1. No category

Kraftvarme
lllll
N U M M E R
NYT
1 2 1
•
lll
F E B R U A R
2 0 1 3
GrønGas A/S – Vrå
Perspektiv mod øst fra Vråvej
VRÅVEJ
Perspektiv mod vest set fra Vrejlev Klostervej
ÅLBORGVEJ
M E D L E M S B L A D F O R D A N S K E K R A F T V A R M E VÆ R K E R
Kraftvarme
lllll NYT lll
Udgiver:
Foreningen Danske
Kraftvarmeværker
Ansvarshavende redaktør:
Erik Nørregaard Hansen
Agerhatten 16A, 1. tv.
5220 Odense SØ
Tlf. 66 17 17 72
Fax 66 17 19 35
Mobil 20 23 57 79
[email protected]
www.fdkv.dk
Bestyrelsen:
Formand
Kaj Nielsen
Fællinggaard
Varmeforsyning
Ny Vestergade 72A
5672 Broby
Tlf. 62 69 13 62
Næstformand:
H.C. Nielsen
Augustenborg
Fjernvarme
Møllegade 18
6440 Augustenborg
Tlf. 21 29 94 54
Kasserer:
Ellegaard Larsen
Nørager
Varmeværk
Jernbanegade 22
9610 Nørager
Tlf. 61 78 71 99
Morten Knudsgård
Dan-Farm
Holding A/S
Ålborgvej 94
9560 Hadsund
Tlf. 98 57 18 30
Steen Thøgersen
Bramming
Fjernvarme
Grønningen 7
6740 Bramming
Tlf. 21 21 88 81
Elvin Hansen
Boulstrup-Hou
Kraftvarmeværk
Houvej 204
8300 Odder
Tlf. 86 55 65 65
Jens Chr. Hansen
Danfoss A/S
Nordborgvej 81
6430 Nordborg
Tlf. 29 27 49 31
2
Kraftvarme
Nyt
Bestyrelsen
har ordet
Høring af L 108 Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, afgift af naturgas, afgift af stenkul, brunkul og koks
og om energiafgift af mineralolieprodukter.
Forslaget er en del af Energiaftale 2012 og Solcelleaftalen mellem Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.
Dette lovforslag udmønter den del af finansieringen af de to
aftaler, der vedrører indførelse af en forsyningssikkerhedsafgift
på de fossile brændsler i energiafgiftslovene.
Forsyningssikkerhedsafgiften på de fossile brændsler indeholder to elementer, henholdsvis en stigning i energiafgifterne
på fossile brændsler til rumvarme samt en afgiftslempelse for
det private erhvervsliv (momsregistrerede virksomheder).
Stigningerne i energiafgifterne på de fossile brændsler til
rumvarme foreslås at gælde for både husholdninger og erhverv.
De gennemføres ved at forhøje afgiftssatserne i energiafgiftslovene på de fossile brændsler (gas-, kul- og mineralolieafgiftslovene).
Lempelsen af afgiftsbelastningen for det private erhvervsliv
foreslås gennemført ved en reduktion af energiafgifterne på
brændsler og elektricitet til procesformål. Lempelsen skal
bidrage til at sikre konkurrenceevnen for dansk erhvervsliv.
Finansieringen af Solcelleaftalen dækker perioden fra 20132020. Derfor foreslås det, at lovforslaget skal træde i kraft 1.
februar 2013.
Helårsvirkningen ved lovforslaget er i 2013 ca. 865 mio. kr.
efter tilbageløb, ændret adfærd og arbejdsudbud.
Stigningen i afgiftssatserne vil udgøre ca. 17%. Stigningen gælder ikke elektricitet.
Nedenfor er vist et eksempel i stigningen i energiafgiften på
naturgas:
2013
2014
239,5
243,8
248,2
Lovforslag,
øre pr. Nm3
279,5 (fra
1.2.2013)
284,5
289,6
Foreningen har kommenteret lovforslaget med følgende høringssvar:
Stigningen i gasafgiften pr. 1. februar 2013 §1, stk. 2, er udelukkende af fiskal karakter, da forudsætningsskrivelsen forpligter
decentrale kraftvarmeværker til at anvende naturgas og har
derfor ikke nogen adfærdsregulering.
Afgiftsstigningen har yderligere den ulempe, at gasfyret
decentral kraftvarme mister yderligere konkurrenceevne overfor
kondensproduktion, hvilket formindsker samproduktion af el og
varme.
Afgiftsstigningen bevirker også, at kollektiv varme/kraftvarme
mister konkurrenceevne overfor individuelle opvarmningsformer.
Det er meget uhensigtsmæssigt, at afgiften lægges på det
indfyrede på værket og ikke på det målte hos forbrugerne.
Omkring Solcelleaftalen er der anført, at individuelle solcelleanlæg skal finansieres via den kollektive forsyningssikkerhedsafgift og fossile afgifter, hvilket virker helt urimelig og vanskeliggør kollektiv forsyning i konkurrence med individuelle
opvarmningsformer.
■
2013
Bestyrelsen har ordet
2
GrønGas
udvider
4
Optimering:
Spar på energien
med et varmepumpeanlæg
8
Barmarksturné
med gode resultater
10
Klar til fremtidens
fleksible energisystem
12
Program for Kraftvarmedag
Bestyrelsens
beretning 2012
Træfpunkter på
Kraftvarmedag
STATISTIKKER
Minianlæg
– nov.+dec.+årsstatistik 2012
Store anlæg
– nov.+dec.+årsstatistik 2012
20
Graddøgn
22
Fuld gas i Skive…
men den skal være grøn!
24
Nyt fra Energitilsynet
28
Velkommen til
29
Fjernvarmecentralen
rengøres på fast tillidsaftale
30
INFO
31
20
2015
Nuværende
lovgivning,
øre pr. Nm3
FE B R U AR
Indhold
Abonnement pr. år:
Kr. 500,00 excl. moms
Lay-out og tryk:
one2one.dk
Cikorievej 20, 5220 Odense SØ
Tlf. 66 121 121, Fax 66 157 980
E-mail: [email protected]
Trykt på 100% genbrugspapir.
Gengivelse af artikler eller uddrag
af artik­­­ler er tilladt med tydelig
kilde­angivelse. Indholdet i artikler
i bladet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Foreningen
Danske Kraftvarmeværkers synspunkter, men står for forfatternes
egne synspunkter.
Redaktionelle artikler uden
forfatterangivelse er udarbejdet
af sekretariatet
Kraftvarme
lllll NYT lll
Vi præsenterer et
værktøj der sikrer
dig store værdier
- og det er ikke
et brækjern
Neas Energys værktøjer er ganske enkelt udviklet for sikre
størst mulig værdi af din produktion af varme og el.
Når det drejer sig om handel med el og gas samt
produktionsbalance og produktionsplanlægning finder
du ikke en bedre partner end Neas Energy.
Det seneste værktøj på hylden er et IT system til optimering
af produktionsplanlægning. Systemet der hedder PBAS
Planning Assistant behandler en stor mængde individuelle
data for dit værks produktion sammenholdt med markedsdata. Alt sammen med henblik på at sikre, at din
produktion af varme og el bliver mest rentabel.
Ring til Teknisk Konsulent Morten Holmsberg på
tlf. 99 39 58 13 og hør mere.
neasenergy.com
GrønGas
udvider
Af
Kris Vetter
Vmarketing
Gårdejer Jens Peter Lunden er klar med stor udvidelse
af eksisterende biogasanlæg og forventer at begynde et
nyt anlægsbyggeri i sommeren 2013.
Med supplement fra de nye tilskudsmuligheder, som
regeringen har sat i gang, er planerne klar til en udvidelse
af biogasanlægget GrønGas A/S i Gårestrup uden for
Hjørring.
Det nye biogasanlæg, der skal ligge uden for Vrå, bliver
efter planen også udbygget med et opgraderingsanlæg,
der gør, at biogassen kan sendes direkte ud i det eksisterende naturgasnet og alternativt anvendes til transportmæssige formål.
Anlægget ved Vrå kommer praktisk talt til at ligge lige
ved siden af naturgasnettet, hvilket minimerer distributionsomkostningerne.
Investeringen på det samlede biogasanlæg forventes
at ligge på ca. 100 mio. kr.
Udgangspunktet er hans egen svineproduktion
Med udgangspunkt i 900 søer med produktion af cirka
30.000 slagtesvin var det oplagt med egen biogasproduktion. Til staldopvarmning anvendes halm i eget halmfyringsanlæg.
I dag er der tre mand fastansat på biogasanlægget og
syv ansatte i svineproduktionen, men Jens Peter Lunden
udelukker ikke, at der skal ansættes yderligere personale.
I marken er der ansat to personer samt en elev og det
administrative arbejde varetages af fast kontormedarbejder.
Netop sammensætningen af arbejdskraften, giver fleksibilitet med hensyn til afløsningsmuligheder både ved
ferie og sygdom, men også når medarbejderne er under
videreuddannelse.
Der satses på veluddannede medarbejdere, men der
ansættes også elever for at ”fødekanalen” er på plads.
Fire større landbrug leverer gyllen til biogasanlægget
og der arbejdes med 3-årige løbende aftaler, hvor hver
enkelt leverer ca. 8000 tons gylle/år.
Transporten fra de landmænd, der leverer gylle til
anlægget foregår i egen lastbil.
- Vi har aftaler med lokale landmænd om levering af
gylle, forudsat de kan lever ”tyk gylle”, hvilket vi afgør
efter en tre måneders prøveperiode, inden vi indgår nye
aftaler, siger Jens Peter Lunden.
Af egne energiafgrøder til biogas er fordelingen cirka
85% gylle, 5-8% roer og 10% majs.
Derudover anvendes industriaffald og glycerin, som
dog forventes udfaset.
Jens Peter Lunden var en af pionererne med hensyn
til råvareindtag, hvilket gør, at han har stor erfaring med
forskellige råvarer.
De nyeste erfaringer er gjort med energiroer, hvor han
i dag har lagertank og forbehandlingsanlæg (vask og
snitning) til roer.
Roerne vaskes, sten fjernes, jordmængden reduceres
til et minimum og roerne hakkes/formales til slut inden de
tilgår lagertanken. I råvaretanken danner de fintformalede
roer et flydelag.
En Cross Elephant klarer hele processen i én arbejdsgang.
(Se http://www.youtube.com/watch?v=
msvx4ijJjEo).
I skrivende stund var Jens Peter Lunden
ved at få leveret 2000 tons energiroer fra
Lolland med skib, som anløber i Hirtshals.
Jens Peter Lunden satser på en kraftig udvidelse af nuværende biogasanlæg til en
samlet anlægsinvestering på 100 mio. kr.
4
Kraftvarme
Nyt
FE B R U AR
2013
Biogas skal være økonomisk
attraktivt
Ved Energipolitisk Åbningsdebat arrangeret af Foreningen Danske Kraftvarmeværker fremlagde biogasproducent Jens
Peter Lunden sine forventninger til biogassens fremtid i Danmark.
Han lagde ikke skjul på, at det skal
være økonomisk attraktivt at producere
gas for, at den politisk forventede udvikling også sker i praksis.
Jens Peter Lundens hovedpunkter for
en udbygning og nybygning af biogasanlæg:
Fortsættes på side 6
MARKEDETS BEDSTE
PBA-SOFTWARE
GIVER DIG MARKEDETS BEDSTE OVERBLIK...
evarm
t
f
a
r
K
å
os på
arts p
Mød
m
.
6
k
d. 1
n sna
e
dagen
å
f
og
r
o Kro
r
b
øre fo
a
g
S
n
a
ik
vad v
h
k
,
m
o
evær
m
r
a
raftv
dit k
Vi har udviklet en brugervenlig PBA-software, som gør
det lettere for dig at overvåge og optimere driften af dit
anlæg.
Med alle informationer samlet ét sted er det let at danne
sig et overblik over anlæggets daglige drift.
Kontakt os hvis du vil vide mere:
Tlf.: 87 44 67 80 eller e-mail: [email protected]
www.energidanmark.dk
Kraftvarme
Nyt
FE B R U AR
2013
5
GrønGas udvider
– fortsat
1)
Tiltrækning af professionelle investorer, anlæggene
skal være store min. 150.000tons/år.
2)Placering tæt ved råvaren/gyllen.
3)Biogassen skal opgraderes til naturgas og biomassen
skal komme fra landbruget.
4) Mulighed for afbrænding af den afgassede gylle/fibre.
5)
Afbrændingen giver mulighed for genanvendelse af
fosfor.
Kommunen vil fremme landbrugets interesser
Jens Peter Lunden roser det gode samarbejde der har
været med Hjørring kommune omkring det eksisterende
biogasanlæg, men også omkring planerne for den kommende udvidelse og de perspektiver det har med hensyn
til opgradering til naturgaskvalitet og til transport.
Ligesom kommunen allerede er positivt indstillet overfor en placering af gastankestation, herunder gasrenseanlæg og MR station ved hovedvejen, således at transportforholdene er optimale for gaslevering med videre.
- Man mærker virkelig, at Hjørring Kommune vil landbrug og er oprigtigt interesseret i en fortsat dynamisk
udvikling af fødevareerhvervet til nu også at blive energileverandør i stor stil, siger Jens Peter Lunden.
Visionær landmand og biogasproducent
En ny reaktortank er også ved at blive opført på grunden
ved Hjørring, hvilket resulterer i samlet reaktorkapacitet
på 2x4300 m3 og 4000 m3 efterlager (incl. gaslager).
Planen er, at det nye anlæg ved Vrå skal være op imod 8
gange større end GrønGas Hjørring i dag.
Når det er opført kan det omdanne op til 300.000 tons
biomasse til op imod 9 mio. m3 naturgas, svarende til
5000 husstandes årsforbrug af naturgas.
Målet er, at anlægget står færdigt ni til tolv måneder
efter første spadestik.
Den nye reaktortank står klar til drift og forøger dermed udrådnekapaciteten til 2x4300 m3.
■
Dansk Gasteknisk Center har ekspertise og
mangeårig erfaring inden for:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Akkrediteret emissionsmåling på gasog oliefyrede kedler og motorer.
Bestemmelse af gassens sammensætning.
Formaldehydeemission fra gasmotorer.
Bestemmelse af virkningsgrad på kedler og motorer.
Rådgivning om energioptimering.
Rådgivning ved driftssvigt eller havari.
Måling af virkningsgrad til beregning
af energiafgift
Vurdering af målere og afregningsprincipper.
Kurser.
DGC har kontorer i Hørsholm og Aalborg
Det er nemmere at holde rent end at gøre rent. GrønGas anlægget
bærer præg af optimal vedligeholdelse og gode rutiner omkring
løbende vedligeholdelse.
6
Kraftvarme
Nyt
FE B R U AR
2013
Dansk Gasteknisk Center a/s . Dr. Neergaards Vej 5B . 2970 Hørsholm
TLF.: 2016 9600 . Fax: 4516 1199 . www.dgc.dk
SIKKERHED
EKSPERTISE
DIN
SAMARBEJDSPARTNER
HELE VEJEN
TILSTEDEVÆRELSE
INDSIGT
VI GIVER DIG
STÆRKERE
KOMPETENCER
FÅ ØGET BUDGETSIKKERHED
“Det giver tryghed at vide,
at jeg har DONG Energy’s
kompetencer og store setup at
trække på, når jeg er ude hos
mine kunder. Troværdighed
og tillid er vigtigt for mig i mit
arbejde, når jeg i fællesskab
med kunden finder den rigtige
energiaftale”.
Per Olesen
Key account manager
Med DONG Energy får dit kraftvarmeværk en samarbejdspartner med stærke kompetencer inden for branchen.
Det giver dig den bedst mulige budgetsikkerhed – til
gavn for dine forsyningskunder.
Kontakt os på 99 55 35 00 og hør mere om dine
muligheder – eller ring direkte til din kontaktperson.
Kraftvarme
Nyt
FE B R U AR
2013
7
Optimering: Spar på energien
med et varmepumpeanlæg
Af
Kent Simonsen
Salgstekniker
Averhoff Energi Anlæg A/S
Ved hjælp af et varmepumpeanlæg kan gartneriet Knud
Jepsen A/S producere den samme varmemængde med
et 20% mindre gasforbrug. Knud Jepsen A/S forventer,
at konceptet vil sprede sig til andre gartnerier.
Indendørs solfangere
Solfangerne er monteret på den indvendige side af et
stort drivhus. Ved hjælp af solfangerne er det muligt at
”opsamle” indstrålingsvarmen fra solen, der i store dele
af året er større end det varmebehov, der er nødvendigt
til opvarmning af selve væksthuset. Samtidig kan konvektions-varmen fra den varme luft i væksthuset også
udnyttes.
Varmen ”opsamles” af vandet i et rørsystem bag på
solfangerne. Mens vandet passerer gennem rørsystemet, opvarmes det fra en temperatur på ca. 10°C til ca.
20-25°C.
Varmepumpeanlægget giver besparelserne
Fra solfangerne ledes det opvarmede vand videre til varmepumpeanlægget. Varmepumpeanlæggets funktion er
at opgradere varmen fra solfangerne til højtemperatur
fjernvarmevand. Fjernvarmevandet lagres i gartneriets
store akkumuleringstanke og anvendes om natten eller i
Stort energiforbrug
de efterfølgende døgn til planteproduktionen.
Med et samlet væksthusareal på 120.000 m² har gartneKombinationen af lavtemperatur solvarme og varmeriet Knud Jepsen A/S selvsagt et stort energiforbrug. Det pumper er en uprøvet teknologi, og derfor har gartneriet
årlige forbrug af varme er ca. 21.000 MWh, mens forbru- i samarbejde med ARCON Solar A/S været nødt til at
get af el, til f.eks. væksthuslys, er ca. 9.000 MWh.
udvikle og afprøve flere systemer til opsamling af solGartneriet består ikke alene af de 120.000 m² vækst- varme i drivhusene for at finde den optimale løsning.
huse. Til gartneriet hører
Varmepumpeanlægogså et kraftvarmeanget er også tilsluttet
læg. Anlægget, der
gartneriets kraftvarmebestår af fire gasmoanlæg, sådan at det får
torer, to oliekedler, en
yderligere tre funktiogaskedel suppleret med
ner.
tre akkumuleringstanke,
Tilslutningen til LTproducerer ca. 21.000
vekslerne på gasmoMWhvarme og ca. 17.000
torerne sikrer, at konMWhel, hvoraf 8.000
denserings-varmen i
MWhel sælges på elmarrøggassen fra motokedet.
rerne kan udnyttes så
Knud Jepsen A/S
optimalt som muligt og
anser det som en fordel
derved øge motorernes
selv at producere el og
virkningsgrad.
varme. Men samtidig er
Varmepumpeanlæggartneriet også meget Siden idriftsættelsen af varmepumpeanlægget i juni 2012 har Knud Jepsen get er også tilsluttet
sårbar over for prisstig- A/S produceret den samme varmemængde med et 20% mindre gasforbrug. efter economiseren på
Den samlede anlægsvirkningsgrad overstiger 100% af nedre brændværdi.
ninger på gas og olie,
gaskedlen, og restvarder i perioder har medført store udgifter til brændselsind- men i røggassen fra kedlen kan derved udnyttes yderlikøb. Da brugen af fossile brændsler fra miljøpolitisk side gere. Dette medfører, at kedelvirkningsgraden forbedres
ønskes begrænset, må det forventes, at udgifterne til drift væsentligt.
af kraftvarmeanlægget vil stige yderligere i fremtiden.
Med henblik på afkøling af forbrændings-luften til
Derfor har Knud Jepsen A/S arbejdet på at finde alter- gasmotorerne er varmepumpe-anlægget også tilsluttet
native energikilder samt at optimere udnyttelsen af den Intercoolerne trin 2 på motorerne.
anvendte mængde gas og olie.
Det vil med andre ord sige, at varmepumpeanlægget
Disse bestræbelser resulterede i, at kraftvarmeanlæg- har fire funktioner afhængigt af, hvilket driftsscenarie der
get i starten af 2012 blev udvidet med et varmepumpe- vælges for varmeproduktionen.
anlæg og solfangere.
I Hinnerup 12 km nord for Aarhus ligger gartneriet Knud
Jepsen A/S. Gartneriet har gennem mange år været verdenskendt for sin produktion af potteplanten Kalanchoë.
Nu viser gartneriet vejen til opnåelse af besparelser i
energiforbruget og -omkostninger.
8
Kraftvarme
Nyt
FE B R U AR
2013
med firmaet Averhoff Energi Anlæg A/S, der har leveret
og installeret varmepumpeanlægget.
Firmaet har været med på sidelinjen og udført driftsøkonomiske beregninger og analyser af flere forskellige
optimeringsmuligheder.
Andre energibesparende tiltag
Varmepumpeanlægget og solvarmeanlægget er også
kun de seneste energibesparende tiltag, som Knud Jepsen A/S har gennemført. Af andre kan nævnes flerlagsproduktion med LED belysning, installation af elektroniske vækstlysarmaturer, skift til mere effektive
isoleringsgardiner samt dynamisk klimastyring.
De energibesparelser, der er opnået ved de forskellige
tiltag, er solgt. Salget er formidlet af Decentral Energihandel ApS.
Solfangerne er monteret som et bevægeligt system. Ved hjælp af et
wiretræk kan de køres ud i siden af væksthuset, f.eks. når der skal
arbejdes med planterne, eller planterne har brug for lys.
Forventninger er indfriet
Varmepumpeanlægget har været i drift siden juni 2012,
og resultaterne lever fuldt ud op til vores forventninger,
fortæller Thomas Østerby Madsen.
Gartneriet producerer den samme varmemængde med
et 20% mindre gasforbrug. Den samlede anlægsvirknings-grad overstiger 100% af nedre brændværdi. Varmepumpeanlæggets COP værdi afhænger af den valgte
funktion eller kombination af funktioner.
Kræver daglig planlægning
Thomas Østerby Madsen oplyser, at han dagligt bruger
ca. 15-20 minutter på at planlægge kraftvarmeanlæggets
drift. Med udgangspunkt i vejrudsigten, gartneriets behov
for el og varme det kommende døgn samt spotpriserne
på el og gas afgør Thomas Østerby Madsen, hvornår og
hvor længe solfangere, gasmotorerne, gaskedlen og varmepumperne skal være i drift.
Hvis elprisen er høj, produceres varmen på gasmotorerne, og den overskydende elproduktion sælges. Er
elprisen derimod lav, produceres varmen med gaskedel
og/eller varmepumpeanlægget, mens dagens behov for
el bliver købt.
Også muligt på andre gartnerier
Det er Thomas Østerby Madsen’s vurdering, at andre
gartnerier med eget kraftvarmeanlæg også kan få glæde
af et varmepumpeanlæg. Selv om anlægget kun skal
være i kombination med en gaskedel og/eller en gasmotor, bør det stadig være muligt at opnå betydelige besparelser i energiforbruget.
Men, advarer Thomas Østerby Madsen, energiafgifterne er en labyrint, og de kan gøre, at et projekt ikke kan
hænge sammen. Han forudser derfor, at det kan være
en svær og uoverskuelig opgave for mindre gartnerier at
beregne fordele og ulemper ved et varmepumpeanlæg,
og anbefaler at tage kontakt til en specialist inden for
området.
Knud Jepsen A/S har haft stor glæde af samarbejdet
Ideerne stopper ikke her
Thomas Østerby Madsen afslører, at gartneriet har flere
ideer på tegnebrættet. ”Men i første omgang skal solvarmeanlægget færdiggøres med de sidste 2 etaper, så må
vi tage en vurdering af økonomien i de 3 løsninger”.
Hvis det skal være attraktivt for Knud Jepsen A/S at
udvide solvarmeanlægget yderligere, skal der være bedre
mulighed for at opbevare varmen over længere tid. Det
problem kunne for eksempel løses, hvis det blev muligt
at bruge det offentlige fjernvarmenet som buffer, sådan at
gartneriet både kan aftage og levere fjernvarme til nettet,
slutter Thomas Østerby Madsen.
■
Har veksleren tabt pusten ?
- så lad vore specialuddannede medarbejdere hjælpe med
»kunstigt åndedræt«.
• Rensning af varmevekslere med
højtryksvand på op til 1000 bar.
• Opsamling af spildevandet til
rensning i mobilt renseanlæg eller
i eget godkendt modtageranlæg.
• Slamsugning i biler fra 10 m3 til
24 m3
• Højtryksspuling af rør i alle
dimensioner
• Industrispuling på op til 2500 bar
• Tørstofsugning
• Udtømning af olie og kemikalier
• Rodskæring i kloakrør
• Tankrensning
• TV-inspektion af kloakrør
• Tømning og afvanding af septiktanke med Hamster/KSA
• Mobilt anlæg til fraseparering af
olie
• Modtageranlæg for olieprodukter
• Faldmåling
Kontakt os for en uforpligtende
højtrykssnak.
Ingen opgave er for lille og ingen
er for stor!
Kloak- & Industriservice A/S
Aalborg, Randers, Skive, Ebeltoft, Vejle
Telefon 70 10 80 00 • www.nki.as
Kraftvarme
Nyt
FE B R U AR
2013
9
Barmarksturné
med gode resultater
Af
Anders Jespersen
Økonomisk konsulent
Dansk Fjernvarme
Et fælles initiativ mellem Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Fjernvarme resulterede i 2012 i 20
besøg blandt landets dyreste barmarksværker. Formålet
var at afdække, hvilke muligheder de enkelte værker
havde for at få sænket deres omkostninger, så det
kunne afspejle sig i en lavere fjernvarmepris.
Initiativet tog sit udgangspunkt i en rapport, som Rambøll havde udarbejdet, der fastslog, at der med installation af solvarme og biomasse, var mulighed for at få
sænket fjernvarmepriserne ude ved de små, dyre kraftvarmeværker.
Politikkerne tog rapporten til sig og der blev skabt
mulighed blandt de 35 dyreste barmarksværker for at få
dispensation til at installere biomassekedler.
Dansk Fjernvarme tog efterfølgende sammen med
en rådgiver fra Dansk Fjernvarmes Projektselskab rundt
i landet for at få en snak med barmarksværkerne om
både tekniske og administrative muligheder for at sænke
omkostningerne.
Biomassen reducerer omkostningerne
Solvarme og biomasse, i form af halmkedel eller træpillekedel, er netop også de løsninger, som går igen for de
besøgte værker. Ud fra tabellen ses det hvilke initiativer,
som de besøgte værker enten allerede har implementeret
eller er under planlægning. I tabellen er der kun afkrydset
ved de værker, hvor det er afklaret, hvilke initiativer, der
tages i brug. Ved de resterende værker er beslutningen
stadig i proces, da de først fik besøg af rejseholdet sidst
i løbet af 2012.
En stor del af værkerne installerer en biomassekedel,
og mange værker vil også efterfølgende få installeret
solvarme som grundlast. Den store fordel ved solvarmeanlæggene er bl.a., at de frem til 2020 er fritaget for
afgifter, hvilket forøger deres rentabilitet væsentligt. Men
det store løft med at få reduceret varmeprisen bliver båret
af biomassen.
Temperaturstyring i ledningsnettet er også en af de
teknologier, som kan hjælpe værkerne med at få reduceret varmeprisen. Der findes i dag nye teknologier, der
gør det muligt at sende vandet ud med en noget lavere
fremløbstemperatur, end barmarksværkerne har været
kendt for.
Det er dog ikke kun de teknologiske løsninger, som er
blevet diskuteret ved rejseholdets besøg. Afskrivninger
10
Kraftvarme
Nyt
FE B R U AR
2013
af bygninger og ledningsnet er næsten også hver gang
blevet nævnt. Da barmarksværkerne i sin tid blev opstillet, har der været en forventning om, at hele værket kunne
være afskrevet over 20 år. For bygninger og ledningsnet
er dette en al for kort afskrivningstid, da disse har en
levetid på 30 år. En tilpasning af afskrivninger og lån til
30 år for bygninger og ledningsnet har vist sig, at være et
effektivt redskab til at få reduceret de faste omkostninger.
Sammenlagt ser det derfor ud til, at de barmarksværker, som i 2010 var blandt landets dyreste, nu får implementeret nye løsninger, der medfører et kraftigt indhug i
deres omkostninger. Dette vil fremadrettet medføre betydeligt lavere varmepriser for de forbrugere, som i mange
år har været plaget af alt for høje priser.
At udnytte stordriftsfordele som lille
Mulighederne for at kunne reducere omkostningerne er
dog endnu ikke udtømte for værkerne. Barmarksværkerne bør i højere grad gå sammen med andre barmarksværker eller større værker i lokalområdet og etablere et
tættere samarbejde inden for forskellige områder. Især
inden for indkøb af brændsler er der betydelige stordriftsfordele at opnå ved at gå sammen med andre.
Mange værker er allerede i gang med fælles indkøb af
naturgas, men det opfordres til, at man også gør det ved
træpiller mv., da fordelene ved større indkøb er betydelige.
Dispensationen bør udvides
I 2012 var der 35 barmarksværker, der har fået glæde af,
at kunne udskifte dyrt naturgas som brændsel med miljøvenlig og billig biomasse. Dette betyder, at der er
mange forbrugere, der nu kan se frem til at få en varmepris på et lavere niveau end tidligere. Men dispensationen til de 35 dyreste i 2011 løser desværre ikke hele
barmarksproblemet. Mindst 35 andre små kraftvarmeværker er stadigvæk bundet til en dyr naturgas, hvilket
medfører høje varmepriser. Dvs., at vi kan forvente at
Landsdækkende rådgivning
til energisektoren siden 1930.
www.moe.dk
andre barmarksværker vil toppe prislisterne i årene fremover, når varmepriserne skal opgøres. Derfor skal der
arbejdes for, at dispensationsordningen bliver udvidet, så
den kommer til at dække de resterende barmarksværker
rundt om i landet. Dette bliver nødvendigvis ikke nogen
nem opgave, da politikkerne er meget fokuseret på de
mistede afgifter i forbindelse med dispensation fra naturgas.
Men mon ikke det skulle være muligt, at lave et afgiftssystem indenfor energiområdet, der ikke binder mindre
bysamfund med alt for høje varmepriser.
Opfølgning på initiativer blandt barmarksværker
Navn:
Solvarme Optimering
af
ledningsnet
Ejsing
Fjernvarmeforsyning
x
Pille­
kedel/
Tør
træflis
Fliskedel
Halm­
kedel
Tættere
samarbejde
med
naboværk
Fusion
med
naboværk
Forlængelse af
afskrivningsperiode på
bygninger og
ledningsnet
Andre initiativer
x
Brøns Kraftvarmeværk
x
Gassum-Hvidsten
Kraftvarme
x
x
x
x
x
Gørløse Fjernvarme
Værket
købes af
E-ON
Hyllinge-Menstrup
Kraftvarmeværk
Transmissionsledning
x
Lendum
Kraftvarmeværk
x
x
Rejsby
Kraftvarmeværk
x
x
Sandved-Tornemark
Kraftvarmeværk
x
Sdr. Herreds
Kraftvarmeværker
x
Øland Kraftvarmeværk
x
x
x
x
x
x
x
x
Veddum-SkelundVisborg
Kraftvarmeværk
Transmissionsledning
Mellerup
Kraftvarmeværk*
Meløse St. Lyngby
Energiselskab*
Præstbro
Kraftvarmeværk*
Sønderholm
Kraftvarmeværk
x
Thorshøj
Kraftvarmeværk*
Ulbjerg
Kraftvarmeværk*
Øster Hurup
Kraftvarmeværk
x
Aadum
Kraftvarmeværk
Transmissionsledning
* Beslutning stadig i proces
■
Kraftvarme
Nyt
FE B R U AR
2013
11
Klar til fremtidens
fleksible energisystem
Af
Rasmus Munch Sørensen
Energiplanlægger
og
Anders Bavnhøj Hansen
Chefkonsulent
Energinet.dk
Omstillingen til et fossilfrit Danmark kræver store indsatser de kommende år. Anlæg, der bygges i dag, skal
kunne indgå i fremtidens energisystem, hvor store
mængder vindenergi vil have betydning for udformningen af energiproducenternes rammevilkår. Et gennemgående element i omstillingen er, at der bliver behov for
frit at kunne veksle mellem energiformerne ”som vinden
blæser” – det kalder vi det fleksible energisystem.
Hvorfor skal vi have et mere fleksibelt
energisystem?
Et enigt Folketing (på nær Liberal Alliance) har med energiforliget fra marts 2012 lagt en ambitiøs, men absolut
mulig linje for at fastholde Danmark blandt verdens førende inden for vedvarende energi. Energiforliget lægger
op til, at der nu trækkes i arbejdstøjet, og at omstillingen
skal tage fart frem mod 2020.
Selv om energiforliget strækker sig længere, end hvad
politiske aftaler ofte gør, så er realiteten dog, at investeringer i fx ny energiinfrastruktur eller kraftværker ofte
har en teknisk og økonomisk levetid på 15-20 år eller
længere. Derfor er det helt afgørende at forholde sig til,
hvilken fremtid der venter på den anden side af 2020, så
vi gør vores bedste for at undgå store investeringer, der
ikke er fremtidssikrede.
I Danmark har vi – til stor misundelse rundt om i verden – et Folketing, der overvejende er enige om også den
langsigtede kurs for dansk energipolitik. Her følger nogle
pejlemærker:
• 2020: 50 pct. af traditionelt elforbrug skal dækkes
af vind
• 2020: 40 pct. reduceret CO2-udledning i forhold til
1990 (regeringsgrundlag)
• 2030: Kul udfaset fra centrale værker (regeringsgrundlag)
• 2035: El- og varmeforsyning fossilfri (regeringsgrundlag)
12
Kraftvarme
Nyt
FE B R U AR
2013
- Hvordan påvirker det fremtidige vilkår for de danske
energiproducenter?
De danske VE-ressourcer – meget vindkraft, men
begrænset biomasse
Danmark har meget store ressourcer med vedvarende
energi i form af blandt andet biomasse, bioaffald, vindkraft, sol, geotermi mv.
Vindkraften udgør en særlig stor ressource i Danmark,
der har adgang til nogle af de bedste offshore vindkraftarealer i EU. Biomassen er helt central til at supplere vindkraften på de områder, hvor el ikke er hensigtsmæssig,
og som backup, når der ikke er tilstrækkelig produktion
af vindkraft.
Men biomassen er både i Danmark og globalt en
begrænset ressource, særligt hvis man vil undgå at inddrage større landbrugsarealer til produktion af bioenergi.
Energinet.dk har i sine beregninger antaget, at Danmarks biomasse- og bioaffaldsressourcer skønsmæssigt
og bæredygtigt kan levere 250-300 PJ årligt, som skal
sammenholdes med, at vi i dag bruger ca. 800 PJ (fossilt og VE) energi årligt. Samtidig forventes det, at blandt
andet energibehovet i transportsektoren vil fortsætte med
at vokse de kommende årtier.
Der er således behov for at ”fylde” store mængder
vindkraft ind i systemet, og der er behov for, at hele energisystemet fremover bliver endnu mere energieffektivt
end i dag.
Figur 1 viser en estimering af de nationale VE-energiressourcer, og hvor stor en andel der i dag er udnyttet.
Figur 1. Danske ressourcer til vedvarende energi baseret på materiale fra Klimakommissionen 2010. Af figuren fremgår det endvidere
(blå del af søjle), hvor stor en andel der i dag er anvendt. Det totale
brutto energiforbrug i 2011 (blå linie) og et brutto energiforbrug i
2050 ved et højeffektivt energisystem fremgår også (grøn stiplet).
Energinet.dk har analyseret forskellige udviklingsforløb
frem til 2050. Beregningerne peger på, at en udbygning
fra dagens ca. 4 GW vindkraft og 0,3 GW solceller til i
2050 at have 15-20 GW vindkraft suppleret med 4 GW
solceller sammen med knap 300 PJ biomasse er tilstrækkeligt til at forsyne Danmarks samlede energiforbrug på
årsbasis.
Dette er under forudsætning af, at transportsektoren
som forventet vokser markant, og at energisystemet er
væsentligt mere energieffektivt end i dag.
Analysen viser dog også, at hvis ikke man er meget
energieffektiv, skal der væsentligt større mængder vindkraft til (25-35 GW), hvilket markant fordyrer energisystemet, både med hensyn til produktion, infrastruktur og
balancering.
I de kommende årtier er der behov for at udvikle et
energisystem, der kan fungere med meget store mængder fluktuerende vindkraft og solceller, og som bruger
biomassen hensigtsmæssigt og energieffektivt – et fleksibelt energisystem med gode dynamiske egenskaber.
Behov for stærk infrastruktur og fleksible værker
til energikonvertering
Danmark forstærker i de kommende år elsystemet med
kraftige forbindelser mod udlandet. Dette tiltag er en
omkostningseffektiv måde at balancere en del af den
fluktuerende vindproduktion. Men der er behov for en
lang række andre tiltag for at balancere den fluktuerende
vindkraft og solceller.
De forskellige energibærere (el, varme, gas, flydende
brændstoffer) har meget forskellige styrker og svagheder.
El er dyrt at lagre, hvorimod varme og gas er billigere at
lagre og dermed mere prisstabilt.
Fjernvarmen kan bidrage med stor fleksibilitet og energieffektivitet ved etablering af varmepumper, overskudsvarme fra biomasseraffinering, kraftvarme, solvarme, varmelagring mv. Integration af energisystemerne er derfor
vigtigt. Fremtidens kraftværker, både centrale og decentrale, spiller en afgørende rolle i at få disse markeder godt
integreret og sikre en stabil energiforsyning.
Danmark har de seneste årtier øget energieffektiviteten og øget fleksibiliteten i energisystemet, hvor et af de
vigtigste tiltag har været integration af el og varme i form
af samproduktion på kraftvarmeværker. I de kommende
årtier har vi behov for at gå videre ad denne vej – at udvikle værker som kan binde energimarkederne sammen.
Fremtidens værk binder de forskellige energisystemer sammen
Der sker i disse år en udbygning med biomasseanlæg,
der primært producerer varme. Set i forhold til at biomassen er en relativt knap ressource, jf. figur 1, er der behov
for at styrke udviklingen over mod anlæg, der nyttiggør
biomassen over mod flere energimarkeder. Herunder
produktion af el til spidslast og produktion af biogas og
andre brændstoffer.
Anlæg, der kan konvertere mellem de forskellige energiformer (el, gas, varme, biobrændstoffer) og dermed
Fjernvarmebranchens rådgivere
Spørg Aon om dine forsikringsforhold
Vi har gennem tiden erfaret, at der er et stort behov for forsikringsteknisk
rådgivning indenfor energisektoren.
Med specialviden indenfor varme- og
kraftvarmebranchen tilbyder Aon al
form for forsikringsmæssig assistance,
fx
• Risikoanalyse
• Udarbejdelse af udbud
• Løbende forsikringsrådgivning
• Rådgivning i skadessituationer
• Årlig forsikringsgennemgang
• Pensionsrådgivning
Vi står naturligvis til disposition ved eventuelle spørgsmål. Læs mere på www.aon.dk
Gunnar Jørgensen
d 3269 7418
m 4019 7630
[email protected]
Niels K. Pedersen
d 3269 7429
m 2938 2506
[email protected]
Margit Nissen
d 3269 7472
[email protected]
Martin Lambert
d 3269 7473
m 2613 2193
[email protected]
Kraftvarme
Nyt
Peter Dalsgaard
d 3269 7443
m 4074 7217
[email protected]
FE B R U AR
2013
13
Klar til fremtidens
– fortsat
”binde” energisystemerne sammen, har i dag meget forskellig grad af teknologisk modenhed. Nogle teknologier
er i dag modne til anvendelse i større skala, hvorimod
andre står foran et større udviklingsforløb, inden de er
modne til udrulning i kommerciel skala. En indikativ skitsering af forskellige konverteringsteknologiers modenhed
fremgår af figur 2.
Figur 2. Skitsering af udviklingen i konverteringsteknologier. Figuren
er indikativ og tager afsæt i data fra Teknologikataloget 2012 og
Alternative drivmidler 2012.
Som det fremgår af figur 2, er teknologi til at konvertere
el til varme, fx ved store varmepumper i fjernvarmesystemet, teknologisk relativt moden.
Anlæg til anaerob biogasproduktion er også relativt
modne.
Termisk forgasning er en teknologi, som historisk har
været anvendt til produktion af bygas ud fra kul, men som
Figur 3. Integration af el, gas, varme og biofuel.
14
Kraftvarme
Nyt
FE B R U AR
er i en udviklingsfase sådan at den kan blive gjort kommerciel til gasproduktion ud fra biomasse restprodukter
og affald.
Produktion af 2. generations bioethanol kan omsætte
en del af biomassen fra eksempelvis restafgrøder som
halm til brændstoffer, og restprodukterne kan indgå i
et samspil med øvrige processer, eksempelvis anaerob
forgasning.
På længere sigt kan el til gas-teknologier (elektrolyse) være vigtige i forhold til markedsintegrationen. Med
denne teknologi kan der produceres syntesegas eller
hydrogen, som kan anvendes i forskellige katalytiske
eller biologiske processer til produktion af brændstoffer
til transport, opgradering af biogas osv.
Samlet er der en række muligheder for integration af
energi- og stofstrømmene, så den nødvendige energieffektivitet og omkostningseffektivitet kan sikres.
I figur 3 er der illustreret et eksempel på, hvordan en
eller flere af konverteringsprocesserne i figur 2 kan integreres ved et samspil mellem energisystemer og anlæg.
Fremtidens værk kan således udgøre en helt afgørende brik i at sikre en fleksibel og omkostningseffektiv
energiforsyning.
Hvilke af de beskrevne elementer der konkret kan
bringes i spil på det enkelte værk, det afhænger i høj grad
af værkets størrelse, adgang til lokale ressourcer og forsyningsopgave, og det forudsætter en specifik analyse.
Set i forhold til teknologisk modenhed er særligt el
til varme (store varmepumper) modent til at få en rolle i
kraftvarmeværker i de kommende år.
Nogle af teknologierne er mest velegnede til store
enheder, eksempelvis omsætning af biomasse ved forgæring, termisk forgasning mv., hvorimod el til varmeteknologierne er velegnede i alle anlægsstørrelser, og de kan
få en væsentlig rolle også på mindre decentrale kraftværker og værker, der i dag har rene biomassevarmekedler.
■
2013
Kraftvarmedag
lørdag, den 16. marts 2013
på Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro
PROGRAM
9:00Registrering og efterfølgende kaffe/the med rundstykker ved Træfpunkterne
  9:30Velkomst ved formanden, Kaj Nielsen
Generalforsamling for Foreningens medlemmer
10:30
• Dagsorden ifl. vedtægterne
Forventet afslutning på generalforsamling
– derefter besøg ved Træfpunkterne
Mødeleder: Forfatter og foredragsholder Helga Moos
11:30Implementering af det nye energiforlig omkring biogas,
industri og fjernvarme
• Regeringens udspil v/ MF Rasmus Helveg Petersen (RV)
12:00
• Oppositionens indspil
v/ MF Lars Christian Lilleholt (V)
12:15
Spørgsmål fra salen
12:30
Frokost ved Træfpunkterne
13:30
Gassens rolle i det fremtidige energisystem
• Biogas, syntesegas og gas i transportsektoren?
v/ Susanne Juhl,
Adm. direktør, HMN Naturgas I/S
13:50 Spørgsmål fra salen
14:00
Kaffe/the med kage ved Træfpunkterne
15:00Den nye energispareaftale
• Set fra virksomheder, biogasanlæg og fjernvarmeselskaber v/ Mette Hansen,
Afdelingsleder, Dansk Fjernvarme
15:20
Spørgsmål fra salen
15:30
Afrunding ved formanden, Kaj Nielsen
16:00
Træfpunkterne lukker
Bestyrelsens beretning for 2012
2012 blev året, hvor den nye energiaftale kom i hus.
Aftalen blev forsinket af både et regeringsskift og af vanskelige forhandlinger, men nu ligger den på bordet, og linjerne er udstukket for
de kommende år.
Forud for aftalens indgåelse har foreningen været i bred dialog med
energipolitiske ordførere fra både rød og blå blok med henblik på at
få så god en aftale som muligt.
På flere felter er vi blevet hørt, men vi må erkende, at det ikke er
blevet mindre krævende at drive et kraftvarmeværk, når der skal tages
hensyn til både markedskræfter og politiske beslutninger.
For foreningen ligger der en særlig udfordring i at få lovgivningen
omformet til overskuelige rutiner ude på værkerne, så byrderne ikke
bliver tungere end nødvendigt.
Energiaftalen af 22. marts 2012
Energiaftalen skal indfri vores reduktionsmål på 40 pct. CO2 i 2020
med 1990 som basisår.
Aftalen bygger på princippet om først at høste energibesparelser,
hvorefter VE-udbygning er tilføjet, indtil reduktionsmålet for 2020 er
opfyldt.
Energiaftalen omfatter alle dele af energisektoren – både produktion og forbrug. I aftalen indgår øgede energispareforpligtelser for
energiselskaberne på plus 75 pct. i 2013-2014 og på plus 100 pct. i
2015-2020.
På VE-siden skal der ske en udbygning af vindkraft på 2000 MW,
hvilket vil få betydning for kraftvarmesektoren, der i endnu højere grad
skal afbalancere vind.
Biogassen får markant bedre vilkår.Støtten hæves til 115 kr./GJ i
2012 – det svarer til en elafregningspris på 1,15 kr./kWh.
Støtten gives ikke kun til fremstilling af kraftvarme, men til alle anvendelser, dog gælder lavere tilskudsregler for biogas til industriel
proces og transport. En del af tilskuddet er gjort afhængig af naturgasprisen, således at tilskuddet aftrappes ved stigende naturgaspriser.
Anlægstilskuddet hæves fra 20 pct. til 30 pct., og de kommunale
naturgasselskaber får adgang til at engagere sig i biogasproduktion.
Derudover er der afsat 22,8 mio. kr. i 2012-15 til taskforce og biogasrejsehold.
De forskellige tilskud skal notificeres i EU og forventes at træde i
kraft, så udbetaling kan ske omkring sommer 2013.
Yderligere VE-udbygning sker ved omlægning fra kul til biomasse
på centrale værker. Til det formål er udviklet en netto-fordelsmodel,
der giver friere adgang til at fordele den afgiftsmæssige fordel mellem varmekunder og varmeproducent. Princippet gælder for værker
over 25 MW.
35 decentrale kraftvarmeværker med de højeste varmepriser får
lov til at installere en 1 MW biomasse kedel og blive løst af kraftvarmeforpligtelsen og den omkostningstunge aftagepligt på naturgas.
Værkerne er udvalgt på baggrund af anbefalinger fra Foreningen og
Dansk Fjernvarme.
De 35 værker indgår i loven ved navns nævnelse, så ingen er i tvivl
om ordningens afgrænsning.
Fra 2013 må der ikke installeres olie- og naturgasfyr i nye bygninger, og fra 2016 er det slut med udskiftning af oliefyr i fjernvarme- og
naturgasområder. Der bliver afsat 42 mio. kr. til fremme af alternativer
til oliefyr.
Til fremme af VE til proces afsættes 250 mio. kr. i 2013, og 500 mio.
kr. årligt frem mod 2020. Dertil kommer anlægstilskud og mulighed for
driftstilskud, hvis VE anvendes til fjernvarme.
Der afsættes desuden 30 mio. kr. årligt til et el-produktionstilskud
på 3 øre/kWh til industriel kraftvarme. Disse værker belastes særlig
hårdt af den forhøjede NOx-afgift, der trådte i kraft 1. juli 2012. De
3 øre/kWh er en kompensation herfor, hvilket skulle sikre en fortsat
samproduktion.
Endelig lyder aftalen på udbygning af smarte el-net, ny el-udvekslingskapacitet, fjernaflæste timemålere hos alle el-forbrugere og øget
konkurrence på el-markedet ved omlægning til kun én regning uanset
valg af el-leverandør.
Der er andre mindre tiltag, og der afsættes en række puljer til analyser.
Finansiering af aftalen sker via PSO, tariffer og gennem forsyningssikkerhedsafgiften, så staten ikke mister provenu i forbindelse med omlægning fra fossile brændsler til VE. Af hensyn til konkurrenceevnen
indføres særlige lempelser for procesenergi.
De her nævnte tiltag har alle direkte eller indirekte betydning for
vores medlemmer, men foreningen vil gøre sit til, at opgaverne bliver
til at håndtere for de enkelte værker. F.eks. det nye tiltag med en
Aktørfuldmagt til energibesparelser.
Politiske tiltag og resultater
Tiltag vedr. energispareforpligtelse
Den 13. november 2012 blev der indgået aftale mellem ministeriet og
aktørerne i sektoren. Aftalen udstikker regler for indfrielse og håndtering af energispareforpligtelsen.
For at hjælpe værkerne med at gennemføre og dokumentere de
krævede energispareforpligtelser, har foreningen sammen med Dansk
Fjernvarmes Projektselskab taget initiativ til et nyt branchetilbud –
eller sagt lidt populært: ”Hvis I holder styr på den røde tråd, holder vi
styr på resten!”
Vi tager os af indberetning og administration, af intern og ekstern
audit og kvalitetssikring, og vi kan vejlede om yderligere besparelser.
Kort sagt: Vi fletter det tov, der binder opgaverne sammen.
Tilbage bliver ’den røde tråd’, der står for de dokumenterede besparelser, værkerne kan hente i eget regi.
Vil man gøre brug af dette tilbud, skal man udfylde en Aktørfuldmagt, der fås ved henvendelse til foreningen.
Energibeskatningsdirektivet vedr. outputbeskatning.
Revisionsfirmaet PwC har på anmodning fra foreningen uarbejdet et
notat vedr. ’output-beskatning’, dvs. beskatning hos slutforbrugeren
i stedet for beskatning af det indfyret brændsel.
Energibeskatningsdirektivet omfatter både energiafgifter og miljøafgifter, som CO2-afgift, NOx-afgift og svovlafgift.
Konklusionen fra PwC lyder, at output-beskatning af varme falder
uden for energidirektivets anvendelsesområde. Det er således ikke
klart, om man kan vælge opkrævning af afgift ved slutbruger, selv om
minimumssatserne i direktivet overholdes.
Hvis beskatningsforholdene skal ændres, skal der indledes drøftelser med Skatteministeriet og Europaministeriet vedr. eventuelle
ændringer eller præciseringer, så afgifter kan opkræves ab forbruger.
På baggrund af denne konklusion henvendte foreningen sig til daværende Skatteminister Thor Möger Pedersen. Vi beskrev, hvordan
en kombineret input- og output-beskatning kunne skrues sammen
under hensyn til gældende regler i energibeskatningsdirektivet.
Foreningen finder stadigvæk, at der er dybt uretfærdigt, at nogle
forbrugere belastes stærkt af afgiften på ledningstab, mens andre
ikke har samme omkostning.
Biogas-el på markedsvilkår
I forbindelse med energiaftalen lykkedes det omsider at få åbnet op
for biogas-el på markedsvilkår.
Løsningen er desværre ikke så fleksibel, som vi havde ønsket. Hvis
man går ind i ordningen, skal man varsle ændringen 3 mdr. forud, og
man skal binde sig for et år ad gangen.
Samme varsel på 3 mdr. gælder, hvis man vil træde ud af ordningen
– fristerne er i øvrigt svarende til frister for at træde ind i eller forlade
tre-leds-tariffen.
Bioforgasning sikret samme vilkår som biogas
Som energiaftalen lå, var tilskud til bioforgasning faldet fuldstændig
ud, hvilket efterlod Skive Fjernvarme i en yderst vanskelig situation.
Problemet blev dog løst, idet vores direktør tog initiativ til et møde
mellem direktør Tage Meltofte, Skive Fjernvarme og de energipolitiske
ordførere Rasmus Helveg Pedersen (R) og Lars Christian Lilleholt (V).
Efter de to møder var bioforgasning igen omfattet af reglerne for biogas.
Ny taskforce for biogas
Gruppen, der er nedsat i henhold til energiaftalen, skal bidrage til at
sikre den fortsatte udbygning af biogas frem mod 2020.
Der er stor rift om de midler, der er stillet til rådighed for biogasudbygning, og den afsatte pulje er for længst overbooket.
Temadage og konferencer
Temadag på Sabro Kro om den nye energiaftale
Den 28. juni 2012 indbød foreningen til et møde om den nye energiaftale.
Flemming G. Nielsen, kontorchef i Energistyrelsen, gav en grundig
gennemgang af den politiske aftale med særlig vægt på forhold, der
vedrører kraftvarmesektoren.
Martin Windelin, kontorchef i Varme, fortalte efterfølgende om
de nye opgaver, der venter Energitilsynet. Inden udgangen af 2013
skal der udarbejdes en analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige
energiforsyning med fokus på det overordnede politisk-strategiske
element.
Chefkonsulent i Skatteministeriet Jens Holger Helbo Hansen gennemgik de nye afgifter med særlig vægt på NOx-afgiften og den nye
forsyningssikkerhedsafgift, der skal dække det hul i statskassen, der
kommer, når vi sparer på energien og omlægger til afgiftsfri VE.
Seniorøkonom Nina Lei Jacobsen fra Energinet.dk belyste forholdene for afregning af biogas, og som sidste indlægsholder fulgte Ivan
Ibsen, partner i PwC, op på forhold vedr. tilbagebetaling af afgift på
stilstandsvarme, hvor SKAT har valgt at imødekomme værkerne.
Konference om bio- og naturgassen rolle i Danmark
Energiordfører Lars Chr. Lilleholt (V) havde i samarbejde med Naturgas Fyn og Foreningen inviteret til gasdag på Christiansborg den 4.
september.
Klima- og energiminister Martin Lidegaard tog udgangspunkt i skifergassen, der har medvirket til en kraftig reduktion af USA’s CO2udslip.
Adm. direktør Torben Möger Pedersen, Pension Danmark mente,
at pensionsmidler snart ville finde vej til biogasprojekter, og Bjarke
Pålsson, adm. direktør for Naturgas Fyn argumenterede for en hurtig
introduktion af gas i transportsektoren.
Bo Ramsberg, direktør i svenske Fordonsgas redegjorde for de
svenske erfaringer.
Energipolitisk Åbningsdebat
For 12. år i træk inviterede foreningen til Energipolitisk Åbningsdebat
på Christiansborg. Steen Gade (SF), formand for Folketingets Klimaog energiudvalg, konstaterede indledningsvis, at det ny energiforlig
sikrer Danmark en førende placering på energi- og klimaområdet.
Anders Eldrup, fhv. direktør i DONG Energy, præciserede, at det
fremover gælder om at træffe de rigtige valg ud fra en vifte af løsninger, mens Concitos nye direktør, Thomas Færgeman gav energiaftalen høje karakterer med undtagelse af transportområdet, hvor aftalen
falder helt igennem.
Søren Gade, nu direktør for Landbrug og Fødevarer tog udgangspunkt i landmandens rolle i hele spektret for bioenergi, hvilket faldt fint
i tråd med Anne Grete Holmsgaards indlæg, i sin egenskab af direktør
for BioRefining Alliance.
Traditionen tro var der livlig politisk debat, hvilket fem oplagte energiordførere stod for. Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Steen Gade (SF),
Per Clausen, Enhedslisten, Thomas Danielsen (V) og Mike Legarth (K)
– alle kom med deres bud på den energipolitiske fremtid.
Adm. direktør hos HMN, Susanne Juhl, mente, at forliget åbnede
store perspektiver for gassektoren, mens fire varmeaktører var mindre
imponerede og mere optaget af hverdagens sten i skoen.
De fire aktører var teknisk direktør Claes Fuglsang fra Sophus Fuglsang Export Maltfabrik, adm. direktør Frands Jepsen fra Knud Jepsen
A/S, Gustav Madsen, formand for Lemvig Biogasanlæg og driftsleder
Steen Thøgersen fra Bramming Fjernvarme.
Steen Thøgersen påpeger, at decentrale gasfyrede kraftvarmeværker har mistet konkurrenceevnen på el-siden op imod kondensdrift og
på varme-siden til individuel opvarmning:
1. Decentrale kraftvarmeværker betaler simpelthen for meget i forskellige afgifter og transportomkostninger, som jo ikke er adfærdsregulerende.
2. Decentrale kraftvarmeværker er pålagt at anvende gas i forudsætningsskrivelsen.
3. En afklaring af grundbeløb presser sig meget på, hvis det er hensigten, at decentral kraftvarme skal stå effektivt til rådighed.
4. Gasfyret kraftvarmeværker belastes så hårdt med afgifter, når spildvarme fra centrale kraftvarmeværker bare må bortledes og dermed
miste fordelen ved kraftvarme f.eks. ved afgiftsbelægning af spildvarme.
5. Det vil være uacceptabelt at gå ud i nye udstykninger, da vi har tabt
konkurrenceevnen til træpiller, varmepumper luft/luft, jordvarmepumper og individuel naturgas.
Det må kunne gøres bedre.
En yderst veloplagt Klima- og energiminister, Martin Lidegaard,
boltrede sig på den energipolitiske scene og slog fast, at der ude i
verden er bud efter vores ideer og visioner. Lige så veloplagte var de
to moderatorer, Kim Behnke, Energinet.dk og Birgit Nørregaard fra
Energinet.dks Interessentforum, der førte os sikkert gennem konferencen.
Efter en borgmesterrunde, hvor energiaftalen blev set på med kommunale øjne, og en runde, hvor det var topaktører i energisektoren,
der havde ordet, blev fødevareminister Mette Gjerskov introduceret.
Hun satte biogasudbygningen i centrum som en win-win situation,
men præciserede samtidig, at vi ikke skal have tyske tilstande.
Venstres energipolitiske ordfører Lars Chr. Lilleholt afsluttede konferencen på fineste vis med en indholdsrig tale, der sluttede med en
tak til foreningen for det engagement, foreningen altid udviser.
Kraftvarme Nyt
Foreningens fagblad har økonomisk set levet op til budgettet.
Udgivelsesmæssigt er medieplanen fulgt – med en undtagelse: I
oktober udkom bladet med fire ekstra sider, så der blev plads til grundig dækning af både Christiansborg-arrangementet og øvrigt stof.
Vores trofaste annoncører har igen i år bakket op om Kraftvarme
Nyt. Det er vi glade for og siger tak – en tak, der også gælder dem,
der har bidraget med artikler. Desuden minder vi om, at både artikler
og links til annoncører kan findes på hjemmesiden.
Vi sætter en ære i at holde vores læsere opdateret i forhold til udviklingen på energiområdet – den tekniske såvel som den politiske. Er
der emner, vi har overset – eller ting, I ønsker uddybet – må I endelig
sige til, så Kraftvarme Nyt fortsat kan stå som et læseværdigt fagblad.
Aktivitet i datterselskaber:
Decentral Gashandel ApS:
I maj og november blev henholdsvis 16. og 17. udbudsrunde afviklet.
Samlet blev der formidlet 18,4 mio. m3 naturgas på 2-årige kontrakter
til 54 forbrugssteder. Naturgas Fyn A/S vandt begge licitationer, der
tog udgangspunkt i DONG Energy’s erhvervspris.
I 16. udbudsrunde blev der desuden udbudt 1.7 mio. m3 naturgas
på basis af priser via NCG-indekseret børs. Dette udbud gik ligeledes
til Naturgas Fyn A/S
I 17. runde blev 0.9 mio. m3 naturgas udbudt på en 1-årig kontrakt
på basis af Nord Pool Spot Gas-børs. Dette udbud blev vundet af
HMN Gashandel A/S.
Decentral Energihandel Aps:
Ifølge energiaftalen er kravet til værkernes dokumenterede besparelser øget med henholdsvis 75 pct. i 2013-2014 og 100 pct. i 20152020.
Som tidligere nævnt står foreningen parat med aktørfuldmagt, så
papirarbejdet bliver til at overskue, og med mulighed for køb og salg
af energibesparelser er foreningens medlemmer godt dækket ind.
De, der sælger energibesparelser, skal huske, at tilbagebetalingstiden fremadrettet skal være mere end et år. Det gælder for kontrakter,
der er indgået i 2013 og fremover.
Kontrakter, der er indgået i 2012 til levering i f.eks. august 2013, er
derimod omfattet af de gamle vilkår.
Foreningen er repræsenteret i følgende organer og fora:
Energinet.dk’s Interessentforum
Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP)
Fjernvarmens samarbejdsorgan (SAU)
Det højteknologiske netværk – VE-Net
Dansk Fjernvarmes Udviklingscenter (FVU)
Biogas Taskforce.
s
udlevere
Program ltagere
e
til alle d
på
gen/
orsamlin
lf
a
r
e
n
e
n
G
medage
Kraftvar
Agerhatten 16A, 1. tv.
5220 Odense SØ
FABRIKSVEJ 14 • POSTBOX 44 • DK-6960 HVIDE SANDE
Phone: +45 97 31 10 45 • Fax: +45 97 31 16 77
[email protected] • www.as-scan.com
as:scan industries
a green industry for a greener future!
as:scan industries
Træfpunkter
INF
Tlf.66 17 17 72
Fax66 17 19 35
OR
MA
TIO
N
[email protected]
www.fdkv.dk
Har du også svært
ved at ramme den
laveste fastpris?
Vil du være sikker på en gennemsnitlig terminspris og høj budgetsikkerhed, bør du
vælge Porteføljegas.
Porteføljegas er fra Naturgas Fyn. Vi indkøber løbende din gas i månederne inden din
leveringsaftale træder i kraft. Din fastpris bliver herefter beregnet som et gennemsnit
af de daglige handler. Med Porteføljegas kan du altså opnå høj budgetsikkerhed til en
gennemsnitlig terminspris.
Porteføljegas giver dig også fleksibilitet. I tilfælde af at prisen falder markant
i indkøbsperioden, kan du til enhver tid prissikre den mængde, som ikke allerede
er fastlåst.
Kontakt os og få en gennemgang
af Porteføljegas og dine muligheder.
Sjælland
Christian Smidt
tlf. 5149 7503
Fyn
Niels Egedal
tlf. 4034 1831
Midt/Nordjylland
Signe Sporring
tlf. 5149 7382
Syd/Sønderjylland
Peter Lambæk Nielsen
tlf. 4034 1856
Til hele Danmark
Naturgas Fyn er blandt Danmarks førende naturgasselskaber. Vi er tæt på kunderne og markederne og leverer til hele landet.
Se mere på www.naturgasfyn.dk
18070_NGF_A4_Ann_Erhverv_portefoelje.indd 1
Kraftvarme
Nyt
FE B R U AR
12/10/12
2 0 1 309.06
19
stAtIstIk MInI Anlæg – nOVEMBER
Anlæg
Fabrikat
Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg
Sjørup Ældrecenter
Hobro Idrætscenter
Rydhave Slots Ungdomsskole
I alt:
Deutz/MWM
Polo(2)
XRGi (3)
XRGi (2)
År
El/varme
Effekt kW
1987
1995
2006
2007
120/240
15/38
15/30
13/26
Drifttimer
763
1.974
2.737
Brændsels Brændsels
ElElforbrug
forbrug/h produktion produktion/h
3
3
m
kWh
kWh
m
34.104
44,70
70.595
93
13.326
10.295
57.725
6,75
28.724
Elsalg
kWh
Elkøb
kWh
2.555
2.555
14.565
8.896
16.603
1.902
41.966
Elsalg
kWh
Elkøb
kWh
4.443
4.443
7.969
8.282
12.480
3.645
32.376
Elsalg
kWh
Elkøb
kWh
50.101
217.966
162.991
84.423
40.504
505.884
15
99.319
Dækning
af eget
elforb. %
82,37
63,37
stAtIstIk MInI Anlæg – DECEMBER
Anlæg
Fabrikat
Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg
Sjørup Ældrecenter
Hobro Idrætscenter
Rydhave Slots Ungdomsskole
I alt:
Deutz/MWM
Polo(2)
XRGi (3)
XRGi (2)
År
El/varme
Effekt kW
1987
1995
2006
2007
120/240
15/38
15/30
13/26
Drifttimer
720
2.061
2.781
Brændsels Brændsels
ElElforbrug
forbrug/h produktion produktion/h
3
3
m
kWh
kWh
m
37.790
52,49
61.833
86
16.331
14.970
69.091
7,92
28.731
14
90.564
Dækning
af eget
elforb. %
87,81
69,72
ÅRSStAtIStIk MInI Anlæg – 2012
Anlæg
Fabrikat
År
El/varme
Effekt kW
Drifttimer
1987
1989
1995
2007
120/240
60/140
15/38
13/26
7.202
18.864
Brændsels Brændsels
ElElforbrug
forbrug/h produktion produktion/h
m
m
kWh
kWh
315.690
50
625.927
81
132.436
7
281.671
14
3
Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg (*
Hobro Idrætscenter (**
Sjørup Ældrecenter (**
Rydhave Slots Ungdomsskole (***
I alt:
Deutz/MWM
Frichs
Polo(2)
XRGi (2)
3
98.680
50.101
Dækning
af eget
elforb. %
72,54
63,34
(* Mangler: Driftstimer januar måned
(** Mangler: Maj måned
(*** Mangler: Januar måned
Reducér fremløbstemperaturen
med Mita-Teknik OPTI-TEMP
Med Mita-Tekniks OPTI-TEMP løsning optimeres
varmeværkets fremløbstemperatur, tryk og flow
i alle døgnets 24 timer.
› Let at integrere
› Dækker 1 års energisparekrav
› Sikrer langsigtet indtjening
› Tilbagebetalingstid under 2 år
Kontakt os i dag og lad os øge din indtjening:
+45 8665 8600 - [email protected] - www.mita-teknik.com
®
Læs mere
20
Kraftvarme
Nyt
FE B R U AR
2013
Great at Control
StatiStik Store anlæg – noVeMBer
kraftvarmeværker
Lendum Kraftvarmeværk
Nr. Nissum Kraftvarme
Nørager Fjernvarme
Bramming Fjernvarme
Præstbro Kraftvarmeværk
Blenstrup Kraftvarmeværk
Hallund Kraftvarmeværk
Klitmøller Kraftvarmeværk
Aadum Kraftvarmeværk
Rejsby Kraftvarmeværk
Oue Kraftvarmeværk
Manna-Thise Kraftvarmeværk
DSB Prod.-Klargør.center,Kastrup
Brøns Kraftvarmeværk
Danish Malting Group
i alt
Fabrikat
Bergen
Bergen
Caterpillar (2)
Caterpillar(4)
Dorman
Dorman
Jenbacher
Jenbacher(2)
Jenbacher
Jenbacher
Jenbacher
Jenbacher
Jenbacher
Jenbacher
Wärtsilä (2)
Størrelse
el/Varme
kW
Brændsel
forbrug
m
Drifts- elprod. elprod. elprod. elprod. Varmegns.
elvirknings- Varmetotal Smørolie
timer Spidslast Højlast lavlast total produktion Produktion
grad
virknings- virknings- forbrug g/kWh
total
MWh
MWh MWh
MWh
total
kWh
%
grad %
grad %
liter
1330/1621
2690/3090
1000/1700
21.141
251.285
4.059
11.184
32.681
140
413.790
130.623
50.562
67.936
63.033
70.440
59.936
37.132
76.267
1.290.209
72
427
16
13
185
1
265
754
302
321
287
331
270
165
60
3.470
800/1200
800/
660/803
736/810
741/1040
922/
922/1092
922/1200
922/1400
926/1200
5500/6000
3
89,00
37,00
0,00
85,30
174,32
87,24
214,13
0,10
146,78
121,00
155,00
14,00
83,50
0,00
99,70
44,43
61,40
101,54
94,00
1.147,00
16,00
47,00
126,00
0,00
172,63
535,23
218,33
290,00
260,83
298,90
244,60
145,97
345,00
3.941,48
111,00
1.440,00
22,80
55,00
206,00
1,00
266,61
869,70
318,00
434,00
398,00
444,00
355,50
321,00
370,00
5.612,61
1.305,56
2.686,18
987,65
3.615,38
681,08
0,00
651,43
709,86
722,93
903,43
908,82
903,02
904,59
884,64
5.750,00
40,42
41,50
35,84
38,20
35,05
0,00
3,79
37,25
39,25
38,81
37,62
38,58
37,10
35,74
41,12
47,73
52,10
51,06
44,71
57,30
64,94
5,86
60,53
57,18
58,08
57,40
57,30
53,92
78,59
44,10
88,15
93,59
86,90
82,91
92,35
64,94
9,65
97,78
96,43
96,88
95,02
95,88
91,02
60,00
250,00
3,00
200,00
40,00
0,61
0,21
0,18
4,04
0,30
27,00
175,00
31,00
31,00
238,00
34,00
0,15
0,31
0,13
0,10
0,87
0,11
85,23
Nr. Nissum Kraftvarmeværk: Kørt med kedel i 28 timer med forbrug på 8.194 m3 gas
Nørager Varmeværk: Forbrugt 22 liter lud, kondensat.
Rejsby Kraftvarmeværk: Kedeldrift med forbrug på 2.296 m3 gas.
Aadum Kraftvarmeværk: Kedeldrift med forbrug på 797 m3 gas og varmeproduktion på 9 MWh.
Drift på markedsvilkår
Bramming Fjernvarme: SPOT/BLOK 17 m3. REGULER 30 m3.
Kørt på kedel med gasforbrug på 622.039 m3 og varmeproduktion på 7.234 MWh.
Lendum Kraftvarmeværk: Produceret 438 MWh varme på kedel.
StatiStik Store anlæg – DeCeMBer
kraftvarmeværker
Lendum Kraftvarmeværk
Nr. Nissum Kraftvarme
Nørager Fjernvarme
Bramming Fjernvarme
Blenstrup Kraftvarmeværk
Hallund Kraftvarmeværk
Klitmøller Kraftvarmeværk
Aadum Kraftvarmeværk
Rejsby Kraftvarmeværk
Oue Kraftvarmeværk
Manna-Thise Kraftvarmeværk
DSB Prod.-Klargør.center,Kastrup
Brøns Kraftvarmeværk
Danish Malting Group
i alt
Fabrikat
Bergen
Bergen
Caterpillar (2)
Caterpillar(4)
Dorman
Jenbacher
Jenbacher(2)
Jenbacher
Jenbacher
Jenbacher
Jenbacher
Jenbacher
Jenbacher
Wärtsilä (2)
Størrelse
el/Varme
kW
Brændsel
forbrug
m
Drifts- elprod. elprod. elprod. elprod. Varmegns.
elvirknings- Varmetotal Smørolie
timer Spidslast Højlast lavlast total produktion Produktion
grad
virknings- virknings- forbrug g/kWh
total
MWh
MWh MWh
MWh
total
kWh
%
grad %
grad %
liter
1330/1621
2690/3090
1000/1700
52.651
342.654
29.454
204.509
8.300
40.719
196.731
22.886
60.627
70.448
81.417
125.538
32.602
199.025
1.467.561
175
576
115
258
47
260
1.144
136
285
317
380
560
130
179
4.563
800/
660/803
660/810
741/1040
922/
922/1092
922/1200
922/1400
926/1200
5500/6000
3
67,24
143,49
99,11
213,73
4,27
446,49
94,00
140,00
26,00
98,70
91,56
154,60
28,00
258,10
0,00
Drift på markedsvilkår
Bramming Fjernvarme: SPOT/BLOK 703 m3. REGULER 227 m3.
Kørt på kedel med gasforbrug på 819.504 m3 og varmeproduktion på 9.522 MWh.
Lendum Kraftvarmeværk: Produceret 478 MWh varme på kedel.
Nr. Nissum Kraftvarmeværk: Kørt med kedel i 70 timer med forbrug på 25.603 m3 gas.
236,00
1.568,00
117,50
930,00
31,00
170,61
803,70
99,02
260,00
291,74
345,00
511,40
119,56
890,00
6.373,52
273,00
1.973,00
167,60
1.091,00
51,00
263,23
1.269,80
138,00
381,00
442,00
509,00
737,40
317,00
961,00
8.574,03
1.348,57
2.722,22
1.019,97
3.604,65
659,57
656,17
702,54
728,07
912,28
920,31
907,89
912,73
919,68
4.972,07
40,75
41,60
36,27
41,34
33,95
38,09
37,14
39,33
38,99
37,65
38,52
37,03
33,34
40,65
47,14
52,35
51,73
48,50
55,86
58,77
58,68
54,82
57,13
57,04
56,83
53,40
88,39
43,90
87,89
93,95
88,00
89,84
89,81
96,86
95,82
94,15
96,12
94,68
95,36
90,43
84,55
60,00
430,00
25,00
500,00
0,24
0,26
0,20
0,51
25,00
233,00
13,00
41,00
28,00
41,00
0,14
0,28
0,12
0,15
0,09
0,11
20,00
1.510,00
0,16
1,61
Nørager Varmeværk: Synk. fejl på M1.
Rejsby Kraftvarmeværk: Kedeldrift med forbrug på 12.396 m3 gas.
Aadum Kraftvarmeværk: Kedeldrift med forbrug på 29.461 m3 gas og varmeproduktion på 350 MWh.
Motor har ikke kørt fra 17.12. p.g.a. defekt turbo. Turbo blev monteret 22.12., men motor kunne
stadig ikke køre p.g.a. fejl på EMS 2000.
ÅrSSTATISTIk STorE AnlæG 2012
Anlæg
Fabrikat
Størrelse Brændsels
El/Varme Forbrug
kW
m
Bergen
1330/1621
728.169
Bergen
2690/3090 2.481.153
Caterpillar
1000/1700
229.221
Caterpillar (4)
1.121.428
Dorman
800/1200
283.570
Dorman
800/
76.867
Jenbacher
660/803
760.183
Jenbacher (2) 660/810 1.439.066
Jenbacher
741/1040
275.367
Jenbacher
922/1092
593.960
Jenbacher
922/1200
626.260
Jenbacher
922/1400
630.479
Jenbacher
926/1200
471.069
Wärtsilä (2)
5500/6000 1.756.554
10.745.177
Drifts
timer
3
Lendum Kraftvarmeværk
Nr. Nissum Kraftvarme
Nørager Fjernvarme
Bramming Fjernvarme
Præstbro Kraftvarmværk (*
Blenstrup Kraftvarmeværk (**
Hallund Kraftvarmeværk
Klitmøller Kraftvarmeværk
Aadum Kraftvarmeværk
Oue Kraftvarmeværk (***
Manna-Thise Kraftvarmeværk (****
DSB Prod.-Klargør.center,Kastrup
Brøns Kraftvarmeværk
Danish Malting Group
I alt
(* Mangler: Marts og december måned.
(** Mangler: Februar og marts måned.
2130
4.275
910
1.392
1.433
433
2.483
12.065
1.662
2.710
2.930
2.882
2.108
1.556
36.839
Elproduktion
MWh
2813,00
11.307
910
5.044
1.094
280
1.617
5.771
1.192
2.459
2.645
2.391
1.850
7.942
32.285
VarmeGen.
Elvirk- VarmevirkTotal
Smørolie
prod.
produktion ningsgrad ningsgrad virkningsgrad Forbrug
MWh
kWh
%
%
%
liter
3.332
1.303,2
37,63
44,48
82,11
100
14.100
2.588,6
41,24
51,38
92,62
198
1.303
947,7
35,90
51,32
87,22
16
5.942
4.179,9
40,55
46,30
86,84
108
1.698
755,7
34,96
54,27
89,08
42
480
585,9
29,94
57,33
87,27
7
2.520
650,1
35,01
54,46
89,47
23
9.295
653,1
36,31
58,57
86,82
103
1.710
713,4
39,33
56,47
95,80
13
3.690
903,2
37,60
56,52
94,12
48
3.798
900,3
38,35
53,73
92,07
27
3.334
832,4
34,85
53,52
88,38
3.218
871,4
36,38
63,83
23
8.779
5.136,6
41,13
45,23
86,35
827
44.464
1.436
Smørolie
g/kWh
0,45
0,22
0,22
1,45
0,41
0,62
0,17
0,20
0,14
0,21
0,12
0,16
1,63
(*** Mangler: September måned.
(**** Mangler: Juli måned.
Kraftvarme
Nyt
FE B R U AR
2013
21
Graddøgn
i Danmark
Nordjylland
Måned
Jan. Feb. MartsApril Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec.
Gennemsnitlige EMD-normal 505,9441,0458,3342,7210,8118,8 62,2 67,9 155,6279,8402,5482,8
graddøgn
1993-2002 499,6443,3452,8321,6200,0117,8 56,7 50,5 137,7261,3388,8505,3
Vestjylland
2012
Måned
477,2519,5374,7366,8191,3161,1 66,9 48,0 156,4284,4342,9554,4
Jan.Feb.Marts
AprilMaj JuniJuli Aug.Sept.Okt.Nov.Dec.
Gennemsnitlige EMD-normal 478,1421,0441,8338,5214,6126,7 69,3 64,2 141,5261,7378,2451,5
graddøgn
1993-2002 471,6422,1439,5319,2204,4126,0 65,3 47,5 123,1242,0370,2476,4
2012
Øst-MidtjyllandMåned
464,3512,9364,4346,1176,1147,3 63,1 38,2 137,5259,6335,8526,6
Jan.Feb.Marts
AprilMaj JuniJuli Aug.Sept.Okt.Nov.Dec.
Gennemsnitlige
EMD-normal 498,6432,3445,8328,2202,6113,0 59,4 61,3 146,7269,8396,3474,4
graddøgn
1993-2002 489,2431,4442,5309,5189,1115,3 54,7 46,2 127,8250,9383,6491,0
2012
Sønderjylland Måned
466,6514,8367,2348,8178,4150,0 65,0 40,7 140,1262,5338,8529,4
Jan.Feb.Marts
AprilMaj JuniJuli Aug.Sept.Okt.Nov.Dec.
Gennemsnitlige
EMD-normal 484,7423,6423,2311,5188,0 99,9 42,9 43,0 116,2241,2376,2461,2
graddøgn
1993-2002 478,7422,3422,8292,9171,0 96,5 38,9 28,8 105,3226,4365,6477,6
2012
434,5509,9348,0327,9155,6137,4 53,7 23,0 110,9222,8318,2498,1
Fyn
Måned
Jan.Feb.Marts
AprilMaj JuniJuli Aug.Sept.Okt.Nov.Dec.
Gennemsnitlige
EMD-normal 496,6431,6440,9317,9187,9102,5 50,3 52,9 134,8259,4387,6470,7
graddøgn
1993-2002 484,7428,8435,4296,7171,6 98,8 42,8 36,9 115,5241,4373,6480,7
2012
469,3514,4358,1318,7151,3122,2 55,1 27,7 114,8240,3342,3518,7
Sjælland
Måned
Jan.Feb.Marts
AprilMaj JuniJuli Aug.Sept.Okt.Nov.Dec.
Gennemsnitlige
EMD-normal 503,2436,2445,3314,9186,3 93,5 42,3 43,6 130,7260,6389,8473,0
graddøgn
1993-2002 494,9436,4442,1300,4177,2 94,4 37,6 32,1 118,0245,2380,9489,7
2012
485,7521,7360,6310,5140,4107,5 48,8 26,2 110,6245,0354,5536,5
Hele Landet
Måned
Jan.Feb.Marts
AprilMaj JuniJuli Aug.Sept.Okt.Nov.Dec.
Gennemsnitlige
EMD-normal 492,6431,4444,8329,0202,9108,5 52,5 52,7 133,4258,0385,1466,2
graddøgn
1993-2002 484,9431,6441,0310,8190,6106,8 47,4 38,1 117,6240,7373,8482,9
2012
471,7518,0365,1332,6162,8131,2 56,2 32,6 124,0251,7341,8529,8
Et døgns skyggegraddøgn beregnes som 17ºC. fratrukket døgnmiddeltemperaturen. I tabellen er opgjort skygge­grad­døgn for
6 landsdele. Data frem til 2003 er baseret på 6 DMI målestationer. Data efter 2004 er baseret på modellerede data fra NCAR
projektet ”NCEP Reanalysis data”, stilllet til rådighed af NOAA-CIRES Climate D
­ iagnostics Center. Hele landet er et gennemKraftvarmekursus.pdf
14:29:32
snit af130122
værdierne
for de 6 lands­d23/01/13
ele samt Bornholm.
EMD-­normalår bygger på DMI-målinger for perioden 1987-1998.
Kilde: NCEP Reanalysis data, EMD (Energi- og Miljø­data) Niels Jernesvej 10, 9220 Aalborg Ø, Tlf. 96 35 44 44, Fax 96 35 44 46
Den komplette softwarepakke for fjernvarme- og kraftvarmeværker til budgetlægning, driftsoptimering og investeringsanalyse.
energyPRO-kursus
20. marts 2013 i Aalborg
C
M
Y
CM
MY
CY
CMY
Kurset omfatter praktisk træning i at bruge
energyPRO til:
•
Beregning af økonomien ved at sammenkoble
fjernvarmebyer.
•
Udarbejdelse af et driftsbudget for et
fjernvarmeværk.
•
•
Beregning af økonomien ved etablering af et stort
solvarmeanlæg, en biomassekedel eller en
varmepumpe.
Beregning af den nye forsyningssikkerhedsafgift og den reducerede elafgift på
varmepumper.
PRO
Forudgående kendskab eller licens til energyPRO er
ikke påkrævet for at deltage på kurset.
Læs mere om kurset på emd.dk/energyPRO-dk/kurser eller send os en email [email protected]
K
EMD
www.emd.dk
22
EMD International A/S · Niels Jernesvej 10 · DK-9220 Aalborg Ø
telefon: +45 9635 4444 · telefax: +45 9635 4446 · e-mail: [email protected] ·
Kraftvarme
Nyt
FE B R U AR
2013
http://www.emd.dk
tid . mål . behov
Få din gaskontrakt
skræddersyet
Kontaktospå62259920ogfå
enkontrakt,derpassertildinvirksomhed.
Det er den lige vej til en god forretning!
gashandel.dk
• HosHMNGashandelerdusikkerpåatfåengodogpersonligrådgivning.
• Viberegnerbesparelses-ogfinansieringsforslagtilkedeludskiftning.
• Viarrangererbesøgafvoresenergirådgiverpåbådeprocesogopvarmning.
• Vitilbyderfleksiblekontrakterudenbindingerogbegrænsningerfordigsomkunde.
• Viharmangeårserfaringogstortkendskabtilnaturgasmarkedet.
DissingGrafisk.dk
HMN Gashandel_Annonce_3.indd 1
Leverer naturgas til hele Danmark . Har mange års erfaring på naturgasmarkedet
Er Danmarks største gasselskab målt på kunder . Handler dagligt på de internationale gasmarkeder
Kraftvarme
Nyt
FE B R U AR
30/01/12 11.06
2013
23
Fuld gas i Skive…
men den skal være grøn!
Af
Gert Kyster Nielsen
Redaktør
UdbudsMedia.dk
Jakob Jensen, og markant placeret i byens 11 rundkørsler – sætter handling bag de mere luftige ord og udsagn.
Skive har altid været et centrum for nye energitanker.
Allerede i slutningen af 70’erne og i begyndelsen af
80’erne snakkede man energi og lavenergibyggeri i
Skive. Det blev ikke kun til snak. Flere byggeudstillinger
pegede allerede dengang i retning af lavenergi og bæredygtighed i boligerne.
I 2008 blev byen udpeget som landets første Energiby.
Det betød ikke, at man så pudsede glorien og lænede sig
selvtilfreds tilbage. Tværtimod. Skive har fastholdt en
position som et vigtigt centrum for fremtidens energiforsyning. Skive Kommune har truffet bevidste valg om at
sætte nye standarder for arbejdet med klima og energi.
Bestræbelser, der realiseres via strategiske tiltag og aktiv
involvering af både borgere og virksomheder i kommunen.
Nye fodspor. Skive vil målrettet sætte nye fodspor i
klima- og energisammenhænge. Parolen lyder på et uafhængigt og et mere selvforsynende og bæredygtigt samfund, der skal være til gavn for alle. Man er helt bevidst
om, at den, der går i andres fodspor, aldrig kommer foran
– og at det kræver både mod og udholdenhed, at vælge
at finde de nye veje!
”Skive skal i fremtidens globaliserede verden leve af at
få ideer”. Sådan lyder også en af de driftige grundvisioner
for udvikling af Limfjordsbyen. Ikke mindst ”Skives 11
stjerner” – designet af den verdensberømte Tegnestue
Ingen tabuer i klimadebatten. Rundkørslerne skal
som travle trafikknudepunkter opfordre til, at der tænkes
over virkeligheden på nye måder. Og måske er det netop
det, der er sket, da Skive Kommune tog fat om problematikken: ”Den allerstørste synder i energi- og klimasammenhænge”.
Alle peger samlet i retning af energi til transportformål – ikke mindst repræsenteret ved den tunge bil- og
lastvognstransport”. De fleste giver dog op for de store
udfordringer som tung transport rummer. Det gør de ikke
i Skive, her er transporten ikke fredet!
Grøn gas. – Vi vil danne bro mellem lokalt produceret
biogas og muligheden for at anvende den grønne gas i
transportsystemet. Sådan bød Skives borgmester Flemming Eskildsen i slutningen af januar måned velkommen
til de godt 300 deltagere i den første skandinaviske konference om ”Grøn gas til transport”.
De var der alle sammen. Brancheorganisationer, politi-
Flere har opnået
BESPARELSER
www.industrivarme.dk
Vi har energien til dig
NOx-REDUKTION
Gasmotorer med 96 % NOx-reduktion
KEDELANLÆG
Lendum Kraftvarmeværk - komplet
biomasseanlæg på vej
Kontakt os og hør mere om projekterne
Se også www.industrivarme.dk
Landholmvej 12 | 9280 Storvorde | Tlf. 98 31 62 44 | [email protected]
24
Kraftvarme
Nyt
FE B R U AR
2013
kere fra Regioner og Folketing, kommunale administrative
og politiske beslutningstagere, teknikere, konsulenter –
og sågar en lang række leverandører, der demonstrerede
praktiske løsninger.
Ikke just raket teknologi. – Teknologien er reelt
velafprøvet, så vi kan lynhurtigt komme i gang med at
forbedre transportsektorens klimaregnskab markant – og
samtidig bidrage aktivt til at løse nogle af udfordringerne
med at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark.
Sådan sagde Steen Hintze projektleder på Skives konference- og udstillingsinitiativ. Han sluttede: - Biogas og
naturgas anvendes jo allerede som drivmiddel for større
køretøjer. Lastbiler, busser mv. – og erfaringerne kan vi
således få fra vores nordiske kolleger.
Ros fra minister til Skive
Netop understøttelse af
gasanvendelse i den tunge transport, i busser og
lastvogne mv., er en del at
de ambitiøse målsætninger som energiaftalen
rummer. – Det er netop
her, at jeg ser, at vi får
brug for gassen.
- Jeg er derfor meget
glad for, at Skive Kommune med sit konferenceinitiativ tager hul på denne
debat, sagde Klima-,
Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard til de 300 konferencedeltagere i
Skive.
Grøn gas vil hitte!
Grøn gas, også kaldet “VE-gas”, vil blive en meget central del af den fremtidige energiforsyning.
Region Midtjylland, HMN Naturgas, Skive og Lemvig
kommuner har netop startet en “Grøn Gas Erhvervsklynge” op. Her vil man samle gasvirksomheder og formidle
viden, samarbejde og innovation. Dette er for at skabe
nye jobs til en grønnere energiforsyning.
VE-gas i natuRgasnettet. – Biogassen skal ud på
naturgasnettet for at regeringen kan opfylde sine ambitiøse målsætninger med
halvdelen af gyllen omsat
til energi. Vi har konkrete
planer om at opgradere
biogas flere steder i regionen og distribuere det
via naturgasnettet. Sådan
siger Susanne Juhl, administrerende direktør for
HMN Naturgas I/S, der er
meget begejstret for det
nye samarbejde.
– Vi vil meget gerne
være med til at skabe
erhvervsudvikling og inno-
vation i kølvandet på vores investeringer. Vi er i dialog
med flere virksomheder og biogasproducenter og håber,
at denne klynge kan bidrage til at skabe mange nye jobs
på et område med fremtiden foran sig, lyder meldingen
fra Susanne Juhl.
I GANG NU. Klyngen blev søsat i forbindelse med
Skive Kommunes skandinaviske konference om grøn gas
til transport, den 31. januar 2013.
Grøn gas på tanken
Nu kan der komme grøn gas på tanken i Skive. Den 1.
april i år, og det er efter sigende IKKE en aprilsnar, slår
Skive Kommune og HMN Naturgas dørene op til Danmarks første offentligt tilgængelige naturgastankstation.
8 kommunale, 4 finansieret af kommunen og 4 af HMN
Naturgas, VW af mærket UP, der nærmest er født til
kørsel på VE-gas, vil fremover være pionerer i det nordvestjyske gadebillede. Herefter vil en række kommunale
servicebiler blive omstillet, nyanskaffet – og i løbet af de
næste 3 år, vil en stor del af den kommunale bilpark inklusive bybusserne i Energibyen Skive køre på miljøvenligere
biogas
Tankstationen, eller rettere ”Fyldestationen”, som man
kalder det, når der fyldes gas på, bliver den første af sin
art, der er offentlig tilgængelig i Danmark. En lang række
kommuner er i gang med at etablere tilsvarende fyldeanlæg, men foreløbigt udelukkende til eget brug. Det er
midler fra Trafikstyrelsen, der har gjort det muligt at få sat
denne udvikling i gang.
Averhoff Energi Anlæg A/S
Rådgivning / Optimering / Etablering
AEA – får brikkerne til at falde på plads, når det gælder...
Optimering med varmepumper...
• Bedre udnyttelse af
restvarme i røggas
• Større
varmeproduktion
• Mindre (og billigere)
energiforbrug
En eldrevet varmepumpe kan udnytte restvarmen i røggassen fra
en gaskedel/gasmotor, hvilket betyder, at virkningsgraden på kedlen
og motoren kan nå helt op på 110%. Samtidig betyder finansloven
for 2013, at afgiften på el til varmeproduktion er reduceret med
mere end 50%, og dermed bliver den driftsøkonomiske fordel ved
eldrevne varmepumper endnu større.
Læs mere om varmepumper på www.aea.dk...
Tlf. 7021 0150 • [email protected]
www.aea.dk
Kraftvarme
Nyt
FE B R U AR
2013
25
Fuld gas i Skive…
– fortsat
Centerleder Niels Anders Nielsen fra Trafikstyrelsens
Center for Biler og Grøn Transport fortalte på Skivekonferencen om styrelsens arbejde med at indsamle viden
om gaskøretøjer og få læring af driften og erfaring – såvel
teknisk som økonomisk. Trafikstyrelsen støtter således
en række biogas/naturgasprojekter. Det handler om kørsel med bybusser i Fredericia, Arriva-busser i København
og renovationskøretøjer også i København.
- I Malmø er naturgas/biogas godt på vej til at
overtage transportløsninger, fortalte Niels Anders
Nielsen.”Skånetrafikken” som busselskabet i Malmø hedder, kører f.eks. med biogas i deres grønne bybusser.
E.ON Sverige har ligeledes opført tankanlæg til busselskabet. I Danmark har man politisk valgt naturgas til
boligopvarmning af boliger. Nu satses der på gennem
vidensopsamlingsprojekter at ændre på dette faktum.
Det er ikke politiker-gas
Kristian Pihl Lorentzen, trafikordfører for Venstre, deltog
også i konferencen om gas i transporten. - Det er helt
oplagt at satse målrettet på at få gas som drivmiddel i
transporten med busser, lastbiler og flåder af mindre
køretøjer hos kommuner m.fl. som spydspid, sagde han.
GRUM GYLLE – GRØNT GULD. - Vi har igangsat
visionære planer om en massiv udnyttelse af gylle og
biomasse til produktion af biogas i store mængder. Jeg
kalder visionen for ”Gør grum gylle til grønt guld”. Denne
kærkomne grønne gas fra landbruget skal selvsagt udnyttes optimalt, bl.a. i lokale kraftvarmeværker. Men det bør
i høj grad også udnyttes som drivmiddel i transporten
ved at den opgraderes og fordeles til tankanlæg landet
over via det vidtforgrenede
eksisterende naturgasnet.
– Vi ønsker en grønnere transport med mindre
udledning af CO2 uden, at
det koster tab af danske
arbejdspladser. Derfor skal
vi bl.a. satse målrettet på
gas i transporten, der også
kan bidrage til at skabe
arbejdspladser lokalt i de
dele af landet, hvor der i
forvejen er knapt så meget
damp på kedlerne. Lad det
gode eksempel sprede sig,
sluttede Kristian Pihl Lorentzen.
■
CATERPILLAR
GAS-MOTORER
Med Caterpillars opdaterede 2012 produkt
program tilbyder Pon Power gas-motorer i
hele produktspekteret fra 400kWe til 6500 kWe
i den velkendte, høje Caterpillar kvalitet.
Bliv optimeret på:
• Driftsomkostning
• Driftssikkerhed
• Virkningsgrad
• Levetid
NATURGA
S
&
BIOGAS
Med motoren følger naturligvis Pon Powers 24-timers service, autoriserede Caterpillar teknikere samt
originale reservedele af særlig høj kvalitet. Vores anlæg lever op til fremtidens krav og muligheder.
Endnu bedre driftssikkerhed - endnu lavere driftsomkostninger.
www.pon-cat.com
26
Kraftvarme
www.catelectricpowerinfo.com/gas
Nyt
FE B R U AR
2013
Flere muligheder
Vores stabilitet - din dynamik!
Vores formål er alene at sikre den billigst mulige finansiering
og den bedste service til kunderne. Vi er specialister i lån til
energiselskaber med 100 pct. kommunegaranti.
Kraftvarme
Nyt
FE B R U AR
2013
27
Nyt fraranchen
Energitilsynet har en mission
og vision
Vel er Energitilsynet en uafhængig myndighed.
Vel er målsætningerne for Energitilsynet defineret af Folketinget.
Og vel er Tilsynets opgaver bestemt af energilovene.
Men det fjerner ikke behovet for, at det syv mand store
Energitilsyn inklusive to suppleanter i fællesskab drøfter
og formulerer, hvad der er Energitilsynets grundlæggende
rolle. Og hvad, der er den professionelle ambition for de
kommende år.
Derfor har Energitilsynet sammen med Sekretariatet for
nogle måneder siden afsluttet en større proces med at
fastlægge mission og vision.
– Jeg lægger vægt på, at målet for vores arbejde i Tilsynet er nærværende og klart for alle medlemmer. Og det
er nu en gang sådan, at man får et større ejerskab, når
man dykker helt ned i materien, i målsætningerne med
vores virke, i vores kerneopgaver, og i fællesskab skal
uddrage kernen i den opgave, vi er stillet af Folketinget.
Og det synes jeg klart, at missions- og visionsarbejdet
har bidraget til.
Sådan siger Uffe Bundgaard-Jørgensen, formand for
Energitilsynet, efter at
Energitilsynet har lagt
sidste hånd på en ny
mission og vision.
– Som alt andet i
denne verden, så er
det jo resultaterne,
der tæller. Og her er
missionen og visionen fundamentet for
alle medlemmer af
Energitilsynet og for
Sekretariatet. Vi får en
fælles bevidsthed om,
hvorfor vi er sat i verden, og hvordan vi ønsker at præge fremtiden, siger Uffe
Bundgaard-Jørgensen.
– På mange måder er mission og vision jo også en
afstemning af de forventninger, vi har til hinanden. Og
så får vi jo samtidig et stærkt grundlag for at fastlægge
den konkrete strategi for, hvad vi skal prioritere højt for at
udmønte visionen, forklarer Uffe Bundgaard-Jørgensen.
Direkte anledning
Den direkte anledning til at Energitilsynet gik i gang med
at formulere mission og vision var ny EU-lovgivning. Den
nye lov trådte i kraft for et års tid siden.
Medlemmerne af Energitilsynet har siden Tilsynets
oprettelse i 2000 været uafhængige af sektor- og myndig-
28
Kraftvarme
Nyt
FE B R U AR
2013
hedsinteresser, men sekretariatet, der betjener Tilsynet,
var indtil for godt og vel et år siden en del af Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen. Nu er Sekretariatet skilt ud og er
selvstændigt med egen ledelse.
Uffe Bundgaard-Jørgensen har været formand for
Energitilsynet siden 2004, hvor han blev udpeget til
posten af den daværende klima- og energiminister. Uffe
Bundgaard-Jørgensen har som økonom et vidt favnende
curriculum vitae med en mangfoldighed af ledelsesposter
i som uden for energisektoren. Ud over formandsposten i Energitilsynet er Uffe Bundgaard-Jørgensen også
medlem af det særlige udvalg, Reguleringsudvalget, som
regeringen for nylig har nedsat for at kulegrave reguleringen på el-området.
Og selv om Uffe Bundgaard-Jørgensen ikke er udpeget til Reguleringsudvalget i sin egenskab af formand for
Energitilsynet, så medbringer han blandt andet herfra en
solid indsigt i udfordringerne på el-, naturgas- og fjernvarmeområderne.
Sagsmængden i Energitilsynet varierer år for år, men
gennemsnittet ligger på godt og vel 1200 sager om året.
Nogle er store og omfattende og kræver nye og tilbundsgående analyser forud for forelæggelsen for Energitilsynet. Andre er lettere at håndtere, fordi der i forvejen er en
præcedens, så sekretariatet selv kan afgøre sagen.
– Vi træffer et stort antal afgørelser, og mange har
vidtrækkende økonomisk betydning for energikunder og
energivirksomheder. Derfor er vi meget bevidst om, at det
giver os et stort ansvar, og derfor er det også særdeles
velovervejet, at nøgleordene i missionen og visionen er
velfungerende sektorer, rimelige vilkår, faglighed, effektivitet og handlekraft, siger Uffe Bundgaard-Jørgensen.
Ikke højt hævet
Formanden peger på, at Energitilsynet ikke ser sig selv
som højt hævet over alt og alle, som en myndighed i
elfenbenstårnet. Energitilsynet er derimod fuldt bevidst
om, at dets anseelse er afhængig af kvaliteten af dets
arbejde. Og netop det emne har også fundet vej til visionen, hvor det fremgår, at Energitilsynet vil være kendt og
anerkendt bl.a. for faglighed og mod.
– Det må ikke forstås sådan, at vi jagter popularitet. Vi
jagter professionalisme, juridisk og økonomisk faglighed.
Sagt på en anden måde, så ønsker vi at være kendt og
anerkendt for vores analytiske dybde forud for enhver
afgørelse, siger Uffe Bundgaard-Jørgensen.
Behovet for analytisk dybde er i særlig grad vigtigt,
fordi energilovene ikke er udformet, så man uden videre
kan slå op og få svar på hvad som helst. Lovene på el-,
naturgas- og fjernvarmeområdet er i vidt omfang formuleret, så der i forbindelse med konkrete sager skal træffes
en myndighedsafgørelse om den konkrete udmøntning
af bestemmelserne. Det placerer Energitilsynet centralt
i fastlæggelsen af ”spillerreglerne” for kunder og energiselskaber.
– Derfor er det også vigtigt at slå fast, at vi som Tilsyn
prioriterer dialogen med vores interessenter. Vi finder det
vigtigt at deltage med indlæg på konferencer og besøge
virksomheder i energisektorerne. Det er klart, at lovgivningen ikke kan gradbøjes, men jeg er overbevist om,
at behandlingen af de op mod 1200 sager, vi modtager
om året, kan blive kvalificeret af dialog og kontakt med
energikunder og energisektorerne, siger Uffe BundgaardJørgensen.
Energitilsynets mission
Energitilsynet arbejder for velfungerende sektorer
inden for el, gas og varme.
Det indebærer:
• Rimelige vilkår for kunder og virksomheder
• Effektiv løsning af opgaver i infrastrukturen
• Bedst mulige rammevilkår
Energitilsynets vision
At være kendt og anerkendt for faglighed, effektivitet,
handlekraft og mod til nytænkning.
Energitilsynet…
… består af en formand, en næstformand, fem medlemmer og to suppleanter. Alle Energitilsynets medlemmer skal være uafhængige af sektorinteresser og
myndigheder. Klima-, energi- og bygningsministeren
udpeger medlemmerne af Energitilsynet, men Energitilsynet fungerer uden instruktionsbeføjelser fra den
til enhver tid siddende minister.
Sekretariatet, som betjener Energitilsynet, er
opdelt i tre centre. Direktør Finn Dehlbæk varetager
den daglige ledelse af Sekretariatet for Energitilsynet.
■
Velkommen
til nye medlemmer
Næstved Varmeværk a.m.b.a.
Åderupvej 22-24
4700 Næsted
Hedensted Fjernvarme
Løsningvej 26
8722 Hedensted
Dykker eftersyn
af akkumuleringstanke inklusiv
støvsugning og tilstandskontrol
Tankinspektion baseret på know-how og mange års erfaring.
Deres GARANTI for driftssikkerhed og miljøskader.
‐ En tradition i innovation
‐ MAN gas- og dieselmotorer
‐ Mere end 50 biogasanlæg i Danmark,
Sverige og Tyskland
‐ Attraktiv serviceaftale
‐ Lave emissioner – uden katalysator
www.nissenenergiteknik.dk
• Over 200 inspektioner af akkumuleringstanke.
• Vi kan tilbyde éngangsinspektion.
• Vi kan tilbyde servicekontrakt.
Vi tilbyder rapport med fotos og forslag til evt. forbedringer.
Støvsugning af tankbund og reparation tilbydes på samme tid.
DYKKER- OG ENTREPRENØRFIRMA
Tlf. 40 82 30 00 • [email protected] • www.jh-dyk.dk
Kraftvarme
Nyt
FE B R U AR
2013
29
Fjernvarmecentralen
rengøres på fast tillidsaftale
Af
Tage Østbjerg
Direktør
Tage Østbjerg
Grafisk kommunikation
Et godt og tillidsfuldt samarbejde omkring rengøring af
Fjernvarmecentralen i Ringe på Midtfyn sikrer, at der
altid er rent og ordentligt omkring fyr og maskiner.
Midtfyns Totalservice er entreprenør på den fortløbende
rengøring af kedelcentraler, motorrum og kranlofter i to
bygninger beliggende på henholdsvis Kielbergvej og
Bakkevej i Ringe. For fire år siden henvendte maskinmester og daglig leder Kurt Pedersen, Ringe Fjernvarmecentral, sig til Michael Nielsen, Midtfyns Totalservice,
angående renholdelse af interiør og rum.
Kurt Pedersen står for den daglige drift af fjernvarmen
i Ringe, som foruden netværket består af to bygninger.
Han kunne se en fordel ved at udlicitere den fortløbende
rengøring i bygningerne, og mens han viser rundt i bygningen fortæller han:
– Tidligere var det vores eget job at få klaret rengøringen, men efterhånden som vi blev mere og mere automatiseret, blev vi færre folk til at
passe værket. Det hændte
ofte, at vi ikke havde tid til
at få gjort det nødvendige
omkring optørring af olie på
gulvene, rengøring af rør,
maskiner m.m. Da der jo
også er et sikkerhedsmæssigt aspekt omkring det at
have rene rum og maskiner, henvendte jeg mig til
Michael Nielsen, og vi fik
lavet en god aftale, som vi
har haft meget glæde og
gavn af.
gang kunne vurdere, hvor der var behov for at gøre noget
ekstra.
– Det er ikke altid vi er i den bygning, hvor der skal
gøres rent, så vi har et gensidigt tillidsforhold til, at man
selv låser sig ind og tager sig af den nødvendige rengøring – og det fungerer perfekt. Vi er blevet trygge ved
de personer, der kommer her, og oplever kun, at de er
gode til at vurdere, hvor der skal gøres noget ekstra. Det
kan ske, at de bevæger sig væk fra den fastlagte plan,
hvis der er blevet spildt f.eks. olie ved en af maskinerne.
Optørring og rengøring af dette får førsteprioritet den
dag, så det igen bliver sikkert at bevæge sig rundt inde i
fjernvarmecentralen.
Tillid fra kunden
På vej rundt i bygningen på Kielbergvej møder vi Johnny
Kristensen fra Midtfyns Totalservice, der er i fuld gang.
Han er en af de faste medarbejdere fra Midtfyns Total­
service på jobbet og er i fuld gang med at rengøre en
gasrampe. Johnny smiler, og det er tydeligt, at han har
taget ejerskab på jobbet og nyder det.
– Jamen det er jo bare fantastisk at arbejde et sted,
hvor kunden viser os den tillid, at vi uden yderligere indblanden fra dem får lov til at klare jobbet, siger Johnny.
Som regel tager jeg et rum ad gangen, men er da ikke
blind for, at hvis gelænderne ved de mange trapper eller
klinkerne i et af rummene
trænger til en omgang, så
er det det, der prioriteres.
Hovedrengøring
og akutopgaver
Som sagt er det den jævnlige rengøring, der er med
til at holde værkerne rene
og sikre. Men hvis der sker
noget akut på værket, der
kræver ekstra oprydning
eller rengøring, bliver der
kaldt på Midtfyns Totalservice. Så er der hurtig udrykning, og det går altid glat
Samme folk på opgaven Maskinmester Kurt Pedersen har gavn af, at han ikke behøver at spe- og gelinde, da de jo kender
Michael Nielsen vurderede, kulere på rengøring og opretholdelse af en ordentlig standard i byg- bygningerne ud og ind.
ningerne og omkring maskinerne i Fjernvarmecentralens bygninger.
at kombinationen af rengøVed de to årlige rengøring hver 14. dag sammen med to hovedrengøringer om ringer kræves, at der bruges teleskoplift, og i nogle tilåret ville kunne dække behovet for Fjernvarmecentralens fælde er der også behov for, at der monteres et stillads,
to bygninger. Ligeså indså han vigtigheden af, at det var for at man kan komme til på de steder, man ikke kommer
de samme personer, der blev sat på jobbet hver gang.
til daglig. Leje af lift eller stillads er også noget Midtfyns
– Det var helt klart et “must” fra vores side af, at det Totalservice tager sig af. De har indhentet så meget erfaskulle være de samme, som kom hver gang, udtaler Kurt ring i de fire år de har serviceret Fjernvarmecentralen, at
Pedersen og fortsætter. For det første var det vigtigt at de ved hvor i bygningerne, der kræves det ene eller det
personerne ud fra den plan, der var udarbejdet, selv fandt andet.
en rutine for rengøringen. Men de skulle også fra gang til
– Hovedrengøringen fungerer også helt perfekt, fordi
30
Kraftvarme
Nyt
FE B R U AR
2013
Info
Hollensen Energy
Hollensen Energy – som i sidste uge blev erklæret konkurs – videreføres med en kerne af nøglemedarbejdere. I
første omgang starter virksomheden op med en håndfuld
medarbejdere samt dele af de sunde aktiviteter. Under
navnet Hollensen Energy 2013 A/S, vil der således fortsat
blive drevet virksomhed med basis i Ikast og omegn.
Johnny Kristensen har taget ejerskab for sit rengøringsjob i bygningerne, fordi der er et gensidigt stort tillidsforhold mellem ham og
kunden.
de jo har prøvet det igen og igen. Vi kan kun anbefale
andre at samarbejde med et professionelt firma omkring
rengøring og vedligeholdelse, så der holdes en ordentlig
standard i bygningerne. Det giver os tid til at koncentrere
os om det, der vigtigt for os, nemlig at sørge for at værket
kører perfekt og optimalt, slutter Kurt Pedersen.
■
Info
Biogasanlæg, der har fået tilsagn
om tilskud i ansøgningsrunden 2012
Årets ansøgningsrunde for biogas har resulteret i, at i alt 19
udvidelser og nyetableringer af henholdsvis fællesanlæg og
konventionelle eller økologiske gårdanlæg, har opnået et tilsagn om tilskud.
Fællesanlæg
Fåborg Midtfyn Biogas
BioenergiVest Borris
Horsens Bioenergi
Thorsø BioEnergi-udvidelse
Grøn Gas Vrå
Nordfyns Biogas
Brørup-Holsted Biogas
Filskov Biogas-udvidelse
BioenergiVest Strømmesbøl
Bio-center Gudenå
Type af investering
nyetablering
nyetablering
nyetablering
udvidelse
nyetablering
nyetablering
nyetablering
udvidelse
nyetablering
nyetablering
Økologiske gårdanlæg
Jens Krogh
Månsson Biogas
Hans Martin Westergaard
Fritz Husmann
Type af investering
nyetablering
nyetablering
nyetablering
nyetablering
Konventionelle gårdanlæg
Type af investering
Fårborgudvidelse
Jens Kirk
udvidelse
Madsen Bioenergi I/S
nyetablering
Ejnar Kirk
udvidelse
Graugaard I/S
udvidelse
Medarbejdere med højt kompetenceniveau
Det er det høje faglige niveau hos medarbejderne i det tidligere Hollensen selskab, som muliggør en fortsættelse af en
række af aktiviteterne. Tilsammen har medarbejderne i det
nye selskab mere end 50 års brancheerfaring. Erfaringen
omfatter Energianlæg som kedelanlæg, solvarme og varmepumper.
Nye, solide aktionærer med brancheerfaring
Det er nordjyske Industrivarme A/S, som viderefører en del af
aktiviteterne sammen med udvalgte medarbejdere. Med
hovedsæde i Storvorde ved Aalborg og et datterselskab på
Grønland er Industrivarme en solid virksomhed med fokus på
varme- og dampløsninger til såvel fjernvarmeværker som
industrielle virksomheder. Der er ca. 40 ansatte i virksomheden, som ejes 50% af kapitalfonden Vækst-Invest Nordjylland
og 50% af den adm. direktør og tekniske chef i virksomheden.
Kontakt
Telefonnumre og mailadresser er de samme, ligesom www.
hollensen.dk er opdateret med kontakt personer.
Hollensen Energi 2013 A/S, tlf. +45 97 14 20 22,
[email protected]
For yderligere information:
Allan S. Jakobsen, direktør, Hollensen Energy 2013 A/S,
tlf. +45 40 30 22 70
Info
Ny medarbejder hos
AEA styrker organisationen med "ny"
medarbejder.
Mark Lange er pr. 01.01.13 ansat som projektleder hos AEA.
Mark er uddannet maskinmester og har
flere års erfaring inden for energibranchen.
Han kommer fra en stilling hos ingeniørfirmaet Rambøll, hvor
han har arbejdet med rådgivning og udførelse af solvarmeprojekter.
Mark er et kendt ansigt både hos AEA samt hos vores
kunder og leverandører, da han tidligere har arbejdet for AEA
i perioden 2006-2009.
Som projektleder hos AEA skal Mark deltage i gennemførelsen af de forskellige projekter samt assistere salgsafdelingen med udarbejdelse af tekniske løsningsforslag i forbindelse med tilbudsgivning.
Kraftvarme
Nyt
FE B R U AR
2013
31
ELNETTET
NATURGASNETTET
EL
EL
ILT
EL
BRINT
SABATIERANLÆG
VAND
METAN
BRINT
VARME
VARME
BIOGASANLÆG
GØDNING
BIOGAS
METAN
EL
METAN
KRAFTVARMEVÆRK
GASLAGRE
METAN
Prisfald
HMN Naturgas har 1. januar sænket
distributionstarifferne med 22 %
Forbrug: 1 mio. m3
Besparelse: 106.794 kr.
inkl. moms
Gas
gør kraftvarmen grønnere
I HMN Naturgas arbejder vi målrettet på at gøre
gassen grønere, så vi kan forsyne fremtidens CO2 neutrale kraftvarmeværker med ren energi.
Der kommer for alvor gang i biogassen – det tror
vi på. Og vi er klar til at sætte vores ekspertise og
kræfter ind på at få den sendt ud til jer og forbrugerne via naturgasnettet.
Andre VE-gasser vil modnes og finde samme vej –
vi er med til at udvikle produktionen af kunstig
metan fremstillet af overskydende vindmøllestrøm.
Decentral kraftvarme er den mest effektive måde
at producere energi på.
Gas er det mest effektive og fleksible brændsel til
kraftvarme.
Hold fast i kraftvarmen, og hold fast i gassen – det
er der fremtid i.
HMN Naturgas er landets mest effektive distributør af naturgas.
Derfor har vores kunder de markant laveste distributionstariffer.
www.naturgas.dk
DissingGrafisk.dk
VARME
Afs.: FDKV, Agerhatten 16A, 1. tv., 5220 Odense SØ
ELEKTROLYSEANLÆG