1. No category

Bilag 1 - Et Andet Universitet
Observationer fra “Et andet universitet” blokaden på RUC:
Problemstilling som vi nu i over et par måneder har beskæftiget os med, er præcis så aktuel som vi havde forventet fra begyndelsen af semesteret. Til venstre i billedet ser vi arrangementets hovedtaler, og i forgrunden ser man nogle RUC studerende.
Den 15.4 står vi af toget på trekroner. Følger masserne ned igennem tunnelen, over broen og forbi den lille købmand hvor vi købte en kop kaffe. Kaffen er hos den lille købmand billigere end 1
hos Superbrugsen, og den lidt bitre eftersmag betyder derfor ikke så meget når man leve i en lidt for dyr lejlighed inden i København.
Da vi kommer op til kvadratrodstegnet se vi et skilt. “ET ANDET UNIVERSITET INVITERER TIL DEBAT I BYGNING 30”. Det falder i vores interesse da på dette tidspunkt er fuldt beskæftiget med idegenereringen til vores installation. Da vi kommer op til bygning 30. er hoveddøren låst, men da vi kigger ind gennem glasfacaden får vi øjenkontakt med en af de ca. 40 unge der står/sidder i det store rum, og vedkommende låser derefter op.
Stemningen er løssluppen, og vi falder hurtigt i snak. Vi bliver tilbudt hjemmelavet suppe med tilhørende hjemmebagt brød.
Lidt tid efter vender opmærksomheden sig mod taleren. Taleren er en siddende taler, og da manden taler engelsk forestiller vi os at han er udvekslingsstuderende. I talen laver han forskellige historiske referencer til oprørsbevægelser i europa, og understreger dermed vigtigheden af at gribe til handling.
Der foregik ikke andre kommunikation talerens verbale sprog i den ca. en time lange tale, og vi fornemmede flere gange at vores fokus forsvandt ud af rummet trods vores store interesse for problematikken.
Efter talen var vi fyldt op af følelsen af at den information vi havde været vidner til var interessant, men at der på grund af det lave fremmøde ikke var nok der havde denne oplevelse. Vi var forundrede over det paradoks, at problematikkerne vedrører alle de studerende men at så relativt få deltog til mødet. Bilag 2 - observation
Følgende observationer er nedskrevet umiddelbart efter hver opsætningen af vores installation. Observationerne er nedskrevet i nutid for bedre at drage læseren, men også forfatteren i sin skriveproces, ind i “nuet” hvormed installationen blev oplevet.
Test 1
Kl. er 19.00 mandag d. 20. Vi har efter en længere eftermiddag ved tunnelen på Trekroner st. måtte indse at vi først kan afprøve vores installation i praksis nu. Der har været for mange mennesker hjemvendt fra arbejde, som besværliggjorde vores opsætning. Derfor har vi ventet og spist noget aftensmad i solen.
Det er nu tid til at sætte vores installation op, da vi kan mærke at det tynder ud i antallet af togrejsende. Vi går stille og roligt til værks, for på bedst mulig vis, at danne os et overblik over hvor hurtigt og effektivt vi kan sætte vores installation op. Det er vigtigt for os, da vi skal kunne 2
opsætte installation tidligt onsdag morgen inden det vælter ind med RUC studerende omkring kl. 08.00. Derudover skal vi rent praktisk se hvordan vi kan opstille projektorer, højtalere, tæpper og elektronik, så det skaber den bedst mulige æstetiske oplevelse.
Aftenens mørke har en klar indvirkning på installationens æstetik, så her må vi medregne at der kommer til at være meget mere lys onsdag morgen. Og her tager vi allerede en beslutning om at rykke udgangen ind i midten af tunnelen, for at opnå mest mulig skygge når lyset vil være mere fremtrædende. Efter at have testet alle sanselige elementer igennem og overvejet hvordan de skulle opvejes i installationen pakker vi systematisk alle materialer sammen. Vi holder styr på hvor længe det tager ca. at tage ned, så vi kan regne ud hvor langt tid det umiddelbart tager at sætte op igen. Derudover sørge for at alle mindre og genstande ligger systematisk i samme kasse, så vi ikke ender med at mangle noget på selve dagen for opsætningen af vores installation.
Design 1
Kl. er 05.30 onsdag d. 22. Vi har overnattet i et grupperum på Roskilde Universitet og vågner så småt op til dagen hvor vi skal opstille vores installation første gang i den planlagte setting, hvor morgen togene vil rulle ind med massevis af RUC studerende. Hurtigt får vi stablet morgenmad på benene og drukket noget kaffe. Alle materialerne til installationen skal ud på pallen fra vores grupperum og stables, som vi gjorde det to dage forinden til første test. Vi er alle spændte, men har heldigvis en ganske klar idé om hvordan opsætningen skal foregår netop grundet den mere 3
rolige opsætning om mandagen. Der er ingen tvivl om at det styrker vores selvtillid at vi allerede har prøvet at sætte installationen op engang. Vi begiver os afsted mod stationen.
Vi går i gang med at sætte installation op i et roligt, men effektivt tempo. Vi er ganske spændte på hvad der vil ske.
4
Ganske uventet sker der det at vi, når vi mere eller mindre har sat alle elementer op, og klokken nærmer sig 08.00 opdager at vores generator ikke har særlig meget benzin (Der skal altid være noget helt basalt praktisk man har overset). Imens resten af gruppen sætter de sidste elementer op, må jeg løbe afsted efter en tankstation for at købe en dunk benzin. Jeg kommer tilbage lige til at det første tog med studerende ruller ind. Hektisk får vi de sidste ting på plads imens den første store strøm af studerende går forundrede igennem vores stadigt ikke aktive installation. Vi må slå koldt vand i blodet og få de sanselige elementer til at fungere til næste tog. Desværre går det op for os, da vi får tændt for generatoren og projektorerne, at den ene projektor ikke virker som da vi testede installationen om mandagen. Der er kommet et gitterlignende net over billedet, der desværre forværre muligheden for at se hvad der vises, men med lidt eftertanke kan dette gitter også ses som værende et indelukkende fængsel af de RUC studerende bagved. Togene kommer fra København med et interval på ti minutter, derefter tyve minutters pause og så ti minutters igen (28, 39, 58 og 08), så strømmen af studerende er hektisk og kontinuerlig. Da installationen er oppe og køre og toget med de første studerende der vil opleve installationen ruller ind, stiller jeg mig anonymt med min notesbog inde i tunnelen lidt væk fra vores installation for at prøve at opsnappe nogle af de første reaktioner. Mange virker stressede idet de træder ned af trappen og får øje på det sorte tæppe, der fungere som første væg ind til vores installation. Trappen ved trekroner er alt for lille i forhold til strømmen af studerende, så selv på en normal dag dannes der hurtigt en kø ned til trappen. Med indgangen til vores installations yderligere flaskehalseffekt presser og provokere vi virkelig de studerende, der er vant til, i 5
dvælende morgen tilstand, at kunne vandre upåvirket ned mod universitetet. “Åndsvagt” høre jeg en sige, og generelt oplever jeg ganske mange negative toner fra de studerende der nu pludselig er blevet yderligere bremset i deres færden mod universitetet. Om nogle af de negative toner også har at gøre med at de er bange for at komme for sent til deres forelæsninger er ikke til at sige, men tilfredse med at blive bremset i deres færden er de i hvert fald ikke. Da køen af mennesker langsom er tyndet ud bevæger jeg mig ind igennem installationen sammen med de sidste og mærker den ubehagelige stemning installationen skaber. Jeg prøver at leve mig ind i, og danne mig et indtryk af, hvordan de må føle når de går igennem den dunkle installation. Den høje march lyd trumfer igennem og giver mig ubehagelige associationer til militær ensporethed og dominans der trækkes ned over min person. Dette lægger sig i spænd med Helle Thornings udråb der føles som om de henvender sig direkte til mig i et beordrende toneleje. I baggrunden ligger en hjertebanken og et urværks “tikken” og det føles som prøver hele rummet at fortælle mig at tiden løber derudaf -­‐ og at jeg ikke har tid. Midt i rummet sidder denne sortklædte person med tape for munden og holder sig for ørene ved et bord med en laptop og en masse kompendier. Dette skaber yderligere fokus på lyden, der ved synet af denne fastlåste person nærmest virker øredøvende. Til venstre kører de to projektorer med videoerne af de marcherende Metropolis arbejdere og de RUC studerende der vandre mod universitetet. Grundet fejlen på den ene projektor er det desværre svært at danne en hurtig kobling mellem de to videoer, og de gennemstrømmende menneskers tempo taget i betragtning, kan det ikke være meget af videoernes mening og sammenkobling de når at forstå. Forhåbentligt lykkedes det at skabe nogle associationer hos de gennemstrømmende studerende gennem den ganske dominerende lydside, samt den teatralske performer i midten af rummet. Da næste tog ruller ind stiller jeg mig så jeg kan få en mere frontal observation af de gennemstrømmende for at prøve at se deres ansigter og reaktioner. Her overraskes jeg over at nogle faktisk med et mere bebrejdende ansigtsudtryk kigger på os, hvilket giver mig en følelse af at de føler at vi er åndssvage og hykleriske med vores dystopiske installation. Måske er det bare en forsvarsmekanisme hvormed de kan gemme sig bag og ikke tage stilling til kritikken? Vi har det jo meget godt er der nogen der siger… Det er tydeligt at se at mange af de gennemstrømmende kaster et blik omkring sig når de træder ind i installationen. De fleste der kigger på videoerne på væggen, ser hurtigt væk igen -­‐ som kan de ikke afkode sammenhængen -­‐ men dette afspejler helt sikkert også at de gennemstrømmende bevæger sig hurtigt fremad og derfor er så kort tid inde i selve installationen at de ikke når at få særligt mange sanseindtryk ind. Specielt de visuelle indtryk omkranset af de sorte tæpper er begrænset, hvorimod lyden kan høres på lidt længere afstand.
6
Efter en rum tid hvor det jeg umiddelbart kunne observere afspejles af ovenstående kom en ung pige tilbage efter at have været igennem installationen. Jeg forholdt mig på afstand for at observere hvad hun ville. På dette tidspunkt havde performeren der sad i midten af installationen forladt sin plads for at få en pause -­‐ at sidde i midten af larmen var ikke en videre behagelig oplevelse i længden, med de enormt stressende sanselige indtryk der kørte i ring. Pigen gik tilbage ind i installationen og stillede sig ved skrivebordet i midten. Her kigger hun ind i spejlet (der er placeret foran bordet for at reflektere performeren og symbolisere den spejling af kritik i os selv vi står overfor, som beskrevet i problemfeltet) og stiller sig så hun kan se sig selv i spejlet i forhold til arbejdsbordet. Måske dannede hun forståelse for vores budskab og prøvede at spejle sig selv i sin situation som studerende?
Da næste tog ruller ind står jeg stadig på den anden side af installationen. Her ser jeg utrolig mange forskellige stemninger hos de gennemstrømmende. Mange virker stadig til at være, enten i deres egen osteklokke, med musik i ørene, eller lidt nedværdigende i deres udtryk. Jeg får nærmest en følelse af at nogle synes vi er latterlige. “Fucking Hum-­‐Tek” høre jeg også en sige. En pige udbryder frustreret til sin ven: “Jeg vil gerne igennem, der er så fucking mange mennesker mand!”. Der er ingen tvivl om at vi virkelig presser og provokere folk, men vi river dem netop derfor også virkelig ud af deres vante rammer. Folk virker så opsatte på at komme igennem og ned til universitetet at de ikke ænser installationen omkring dem. Mange er ikke mere end 5-­‐10 sekunder inde i selve installationen før de er videre.
Det gik op for mig at mange på den anden side af installationen kiggede ganske meget på de to computere der afspillede dels lyd og video. Dette kunne godt forstyrre deres oplevelse og bearbejdning af den fortællingen de mødte så kort inde i selve installationen, tænkte jeg. Derfor dækkede jeg den til med et sort tæppe. Dette skabte en klar ændring i folks reaktioner på den anden side af installationen. Nu var der ikke længere så mange tekniske genstande der forstyrrede de gennemstrømmendes visuelle sanseapperart.
Resten af dagen forløb mere eller mindre på samme måde. Hele tiden nye toge ind. Hele tiden blandingen af frustration og forundring.
Bilag 3 - interview: Karen
Karen er 24 år, og går på sambach på RUC. Hun er i gang med at skrive bachelor i Sundhedsfremme om inklusion i folkeskolen. 7
Int: hvad var din motivation for at tage en videregående uddannelse? Karen: Jeg var meget i tvivl om jeg skulle tage en akademisk uddannelse. men da jeg tog ud og rejse fandt jeg inspiration til den viden jeg gerne ville ha, og det blev derfor samfundsvidenskab. Jeg var i tvivl om jeg gerne ville være decideret forsker, men jeg ville gerne have noget viden så jeg kunne hjælpe i en større skala, så det er en lyst der er meget personlig, og ikke kun hvad jeg kunne få af arbejde bagefter. Int: Nu snakker du om de menneskelige og personlige værdier. Er det dem der fylder mest i forhold til valg af uddannelse? Karen: Ja det synes jeg. Det er for at få redskaber jeg synes kunne være vigtige, og ikke i forhold til at få et arbejde i fremtiden. Så jeg ser det som en guide til fremtiden, så jeg kan finde ud af hvad der er vigtigt. At RUC starter bredt synes jeg er genialt fordi jeg var så meget i tvivl da jeg startede, og her kunne man få lidt af det hele, og så finde ud af hvilken vej jeg ville gå. Int: Er du så kommet tættere på den vej du gerne vil gå? Karen: Ja, meget. Jeg synes at strukturen har gjort at man har fundet sit interesseområde lidt efter lidt, og nu har jeg så valgt at tage en kandidat som meritlærer, da jeg synes jeg har fået lidt fugleperspektiv på samfundet, og har fundet ud af at det er der jeg gerne vil sætte ind, og vil kunne hjælpe. Jeg tror at med mine kompetencer, eller personlige erfaring bedst vil kunne lave noget praktisk i stedet for at blive i den akademiske verden. Int: Hvordan vil du betegne den akademiske verden? Jeg vil ikke bare forske, men ud og løse et problem. Int: Er det vigtig for at ha noget målrettet at munde ud i? Karen: Ja det er det. 8
Int: Hvorfor tror du det er vigtigt for dig? Karen: Jeg tror det er ret grundlæggende for alle mennesker, at man kan se formålet med det man laver. Motivationen er at man har noget at se frem til, og kan se hvad meningen er med det. Int: Hvordan ser du på fremtiden. Ser du det som en sikker fremtid, og har det en indvirkning på dit målrettede valg? Karen: Jeg synes jeg er blevet bedre til at fokuserer i forhold til det. Jeg synes der er rigtig mange problemer. Man kan jo ikke redde verden på alle punkter, men jeg blevet bedre til, måske lidt kynisk, men til at afkoble mig eks. klimaproblemerne, når jeg ved at det ikke er et sted hvor jeg ved hvordan jeg løser problemerne. Det er blevet til mere personlige initiativer i min hverdag jeg går op i. Men jo jeg synes det er en usikker fremtid. Både den økonomiske ulighed, klimaproblemer osv. Men det er derfor også derfor jeg ser lærerrollen som vigtig, så man på en måde kan være med til at ruste den nye generation til fremtiden. Int: Ifølge en ekspert der hedder Thomas fürst, er det sådan at de unge i dag vælger deres uddannelse i forhold til jobmarkedet, og ikke ud fra de personlige interesser. Er det noget du kan spejle hos dine medstuderende? Karen: Jeg synes ikke at det er alle der er decideret målrettet efter en karrierer, men jeg synes jeg kan se at mange vægter eksempelvis studiejobbet højerer en selve studiet, og der synes jeg så at mange studiejobs er lidt nogle slave jobs. Det kan godt være at man er kommet ind i et eller andet ministerium, men jeg oplever ikke at det nødvendigvis er særlig relevant, og at man så nedprioriterer studiet betyder jo så bare at man ikke får det hele med. Det går ud over den faglige ballast i den videre færd på uddannelsen eller i arbejdslivet for den sags skyld. Jeg tror studiejobs er mere en stressfaktor, altså så man har noget på CV'et når man kommer ud. 9
Int: I forhold til de konkurrence elementer vi ser idag, og Bjarne Corydon siger, er konkurrencestaten forudsætningen for velfærdsstaten i dag. Mærker du en konkurrence blandt dine medstuderende? Int: Jeg tror det er meget afhængig af de fag man læser. Lige hvor jeg er tror jeg ikke man kan mærke det så meget som på andre videregående uddannelser. Det er måske også fordi at jeg gerne vil skifte karriere, altså uddannelse, så jeg føler mig ikke truet af folk der gerne vil det samme, men jo i form af studiejobs opslag. Der er der rigtig meget konkurrence, og det er helt sygelig når folk er villige til at ofre alt der bare er det mindste relevant. Alle stresser over at de skal have noget erfaring. Men jeg er faktisk begyndt at opleve blandt mine venner, som både går på RUC og KU og andre steder begynder at studie forlænge, for det kan de stadigvæk nå i forhold til fremdriftsreformen, og det tror jeg skyldes stress, og jeg synes derfor det er sundt at de gør det. Int: Oplever du mere stress grundet det større individuelle ansvar? Karen: Jeg tror jeg har oplevet det i højere grad da jeg ikke vidste hvad min kandidat skulle være, da man jo gerne vil lykkes inden for de sociale fællesskaber, at du gerne vil kunne være nogen i kraft af det man gør, og lige meget hvor meget man fortæller sig selv at man er god nok som man er, er det bare ikke altid nok. Man frygter jo meget at man ikke kan leve op til de krav der er. Jeg kan mærke at efter jeg har fundet ud af hvad jeg skal nu, føles det som et pusterum, og det kan jo sagtens være at når jeg har taget meritlæreruddannelsen færdig kan mærke at det ikke lige var det, men nu ved jeg at jeg gerne vil noget inden for unge og uddannelse, og jeg kan mærke at jeg generelt er blevet gladere og mindre stresset i min hverdag. Min studie er heller ikke så stor en byrde da jeg kan se lyset forude. Det er svært at kritiserer noget der er så abstrakt og lovgivnings agtigt, så jeg tror helt sikker at folk får billedet af at det er dem selv de skal kritiserer frem for de nye tiltag der kommer. Jeg tror at folk dømmer sig selv konstant i forhold til hvad de burde kunne. Int: oplever du at det er legitimt at kritiserer uddannelsessystemet som det er i dag, eller er man bange for at blive bedømt som hyklerisk hvis man gør det? 10
Karen: Ja det synes jeg. Jeg mener at når man i hverdagen bliver stresset, tror jeg at det skyldes at der er bestemte krav man ikke kan leve op til, som eks. gode karakterer eller at lave et godt projekt eller komme ind på drømmestudiet osv. Helt konkret i hverdagen tror jeg det bliver for usynligt til at man kan se hvorfor man bliver stresset. Int: Så det er for uhåndgribeligt at vide hvor kritikken skal kanaliseres hen? Karen: Ja det tror jeg. Int: ifølge vores studiepræst på RUC ”Ulla Enevoldsen” er de studerende i dag blevet for lydige i forhold til top-­‐down reformer, og i forhold til at vende kritikken for meget indad. Hvad mener du om dette? Karen: Det har jeg svært ved at svare på, jeg synes nemlig at der er mange på RUC der stiller sig kritiske og laver oprør hvis de oplever noget der ikke er iorden. Det er jo svært at sammenligne med før i tiden. Men igen, så kritiserer jeg ofte mig selv når jeg ikke stiller mig mere på tværs jeg godt kan se at noget ikke er i orden. Men det er ikke der min priotering er . Int: Nu taler du meget om de forventninger du har til dig selv. Oplever du blandt dine medstuderende at kritikken også bunder i hvilken forestilling de har om dem selv? Karen: Jeg tror det bunder meget i hvilken identitet vedkommende gerne vil ha. Altså eks. har jeg en del venner der læser film og medievidenskab, og jeg kan tydeligt mærke på dem at de inden for den retning gerne vil blive til noget, men det er jo ofte svært at leve af i dag, og så dømmer de sig selv fordi at de ikke kan leve op til deres egne forventninger på grund af den konkurrence der er. Det oplever jeg også i forhold til mig selv, men nu har jeg heldigvis valgt noget hvor der ikke er nogen særlig stor konkurrence. 11
Int: Kan du mærke at den retorik der er i medierne lægger ansvaret mere ud på det enkelte menneske, og har det fået dig til at vælge et mere håndgribeligt uddannelsesvalg? Karen: Jeg tror at det er en reaktion på at der er så mange på universiteterne i dag, og så mange mennesker der gerne vil hjælpe på forskellige områder, og gerne vil blive til noget, lidt højtstående, så tror jeg det bunder i at det er en lidt mere sikker vej at uddanne mig til meritlære, og ligger op til en mere rutinepræget hverdag, og at jeg kan slappe af i det jeg laver. Jeg tror ikke at jeg vil kunne slappe lige så meget af hvis jeg tog en kandidat i sociologi, og så er det jo også et spørgsmål om efterspørgselen på jobmuligheder. Int: Nu kan jeg jo høre at du har valgt din uddannelse ud fra faglig interesse men også jobmuligheder. Oplever du en tendens blandt andre unge at de træffer deres valg ud fra at de gerne vil have succes, tjene mange penge, og på den måde nedprioriterer deres interesser fra for at have udsigterne til økonomisk stabilitet, uden at tænke så meget over hvad det er? Karen: Det synes jeg ikke det bliver i talesat så meget i min vennegruppe, jeg tror mest det handler om den symbolske kapital. Så hvis man er topchef inden for en nødhjælpsorganisation, ville det vægte højere end hvis man var i et mindre anerkendt job hvor du tjener mere. Jeg tror der er mest præstige i hvad du gør frem for hvor mange penge man tjener. Men det er også et tabu at sige at man gerne vil tjene mange penge, så det kan godt være fordi at folk bare ikke italesætter det, men faktisk tænker det. Bilag 4 - interview: Sune
Transskribering af Sune Magnus: Jeg vil gerne høre, lidt formelt hvad dit navn er, din alder og din uddannelse 12
Sune: Jeg hedder Sune, jeg er 26 år og jeg læser Sam-­‐bach på RUC som basis uddannelse med fagene sundhedsfremme og social videnskab. Magnus: Og hvad er din tidligere uddannelse? Sune: På HF har jeg en studentereksamen og en 10’ende klasse grundskole. Magnus: Har du haft sabbatår? Sune: 2 sabatår Magnus: Okay Magnus: Hvor længe har du studeret? Sune: Det er mit tredje år. Magnus: Så du skriver bachelor nu Sune: Ja Magnus: Hvad var din motivation for at tage en videregående uddannelse i første omgang? Sune: På den ene side var det at man havde haft sabbatår, og man render rundt og har den der, altså jeg har arbejdet resultatorienteret, jeg havde det basis job, hvor hvis du ikke leverede resultaterne blev du fyret. Hvor man selvfølgelig gerne ville have den tryghed som SU ved fastuddannelse. Og på den anden side var det fordi jeg synes RUC’s uddannelser var spændende. Og ideen om problemorienteret projektarbejde og gruppearbejde. Og det med at komme ud med sociologisk baggrundsviden for socialt udsatte grupper, Bauman siger at man ikke læser sociologi for at have en overfladisk baggrund men for at gøre en forskel for socialt udsatte grupper. 13
Magnus. Spændene, det leder godt over i næste spørgsmål, hvilken værdier ligger du i at uddanne dig? I denne her periode hvor du går igennem dit uddannelseforløb. Sune: Jeg synes det vigtigste er, at man får en kritisk indstilling overfor ting der bliver taget for gode varer, og man ligesom får en personlig holdning til tingene og ikke bare render rundt og er neutral og observerer. Det er fair nok man har det sådan, men jeg tror på alle mennesker har værdier og holdninger. Og nogen tør bare ikke at stå ved dem. Jeg mener hvis man er dannet står man ved hvad man mener, og prøver at argumentere for dem. Magnus: Spændende, ifølge Thomas Furth, som er leder og direktør for kairos, han skriver i en informationsartikel at der er en tendens i dag, til at unge vælger først og fremmest deres uddannelse for at sikre sig et job på arbejdsmarkedet, frem for at dyrke de faglige interesser. Kan du relatere dig til dette? Eller kan du se denne tendens hos dine medstuderende? Sune: Hos nogle studerende kan man godt se at de vil have en karriere, mens andre har et drive om at de gerne vil ud og gøre en forskel for socialt udsatte grupper. Og så er der nogen der bare render rundt forvirret og ikke ved hvad de vil. På RUC er der nogle der samles om det faglige, nu er jeg selv med i en gruppe hvor vi samles og diskutere det faglige ud fra sociologiske problemstillinger. Fordi vi oprigtig er interesseret i sociologien. Magnus: Men kan du se at der et sammenhæng med at folk prøver at sikre sig sin fremtid, og ønsker at have en sikkerhed ved et job på arbejdsmarkedet? Og det er en del af deres uddannelses motivation og interesse. Sune: Jeg tror der er mange der går op i at netværke for at få et job når de er færdige. Fordi de er bange for denne her tendens der er i samfundet, hvis du er arbejdsløst er du per definition en taber. Så er du et eller andet sted ekskluderet fra alt. 14
Magnus: Ja spændende, james det leder mig over til næste spørgsmål. Nogle af de her økonomiske og konkurrencestats rationaler måske har en indvirkning på vores studie liv. Det er det jeg vil spørge ind til, oplever du først og fremmest en konkurrence mellem de studerende på universitet, og i såfald hvordan? Både gruppearbejde men også mere fritids Sune: Jeg synes ikke jeg oplever det i gruppearbejdet. Men jeg kan godt se det blandt andre studerende, man kan da også se det på RUC, der er denne her pris med det bedste projekt hvor der nogen der virkelig gør alt for at vinde den der pris, selvfølgelig er der penge i det og prestige og sådan noget så der er en eller anden form for grundlæggende konkurrencementalitet for studiet. Magnus: Er det vigtig at få gode karakterer i dag. Sune: For mange er det, personligt selv vil jeg gerne have det, men jeg har det også sådan at jeg er lidt ligeglad. Da man godt kan få et arbejde selvom man ikke har gode karakterer, fordi det også handler om det enkelte menneske og hvad man har af andre kvalifikationer og socialt. Magnus: har du i dit studie oplevet en mere direkte effekt af fremdriftsreformen fremadrettet og SU reformen rationaler, kommer de til at påvirke dig? Sune: i hvert fald styringsmæssigt, man kan jo ikke bare når man starter på en kandidat starte i praktik som man vil, der er frihedsbegrænsninger hvis man kan sige det sådan, man kan ikke bare tage i praktik eller til udlandet eller tage orlov længere, og jeg vil helst bruge god tid på kandidaten og udnytte de her muligheder og så heller være lidt senere færdig og være dygtigere og have en bredere viden end at rushe igennem og have et job. Magnus: Men kan du mærke tendensen med de her konkurrencestats rationaler påvirker unge til og blive mere målrettet i deres uddannelsesforløb? 15
Sune: Ja det synes jeg, der er da nogen der prøver at opsætte en plan for det her det vil de, og når de bliver færdige så vil de det og det og det, for at få de jobs de nu mener de kan få. Men der er også mange på RUC i de der projektsamarbejde som indgår i dem bare for at få et netværk bare for at få adgang til arbejdsmarkedet, egentlig ikke af ren og skær interesse. Magnus: Kan du genkende denne her tendens som en professor nævner fra Aalborg universitet, at hvis forelæsningen ikke er studierelevant så er der færre der dukker op, undskyld hvis det ikke er en del af pensum, at hvis der kommer en fra et andet universitet og holder en gæsteforelæsning Sune: jaja klart, også på videregående sociologi, fordi folk havde travlt med at skrive deres sidste essay opgave i kurset, så blev de væk fra det sidste kursus for at have mere tid til essayet. Fordi den sidste teori blev præsenteret på et tidspunkt, hvor folk tænkte hvad faen kan de bruge det til. Magnus: Ja flere undersøgelser viser også i dag, at studerende på de videregående uddannelser er stresset og der faktisk stadig er en stigning, der er nogle undersøgelser der viser at faktisk skyldes konkurrencestatens fokus på den enkeltes kompetencer. Hvornår og hvordan oplever du stressen i dit studieliv og blandt medstuderende? Sune: Jeg har personlig aldrig selv haft stress, jeg prøver at leve hakuna matata filosofien og er også blevet lidt inspireret af Svend Brinkman til at tage nej hatten på og gøre gode gerninger for andre, og de her ting han ligesom prædiker, men jeg kan da godt se at der andre der bliver presset af det her, og får en eller anden form for stress, åh nej nu skal vi nå at skrive en projekt så hurtigt og jeg skal også nå det og det og det, det er som om det lader sig påvirke af alt for mange samfundsmæssige normer, der er nogle normer med udover at skulle studere, så skal man også have et job ved siden af, man skal også være frivillig osv. Osv. Have et fritidsliv, og nogle gange har jeg det lidt sådan, at på den ene side er stressen strukturelt forsaget, men på den anden side bærer de også selv et ansvar for man kan sige fra, der er ingen der siger man skal alle de her ting. Og personligt siger jeg selv fra, fordi jeg hellere vil slappe af og hvile i mig selv og ikke gå 16
ned med flaget. Og fordi jeg tror på man godt få et job eller hvad man nu vil ha når man bliver færdig også selv om man ikke netværker og har frivilligt arbejde Magnus: Men kan du også se det her mere sammenhængende med større pres på individet i uddannelsesforløbet og større selvkritik blandt de studerende, altså er der en tendens til at den form for ansvarstagen, som både regeringen formulere gennem der retorik om større social ansvar, individuelt ansvar, at den ligesom på en eller anden måde er med til at fremme en selvkritik blandt dig og dine medstuderende? At du i højere grad lægger kritikken over på dig selv når du ikke kan formå at følge med, og at du skal finde dig i mere og det er din egen fejl hvis du ikke kan. Sune: altså, nu kender jeg godt til fænomenet, så jeg har altid givet andre skylden, men man er også nødt til at have noget erkendelse. Der er altid en ting, selvfølgelig har man selv et ansvar for nogle ting, og andre ting er andres skyld og samfundets skyld og strukturelt forsaget. Men det er da klart når man er på universitetet og snakker med andre, de har meget fokus på hvor meget de selv er bagud, og hvor mange problemer de selv har, der er en eller anden form for større selvkritik Magnus: Er det problematisk, at der er en større selvkritik? Sune: Ja fordi det gør at, også tidsmæssigt at vi skal nå alle de her deadlines, vi har ikke tid til at rende rundt og protestere, der var nogen der besatte en del af RUC her forleden, da der var noget protest om hvordan de ville styre universitetet på. Og der var ikke ret mange der dukkede op. Og det er lidt ærgerligt da jeg ser det her universitet som et fællesskab, hvor man står sammen og går ud og protesterer, men der er jo ingen der gør det på grund af tidspresset, og der er også en fra videregående sociologi og hun sidder i studenterrådet så vidt jeg husker, og der var et glimrende eksempel der på selvkritikken, fordi hun var til et møde hvor de skulle side og evaluere på ”hvad kan jeg gøre for studenterrådet” altså det der lille jeg, i stedet for hvad kan vi gøre for universitetet. Så allerede der var der en form for selvkritik 17
Magnus: Ja, og hvorfor tror de den ekstroverte kritik at dalende blandt studerende på Roskilde universitet? Som man ser det med ”et andet universitet” der er ikke mange der bliver der en uge. Sune: Jeg tror det er, altså man kan sige der er ting der har ændret sig i samfundet, vi er blevet mere og mere fokuseret på os selv, hvilket er ærgerligt, da folk bliver mere egoistiske og mindre kollektivistiske, det hænger også lidt sammen med konkurrencestaten hvor de enkelte skal konkurrere, og også bare det der lille ord tid, er blevet en kostbar ressource, hvor man vil gøre en masse ting, man har bare ikke tid til det. Og så bliver man ved med at lægge regnskab for sig selv, det var sgu for dårligt jeg ikke var med i den demonstration og det var dårligt jeg ikke lige var frivillig der eller der. Magnus: Ifølge vores studiepræst på RUC, Ulla Pier Ingevoldsen, er vi studerende på Roskilde universitet blevet for lydige, og at vi som studerende finder os i for meget. Kan du genkende denne her tendens? Sune: Ja Rasmus Willig var jo lidt hård på et kursus i starten du også havde, og det sjove var at der var ingen der gjorde oprør imod ham eller kritiserede ham, for at han var lidt arrogant og ikke ville have at vi brugte Pc’er i hans undervisning. Og så vidt jeg husker, var det ikke noget han gjorde fordi han personligt var sådan, men mere for at teste os. Så det var et klart eksempel på det. Og når der sker noget uretfærdigt så er der nogen der brokker sig i gruppen og siger det er for dårligt til hinanden, men de gør ikke noget ved det. Magnus: Nu er vi jo inde på det her med at, jeget er utrolig i fokus i dag, kan det have noget at gøre med denne her individualisering Bauman også nævner i den flydende modernitet, vi bliver måske lidt konservative i vores værdier, det handler meget om os selv og vores eget lille gode liv og vi har svært ved at knytte os et fællesskab og et fællesskabsorienteret holdninger. Sune: Øh ja det vil jeg mene, også når man ser på mærkesager, hvorfor man engagere sig i bestemte politiske mærkesager, så er det mere en individuel årsag i dag, og det er af en 18
kollektiv årsag at jeg vælger at gøre sådan sådan og sådan for det mener jeg kan fremme dit og dat, man kan også se politisk er der også i dag lidt mere fokus Jeget og mere fokus på personligheden når de debattere mod hinanden Magnus: Ja men nu siger du også at der er en del studerende der er mere målrettet i forhold til hvad deres uddannelse skal bruges til. Hvis vi snakker om dannelse inden for uddannelsessystemet føler du så at det faglige er i fokus eller ser du også konkurrencestatens rationaler om effektivitet, omstillingsparathed og økonomi og lederskab at det ligesom er med til at determinere den der individualisering, at det handler meget om økonomiske rationaler frem for eksistentielle, filosofiske dannelses spørgsmål Sune: jaja helt klart Magnus: Hvordan oplever du det så? Sune: Altså personligt så gør jeg det jo ikke, selvfølgelig engagere jeg mig og jeg har mine holdninger ud fra et kollektivistisk argument, men jeg render da heller ikke selv rundt og demonstrerer hver dag, selvom om man måske burde. Magnus: er det ikke trendy i dag at være ekstrovert i sin kritik? Sune: Jo, nej det ved jeg sgu ikke, i nogen kredse hvis du er kritisk overfor noget, så er du ikke med på moden, mens man i andre kredse, der bliver du respekteret for det, for det sgu også nogen segmenter i samfundet og sådan noget der er ret kritiske overfor alle de her ting. Magnus: Hvad er det for nogle kredse hvor det er du siger man sakker bagud, man bliver for kritisk Sune: jamen det er lidt de studerende der har de her lidt optimistiske øjne jeg skal fremad, jobs og det er fandme godt hele denne her udvikling vi har, og ikke ser så negativt på det, som os der er mere kritiske 19
Magnus: er der en sammenhæng mellem mangel på ekstrovert kritik introvert kritik blandt de studerende, vil du mene der er det og i dit eget studie liv? Sune: Ja den ekstroverte kritik er blevet dårligere de sidste par år og den introverte vinder mere indpas, også igen er det folk der stiller sig selv til ansvar når det går dårligt i kurset eller eksamen, der er ikke så meget fokus på kursets sammensætning, eller om underviseren er for dårlig. Magnus: Kan du genkende det som studiepræsten også formulere i en artikel fra informationen, det der med at vi lever i en perform or die Sune: Ja folk er for lydige og stiller sig ikke kritiske nok, der var en glimrende forelæsning med Rasmus willie som var for arrogant og folk ikke sagde noget til det. Magnus: Føler du det er sådan at man enten skal kunne følge med for ikke at sakke bagud, er det den tendens der er? At man er nødt til at følge med for ikke at sakke bagud. Hvis man gør op imod det normer krav og strukturer som bliver underlagt os studerende jamen så er man bange for at komme over i noget tabu. Sune: der er en eller anden form for stigmatisering at hvis du tager nej hatten på, så er den sgu ikke så god. Magnus: Socialt? Sune: nej mere hvis du i en projektgruppe, det har jeg ikke selv været ude for, hvis du tager nej hatten på og ikke er med på den seneste mode, den senste mac eller den seneste Iphone jamen så er du bare ikke med på beatet og hvis du ikke kan forbedre dig selv eller udvikle dig selv så er du heller ikke med på beatet. Men der er også kommet bevægelser den modsatte vej der snakker om at vi skal skrue farten ned og arbejde mindre og fokusere mere på det nære, så der er kommet en modtendens. Men jeg ser det også lidt som det er den måde kapitalismen overlever på, det er ved at der opstår modtendenser som den så kan lave lokumsløsninger til, for så at overleve 20
Magnus: hvad for nogle lokumsløsninger er det? Sune: dem i 68’erne ville gerne realisere sig selv væk fra de ensartede arbejde osv. Osv. Så gav kapitalismen dem der her fleksible arbejdsmarked, 37 timers arbejdsuge osv. Også med stress, hvis du siger til kapitalismen jeg er stresset, så vil kapitalismen svare her er nogle selv hjælps bøger, værsgo så kan du komme oven på igen og komme videre med livet. Magnus: så vil jeg bare sige tak for interviewet. Bilag 5 - interview: Christian
Det er søndag og datoen er den 3/5 2015. Vi befinder os siddende, på et afrikansk tæppe der er bredt ud på det grønne græs i H.C ørstedstparken, imens solen skinner, og folk omkring os nyder forårs solens varme. Tilstede er projektgruppens medlemmer: Jens Christian, Magnus, Jonas, Lauge og den inviterede interviewperson Christian. Christian havde været tilstede om onsdagen, hvor han oplevede den første iteration af designet (Design 1). Christian er 23 år gammel, født og opvokset i indre by, og studerer på 6. semester på Hum-­‐Tek (RUC). Int: Kan du gengive hvad det var du så i onsdags, da du stod af toget på Trekroner st.? Chr: Jamen jeg troede først det var et noget modeshow halløj, og så tænkte jeg hvor er kaffen henne. Men da man så kom ind og blev ramt af musikken begyndte jeg at tænke at det var en form for propaganda eller sådan noget, eller den første indskydelse var faktisk at det var noget danse musik eller sådan noget. Det var meget overraskende da man ret faktisk skulle gå igennem det der show der foregik, og der tænkte jeg okay shit man nu kommer Johovasvidner eller sådan noget der. Det føles specielt at man ikke kunne undgå at gå igennem, men at det var trukket ned over en. Der var en masse 21
spørgsmål og man kunne ikke rigtig finde svar på hvad det var. Jeg var yderst opmærksom inde i det mørke rum, og jeg forventede konstant at der ville ske et eller andet uventet. Jeg glemte at der også var de andre mennesker. Jeg forventede der var en eller anden der ville fortælle mig hvad budskabet med oplevelsen var, men det svar kommer bare ikke. Så måtte jeg jo selv prøve at gi det en betydning. Int: Du sagde du hørte trampe lyde. Hvad oplevede du ellers? Chr: Ja der var en trampe lyd. Den lød næsten tysk. Som et manifest der blev læst op, og så så jeg jer der gik rundt i jeres heldragter, og så tænkte jeg at det kunne være en bombetrussel eller sådan noget. Derefter tænkte jeg at det også kunne være noget som ”oplev det nye Trekroner” også fordi de har bygget alt det nye. Eller måske åbningen af en ny bar, og så tænkte jeg at så er der fest og det bliver nice det her. Altså når festerne slutter ude på RUC, så ville det også være nice hvis der så var en bar. Int: Hvordan var det at gå med alle de andre der også kom ud af toget? Chr: Først var det irritabelt, hvor man tænke, er der nu nogle fra RUC der har stillet et eller andet op og folk var irriterede over den der 2 min. kø, da det jo bare er så vigtig om man kommer 2 min. for eller efter (Sarkastisk tone fald). Men så begyndte det at være lidt mere lige meget, og så begyndt folk at være mere interesserede, og kiggede rundt. Men flertallet virkede irriterede over det, og påvirkede stemningen meget. Int: Kan du prøve at gengive den onsdag du oplevede installationen? Altså hvor meget kan du huske fra hele dit dagsforløb? Chr: Den dag var jeg meget forvirret, der var rod på moodle ang. den kursusgang jeg skulle til. Altså jeg stod op, tog til Valby st., fik en gratis kop kaffe på grund af min stempelkort, så det startede godt ud, men vidste ikke hvad jeg skulle opnå med dagen. Da jeg så kom ud til stationen var man lidt irritabel, men så blev jeg alligevel positiv overrasket da jeg så kommer ind i det der rum og tænker ”okay det er fedt, det er nice det her”, og så går jeg lidt halv forvirret hen til min forelæsning hvor der ingen mennesker er. Så ringer jeg til forelæseren og han siger, ”i har vist bare fri fordi at 22
flertallet var taget til malmø eller sådan noget”, og så var jeg bare sådan ”fuck dig man!, jeg ville sku da gerne have en viden jeg skulle ha fået til den forelæsning”, men så tænkte jeg fuck det og så tog jeg op til installationen igen. Da jeg så kommer der op, så stod Johovasvidner der sku også, så det var ret flippet. Int: Og det er altså en dag i dit liv for over 2 uger siden. Kan du huske resten af din dag lige så detaljeret? Chr: Ja det står faktisk ret klart. Jeg tog efter besøget i Trekroner hjem til min kæreste og hun er nemlig i gang med at skrive projekt i performance-­‐design, og derfor fyldte den oplevelse jeg netop havde oplevelse meget da hun skrev om noget der virkede tilsvarende det jeg havde oplevet. Jeg føler faktisk at jeg brugt en del tid på at tænke over jeres installation og derfor fremstår den dag særlig tydelig i min hukommelse. Int: Hvilke associationer fik du da du gik igennem installationen? Chr: Den første association jeg fik var Flakfortet, der er en nedlagt militærstation, der bestå af skumle beton gange. Int: Kan du huske om der foregik noget visuelt omkring dig? Chr: Jeg husker faktisk bedst lyden af marcherne støvler, men jeg kan godt huske at der også var noget visuelt på væggen, men jeg kan ikke rigtig huske hvad det skulle forestille. Så kan jeg huske at der også sad en person i midten af rummet. Der tænkte jeg at man skulle melde sig ind i et eller andet, og det var derfor han sad ved en computer. Men elleres tænke jeg at han måske ikke havde forberedte sig til en forelæsning, og så sad han lige og forberedte sig inden han skulle videre. Int: Nu har vi snakket lidt om installationen, og nu kunne jeg godt tænke mig at tale lidt om dit hverdagsliv. Hvilken indvirkning i det hele taget i dit hverdagsliv. Hvordan bruger du kritik? 23
Chr: Meget positivt, der er mange mennesker der ser det som noget negativt, men jeg ser det som udelukket positivt. Fordi at hvis noget giver kritik forventer jeg at de mener det, og man skal derfor også tage det til sig. Kritik er for mig mere venskab i stedet for at være tavs. Int: Så i hvilke situationer udøver du selv kritik? Chr: Jeg tror på at alle mennesker er komplekse, så derfor reagerer mennesker på hver deres måde, og jeg tror ikke at nogen mennesker mener det ondt. Derfor giver jeg ikke særlig meget kritik til mennesker med mindre jeg er uenig. Hvis jeg sidder med noget jeg er totalt politisk uenig med, vil jeg hellere oplyse omkring samtiden for at få deres perspektiver på det, i stedet for at sige at du har en forkert holdning. Jeg er selv meget venstreorienteret men jeg ville da elske at sidde med en der var meget højreorienteret for at forstå hans verden. Int: Hvad med selvkritik, hvordan har du det med det? Chr: Det er jeg fan af. Jeg kan kritiserer mig selv rigtig meget, men jeg tror ikke det hjælper særlig meget. Med mindre der er andre der siger til mig ”hey not good”, så tager jeg det til mig, men jeg tror ikke det er noget der kan få mig til at ændre mig som person. Men har hvis jeg får kritik, tænker jeg at det må være noget mange har været irritereret over, og så får man lyst til at gå runft til alle man kender og for at sige undskyld. Når det er jeg kritiserer mig selv, oplever jeg mig selv som to personligheder. En der er måden jeg gerne vil fremstå og være som mennesker, men jeg kan også give mig selv kritik på en måde hvor jeg tænker hold kæft hvor er det nederne det jeg har gjort. Int: Hvordan oplever du så kritik, og måske også selvkritik når det kommer til at studerer på RUC? Hvordan kan du udøve kritikken imod RUC som studie. Er der forum for at kritiserer RUC? Chr. Jeg oplever ikke at RUC kan kritiserer mig, fordi jeg benytter alle de værktøjer de stiller til rådighed, men mest af alt er kritikken mest af dem. Der er sommetider ting 24
hvor man tænker at det er ikke iorden, og det skal ændres lige nu. Men så synes jeg RUC har en kæmpe stor mangelvare, fordi de tager det ikke til sig. Jeg oplever RUC som værende bygget på traditioner, og tager derfor aldrig nogen radikale ændringe i forhold til det de studerende gør eller siger. Jeg ved at der er mange der gerne vil have ændringer, men som studerende oplever jeg ikke at man lytter til kritikken. Int: Oplever du genralt at RUC studerende er kritiske overfor RUC, og i så fald hvilke punkter? Chr: Mangel på respekt, hvis man ændre eksamensdatoer, eller ændre de studerendes hverdag. Jeg synes ikke at strukturen og reglerne bliver overhold af forelæserne. Men dukker jo op alligevel, og jeg brokker mig jo heller ikke. På en måde har det jo også været med til at man er blevet mere omstillingsparat at man skal indfinde sig med sådan en hverdag . Min kalender er totalt fyld med sorte og røde felter fordi der konstant er ændringer, men kvaliteten er somsagt at jeg føler at jeg er blevet mere omstillingsparat og det er jeg glad for at få med mig. Int: Hvor udlever du din kritik. Er det mest blandt dine venner eller oplever du at der på RUC er forum for at udleve din kritik? Jeg har aldrig interesseret mig så meget for elevråd og sådan nogle til. Men jeg har været afdelingsleder i sex og sundhed der blev indlagt sidste år, og jeg har også været bestyrelsesmedlem, og der kritiserer jeg stor set alt for at udvikle debatten for at styrke tingene. Det er min kæreste ikke særlig glad for men for 2 uger siden, faktisk dagen efter jeg havde oplevet jeres installation meldte jeg mig ind i bestyrelsen hos min andelsbolig forening. Der synes jeg ikke det kørte særlig godt, så der meldte jeg mig ind. Ikke kun for at udøve kritik, men fordi jeg gerne vil være med til at påvirke bestyrelsen. Jeg anerkender hvliken styrke bestyrelsen har. Int. Forumet er at når du selv deltager aktivt, at det er der du føler dig myndiggjort til at udøve ekstrovær kritik. Gælder dette også når du er sammen med dige venner? 25
Chr: Man kan ikke tage alt ind. Men med venner generelt, foregår det over en øl, hvor man siger mere ”not cool bro” når man mødes. Det foregår aldrig over facebook, hvor det kun er overfladisk, smalltalk. Int: Hvis vi snakker lidt om selv kritik. Hvor/hvor er du mere mest kritisk i dit hverdagsliv? Mest i forhold til konflikter. Fordi konfliker har en farlig tendens til at blive farlig og ukonstruktiv. Hvor man mister overblikket. Jeg søger gerne et kompromi hvor jeg lytter til hvad den anden har at sig. De andre er jo lige så opildende som en selv. De har så mange følelser de gerne vil ud med. Hvis man viser at man tager det den anden person til sig falder den anden person ned, og får måske også mere konstruktivt ud af det. Så det ikke bliver sådan noget. Min far er stærkere end din far. Int: Hvordan opfatter du ukonstruktiv kritik. Hvis du ikke fæler det er berettiget.? Så tænker jeg at har noget at gøre med deres personlighed. Jeg anerkender selvfølgelig deres person, og så lytter jeg gerne til dig. Og prøver at trække det konstruktive ud af hans bemærkning. Man kan godt være tilbøjlig til at tænke at, de ikke har noget konstruktivt i det de siger. Jeg tænker altid på hvorfor de siger som de siger, og jeg tænker også ofte at de har ret i noget af det de siger. Jeg tager det meget mere nært når det er en der kommer en nært. Int. Det virker som om at du tænker meget på hvad folk tænker om dig. Oplever du at de mål du sætter dig selv kan blive for meget? Chr: Jeg laver altid mine egne mål. Jeg har aldrig været ud og rejse den store rejse som alle snakker om, og folk presser på, og så tænker jeg fair nok, jeg tager kritikken til mig, og jeg så tænker jeg over om de måske og har ret. Så det er noget jeg gerne vil opleve på et tidspunkt. Jeg kan jo ændre mig. Den kritik jeg giver andre mennesker mest, er at jeg synes du har indrettet sig popet. Den type mennesker der er slutningen af 30erne og de har ikke opnået en skid. 26
Int: Hvad tænker du om de strukture, vi er bundet af som studerende. At der er ting som studerende vi er bundet af.? Chr: Jeg søger for at tingene ikke klumper sig sammen, og jeg kan godt lide det der flow med at man tager et ansvar og at man koordinerer sine opgaver. Int: Nu har vi snakket om personlig kritik i mellem venner. Forholder du dig kritiksk til det samfundet, og synes du det er okay at snakke kritisk om samfundet i dag? Hvordan oplever du andre unge mennesker når de snakker om samfunds kritik? Chr: Jeg synes at folk snakker for meget og snakker for lidt. Jeg synes folk har utrolig mange holdninger ud at de gør noget. Jeg synes det er sindssygt at brokker sig en masse uden f.eks. at være medlem af et politisk parti der støtter deres holdninger. Jeg synes det er fucket up at folk tager for lidt affære i forhold til hvad de siger. Folk interesser sig for Ekstrabladet, og folk har intet kvalitativt ud af de diskussioner de har. Jeg synes det er utroligt vigtig at vi er så kritiske som vi er. Jeg er halv Amrikanere, og jeg synes at danskerne er mere overvejet når de siger noget. Men jeg synes ikke deres kritik er vigtig hvis de ikke gør noget ved det. Jeg snakke med en veninde i går der da vi var ude og sejle, og hun brokkede sig over at uddannelses systemet ikke lader folk komme i praktik. Der tænkte jeg bare. Så gør dog noget ved det. Få dig dog et arbejde der er studierelevant i stedet for i stedet for at arbejde i en fucking børnehave. Det er for nemt. Int: Nu har du jo selv taget meget medborgerskab i form af dit virke i Sex og samfund. Hvorfor tror du der er så mange unge mennesker blandt dine venner som ikke vælger at deltage aktivt? Chr: De kan ikke overskue det. Det kræver ofte for meget arbejde. De har ofte holdninger til utrolig mange ting, og hvis man skulle melde sig ind i alting og skrive kronikker til information hver anden dag så kan folk ikke oversku det. 27
Jeg tror der imod det er vigtig at folk finder ud af hvad de egentlig intresserer sig for mest, og så prøve at påvirke så meget man kan på det ene emne. Det handler ofte om at man bare skal indenfor i varmen, og så kan man også for lov til at påvirke andre ting også. Eks. når vi var til høringer på Christiansborg, så var det virkelig fedt, at være med til at påvirke en dagsorden. Man sad jo i høringen, og sad lige ved siden af politikerne og så kunne man jo også lige sige ”der er og noget galt med bolig politikken”. Så hvis folk skulle komme ud med deres holdninger, så skulle de bare finde et sted de står stærke, og derefter skal resten nok komme ikk. Int: Er det identitetsskabende for dig at du faktisk tager del i dine holdninger aktivt. Er det blevet en del af din personlighed i forhold til Sex og samfund? Chr: Nu var jeg single sidste år, så der blev det meget en del af min personlighed (latter), men det at være stolt som mennesker. Jeg har aldrig haft det store behov for at vise mig, det vigtige for mig er at jeg tager andres meninger op, og det gør mig stolt som menneske at få lov til at bidrage. Men det gør mig også ked af det som menneske, når jeg ser hvor lidt andre gør, og bare sidder på deres flade. Int: Du sagde tidligere at du dagen efter at have oplevet vores installation meldte dig ind i bestyrelsen i din boligforening. Var det en beslutning du havde taget lang tid i forvejen, eller kom lysten til intuitivt? Chr: Jeg ved ikke om eventen påvirke mig som sådan, men jeg synes selv at jeg er en ”man of aktion”, jeg havde på det tidspunkt ikke været medlem af en bestyrelse i et halvt år. Jeg fik lysten da vi sad til generalforsamlingen, og diskuterede nogle da de siger at de mangler en repræsentanter, og så tænkte jeg bare at nu skulle der ske noget og så meldte jeg mig ind. Faktisk helt impulsivt. Int: Godt gået. Hvis du kan vælge en følelse i forhold til oplevelsen i tunnelen? 28
Chri: Det var en følelse af forbavselse og undren, og det var faktisk en følelse der fulgte mig resten af dagen. Jeg blev ved med at tænke over hvad det var det ville kommunikerer til mig. Int: Hvis du ikke havde talt med os nu. Hvilke interesser troede du der lå bag installationen? Chr: Det giver stadigvæk ikke nogen mening hvorfor det var der. 29
Bilag 6 - interview: Anders
Transskription af interview med Anders:
M: hvilken indvirkning havde installationen på din dag?
A: Altså jeg vil sige den første tanke der ramt var: “hvad sker der her?”, det var lidt irriterende at man skulle presses igennem alle sammen og måske intenderet fra jeres side. Jeg blev allerede der provokeret. Og vil så også sige, så troede jeg først at det var Et Andet Universitet, der har gang i en eller anden manifestation på stationen. Så så jeg ordet brok -­‐ vi skal brokke os noget mere. Måske netop fordi jeg har kendskab til den kritiske teori, så tænkte jeg brok -­‐ hvorfor kalder i det ikke kritik? hvorfor brokken? J: hvad gjorde det så ved dine tanker om det? A: Jamen hvad fanden gjorde det? Jeg synes måske det.. Jeg havde svært ved at se hvad det skulle bruges til, måske, hvis jeg må være helt ærligt. øh og synes at det var lidt underligt. men så øh så går vi i fakta på trekroner og så kunne jeg ikke lade vær med at gå hen og spørge hvad det var for noget -­‐ hvad det egentlig gik ud på det der. Så det har helt sikkert sat nogle tanker igang. øh -­‐ måske mere en forundring om, hvad sker der her? -­‐ det var noget nyt på stationen. Jeg ved ikke om jeg nødvendigvis blev mere kritisk af installationen. Men reminderen om at man skal være kritisk, så jeg var meget fin -­‐ især som studerende. Det synes jeg er vores vigtigste redskab -­‐ det er nu engang vores kritiske tænkning -­‐ lige for det remindet, inden man går ind, det er sådan set meget fint. Man kan diskutere om de militær støvler der går og var det Helle Thornings nytårs tale? M: ja 30
A: jeg tænkte måske at det blir lidt politisk øhhm. Og det synes jeg jo sådan set er fint nok. Men jeg troede jeg nok som sagt at det var Et Andet Universitet, som var sure på SR regeringen -­‐ øh ja. J: kan du huske hvad det var for et rum du gik ind i? A: altså det var spærret af, og så var der en fyr der stod med noget gaffa-­‐tape fra munden -­‐ og så var der den der sort hvid film, som jeg tænker måske har været noget march fra noget anden verdenskrig -­‐ og nogle militærstøvler der gik -­‐ og så var der nytårstale med helle thorning ind over. og så kom man ud og så fik man lov til at skrive på et bord -­‐ det gjorde jeg så ikke -­‐ hvor man kunne få lov til at brokke sig. M: Havde du lyst til at brokke dig. Havde du noget at brokke dig over? A: det tror jeg altid jeg har, jeg vil så sige at grunden til at jeg ikke skrev noget var fordi-­‐ hvad bliver det så til? Og det er måske den største fejl du kan lave med din kritik altså -­‐ så skriver jeg noget brok ned på et bord og så pakker i det bor væk, og så har i en eller anden plange i kigger på, men -­‐ hvad ville det gøre? eller sådan hvor ville vi komme hen med det? J: så du havde svært ved at se hvad det rent konstruktivt skulle føre med, at du skrev dit brok der? A: ja fordi jeg tror ikke at -­‐ altså brokken var jo ikke rettet mod jer -­‐ det måske det at man skal rette kritikken mod dem der skal have kritikken -­‐ øh så jeg mener at vores samfund -­‐ der er forskellige uretfærdighedsmekanismer i det. At jeg så skriver på et bord -­‐ det tror jeg sku ikke rykker ved så meget -­‐ Så vil jeg hellere engagere mig politisk eller skrive et sort læserbrev på politiken. Måske hvis jeg havde vist at i ville være primus motor for at kanalysere min kritik videre -­‐ at i ville tage alle de her eksempler på brok og sende dem videre og gøre noget med det -­‐ og afhjælpe min brok. Så det måske været tænkt, med at skrive på en dug. Det synes jeg J: ja det er svært at se formålet med, det kan jeg godt forstå. 31
A: ja jeg tænker hvorfor rette den til jer? J: jeg tror det var lige så meget en teapeutisk virkning, at sætte noget igang tænkte vi A: ja! M: jeg synes jo det er interessant. Selve oplevelsen med og ytre sin kritik, fremmede det en positiv oplevelse eller gik du væk med en følelse af.. ja A: ja hvordan jeg havde det? J: ja kan du beskrive hvordan du følte det -­‐ følte du dig lettet over eller irriterende eller hvordan var din grund følelse efter oplevelsen -­‐ bare sådan helt basic? A: Jamen som det første, som jeg også sagde tidligere var det irritationen over at nu skal vi allesammen ud af toget og der er i forvejen kø på trappen og nu skal vi også stå i kø for at komme ud af der. J: stressede det dig? 14:20 A: Nej overhoved ikke -­‐ måske er det der med når ens rutiner bliver brudt -­‐ og det er det der udløser kritikken. At det [brud på rutiner ] måske er der det gør mest ondt. Så skulle man have brokket sig skulle man have brokket sig til jer over -­‐ altså gider i godt lade være med at spærre min station?! Det sagde min kæreste så faktisk også. At hvis hun skulle hen og skrive ville hun skrive at vi ikke skulle spærre. Jeg skal selvfølgelig ikke snakke på hendes vegne, men jeg kunne tænke at det også er lidt sådan den der med at: Det var jer der havde blokeret stationen og den kritik kunne man godt give jer. Så kunne man forhåbentlig få en snak om hvorfor i havde gjort det. Så kunne man forstå formålet med det og så kunne man måske acceptere det. Jeg vil sige hvis det var der hver morgen ville jeg nok bede jer om at gå et andet sted hen. Så kunne vi starte en lang snak ikk. Og så tror jeg måske også lidt at jeg tænkte, netop fordi i brugte det med tapen for munden, som Et Andet Universitet også har brugt som virkemiddel i deres 32
kampagne. Så det første jeg tænkte da jeg så en fyr med tape for munden det var Et Andet Universitet. Og hele den kamp der står derimod -­‐ om man er enig med den eller ej. De mener jo at vi studerende bliver lukket for munden. Og det er måske også lidt det i prøver at symbolisere. Det var måske også der ideen lå, at man i installationen havde nogle mørke nazi referencer og politiske referencer og så på den anden side kunne komme ud i solen og så få lov til at ytre kritik ved et bord. Så på den måde kan man godt sige at der var en kontrast. Jeg er ikke sikker på at jeg nåede at tænke så langt. Hvilket også var derfor jeg kom tilbage for det har alligevel tændt et eller andet i mig. 16:05. J: Snakkede du med nogen om det efter oplevelsen? A: Ja jeg snakkede med min kæreste. Vi gik ind i Fakta og så blev vi nødt til lige at høre hvad fanden det var. Hvad fanden gik det dér ud på? Hvad ville i med det?. Jeg tror en ting jeg blev provokeret af var at i kaldte det brok og ikke kritik. Jeg mener brok det er en måde at affeje kritikken på -­‐ nu brokker du dig bare. Så det tror jeg jeg blev lidt provokeret af. Det er selvfølgelig også sundt at blive det. Så snakkede vi lidt sådan om -­‐ jeg tror mest vi prøvede at hitte ud af hvad fanden vi ville med det. Det var sådan den snak vi havde. Ikke så meget om vi er kritiske i vores hverdag. Det tror jeg måske vi implicit begge to vi mener vi er (griner). Men det kan selvfølgelig altid tage fejl ved. Igen mere en undring over hvad gik det her ud på. M: Nu siger du du er kritisk i din hverdag. Hvordan er du kritisk? Er du kritisk overfor dig selv? A: Ja det er jeg. Jo selvfølgelig er man det jeg tror også man skal kigge indad. Eller i hvert fald sætte sig i relation til sin samtid -­‐ hvorfor er det jeg agere som jeg gør. Hvorfor er det jeg kritisk ser som jeg gør. Især når det er nære relationer eller man kender dem eller har et samarbejdsforhold til dem som man retter kritikken imod. Så kan jeg bruge meget lang tid på sådan at gå rundt og lige gøre mit eget standpunkt klar. Sådan vil du stå ved det her og er det en kamp du ønsker at tage, har ytre til at tage. Fordi hver kan du ytre kritik, eller at du brokker dig, jamen så, som regel er det jo imod nogle mennesker. Det er i hvert fald nogle mennesker som administrerer nogle systemer, som de ligesom ser som det rigtige og så kommer man og siger vi skal gøre det på en anden 33
måde eller det du gør det er forkert fordi jeg synes at det rigtige er sådan og sådan og sådan. M: Hvad for nogle fora er det muligt at udfolde ekstrovert kritik?. I din hverdag og dine miljøer. J: måske både som RUC studerende, men også som civil. A: Jeg vil sige at Facebook er blevet en platform for mig om at lægge nogle ytringer op eller noget man er frustreret over og så heldigvis så er mit netværk sådan så jeg er ikke er enig med alle. Så det der med at man sådan kan komme ud med det igennem facebook. Godt nok kun i sit netværk, men der er ligsom nogen der griber den. Det tror jeg faktisk er noget af det jeg bruger allermest. Så har jeg været engageret både studenterpolitisk, og i mine meget unge dage også politisk -­‐ det blev jeg så træt af fordi jeg synes.. Jeg var aktiv i DSU førhen, og meget apropos kritikken, så var der ikke plads til at man tog diskussionen om hvad var det vi synes var socialdemokratisk politik. Det handlede mere om hvem der kunne sige moderpartiets slogans mest rigtigt. Og så handlede det om hvem der kunne få de rigtige poster og komme op i systemet. Og det endte simpelthen med at jeg blev sat ud på en lille afdeling på vesterbro sammen med nogle andre -­‐ de kalde os brokkehovederne -­‐ hvor vi kom ud og sidde, fordi vi altid var irreterende når vi holdt konferencer, stillede spørgsmålstegn og sagde jamen jeg synes ikke det som moderpartiet gør er i orden. Og det endte faktisk med at jeg så helt stoppede med at komme fordi det gad jeg ikke mere. M: Fordi du var kritisk simpelthen? for kritisk? A: Jamen ja simpelthen det tror jeg. Fordi vi ligsom stillede spørgsmålstegn til hvorfor gør vi som vi gør. Og det var ikke sjovt, for de var sgu nogle af mine venner alle de her. Det var ligsom at gå til fodbold -­‐ jeg gik til diskussion. Men til sidst gad jeg ikke. Det der med at man ikke blev taget seriøst, eller blev karakteriseret som dum. Eller som ikke rigtig socialdemokrat. Og jeg mente jo bestemt jeg var rigtig socialdemokrat -­‐ i hvert fald i ideologien. Og jeg mente også at socialdemokratiet i dag forvandler sin politik helt forkert. Jeg synes meget de ting vi kritiserede dem for dem gang er noget de har fortsat med. Og ikke er lydhør overfor. Og der tror jeg jeg gav op og ligsom sagde hvis de ikke 34
gider at høre på mig, så må jeg bruge mine kræfter andetsteds. Og så må de blive straffet af vælgerne selv på et andet tidspunkt. M: Blev du mere eller mindre kritisk af at gå ud af DSU? Blev der lukket lidt lås på kritikken eller holdt du dig mere tilbage, efter din oplevelse i DSU? A: Ja det gjorde jeg. Jeg kan huske da jeg startede på RUC. Det gjorde jeg i 2008. Der havde jeg lovet mig selv; nu skal du ikke begynde at blande dig i studenter politik. Lad nu vær! Engager dig i nogle andre ting. Jeg blev rusvejleder, var aktiv i mit hus og sådan nogle ting. Men når man bliver engageret som rusvejleder så begynder nogle af de her ting man oplever, som fejl eller noget som provokere én. Fx. at førhen stemte rusvejlederne selv demokratisk om hvem der skulle være formand for rusvejledningen. Og det blev ændret til at det var et ansættelsesudvalg. Jeg mente ligsom at det gik imod min demokratiske opfattelse af at man som frivillig også skal have medbestemmelse på hvem der styrer de her frivillige. Det synes jeg man tog fra os. Så det gjorde faktisk at jeg blev engageret i studenterpolitik. Fordi jeg så begyndte at sige hvor kan jeg ændre på de her ting, eller i hvert fald sæt en kamp op på det. Det er stadigt væk ansættelseudvalg, de har ikke ændret ved det. Men jeg blev engageret og så skete der det med fredagsbaren -­‐ der var endda en sag med at den blev lukket. Det var en frivillig forening -­‐ jeg har aldrig selv været aktiv i fredagsbaren. Det var en frivillig forening, men studenterrådet ville så have at de kunne styre den. Hvilket den frivillige forening selvfølgelig var kede, de ville godt være uafhænge. J: Hvordan kommer man til indflydelse som RUC studerende? Hvad er det for nogle kanaler man skal opsøge for at få lov til at ytre sig? M: Er det et benspænd at være for kritisk? socialt. A: Nej altså både og vil jeg sige. De venner jeg fik var dem som ligesom mig var enige med mig -­‐ det var ikke mig der nødvendigvis var i front, men vi gjorde det som en gruppe ikk. Men du får jo også fjender. Der er mange der har synes, og har også sagt til mig: Anders holdkæft hvor du brokker dig meget, og det er altid dig der gør det her. Da jeg var yngre tog jeg det som et kompliment. Jeg vil så sige efter jeg er blevet lidt ældre og måske det der med at komme ud og på den anden side har jeg måske brændt lidt 35
mange broer ved hele tiden at. Der er i hvert fald nogle på RUC der ikke synes at jeg har været den sjoveste fyr i verden. Og de mennesker synes jeg måske heller ikke er de mest interessante i verden, men fordi de engagere og de også har en stærk holdning er det nogle som jeg måske i mit netværk gerne ville have haft et større samarbejde med. Jeg har måske tidligere været meget konflikt styrende. Vi lavede noget der hed solidaritetsbar. hvor vi satte os ned i kantinen -­‐ apropos ekstrovert kritik -­‐ hentede bajere i fakta og så sætte os og startede en bar og sagde der skal fandeme være en studenter bar. Og hver gang studenterrådet kom ud satte vi imperial march på og alle gjorde sådan her … De skulle fandeme vide at det ikke var okay. Det var da umådeligt provokerende, og det var også ment sådan. Men man kunne måske godt have fundet på noget som var lidt mere elegant. Det ville jeg ønske at jeg havde gjort i dag .. men det er ikke til at sige om det har virket. Det kan man jo så ikke sige. Jeg kan jo heller ikke få lov til at gøre det om, men sum a sumarum var at de fik så meget kritik -­‐ vi stod jo og delte flyers ud på vejen til trekroner -­‐ og gjorde mange studerende klar over hvad det ligsom var. Og da vi sad der i solidaritets baren, var det jo også sådan så vi sagde til folk: nu skal i høre hvorfor vi sidder her. Nu skal i høre hvorfor der ikke er den rigtige fredagsbar. Studenterpolitiske organisationer er jo afhængige af at der er nogen der gider at stemme på dem. Vi gav selvfølgelig kun en ensidig kritik, vores vinkel på det. Men det gjorde faktisk at de [studenterrådet] fik et ordentligt rap over nallerne til et valg engang. Og de så sagde okay -­‐ de må så være en uafhængig forening. J: Du virker som en person der når du synes noget er uretfærdigt, så har du også lyst til at sige din mening højt? M: Men du siger også at du hvis du kunne gå tilbage så ville du være mindre kritisk? A: I hvert fald mindre konfrontatorisk måske. M: Er der noget med RUC studerende idag og at kritikken lever i dårligere velgående end i 70erne og sådan? En del af den hverdags snak der var den gang var jo at kritisere samfundet. A: Ja, det jeg i hvert fald selv tænker er, at for mig og se så er verden blevet mindre sort hvid. Det er den måske ikke engang, men dengang var der nogle helt klare og definerede 36
kampe. Jeg er pisse misundelig. Som jeg sagde tidligere har jeg måske altid haft behov for at gøre tingene meget sort hvide. Og sige: “det dumt”. og så kun kører den vej. M: Hvorfor er det vigtigt, det kunne jeg godt tænke mig at høre? Hvorfor er det vigtigt nogengange at kalde en spade for en spade? og sætte tingene sort på hvidt? Er det vigtigt? A: Ja i hvert fald for mig. Så ender det netop med -­‐ det er måske også det jeg sidder og efterrationalisere lidt over i dag -­‐ at så kommer vi til at diskutere hvis man skal tage alle sider af sagen med, så bliver det hele lidt gråt og så det der med at tage de nødvendige ryk, og det sker ikke rigtigt. Når vi snakker politik i dag. Der er ikke rigtig nogen som -­‐ om det kommer med alternativet det skal jeg ikke kunne sige. Ja når vi snakker politik så kan man se lidt på den ene side og lidt på den anden side, og man kan vel egentlig også godt forstå økonomerne når de snakker om optimering af den offentlige sektor. Jeg kan godt forstå hvor man vil hen med det. Jeg kan godt forstå fremdriftreformen -­‐ på nogle punkter -­‐ men så tænker jeg indførelsen er det så den rigtige, men jeg tror man har behov for eller jeg har i hvert fald behov for at sige: Fremdriftreformen er kun dum. Eller økonomisk politik er kun dumt og kun skadeligt. For ligsom for mig selv at have nogle guidelines for den kamp man laver og den kritik man ytre er rigtig. For hvis man begynder at kigge på hele spektret. så taber man måske lidt pusten og kommer til at tænke: okay det argument kan jeg vel også godt sætte mig ind i og, de er da også nogle flinke nok mennesker og jaja der skal vel også være nogle der tjener penge på andres arbejde eller sådan. Så jeg tror måske man kommer til at acceptere tingenes tilstand. Men mindre man gør dem sort hvide. Og jeg tror at dengang, i 60erne og under studenteroprøret, at der var jo nogle helt sådan synlige fejl i både den måde universitetet fungerede på og måden som samfundet var på. Og mange af de fejl har vi jo rettet og ændret igennem kritikken. Men i dag er den, systemerne først og fremmest blevet så store at du skal fandeme være… det er måske også derfor at der er et behov for at simplificere det og så have sådan en sort hvid tænkning fordi at kompleksiteten i vores samfund synes jeg i hvert fald gør det svært sådan at kritisere det. Og måske også skabe den her momentum -­‐ altså man kan godt sidde nogle som har den samme politiske fløj -­‐ kan vi godt sidde og kritisere nogle/samfundet. Men med det samme man går ud og møder nogle der har en anden holdning, er deres argumenter lige så gode som 37
en selv. De henter den så bare fra et andet sted. De henter den så bare et andet sted, og hvem har så ret. J: Hvordan får det dig til at føle? A: Det synes jeg er pisse irriterende. Som jeg sagde før jeg er måske lidt misundelig på de gamle 68erere og på den meget klare kamp. Der kunne man ligsom have et demokrati ideal man satte op. Hvorfor er det vi ikke har medbestemmelse? J: Hvorfor er det vigtigt med sådan et klart ideal? A: For mig bliver det et pejle mærke. Som ligsom siger det skal der være og det stiller vi ikke spørgsmålstegn ved det her. Simpelthen for at have en kerne i kritikken. Et fast punkt hvor man siger: Det her det er det rigtige. Det er det normative ideal kan man måske kalde det. Som vi ... 31.25 -­‐ 31.30 forstår ikke ... Det her ‘bør’ vi laver er også lidt kunstigt. J: Gør det det så svært at ytre sig om det? Det bliver måske for uhåndgribeligt. Så bliver det svært at udfolde ekstrovert kritik. A: Ja lige præcis. Vi var nødt til at sige at studenterrådet var definitivt onde og igang med at lukke fredagsbaren. J: Det var nødvendigt for jer at stille det op på den måde. A: Ja både til andre og forklare sagen kort og jeg vil så sige præcist -­‐ det var det jo ikke en skid -­‐ for der var jo flere sider af sagen, men for at vi også selv kunne samle os omkring den her sag. Det jeg så er ked af idag er at når man så gør det sort på hvidt -­‐ og det er derfor man skal kigge indaf en gang i mellem især når det er folk man kender og skal arbejde sammen med efterfølgende også -­‐ at når man laver den ensidigt, så bliver den anden person jo ramt af det. For de mener jo ikke at de kommer til orde. Så jeg vil måske godt have lov til hvis jeg skulle have et drømmesenarie. Så var det at man kunne finde et fælles ‘bør’ for 38
vores samfund. Så vi ligsom alle sammen kunne diskutrere og hvis kiggede på hinanden og sagde vi vil begge to gerne det her og diskutere vejen derhen. Men det er der ikke rigtigt. J: Hvor meget af den kritik du har udfoldet været selvkritik? og din generelle udfoldelse har den spillet nogen rolle i forhold til din identitetsskabende? Hvordan har det formet dig som person? A: Ja meget [svare til andet spørgsmål]. Man bliver jo lidt hvad folk siger man er på et eller andet plan. Og så blev jeg ham den kritiske og ham brokkehovedet. Det bliver min funktion. M: Er det negativt ladet når du siger brokkehoved? A: Det har det været. ingen tvivl om det. Folk synes måske jeg var en idiot. Eller har kørt tingene for sort hvidt op. Det har altid været sådan at nu rækker Anders hånden op og nu skal vi til at høre… man kan næsten se det for sig sådan puhha nu skal vi til at have en smøre. Det var også fedt. For man fik jo så klappen på skulderen af dem man var enig med og de sad og klappede og hvor var det fedt og sådan. Men det er først her senere at jeg er sprunget ud af mit engagement i studenterpolitik for at skrive speciale og prøve at blive voksen på andre måder. J: Voksen på andre måder? A: Jamen jeg mener også.. jeg skal til at stoppe på universitetet. Så mener jeg heller ikke at det er min kamp længere. Så må der fandeme .. og det er jeg måske lidt ked af.. jeg kunne godt tænke mig at der kom en ny Anders og brokkede sig lige så meget. For det synes jeg mangler, men jeg må sige jeg kan ikke blive ved med at kritisere noget jeg ikke er del af. Det der bør jeg har konstrueret er jo også noget der påvirker mig. Når det ikke påvirker mig, jamen så bliver det så væk fra mig og jeg skal ikke definere noget for andre mennesker. J: Du håber du har fået lov til at gøre en forskel. 39
A: Ja det mener jeg at jeg har. Jeg har ændret nogle ting og der er sket gode ting. Så jeg fortryder ikke det jeg har gjort. Det er måske mere måden det er gjort på jeg godt ville have ændret lidt på. Måske overbevise mere med argumentet end med reaktionen. Jeg lavede underskrift indsamlinger og gjorde en masse ting. Kørte hårdt mod hårdt og ville ikke høre på hvad de sagde. 40