Sekretariatskontrakt 2015 1 1. Energitilsynet og dets arbejdsfelt Energitilsynet arbejder for velfungerende sektorer inden for el, gas og varme. Energitilsynet består af en formand, næstformand, fem medlemmer og to suppleanter. Alle Energitilsynets medlemmer skal være uafhængige af sektorinteresser og myndigheder. Klima-, energi- og bygningsministeren udpeger medlemmerne af Energitilsynet, men Energitilsynet fungerer uden instruktionsbeføjelser fra ministeren. Sekretariatet, som betjener Energitilsynet, er opdelt i fire centre. Direktøren varetager den daglige ledelse af Sekretariatet for Energitilsynet. Der er i 2015 cirka 60 medarbejdere i Sekretariatet. 2 Energitilsynets opgaver(mission) og visioner for sit arbejde er følgende: Mission Energitilsynet arbejder for velfungerende sektorer inden for el, gas og varme. Det indebærer: Rimelige vilkår for kunder og virksomheder Effektiv løsning af opgaver i infrastrukturen Bedst mulige rammevilkår Vision At være kendt og anerkendt for faglighed, effektivitet, handlekraft og mod til nytænkning I 2014 har Energitilsynet været gennem en intern proces, som har udmøntet sig i følgende værdier: Faglighed Effektivitet Handlekraft Mod til nytænkning Et godt kollegialt miljø Strategiske indsatsområder For at realisere missionen og komme nærmere visionen har Energitilsynet valgt at fokusere på 3 strategiske indsatser og nogle underliggende strategiske målsætninger de kommende år: Drift og processer Dette er sporet, hvor fundamentet for driftsledelse og effektiv opgaveløsning styrkes. Der holdes løbende fokus på interne processer og løbende opfølgning på udviklingen i driften. Sigtet er at opnå den bedst mulige driftsafvikling samtidig med, at der fastholdes et højt fagligt niveau. I forhold til drift og processer er der følgende strategiske målsætninger: 3 • Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid skal være lav og sammensætningen af sagsmængden skal være sund • Sekretariatets arbejde skal bygge på interne processer, som er synlige, effektive og administrativt enkle Kompetencer og faglighed Dette er et spor, der sigter på at udvikle og sikre de kompetencer, som visionen fordrer. Kompetencer bruges til solide afgørelser, analyser, rapporter. Og ikke mindst en velfungerende drift. I forhold til kompetencer og faglighed har vi følgende strategiske målsætninger: • Energitilsynet vil være et analytisk baseret tilsyn • Energitilsynets arbejde er baseret på dokumenteret viden og en empirisk analytisk tilgang • Energitilsynet skal bidrage til væsentlige energipolitiske problemstillinger inden for Energitilsynets arbejdsområde Identitet og kommunikation Dette er sporet, som formulerer og kommunikerer, hvad Energitilsynet er. Der fokuseres på kommunikation og dialog. I hverdagen arbejder vi med udgangspunkt i værdier om faglighed, effektivitet, handlekraft, nytænkning og et godt kollegialt miljø. I forhold til identitet og kommunikation har vi følgende strategiske målsætninger: • Vi skal have en særlig Energitilsynskultur og et godt kollegialt miljø • Energitilsynet er ekstrovert og ønsker at møde interessenter, hvor det er relevant – hos virksomheder, i sekretariatet, til faglige arrangementer mv. • Dialogen med Energitilsynet skal opfattes som åben, respektfuld og pro-aktiv 4 2. Rammevilkår I dette afsnit beskrives Energitilsynets rammevilkår med betydning for strategiske målsætninger og succeskriterier. Lovgivningsmæssige Fortolke energilovene Energilovene er ofte formuleret med et vist fortolkningsrum, således at det er de konkrete afgørelser, som kommer til at udmønte bestemmelserne. Bestemme/fastlægge Efter lovgivningen skal Energitilsynet på forskellige områder fastlægge bestemte størrelser f.eks. konkrete effektivitetskrav til netselskaberne inden for el og gas, fastlægge prislofter for affaldsforbrændingsværker, og forrentning af indskudskapital for fjernevarmeværker. Godkende/føre tilsyn Energitilsynet skal f.eks. godkende metoder til fastsættelse af priser og adgangsvilkår til nettene på el og gas, føre tilsyn med priser og regnskaber på varme eller håndtere indberetningerne fra kommunerne om modtagelse af vederlagt fra energivirksomheder er korrekte. Overvåge På el- og naturgasmarkedet har Energitilsynet pligt til at overvåge graden og effektiviteten både af markedsåbningen og af konkurrencen. Denne overvågning retter sig både mod engrosmarkedet og mod detailmarkedet, ligesom energibørserne er omfattet af overvågningsforpligtelsen. Overvågningen omfatter bl.a. priser, leverandørskift, andel af forbrugere, der afbrydes samt forekomsten af restriktiv kontraktpraksis. Energitilsynet kan som led i overvågningen foretage undersøgelser og udarbejde analyser af energimarkederne. Endelig overvåger Energitilsynet de såkaldte branchevejledninger, som især forefindes på el-markedet Gennemsigtighed Energitilsynet skal arbejde for stor gennemsigtighed for forbrugere og virksomheder på energimarkederne f.eks. gennem Elpristavlen, Gasprisguiden, føre register over de anmeldte varmepriser og regnskaber, eller ved at offentliggøre vejledninger af forskellig art, prisstatistikker mv. Med ikrafttrædelsen af Regulation on Energy Market Integrity and Transparency (REMIT) forordningen er energivirksomhedernes forpligtelse til at offentliggøre intern viden, som kan få betydning for prisen på de omhandlede energiprodukter, blevet skærpet. Energitilsynet er i dialog med energivirksomhederne om at sikre den rette offentliggørelse. 5 Økonomi Omkostninger til Energitilsynets arbejde finansieres i henhold til el-, naturgas og varmeforsyningsloven af virksomhederne, der føres tilsyn med. Energitilsynet er dermed gebyrfinansieret. Der kræves ikke balance mellem de opkrævede gebyrer og omkostninger i de enkelte år, da der kan fortages udligning i efterfølgende år. Ifølge Finansloven for 2015 kan der i relation til betjeningen af Energitilsynet og dets virke afholdes udgifter i størrelsesordenen 52,3 mio. kr. Organisatoriske forhold Energitilsynet er en del af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Med implementeringen af EU's 3. energiliberaliseringspakke i dansk lovgivning blev Energitilsynet etableret som en uafhængig selvstændig institution. Dette indebærer, at direktøren for Sekretariatet for Energitilsynet refererer til formanden for Energitilsynet. Energitilsynet udgøres af Energitilsynet og et sekretariat. Energitilsynet består af en formand og en næstformand (formandskabet), fem ordinære medlemmer samt to suppleanter. Energitilsynet er udpeget af ministeren og afholder 10 årlige tilsynsmøder. Energitilsynet betjenes af sekretariatet, som har til huse i Valby, København, hvor møderne i Energitilsynet også afholdes. Energitilsynets formandskab indgår årligt en sekretariatskontrakt med sekretariatets direktør. Sekretariatskontrakten udstikker de overordnede rammer for sekretariatets arbejde. Andet Det internationale arbejde Sekretariatet for Energitilsynet deltager i internationalt arbejde i europæisk og nordisk regi for at være med til at præge de nordiske og europæiske rammer for energisektorerne, som de danske energivirksomheder også skal fungere under. Deltagelsen i det internationale arbejde er også en god mulighed for at få informationer og viden, som Energitilsynet kan anvende og formidle i kontakten med danske virksomheder, organisationer og myndigheder. NordREG er de nordiske energiregulerende myndigheders samarbejde. Behovet for et særligt nordisk samarbejde udspringer af det historisk særligt tætte energisamarbejde mellem de nordiske lande – hvilket blandt andet den fælles nordiske en gros elbørs NordPool er udtryk for. ACER – Agentur for samarbejde af energiregulatorer i Europa – skal koordinere de europæiske regulatorers reguleringsopgaver, overvåge det regionale samarbejde mellem transmissionssystemoperatørerne i el- og gassektoren og overvåge de indre markeder for gas og elektricitet. 6 CEER – Council of European Energy Regulators – er den sammenslutning, som de europæiske reguleringsmyndigheder på energiområdet har etableret. Samarbejde i CEER har en lidt mere frivillig karakter. Her arbejdes der med opgaver som ikke er lovmæssigt beskrevet, men alligevel relevant, som for eksempel en europæisk benchmarking af transmissionsselskaber. 3. Mål og succeskriterier i 2015 Opgave og beskrivelse 1. Drift og processer Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid skal være lav og sammensætningen af sagsmængden skal være sund. Sekretariatets arbejde skal bygge på interne processer, som er synlige, effektive og administrative enkle. Vægt 15 Strategiske indsatsområder Drift og processer Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for tilsynssager er maksimalt 9 måneder. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sekretariatssager er mindst 5 pct. lavere i 2015 end i 2014 (forrentningssager, nyinvesteringssager og indtægtsrammesager er undtaget). Kompetencer og faglighed Identitet og kommunikation Opgørelse: 100% opfyldelse udløser 100% af pointene, 70% opfyldelse udløser 50% af pointene og 50% opfyldelse udløser 25% af pointene. Målene opgøres selvstændigt og vægter 50% hver. Status og bemærkninger: 7 2. Udvikling af kompetencer og faglighed Energitilsynet vil være et analytisk baseret tilsyn. Energitilsynets arbejde er baseret på dokumenteret viden og en empirisk analytisk tilgang. Energitilsynet skal bidrage til væsentlige energipolitiske problemstillinger inden for Energitilsynets arbejdsområde. 10 Metode til WACC fastsættelse Sekretariatet skal styrke sine kompetencer vedrørende fastsættelse af WACC på tværs af forsyningsområderne. Sekretariatet forelægger et samlet notat for Tilsynet inden udgangen af året om anvendelsen af WACC-metoden på de forskellige forsyningsområder, hvor metoden finder anvendelse. Notatet har bl.a. til formål at beskrive en overordnet metode til fastsættelse af WACC på de 3 forsyningsområder. Notatet evalueres af Energitilsynet og kvaliteten af notatet skal vurderes tilfredsstillende. Opgørelse: Notatet evalueres af Energitilsynet og kvaliteten af notatet skal vurderes tilfredsstillende. Analyse om engrosmarkedet for gas Der offentliggøres en analyse om konkurrenceforholdene på engrosmarkedet for gas. Rapporten 8 skal understøtte sekretariatets overvågning med gas engrosmarkedet samt forberede sekretariatets behandling af metodeanmeldelser. Opgørelse: Analysen evalueres af Energitilsynet og kvaliteten af notatet skal vurderes tilfredsstillende. Status og bemærkninger: 3. Kultur og dialog Vi skal have en særlig Energitilsynskultur og et godt kollegialt miljø. Energitilsynet er ekstrovert og ønsker at møde interessenter, hvor det er relevant – hos virksomheder, i sekretariatet, til faglige arrangementer mv. Dialogen med Energitilsynet skal opfattes som åben, respektfuld og pro-aktiv. 15 Elprisportalen SET skal i 2015 varetage udarbejdelsen og idriftsættelsen af en ny elprisportal. SET må ikke modtage berettiget kritik fra branchen vedrørende processen omkring branchens inddragelse, og portalen skal vurderes som informativ og objektiv af Energitilsynet. Opgørelse: Energitilsynet skal vurdere prisportalen som informativ og objektiv. SET holder 10 bredt funderede faglige indlæg, som skærper 9 Energitilsynets synlighed på konferencer mv. og skriver 10 artikler, som ligeledes understøtter dette. Der afholdes 3 Energitinge Status og bemærkninger: 4. Sekretariatsbetjening af Energitilsynet og formandskabet 10 R&A står for den primære sekretariatsbetjening af Energitilsynet og formandskabet, dvs. forberedelse af Energitilsynets møder, den løbende daglige kontakt med medlemmer om diverse spørgsmål og problemstillinger samt betjening af formandskab i forhold til sekretariatskontrakt og økonomi. Energitilsynet skal ved den årlige evaluering i november vurdere, om sekretariatsbetjeningen af Energitilsynet er tilfredsstillende Det nye formandskab skal ved den årlige evaluering i november vurdere, om sekretariatsbetjeningen af formandskabet er tilfredsstillende. De nye tilsynsmedlemmer skal ved den årlige evaluering i november vurdere, at deres indtræden i Energitilsynet har været tilfredsstillende. Opgørelse: Evalueringen må ikke udløse en gennemsnitlig score under 2,8. Status og bemærkninger: 5. Tilsynet 10 På temaeftermiddagen vil 10 sekretariatet præsentere Energitilsynet for resultatet af arbejdet i regeringsudvalg, som har betydning for Energitilsynets område (varmebenchmark, opfølgning på reguleringsudvalgets arbejde, afgiftsanalyse mv). Der afholdes temaeftermiddag efter april tilsynsmødet Opgørelse: Energitilsynet evaluerer temaeftermiddagen som tilfredsstillende. Status og bemærkninger: 6. Årlig prisundersøgelse, jf. el-forsyningsloven 10 Energitilsynet skal i medfør af ophævelse af forsyningspligt udarbejde en årlig prisundersøgelse af produkterne på detailmarkedet for el. Prisundersøgelsen skal understøtte transparens på detailmarkedet i forbindelse med ophævelsen af forsyningspligten. Opgørelse: Prisundersøgelsen godkendes af Energitilsynet senest i december 2015. Undersøgelsen offentliggøres efter 11 Energitilsynets godkendelse. Estimation af mark-up for perioden 2016-2017 Mark-up grænsen vil kun finde anvendelse i 9 bevillingsområder og finder anvendelse frem til og med priskontrollen for 2. kvartal 2017, hvor de sidste bevillinger udløber i maj Energitilsynet skal fastsætte en toårig mark-up grænse til beregning af den godkendte pris for forsyningspligtprodukter hørende til forsyningspligtbevillinger, som ikke har været omfattet af et udbud. Mark-up’en finder anvendelse i beregningen af den maksimalt godkendte pris for disse forsyningspligtprodukter. Opgørelse: Mark-up’en skal fastsættes senest på Energitilsynets møde i november, idet mark-up’en for 1. kvartal 2016 skal udmeldes primo december 2015. Status og bemærkninger: 7. Indtægtsrammer og nyinvesteringer Arbejdet indebærer, at der indhentes regnskabsoplysninger fra hvert af de ca. 65 netselskaber og træffes afgørelser vedrørende blandt andet reduktion af indtægtsrammen som følge af merforrentning. (”IRudmeldinger”). 15 Mål for sager om nødvendige nyinvesteringer ( NNI-mål) Screening af dispensationsansøgninger er påbegyndt senest 2 uger efter ansøgning. Der er ved udgangen af 1H afsluttet 20 NNI-sager og ved udgangen af 2H er der alene NNIsager modtaget i 2015 i 12 porteføljen. D&D vil i sagsbehandlingen vedrørende IR-udmeldinger i 2015 inddrage Kammeradvokaten med henblik på at udarbejde en skabelon/praksis, der kan lette og nedbringe sagsbehandlingstiden. Derudover indbefatter arbejdet behandling af en række dispensationsansøgninger om forøgelse af reguleringsprisen/IR på baggrund af primært nødvendige nyinvesteringer (”NNI-sager”). Virksomhederne kan indsende ansøgninger, der vedrører forhold fra 2005 og frem. Ansøgninger om NNI-sager foregår inden udgangen af 1H i ENAO. Mål for sager om indtægtsrammer (IR-mål) Inden 1. oktober 2015 er der udsendt orientering om indtægtsrammer for 2014 til alle netselskaber. Der er foretages 10 IRudmeldinger for perioden 2005-13 inden udgangen af 1H og yderligere 15 inden udgangen af 2H. Opgørelse: Opfyldelse af målene om nødvendige nyinvesteringer udløser 8 point og opfyldelse af målene om indtægtsrammer udløser 7 point. Derudover behandles erfaringsmæssigt en række andre ansøgninger om ændring af IR pga. f.eks. genoptagelser af åbningsbalancer, sammenlægning af IR ved fusion, bortfald af IR ved bortfald af opgaver/forpligtelser, overdragelse af netkomponenter m.v. 13 Pr. 10.dec. 2014 er der 53 dispensationsansøgninger i sagsporteføljen fordelt på 10 indkommet i 2011, 16 indkommet i 2012, 19 indkommet i 2013, og 8 indkommet i 2014. Pr. 1. jan 2015 forventes der at være 48 NNI-sager i porteføljen. Status og bemærkninger: 8. Forrentning af indskudskapital 15 I 2015 træffes afgørelse i 13 sager, hvor parterne har svaret, at de har samme risiko som EGJ, og hvor der viser sig ikke at være problemer i selskabets opgørelse af indskudskapitalen. Samtidig træffes der en ny principiel tilsynsafgørelse for forrentningen for en sag om perioden 2011-14, som vil skulle bruges som skabelon for i 2016 at træffe afgørelse om forrentningen for perioden for samtlige andre ansøgere. Der er ca. 50 ansøgere med anmodning om forrentning af indskudskapital for et eller flere år. Opgørelse: Opfyldelse af mål om ny principiel afgørelse for 2011-2014 udløser 5 14 point og opfyldelse af afgørelse i 13 sager med samme risiko som EGJ udløser 10 point. Status og bemærkninger: 5. Kontraktperiode og rapportering Kontrakten træder i kraft ved underskrivelsen og er gældende indtil 31. december 2015. Sekretariatet for Energitilsynets resultatkontrakt 2015 fastlægger de mål, som Sekretariatet med de tilstedeværende ressourcer og indenfor de definerede tidsfrister ønsker at forfølge i bestræbelsen på at kunne dokumentere kontinuerte forbedringer. Graden af målopfyldelse kan tages som udtryk for i hvilken udstrækning Sekretariatet har været succesfuld i sit arbejde. Genforhandling/justering af kontrakten kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå kontrakten er indgået. Sekretariatskontrakten afrapporteres i årsrapporten for 2015. København den Uffe Bundgaard-Jørgensen, Formand for Energitilsynet Jacob Holmblad, Næstformand for Energitilsynet 15 Finn Dehlbæk, Direktør Sekretariatet for Energitilsynet 16
© Copyright 2024