Region Hovedstaden Ungdomsmedicinsk Videnscenter for unge informeret samtykke – Du har et valg Spørg, hvis der er noget, du ikke forstår, eller hvis du vil vide mere. du har ret til information Du har ret til at blive grundigt informeret om din sygdom og behandling på en måde og i et sprog, du forstår. Du har bl.a. ret til information om: • Hvad du fejler • Hvilke behandlinger der findes, og hvilken vi vil anbefale dig • Hvad vi forventer af behandlingen • Mulige komplikationer og bivirkninger ved behandlingen • Hvad der kan ske, hvis du ikke ønsker behandlingen Ordbog Aktindsigt: se oplysninger om dig selv (fx din journal) Fortroligt: hemmeligt Personalet: fx læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, fysioterapeuter og andre, der arbejder på hospitalet Personlige forhold: private oplysninger om dig Prævention: beskyttelse mod graviditet (fx p-piller) og/eller sexsygdomme (fx kondom) Pårørende: din familie, kæreste og tætte venner Samtykke: godkende, give lov til Sociale myndigheder: kommune og stat (fx din sagsbehandler) Sundhedspersoner: fx læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, fysioterapeuter og andre, der arbejder på hospitalet du har et valg • Fra du fylder 15 år, er det dig, der kan godkende (give samtykke til), om en undersøgelse eller behandling skal sættes i gang eller fortsætte. • Indtil du fylder 18 år, skal dine forældre som hovedregel også tages med i beslutningen. • Når du er under 15 år, er det dine forældre, der kan godkende (give samtykke til), om en behandling skal sættes i gang eller fortsætte. Du skal også have information og tages med i beslutningen. Hvis lægen ændrer behandlingen, skal du have nye informationer, og du skal igen tage stilling til, om du vil give din tilladelse (samtykke). I særlige situationer (fx når det gælder prævention som p-piller eller behandling af sexsygdomme) kan informationen til dine forældre dog begrænses af hensyn til dig. Hvis lægen vurderer, at du ikke selv kan træffe beslutning om behandlingen, er det dine forældre (den/de, der har forældremyndigheden), der giver tilladelse (samtykke) på dine vegne, selvom du er over 15 år. I livstruende situationer, hvor du ikke kan give samtykke, kan lægen give dig akut behandling uden at spørge først. Tavshedspligt aktindsigt Når du er under 18 år: Du har ret til privatliv, men loven siger, at læger og sygeplejersker (og andre sundhedspersoner) som hovedregel ikke har tavshedspligt i forhold til dine forældre. De kan dog, efter aftale med dig, holde visse oplysninger fortrolige. Det gælder emner, der kan give alvorlige konflikter med dine forældre og emner i relation til seksualitet og prævention (fx p-piller). Det kan dog ofte være en god ide at få hjælp til at tale med dine forældre eller andre voksne om de svære ting. Når du er under 15 år: Dine forældre kan bede hospitalet om at få en kopi af din journal. Det er hospitalet, der bestemmer, om dine forældre må se din journal. Hospitalet giver svar indenfor 10 dage. Når du er over 18 år: Alle sundhedspersoner har tavshedspligt - også overfor dine forældre. Mere information: Du kan læse mere om tavshedspligt, informeret samtykke, aktindsigt og dine øvrige patientrettigheder på hjemmesiden www.regionh.dk/ungepatientrettigheder eller scan koden. Når du er 15-17 år: Du kan se din journal på www.sundhed.dk, hvis du har et NemID. Dine forældre kan bede hospitalet om at få en kopi af journalen. Det er hospitalet, der bestemmer, om dine forældre må se din journal. Hospitalet giver svar indenfor 10 dage. Når du er over 18 år: Du kan se din journal på www.sundhed.dk, hvis du har et NemID. Du kan også få mere at vide hos en patientvejleder. Find hospitalets patientvejleder på www.regionh.dk/patientvejleder eller scan koden. Tekst Ungdomsmedicinsk Videnscenter og kommunikationsafdelingen, Rigshospitalet Grafik RegionH Design Illustrationer Fie Strini, Elisabet Alda Ólafsdóttir, Anna Ingólfsdóttir, Helene Helga Frederiksdóttir Hansen i samarbejde med Berit Nørgaard og Den Mobile Tegneskole 17644 / 2013 kort om