spørgeskemaet giver Konsekvenser af mistrivsel Vi har også bedt de lægestuderende oplyse, hvilke konsekvenser deres mentale mistrivsel under studiet har haft. Den hyppigst oplevede konsekvens er ”lavere karakterer” (27 pct. - 750 respondenter). 18 pct. har oplevet at dumpe en eksamen, hvor deres mentale tilstand havde betydning for at de dumpede. Fremdriftsreformen vil betyde at studerende i denne situation vil blive ramt dobbelt hårdt fremover, fordi reformen stiller krav om de skal tilmeldes yderligere 30 ECTS kursustilmelding ud over tvungen reeksamination i det dumpede kursus. Af de 1734 lægestuderende der har oplevet psykiske problemstillinger under studiet, svarer 31 pct. at problemet ikke havde betydning for deres studie. 9 Studiepauser Lægestudiet er krævende. Der er mange eksaminer undervejs og de lægestuderende oplever mange krav og forventninger om at forberede sig grundigt og meriterer sig i retning af det lægespeciale som interesserer dem mest. De store krav under studiet og forventningspresset har bidraget til, at de lægestuderende tager semesterfri eller orlov fra studierne. Semesterfri og orlov er også brugt til yderligere meritering og dygtiggørelse hen imod ønskespecialet, f.eks. når friheden bruges til forskning eller lægevikariater. Spørgeskemaet anvender både begrebet ”orlov” og ”semesterfri” som betegnelser for de lægestuderendes studiepauser. De to begreber kan ikke afgrænses entydigt over for hinanden når praksis på alle fire lægeuniversiteter undersøges. Dette hænger sammen med, at man på f.eks. Københavns Universitet sondrer mellem orlov og semesterfri, idet orlov opnås gennem ansøgning og registres som pause fra studiet, mens lægestuderende der tager semesterfri ikke ansøger herom. I studieundersøgelsen er de lægestuderende blevet spurgt, om de har holdt orlov eller har taget semesterfri under studiet inden for de seneste to år. 2430 studerende har svaret på spørgsmålet. 56 pct. har hverken holdt orlov eller semesterfri fra studiet, og 44 pct. har enten holdt orlov eller semester fri eller begge dele. Den hyppigste pauseårsag er semesterfri (34 pct.). Andelen af lægestuderende der ikke har holdt pause fra studiet er størst på Aalborg universitet (87 pct.) og SDU (75 pct.), mens de studerende på Københavns Universitet og Aarhus Universitet er har holdt mest pause (henholdsvis 59 pct. og 43 pct.). 6 pct. af de københavnske lægestuderende der har svaret på spørgsmålet (1071 personer) har både holdt semesterfri og orlov inden for de seneste to år. Den hyppigste fraværstype er som nævnt semesterfri. Også her ligger København i front med 50 pct. af respondenterne som har holdt semesterfri. For Aarhus er andelen 32 pct., for SDU 15 pct. og AAU 6 pct. På Aarhus Universitet omtales begge situationer som orlov, mens begrebet ”semesterfri” slet ikke anvendes. I spørgeskemaet er definitionen af orlov/semesterfri præciseret således: ”Med orlov menes en periode, hvor man ikke er studieaktiv, og at dette er meldt til universitetet. Med semesterfri menes en periode, hvor man ikke er tilmeldt undervisning, men hvor man stadig på universitetet figurerer som studieaktiv. 10 Fraværsårsag 1071 lægestuderende har angivet årsagen til deres fravær fra studiet. Svarene er fordelt på 8 faste kategorier (holde fri, rejse, barsel, forske, studierelevant udlandsophold, tage et semester om, tage et lægevikariat eller tage andet arbejde). Derudover er der mulighed for angive en fritekst. For KU var der i alt 1176 begrundelser for fraværet. Heraf udgjorde ”forskning” 24 pct. Fra AU er der samlet angivet 785 fraværsårsager, hvoraf forskning udgør 18 pct. For AAU- og SDU-studerende er forskningsbegrundelsen for fraværet beskeden (henholdsvis 3 pct. og 7 pct.). Som det fremgår af figuren nedenfor, er forskning den hyppigste begrundelse for orlov/semesterfri, med 470 svar. Rejse og lægevikariat følger efter med 245 og 217 svar. Man bør være opmærksom på, at svarene ikke dækker over enkeltrespondenter, eftersom det muligt at angive flere begrundelser for årsagen til orlov/semesterfri. Desuden giver spørgeskemaet mulighed for i fritekst at give en anden fraværsårsag end de faste kategorier. Blandt fritestsvarene er ”sygdom i familien” og ”frivilligt arbejde” de hyppigst forekommende forklaringer på studiefraværet. I forhold til den samlede antal svar om baggrunden for orlov/semesterfri (1071), er der i 44 pct. af svarene angivet ”forskning” som hel eller delvis årsag til fraværet. Fremtiden Vi har også spurgt de lægstuderende om deres orlovs/semesterfri-planer for fremtiden. 830 studerende svarer at de planlægger orlov eller semesterfri. Tallet svarer til 30 pct. af respondenterne. Hovedvægten ligger på orlov (21 pct.), hvilket ligger i tråd med, at studiefremdriftsreformen sætter en stopper for semesterfriordningen. KU er universitetet med flest lægestuderende der har planer om orlov/semesterfri - knapt 37 pct. svarer har ”ja” på spørgsmålet om de har planer om at holde orlov eller semesterfri. 11 Anvendelsen af studiepauser Indholdet af den planlagte orlov/semesterfri svarer i det store hele til de aktiviteter, som de studerende ovenfor angav som årsag til studiepausen. En forskel er dog, at der spores en tendens til, at den planlagte orlov/semesterfri i højere grad retter sig mod studie- eller meriteringsrelevante aktivitet, idet flere planlægger en studiepause for at tage et lægevikariat, mens færre planlægger pause for at ”holde fri”. Andelen af studerende der planlægger at bruge tid på forskning forbliver på samme niveau om tidligere. 12 Lægestudiet og studierelevant arbejde Vi har stillet de studerende en række spørgsmål om indholdet af studiet, samt om hvordan de oplever at studierelevant arbejde bidrager til deres kompetencer og kvalifikationer som fremtidige læger. På spørgsmål om hvorvidt de lægestuderende finder at antallet af klinikuger på studiet er tilpas, svarer 29 pct. at der er alt for få eller for få klinikuger på studiet. 38 pct. finder antallet passende, og 2 pct. mener at der er for mange klinikuger på studiet. I særlig grad lægestuderende ved Syddansk Universitet oplever at de har alt for få eller for få klinikuger (45 pct.). På Københavns Universitet er der også overvejende utilfredshed med antallet af klinikuger (32 pct.), mens de studerende ved Aarhus og Aalborg universiteter giver udtryk for størst grad af tilfredshed med niveauet (50 pct. finder at niveauet er tilpas). Studenterlægevikariater Lægestuderende som har bestået 8. semester har mulighed for at supplere klinikerfaringen gennem ansættelse i studenterlægevikariater - enten for en bestemt periode som tilkaldevikarer, eller som vikarer for en sygemeldt læge. Vi har spurgt de lægestuderende, der har bestået 8. semester, om deres udbytte af lægevikariater. 30 pct. (310 personer) af de lægestuderende der har bestået 8. semester har haft et lægevikariat. I alt har 1117 inden for målgruppen svaret på om de har haft studenterlægevikariater. Aarhus Universitet har den relativt højeste andel af lægestuderende, der har haft et lægevikariat. Aalborg ligger i bund, dette skal ses i sammenhæng med, at hovedparten af de studerende i Aalborg er på bachelordelen fordi lægeuddannelsen på universitetet først blev oprettet i foråret 2010 og de lægestuderende i foråret 2015 derfor højst havde afsluttet 10. semester. 13 Der er flere kvindelige studerende end mandlige studerende, der har haft studenterlægevikariater; også når der vægtes for kønsforskellen. 55 pct. af de studerende som svarer ”ja” til at have haft et lægevikariat er kvinder. Figuren til højre viser, at mere end halvdelen af de lægestuderende der har bestået 12. semester har haft et lægevikariat. Andelen af studerende med lægevikariat mere end fordobles i perioden fra bestået 9. semester (24 pct.) til bestået 12. semester (53 pct.). Efter 10. semester har halvdelen af de lægestuderende prøvet at arbejde i et lægevikariat. Fagligt udbytte af lægevikariat 320 lægestuderende har svaret på, om de mener at studenterlægevikariatet har givet dem bedre lægefagligt udbytte end deres klinikophold. 79 pct. svarer at de i høj grad er enige i, at studenterlægevikariatet har givet dem et større lægefagligt udbytte end deres klinikophold. Samlet mener 92 pct. at dette ”i høj grad” eller ”i nogen grad” er tilfældet. Har lægevikariatet givet dig bedre fagligt udbytte end klinikophold? I høj grad 79 pct. I nogen grad 13 pct. Hverken eller 3 pct. Nej 5 pct. Slet ikke 0 pct. Forskning I perioden fra efteråret 2010 til foråret 2013 har FADL i de halvårlige såkaldte 12. semesterundersøgelser, bl.a. spurgt til omfanget af prægraduat forskning. I perioden er forskningen vokset vedvarende. I den foreliggende studieundersøgelser har 32 pct. (867 personer) udført forskning. For studerende der har bestået 4. semester eller er længere på studiet har 64 pct. udført forskningsarbejde. I FADLs 12. semesterundersøgelser, som blev gennemført løbende i perioden fra efteråret 2010 til foråret 2013, fra foråret 2011 blev de lægestuderende på 12. semester spurgt om de havde deltaget i prægraduat forskning. Aalborg Universitet (AAU) har den højeste andel af respondenter – 38 pct. - der har deltaget i forskning. Andelen dækker dog kun over 120 svar. Københavns Universitet følger efter AAU med 31 pct. studerende med forskningserfaring (baseret på 1176 svar), fulgt af Aarhus Universitet med 29 pct. (785 svar). Sidst ligger SDU med 19 pct. (af i alt 698 svar) kun halvt så stor en andel som på AAU. 14 Grafen til højre afspejler at udviklingen i prægraduat forskning har været eksponentielt stigende inden for få år – fra 30 pct. i 2011 til 65 pct. i 2015. Forskningsmotiver Vi har spurgt de lægestuderende om deres motiver til at forske. De 867 respondenter, som har deltaget i forskning, har haft mulighed for at give mere end ét svar på, hvorfor de valgte at forske. Under ”andre motiver” er der flere der angiver ”femårsreglen” og ”behov for pause fra studiet”. Spørgeskemaet indeholdt følgende fortrykte valgmuligheder: - Forskningsinteresse Bachelor-/kandidatopgave Publicere artikel Udvide CV (styrke akademikerrollen) Bedre netværk Andet: _________ Som det fremgår, er det oftest forekommende forskningsmotiv, at de lægestuderende ønsker at udvide deres CV (styrke akademikerrollen) gennem forskningsarbejdet. Umiddelbart derefter følger ”generel forskningsinteresse” samt ønsket om at publicere en artikel. 15 Forskningsprojekt typer Den hyppigst forekommende type forskningsprojekt er ”eget databaseprojekt” (267), fulgt af eget klinisk grundforskningsprojekt (241). ”Assistent på grundforskningsprojekt” ligger i bund med 89 svar. At det samlede antal svar ligger over antallet af studerende, der har udført forskningsarbejde, beror bl.a. på, at studerende samtidig kan have deltaget i flere forskellige forskningsprojekter. Det er således ikke usædvanligt, at studerende ved siden af deres eget selvstændige forskningsprojekt assisterer på et andet større projekt i samme afdeling eller forskningsenhed. I undersøgelsen bliver de lægestuderende bedt om at fortælle hvilke type forskning de var engageret i. De har følgende valgmuligheder samt et fritekstfelt, hvor de har mulighed for at sætte kryds i flere forskellige typer forskningsprojekt: - Eget grundforskningsprojekt Eget kliniske forskningsprojekt Eget databaseforskningsprojekt Assistent på grundforskningsprojekt Assistent på databaseprojekt Andet:__________________ Inden for kategorierne er der givet 1066 svar, hvilket skal relateres til de 867 studerende der angiver at have udført forskning. Vederlag for forskningsarbejde Der er ikke fastsat generelle regler for det vederlag de studerende har ret til under deltagelse i forskningen. Svarene fra de 519 lægestuderende, som har modtaget vederlag for deres forskningsarbejde afdækker nogle niveauer. Af de 867 studerende, der har udført forskning, har 519 (60 pct.) fået vederlag under forskningsforløbet, mens 347 ikke modtog betaling. Den relativt store andel af lægestuderende, der ikke har modtaget vederlag for forskningsaktiviteten, findes blandt studerende tidligt på bachelordelen. Hen imod slutningen af bachelordelen får ca. halvdelen løn for forskningsarbejdet og på kandidatdelen modtager 2/3 af de studerende vederlag for arbejdet. Hovedparten - 71 pct. af de lægestuderende (370 personer) - har modtaget ca. 10.000 kr./mdr. under forskningsarbejdet. 13 pct. har modtaget 5.000 kr./mdr. eller derunder, og 12 pct. har modtaget mellem 5-10.000 kr./mdr. I denne gruppe indgår 5 pct., der har modtaget et beløb svarende til deres SU. 4 pct. har modtaget mere end 10.000 kr./mdr. 3 pct. har ikke ønsket at svare på spørgsmålet. 16 Fordelt på universiteter ses der en sammenhæng mellem andelen af lægestuderende, der har udført forskning, og andelen der har modtaget vederlag for forskningsarbejdet. AAU og KU er de universiteter hvor relativt flest lægestuderende har udført prægraduat forskning. Det er samtidig de to universiteter med de største andele af studerende der har forsket uden at modtage vederlag. Finansiering af forskningsarbejde 519 lægestuderende har svaret på, hvem der finansierede deres forskningsarbejde. Fritekstmuligheden på spørgeskemaet vanskeliggør kvantificeringen noget. Figuren til højre præsenterer et tilnærmet billede ud fra samtlige svar. 38 pct. af de lægestuderende, der har udført prægraduat forskning svarer at forskningen var finansieret af en privat forskningsfond, 24 pct. modtog midler fra en statslig fond, og ligeledes 24 pct. fra hospitalsafdelingen. Svarene er i sagens natur forbundet med usikkerhed, fordi de studerende i en del tilfælde ikke bekendt med forskningens finansieringskilde. 17 Femårsreglen Som beskrevet ovenfor, bruger de lægestuderende studietid på at målrette deres lægekarriere. Som vist sker det bl.a. via deltagelse i eller ved selvstændig udførelse af forskningsopgaver. Man kan undre sig over, at de lægestuderende ikke venter med forskningsarbejdet til efter studiet. Lægestudiet er således kendt for at være krævende, og frivilligt forskningsarbejde udgør en ekstra belastning. Forklaringen skal bl.a. findes i fireårsreglen fra 2010, som pålagde læger at påbegynde deres speciallægeuddannelse senest 4 år efter deres første dag på KBU’en (den kliniske basisuddannelse). Hensigten med reglen er at lægge pres på de nyuddannede læger, så de hurtigt vælger speciale og finder en stilling. Tidspresset skal få lægerne til at give køb på drømmespecialet og/eller vælge stillinger i yderområder, hvor det ofte er vanskeligt at besætte lægestillingerne. Efter FADLs opfattelse er reglen stadig urimeligt indgribende over for lægestuderendes og lægers frie valg af karrierevej og job. FADL følger derfor fortsat, hvordan reglen administreres og hvilke uhensigtsmæssige konsekvenser den har for de lægestuderende og for samfundet i almindelighed. Ved tidligere undersøgelser af de lægestuderendes ageren i studietiden blev der påvist en sammenhæng til fireårsreglen. Reglen opleves som et indgreb i meriteringsmulighederne hen imod et bestemt lægespeciale. Overgangen fra en fireårs- til en femårsregel har i nogen grad reduceret de lægestuderendes behov for meritering under studiet rettet mod det ønskede lægespeciale. Som vi skal se i de følgende svar fra lægestuderende på spørgsmål om femårsreglen, eksisterer problemet dog fortsat. Efter langvarigt pres fra Yngre Læger og FADL blev fireårsreglen i efteråret 2014 opblødt til en femårsregel. Femårsreglens betydning I undersøgelsen har vi spurgt de studerende om deres opfattelse af femårsreglen og dens betydning. Figuren til højre viser svarene. I undersøgelsen er de lægestuderende blevet spurgt om femårsreglen bidrager til, at de bliver bredere i deres valg af lægespeciale. Det afviser 40 pct. (helt uenige eller uenige), mens 14 pct. er helt enige eller enige. 76 pct. er helt enige eller enige i, at femårsreglen kan betyde, at de ikke kan opnå deres ønskede speciale. Kun 3 pct. er helt uenige eller uenige heri. Tilsvarende er 81 pct. helt enige eller enige i, at femårsreglen vil bidrage til at stresse dem under deres videreuddannelse 75 pct. er helt enig eller enig i, at femårsreglen betyder, at de får begrænset klinisk erfaring. 3 pct. er uenig eller helt uenig. 58 pct. er helt enige eller enige i, at femårsreglen betyder at deres faglighed bliver forringet. 4 pct. er helt uenige eller uenige. 18 Øget målrettethed 40 pct. er helt uenige eller uenige i at femårsreglen øger lægers målrettethed hen imod det relevante speciale. 13 pct. mener omvendt at femårsreglen faktisk har denne virkning. Femårsreglen øger målrettetheden under videreuddannelsen Helt enig/enig 13 pct. Delvis enig 15 pct. Hverken eller 17 pct. Delvis uenig 14 pct. Helt uenig/uenig 40 pct. Betydning for videreuddannelse Vi har også spurgt de studerende, hvad de mener at femårsreglen vil betyde for deres videreuddannelse som læge (dvs. som kandidat). Et spørgsmål retter sig mod målet Af tabellen til højre fremgår, at lige store andele er henholdsvis enige/uenige i at femårsreglen bringer læger hurtigere gennem deres videreuddannelse. 26 pct. er helt enige eller enige i at dette er tilfældet, mens 25 pct. er uenige eller helt uenige i udsagnet. Femårsreglen vil få dig hurtigere igennem videreuddannelsen Helt enig/enig Delvis enig Hverken eller Delvis uenig Helt uenig/uenig 26 pct. 20 pct. 19 pct. 10 pct. 25 pct. Femårsreglen og orlov 37 pct. af de lægestuderende som har taget orlov inden for de seneste to år svarer, at deres orlovsperiode i høj grad eller i nogen grad skyldes femårsreglen. 53 pct. angiver at deres orlov slet ikke eller ikke havde sammenhæng med femårsreglen. Det er i særlig grad studerende på Københavns Universitet der kæder ønsket om orlov sammen med femårsreglen. 26 pct. kæder deres orlovsønske sammen med femårsreglen (se figuren nedenfor). Tog du orlov/semesterfri på grund af femårsreglen? (pct.) I høj grad 22 pct. I nogen grad 15 pct. Lidt 10 pct. Nej 13 pct. Slet ikke 40 pct. Som tidligere beskrevet, udfører en høj andel af lægestuderende ved KU der udfører prægraduat forskning. Det sker bl.a. for at meritere sig mod et bestemt lægespeciale/karriere. Dette kan bidrage til at forklare den relativt høje andel af KU-studerende der kæder orlovsbehovet sammen med femårsreglen. 19 12. semester-studerende På lægestudiets afsluttende 12. semester skal de studerende trække KBU-nummer der afgør hvor i landet de skal gennemføre deres kliniske basisuddannelse. I studieundersøgelsen har 123 personer svaret, at de har bestået 11. semester og derfor er på 12. semester. Vi har udformet en række spørgsmål som adresserer deres situation. KBU-tilmelding 93 af de 123 12. semesterstuderende har tilmeldt sig KBU’en, svarende til 76 pct. For de 30 der ikke har tilmeldt sig KBU’en er den hyppigste årsag (16 personer), at de ønsker (mere) klinisk erfaring gennem en uklassificeret stilling inden KBU’en. 7 personer har svaret, at de ikke har tilmeldt sig KBU’en fordi de ønsker at forske. 3 personer angiver barsel som begrundelse for ikke at være tilmeldt KBU. For de 30 af de 12.-semesterstuderende, som ikke har tilmeldt sig KBU’en, angiver 22 personer (73 pct.), at femårsreglen i høj grad eller i nogen grad har medvirket til, at de ikke tilmeldte sig. 6 personer oplyser, at femårsreglen ”slet ikke” eller ”ikke” har haft betydning for deres beslutning. Flytning til udlandet 230 af de 2779 respondenter oplyser at de er udenlandske statsborgere (svarende til 8 pct.). Vi har spurgt de lægestuderende, om de overvejer at flytte til udlandet, når de har afsluttet deres uddannelse. Det svarer 421 studerende (15 pct.) ja til. Ud af de 421, som svarer ja, er de 79 personer udenlandske statsborgere. De lægestuderende har haft mulighed for at give en ”fritekst-begrundelse” for, hvorfor de planlægger at flytte til udlandet efter studiet. Svarene er derfor vanskelige at kvantificere. Vi har dog gennemgået de 421 svar og fundet følgende større svartyper: Bedre specialiseringsmuligheder: 106 lægestuderende Femårsreglen: 93 studerende Opnå erfaring: 57 studerende KBU’en: 23 studerende Kæreste i udlandet: 22 studerende Ph.d.: 14 studerende Højere løn: 13 studerende Det bemærkes, at det er muligt at angive flere årsager til overvejelserne om at rejse til udlandet efter studiet. Vi har spurgt de lægestuderende, om de overvejer at tage hele eller dele af deres hoveduddannelsesforløb i udlandet. 23 pct. overvejer dette i høj grad eller i nogen grad, 17 pct. overvejer det ”lidt”. 33 pct. overvejer det ikke eller slet ikke. Filtrering af data på semestertrin viser at de lægestuderende, som er længst på studiet, i højere grad end studerende på den tidlige del af kandidatstudiet overvejer at tage hele eller dele af hoveduddannelsen i udlandet. 48 pct. af de 12. semester studerende (gennemført 5. og 6. semester på kandidaten) overvejer at tage hoveduddannelse i udlandet, mens andelen af 7. semester studerende med samme overvejelse er 21 pct. 31 pct. af de lægestuderende (862), der overvejer at tage hoveduddannelse i udlandet, overvejer samtidig at forblive i udlandet efter endt hoveduddannelse. 69 pct. regner med at vende tilbage til Danmark når hele eller dele af hoveduddannelsen er gennemført. Specifikt for 12. semester studerende er det 36 pct. der overvejer at forblive i udlandet efter endt hoveduddannelse. For 7. og 8. semester studerende er andelen 33 pct. Overvejer du at tage din hoveduddannelse helt eller delvist i udlandet? I høj grad 11% I nogen grad 12% Lidt 21% Måske 17% Næppe 7% Nej 11% Slet ikke 21% 20 Figuren nedenfor viser at andelen af lægestuderende der overvejer at tage hoveduddannelse i udlandet vokser med studieancienniteten. 21 Karrierevejledning Som afsluttende spørgsmål i spørgeskemaet har vi spurgt de lægestuderende, om de oplever at have fået passende karrierevejledning fra deres universitet. Spørgsmålet er mest relevant for lægestuderende på de afsluttende semestre, dels fordi de er nærmest tidspunktet, hvor de skal beslutte hvad de vil bruge deres uddannelse til, og dels fordi universiteterne har haft længst tid til rådighed til at vejlede denne gruppe. Vi har bedt alle lægestuderende svare på spørgsmålet om universiteterne giver passende karrierevejledning. Det er derfor ikke overraskende, at 1/3 (920 personer af de 2779) svarer ”hverken eller”. Tabellen nedenfor viser fordelingen. 29 pct. svarer ”slet ikke” eller ”nej”, mens 8 pct. er tilfredse og svarer ”ja” eller ”i høj grad”. Er karrierevejledningen på universitetet passende? Slet ikke/Nej 29% Ikke rigtig 22% Hverken eller 33% I nogen grad 8% I høj grad/Ja 8% Karrierevejledning efter universiteter Fordelt på universiteter er der en nogenlunde ensartet vurdering, omend tilfredsheden med karrierevejledningen er størst på Aarhus Universitet (16 pct.) og mindst på KU, hvor 32 pct. svarer ”nej” eller ”slet ikke” på spørgsmålet om karrierevejledningen er passende. SDU følger efter med en utilfredshed på 28 pct., mens Aalborg Universitets relativt høje andel ”hverken eller”, formentlig delvis afspejler, at de lægestuderende i foråret 2015 højst kan være nået til 10. semester. Karrierevejledning efter semester Som nævnt forekommer det rimeligt at antage, at karrierevejledning er mest relevant for lægestuderende på de afsluttende semester. I figuren nedenfor har vi derfor samlet svarene for studerende der har bestået 10., 11. og 12. semester. Fra denne gruppe af ”næsten-læger” er tilbagemeldingen, at 43 pct. finder karrierevejledningen ikke passende eller slet ikke passende, mens kun 8 pct. finder at vejledningen er passende eller i høj grad passende. Studerende der har bestået 10. - 12. semster: Er karrierevejledningen på universitetet passende? I høj grad/Ja 8 pct. I nogen grad 5 pct. Hverken eller 23 pct. Ikke rigtig 21 pct. Slet ikke/nej 43 pct. De 10.-12. semesterstuderende er mindre tilfredse med karrierevejledningen end de lægestuderende som helhed. 22 Karrierevejledning efter universitet for 10.-12. semester Dette gælder alle universiteter, men særligt på KU er utilfredsheden udtalt, når 47 pct. af de erfarne lægestuderende her svarer ”nej” eller ”slet ikke” på spørgsmålet om karrierevejledningen er passende. Også på AU og SDU er tilfredsheden begrænset, her er henholdsvis 37 og 40 pct. ikke-tilfredse. For Aarhus Universitet skal det dog bemærkes, at man her har den relativt største andel af studerende som er tilfredse eller i nogen grad tilfredse med karrierevejledningen (18 pct.), betydeligt over andelen på 12 pct. på Københavns Universitet. AAU er ikke medtaget fordi kun 3 besvarelser opfylder kravet om at have bestået 10. semester. Tilfredshedsfordelingen for universiteterne fremgår af figuren nedenfor. 23 Bilag - Spørgskema 24 25 26 27 28 29 30 31
© Copyright 2024