Fysikere og kemikere dystede på ild og viden

TIRSDAG 6. MAJ 2014/ MX.DK
21
Uddannelse
Mindretal
22
Studielivet som
synlig minoritet
Fysikere og kemikere
dystede på ild og viden
REPORTAGE. DTU i Lyngby lagde for nylig hus til DM i Scienceshow for fysik- og kemistuderende fra hele landet.
Metroxpress tog med til et danmarksmesterskab, der både bød på masser af eksplosioner og videnskab.
SIDE 28-29
Særpræget
24
Læs om fem
ukendte studier
Kendte
30
Det er de uddannet
som i virkeligheden
Selvgjort
34
Uddannet uden om
systemet
Steen Müller Christensen fra DTU er en af de studerende, der fremviste imponerende forsøg. LASSE BAK MEJLVANG
22
Uddannelse
TIRSDAG 6. MAJ 2014/ MX.DK
Emil Bo Nielsen er til daglig omgivet af kvinder på det, han betegner som sit drømmestudium. LASSE BAK MEJLVANG
Der er fordele ved at være i mindretal
KØN. Mændene er i stort
undertal på sygeplejerskestudiet. Både studie- og
jobmæssigt kan det vendes
til noget godt at være en
del af minoriteten.
Kvinder, kvinder og flere kvinder. Der er pause i sygeplejerskeundervisningen på Professionshøjskolen Metropol i København, og på terrassen uden
for undervisningsbygningen,
hvor de studerende nyder solskinnet, før de skal ind til undervisning igen, er det tydeligt,
at det ikke er mandehørm, der
er mest af i pauserne. Faktisk
er andelen af mænd på studiet
ikke mere end syv procent.
En af de mandlige studerende er Emil Bo Nielsen. Da han
for et par år siden søgte ind på
studiet, var det helt uden at
overveje demografien.
»Man skal ikke være afskrækket af manglen
på mandlige studerende, for det er ikke dine
studiekammerater, der
afgør, om du kan blive
en god sygeplejerske«
Emil Bo Nielsen.
»Det var bare noget med at
kaste sig ud i det. Jeg havde
ikke de store overvejelser om,
hvad det var for nogle mennesker, jeg ville komme til at studere med,« fortæller han.
Da han startede, var det dog
tydeligt, at han ikke er den
gennemsnitlige studerende.
Allerede ved ankomsten til rusturen før studiestart bemærkede han overrepræsentationen
af kvinder.
»Jeg spottede hurtigt de
drenge, der nu engang er her,
og hægtede mig på dem med
det samme. Man kan nemlig
ikke undgå at være meget alene som dreng på det her studie, så man hænger naturligt
sammen,« siger han.
Ud over den daglige omgang med de andre mandlige
studerende er der endda også
knyttet en decideret herreloge
til studiet, som Emil Bo Nielsen
også er en del af. Det sociale er
blot en af de positive erfaringer, den 23-årige sygeplejerskestuderende har fået ved at
være en sjælden mandlig studerende. Under sine praktikophold har han nemlig også
bemærket, at det kan komme
ham til gode at være en mand:
»Der er rigtigt mange patienter og borgere, jeg er kommet ud til i praktikken, der synes, at det er superfedt, at der
kommer en mand.«
Kenn Warming, der har
skrevet ph.d. om mænd i kvin-
defag og er specialkonsulent
ved Institut for Menneskerettigheder med fokus på ligebehandling, mener også, at det
kan være godt at være i kønsmæssigt mindretal i forhold til
jobudsigterne efter studiet.
»Min forskning viser, at det
typisk er en fordel at søge job i
kvindedominerede brancher,
når man er mand. Rigtig mange arbejdspladser vil nemlig
gerne have kønsblanding
blandt medarbejderne,« siger
han og tilføjer, at det også kan
være tilfældet for kvinder i
brancher domineret af mænd.
I uddannelsesmæssig sammenhæng mener Kenn Warming, at der bliver lagt mere
mærke til studerende, der er i
mindretal kønsmæssigt.
»Når man er en synlig minoritet, gør det, at man får ret meget opmærksomhed. Du skal
ikke præstere ret meget, før
folk lægger mærke til det, men
hvis du ikke lever op til forventningerne, ved alle det også lige
pludselig.« LASSE SPANG-HANSSEN
Sygeplejerskeuddannelsen
›Gif]\jj`fejYXZ_\cfi`jp^\gc\a\
\i\ed\cc\dcXe^m`[\i\^‚\e[\
l[[Xee\cj\%
›))]fijb\cc`^\`ejk`klk`fe\i`;XedXibl[Yp[\il[[Xee\cj\e%
›G‚Gif]\jj`fej_µajbfc\eD\kifgfc`BµY\e_Xme\iXe[\c\eX]
dXe[c`^\jkl[\i\e[\jpmgifZ\ek%
›@)'(*mXiX[^Xe^jbmfk`\ek\e
g‚D\kifgfc[\e_µa\jk\X]Xcc\
cXe[\kjjp^\gc\a\ijb\l[[Xee\cj\i
d\[0#)%;\imXi`d`[c\ik`[f^j‚
ki\fgkX^`cXe[\k#_mfiXcc\Xejµ^\i\bfd`e[%
›C´jd\i\fdl[[Xee\cj\eg‚
L^%[b\cc\iG_d\kifgfc%[b%
24
Uddannelse
TIRSDAG 6. MAJ 2014/ MX.DK
Fem særprægede uddannelser
UKENDTE. De mindre kendte uddannelser har selvfølgelig også deres ret, og derfor guider metroxpress dig til fem af de mindre kendte danske
uddannelser. Vejleder ved Studievalg København Ron Amir fortæller om uddannelser med fokus på alt fra Grønland til tekniske styresystemer.
TEKST: LASSE SPANG-HANSSEN
ESKIMOLOGI
Er du interesseret i Grønlands udvikling, kan dette meget vel
være studiet for dig. Ron Amir bruger ofte denne uddannelse,
når han vejleder gymnasieelever om deres mulige studievalg:
»Jeg bruger tit eskimologi som eksempel på, at der findes
mange andre uddannelser end de store, som alle kender til.«
Som med flere andre af de knap så kendte uddannelser er
optaget på eskimologi på Københavns Universitet, der er det
eneste universitet med denne uddannelse, ret begrænset. Sidste år havde uddannelsen et optag på 13 studerende ud af 44
ansøgere. De studerende på eskimologi lærer både sproget, der
tales i Vestgrønland, og klædes på til at analysere eskimoernes samfundsforhold.
»Man bliver uddannet til et arbejdsmarked, der har med
Grønland at gøre. Det kan være undervisning eller forskning,
men også biblioteker eller museer,« siger Ron Amir.
Længde: 3,5 år (bachelor), 5,5 år (kandidat).
Adgangskrav: gymnasial eksamen med dansk A-niveau, engelsk B-niveau, et yderligere sprogfag A-niveau og historie Bniveau.
MUSIKTERAPI
Med et optag på 21 sidste år svarer årgangen på musikterapi
til en lille gymnasieklasse. Uddannelsen kan kun læses på Aalbor Universitet.
»Uddannelsen kombinerer terapi med musik, så man lærer
at kombinere anatomisk viden med musik,« fortæller Ron
Amir.
Efter uddannelsen får de fleste traditionelt set arbejde på
specialinstitutioner, hvor man kan hjælpe beboerne med musikterapien, fortæller studievejlederen og fortsætter:
»Hvis man gerne vil hjælpe folk, der har konkrete fysiske
udfordringer, er det her en god uddannelse. Det er en anden
tilgang til at hjælpe, hvor man groft sagt kombinerer det sundhedsfaglige med det musiske.«
Længde: 3 år (bachelor), 5 år (kandidat).
Længde: 3,5 år (bachelor), 5,5 år (kandidat).
Adgangskrav: gymnasial eksamen med dansk A-niveau, engelsk B-niveau, et yderligere sprogfag A-niveau og historie Bniveau. Du skal desuden mestre et hovedinstrument og et akkomagnementsinstrument og
skal bestå en
optagelsesprøve for at
komme
ind.
Det er muligt at læse mere om alle uddannelserne på Ug.dk. LASSE BAK MEJLVANG
FISKERITEKNOLOGI
FINSK
Med denne uddannelse kan du få et job i fiskeindustrien uden at
skulle hale snøren ind selv.
»Du kan komme til at arbejde som rådgiver og konsulent i fiskeriorganisationer og som produktionsleder og udvikler af fiskeprodukter i industrien,« siger Ron Amir fra Studievalg København.
Uddannelsen læses på Aalborg Universitets afdeling i Esbjerg,
og sidste år var der et optag på syv.
»Det vil tiltale den person, der gerne vil have en teknisk uddannelse, der er mere branchespecifik end de fleste andre,« siger Ron Amir.
»Alle kender selvfølgelig
Finland, men mange er nok
ikke lige klar over, at man
kan læse finsk på universitetet.«
Sådan siger Ron Amir fra
Studievalg København om
studiet, der minder om de
gængse humanistiske sprogstudier som spansk eller
fransk. Efter uddannelsen
kan det imidlertid sagtens
ske, at man ikke kommer til
at arbejde med lige netop
finsk – blandt andet fordi
finsk ikke udbydes som fag i
gymnasiet, og gymnasielærerfaget derfor ikke er aktuelt på samme måde som i andre sprogfag.
Vælger man finsk, skal
man være klar på et snævert
studiemiljø, siger Ron Amir:
»Der blev optaget fire sidste år, så man skal håbe på
at komme i en god læsegruppe, for der er ikke andre.«
Længde: 2 år (erhvervsakademiuddannelse).
Adgangskrav: mindst to års relevant erhvervserfaring.
AUTOMATIONSTEKNOLOGI
Denne uddannelse udbydes flere forskellige steder i Danmark
og havde sidste år et optag på 49. Her får de studerende undervisning i opbygning og optimering af tekniske styresystemer.
Da man både kan komme ind med en gymnasial uddannelse
og forskellige erhvervsuddannelser, er de studerende en alsidig flok.
»Det er en uddannelse, der bliver taget af både folk med faglig og gymnasial baggrund,« siger Ron Amir og tilføjer, hvilken
appel uddannelsen har:
»Hvis man gerne vil arbejde med teknik i praksis og måske
har noget faglig viden fra tidligere, er det her en rigtigt god uddannelse.«
Længde: 2 år (erhvervsakademiuddannelse).
Adgangskrav: Gymnasial eller relevant erhvervsuddannelse
(se detaljer på Ug.dk).
Længde: 3,5 år (bachelor),
5,5 år (kandidat).
Adgangskrav: gymnasial
eksamen med dansk A-niveau, engelsk B-niveau, et
yderligere sprogfag A-niveau
og historie B-niveau.
26
Uddannelse
TIRSDAG 6. MAJ 2014/ MX.DK
Byhaven giver både grønne
fingre og grønne tal i budgettet
GRØNT. For 26-årige Jonas
Dreves Glass betyder
medlemskabet i en byhave
adspredelse fra studielivet
og luft i økonomien.
Tæt på Tietgenkollegiet på
Amager ligger herbergscentret
Sundholm, der er et værested
for socialt udsatte. Umiddelbart har de studerende på det
nyligt opførte kollegium og de
udsatte ikke meget tilfælles,
men imellem de to bygninger
ligger et lille stykke land, der
forbinder de to grupper. Det er
Sundholms Byhave.
Jonas Dreves Glass læser til
daglig geologi på Københavns
Universitet og fik sidste år sin
egen lille kasse i byhaven til at
dyrke afgrøder i.
»Jeg tænkte, at det ville
være et sjovt projekt, der også
ville give mening økonomisk,«
siger han
SU’en efterlader ikke just
plads til at fråse, når man som
Jonas Dreves Glass ikke har et
job ved siden af. Hans involvering i byhaven giver imidlertid
luft i budgettet. Ikke så meget
på grund af den smule radiser
og kartofler, han har i sin kasse, men de fælles ting, der bliver dyrket, kan sagtens spare
gode penge.
»Jeg bruger ikke penge på
krydderurter længere, og der
sparer man virkelig meget,« siger han.
Det er dog ikke kun det økonomiske, der giver den geologistuderende lyst til at gå i byhaven. Ud over studerende fra
kollegiet og udsatte fra Sundholm er der også grupper af
børn, der går i byhaven for at
lære at dyrke ting. Diversiteten
Byhaver i København
›9p_Xm\iÓe[\jile[kfd`cXe[\k%Jfdl[^Xe^jglebk\i[\k_Xm\i#[\iYc`m\i[i\m\kX]]i`m`cc`^\#
jfdj`bi\i\edlc`^_\[]fiXk[pib\^iµekjX^\if^Ycfdjk\i`Yp\ie\%
›@Jle[_fcdj9p_Xm\\i[\kjfd
i haven er noget af det, Jonas
nyder, og også muligheden for
at få noget frisk luft og natur på
trods af bopælen i byen.
»Jeg vil da hellere være her
end derhjemme,« siger han.
Det sociale er også med til at
spare penge. Venskaber fra byhaven resulterer ofte i, at Jonas
Dreves Glass spiser sammen
med nogen, og det er billigere
end at skulle købe ind til en enkelt person. LASSE SPANG-HANSSEN
`[\Ô\jk\Xe[i\Yp_Xm\idlc`^kXk
jbi`m\j`^fgk`cj`e\^\ebXjj\#
_mfidXej\cmbXe[pib\#_mX[
dXeµejb\i%
›9p_Xm\e[´bb\if^j‚fm\i]´cc\jXi\Xc\i#_mfiYil^\ie\jXdd\e[pib\iX]^iµ[\i%
Jkl[`\c`m\k
m\[j`[\eX]
SERIE.Jkl[`\c`m\k\iXe[\k\e[
Yµ^\i#]fi\c´je`e^\if^dXe^\
bfgg\ibXú\\ej\eX]k\ek`d\
d\[fg^Xm\jbi`me`e^%L[[Xee\cj\j´kk\i]fbljg‚[\]fi\e`e^\i
f^Xbk`m`k\k\i#[lbXeYc`m\\e[\c
X]#f^jfdbXem´i\d\[k`cXk
^µi\jkl[`\c`m\kc`[kjafm\i\%
Foruden at tage sig af deres egne kasser
TIRSDAG 6. MAJ 2014/ MX.DK
Uddannelse
27
Fire andre tip til at
få bedre økonomi
Hack Ikea: På hjemme-
Skraldning: Fænomente ‘at skralde’ er vundet frem blandt danske studerende, der går i supermarkeders containere og
tager mad, der er smidt ud,
men som godt kan spises.
Du kan læse mere om
skraldning på hjemmesiden Skraldere.dk.
Madfællesskab: I flere danske byer er det muligt at blive medlem af fødevarefællesskaber. I fællesskaberne får medlemmerne gennem arbejde og engagement adgang til fødevarer til meget lavere beløb, end de ville koste i supermarkedet.
Køb stort ind: Nips-
siden Ikeahackers.net kan
du få inspiration til, hvordan almindelige Ikea-møbler med lidt arbejde kan
udnyttes på kreative måder. På denne måde kan et
lille budget til indretning
komme til at række længere.
skal medlemmerne i byhaven tage sig af fællesafgrøderne, som her i drivhuset. LASSE BAK MEJLVANG
køb bliver i sidste ende dyrere, selv om det kan virke
billigere, at købe en lille
smule ad gangen. Hvis du
har fryseplads, kan det derfor betale sig at købe meget
ad gangen og fryse maden
ned, så den holder længere.
28
Uddannelse
TIRSDAG 6. MAJ 2014/ MX.DK
Danmarksmesterskab i bulder,
KONKURRENCE. Der er
netop afholdt DM i
Scienceshow, hvor fysik- og
kemistuderende dyster om
at underholde mest muligt
med afsæt i deres
uddannelser.
Omkring 200 mennesker sidder med fingrene i ørerne i
auditoriet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby.
De fokuserer alle sammen på
en blå tønde på gulvet. To studerende fra DTU iført beskyttelsesbriller, hvide kitler og høreværn gør klar til den store finale og lægger en flaske med
flydende nitrogen ned i tønden.
Pludselig lyder et højt brag,
og et festfyrværkeri af bordtennisbolde flyver ud i lokalet.
Publikum gisper og klapper,
mens de to optrædende takker
for opmærksomheden. Efter
det sidste kvarter, der ud over
eksplosionen blandt andet har
budt på ild i et væld af farver,
kunne man fristes til at tro, at
der er tale om et trylleshow.
Men faktisk er det det modsatte.
Vi er til DM i Scienceshow,
hvor de danske universiteters
fysik- og kemishow-organisationer dyster i at underholde
med optrædener baseret på logiske forklaringer.
»Det hele handler om, at vi
gerne vil udveksle erfaringer
med hinanden om, hvad vi går
og laver på de forskellige uddannelser,« siger Steen Müller
Christensen, der læser kemisk
og biokemisk procesteknik på
ottende semester, om danmarksmesterskabet.
Sammen med Katrine Sejling Haaning, der læser fysik
og nanoteknologi på sjette semester, repræsenterer han
hjemmeholdet ved årets DM i
Scienceshow. Hvert år skiftes
uddannelserne til at afholde
arrangementet, og sammen
med et hold på omkring 10 andre studerende har Steen Müller Christensen og Katrine Sejling Haaning forberedt sig
grundigt på showet de seneste
par måneder.
Til årets DM er der tre deltagere, fordi to af de tilmeldte har
været nødsaget til at melde afbud. DTU-showet er det sidste
DTU’s optræden blev afrundet med et brag og hundredevis af flyvende bordtennisbolde. LASSE BAK MEJLVANG
af de tre til at blive fremført. Op
til deres optræden går Steen
Müller Christensen og Katrine
Sejling Haaning nervøst rundt
bag scenen. Baglokalet ligner
mest af alt et laboratorium med
et væld af kolber, tønder og flasker fyldt med ting, det er
svært at udtale navnene på.
Det sidste bliver gjort klar,
mens det buldrer fra et andet
show inde i auditoriet.
»Det spiller. Vi er fuldstæn-
dig klar,« siger Steen Müller
Christensen til sin makker,
mens de to hopper op og ned
nervøst.
Når der ikke er DM, bliver
showet blandt andet brugt til
at promovere DTU’s uddannelser til åbent hus-arrangementer og på gymnasier. Og det er
noget, der vækker nysgerrighed hos potentielle studerende, fortæller DTU-repræsentanterne. Faktisk var Science-
show noget af det, der lokkede
Katrine Sejling Haaning til at
vælge sin uddannelse:
»Det var noget af det, der
trak i mig for at vælge DTU og
fysik. Jeg tænkte, at der skulle
være noget ud over bare bøgerne og forelæsninger,« siger
hun og tilføjer, at hendes ældre
søster også var med på DTU’s
Scienceshow-hold.
I auditoriet til årets DM lader både børn eller voksne i
auditioriet til at være underholdt. Der er latter, klapsalver
og samstemmige ‘uuhhh’, når
de studerende fremviser og forklarer. Efter de tre hold har
fremvist deres 15 minutter lange show, er det blevet afgørelsens time. Det har næsten været dødt løb, fortæller dommerne, der har været imponeret
over det underholdnings- og
formidlingsmæssige niveau og
har valgt at kåre Fysikshow
Uddannelse
TIRSDAG 6. MAJ 2014/ MX.DK
29
brag og indviklede forklaringer
DM i
Scienceshow
DTU Scienceshow blev startet i 2001. LASSE BAK MEJLVANG
›;DYc\m`‚iX]_fc[k[\e)-%
Xgi`cg‚;KL`Cpe^Yp%
›;D`JZ`\eZ\j_fn\i\ebfe$
blii\eZ\d\cc\d[\[Xejb\le`$
m\ij`k\k\ijj_fnfi^Xe`jXk`fe\i#
[\i[pjk\ig‚]fid`[c`e^#bi\Xk`$
m`k\k#Óelic`^_\[\if^]X^c`^_\[
`e[\e]fi]pj`bf^b\d`%
›;\i\ijpmj_fnfi^Xe`jXk`fe\i
`;XedXib%
›J_fnfi^Xe`jXk`fe\ie\jgi`$
d´i\]fid‚c\iXk]fid`[c\eX$
klim`[\ejbXYk`cYµief^le^\g‚
\ejafm#`ejg`i\i\e[\f^le[\i$
_fc[\e[\d‚[\#jfdj´kk\ikXe$
b\ie\`^Xe^f^^µieXklim`[\e$
jbXYd\i\e´im´i\e[\f^Xk$
kiXbk`m%
›Ki\[fdd\i\d\[]fijkXe[g‚
m`[\ejbXYf^]fid`[c`e^X]^µi#
_m\d[\im`e[\i;D%
Giµm[\kk\
[\i_a\dd\
Der blev ikke sparet på pyroteknikken ved DM. LASSE BAK MEJLVANG
Det skal du bruge:
›<kjk\Xi`ecpj\cc\i]pi]X[jcpj%
›K´e[jk`bb\i\cc\ic`^_k\i%
›JX]k\mXe[%
›<ekXcc\ib\e%
›<k^cXj#[\i\i_µa\i\f^Yi\[\$
i\\e[cpj\k%
Sådan gør du:
?´c[jX]k\mXe[g‚kXcc\ib\e\e#
f^jk`ccpj\k`d`[k\e%K´e[cpj\k#
f^j´k^cXjj\kfm\i[\k%<]k\i$
_‚e[\ejfd`ck\e`^cXjj\kYc`m\i
Yil^kfg#jclbb\iÔXdd\e%
@d\ej\icl]k\e`^cXjj\kYc\m\k
mXid\kfg%E‚ijk\Xi`ecpj\k^‚i
l[#m`ccl]k\ecXe^jfdkbµc\X]#f^
[\im`cYc`m\jbXYkle[\ikipb`
^cXjj\k%;\i]fim`c\e[\cX]jX]k\$
mXe[\k]iXkXcc\ib\e\eYc`m\jl$
^\kfg`^cXjj\k%
Aarhus som vinder. Det er lidt
skuffende for Steen Müller
Christensen og Katrine Sejling
Haaning, men de kan begge to
finde et smil frem.
»Jeg tror, at det at lave et forsøg, der lærer publikum noget,
giver både os og dem meget,«
siger Steen Müller Christensen.
LASSE SPANG-HANSSEN
Har du tip eller kommentarer til
uddannelsessstoffet? Hashtag
#mxuddannelse
»Når jeg laver min
Nescafé om morgenen,
ved jeg, at den er frysetørret, og hvordan den
proces virker. Så på
den måde bruger jeg
min uddannelse i hverdagen.«
Steen Müller Christensen.
;KL$jkl[\i\e[\fdj`el[[Xee\cj\%
Katrine Sejling Haaning imponerer med røgsøjle. LASSE BAK MEJLVANG
Forsøget. LASSE BAK MEJLVANG
30
Uddannelse
TIRSDAG 6. MAJ 2014/ MX.DK
De kendte snakker uddannelse
TILBAGEBLIK. Mange af Danmarks kendisser har en eller flere uddannelser bag sig, som de bruger i større eller mindre grad. Metroxpress spørger
nu de kendte, hvad deres uddanelsesmæssige baggrund egentlig er, og hvad de har brugt uddannelsen til sidenhen. TEKST: LASSE SPANG-HANSSEN
Oh Land, sangerinde
Hvad er du uddannet som og hvornår?
»Jeg er uddannet med en bachelor fra den
kongelige svenske balletskole i Stockholm
med afgangsår 2004. Derudover har jeg gået på Musikalsk Grundkursus (MGK) i Ishøj fra 2008 til 2009 og på
Dansk Institut for Elektronisk Musik
(DIEM) på Det Jyske Musikkonservatorium fra 2009 til 2010.«
Hvorfor valgte du de uddannelser?
»Jeg valgte at tage til Stockholm som 16-årig, da jeg kunne tage en videregående uddannelse i dans samtidig
med en gymnasial uddannelse. Derefter søgte jeg
ind på MGK med sang, og
så gik der et år, inden jeg
fandt ud af, at jeg gerne
ville producere og skrive og dykke mere ned i
den process. Så kom
jeg ind på DIEM med
elektronisk musik og
lærte en masse om at
optage og producere
computermusik. Jeg
droppede ud, kort tid efter jeg udgav ‘Fauna’, da
jeg valgte at flytte til New
York og prioriterede at fokusere på mine pludseligt
opståede karrieremuligheder frem for at gennemføre
uddannelsen.«
Hvad har du brugt dine
uddannelser til efterfølgende?
»Det gav mig en god teknisk
base og forståelse, men lærte
mig ikke noget om sangskrivning og historiefortælling, så
derfor valgte jeg at stoppe og fokusere på mit eget udtryk som musiker. «
Hvad har du af råd til folk, der overvejer at tage samme uddannelser
som dig?
»At føle sig frem. Find ud af, hvad der er rigtigt
for netop dig. Der er ikke nogen regler. For nogle
giver det mening med lange uddannelser, og
for andre er det bedst at være autodidakt.
Men der er i hvert fald ikke grund til at være
bange for viden. Som udgangspunkt synes
jeg, man bare skal suge så meget til sig
som muligt, og der er vi jo privilegerede i
Danmark, at vi får tilbudt gratis uddannelse på meget højt niveau. Det synes
jeg, man skal bruge og være taknemmelig for. «
Peter Birch, tidligere Paradis Hotel-deltager
Hvad er du uddannet som
og hvornår?
»Jeg blev uddannet låsesmed
i 2005 fra Københavns Tekniske Skole med mesterlære
hos Nordsjællands Låseteknik.«
Hvorfor valgte du at uddanne dig til låsesmed?
»Jeg valgte at uddanne mig til
låsesmed, fordi jeg syntes, det
var spændende. Og så havde
jeg engang smækket mig
ude, og så tænkte jeg, at det
kunne være fedt at kunne
åbne andres døre.«
Hvad husker du bedst fra
din uddannelse?
»Hele uddannelsesforløbet.
Det var sjovt at lære de andre
lærlinge at kende. Vi var 16 i
vores klasse, og meget af undervisningen foregik i Nordjylland, så man fik da set Jomfru
Ane Gade, lad os sige det sådan.«
Hvad har du brugt din ud-
dannelse til?
»Efter uddannelsen
kom jeg over i noget,
der hedder City Låse,
hvor jeg var i fire år, inden jeg begyndte at lave tv. Det er den bedste
arbejdsplads, jeg har
været på, og jeg
kan stadig savne det. Det kan
jo også være, at
jeg falder tilbage på det, når
jeg bliver ældre
og ikke kan
overskue at lave fester længere. Det er
vigtigt at have
en uddannelse, man kan
falde tilbage
på, synes jeg.«
gerne vil udanne sig til låsesmed?
»Mit bedste råd er, at man
skal ikke være bange for at
arbejde. Det er et job, der er
mere end 37 timer om ugen,
for folk skal som regel være hjemme, når man
kommer ud til
dem.«
Hvad er dit
bedste råd
til folk, der
Kira Eggers, model og personlig træner
Hvad er du uddannet som
og hvornår?
»Jeg blev uddannet som
personlig træner og
kostvejleder hos Fitness Institute i København i 2013. Ud over
det har jeg en uddannelse som webmaster fra University of
Paisley i Skotland i
2006.«
Hvorfor har du
valgt at uddanne dig til
personlig træner og kostvejleder?
»Fordi jeg begyndte at få forespørgsler omkring min træning
og min kost efter nogle resultater, jeg havde lavet i et tv-program. Flere ville gerne vide,
hvordan man gør det samme,
som jeg havde gjort, men
jeg syntes ikke, at det var
troværdigt at give dem
råd, hvis jeg ikke havde
uddannet mig.«
Hvad husker du bedst
fra uddannelsen?
Kira Eggers er uddannet for nylig. ARKIV: POLFOTO
»At blive klog på ting, der er en
masse fordomme eller forestillinger omkring. At man kunne få svar
fra professionelle. Du kan google
noget, men det er ikke det samme,
som når der står en professionel
træner fra Team Danmark og kan
give dig svar på dine spørgsmål.
Og så det med, at man kunne kombinere uddannelsen med et fuldtidsjob eller skolegang.«
Hvad er dit bedste råd til folk,
der overvejer at tage samme
uddannelse?
»Spar nogle penge sammen, for
det er ikke billigt. Men altså, man
kan godt få råd til det, og det kan
være en god investering. Og så
sørg for at komme i lære eller praktik hos en professionel bodybuilder
eller atlet. De ved nemlig, hvad de
snakker om.«
32
Uddannelse
TIRSDAG 6. MAJ 2014/ MX.DK
Optimer jobchancerne efter studiet
AFGØRENDE. Det er
irriterende at stå ledig efter
uddannelsen. Fremsynethed i studievalg og at pleje
sit netværk kan afhjælpe
ledighed.
Når diplomet fra en videregående uddannelse er i hus, er
næste skridt at finde sig et job.
Er man opsat på at gå direkte
fra uddannelse til arbejde, kan
det være en fordel at se på,
hvor der ser ud til at være mangel på arbejdspladser om nogle år. Det mener Henning Jørgensen, professor ved Center
for Arbejdsmarkedsforskning
ved Aalborg Universitet.
»I løbet af de næste år kommer der til at være behov for
læger, sygeplejersker og lærere, især i yderområder. Vi får
også brug for masser af faglærte håndværkere, viser prognoserne,« siger han.
Det er dog umuligt at spå
ikke, at videre uddannelse er
afgørende for at få nyuddannede i arbejde. I stedet mener
han, at vejen til at undgå ledighed er at bruge sine kontakter:
»Det er i høj grad dit netværk, der er med til at skaffe
dig arbejde. Derfor er det en
god idé at deltage i faglige arrangementer for at få talt med
de rette mennesker og ikke
være bleg for at brug hele sit
netværk – også familie og venner.« LASSE SPANG-HANSSEN
Ledighed efter
uddannelsen
På Ug.dk kan du se den aktuelle ledighed for forskellige fag. LASSE BAK MEJLVANG
om fremtiden, og Henning Jørgens påpeger, at det er mere
sikkert at satse på fag, der ikke
umiddelbart vil blive påvirket
kraftigt af konjunkturer. Her er
nye kreative fag mere usikre.
»Der bliver i fremtiden formentlig også brug for nogle
kompetencer, vi slet ikke har
uddannelser til nu,« siger han.
Derfor er det vigtigt at blive
ved med at efteruddanne sig,
hvis man vil sikre sig et job, siger professoren.
Sociologen Helge Søndergaard Hvid, der er blandt andet
forsker i bæredygtigt arbejdsliv
på Roskilde Universitet, tror
›;\e^\ee\dje`kc`^\c\[`^_\[j$
gifZ\ek]fiXbX[\d`b\i\d\[\e
l[[Xee\cj\#[\i\ile[\i\k‚i
^Xdd\c#\i)0#0gifZ\ek%;\km`$
jk\kXc]iXgXiXgcpfi^Xe`jXk`fe\e
8bX[\d`b\ie\`dXikj%
›)#-gifZ\ekX]epl[[Xee\[\
c´^\i\ic\[`^\#d\ej[\k\ik`c$
]´c[\k]fi+0#0gifZ\ekX]epl[$
[Xee\[\Xib`k\bk\i%LSH
også
n
a
k
r
e
Nyhed
ende
d
l
o
h
r
unde
være .dk
på mx
Se selv
Uddannelse
TIRSDAG 6. MAJ 2014/ MX.DK
l de
App ti
ige
g
n
æ
h
s-af
nyhed elt gratis!
lgelig
Selvfø
atis
lig helt gr
Selvfølge
Søg efter metroxpress i App Store eller Android Market
Søg efter metroxpress i App Store eller Android Market
ere
m
t
e
g
e
Hvor m
p af?
i
l
g
å
g
igst
s hurt
vil du
nmark
– Da
mx.dk
e
Besøg
edssit
e nyh
d
n
e
s
vok
LÆS HF
PÅ AMAGER ELLER I HVIDOVRE
> 2-ÅRIGT HF
> HF-BROEN
>HF-ENKELTFAG
> HF PÅ NETTET
HVIDOVRE
AMAGER
e
fhængig
s-a
e nyhed
App til d
!
h
il
rt t er
a
t
S m
som
33
Kilde: FDIM
34
Uddannelse
TIRSDAG 6. MAJ 2014/ MX.DK
Kodeordet er stædighed
GADEUDDANNET. Mads
Teglers har fået succes
som fotograf uden en
statsautoriseret uddannelse. Her fortæller han
om, hvordan han har
udviklet sig.
Han har arbejdet for blandt andre Hummel og verdensberømte magasiner som Nylon, Neon
og Numero, og den danske fotograf Mads Teglers er efterhånden blevet et internationalt
navn i sin branche. Han er også
bevis på, at det er muligt at uddanne sig selv uden om officielle institutioner.
Det tætteste, han har været
på en videregående uddannelse, er et halvt års ophold på fotoskolen Fatamorgana, da han
var 20 år. Før det havde han
lært sig selv at fremkalde billeder under et højskoleophold.
»Jeg troede, jeg var verdensmester, men det var først i slutningen af 20’erne, jeg begyndte at fatte mere af, hvordan jeg
kunne klare mig i den her
branche,« siger den nu 39-årige fotograf.
Efter at have gået på Fatamorgana blev han assistent for
en professionel fotograf. Her
udviklede han ikke sit personlige fotografi markant, men fik
mange andre vigtige lektioner
i, hvordan den fotografiske verden fungerer – både i forhold
til det praktiske og det forretningsmæssige:
»Jeg lærte nogle praktiske
processer i forhold til at fotografere, men fik ikke arbejdet
så meget på mine egne projekter. Men jeg har også taget nogle ting med, jeg kan bruge i dag
i forhold til for eksempel at
handle med kunder.«
Der skulle gå flere år, før
Mads Teglers kunne leve af fotografi. I mellemtiden havde
han også andre job ved siden
af fotografi for at brødføde sig
selv, men han blev ved med at
fotografere og holdt fast i målsætningen om at blive publiceret og arbejde uden for Danmark. I hans lejlighed på Vesterbro fylder fotobøger og
-magasiner både reoler og borde. En del af dem bliver brugt
til inspiration, og flere indeholder hans egne projekter.
I dag arbejder Mads Teglers ofte i både København, London, Hamburg og New York. LASSE BAK MEJLVANG
»At blive en bedre fotograf
handler om at fotografere hele
tiden. Selv om det lyder lidt
plat, er det virkelig noget, jeg
har lært,« siger han og tilføjer,
at han stadig sørger for at lave
personlige projekter.
I 2004 startede han modeog kunstbladet S Magazine
med en ven, fordi de manglede
et sted at publicere deres ting.
Herefter begyndte arbejdet
med at fotografere at blive
mere kontinuerligt, og arbejdet
med at starte bladet op kalder
Mads Teglers selv sin uddannelse. Ud over at være en platform for hans fotografi og lære
ham en masse om at drive et
blad kastede initiativet nemlig
også andre projekter af sig, der
var medvirkende til, at danskeren i dag er kommet ud over
landets grænser med sine billeder. I dag vil han anbefale
folk, der drømmer om at blive
fotografer, at turde tage chancer for at udmærke og udvikle
sig.
»Selvfølgelig skal man ikke
tage hovedet under armen,
men det kan være godt at gøre
nogle ting, der er lidt vanvittige, fordi det kan starte andre
og positive ting karrieremæssigt,« siger han.
Der bliver dog også nødt til
at være en mening med galskaben, og den danske fotograf
opfordrer derfor til, at håbefulde fotografer sørger for at finde
ud af, i hvilken retning de vil
bevæge sig fotografisk. Når det
er på plads, handler det om at
klø på og ikke lade sig slå ud:
»Kodeordet er stædighed,
når der er så hård konkurrence. Og det er vigtigt at huske
på, at det ikke er usundt at slå
sig lidt.« LASSE SPANG-HANSSEN
Blå bog
›;Xejb]fkf^iX]#*0‚i%
›D\[jk`]k\iX]JDX^Xq`e\%
›=fkf^iX]\i\iY‚[\df[\#gfiki´kk\if^i\bcXd\if^_XiYcXe[k
Xe[\kXiY\a[\k]fi?ldd\c#Epcfe
f^Jg`eDX^Xq`e\%
›?XiYcXe[kXe[\kl[jk`cc\k`Efi^\#JbfkcXe[f^KpjbcXe[%
›L[jk`cc\i`9\f^iX[`J\iY`\ef^
EX^fpX`AXgXej\e\i\`‚i%
›J\d\i\fdDX[jK\^c\ijg‚
DX[jk\^c\ij%Zfd%
Et af de billeder, Mads Teglers udstiller i Beograd. MADS TEGLERS
SES VI SENERE ONLINE?
517.000 danskere læser metroxpress hver dag,
hvilket gør os til Danmarks mest læste hverdagsavis.
8 ud af 10 læser avisen om morgenen. Rigtig mange
af os mødes igen senere på dagen på mx.dk.
mx.dk er Danmarks 7. største mobilsite
16. størst på desk-top og tablet.
Vi har hver uge 850.000 unikke besøg på mx.dk.
Følg, Like og læs
om mediehuset, der slår alle rekorder, på bloggen for marketingsfolk
media.mx.dk
Daglige læsere i 1.000
Metroxpress
517
Politiken
349
Jyllands-Posten
259
Berlingske Tidende
Ekstra Bladet
BT
197
174
154
Kilde: Danske Medier Research Gemius og Aktualitetsindex Danmark/Gallup marts 2014. Google analytics.
36
Uddannelse
TIRSDAG 6. MAJ 2014/ MX.DK
‘Paradise’-fordommen er ikke helt gal
FORDOMME. Fordomsstafetten er på sin tur
gennem landets uddannelser nået til sociologi
på Københavns Universitet.
Enkelte uddannelser har særlige adgangskrav.
Er det overhovedet muligt at
bedrive sociologi uden at beskrive mennesket som presset
frem af sit miljø mod højere
klasser?
»Det er fuldt ud muligt. Der er
masser, der gør en dyd ud af at
prøve at lave sociologi, der ikke
er baseret på klasseaspekter.
Jeg tænker, at vi nok arbejder
lidt ud fra et præmis om, at det
sociale og dit miljø har indflydelse på dig, og at alting er noget i kraft af dets kontekst. Man
kan sikkert godt bedrive sociologi uden at have et kritisk blik
på samfundet, men er det meningsfuldt? For mig at se giver
det ikke mening at lave sociologi, hvis ikke der er en form
Frederikke Nayberg. L.B. MEJLVANG
for social problematik. Det er
vel vores arbejde at undersøge
ting, hvor der er en form for forbedringspotentiale. Og her ender rigtig mange ting ofte i en
ulighedsproblematik, så det er
nok der, klassekampsfordommen kommer fra.«
Selv om sociologi er studiet af
menneskelig adfærd, primært i
dens mere konforme fremtræden, vil rygtet vide, at de mest
konforme af alle mennesker
faktisk er sociologer. Hvorfor?
»Det tror jeg sgu ikke på. Jeg
kan strække mig til at sige, at
jeg godt kan genkende, at sociologi ikke er et studium, der
er præget af en særligt høj grad
af diversitet, i forhold til hvem
der studerer her. Men for nylig
havde vi for eksempel en blokade, hvor vi blokerede instituttet, da vi var uenige i, hvordan de kørte undervisningen,
og det er da et udtryk for, at
man ikke er bange for at komme på kant med folk. Så der er
nok lidt om snakken, i forhold
til hvem vi er endt på studiet,
men i forhold til vores verdenssyn er vi meget forskellige.«
Sidder I i virkeligheden bare
derhjemme og ser ‘Paradise
Hotel’ med jeres teoribog i hånden?
Blå bog
Fordomsstafet
Navn: Frederikke Nayberg.
Semester: Fjerde.
Alder: 24 år.
Valget af sociologi: Interesserer sig for at holde øje med samfundet, og hvordan det kan forbedres.
Andet: Har været med i fagrådet og været tutor.
Hvilke fordomme har studerende
fra forskellige studier egentlig
om hinanden? Hvem er de tørre,
de kedelige, de nørdede, de lækre, de egocentrerede, festaberne
og ‘kloge-ågerne’? Uddannelse
har sat gang i en stafet, som kan
få alle fordommene frem i lyset.
»Det er der er ret mange, der
gør, tror jeg. Det er underholdning og sjovt, men det kan
også sige en masse om verden
og om os selv, når ressourcestærke akademikerbørn synes, det er sjovt at sidde og se
på Amalie og ‘De unge mødre’.
Nok mere, end det siger om
Amalie og de unge mødre.«
Hvem sender du stafetten videre til?
»Russisk på Københavns Universitet. Når der er så få men-
nesker på et studium, må man
blive træt af hinanden? Jeg har
også hørt rygter om, at studiet
er lukningstruet, men jeg har
ikke hørt dem protestere, så er
det, fordi de er enige i, at det
ville give mening at lukke studiet? Og når man studerer russisk, går jeg næsten ud fra, at
det enten er, fordi man synes,
de har fat i den lange ende, eller fordi man vil finde en mening med galskaben. Er det rigtigt?« LASSE SPANG-HANSSEN
Gå på opdagelse
i vores mange
stærke uddannelser
UDDANNELSE
På KTS får du en bundsolid uddannelse.
Du kan vælge mellem mere end 30
erhvervsuddannelser, eux og htx.
SMS
NYT: Bliv både student og håndværker
På KTS kan du også tage en eux-uddannelse,
der er en kombination af gymnasiale fag og
en håndværksuddannelse.
Sms KTS til 1999 og gå på opdagelse i vores mange
spændende uddannelser (alm. sms-takst).
FÅ DIG EN
SERIØST
SOLID
KTS
TIL 1999
# metroxpress
37
#metroxpress
LÆSERBILLEDER. Tag billeder af det, du læser, og skriv et par ord om, hvad du synes om det. Del det med os og verden på #metroxpress.
#mxpendlerliv
loudrejer Drengern’ er i #metroxpress igen! @gogoberlin det var en fed koncert!
#gogoberlin#pendlerliv
aagrenbay Eksamenstid – Bring it
on, Bitch! #eksamen #jegfår12
#metroxpress #mxpendlerliv
teigo1984 #its #monday
#baby#on #my #way#to #work
#metro #mxpendlerliv #pendlerliv
veraveran I love this page in #metroxpress #hygge
#om #morgenen #jegelskeragseandresobservationer
kirk93 #mx #metroxpress #bakken #fun #girls #sunday #sun#dengamlerutschebane
olivermfriis På vej til Hornbæk
#mx #metroxpress #mxpendlerliv
Kolofon
Udgiver: Pietro Supino
Adresse:
Hovednummer:
Redaktion:
Annoncesalg:
Distribution:
Tryk:
Trykt oplag:
Adm. direktør: Thomas Raun
Chefredaktion: Jonas Kuld
Rathje (ansv.) og Simon
Hovmand Stilling.
Bygmestervej 61, 2400
København NV
77305757
[email protected]
[email protected]
Distributionskompagniet
77305730
[email protected]
OTM Avistryk Herning-Ikast
(Vest), Dansk Avis Tryk A/S (Øst)
Udkommer mandag-fredag.
Avisen er politisk uafhængig
og udgives af Metroxpress A/S
350.000 eksemplarer.
agnetelarsen Ove er skuffet #mxpendlerliv #metroxpress #pendlerliv
Send dit foto
til metroxpress
Hvis du gerne vil have, at vi bruger dit fotografi i avisen,
kan du sende det til os via #metroxpress. Når du sender
dit fotografi, accepterer du, at metroxpress må anvende
det i avisen. Du må kun sende fotografier til os, som du
selv har taget.
glinka_world #mxpendlerliv
#metroxpress #justintimberlake #koncertiparken #cantwait
luc_maister Kom så Danmark :-) så kan vi spare på
politiet og tjene den offentlige sektor ind xD #metroxpress #cannabis #legeliz
#politiet #danmark
casperthaier Lækker forside, og dejlig dag at tage til Aalborg på!!! :D #metroxpress#mx#pendlerliv#Randers#Aal
borg#FCM#Midtjylland#1pladsen#ViGørDetSgu#guld