Casekatalog - Patientoplevelser.dk
Casekatalog April 2015 Region Hovedstaden Casekatalog Inspirationsseminar om de gode patient- og pårørendeoplevelser Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Casekatalog Inspirationsseminar om de gode patient- og pårørendeoplevelser 2015 Indsamlet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, april 2015 Kataloget og bilag findes på www.patientoplevelser.dk ISBN: 978-87-93047-61-7 Henvendelser vedrørende kataloget til: Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Nordre Fasanvej 57 2000 Frederiksberg Telefon: 38649966 E-mail: [email protected] 2 Indholdsfortegnelse Introduktion 5 1 Mødestedet – et frirum for patienter og pårørende drevet af frivillige 6 2 Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang 8 3 Workshop om servicekultur – Ventet og Velkommen 10 4 Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov 13 5 Psykosocial støtte til børn som pårørende til alvorligt syge – et interventionsprojekt 15 6 Skype-samtaler med pårørende skaber værdi for både den indlagte patient og den pårørende 17 7 Tværsektoriel støtte til sårbare børnefamilier ramt af alvorlig sygdom 20 8 Patientens Stemme – vi bygger nyt hospital sammen! 23 9 Styrket sygeplejefaglig indsats over for pårørende til kræftpatienter 25 10 Lederrunder 27 11 Væk med sygeplejekontorer – frem med synligt personale og øget kontakt mellem personale og patienter 29 12 Udvikling af ny kultur gennem massiv undervisningsindsats 31 13 Food’n’Go – Et feasibilitystudie af teknologiunderstøttet udbringning af energi- og proteinberigede måltider til ældre patienter i tre måneder efter udskrivelsen 34 14 Unge som aktive medspillere – Ungepanelet på Rigshospitalet 37 3 4 15 Hackathon: ungevenlige rammer indrettet af unge til unge 39 16 Involvering og samarbejde med patienten gennem brug af patienttavler 42 17 Kan flere fysioterapeutiske aktiviteter reducere negative følelser og oplevelser hos indlagte psykiatriske patienter? - fysioterapi med patienten i centrum 44 18 Bedre patientforløb for fastende børn i BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet 46 19 Pårørende-café på Psykiatrisk Center Glostrup 48 20 Ros og Ris patientpjecer – at blive set og hørt som patient og pårørende 50 Introduktion Introduktion Høj patientoplevet kvalitet er et vigtigt indsatsområde i Region Hovedstaden. Derfor afholder regionen et inspirationsseminar den 22. april 2015, hvor vi sætter fokus på de gode patient- og pårørendeoplevelser. Formålet med dagen er at inspirere medarbejdere og ledere i Region Hovedstaden til, hvad vi konkret kan gøre for at forbedre den patient- og pårørendeoplevede kvalitet. Desuden er målet med seminaret at være et forum, hvor deltagerne kan udveksle erfaringer i forhold til indsatser og metoder til at give patienter og pårørende bedre oplevelser på Region Hovedstadens hospitaler og i psykiatrien. I forbindelse med inspirationsseminaret er ansatte i regionen blevet inviteret til at indsende eksempler på initiativer, der er iværksat for at forbedre patienter og pårørendes oplevelser. Dette casekatalog er en samling af de 20 forskellige initiativer, der er blevet sendt ind til Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse. Hvert initiativ har fokus på at forbedre patienter og/eller pårørendes oplevelser i større eller mindre målestok. Ti af de indsendte initiativer er blevet udvalgt til en mundtlig præsentation på inspirationsseminaret. Efter inspirationsseminaret vil beskrivelser af hvert initiativ inklusiv eventuelle bilag være at finde i Region Hovedstadens Videns- og idebank. Her kan interesserede også finde andre initiativer, der sigter mod en større grad af patient- og pårørendeinddragelse. Det er vores håb, at casekataloget kan inspirere medarbejdere og ledere i regionen i arbejdet med patienter og pårørendes oplevelser. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, april 2015 5 Mødestedet – et frirum for patienter og pårørende drevet af frivillige 1 Mødestedet – et frirum for patienter og pårørende drevet af frivillige Kontakt: Tove Madsen Daglig leder af Mødestedet for patienter og pårørende, afd. 112 Tlf.: 21 29 95 48 E-mail: [email protected] Hvor bliver initiativet gennemført? Hvidovre Hospital Formål Formålet med Mødestedet er at styrke patienter og pårørende under et behandlingsforløb. I Mødestedet kan patienter og pårørende få en uvildig samtale om deres situation og derved blive hjulpet til at blive mere afklarede med deres situation herunder hvilke spørgsmål de har, og hvor de kan få dem besvaret fx hos lægen, patientvejlederen, præsten mv. I Mødestedet kan patienter slappe af og komme væk fra patientrollen i et hyggeligt cafémiljø. Herved skabes en mulighed for at give patienten en bedre oplevelse af indlæggelses- eller behandlingsforløbet. Ligeledes kan patienter og pårørende få information om, hvilke patientforeninger og sociale foreninger der kan støtte op om deres situation i deres hjemkommune eller lokalområde fx ”Ældre Sagen” eller ”Børn, unge og Sorg”. Beskrivelse af initiativ Mødestedet har åbent hverdage kl. 9:00-20:00. Fra kl. 16:00 er stedet forbeholdt yngre patienter. Mødestedet er drevet af ca. 70 frivillige. De frivillige står for den daglige drift og skaber en hyggelig stemning, inviterer ind og tager imod patienter og pårørende til en snak, et spil eller informerer om, og hjælper med at få kontakt til relevante patientforeninger. Måling af effekt Det er vanskeligt at måle effekten af dette initiativ som en isoleret effektmåling, men der er lavet en række interview med patienter, pårørende, sundhedspersonale og frivillige for at afdække brugen af og tilfredsheden med Mødestedet (se bilag). Herunder ses et udpluk af, hvad interviewpersonerne har sagt om Mødestedet: Jeg finder en stoisk ro i Mødestedet. Der falder ro over mig. Jeg føler mig tryg. Jeg er i gode hænder. Jeg ved, at I bare lytter. I sidder ikke og spørger om en hel masse. I lytter i stedet for at tale. Mødestedet her er et alternativ til familie og venner. Det er meget professionelt angrebet. I er her for at lytte som støttepersoner ikke for at rådgive. Pårørende, 70-årig mand 6 Mødestedet – et frirum for patienter og pårørende drevet af frivillige Mødestedet giver mig mulighed for at henvise patienter, som har behov for en snak, ud over den de har med mig og lægen, til et sted, hvor der er lidt mere tid. Bente, sygeplejerske, diagnostisk enhed Nogle af dem, jeg taler med, kommer også i Mødestedet. Jeg har indimellem selv henvist patienter eller pårørende til den mulighed de har for at gå ind i Mødestedet, sidde ned og få en støttende samtale. Pia Sundbøll, hospitalspræst Gode råd • Der skal være en overordnet strategi for, hvordan et tværgående frivilligt tilbud implementeres, så patienter og pårørende kender tilbuddet. • Det skal være muligt for frivillige over for fx hospitalsledelsen at påpege områder med mulighed for forbedring, hvis de gennem samtaler med patienter og pårørende gentagne gange bliver gjort opmærksomme på forhold, der kan ændres, således at kommende patienter og pårørende får et bedre behandlingsforløb fx parkeringsforhold, manglende inddragelse af pårørende på specifik afdeling etc. • Hospitaler skal aktivt indgå i at organisere frivillige på hospitalet. Bilag • Pjece: Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital. Find alle bilag på www.patientoplevelser.dk/casekatalog2015 eller på www.regionh.dk/patientinddragelse/videns-og-idebank 7 Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang 2 Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang Kontakt: Lone Lundbak Mathiesen Udviklings- og kvalitetskoordinator Tlf.: 38 63 42 04 E-mail: [email protected] Hvor bliver initiativet gennemført? Apopleksienheden, Neurologisk Afdeling, Rigshospitalet Glostrup Hospital Formål Formålet med initiativet er, at patienter med apopleksi i rehabiliteringsforløb og deres pårørende, ifald patienten ønsker det, får maksimal indsigt og involvering i eget forløb i en så ligeværdig proces som muligt. Patienten og pårørende involveres sammen med behandlerteamet i informationsudveksling, udrednings-, argumentations-, overvejelses-, og beslutningsprocesser. Beskrivelse af initiativ Ved ankomst til rehabiliteringsafsnittet informeres patient og pårørende om, at Den Involverende Stuegang (DIS) afholdes én gang om ugen på en fast ugedag på et fast tidspunkt, og at den varer 30 minutter. Deltagere er patient, evt. pårørende og behandlerteamet, som er den behandlingsansvarlige læge, sygeplejerske, fysio- og ergoterapeut, evt. neuropsykolog, samt logopæd. Behandlerteamet forbereder sig monofagligt inden DIS. Der afholdes ingen formøder, tavlemøder eller lignende, idet patient og pårørende deltager i hele informationsudvekslings, udrednings-, argumentations, overvejelses- og beslutningsproces under DIS. Stuegangen tager udgangspunkt i, at patienten, som deltager i hele processen, kan bestemme, hvilke områder der skal prioriteres. Det er personalets ansvar, at alle faglige aspekter drøftes til DIS. Ved DIS forventningsafstemmes, således at der er et fælles grundlag for et godt samarbejde mellem behandlerteamet, patient og pårørende. Måling af effekt Der er gennemført telefoninterview med 15 patienter udskrevet fra Apopleksienheden før implementering af DIS og med 20 patienter udskrevet efter deltagelse i DIS. For begge grupper gælder, at der er stor tilfredshed med behandlingen under indlæggelsen, lige stor følelse af tryghed ved udskrivelsen, og at udskrivelsen opleves velforberedt. Derimod har patienter, der har deltaget i DIS, oplevet større udbytte af stuegangen, større involvering og indflydelse på beslutninger, og at deres pårørende i højere grad er blevet involveret. 8 Inddragelse og indsigt i eget forløb gennem Den Involverende Stuegang DIS er et tilbud til patienter, som også har mulighed for at vælge traditionel stuegang. Der er ingen patienter, der har fravalgt DIS siden opstart i 2012. På afdelingen opleves udtalt patient- og pårørendetilfredshed og langt færre misforståelser og modstridende oplysninger. Patienter med apopleksi kan have svære kognitive og sproglige vanskeligheder, men ved bl.a. anvendelse af samtalestøtte-metode, kan mange af disse patienter deltage og få udbytte af stuegangen. Patienter, der ikke kan udtrykke sig, deltager som alle andre og repræsenteres ved pårørende. Personalet oplever, at de bruger mindre tid på møder, idet de kun afholder DIS og ingen formøder, tavlemøder, tværfaglige konferencer eller øvrige samtaler om patienten. Gode råd Etablering af DIS er gennemført ud fra et ønske om ligeværdighed i patientens forløb ved involvering af patient og pårørende. Det kræver mod af personalet, at der ikke holdes formøder, hvor information til patient og pårørende kan afstemmes, men det har vist sig, at patienter ikke oplever utryghed ved at være en del af de overvejelser og argumenter, der bidrager til en endelig beslutning. Bilag • Mathiesen LL, Nielsen MF, Illemann C, Iversen HK. Involverende stuegang i et apopleksiafsnit. Sygeplejersken 14, 2013 Find alle bilag på www.patientoplevelser.dk/casekatalog2015 eller på www.regionh.dk/patientinddragelse/videns-og-idebank 9 Workshop om servicekultur – Ventet og Velkommen 3 Workshop om servicekultur – Ventet og Velkommen Kontakt: Annika Kristoffersen Ledende lægesekretær Medicinsk afdeling, Bornholms Hospital E-mail: [email protected] Nikoline Ridder Christensen Tovholder for Ventet & Velkommen Regionsgården, CKO Tlf.: 23 48 36 29 E-mail: [email protected] Hvor bliver initiativet gennemført? Gastroenheden på Herlev Hospital og Medicinsk afdeling, Bornholms Hospital. Udbredes siden som tilbud til hele regionen. Formål Som et led i arbejdet med at få patienter og pårørende til at føle sig ventede og velkomne på hospitalerne, har Center for HR og Center for Kommunikation i samarbejde med Gastroenheden på Herlev Hospital og lægesekretærerne på Bornholms Hospital udviklet et workshopredskab, som afdelingsledere kan bruge til at arbejde med afdelingens, afsnittets eller teamets servicekultur. Formålet med workshoppen er at hjælpe afdelingerne med at kortlægge patientens kontaktpunkter med afdelingen og identificere de kontaktpunkter, hvor der er et forbedringspotentiale. Redskabet skal gøre afdelingerne i stand til selv at arbejde sig frem til en handlingsplan for, hvordan patienter og pårørende møder tryggere og mere nærværende kommunikation på afdelingen. Når workshoppen er gennemført, har teamet en fælles forståelse af service, af patientens rejse gennem afdelingen og af, hvad der konkret kan gøres bedre – og hvordan de vil gøre det. Redskabet er afprøvet i Gastroenheden på Herlev Hospital og på Medicinsk afdeling på Bornholms Hospital. Fra sommeren 2015 vil redskabet blive tilbudt alle afdelinger med patientkontakt i Region Hovedstaden. Beskrivelse af initiativ Workshopredskabet kan bruges af monofaglige eller tværfaglige teams. Afdelingslederen faciliterer selv workshoppen ud fra en udførlig faciliteringsguide. Redskabet består af tre øvelser, som man kan lave på forskellige møder eller samlet på en halv temadag (ca. tre timer): 1. Første øvelse går ud på at diskutere, hvad god service egentlig er - for en selv og for patienterne. 2. I anden øvelse (hovedøvelsen) arbejder teamet med at identificere alle kontaktpunkter, som patienten har med teamet, lige fra indkaldelsesbrev til udskrivningssamtale eller efterfølgende tele- 10 Workshop om servicekultur – Ventet og Velkommen fonopringning. Herefter prioriteres op til tre kontaktpunkter, som teamet vil arbejde med at forbedre (se illustration nedenfor). 3. Sidste øvelse er en konkret handlingsplan, som deltagerne enten kan føre over på deres driftsmålsstyringstavle eller beholde på den tavle, som følger med workshop-kittet. Workshoppen kan eventuelt følges op af kompetenceudviklende kurser under Ventet & Velkommen, eller lederen kan gribe til en Ventet & Velkommen-værktøjskasse, hvor der ligger yderligere redskaber til at arbejde med fx kollegial feedback, rollespil eller kropssprog. Workshopredskabet er klar til distribution til hospitalerne inden sommer, hvor det kan rekvireres hos hospitalets Ventet & Velkommen-kontaktperson (typisk kommunikationsafdelingen). I anden øvelse (hovedøvelsen) identificerer teamet de kontaktpunkter, som patienten har med temaet. Herefter prioriteres op til tre kontaktpunkter Måling af effekt Der er lavet patientinterview på de to afdelinger, der har testet og medudviklet workshopredskabet, forud for workshoppen. Generelt er patienterne optaget af, at personalet skal være nærværende og imødekommende, fordi det skaber tryghed i en utryg situation. I LUP’en måles der på, i hvilket omfang patienterne oplever personalet som venligt og imødekommende. Generelt ligger regionen godt på dette spørgsmål, men nogle afdelinger har et forbedringspotentiale. Workshopredskabet er indrettet, så det kan give et kvalitetsløft både på afdelinger, som ligger lavt i LUP’en og på afdelinger, som allerede er gode til service. På den ene pilotafdeling gav workshoppen fx en erkendelse hos læger og sygeplejersker om, at deres monofaglige stuegange gav udfordringer i forhold til at give patienterne ensartede oplysninger. En udfordring, som de nu vil arbejde på at løse. 11 Workshop om servicekultur – Ventet og Velkommen Afdelingslederen kan også vælge på forhånd at have udpeget nogle udfordringer på baggrund af LUP, patientfeedback, serviceklager eller Trivsel-Op, som han/hun ønsker at have fokus på igennem workshoppen. Workshop på Herlev Hospital Gode råd Det er en god idé på forhånd at indhente patientfeedback fx via postkort eller dialogmøder, der kan kvalificere drøftelsen af, hvad god service er for patienterne. 12 Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov 4 Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov Kontakt: Line Lund Ph.d., cand.scient.san.publ. Tlf.: 35 31 60 82 E-mail: [email protected] Hvor bliver initiativet gennemført: Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital Formål Formålet med initiativet er at undersøge, om systematisk tidlig afdækning af de pårørendes informationsbehov suppleret med en efterfølgende samtale, der tilstræber at dække dette behov for information, vil forbedre patienter og pårørendes tilfredshed med information og kommunikation, og evt. også reducere forekomsten af angst og depression blandt patienter og pårørende. Beskrivelse af initiativ I 2014 viste projektet ”At være pårørende til en kræftpatient”, der var et samarbejde med fem afdelinger på Rigshospitalet, Herlev Hospital og Bispebjerg Hospital og inkluderede 590 pårørende, meget tydeligt, at de pårørende savnede information om bl.a. sundhedsvæsenet og papirgange, ventetider og hvornår man skal rykke efter svar, sygdommen og sygdomsforløbet, hvilke symptomer og bivirkninger man skal holde øje med, hvordan man bedst støtter den syge, forventelige psykiske reaktioner hos den syge, ernæring, hvor man selv kunne søge information, hvor man kunne henvende sig efter patientens udskrivelse, samt hvor de pårørende selv kan få hjælp. På baggrund af disse resultater og det faktum, at der kun findes meget begrænset viden om, hvordan information til kræftpatienters pårørende forbedres, er nærværende projekt HERMES udviklet. Projektet gennemføres fra april 2015. HERMES 1 interventionen består af følgende elementer: • Systematisk afdækning af pårørendes informationsbehov tidligt i forløbet ved besvarelse af 14 spørgsmål (se bilag). • Et sygeplejerskeledet interview med den pårørende. Interviewet tager udgangspunkt i de spørgsmål (ovennævnte spørgeskema med 14 spørgsmål), hvor den pårørende angiver at have savnet information. Patienten er til stede sammen med den pårørende ved interviewet. • En samtale med sygeplejersken, der tilstræber at dække disse behov – evt. ved inddragelse af andre personalegrupper eller ressourcer. • 200 patient og pårørende par bliver randomiseret mellem ”omgående intervention” og ”intervention ved næste besøg mindst tre uger senere”. Effekten af interventionen måles ca. to uger senere, hvor kontrolgruppen endnu ikke har modtaget interventionen. 1 13 HERMES = Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov Måling af effekt Der findes endnu ingen målinger af effekten. Effektmål vil være de pårørendes tilfredshed med sundhedspersonalets information, kommunikation og støtte. Hertil anvendes spørgeskemaet Cancer Caregiving Tasks, Consequences and Needs Questionnaire (CaTCoN). Resultaterne af projektet vil blive publiceret i internationale tidsskrifter. Gode råd Projektet er endnu ikke gennemført, men vi håber at kunne komme med gode råd senere. Bilag • Spørgeskema til afdækning af pårørendes informationsbehov Find alle bilag på www.patientoplevelser.dk/casekatalog2015 eller på www.regionh.dk/patientinddragelse/videns-og-idebank 14 Psykosocial støtte til børn som pårørende til alvorligt syge – et interventionsprojekt 5 Psykosocial støtte til børn som pårørende til alvorligt syge – et interventionsprojekt Kontakt: Kristine Halling Kehlet Projektleder Tlf.: 35 45 58 40 E-mail: [email protected] Hvor bliver initiativet gennemført? Respirations Center Øst, Rigshospitalet - Glostrup Hospital, Onkologisk Klinik, Rigshospitalet Glostrup Hospital, Neuroanæstesiologisk Klinik, Rigshospitalet - Glostrup Hospital, Hæmatologisk Afsnit, Rigshospitalet, Hjertemedicinsk Afdeling, Gentofte Hospital, Onkologisk Afsnit herunder Palliativ Enhed, Hillerød Hospital og Frederiksund Hospital, Palliativ Enhed, Herlev Hospital, Kardiologisk Afdeling, Herlev Hospital, Gynækologisk Afdeling, Herlev Hospital, Infektionsmedicinsk Afdeling, herunder Indvandrermedicinsk Klinik, Hvidovre Hospital Formål Projektets formål er at give tidlig psykosocialstøtte til børn, der er pårørende til alvorligt syge forældre, så de har bedre mulighed for at tackle de følelsesmæssige udfordringer og dilemmaer, der kan opstå, når en forælder bliver alvorligt syg. Projektet har haft til hensigt at sikre, at personalet på de deltagende afdelinger er blevet opkvalificeret til at være opmærksomme på pårørende børn, deres reaktioner og behov samt til at yde den nødvendige rådgivning til forældrene og en direkte hjælp til børnene, mens de er på hospitalet. Beskrivelse af initiativ Projektet tager udgangspunkt i en enkel og praktisk intervention, hvor en pædagogisk konsulent er blevet tilknyttet de deltagende afdelinger. Den pædagogiske konsulent har støttet det daglige personale, der har været den primære kontakt til patienter med børn, i at tage hånd om hele familien, ligesom konsulenten ved behov har støttet familien direkte. Brugen af den pædagogiske konsulent har været fleksibel og har kunnet tilpasses den enkelte afdeling. Det har været muligt at inddrage den pædagogiske konsulent på følgende måder: • • Tilkaldefunktion: Personalet har haft mulighed for at ringe, når de stod med en aktuel sag med en patient, som havde børn. Den pædagogiske konsulent har kunnet rådgive personalet over telefon eller komme på fysisk besøg. Den pædagogiske konsulent har også kunnet mødes direkte med den berørte familie i særligt vanskelige situationer. Planlagte intervalbesøg: De deltagende afdelinger har haft mulighed for, at den pædagogiske konsulent kom på besøg med faste tidsintervaller. På disse møder har det været muligt at diskutere generelle problemstillinger, emner og konkrete cases fra den forgangne periode. I forbindelse med projektet er der udviklet en manual henvendt til sundhedsprofessionelle samt en hjemmeside henvendt til pårørende børn, deres forældre og de sundhedsprofessionelle 15 Psykosocial støtte til børn som pårørende til alvorligt syge – et interventionsprojekt (www.nårmorellerfarbliversyg.dk). Erfaringer fra interventionen ved den pædagogiske konsulent og eksisterende viden på området har givet input til indholdet hhv. på hjemmesiden og i manualen. Måling af effekt Projektet er løbende blevet evalueret gennem kvalitative interview med forældre, der har været i direkte kontakt med den pædagogiske konsulent. Der har i interviewene været fokus på: 1. Hvordan forældrene oplevede at få tilbuddet om at tale med en pædagogisk konsulent om familiens og børnenes situation. 2. Samtalerne med den pædagogiske konsulent. 3. Samtalernes betydning for familien og børnenes håndtering af situationen. Resultaterne viser, at familierne har haft stor glæde af samtalerne med den pædagogiske konsulent og forældrene har opnået: • • • Bedre forståelse af deres børns reaktioner og sammenhængen med deres egne reaktioner Handlemuligheder og redskaber til at kunne støtte og hjælpe deres barn/børn Tillid til egen evne til at gøre det ”rigtige” over for deres barn/børn Yderligere pointerer forældrene: • • • Vigtigheden af at tilbuddet om hjælp fra den pædagogiske konsulent tilbydes proaktivt Fordelen ved at tilbuddet er tilknyttet hospitalet Fordelen i fleksibiliteten af tilbuddet Projektet skal yderligere hen over foråret evalueres med interview med sundhedspersonalet samt data fra en logbog, som den pædagogiske konsulent har ført over sine besøg. Logbogen indeholder bl.a. oplysninger om, hvem der har modtaget hjælp, hvilken type hjælp der er givet, og hvilke emner der er blev talt om. Disse data indgår også i evalueringen. Gode råd • • • • • 16 Afdæk inden opstart hvordan afdelingerne fungerer i praksis. Giver projektet mening hos dem og hvordan? Skab ledelsesforankring og en god kontakt til de deltagende afdelinger Sørg for at hele afdelingen, ikke kun ledelsen, kender til projektet Informer og inddrag løbende afdelingerne gennem fx nyhedsbreve, statusmøder mv. Lad indledningsvis afdelingerne møde projektmedarbejderne for at fremme samarbejdet og nedbryde barrierer for kontakt Skype-samtaler med pårørende skaber værdi for både den indlagte patient og den pårørende 6 Skype-samtaler med pårørende skaber værdi for både den indlagte patient og den pårørende Kontakt: Kim Otto Jacobsen Overlæge Medicinsk afdeling C E-mail: [email protected] Sabina Holm Larsen Konstitueret Kvalitet- og patientsikkerhedschef Tlf.: 38 67 30 46 E-mail: [email protected] Hvor bliver initiativet gennemført: Sengeafsnit for ældresygdomme, Medicinsk afdeling C, Gentofte Hospital Formål Formålet med initiativet er at undersøge, om brugen af Skype kan øge kvaliteten af samarbejdet omkring patienten. Herunder om afdelingen kan opnå kontakt til flere pårørende, samt om patienter og deres pårørende oplever en øget inddragelse, involvering og et bedre samarbejde omkring patienten ved at give mulighed for pårørendes deltagelse i lægesamtaler via en Skype-videoforbindelse. Beskrivelse af initiativ Sengeafsnit for ældresygdomme på Medicinsk afdeling C på Gentofte Hospital har i samarbejde med HR og Kvalitet i juni 2014 igangsat et initiativ, hvor pårørende, som ikke har mulighed for at deltage i personlige samtaler på afdelingen, får mulighed for at deltage i samtalerne via en videoforbindelse. Samtalen foregår i et Skype-samtalerum, hvor teamet omkring patienten, dvs. læge, sygeplejerske, fysioterapeut/ergoterapeut samt evt. sosu-assistent, deltager sammen med patienten. Teamet og patienten er forbundet til den pårørende via en videoforbindelse over internettet. Sengeafsnit for ældresygdomme har primært skrøbelige ældre medicinske patienter indlagt. Derfor er pårørende, ægtefælle eller voksne børn stort set altid med til samtaler. Det kan dreje sig om planlægning af udskrivelse til døgn-genoptræning, om ændring i hjemmepleje, om skift af boligform herunder evt. udskrivelse til plejehjem. Derfor vil samtaler ofte omhandle og munde ud i radikale ændringer for patienten og patientens familie. Patientsamtaler på sengeafsnittet ligger midt på dagen, hvilket betyder, at de pårørende, der har arbejde, ofte må tage hele dagen fri for at kunne deltage. Ved hjælp af Skype-samtaler har pårørende mulighed for at deltage i møderne fra deres arbejdsplads, når blot de har en internetforbindelse. Også pårørende, der opholder sig i udlandet eller et sted i Danmark 17 Skype-samtaler med pårørende skaber værdi for både den indlagte patient og den pårørende langt fra Gentofte Hospital, kan deltage i samtalerne over Skype og få del i vigtig information vedrørende patienten og derved sikre et godt samarbejde omkring patientens forløb. Tiltaget er ligeledes sat i værk som et ekstra tilbud til pårørende om at spare transporttid til og fra hospitalet. Til samtalerne er der mulighed for, at visitatorer fra kommunerne kan deltage, hvilket sikrer den tværsektorielle overgang. Modsat telefoniske lægesamtaler sikrer teamsamtalen, at man kommer hele vejen rundt om patientens situation, og det giver den pårørende mulighed for at få afklaret forskellige tværfaglige spørgsmål. Den videoforbindelse, der anvendes til afholdelse af samtalen, er Skype. Skype er et gratis computerprogram, der gør det muligt at foretage videosamtaler mellem patienter, pårørende og sundhedsfagligt personale. Samtalen foregår via internettet. De patienter og pårørende, der tager imod tilbuddet, får udleveret en erklæring til underskrift. Denne indeholder kontaktoplysninger på hhv. patienten og dennes pårørende samt en erklæring, hvor både patient og pårørende skriver under på, at de har accepteret tilbuddet om Skypesamtaler. De pårørende får herudover en vejledning til brug af Skype. Projektet er i overensstemmelse med den politiske målsætning i regionens strategi, ”Patientens situation styrer forløbet”, hvor planlægning og gennemførelse af behandling tager udgangspunkt i patientens situation, forudsætninger, ressourcer og motivation og i dette projekt også nødvendigheden af at involvere de pårørende. Projektet er ligeledes i overensstemmelse med det strategiske indsatsområde i regionens strategi, ”Sammenhængende Patientforløb”, idet Skype-samtaler imødekommer behovet for sammenhæng mellem hospital, afdeling og primærsektor i forhold til bl.a. udskrivelse og hjælp i hjemmet. Måling af effekt For øjeblikket afholder Sengeafsnit for ældresygdomme ca. én samtale via Skype om måneden, hvilket svarer til, at ca. 5 % af samtalerne foregår via Skype. Sengeafsnittet forventer dog, at dette tal vil stige i løbet af de kommende år. De pårørende, som har gennemført en Skype-samtale, er efterfølgende blevet interviewet. De er alle meget positive over for initiativet. Eksempler på kommentarer fra pårørende som har deltaget i et Skype-møde: Skype er en super god idé. Jeg har tidligere oplevet hospitalsvæsenet meget firkantet i forhold til tider, og jeg har siddet og ventet i timevis, hvilket er svært, når man har et job, hvor man også er presset. Min mor har ligget på alle medicinske afdelinger på Gentofte, og dette er klart den bedste medicinske afdeling på Gentofte. Min mor kan ikke tale, og derfor er det afgørende, at jeg er der. Jeg har en samtale, hvor kommunen deltager i morgen (11/6), og der har jeg fået én tid ”take it or leave it”. Hospitalsvæsenet bærer meget præg af dette. Der er for lidt forståelse for, at de pårørende prøver at ”comitte” sig. Jeg ved godt, at de er pressede. Jeg kunne godt tænke mig lidt større grad af fleksibilitet i forhold til tider, når man har et job. Jeg håber på, at Gentofte vil udbrede brugen af Skype. Det er et super alternativ. Pårørende Helt fantastisk! Jeg har aldrig oplevet sådan noget før. Jeg har talt med mine venner i Frankrig om det. De var 18 Skype-samtaler med pårørende skaber værdi for både den indlagte patient og den pårørende meget imponerede. Det er flot, at hospitalet informerer på denne måde. Jeg er ovenud tilfreds. Det er en service uden lige. Det, at man kan se hinanden, er helt fantastisk. Jeg kan varmt anbefale det til alle pårørende, uanset om de bor i Danmark eller i udlandet. Pårørende Med tilbuddet om at kunne afholde Skype-samtaler har afdelingen kunnet opnå kontakt til flere pårørende og sikret en øget inddragelse, involvering og et bedre samarbejde omkring patienten, som uden tvivl skaber stor værdi for både patient og pårørende. Gode råd Telekommunikation er i stor fremgang også inden for hospitalsvæsenet. På baggrund af de gode erfaringer, vi har haft med Skype med pårørende, kan det kun anbefales at forsøge at implementere lignende løsninger på andre afdelinger og ambulatorier. Projektet har været en succes både ud fra patient- og pårørende perspektiv. Bilag • • Deltagerinformation: Skype på Sengeafsnit for ældresygdomme på Gentofte Hospital. Skype-samtykkeerklæring Find alle bilag på www.patientoplevelser.dk/casekatalog2015 eller på www.regionh.dk/patientinddragelse/videns-og-idebank 19 Tværsektoriel støtte til sårbare børnefamilier ramt af alvorlig sygdom 7 Tværsektoriel støtte til sårbare børnefamilier ramt af alvorlig sygdom Kontakt: Tine Jerris Projektleder Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte Tlf.: 29 11 07 93 E-mail: [email protected] Hvor bliver initiativet gennemført? Onkologisk Afdeling på Herlev Hospital og i Gastroenheden på Hvidovre Hospital Formål Formålet med initiativet er at støtte sårbare børnefamilier, som bliver ramt af alvorlig sygdom. Målet er, at familierne kommer så godt som muligt igennem sygdomsforløbet. Alvorlig sygdom gør livet svært for alle mennesker, og det kan være ekstra hårdt i familier, hvor der er børn. Nogle børnefamilier er i forvejen ramt af forhold, som gør det svært at navigere i sundhedsvæsenet. Det gælder fx dårlig økonomi, misbrug af alkohol/rusmidler/medicin, en psykiatrisk diagnose eller bare dét at være enlig forsørger med et svagt socialt netværk. For disse familier kan det være fuldstændig uoverskueligt at komme igennem et sygdomsforløb, og de er i risiko for at ende i en udsat position. Børnefamilier, som i forvejen er sårbare, har derfor behov for en særlig indsats, når en voksen i familien bliver alvorligt syg. Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte har udviklet en tværsektoriel, psykosocial indsats, som har en forebyggende karakter, der gør, at mange familier kan få hjælp, før det går galt. Indsatsen bygger bro mellem sygdomsforløbet og hverdagslivet, og imødekommer således de udfordringer, som kombinationen af sundhedsmæssige og psykosociale problemer kan give. Patienten kan bedre gennemføre forløbet på hospitalet, når hverdagslivet er mindre kaotisk. Samtidig kan indsatsen bidrage til at identificere de sårbare børnefamilier tidligere, så kommunen får bedre mulighed for at hjælpe familien. Det kan fx være i form af familieterapi. Beskrivelse af initiativ Initiativet er udviklet og afprøvet på Onkologisk Afdeling på Herlev Hospital og i Gastroenheden på Hvidovre Hospital i perioden april 2014 – marts 2015. Der er søgt midler til etablering af initiativet på alle hospitaler i Region Hovedstaden. Initiativet præsenteres i efteråret 2015 for DR og KL med henblik på udbredelse til andre regioner. Indsatsen er tværfaglig og tværsektoriel og består af tre elementer: 1. 2. 20 Identifikation og henvisning af særligt sårbare børnefamilier Tværfaglig, psykosocial støtte i hospitalsregi, tilpasset den enkelte families behov Tværsektoriel støtte til sårbare børnefamilier ramt af alvorlig sygdom 3. Brobygning med løbende samarbejde mellem hospital og kommune - og overdragelse til kommunen, når indsatsen i hospitalsregi er slut På hospitalet varetages indsatsen af et tværfagligt team bestående af en socialrådgiver og en psykolog. Forløbet indledes med et møde, hvor familiens situation afdækkes, og der lægges en plan, som kan omfatte op til ti timers samtaler fordelt over ca. tre måneder. Når patienten har givet samtykke, tager Det Tværfaglige Team kontakt til kommunen og andre relevante aktører. Forløbet afsluttes med et netværksmøde med deltagelse af patient og pårørende, en sygeplejerske fra hospitalet, en kommunal sagsbehandler og andre vigtige aktører uden for hospitalet. Samarbejdet med patient og pårørende, og med andre vigtige aktører, er inspireret af "Inter- Professionel Læring og Samarbejde" (IPLS). IPLS er en samarbejdsmetode, der tager udgangspunkt i direkte inddragelse af patient og pårørende. Samtidig tilrettelægges det enkelte forløb så vidt muligt vha. "Feedback Informed Treatment" (FIT). FIT er et dialog- og evalueringsredskab, der anvendes løbende i samarbejde med patienten og familien og sikrer, at familien kan få præcis den hjælp, de har brug for. Måling af effekt Evalueringen af initiativet, der gennemføres i samarbejde med KORA, har fokus på oplevelsen af indsatsen hos patienter og pårørende, hospitalspersonale, kommunale sagsbehandlere og ledere – og i Det Tværfaglige Team, der varetager indsatsen i hospitalsregi. Evalueringen afdækker bl.a. om indsatsen kan bidrage til: • At patienter og pårørende føler sig forstået og hjulpet At personalet på hospitalerne oplever en aflastning i det daglige arbejde • At kommunerne får bedre mulighed for at gøre en indsats • De foreløbige resultater er meget positive. En patient siger blandt andet: Forløbet har været en kæmpe støtte for mig og min familie. I (Det Tværfaglige Team (red.)) er gået hurtigt ind, og har hjulpet os med netop det, som har været VORES behov. Det, at få et rum til at snakke om de ting, der er svære at tage op derhjemme, har været en gave. Det har givet mig mere ro og overskud i hverdagen, og som familie er vi blevet bedre i stand til at lytte til hinanden. Det er ikke længere ”farligt” at tale om min sygdom. Og det i sig selv er en stor lettelse. Data indsamles primært via strukturerede spørgeskemaer, dybdegående individuelle interview med otte-ti udvalgte patienter og pårørende og fokusgruppeinterview med udvalgte regionale og kommunale aktører. De enkelte forløb er desuden dokumenteret i logbog og kontinuationsark (journal), samt i et rehabiliteringsblad, som bl.a. giver en status ift. den plan, som blev lagt i starten og beskriver særlige opmærksomhedspunkter ved afslutningen af forløbet. Gode råd Arbejdet med initiativet har mødt en række udfordringer. Både nogen som er relateret til implementering af nye initiativer generelt og nogen, som er relateret til den aktuelle indsats. For at lette arbejdet med lignende initiativer vil vi bl.a. anbefale: 21 Tværsektoriel støtte til sårbare børnefamilier ramt af alvorlig sygdom • At afsætte minimum et halvt år til forberedelse, etablering af samarbejde og introduktion – og afsætte midler til at honorere en lokal tovholder på de involverede hospitalsafdelinger. • At forvente at der alligevel går op til et år, før initiativet er kendt – og at det tager ekstra tid at implementere en indsats fra faggrupper, som er ”fremmede” på hospitalet. • At afprøve indsatsen i minimum to år. 22 Patientens Stemme – vi bygger nyt hospital sammen! 8 Patientens Stemme – vi bygger nyt hospital sammen! Kontakt: Peter Kyhl Senior chefkonsulent, Nyt Hospital Nordsjælland/Nordsjællands Hospital Tlf. 51 15 94 84 E-mail: [email protected] Hvor bliver initiativet gennemført? Nyt Hospital Nordsjælland/Nordsjællands Hospital Formål Patientens stemme (PS) er Nyt Hospital Nordsjælland (NHN) og Nordsjællands Hospitals (NOH) virtuelle panel af patienter og pårørende. Panelet er som udgangspunkt etableret til at følge og inspirere NHN over de næste seks år – fra byggeprogram til hospitalet står færdigt ultimo 2020. Derudover skal PS bruges i NOHs strategiarbejde, hvor bl.a. ”Fokus og Forenkling” taler for, at patienter og pårørende i højere grad end tidligere inddrages i fx strategiarbejdet. Ydermere vil PS sammen med fx LUP-resultater kunne bruges til at gøre ledelse og medarbejdere klogere på, hvad patienter og pårørende synes NOH gør godt eller mindre godt, hvad der kan gøres bedre og ikke mindst, hvad der betyder mest for patienter og pårørende i et intensivt forløb på hospitalet. Beskrivelse af initiativ Patientens Stemme er et virtuelt panel af patienter og pårørende. Panelet er etableret i samarbejde med analyseinstituttet Megafon og vil i første omgang bestå af ca. 600 personer (patienter og/eller pårørende), der alle har eller har haft kontakt med NOHs ydelser. Via opslag på hjemmeside, hospitalet mv. vil der kontinuerligt blive arbejdet på at rekruttere yderligere personer til PS. PS skal være det panel af ”eksperter”, som bringer patientens stemme ind i det daglige udviklingsarbejde. Ved at spørge på en kvalificeret måde, kan PS bidrage til at udvikle og udfordre eksisterende dogmer og strukturer, som de forefindes på NOH. Med PS kan der endvidere blive sat fokus på de ændringer og nye forhold, der bør tages højde for, når NOH flytter i nye omgivelser i 2020. PS skal således være et af NOHs mange sparringspartnere i kampen for at blive et excellent hospital. Kun ved at inddrage patienter og pårørende kan dette lade sig gøre. Måling af effekt PS vil blive spurgt fire-fem gange om året. Resultatet af undersøgelserne vil blive offentliggjort på diverse medier med NOHs kommentarer og perspektiver. 23 Patientens Stemme – vi bygger nyt hospital sammen! Medlemmer af PS vil også blive inviteret til at deltage i fokusgruppemøder. Resultatet af sådanne møder vil også blive offentliggjort. Generelt vil undersøgelsesresultater indgå i arbejdet i de enkelte afdelinger samt i projektet Nyt Hospital Nordsjælland, hvor PS’ betragtninger vil indgå i udviklingsarbejdet. Gode råd Etableringen og brugen af panelet ”Patientens Stemme” er helt nyt, hvorfor erfaringerne endnu ikke er indhøstet. 24 Styrket sygeplejefaglig indsats over for pårørende til kræftpatienter 9 Styrket sygeplejefaglig indsats over for pårørende til kræftpatienter Kontakt: Lena Ankersen Udviklingssygeplejerske og tovholder på projektet Tlf.: 35 45 43 68 / 35 45 07 33 [email protected] Jytte Ørsted Oversygeplejerske Tlf.: 35 45 96 21 E-mail: [email protected] Hvor bliver initiativet gennemført? Alle ambulatorier og sengeafsnit, Onkologisk Klinik, Rigshospitalet Formål Formålet med projektet er at undersøge, om en optimeret sygeplejefaglig indsats over for nære pårørende til kræftpatienter, kan imødekomme de pårørendes behov for information og støtte fra de sundhedsprofessionelle. Projektet sætter et øget fokus på de pårørende og styrker en systematisering af handlinger, der i forvejen er en del af daglig klinisk praksis. Beskrivelse af initiativ Projektet er blevet gennemført som et pilotprojekt i samarbejde med Forskningsenheden ved Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital. Sygeplejersker i hvert af de seks teams i Onkologisk Klinik har haft drøftelser på sygeplejekonferencer og personalemøder om, hvad det vil sige at rette en direkte henvendelse til de pårørende, at få øjenkontakt med dem og at anerkende, at man også som pårørende kan have det meget svært. Afdelingssygeplejersker og kliniske sygeplejevejledere i hvert team har været ansvarlige for, at drøftelserne har fundet sted. Den sygeplejefaglige indsats har koncentreret sig om: At rette direkte henvendelse til den pårørende ved første kontakt i klinikken og invitere til samarbejde. • At tale med den pårørende om dennes ønsker og forventninger til samarbejdet. • At udlevere skriftlig patientinformation om det at være pårørende i Onkologisk Klinik. • At sikre information om sygdom, behandling og patientforløb, mulighed for medinddragelse i plejen, adgang til støttemuligheder for pårørende, praktiske forhold i ambulatorium og sengeafsnit, mulighed for at mødes med andre pårørende. • Måling af effekt Metoden til måling af effekt bestod i en baseline (2010) - og follow-up (2013) interventions-måling med anvendelse af et valideret spørgeskema (CaT-CoN). Resultaterne fra denne undersøgelse indikerer, at en 25 Styrket sygeplejefaglig indsats over for pårørende til kræftpatienter relativ simpel, men systematisk hospitalsindsats over for pårørende til kræftpatienter, øger de pårørendes tilfredshed med indsatsen. Undersøgelsen stiller dog samtidig mange nye spørgsmål. Fx spørgsmålet om, hvordan sundhedspersonalet håndterer de situationer, hvor patienter og pårørende er uenige om, hvor meget information de har brug for. Skal personalet da følge patientens ønsker eller de pårørendes ønsker? Og hvor langt kan sundhedspersonalet gå for at opfylde de pårørende behov uden patientens samtykke? Disse og andre spørgsmål vil blive udforsket yderligere i den kommende tid. Gode råd Et godt råd vil være at systematisere og optimere de mange gode intentioner og handlinger, der allerede bliver gjort i mange hospitalsafdelinger. På denne måde behøver indsatsen ikke at medføre et øget ressourcetræk. 26 Lederrunder 10 Lederrunder Kontakt: Tina Holm Nielsen Ledende oversygeplejerske Tlf.: 38 62 26 91 E-mail: [email protected] Benedikte Pallesgaard Afdelingssygeplejerske Tlf.: 38 62 67 73 E-mail: [email protected] Hvor bliver initiativet gennemført? Gynækologisk/obstetrisk Afdeling, Barselsafsnit 426 og Gynækologisk Sengeafsnit 218, Amager og Hvidovre Hospital Formål En af de store udfordringer for ledere i sundhedsvæsenet i dag er at finde tid til den direkte kontakt med patienterne i deres afdelinger. Struktureret organisering af lederrunder er en måde, hvorpå ledere kan blive tilgængelige, både for patienter men også for personale. Lederen får en mere grundlæggende forståelse for, hvad der foregår i afdelingen, både hvad der fungerer godt, men også hvor der er behov for nytænkning og udvikling og kan hurtigt følge op på identificerede problemer. Lederen får således, med den umiddelbare feedback patienterne giver, et kvalificeret ledelsesredskab til at udvikle sin afdeling ud fra patienternes behov. Der bliver større mulighed for at udøve faglig ledelse, hvilket kan være med til at forbedre både patient- og medarbejdertilfredshed. Beskrivelse af initiativ Siden august 2014 har to afdelingssygeplejersker og oversygeplejersken gået lederrunder på de to sengeafsnit. Afdelingssygeplejersken én gang om ugen og oversygeplejersken én gang om ugen skiftevis på de to afdelinger. Der er blevet udfærdiget en skabelon, som er blevet tilpasset undervejs. De patienter, der har været indlagt 24 timer og derover, opsøges. Lederen præsenterer sig som leder af afdelingen og fortæller, at man gerne vil høre, hvordan de oplever at være indlagt på afdelingen. Patienterne bliver bedt om at fortælle om deres oplevelser i forhold til den udfærdigede skabelon. Der kan i perioder være fokuserede spørgsmål, hvis der har været identificeret områder, der har været problematiske, eller hvor der er behov for at sikre implementering fx patienttavler. Eksempler på emner der spørges om: • • • • • • • 27 Om patienten kan komme i kontakt med personalet, når vedkommende har behov for det Ventetid Planen for indlæggelsen og udskrivelsen Kendskab til kontaktperson/plejepersonale for dagen Smertedækning Noget der undrer/bekymrer Gode forslag vi kan lære af Lederrunder De patientoplevelser, der kommer frem, medfører næsten altid et umiddelbart behov for handling, men der kan også fremtræde tendenser, hvor det bliver tydeligt, at der er behov for at arbejde videre med det. Der er altid meget anerkendelse til personalet fra de adspurgte patienter, som lederen kan give videre. Hvis der har været problematisk kommunikation eller adfærd, kan man også reagere på det umiddelbart og forhindre, at det udvikler sig. Efter lederrunderne bliver personalet informeret på forskellig vis: til morgenmøder, ved fællesmail, eller personligt (typisk hvis der er stor anerkendelse af indsats, eller hvis der modsat har været oplevet negativ adfærd eller kommunikation). Måling af effekt Projektet er endnu ikke evalueret. I slutningen af marts 2015 er der planlagt fokusgruppeinterview med ledere og medarbejdere. Der vil også blive udleveret et spørgeskema til de patienter, der har haft besøg for at høre, hvordan de har oplevet initiativet. Resultater fra disse initiativer vil blive fremlagt ved inspirationsseminaret. De erfaringer, der indtil videre er med lederrunder, er følgende: Patienten: Patienter oplever det som meget positivt, at lederen ”tager sig tid” til at opsøge dem og bede dem om deres umiddelbare feedback på indlæggelsen. De oplever at blive hørt og taget alvorligt. Der har ikke været nogle, der ikke ville medvirke. Eventuelle frustrationer og utilfredshed kan ændres til positiv indstilling ved at drøfte situationen med lederen og få en forsikring om, at der vil blive arbejdet på at ændre det, der har medført frustration. Medarbejdere: Medarbejdere oplever, at der gives megen anerkendelse, da de fleste patienter er tilfredse. Ved utilfredshed kan lederen gå til den enkelte og drøfte situationen med vedkommende. De fortællinger, som lederen hører fra patienterne, giver anledning til drøftelse og ændring af adfærd og organisering i afsnittene. Ledelsen: Med den umiddelbare feedback, som patienterne giver, får man som leder et indgående kendskab til, hvordan personalet arbejder, og om de enkelte afsnit er optimalt organiseret. Det giver en unik mulighed for at lede og udvikle sin afdeling ud fra patienternes perspektiv. Gode råd Læg to timer ind i din kalender hver uge og gå så ud og gør det. Det er ikke nødvendigt med den store planlægning. Skabelonen kan tilpasses undervejs. De tilbagemeldinger, der indtil videre har været fra patienter og medarbejdere, har været særdeles positive. 28 Væk med sygeplejekontorer – frem med synligt personale og øget kontakt mellem personale og patienter 11 Væk med sygeplejekontorer – frem med synligt personale og øget kontakt mellem personale og patienter Kontakt: Anja Juul Andersen Afdelingssygeplejerske Tlf.: 61 39 14 23 E-mail: [email protected] Hvor bliver initiativet gennemført? Tre intensive afsnit på Psykiatrisk Center Ballerup Formål Væk med sygeplejekontoret og frem med et ”front-office”, som fremmer nærhed, tryghed og inddragelse. På Psykiatrisk Center Ballerup nedbrydes fysiske barrierer for at få et mere synligt personale og større inddragelse af patienter. Formålet med projektet har været at bevæge sig væk fra den gængse tænkning om indretning på intensive afsnit, hvor medarbejdere sidder på kontoret og går ud til patienterne. Med projektet ønskes det at nedbyde de fysiske, og dermed også de psykiske barrierer, som eksisterer mellem patienter og medarbejdere. På denne måde sikres en bedre og øget kontakt mellem patienter og personale, som bidrager positivt til en faldende oplevelse af stigmatisering og ”dem” og ”os” og bidrager positivt til det konstante arbejde med at nedbringe vold og trusler. Beskrivelse af initiativ På Psykiatrisk Center Ballerup har vi på tre intensive afsnit revet sygeplejekontorerne ned og skabt et mere åbent og fælles miljø, hvor både patienter og medarbejdere opholder sig sammen. Sygeplejekontoret er erstattet af det, der nu kaldes ”front-office”, som består af et møbel, som er udarbejdet i en proces præget af brugerinddragelse. Møblet har flere forskellige funktioner, bl.a. er der indbygget en pc, hvor patient og medarbejder i fællesskab foretager dokumentationen, udarbejder behandlingsplaner eller lign. Der er mulighed for, at patienten selv kan benytte internettet, og endelig er der en loungedel. ”Front office” er suppleret med et lille, lukket ”back-office” med arbejdspladser, hvor medarbejderne har den fornødne ro til at foretage telefonsamtaler for lukkede døre, opbevare personfølsomme oplysninger mm., men ellers opholder medarbejderne sig ikke der. Måling af effekt Der er samtidig med nedbrydelsen af sygeplejekontorerne sat mange andre tiltag i værk på Psykiatrisk Center Ballerup, som gør det svært at dokumentere en isoleret effekt. Overordnet tyder initiativet på, at patienterne føler sig mere imødekommet og derved, at patienttilfredsheden er stigende. Ikke mindst er antallet af vold og trusler faldende. 29 Væk med sygeplejekontorer – frem med synligt personale og øget kontakt mellem personale og patienter Gode råd Inddrag patienterne! Inddragelsen af patienterne i hele processen har været afgørende for det gode resultat. Visualisering af afdelingernes nye front-office 30 Udvikling af ny kultur gennem massiv undervisningsindsats 12 Udvikling af ny kultur gennem massiv undervisningsindsats Kontakt: Christine Larsen Projektmedarbejder med sundhedsfaglig baggrund Tlf.: 24 85 75 16 E-mail: [email protected] Mads Lange Projektmedarbejder med brugerbaggrund Tlf.: 23 65 94 27 E-mail: [email protected] Lone Petersen Leder af Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Tlf.: 21 99 57 43 E-mail: [email protected] Hvor bliver initiativet gennemført? Initiativet bliver gennemført blandt klinisk personale på alle centre, afsnit og bosteder i Region Hovedstadens Psykiatri. Formål Formålet med indsatsen ”Kompetenceudvikling – Recoveryorientering” har været at udvikle og gennemføre et ledelsesunderstøttet uddannelsesprogram for medarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatri, hvor medarbejderne udvikler deres forståelse af, hvordan metoder, værdier mm. fremmer eller hæmmer en kultur, hvor man forstår det at komme sig (recovery) som en personlig og unik proces. Selvom man som patient måske ikke bliver helt fri af de begrænsninger, som sygdommen giver, er det alligevel muligt at skabe en ny mening og et nyt formål med livet og derved leve et tilfredsstillende og givende liv. En recoveryorienteret kultur lægger vægt på at finde håb, muligheder for den enkelte og at støtte den enkeltes selvbestemmelse. Man ser på patientens styrker og ressourcer og på helheden i den enkeltes liv - ikke blot på symptomerne. Beskrivelse af initiativ I perioden marts 2013 til juni 2014 blev der afholdt 148 workhops med fokus på recoveryorientering og kultur. Det estimeres, at 3700 ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri har deltaget i undervisningen. På nogle psykiatriske centre, bosteder o.a. blev det besluttet at invitere patienter med som deltagere på workshop. Det var dog ikke tilfældet på alle workshops. Workshopdagens program bestod af teoretiske oplæg, en fortælling fra bruger/patientperspektiv og øvelser, der fremmede refleksioner over deltagernes egen praksis. Enkelte dage deltog patienter fra afsnittene. Workshopdagene blev faciliteret af to undervisere med henholdsvis sundhedsfaglig baggrund og brugerbaggrund. 31 Udvikling af ny kultur gennem massiv undervisningsindsats Workshoppen blev evalueret af deltagerne i et spørgeskema i online-redskabet Enalyzer. Formålet var at afdække deltagernes forventninger til, behov for og udbytte af workshopdagen med henblik på at sikre en løbende udvikling og tilpasning af undervisningen. I alt 2042 deltagere besvarede spørgeskemaet. Der blev afholdt en konference om recovery for ledergruppen i Region Hovedstadens Psykiatri. Formålet med konferencen var at præsentere den nyeste viden om recovery med henblik på at inspirere til forankring af en recoveryorienteret kultur. Konferencen var en sammensætning af oplæg først på dagen og gruppeøvelser sidst på dagen. Der var 161 tilmeldte. Hele indsatsen var organisatorisk forankret i Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Psykiatrisk Center Ballerup. Indsatsen har haft en styregruppe og en projektgruppe. Måling af effekt Deltagernes udbytte af undervisningen på workshopdagen blev undersøgt i en evaluering både kvantitativt og kvalitativt. Kvantitativt: • • • 70 % svarede, at workshoppen gav større indsigt i, hvordan metoder og kommunikation har betydning i en recoveryorienteret kultur. Ca. 65 % svarede, at de lærte mere på workshopdagen om rehabilitering og recovery. Ca. 85 % af deltagerne i undervisningen vurderede, at det havde betydning, at den ene underviser havde sundhedsfaglig baggrund, og at den anden havde brugerbaggrund. Kvalitativt: • • • • Deltagerne udtrykte begejstring for brugerfortællingen Synergieffekten af de to forskellige underviserbaggrunde fik megen ros Der var nogle, der ikke opfattede den formidlede viden om recovery som ny viden Flere gav udtryk for, at det var mindre positivt, at dagen ikke var tilpasset deres praksis Der blev ikke gennemført en evaluering specifikt på lederkonferencen, og der var heller ikke spørgsmål i evalueringen af workshoppen som vedrørte lederkonferencen. Med henblik på at få et indtryk af recovery-orienteringen på forskellige afsnit i Region Hovedstadens Psykiatri, blev der gennemført tre fokusgruppeinterview med patienter. De tre fokusgruppeinterview blev gennemført efter, at alle workshops i Region Hovedstadens Psykiatri var blevet afviklet. Fokus i disse interview var patienternes oplevelse af de professionelles understøttelse af håb, muligheder og empowerment - tre centrale værdier for recovery: • • • • 32 Patienterne kendte stort set ikke til begrebet recovery, men ved omformulering til det ”at komme sig”, var der mange bud. Som en vigtig del af processen med at komme sig blev den gode behandling, undersøgelse og diagnosticering nævnt. Flere patienter beskrev, at de havde svært ved at forholde sig til recovery-perspektivet i starten af deres forløb i psykiatrien. Patienterne beskrev en meget forskellig praksis i forhold til det recoveryorienterede arbejde. Nogle beskrev fx et grundigt samarbejde om behandlingsplan, mål og behandlingselementer. Andre kendte ikke deres behandlingsplan og var frustrerede over dette. Udvikling af ny kultur gennem massiv undervisningsindsats Gode råd • • • • • 33 Ved gennemførsel af en større undervisningsindsats er det vigtigt, at der skabes bred ledelsesopbakning. Det kan overvejes, om alle ansatte i organisationen skal have den samme viden/undervisning, eller om der skal gives specialiseret undervisning i forhold til lokale behov. Det anbefales, at undervisningen er praksisorienteret med fokus på implementering. Brugerfortælling er et stærkt pædagogisk middel, som det er oplagt at tænke ind i en fremtidig undervisningsindsats såvel i psykiatrien som i somatikken. Brugerperspektivet kan dog også komme ind i undervisning på andre måder. Det anbefales at bruge den synergieffekt, der opstår af de to underviserbaggrunde i undervisningen af patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle. At patienter og medarbejdere deltog i undervisningen sammen, gav mange positive kommentarer fra medarbejdere og patienter og kan anbefales fremover i lignende indsatser. Food’n’Go – Et feasibilitystudie af teknologiunderstøttet udbringning af energi- og proteinberigede måltider til ældre patienter i tre måneder efter udskrivelsen 13 Food’n’Go – Et feasibilitystudie af teknologiunderstøttet udbringning af energi- og proteinberigede måltider til ældre patienter i tre måneder efter udskrivelsen Kontakt: Tove Lindhardt Seniorforsker Tlf.: 38 68 47 98/23 48 07 48 E-mail: [email protected] Hvor bliver initiativet gennemført? Medicinsk Afdeling O, Herlev Hospital Formål Food’n’Go projektets hovedformål er at udvikle, teste og implementere informationsteknologiske løsninger til medinddragelse og empowerment af patienter og pårørende, i forhold til hyppigt forekommende problemstillinger under forløbet på hospitalet og i tiden herefter i hjemmet. Et af de underordnede formål med projektet, undersøges gennem dette feasibilitystudie. Formålet med feasilitystudiet er at teste effekten, gennemførbarheden og patientoplevelsen af it-understøttet madudbringning til ældre medicinske patienter udskrevet til eget hjem fra Medicinsk Afdeling O. Beskrivelse af initiativ Studiet blev gennemført i perioden februar til oktober 2014. I alt 18 ældre patienter i Medicinsk Afdeling O sagde ja til at deltage i forsøget og blev ved udskrivelsen instrueret i anvendelsen af en tabletcomputer, som de bestilte mad på tre gange om ugen. De kunne vælge én varm ret fra køkkenets menu og et ubegrænset antal retter fra Herlevs Herligheder, som er en række kalorie- og proteinrige, små mellemmåltider. Maden blev bragt hjem til dem i kølebokse og skulle derefter varmes op i vandbad eller mikroovn. Efter måltidet kunne de registrere, hvor meget de havde spist og fik på baggrund af registreringen et feedback fra computeren om, hvor de lå i forhold til deres estimerede ernæringsbehov. En kontrolgruppe bestående af 18 patienter fik foretaget de samme målinger som interventionsgruppen. Måling af effekt Data om effekt og procesparametre blev indsamlet ved udskrivelsen, samt ved follow-up hhv. efter seks og 12 uger. Effektmål, undersøgt ved udskrivelsen (baseline), efter 6 uger og efter 12 uger: 1) 2) 3) 4) 34 Muskelstyrke i arme og ben (håndgrebsstyrke og rejse-sætte-sig-test) Ernæringstilstand (vægt og body mass index (BMI)) Depression (GDS5) Livskvalitet (EQ5D) Food’n’Go – Et feasibilitystudie af teknologiunderstøttet udbringning af energi- og proteinberigede måltider til ældre patienter i tre måneder efter udskrivelsen Derudover blev patienter og pårørende interviewet ved 12-ugers-besøget om deres oplevelse af måltidstilbuddet og teknologien. Da det var et feasibilitystudie var procesmålene centrale. Vi undersøgte: 1) Teknologiens relevans, egnethed og accepterbarhed i forhold til målgruppen af ældre patienter/borgere. 2) ”Det kommunikative loop”, som kan betegnes som forbindelsen eller kommunikationen imellem patienten/borgeren og køkkenet samt mellem de pårørende og det tilknyttede website. 3) Teknologiens stabilitet. Projektpersonalet foretog dagligt registreringer af problemer og fejl i teknologiens funktion og anvendelse, ligesom de interviewede patienter og pårørende udtalte sig om dette ved 12-ugers besøget. Resultater Effekt: Til trods for at interventionsgruppen ved baseline havde en dårligere muskelstyrke end kontrolgruppen, fik interventionsgruppen øget deres muskelstyrke i arme og ben efter 6 uger og 12 uger i højere grad end kontrolgruppen. De fik endvidere forbedret deres depressionsscore og rapporterede forbedret livskvalitet, øget kostindtag og appetit samt mere energi. Pårørende rapporterede om en positiv indvirkning på deres bekymring og på relationen imellem patient og pårørende. Her følger nogle udpluk af udsagn fra interviewene med patienter og pårørende efter projektets afslutning: Det er vigtigt for mig at få sagt en stor tak for den dejlige, daglige mad, som har hjulpet mig til at overvinde sygdommens eftervirkninger, og som har givet mig energi til at tage fat på genoptræningen. For mig er der ingen tvivl om, at jeg er blevet styrket i en grad, som jeg ikke havde kunnet tro var muligt. Uddrag af brev fra 95-årig kvinde Jamen, det har betydet meget for hende [min mor] forstået på den måde, at inden indlæggelsen spiste og drak hun ikke nok. Hun havde ikke en kontinuitet i det hun spiste og drak, specielt ikke det hun spiste. Hun kunne godt være nede på under en halv af de der energidrikke, proteindrikke, i løbet af en dag og en halv banan. Så det, at det er blevet sat i rammer og i system, og at det kommer, og det er nemt at gå til, har betydet utrolig meget for hende (…)Så det har betydet en væsentlig forandring for hende. Helbred og generel livskvalitet. Det er mit indtryk. Uddrag af interview med søn til 80-årig kvinde Datteren fortæller, at hun har bemærket, at moderen, efter hun startede i madudbringningen, er begyndt at spise med familien, når de er samlet. Tilsvarende fortæller sønnen, at det har betydet enormt meget for hans mor at være med i projektet, og at hun er rigtig ked af, at det er slut nu. Han siger, at hun fysisk er blevet meget bedre, at hun har flere kræfter og kommer mere omkring. Hun er også mere engageret i sin kost og har fået betydeligt mere lyst til mad i forbindelse med hendes deltagelse. Han siger, at det for ham og den øvrige familie har betydet en enorm tryghed at vide, at hun fik god mad. Feltnoter fra samtaler med søn og datter til 95årig kvinde 35 Food’n’Go – Et feasibilitystudie af teknologiunderstøttet udbringning af energi- og proteinberigede måltider til ældre patienter i tre måneder efter udskrivelsen Datteren fortæller også, at hun er glad for tilbagemeldingen omkring proteiner og kalorier. Hun føler ikke, hun selv har overskud til at holde styr på, om moderen får nok af den slags, men da hun ved, det er vigtigt, er det en hjælp at få den tilbagemelding. Uddrag af feltnoter fra samtale med datter til 80-årig kvinde Teknologien: Deltagerne var alle i stand til at betjene teknologien, men inddrog i de fleste tilfælde deres pårørende, når maden skulle bestilles, også selvom det var den ældre selv, der fortalte den pårørende, hvordan hun/han skulle betjene den. Dette bevirkede, at pårørende blev ”medbrugere” af teknologien, men også at der opstod et nyt fællesskab omkring tablet’en mellem dem og den ældre. Der var udfordringer vedrørende teknologiens stabilitet i den nye kontekst uden for hospitalet både i forhold til mobildækning (der var sim-kort i tabletten), og fordi eksterne internet-relaterede forstyrrelser betød, at deltagerne, fra tid til anden, blev nødt til at skulle logge sig ind igen. Dette voldte problemer for flere af deltagerne. Der var desuden en række organisatoriske udfordringer i forbindelse med samarbejdet mellem køkken, forskningssteder og teknologerne. Gode råd Teknologi, som involverer svækkede brugergrupper, skal udvikles sammen med målgruppen. Endvidere skal afprøvning i nye rammer og med flere samarbejdspartnere testes grundigt, under involvering af samtlige parter inden implementering, eller større studier forsøges gennemført. Pårørende viste sig at være med-brugere af teknologien, og det var værdifuldt, men skulle have været tænkt med fra starten. 36 Unge som aktive medspillere – Ungepanelet på Rigshospitalet 14 Unge som aktive medspillere – Ungepanelet på Rigshospitalet Kontakt: Kirsten Boisen Afdelingslæge Tlf.: 35 45 44 33 E-mail: [email protected] Charlotte Blix Leder af Ungdomsmedicinsk Videnscenter Tlf.: 35 45 48 98 E-mail: [email protected] Hvor bliver initiativet gennemført? Ungdomsmedicinsk Videnscenter, afsnit 4101, Rigshospitalet Formål Ungdomsmedicinsk Videnscenter (UMV) arbejder på at skabe bedre forhold for unge i hospitalsvæsenet og gøre de unge til aktive medspillere i behandling og pleje. Formålet med ungepanelet er at give unge ”en stemme” i planlægning, udvikling, udførelse og evaluering af projekter i UMV, på Rigshospitalet, og i regionale, nationale og internationale initiativer. Ungepanelet er en konkretisering af sundhedsvæsenets fokus på brugerinddragelse og inspireret af internationale retningslinjer og anbefalinger, særligt de britiske ”You´re welcome: quality criteria for young people friendly health services” 2 og ”Not just a phase” 3. Beskrivelse af initiativ Ungepanelet startede kort tid efter etableringen af UMV i starten af 2009. I det første Ungepanel deltog primært unge fra patientforeninger. Det nuværende Ungepanel består af 11 unge i alderen 13-22 år med aktuel eller tidligere tilknytning til Rigshospitalet. Ungepanelet mødes med teamet i UMV 6-8 gange årligt samt i mindre arbejdsgrupper ved behov. Møderne planlægges for et halvt år ad gangen og foregår fra kl. 17-20. Møderne ledes af UMVs læge. Før møderne fremsender UMV dagsorden, der er en kombination af de unges egne idéer til forbedrede forhold for unge patienter, samt inddragelse, rådgivning og feedback på UMVs konkrete opgaver. 2 3 UK Department of Health. You´re welcome: quality criteria for young people friendly health services 2011 Wood, D, Turner, G, Straw, F. Not just a phase. A guide to the Participation of Children and Young People in Health Services. Royal College of Paediatrics and Child Health 2010 37 Unge som aktive medspillere – Ungepanelet på Rigshospitalet Eksempler på arbejdsopgaver i Ungepanelet har været: • Rådgivning omkring kommunikation med unge patienter • Forslag til og udarbejdelse af informationsmateriale til unge og personale • Pilottestning af spørgeskemaer til unge • Undervisning og foredrag for sundhedsprofessionelle • Bidrag til fagbogskapitler • Interview til medierne • Deltagelse i ansættelsesudvalg • Ekspertpanel til IAAH konferencen 2011 og ved Ungdomsmedicinsk Konference 2013 • Deltager i YouthForum ved IAAH konferencen 2013 • Udarbejdelse af abstract og poster ved IAAH konference i Istanbul 2013 og Paris 2014 • Idé til og udarbejdelse af app til unge patienter til forbedring af ambulante konsultationer • Oprettelse og udpegning af Ungeprisen, der uddeles til en ansat på Rigshospitalet, der gør noget særligt for unge • Input til forundersøgelse om ungevenlig indretning af Det Ny JMC Måling af effekt Medlemmerne af ungepanelet giver udtryk for, at de i arbejdet for at forbedre forholdene for andre unge, selv får noget ud af møderne, bl.a. fordi de møder andre unge med kroniske eller alvorlige sygdomme. De lægger alle vægt på at have tid til at lære hinanden at kende og værdsætter ”siden sidst-runden”. Dét, at Ungepanelet mødes jævnligt, gør det nemmere for de unge at udtrykke deres egne synspunkter og komme med nye ideer. De unges forskellige erfaringer og holdninger bliver dermed tydeligere. Ungepanelets input og feedback udvikler og fokuserer UMVs initiativer og arbejde. Det er et uvurderligt element i arbejdet med at forbedre forholdene for unge patienter. Gode råd Ungdomsmedicin er et nyt fagområde i Danmark. Hospitalerne er traditionelt gearet til børn og voksne, og viden om, hvor stor en udfordring det er at håndtere sygdom samtidig med pubertet og ungdomsliv, er relativ ny. Det kræver et særligt fokus at integrere deres særlige behov i det nuværende og i fremtidens sundhedsvæsen. Involvering af unge i initiativer for unge kvalificerer initiativer og projekter. De unge patienter har mange ens, men også mange individuelle behov, og de bliver tydeligere, når de unge inddrages tidligt og ligeværdigt i processen. Vores råd er derfor, at unge inddrages aktivt i planlægning, udførelse og evaluering, hvor det er muligt. 38 Hackathon: ungevenlige rammer indrettet af unge til unge 15 Hackathon: ungevenlige rammer indrettet af unge til unge Kontakt: Maiken Hjerming Sygeplejerske og Ungekoordinator for unge med kræft Tlf.: 35 45 64 86 E-mail: [email protected] Kirsten Boisen Afdelingslæge Tlf.: 35 45 11 86 E-mail: [email protected] Hvor bliver initiativet gennemført? Rigshospitalet, Hæmatologisk Klinik (Finsencentret), Børneonkologisk Afsnit og Ungdomsmedicinsk Videnscenter, BørneUngeKlinikken (Juliane Marie Centret) Formål Formålet med initiativet var aktivt at involvere unge i indretningen af seks ungevenlige patientstuer, et træningsrum og et fælles opholdsrum for unge med kræft i alderen ca. 15-29 år fra både pædiatrisk- og voksenafsnit. Indretningen er samfinansieret af Rigshospitalet og Kræftens Bekæmpelse. En designkonkurrence over en weekend kaldet ”Hackathon 4” var med til at skabe kontakt mellem unge med talent for design, arkitektur, sociologi og antropologi og unge med kræft for at sikre en innovativ indretning i overensstemmelse med de unge patienters ønsker og behov. Beskrivelse af initiativ Unge har særlige behov i forbindelse med behandling af langvarige og alvorlige sygdomme. Behandling af kræft medfører lange intensive hospitalsforløb og isolation, der kan påvirke unges udvikling og sociale liv. Ungevenlig indretning af sengeafsnit kan fremme kontakten mellem de unge patienter under indlæggelse og være med til at skabe fokus på denne særligt sårbare patientgruppe for dermed at udvikle og sikre alderstilpasset behandling og pleje. Opstart af projektet: Arbejdsgruppen bestod af unge og Ung Kræft som forestod planlægningen af Hackathon-weekenden. Konkurrencen blev annonceret via Facebook, opslag på relevante uddannelsesinstitutioner og en hjemmeside. I alt 40 kvalificerede unge tilmeldte sig. 4 Udtrykket ”Hackathon” stammer fra IT-verdenen, hvor fx programmører og softwareudviklere mødes og samarbejder intensivt om udvikling af fx koncepter og prototyper. Målet med et hackathon er at få genereret innovative ideer på kort tid. Ofte vil der være et konkurrenceelement indbygget i hackathon’et, hvor fx det mest innovative forslag præmieres. 39 Hackathon: ungevenlige rammer indrettet af unge til unge Hackathon-weekenden inkluderede: • • • • • • 42 timers arbejdstid over en weekend 27 unge studerende og nyuddannede inden for design, arkitektur, sociologi, innovation og antropologi fordelt på otte grupper. Oplæg ved sundhedsprofessionelle og unge tidligere kræftpatienter Ni unge der har/har haft kræft var med som sparringspartnere om lørdagen Personaledækning og forplejning fredag kl. 17-01, lørdag kl. 8-01 og søndag kl.8-17 Otte rum i Rigshospitalets forhal Oplægget til hackathon-deltagerne lød: ”Ideen skal være innovativ, gennemførlig, praktisk og sikker for både indlagte unge og personale. Dit forslag kan være alt fra en app, en designmanual med generelle principper, til mere specifikke indretningsideer eller design af et møbel. Der er som udgangspunkt ikke mulighed for større ombygninger af hverken Ungerum eller sengestuer.” Resultater Hackathon-deltagerne var ekstremt lydhøre og fleksible i forhold til de unge patienters ønsker og ideer og udviklede otte unikke og professionelle designkoncepter inkl. ideer til indretning, rekreative faciliteter og smartphone apps til trods for den korte tidsramme. Sparringssessionerne med de unge patienter medførte gennemgående forslag inkl. mulighed for individuel og fleksibel indretning af sengestuer, bedre mulighed for privatliv på to-sengs stuer, belysningsideer, samt ideer til kontakt og fællesskab mellem indlagte unge. Vinderprojektet inkluderede et samlet koncept inkl. logo og navne til sengestuer og fællesrum (Kræftværket), fleksibel møblering og en ”energivæg”. Derudover blev der uddelt præmier for ”bedste enkeltstående ide” (en vindueskarm-bænk) og ”de unges favorit” (en velkomstpakke). Kræftværket, ungestuerne og træningsrummet blev indviet i januar. Rammerne er blevet lige som vi drømte om, og rummene fungerer. ”Energivæggen” er fyldt med billeder og citater fra unge kræftpatienter og er med til at synliggøre, at man som ung med kræft ikke er alene. I Kræftværket kan man komme, når man har lyst, og venner er velkomne. Der er mulighed for at spille Playstation, se TV (Netflix mm.), møde andre, slappe af eller deltage i et arrangement. BørneCancerFonden har finansiereret en ungekoordinator, der blandt andet har til opgave at støtte netværksdannelse mellem de unge samt være tovholder for Ungeambassadørerne og frivillige tillknyttet Kræftværket. Der er etableret et ungepanel, så unge fortsat er aktivt involveret i udviklingen af Kræftværket. Ungeambassadørerne fra Børneonkologisk afdeling og Hæmatologisk Klinik er med til at bemande Kræftværket og arrangere aktiviteter. Frivillige fra Ung Kræft kommer i Kræftværket et par gange om måneden. Der er afholdt kick-off møder både i Børneonkologisk Afdeling og i alle de hæmatologiske afsnit. Måling af effekt I alt 40 forskellige unge i alderen 14 til 33 år har brugt Kræftværket en-ti gange siden åbningen. De unges hilsner i gæstebogen bekræfter, hvor betydningsfuldt det har været, at unge med kræft har været med i processen og ikke mindst, at man kan vælge fællesskabet til i Kræftværket. Det er blevet mega fedt. Tusind tak for alt. 40 Hackathon: ungevenlige rammer indrettet af unge til unge Man føler sig hjemme. Der er en hyggelig stemning – FEDT, FEDT, FEDT. Fantastisk sted! Vil helt sikkert komme igen. Fremadrettet ønsker vi at udvikle og efterleve et højt tværfagligt niveau med afsæt i udviklings- og forskningsprojekter i samarbejde med unge i tråd med internationale retningslinjer og FN´s Børnekonvention. Gode råd Vi anbefaler klart, at såvel raske unge som unge brugere inddrages i nye initiativer for unge. Hackathonformatet medførte stor lydhørhed over for unge patienters behov og ønsker samt professionelt udførte ideer, trods en kort tidsramme. Derudover profiterede projektet af en tværfaglig arbejdsgruppe og stærk ledelsesopbakning. 41 Involvering og samarbejde med patienten gennem brug af patienttavler 16 Involvering og samarbejde med patienten gennem brug af patienttavler Kontakt: Lone Schmidt Klinisk sygeplejespecialist Tlf.: 35 45 66 28 E-mail: [email protected] Hvor bliver initiativet gennemført? Karkirurgisk Klinik, Rigshospitalet Formål Formålet med initiativet er at undersøge, hvorvidt kombinationen af et eksisterende skriftligt dagsprogram og en individuel patienttavle kan medvirke til, at patienten føler sig medinddraget og har medindflydelse på eget postoperative forløb. Initiativet skal ligeledes belyse, hvorvidt indivuelle patienttavler medvirker til, at sygeplejersken nemmere kan danne sig et overblik over den enkelte patients postoperative forløb. Beskrivelse af initiativ Litteraturen viser, at patienter vægter overblik og indflydelse på eget forløb højt. Hospitalet beskrives som en ”pseudoverden”, hvor der er ringe mulighed for at vide ”hvorfor”, og ikke mindst ”hvornår” ting sker. Følelsen af ikke at have overblik over eget forløb kan give anledning til en vis utryghed og usikkerhed. For at mindske denne følelse har afdelingen udarbejdet et skriftligt dagsprogram, der udleveres i forbindelse med den indledende sygeplejevurdering. Dagsprogrammet beskriver patientens forløb fra start til slut inklusiv dag-til-dag-mål samt udskrivningskriterier. Vi har oplevet, at dagsprogrammet ikke altid anvendes som tiltænkt, at patienterne ikke mobiliseres i det omfang, der lægges op til, og at afdelingens forventninger til det postoperative forløb ikke altid er tydelige for den enkelte patient. Samtidig kan det være vanskeligt som sygeplejerske hurtigt at danne sig et overblik over, hvor i det postoperative forløb patienten er, og hvor der er behov for at understøtte involvering af patienten. Dette har afdelingen forsøgt at afhjælpe ved, som supplement, at anvende patienttavler. Projektet er inspireret af et studiebesøg i Malmø, hvor patienttavler anvendes til at tydeliggøre, for både patienter og sygeplejersker, hvilke forventninger der er til det postoperative forløb, samt hvor langt i forløbet den enkelte patient er. Vi blev nysgerrige på, om individuelle patienttavler som supplement til dagsprogrammet kan medvirke til at skabe et større overblik og højere grad af involvering af patienten. Måling af effekt For at undersøge patienttavlers betydning for patienters oplevelse af medinddragelse og involvering i forhold til dagsprogrammet, har vi før implementering af patientavlerne afdækket nuværende status vha. en spørgeskemaundersøgelse med 20 patienter samt interview med yderligere 12 patienter. De gennemførte interview med patienterne er foregået i samarbejde med Rigshospitalets udviklingsafdeling. 42 Involvering og samarbejde med patienten gennem brug af patienttavler Samtlige sygeplejersker i sengeafdelingen og afdelingens overlæger og afdelingslæger har udfyldt et spørgeskema, der afdækkede det tværfaglige personales brug og forståelse af dagsprogrammet. Inklusionskriteriet er patienter, der gennemgår elektiv karkirurgisk operation. Patientgruppen er udvalgt, hvis deres postoperative forløb er planlagt til at strække sig over mere end 2 døgn, og patienterne har fået foretaget fuld indledende sygeplejevurdering. Projektet startede i september 2014, og evalueres i marts/april 2015, hvor der vil ske en gentagelse af spørgeskema og interview med patienter samt udfyldelse af spørgeskema fra læger og sygeplejersker. Foreløbige resultater viser, at patienterne er positivt stemte og engagerede i brugen af egne tavler i det postoperative forløb. De efterspørger eksempelvis flere ’brikker’, hvis de mobiliserer mere end tavlen/dagsprogrammet lægger op til. Umiddelbart synes patienterne at have et større overblik over deres postoperative forløb. De endelige resultater foreligger slut marts 2015. Billeder fra projektet Gode råd • Vi har fra starten vægtet et tværfagligt projekt med deltagelse af sygeplejersker, læger og fysioterapeut, da patienten møder denne gruppe i det præ- og postoperative forløb. • Vi har ligeledes vægtet en før-måling, så effekten af tavlerne er mulig at isolere og måle • Vi har haft stor gavn af samarbejdet med Udviklingsafdelingen både som sparring og til gennemførelse af patientinterviewene. 43 Kan flere fysioterapeutiske aktiviteter reducere negative følelser og oplevelser hos indlagte psykiatriske patienter? - fysioterapi med patienten i centrum 17 Kan flere fysioterapeutiske aktiviteter reducere negative følelser og oplevelser hos indlagte psykiatriske patienter? - fysioterapi med patienten i centrum Kontakt: Anne Grete Friis-Hansen Ledende Fysioterapeut Tlf.: 20 36 04 79 E-mail: [email protected] Stefan Andersen Fysioterapeut, intensiv afsnit Tlf.: 81 71 67 06 E-mail: [email protected] Hvor bliver initiativet gennemført? Psykiatrisk Center Ballerup, intensive afsnit 1 & 1510 Formål Formålet med initiativet er at tilbyde patienter på intensive afsnit mulighed for flere aktiviteter i løbet af dagen. Ved at tilbyde flere aktiviteter via en markant øget mængde fysioterapeutiske tilbud ønskes det at sætte ind over for nogle af de følelser og oplevelser, patienten kan have under indlæggelse, fx rastløshed, angst, tankemylder, kropslig uro, frustration og nedsat stemningsleje. Målet med at lave en målrettet indsats mod at reducere ovenstående følelser og oplevelser er, at patienten skal føle, at vedkommendes behov dækkes. Hvis negative følelser og oplevelser ikke reduceres, vil patienten muligvis have større tilbøjelighed til at blive udadreagerende over for medpatienter og/eller personale, hvilket kan føre til en tvangssituation. Ved at tilstræbe at undgå tvangssituationer og ved at have endnu et redskab, ud over det arbejde plejepersonalet i forvejen gør med patienten, vil det forhåbentlig bevirke, at patienten føler sig bedre mødt og alt i alt får en øget patienttilfredshed under indlæggelsen. Beskrivelse af initiativ I efteråret 2013 blev to fysioterapeuter på fuldtid fast tilknyttet tre intensive afsnit. Inden da havde der på hvert intensivt afsnit været en fast træningsgruppe af en times varighed én gang om ugen samt tilbud om at deltage i fysioterapiens øvrige åbne grupper. Dette har betydet, at der nu i halvandet år har været mulighed for individuelle behandlinger, samt gruppetræning med fysioterapeuter for patienter på intensive afsnit. Ultimo 2014 har vi opstartet et forsøg med fysioterapi på forskudte tidspunkter. Der har to gange om ugen været fysioterapeutiske tilbud indtil kl. 20.00. Ligeledes har der hver anden søndag været en fysioterapeut på afsnittet. Dette har indtil videre været en stor succes. 44 Kan flere fysioterapeutiske aktiviteter reducere negative følelser og oplevelser hos indlagte psykiatriske patienter? - fysioterapi med patienten i centrum Måling af effekt En generel undersøgelse viser, at der, siden projektet er blevet implementeret, er sket et fald i antallet af tvang og bæltefikseringer. Den styrkede fysioterapeutiske indsats har formentlig en betydning for dette, men der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget en undersøgelse, der kan dokumentere en isoleret effekt af initiativet. En spørgeskemaundersøgelse er igangsat for at afdække effekten af det nye tilbud blandt intensivafsnittets patienter. Resultaterne fra denne undersøgelse vil blive inkluderet i oplægget på inspirationsseminaret. Gode råd • Det har været en ledelsesbeslutning, at fysisk aktivitet skulle indgå som del af behandlingen på lige fod med medicin og samtaleterapi. Dette har bevirket, at der har været fokus på at inddrage fysioterapeuterne i det daglige arbejde med patienterne fra afdelingssygeplejerskerne og plejepersonalet på de intensive afsnit. • Det faste plejepersonale gør et stort stykke arbejde for at motivere patienterne til at deltage i tilbuddene, samt at der er minimum en fra plejepersonalet, som selv deltager i træningen. • Personale på de intensive afsnit er blevet uddannet som aktivitetskonsulenter, som i samarbejde med afsnittets fysioterapeut skal sørge for, at der sker daglige aktiviteter. • Det kræver et godt tværfagligt samarbejde samt ledelsens opbakning at få denne kulturændring til at lykkes. 45 Bedre patientforløb for fastende børn i BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet 18 Bedre patientforløb for fastende børn i BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet Kontakt: Kaare Lundstrøm Overlæge, BørneUngeKlinikken, JMC, Rigshospitalet Tlf.: 35 45 87 17 E-mail: [email protected] Sheila Petersen Operationskoordinator BørneUngeKlinikken, JMC, Rigshospitalet Tlf.: 35 45 49 81 E-mail: [email protected] Hvor bliver initiativet gennemført? BørneUngeKlinikken Rigshospitalet Formål I begyndelsen af 2014 blev BørneUngeKlinikken (BUK) voldsomt udskældt i pressen. Kritikken gik på unødig lange fastetider i forbindelse med indgreb i fuld anæstesi, og flere forældre stod frem i medierne med horrible historier om kræftsyge børn, der havde ventet fastende i op mod 24 timer. Som klinik fik vi øjnene op for, at vores procedurer ikke var tilfredsstillende, og at der måtte være mulighed for at give vores patienter og deres forældre en bedre oplevelse af operationsforløbene. Formålet med initiativet er derfor at sørge for kortest mulig faste- og tørstetider for klinikkens børn og bedre information til forældrene. Vi har i dag følgende målsætning: 85% af alle BUK`s indgreb fortages med maximalt 15 minutters forsinkelse. Beskrivelse af initiativ En arbejdsgruppe bestående af læger og sygeplejersker fra sengeafsnit, operationsgang og anæstesiafsnittet gennemgik sammen med en leankonsulent de to samarbejdende klinikkers procedurer efter leanmetoder. Forældre fra afdelingen blev inviteret med til workshops, og alle initiativer og tiltag til forbedring tog udgangspunkt i deres kritik og input. Resultatet blev, at der blev sat fokus på individuelle operationsog faste/tørstetider samt mere tidsrealistiske og korrekte operationsbookninger og dermed optimal udnyttelse af operationsgangen. For at håndtere ovenstående resultatet og forbedringer, valgte centret at ansætte en operationskoordinator, som nu er ansvarlig for følgende: • • 46 Den daglige planlægning af operationsprogrammet i BørneUngeKlinikken Optimering af flowet på operationsgangen Bedre patientforløb for fastende børn i BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet • Løbende dokumentering og evaluering af målopfyldelse samt udarbejdelse og implementering af nye tiltag for opfyldelse af mål. Måling af effekt Effekten af indsatsen måles ved løbende dialog med forældrene og faste målinger foretaget af operationskoordinatoren, som fremlægges ved tavlemøder. Ugentligt tavlemøde Operationskoordinatoren udarbejder en række excel-præsentationer, som fremlægges på et ugentligt tavlemøde for læger, over- og afdelingssygeplejersker samt personale fra operationsgangen, patientkoordinatorer og andre interesserede og relevante samarbejdspartnere. Der måles på følgende: • • • • • Om patienterne er på lejet til tiden Hvor meget de forsinkede indgreb har været forsinket Hvorfor de har været forsinkede Om der er foretaget elektive indgreb på akutlejet Hvor mange fejl og mangler af anden karakter, der har været i ugens løb, fx ventetid på operatør, forkerte bookninger, fejl i rekvisitioner, patienter der ikke er fastende eller lign. Der findes ikke lignende målinger, som er foretaget før initiativet startede. Men patienterne og deres familier udtrykker generel tilfredshed med den nye struktur, og vi har stadig kontakt til de forældre, der startede kritikken i pressen, som mener, at der er sket forbedringer. Gode råd • • • 47 Tålmodighed - det tager tid at implementere nye tiltag. Vedholdenhed - det er altafgørende med nøglepersoner, som er tovholdere på de tiltag, der sættes i værk. Gensidig commitment - de ugentlige tavlemøder bidrager til, at vi holder fokus på de fokusområder vi har og får belyst, hvor vores forbedringspotentialer ligger. Pårørende-café på Psykiatrisk Center Glostrup 19 Pårørende-café på Psykiatrisk Center Glostrup Kontakt: Dorte Larsen Sygeplejerske, Afd. Q-183, Døgnafsnit for rehabilitering af hjerneskadede, Psykiatrisk Center Glostrup Tlf.: 38 64 05 83 E-mail: [email protected] Tanja Møller Holm Afdelingssygeplejerske E-mail: [email protected] Tlf.: 38 64 09 51 Hvor bliver initiativet gennemført? Døgnafsnit for rehabilitering af hjerneskadede Q-183, Psykiatrisk Center Glostrup Formål Formålet med cafémøderne for pårørende er, at de pårørende får mulighed for at: 1) Mødes med andre i samme situation 2) Tale om, og udveksle erfaringer og tanker med andre pårørende fx om: • at være pårørende til en hjerneskadet • sorgen over at have ”mistet” sin raske pårørende • hvad skal der til for, at den pårørende både kan være en støtte og samtidig have ”plads” til egne behov, fx drøftelse af de pårørendes netværk 3) Give dem en faktuel viden om følgerne ved hjerneskade 4) Orientering om træning og viden om, hvordan de støtter patienten i dennes rehabilitering- og recoveryproces 5) Orientering om sociallovgivning på området 6) Evt. gæsteforedrag fra tidligere patienter, pårørende eller repræsentanter fra relevante foreninger Beskrivelse af initiativ Døgnafsnittet afholder fire cafémøder á to timers varighed for pårørende til de indlagte patienter med en erhvervet hjerneskade. Møderne afholdes i afdelingens træningshus fra kl. 16.30-18.30. Ved møderne er der oplæg fra tværfagligt personale med efterfølgende drøftelser og udveksling for de pårørende i mindre grupper. Måling af effekt Møderne med de pårørende viser, at der er et stort behov for, at pårørende bliver hørt og får mulighed for at udtrykke deres sorg og frustration over den situation, de og deres pårørende er kommet i. Afdelingens personale oplever tillige, at det har en positiv effekt for samarbejdet med de pårørende, om- 48 Pårørende-café på Psykiatrisk Center Glostrup kring patienten og dermed for patientens rehabiliterings- og recoveryproces, at give de pårørende viden om hjernen og de skjulte følger efter en hjerneskade. Der planlægges i anden halvdel af 2015 et feedbackmøde med de pårørende i samarbejde med Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse. De pårørendes tilbagemeldinger og udsagn vil blive brugt som en temperaturmåling på de pårørendes egne oplevelser af udbyttet af deres deltagelse i Pårørendecafé samt gode idéer fra de pårørende til, hvordan tilbuddet kan kvalificeres yderligere. Derudover etableres der en tabletundersøgelse, hvor de pårørende får mulighed for at give feedback efter hver pårørendecafé, og hvor data løbende kan følges og drøftes på afsnittets forbedringsmøder. Gode råd • • • • • • • Sikre samtykke og medinddrage patienterne omkring, hvem af deres pårørende de ønsker at have med. Informere om tavshedspligt blandt de pårørende-gruppedeltagere. Være opsøgende med individuel, personlig kontakt til de pårørende med henblik på orientering om, og motivering til at deltage i møderne, - enten ved personlig henvendelse i forbindelse med besøg i afdelingen eller ved telefonopkald. At personalet/lederen af pårørendegruppen har interesse og engagement for dette arbejde, og at denne har erfaring med at arbejde med grupper. At personalet/lederen af pårørendegruppen har erfaring med ”den svære samtale”, så de pårørende får mulighed for at have et frirum, hvor der er plads til at tale om emner, der kan være berørende. Ved opstart af pårørendegruppe: At følge en mere erfaren personale/leder, gerne 1-2 gange Forplejning: Fx servere kaffe, kage, frugt o. lign Bilag • Pårørendeinformation: Pårørendecafé. For pårørende til mennesker med erhvervet hjerneskade Find alle bilag på www.patientoplevelser.dk/casekatalog2015 eller på www.regionh.dk/patientinddragelse/videns-og-idebank 49 Ros og Ris patientpjecer – at blive set og hørt som patient og pårørende 20 Ros og Ris patientpjecer – at blive set og hørt som patient og pårørende Kontakt: Rikke Bindslev Andersen Sygeplejerske med klinisk specialist funktion, Cand.cur Tlf.: 28 99 69 66 E-mail: [email protected] Hvor bliver initiativet gennemført? Hjerteafdelingen, sengeafsnit Y12 og Y22, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Formål Det sygeplejefaglige ledelsesteam på hjerteafdelingen, sengeafsnit Y12 og Y22 besluttede i sommeren 2014 at indføre såkaldte ”ROS og RIS patientpjecer” for derigennem at få feedback fra indlagte patienter og pårørende. Gennem pjecerne ønskede personalet at få viden om, hvordan patienter og pårørende generelt oplevede deres møde med sygehusvæsenet, herunder hvordan patienter og pårørende oplevede deres akutte forløb på afdelingen, og hvordan de var blevet inddraget under indlæggelsen. Beskrivelse af initiativ Siden juni 2014 er ”ROS og RIS patientpjecer” blevet udleveret til alle nyindlagte patienter. I pjecerne kan patienter og pårørende nedskrive deres meninger om indlæggelsen. Hjerteafdelingen har tidligere modtaget stor viden fra de indlagte patienter, bl.a. fra såkaldte feedback-møder, LUP-undersøgelser og patientklager. Personalet oplevede, at der gik for lang tid fra modtagelsen af resultater på afdelingsniveau til videndeling i sengeafsnittet, hvorfor handlinger og tiltag på førnævnte patientoplevelser i sengeafsnittet blev iværksat sent. Hjerteafdelingens værdigrundlag tager udgangspunkt i den enkelte patients perspektiv. Anvendelsen af ”ROS og RIS patientpjecer” og dermed modtagelsen af respons fra patienter og pårørende allerede under indlæggelsen, giver personalet mulighed for at handle nu og her, således at patienter og pårørende føler sig set og hørt under indlæggelsen. ”ROS og RIS patientpjecen” indeholder følgende spørgsmål: 1. Hvordan er du som pårørende blevet inddraget under indlæggelsen ift. stuegang, samtaler eller andet? 2. Føler du og dine pårørende jer klar til udskrivelsen? 3. Hvordan er du blevet forberedt på udskrivelsen ift. det videre liv, medicin og evt. rehabilitering? 4. Generel ROS og RIS Patienter og pårørende har mulighed for at aflevere deres besvarede pjecer i en postkasse placeret på gangen – pjecerne indsamles ugentligt. Patientsvarene gennemgås grundigt i det sygeplejefaglige team, bestående af en afdelingssygeplejerske, en assisterende afdelingssygeplejerske og to sygeplejersker med klinisk specialfunktion. Herudfra planlægger teamet handlingsplaner og disse registreres i et tilhørende skema. Patientoplevelserne afrapporteres til sygeplejekonferencer. 50 Ros og Ris patientpjecer – at blive set og hørt som patient og pårørende En gang ugentlig mødes det sygeplejefaglige ledelsesteam med lægegruppen og videregiver her de eventuelle beskrivelser og patientoplevelser, der omfatter dem. Måling af effekt Det overordnede mål er at få indsamlet så mange data fra patienter og pårørende som muligt, samt korrigere og iværksætte handleplaner og tiltag ud fra de besvarelser patienter og pårørende giver. Endelig skulle tiltaget gerne medføre færre patientklager og bedre LUP-data. Vi startede med at indføre ”ROS og RIS patientpjecerne” i juni 2014. Det kan derfor være svært at se, om projektet har haft indflydelse på vores LUP-data. Dog scorer vi i år over gennemsnittet i spørgsmål 11 (spørger personalet ind til patienternes egne erfaringer med sygdom/tilstand). Vi håber og tror på, at vores projekt med fokus på patientperspektivet har haft en indflydelse herpå. Patienter og pårørende er meget villige til svare på patientpjecerne, og det er vores fornemmelse, at de synes, at det er rart, at vi er lydhøre over for deres oplevelser under indlæggelsen. Personalet er ligeledes positivt indstillet over for pjecerne. De positive tilbagemeldinger, som helt klart er i overtal, er rare at modtage i en til tider presset og travl hverdag. Det giver fornyet overskud at modtage de rosende ord. Gode råd For at få mest muligt ud af tilbagemeldingerne skal pjecen tilpasses til det afsnit, som ønsker patienttilbagemeldingerne. Bilag • Ros og Ris patientpjece Find alle bilag på www.patientoplevelser.dk/casekatalog2015 eller på www.regionh.dk/patientinddragelse/videns-og-idebank 51 Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Nordre Fasanvej 57 2000 Frederiksberg Telefon: 38649966 E-mail: [email protected] www.patientoplevelser.dk
© Copyright 2024