Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune mellem Rudersdal Kommune Stationsvej 36 3460 Birkerød og Digifys ApS Farvervej 1 8800 Viborg DigiRehab og Rudersdal Kommune Digifys ApS har udviklet en IT-www-baseret løsning, der via let-betjente tests og screeninger kan anvendes til objektivt at afdække og monitorere rehabiliteringsspotentialet hos kommunens ældre borgere og på baggrund af den registrerede screening beregne og udarbejde et individualiseret og specialiseret træningsprogram målrettet den enkelte borger. DigiRebab er baseret på den seneste viden om fysisk træning af ældre og forskning indenfor rehabilitering. Udover at være udviklet på baggrund af den nyeste faglighed, er løsningen designet med et primært fokus på brugervenlighed og driftssikkerhed. DigiRehab løsningen er således udarbejdet, så den direkte kan anvendes af det personale, der i forvejen kommer mest hos disse borgere, nemlig SOSU-assistenterne. Løsningen består af 4 forskellige moduler, der er rettet mod hver deres borgergruppe: - Borgere, der screenes i forbindelse med forebyggende hjemmebesøg - Borgere, der får lettere hjemmehjælp, f.eks. i form af rengøring hver 14. dag - Borgere, der får hjemmehjælp flere gange ugentligt - Borgere, der er flyttet til plejehjem Den ene del af løsningen er pilottestet hos det private plejefirma Kærkommen ApS. Her har 40 borgere i Aalborg, der får hjemmehjælp flere gange ugentligt, deltaget sammen med deres respektive SOSUassistenter. Konklusionen fra denne pilottest er, ”at træningen via træningsprogrammerne har haft den effekt, at 3 ud af 4 borgerne har fået en markant bedre fysik og tilsvarende , at 3 ud af 4 også er blevet signifikant mere selvhjulpne”. Konklusionsrapport fra pilottesten er vedlagt som bilag 1. Afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune DigiRehab løsningen er udviklet, så den består af en række komponenter, som kan sammensættes til den optimale løsning til hver enkelt kunde – i dette tilfælde Rudersdal Kommune. Gennem præsentationer og dialog 2/12-2013, 10/6-2014 og 20/6-2014 har Rudersdal Kommune og Digifys i fællesskab besluttet at etablere et projekt, hvor Rudersdal Kommune sammen med Digifys afdækker og måler effekten for borgere med behov for hjemmepleje >1,5 time ugentligt. Projektforslag I det pilotprojekt, som Digifys har gennemført sammen med Kærkommen ApS, har DigiRehab-løsningen over en prøveperiode på 3 måneder vist sig at resultere i et fald på 19 % i behovet for hjælp for ”borgere der får hjemmehjælp flere gange ugentligt”. Formålet med dette projekt er at undersøge, hvorvidt DigiRehab kan understøtte Rudersdal Kommunes genoptrænings/rehabliteringsindsats efter § 83a samt efter § 86, stk. 1 og 2. Målet med projektet er at dokumentere effekten af brugen af DigiRehab på borgernes selvhjulpenhed/behov for hjælp samt på den fysiske funktionsevne. Projektet løber over en 6 måneders periode. DigiRehab anvendes løbende til screening og træning af 100 borgere. Efter projektet gennemføres en reel re-visitering af borgernes behov for hjemmehjælp og eventuelle nedsættelser i visiteret tid realiseres. Det er intentionen, at Rudersdal Kommune, såfremt der kan påvises en positiv business case, fremadrettet anvender DigiRehab til den løbende optimering af ældreplejen efter projektperiodens afslutning. Projektrammer og indhold Efter de samtaler der aktuelt er afholdt med Rudersdal Kommune foreslår Digifys et projekt med følgende karakteristika: Projektperiode på 6 måneder udført som Cross Over Design. o Borgerne trækker lod om opstart i første eller anden 3 måneders træningsperiode. o Borgerne som trækker anden træningsperiode fungerer som kontrolgruppe ( i alt 50 borgere) i første træningsperiode og modtager samme træningstilbud i anden træningsperiode. o Borgerne som trækker første træningsperiode fungerer som efterkontrolgruppe ( 50 i alt) på bevarelse af den opnåede funktionsevne efter træningsindsatsen. o Det tilstræbes at gennemføre tilbuddet til 100 borgere med behov for hjemmehjælp > 1,5 time ugentligt. Der screenes derfor i alt 140 borgere, af hensyn eksklusion og frafald over tid o Der tages udgangspunkt i borgernes visiterede tid ved indgangen til projektet var retvisende for borgernes behov. o Borgerne screenes ialt 4 gange i forløbet med DigiRehab løsningen (se diagram). Der afsættes 45 min. pr. gang til screeningen. o Borgerne træner (minimum) 2 gange ugentligt med støtte af deres SOSU-assistent. Der afsættes 15 min. til træning pr. gang og der ud over 10 min. til opstart/afslutning. o Borgerne re-visiteres efter projektperioden. For halvdelen af borgerne kan visitator på baggrund af en status fra teamet foretage en administrativ visitation. For den anden halvdel af borgerne afsættes et besøg. Her beregnes i alt 2,5 time inkl. kørsel/adm. Se projektforløb i bilag 1 28 SOSU-assistenter udvælges fra hvert af de 7 kommunale hjemmeplejedistrikter til at deltage i projektet. Disse modtager alle undervisning i 1 dag. 3 gange i projektforløbet indkaldes SOSUassistenterne til et møde af 2 timers varighed til opsamling på udviklingen af borgernes træning og selvhjulpenhed. Der nedsættes en styregruppe til at sikre det overordnede mål på projektet i form af effektmåling samt korrekt og redelig dokumentation heraf. Styregruppen består af: o Ledelse af Ældreområdet i Rudersdalskommune o Leder for Bevillingsenhed og "Aktiv hver dag", Birgitte Grønnegaard Jepsen o Ledelse af Digifys ApS, Niels Heuer og Michael Harbo o Professor ved Københavns Universitet Henning Langberg Den daglige projektledelse, sikring af fokus på projektet og rapportering herom foretages af en projektledelse bestående af: o Leder for Det Forebyggende Team og "Aktiv hver dag", Birgitte Grønnegaard Jepsen o Leder af Digifys ApS, Niels Heuer Der nedsættes en følgegruppe til at sikre projektets forankring i dagligdagen. Følgegruppen forventes at skulle mødes hver 3. uge i projektforløbet samt ved start/slut, i alt 5 gange. Følgegruppen består af: o Udvalgte deltagere fra projektets styregruppe o Rudersdals Kommunes 7 distriktsledere o Økonomi- og stabsmedarbejdere fra Ældreområdet i Rudersdals Kommune Hver af de 30 deltagende SOSU-assistenter skal have en tablet stillet til rådighed under projektperioden. Digifys udlåner disse. Projektinvesteringer og forventet outcome Rudersdal Kommune investerer ressourcer i projektet i form af projektledelse, daglig gennemførelse af træning, projektforberedelse og -afrapportering. Digifys investerer ressourcer i projektet i form af projektledelse, udlån af tablets og stiller softwareprogrammet DigiRehab gratis til rådighed (normalt 40 DKK/måned/borger). I projektsamarbejdet vil Rudersdal Kommune få mulighed for at tilbyde borgere med behov for hjemmehjælp en enkel fysisk træningsform i hjemmet. Der ses potentiale i at forebygge, vedligeholde og forbedre svækkede ældres fysiske funktionsevne og dermed en mulig reduktion af behov for hjemmepleje (19% i tidligere pilotprojekt). Digifys vil med projektsamarbejdet få mulighed for at validere redskab og software til en større gruppe hjemmehjælpsmodtagere i et cross-over design, som imødekommer krav om videnskabelig dokumentation. En sådan dokumentation kan understøtte en videre udbredelse og anvendelse af Digifys. Projektomkostninger for Rudersdal Kommune Omkostninger for Rudersdal Kommune er opgjort til ca. kr. 650.000. Beløbet omfatter personaletimer til træning i eget hjem, visitation samt projektstyring. Ansvar Rudersdal Kommune har ansvaret for, at udførelsen af øvelserne i hjemmet foregår med tilstrækkelig sikkerhed for borgeren og hjælperen. Forud for inklusion i projektet vurderes det i det enkelte distrikt, om deltagelse er forsvarlig i forhold til helbredstilstanden. SOSU- personale kan, som i andre situationer, tilkalde sygeplejerske eller terapeut med henblik på vejledning. Digifys har ansvaret for, at softwareprogrammet er tilstrækkeligt gradueret, så der trænes på det niveau, screeningen har taget højde for. Projektaktiviteter Følgende aktiviteter gennemføres under afprøvning af DigiRehab for Rudersdal Kommune. Der skal udarbejdes en reel projektplan, som begge parter arbejder efter under projektet. Denne udarbejdes i fællesskab, så der kan tages hensyn til eventuelle tidsmæssige rammer og begrænsninger. DIGIFYS vil være overordnet projektleder på at gennemføre projektet. Aktiviteter Følgende detailprojektaktiviteter er listet for at illustrere indholdet af projektet: o Etablering af styre- og følgegrupper for projektet, hvor succeskriterier og målekriterier aftales. Der allokeres fra begge sider projektleder til projektet. o Udarbejdelse af borgerrettet informationsmateriale. o Afklaring og ansøgning om tilladelse til at gennemføre undersøgelsen i henhold til de videnskabelige retningslinjer. o Digifys uddanner relevante SOSU-assistenter (1 dag), styre- og følgegrupper uddannes (2 timer.) o SOSU-assistenter gennemfører første screening. o SOSU-assistenter assisterer borgerne i træning løbende. o Digifys gennemfører opsamlingsworkshop med SOSU-assistenter (2 timer), hvor viden deles og Digifys inspirerer til bedre brug af systemet. o SOSU-assistenter gennemfører anden screening. o Digifys og Rudersdal Kommunes projektledelse gennemfører halvvejs-evaluering af projektet. o SOSU-assistenter assisterer borgerne i træning løbende. o SOSU-assistenter gennemfører tredje og sidste screening i projektet. o Visitatorer gennemfører re-visitering af deltagende borgere. o Digifys gennemfører evaluering med styre- og følgegrupper. o Digifys udarbejder evalueringsrapport til Rudersdal Kommune om projektet. o Rudersdal Kommune og DIGIFYS udarbejder sammen en videnskabelig artikel om projektets resultater. Tidsrammer og – plan Projektet forventes igangsat i uge 38, 2015 og afsluttes uge 8, 2016, hvorefter der udarbejdes evaluering. BILAG 1 TIDSOVERSIGT OVER CROSS OVER DESIGN Uge 35 Uge 36 Uge 37 Uge 38 Uge 39 Uge 40 Uge 41 Uge 42 Uge 43 Uge 44 Uge 45 Uge 46 Uge 47 Uge 48 Uge 49 Uge 50 Uge 51 Uge 52 Uge 1 Projekt forløb 1-70 1.periode 12 træningsseancer Projekt forløb 71-140 Screeninger i alt 2. periode 12 træningsseancer 70 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Kontrolgruppe - sædvanlig hjælp Kontrolgruppe - sædvanlig hjælp 140 Uge 2 1.periode 12 træningsseancer 140 2. periode 12 træningsseancer 70 6720 140 560
© Copyright 2024