TIRSDAG 6. MAJ 2014/ MX.DK 21 Uddannelse Mindretal 22 Studielivet som synlig minoritet Fysikere og kemikere dystede på ild og viden REPORTAGE. DTU i Lyngby lagde for nylig hus til DM i Scienceshow for fysik- og kemistuderende fra hele landet. Metroxpress tog med til et danmarksmesterskab, der både bød på masser af eksplosioner og videnskab. SIDE 28-29 Særpræget 24 Læs om fem ukendte studier Kendte 30 Det er de uddannet som i virkeligheden Selvgjort 34 Uddannet uden om systemet Steen Müller Christensen fra DTU er en af de studerende, der fremviste imponerende forsøg. LASSE BAK MEJLVANG 22 Uddannelse TIRSDAG 6. MAJ 2014/ MX.DK Emil Bo Nielsen er til daglig omgivet af kvinder på det, han betegner som sit drømmestudium. LASSE BAK MEJLVANG Der er fordele ved at være i mindretal KØN. Mændene er i stort undertal på sygeplejerskestudiet. Både studie- og jobmæssigt kan det vendes til noget godt at være en del af minoriteten. Kvinder, kvinder og flere kvinder. Der er pause i sygeplejerskeundervisningen på Professionshøjskolen Metropol i København, og på terrassen uden for undervisningsbygningen, hvor de studerende nyder solskinnet, før de skal ind til undervisning igen, er det tydeligt, at det ikke er mandehørm, der er mest af i pauserne. Faktisk er andelen af mænd på studiet ikke mere end syv procent. En af de mandlige studerende er Emil Bo Nielsen. Da han for et par år siden søgte ind på studiet, var det helt uden at overveje demografien. »Man skal ikke være afskrækket af manglen på mandlige studerende, for det er ikke dine studiekammerater, der afgør, om du kan blive en god sygeplejerske« Emil Bo Nielsen. »Det var bare noget med at kaste sig ud i det. Jeg havde ikke de store overvejelser om, hvad det var for nogle mennesker, jeg ville komme til at studere med,« fortæller han. Da han startede, var det dog tydeligt, at han ikke er den gennemsnitlige studerende. Allerede ved ankomsten til rusturen før studiestart bemærkede han overrepræsentationen af kvinder. »Jeg spottede hurtigt de drenge, der nu engang er her, og hægtede mig på dem med det samme. Man kan nemlig ikke undgå at være meget alene som dreng på det her studie, så man hænger naturligt sammen,« siger han. Ud over den daglige omgang med de andre mandlige studerende er der endda også knyttet en decideret herreloge til studiet, som Emil Bo Nielsen også er en del af. Det sociale er blot en af de positive erfaringer, den 23-årige sygeplejerskestuderende har fået ved at være en sjælden mandlig studerende. Under sine praktikophold har han nemlig også bemærket, at det kan komme ham til gode at være en mand: »Der er rigtigt mange patienter og borgere, jeg er kommet ud til i praktikken, der synes, at det er superfedt, at der kommer en mand.« Kenn Warming, der har skrevet ph.d. om mænd i kvin- defag og er specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder med fokus på ligebehandling, mener også, at det kan være godt at være i kønsmæssigt mindretal i forhold til jobudsigterne efter studiet. »Min forskning viser, at det typisk er en fordel at søge job i kvindedominerede brancher, når man er mand. Rigtig mange arbejdspladser vil nemlig gerne have kønsblanding blandt medarbejderne,« siger han og tilføjer, at det også kan være tilfældet for kvinder i brancher domineret af mænd. I uddannelsesmæssig sammenhæng mener Kenn Warming, at der bliver lagt mere mærke til studerende, der er i mindretal kønsmæssigt. »Når man er en synlig minoritet, gør det, at man får ret meget opmærksomhed. Du skal ikke præstere ret meget, før folk lægger mærke til det, men hvis du ikke lever op til forventningerne, ved alle det også lige pludselig.« LASSE SPANG-HANSSEN Sygeplejerskeuddannelsen Gif]\jj`fejYXZ_\cfi`jp^\gc\a\ \i\ed\cc\dcXe^m`[\i\^\e[\ l[[Xee\cj\% ))]fijb\cc`^\`ejk`klk`fe\i`;XedXibl[Yp[\il[[Xee\cj\e% GGif]\jj`fej_µajbfc\eD\kifgfc`BµY\e_Xme\iXe[\c\eX] dXe[c`^\jkl[\i\e[\jpmgifZ\ek% @)'(*mXiX[^Xe^jbmfk`\ek\e gD\kifgfc[\e_µa\jk\X]Xcc\ cXe[\kjjp^\gc\a\ijb\l[[Xee\cj\i d\[0#)%;\imXi`d`[c\ik`[f^j ki\fgkX^`cXe[\k#_mfiXcc\Xejµ^\i\bfd`e[% C´jd\i\fdl[[Xee\cj\eg L^%[b\cc\iG_d\kifgfc%[b% 24 Uddannelse TIRSDAG 6. MAJ 2014/ MX.DK Fem særprægede uddannelser UKENDTE. De mindre kendte uddannelser har selvfølgelig også deres ret, og derfor guider metroxpress dig til fem af de mindre kendte danske uddannelser. Vejleder ved Studievalg København Ron Amir fortæller om uddannelser med fokus på alt fra Grønland til tekniske styresystemer. TEKST: LASSE SPANG-HANSSEN ESKIMOLOGI Er du interesseret i Grønlands udvikling, kan dette meget vel være studiet for dig. Ron Amir bruger ofte denne uddannelse, når han vejleder gymnasieelever om deres mulige studievalg: »Jeg bruger tit eskimologi som eksempel på, at der findes mange andre uddannelser end de store, som alle kender til.« Som med flere andre af de knap så kendte uddannelser er optaget på eskimologi på Københavns Universitet, der er det eneste universitet med denne uddannelse, ret begrænset. Sidste år havde uddannelsen et optag på 13 studerende ud af 44 ansøgere. De studerende på eskimologi lærer både sproget, der tales i Vestgrønland, og klædes på til at analysere eskimoernes samfundsforhold. »Man bliver uddannet til et arbejdsmarked, der har med Grønland at gøre. Det kan være undervisning eller forskning, men også biblioteker eller museer,« siger Ron Amir. Længde: 3,5 år (bachelor), 5,5 år (kandidat). Adgangskrav: gymnasial eksamen med dansk A-niveau, engelsk B-niveau, et yderligere sprogfag A-niveau og historie Bniveau. MUSIKTERAPI Med et optag på 21 sidste år svarer årgangen på musikterapi til en lille gymnasieklasse. Uddannelsen kan kun læses på Aalbor Universitet. »Uddannelsen kombinerer terapi med musik, så man lærer at kombinere anatomisk viden med musik,« fortæller Ron Amir. Efter uddannelsen får de fleste traditionelt set arbejde på specialinstitutioner, hvor man kan hjælpe beboerne med musikterapien, fortæller studievejlederen og fortsætter: »Hvis man gerne vil hjælpe folk, der har konkrete fysiske udfordringer, er det her en god uddannelse. Det er en anden tilgang til at hjælpe, hvor man groft sagt kombinerer det sundhedsfaglige med det musiske.« Længde: 3 år (bachelor), 5 år (kandidat). Længde: 3,5 år (bachelor), 5,5 år (kandidat). Adgangskrav: gymnasial eksamen med dansk A-niveau, engelsk B-niveau, et yderligere sprogfag A-niveau og historie Bniveau. Du skal desuden mestre et hovedinstrument og et akkomagnementsinstrument og skal bestå en optagelsesprøve for at komme ind. Det er muligt at læse mere om alle uddannelserne på Ug.dk. LASSE BAK MEJLVANG FISKERITEKNOLOGI FINSK Med denne uddannelse kan du få et job i fiskeindustrien uden at skulle hale snøren ind selv. »Du kan komme til at arbejde som rådgiver og konsulent i fiskeriorganisationer og som produktionsleder og udvikler af fiskeprodukter i industrien,« siger Ron Amir fra Studievalg København. Uddannelsen læses på Aalborg Universitets afdeling i Esbjerg, og sidste år var der et optag på syv. »Det vil tiltale den person, der gerne vil have en teknisk uddannelse, der er mere branchespecifik end de fleste andre,« siger Ron Amir. »Alle kender selvfølgelig Finland, men mange er nok ikke lige klar over, at man kan læse finsk på universitetet.« Sådan siger Ron Amir fra Studievalg København om studiet, der minder om de gængse humanistiske sprogstudier som spansk eller fransk. Efter uddannelsen kan det imidlertid sagtens ske, at man ikke kommer til at arbejde med lige netop finsk – blandt andet fordi finsk ikke udbydes som fag i gymnasiet, og gymnasielærerfaget derfor ikke er aktuelt på samme måde som i andre sprogfag. Vælger man finsk, skal man være klar på et snævert studiemiljø, siger Ron Amir: »Der blev optaget fire sidste år, så man skal håbe på at komme i en god læsegruppe, for der er ikke andre.« Længde: 2 år (erhvervsakademiuddannelse). Adgangskrav: mindst to års relevant erhvervserfaring. AUTOMATIONSTEKNOLOGI Denne uddannelse udbydes flere forskellige steder i Danmark og havde sidste år et optag på 49. Her får de studerende undervisning i opbygning og optimering af tekniske styresystemer. Da man både kan komme ind med en gymnasial uddannelse og forskellige erhvervsuddannelser, er de studerende en alsidig flok. »Det er en uddannelse, der bliver taget af både folk med faglig og gymnasial baggrund,« siger Ron Amir og tilføjer, hvilken appel uddannelsen har: »Hvis man gerne vil arbejde med teknik i praksis og måske har noget faglig viden fra tidligere, er det her en rigtigt god uddannelse.« Længde: 2 år (erhvervsakademiuddannelse). Adgangskrav: Gymnasial eller relevant erhvervsuddannelse (se detaljer på Ug.dk). Længde: 3,5 år (bachelor), 5,5 år (kandidat). Adgangskrav: gymnasial eksamen med dansk A-niveau, engelsk B-niveau, et yderligere sprogfag A-niveau og historie B-niveau. 26 Uddannelse TIRSDAG 6. MAJ 2014/ MX.DK Byhaven giver både grønne fingre og grønne tal i budgettet GRØNT. For 26-årige Jonas Dreves Glass betyder medlemskabet i en byhave adspredelse fra studielivet og luft i økonomien. Tæt på Tietgenkollegiet på Amager ligger herbergscentret Sundholm, der er et værested for socialt udsatte. Umiddelbart har de studerende på det nyligt opførte kollegium og de udsatte ikke meget tilfælles, men imellem de to bygninger ligger et lille stykke land, der forbinder de to grupper. Det er Sundholms Byhave. Jonas Dreves Glass læser til daglig geologi på Københavns Universitet og fik sidste år sin egen lille kasse i byhaven til at dyrke afgrøder i. »Jeg tænkte, at det ville være et sjovt projekt, der også ville give mening økonomisk,« siger han SU’en efterlader ikke just plads til at fråse, når man som Jonas Dreves Glass ikke har et job ved siden af. Hans involvering i byhaven giver imidlertid luft i budgettet. Ikke så meget på grund af den smule radiser og kartofler, han har i sin kasse, men de fælles ting, der bliver dyrket, kan sagtens spare gode penge. »Jeg bruger ikke penge på krydderurter længere, og der sparer man virkelig meget,« siger han. Det er dog ikke kun det økonomiske, der giver den geologistuderende lyst til at gå i byhaven. Ud over studerende fra kollegiet og udsatte fra Sundholm er der også grupper af børn, der går i byhaven for at lære at dyrke ting. Diversiteten Byhaver i København 9p_Xm\iÓe[\jile[kfd`cXe[\k%Jfdl[^Xe^jglebk\i[\k_Xm\i#[\iYc`m\i[i\m\kX]]i`m`cc`^\# jfdj`bi\i\edlc`^_\[]fiXk[pib\^iµekjX^\if^Ycfdjk\i`Yp\ie\% @Jle[_fcdj9p_Xm\\i[\kjfd i haven er noget af det, Jonas nyder, og også muligheden for at få noget frisk luft og natur på trods af bopælen i byen. »Jeg vil da hellere være her end derhjemme,« siger han. Det sociale er også med til at spare penge. Venskaber fra byhaven resulterer ofte i, at Jonas Dreves Glass spiser sammen med nogen, og det er billigere end at skulle købe ind til en enkelt person. LASSE SPANG-HANSSEN `[\Ô\jk\Xe[i\Yp_Xm\idlc`^kXk jbi`m\j`^fgk`cj`e\^\ebXjj\# _mfidXej\cmbXe[pib\#_mX[ dXeµejb\i% 9p_Xm\e[´bb\if^jfm\i]´cc\jXi\Xc\i#_mfiYil^\ie\jXdd\e[pib\iX]^iµ[\i% Jkl[`\c`m\k m\[j`[\eX] SERIE.Jkl[`\c`m\k\iXe[\k\e[ Yµ^\i#]fi\c´je`e^\if^dXe^\ bfgg\ibXú\\ej\eX]k\ek`d\ d\[fg^Xm\jbi`me`e^%L[[Xee\cj\j´kk\i]fbljg[\]fi\e`e^\i f^Xbk`m`k\k\i#[lbXeYc`m\\e[\c X]#f^jfdbXem´i\d\[k`cXk ^µi\jkl[`\c`m\kc`[kjafm\i\% Foruden at tage sig af deres egne kasser TIRSDAG 6. MAJ 2014/ MX.DK Uddannelse 27 Fire andre tip til at få bedre økonomi Hack Ikea: På hjemme- Skraldning: Fænomente ‘at skralde’ er vundet frem blandt danske studerende, der går i supermarkeders containere og tager mad, der er smidt ud, men som godt kan spises. Du kan læse mere om skraldning på hjemmesiden Skraldere.dk. Madfællesskab: I flere danske byer er det muligt at blive medlem af fødevarefællesskaber. I fællesskaberne får medlemmerne gennem arbejde og engagement adgang til fødevarer til meget lavere beløb, end de ville koste i supermarkedet. Køb stort ind: Nips- siden Ikeahackers.net kan du få inspiration til, hvordan almindelige Ikea-møbler med lidt arbejde kan udnyttes på kreative måder. På denne måde kan et lille budget til indretning komme til at række længere. skal medlemmerne i byhaven tage sig af fællesafgrøderne, som her i drivhuset. LASSE BAK MEJLVANG køb bliver i sidste ende dyrere, selv om det kan virke billigere, at købe en lille smule ad gangen. Hvis du har fryseplads, kan det derfor betale sig at købe meget ad gangen og fryse maden ned, så den holder længere. 28 Uddannelse TIRSDAG 6. MAJ 2014/ MX.DK Danmarksmesterskab i bulder, KONKURRENCE. Der er netop afholdt DM i Scienceshow, hvor fysik- og kemistuderende dyster om at underholde mest muligt med afsæt i deres uddannelser. Omkring 200 mennesker sidder med fingrene i ørerne i auditoriet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby. De fokuserer alle sammen på en blå tønde på gulvet. To studerende fra DTU iført beskyttelsesbriller, hvide kitler og høreværn gør klar til den store finale og lægger en flaske med flydende nitrogen ned i tønden. Pludselig lyder et højt brag, og et festfyrværkeri af bordtennisbolde flyver ud i lokalet. Publikum gisper og klapper, mens de to optrædende takker for opmærksomheden. Efter det sidste kvarter, der ud over eksplosionen blandt andet har budt på ild i et væld af farver, kunne man fristes til at tro, at der er tale om et trylleshow. Men faktisk er det det modsatte. Vi er til DM i Scienceshow, hvor de danske universiteters fysik- og kemishow-organisationer dyster i at underholde med optrædener baseret på logiske forklaringer. »Det hele handler om, at vi gerne vil udveksle erfaringer med hinanden om, hvad vi går og laver på de forskellige uddannelser,« siger Steen Müller Christensen, der læser kemisk og biokemisk procesteknik på ottende semester, om danmarksmesterskabet. Sammen med Katrine Sejling Haaning, der læser fysik og nanoteknologi på sjette semester, repræsenterer han hjemmeholdet ved årets DM i Scienceshow. Hvert år skiftes uddannelserne til at afholde arrangementet, og sammen med et hold på omkring 10 andre studerende har Steen Müller Christensen og Katrine Sejling Haaning forberedt sig grundigt på showet de seneste par måneder. Til årets DM er der tre deltagere, fordi to af de tilmeldte har været nødsaget til at melde afbud. DTU-showet er det sidste DTU’s optræden blev afrundet med et brag og hundredevis af flyvende bordtennisbolde. LASSE BAK MEJLVANG af de tre til at blive fremført. Op til deres optræden går Steen Müller Christensen og Katrine Sejling Haaning nervøst rundt bag scenen. Baglokalet ligner mest af alt et laboratorium med et væld af kolber, tønder og flasker fyldt med ting, det er svært at udtale navnene på. Det sidste bliver gjort klar, mens det buldrer fra et andet show inde i auditoriet. »Det spiller. Vi er fuldstæn- dig klar,« siger Steen Müller Christensen til sin makker, mens de to hopper op og ned nervøst. Når der ikke er DM, bliver showet blandt andet brugt til at promovere DTU’s uddannelser til åbent hus-arrangementer og på gymnasier. Og det er noget, der vækker nysgerrighed hos potentielle studerende, fortæller DTU-repræsentanterne. Faktisk var Science- show noget af det, der lokkede Katrine Sejling Haaning til at vælge sin uddannelse: »Det var noget af det, der trak i mig for at vælge DTU og fysik. Jeg tænkte, at der skulle være noget ud over bare bøgerne og forelæsninger,« siger hun og tilføjer, at hendes ældre søster også var med på DTU’s Scienceshow-hold. I auditoriet til årets DM lader både børn eller voksne i auditioriet til at være underholdt. Der er latter, klapsalver og samstemmige ‘uuhhh’, når de studerende fremviser og forklarer. Efter de tre hold har fremvist deres 15 minutter lange show, er det blevet afgørelsens time. Det har næsten været dødt løb, fortæller dommerne, der har været imponeret over det underholdnings- og formidlingsmæssige niveau og har valgt at kåre Fysikshow Uddannelse TIRSDAG 6. MAJ 2014/ MX.DK 29 brag og indviklede forklaringer DM i Scienceshow DTU Scienceshow blev startet i 2001. LASSE BAK MEJLVANG ;DYc\m`iX]_fc[k[\e)-% Xgi`cg;KL`Cpe^Yp% ;D`JZ`\eZ\j_fn\i\ebfe$ blii\eZ\d\cc\d[\[Xejb\le`$ m\ij`k\k\ijj_fnfi^Xe`jXk`fe\i# [\i[pjk\ig]fid`[c`e^#bi\Xk`$ m`k\k#Óelic`^_\[\if^]X^c`^_\[ `e[\e]fi]pj`bf^b\d`% ;\i\ijpmj_fnfi^Xe`jXk`fe\i `;XedXib% J_fnfi^Xe`jXk`fe\ie\jgi`$ d´i\]fidc\iXk]fid`[c\eX$ klim`[\ejbXYk`cYµief^le^\g \ejafm#`ejg`i\i\e[\f^le[\i$ _fc[\e[\d[\#jfdj´kk\ikXe$ b\ie\`^Xe^f^^µieXklim`[\e$ jbXYd\i\e´im´i\e[\f^Xk$ kiXbk`m% Ki\[fdd\i\d\[]fijkXe[g m`[\ejbXYf^]fid`[c`e^X]^µi# _m\d[\im`e[\i;D% Giµm[\kk\ [\i_a\dd\ Der blev ikke sparet på pyroteknikken ved DM. LASSE BAK MEJLVANG Det skal du bruge: <kjk\Xi`ecpj\cc\i]pi]X[jcpj% K´e[jk`bb\i\cc\ic`^_k\i% JX]k\mXe[% <ekXcc\ib\e% <k^cXj#[\i\i_µa\i\f^Yi\[\$ i\\e[cpj\k% Sådan gør du: ?´c[jX]k\mXe[gkXcc\ib\e\e# f^jk`ccpj\k`d`[k\e%K´e[cpj\k# f^j´k^cXjj\kfm\i[\k%<]k\i$ _e[\ejfd`ck\e`^cXjj\kYc`m\i Yil^kfg#jclbb\iÔXdd\e% @d\ej\icl]k\e`^cXjj\kYc\m\k mXid\kfg%Eijk\Xi`ecpj\k^i l[#m`ccl]k\ecXe^jfdkbµc\X]#f^ [\im`cYc`m\jbXYkle[\ikipb` ^cXjj\k%;\i]fim`c\e[\cX]jX]k\$ mXe[\k]iXkXcc\ib\e\eYc`m\jl$ ^\kfg`^cXjj\k% Aarhus som vinder. Det er lidt skuffende for Steen Müller Christensen og Katrine Sejling Haaning, men de kan begge to finde et smil frem. »Jeg tror, at det at lave et forsøg, der lærer publikum noget, giver både os og dem meget,« siger Steen Müller Christensen. LASSE SPANG-HANSSEN Har du tip eller kommentarer til uddannelsessstoffet? Hashtag #mxuddannelse »Når jeg laver min Nescafé om morgenen, ved jeg, at den er frysetørret, og hvordan den proces virker. Så på den måde bruger jeg min uddannelse i hverdagen.« Steen Müller Christensen. ;KL$jkl[\i\e[\fdj`el[[Xee\cj\% Katrine Sejling Haaning imponerer med røgsøjle. LASSE BAK MEJLVANG Forsøget. LASSE BAK MEJLVANG 30 Uddannelse TIRSDAG 6. MAJ 2014/ MX.DK De kendte snakker uddannelse TILBAGEBLIK. Mange af Danmarks kendisser har en eller flere uddannelser bag sig, som de bruger i større eller mindre grad. Metroxpress spørger nu de kendte, hvad deres uddanelsesmæssige baggrund egentlig er, og hvad de har brugt uddannelsen til sidenhen. TEKST: LASSE SPANG-HANSSEN Oh Land, sangerinde Hvad er du uddannet som og hvornår? »Jeg er uddannet med en bachelor fra den kongelige svenske balletskole i Stockholm med afgangsår 2004. Derudover har jeg gået på Musikalsk Grundkursus (MGK) i Ishøj fra 2008 til 2009 og på Dansk Institut for Elektronisk Musik (DIEM) på Det Jyske Musikkonservatorium fra 2009 til 2010.« Hvorfor valgte du de uddannelser? »Jeg valgte at tage til Stockholm som 16-årig, da jeg kunne tage en videregående uddannelse i dans samtidig med en gymnasial uddannelse. Derefter søgte jeg ind på MGK med sang, og så gik der et år, inden jeg fandt ud af, at jeg gerne ville producere og skrive og dykke mere ned i den process. Så kom jeg ind på DIEM med elektronisk musik og lærte en masse om at optage og producere computermusik. Jeg droppede ud, kort tid efter jeg udgav ‘Fauna’, da jeg valgte at flytte til New York og prioriterede at fokusere på mine pludseligt opståede karrieremuligheder frem for at gennemføre uddannelsen.« Hvad har du brugt dine uddannelser til efterfølgende? »Det gav mig en god teknisk base og forståelse, men lærte mig ikke noget om sangskrivning og historiefortælling, så derfor valgte jeg at stoppe og fokusere på mit eget udtryk som musiker. « Hvad har du af råd til folk, der overvejer at tage samme uddannelser som dig? »At føle sig frem. Find ud af, hvad der er rigtigt for netop dig. Der er ikke nogen regler. For nogle giver det mening med lange uddannelser, og for andre er det bedst at være autodidakt. Men der er i hvert fald ikke grund til at være bange for viden. Som udgangspunkt synes jeg, man bare skal suge så meget til sig som muligt, og der er vi jo privilegerede i Danmark, at vi får tilbudt gratis uddannelse på meget højt niveau. Det synes jeg, man skal bruge og være taknemmelig for. « Peter Birch, tidligere Paradis Hotel-deltager Hvad er du uddannet som og hvornår? »Jeg blev uddannet låsesmed i 2005 fra Københavns Tekniske Skole med mesterlære hos Nordsjællands Låseteknik.« Hvorfor valgte du at uddanne dig til låsesmed? »Jeg valgte at uddanne mig til låsesmed, fordi jeg syntes, det var spændende. Og så havde jeg engang smækket mig ude, og så tænkte jeg, at det kunne være fedt at kunne åbne andres døre.« Hvad husker du bedst fra din uddannelse? »Hele uddannelsesforløbet. Det var sjovt at lære de andre lærlinge at kende. Vi var 16 i vores klasse, og meget af undervisningen foregik i Nordjylland, så man fik da set Jomfru Ane Gade, lad os sige det sådan.« Hvad har du brugt din ud- dannelse til? »Efter uddannelsen kom jeg over i noget, der hedder City Låse, hvor jeg var i fire år, inden jeg begyndte at lave tv. Det er den bedste arbejdsplads, jeg har været på, og jeg kan stadig savne det. Det kan jo også være, at jeg falder tilbage på det, når jeg bliver ældre og ikke kan overskue at lave fester længere. Det er vigtigt at have en uddannelse, man kan falde tilbage på, synes jeg.« gerne vil udanne sig til låsesmed? »Mit bedste råd er, at man skal ikke være bange for at arbejde. Det er et job, der er mere end 37 timer om ugen, for folk skal som regel være hjemme, når man kommer ud til dem.« Hvad er dit bedste råd til folk, der Kira Eggers, model og personlig træner Hvad er du uddannet som og hvornår? »Jeg blev uddannet som personlig træner og kostvejleder hos Fitness Institute i København i 2013. Ud over det har jeg en uddannelse som webmaster fra University of Paisley i Skotland i 2006.« Hvorfor har du valgt at uddanne dig til personlig træner og kostvejleder? »Fordi jeg begyndte at få forespørgsler omkring min træning og min kost efter nogle resultater, jeg havde lavet i et tv-program. Flere ville gerne vide, hvordan man gør det samme, som jeg havde gjort, men jeg syntes ikke, at det var troværdigt at give dem råd, hvis jeg ikke havde uddannet mig.« Hvad husker du bedst fra uddannelsen? Kira Eggers er uddannet for nylig. ARKIV: POLFOTO »At blive klog på ting, der er en masse fordomme eller forestillinger omkring. At man kunne få svar fra professionelle. Du kan google noget, men det er ikke det samme, som når der står en professionel træner fra Team Danmark og kan give dig svar på dine spørgsmål. Og så det med, at man kunne kombinere uddannelsen med et fuldtidsjob eller skolegang.« Hvad er dit bedste råd til folk, der overvejer at tage samme uddannelse? »Spar nogle penge sammen, for det er ikke billigt. Men altså, man kan godt få råd til det, og det kan være en god investering. Og så sørg for at komme i lære eller praktik hos en professionel bodybuilder eller atlet. De ved nemlig, hvad de snakker om.« 32 Uddannelse TIRSDAG 6. MAJ 2014/ MX.DK Optimer jobchancerne efter studiet AFGØRENDE. Det er irriterende at stå ledig efter uddannelsen. Fremsynethed i studievalg og at pleje sit netværk kan afhjælpe ledighed. Når diplomet fra en videregående uddannelse er i hus, er næste skridt at finde sig et job. Er man opsat på at gå direkte fra uddannelse til arbejde, kan det være en fordel at se på, hvor der ser ud til at være mangel på arbejdspladser om nogle år. Det mener Henning Jørgensen, professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet. »I løbet af de næste år kommer der til at være behov for læger, sygeplejersker og lærere, især i yderområder. Vi får også brug for masser af faglærte håndværkere, viser prognoserne,« siger han. Det er dog umuligt at spå ikke, at videre uddannelse er afgørende for at få nyuddannede i arbejde. I stedet mener han, at vejen til at undgå ledighed er at bruge sine kontakter: »Det er i høj grad dit netværk, der er med til at skaffe dig arbejde. Derfor er det en god idé at deltage i faglige arrangementer for at få talt med de rette mennesker og ikke være bleg for at brug hele sit netværk – også familie og venner.« LASSE SPANG-HANSSEN Ledighed efter uddannelsen På Ug.dk kan du se den aktuelle ledighed for forskellige fag. LASSE BAK MEJLVANG om fremtiden, og Henning Jørgens påpeger, at det er mere sikkert at satse på fag, der ikke umiddelbart vil blive påvirket kraftigt af konjunkturer. Her er nye kreative fag mere usikre. »Der bliver i fremtiden formentlig også brug for nogle kompetencer, vi slet ikke har uddannelser til nu,« siger han. Derfor er det vigtigt at blive ved med at efteruddanne sig, hvis man vil sikre sig et job, siger professoren. Sociologen Helge Søndergaard Hvid, der er blandt andet forsker i bæredygtigt arbejdsliv på Roskilde Universitet, tror ;\e^\ee\dje`kc`^\c\[`^_\[j$ gifZ\ek]fiXbX[\d`b\i\d\[\e l[[Xee\cj\#[\i\ile[\i\ki ^Xdd\c#\i)0#0gifZ\ek%;\km`$ jk\kXc]iXgXiXgcpfi^Xe`jXk`fe\e 8bX[\d`b\ie\`dXikj% )#-gifZ\ekX]epl[[Xee\[\ c´^\i\ic\[`^\#d\ej[\k\ik`c$ ]´c[\k]fi+0#0gifZ\ekX]epl[$ [Xee\[\Xib`k\bk\i%LSH også n a k r e Nyhed ende d l o h r unde være .dk på mx Se selv Uddannelse TIRSDAG 6. MAJ 2014/ MX.DK l de App ti ige g n æ h s-af nyhed elt gratis! lgelig Selvfø atis lig helt gr Selvfølge Søg efter metroxpress i App Store eller Android Market Søg efter metroxpress i App Store eller Android Market ere m t e g e Hvor m p af? i l g å g igst s hurt vil du nmark – Da mx.dk e Besøg edssit e nyh d n e s vok LÆS HF PÅ AMAGER ELLER I HVIDOVRE > 2-ÅRIGT HF > HF-BROEN >HF-ENKELTFAG > HF PÅ NETTET HVIDOVRE AMAGER e fhængig s-a e nyhed App til d ! h il rt t er a t S m som 33 Kilde: FDIM 34 Uddannelse TIRSDAG 6. MAJ 2014/ MX.DK Kodeordet er stædighed GADEUDDANNET. Mads Teglers har fået succes som fotograf uden en statsautoriseret uddannelse. Her fortæller han om, hvordan han har udviklet sig. Han har arbejdet for blandt andre Hummel og verdensberømte magasiner som Nylon, Neon og Numero, og den danske fotograf Mads Teglers er efterhånden blevet et internationalt navn i sin branche. Han er også bevis på, at det er muligt at uddanne sig selv uden om officielle institutioner. Det tætteste, han har været på en videregående uddannelse, er et halvt års ophold på fotoskolen Fatamorgana, da han var 20 år. Før det havde han lært sig selv at fremkalde billeder under et højskoleophold. »Jeg troede, jeg var verdensmester, men det var først i slutningen af 20’erne, jeg begyndte at fatte mere af, hvordan jeg kunne klare mig i den her branche,« siger den nu 39-årige fotograf. Efter at have gået på Fatamorgana blev han assistent for en professionel fotograf. Her udviklede han ikke sit personlige fotografi markant, men fik mange andre vigtige lektioner i, hvordan den fotografiske verden fungerer – både i forhold til det praktiske og det forretningsmæssige: »Jeg lærte nogle praktiske processer i forhold til at fotografere, men fik ikke arbejdet så meget på mine egne projekter. Men jeg har også taget nogle ting med, jeg kan bruge i dag i forhold til for eksempel at handle med kunder.« Der skulle gå flere år, før Mads Teglers kunne leve af fotografi. I mellemtiden havde han også andre job ved siden af fotografi for at brødføde sig selv, men han blev ved med at fotografere og holdt fast i målsætningen om at blive publiceret og arbejde uden for Danmark. I hans lejlighed på Vesterbro fylder fotobøger og -magasiner både reoler og borde. En del af dem bliver brugt til inspiration, og flere indeholder hans egne projekter. I dag arbejder Mads Teglers ofte i både København, London, Hamburg og New York. LASSE BAK MEJLVANG »At blive en bedre fotograf handler om at fotografere hele tiden. Selv om det lyder lidt plat, er det virkelig noget, jeg har lært,« siger han og tilføjer, at han stadig sørger for at lave personlige projekter. I 2004 startede han modeog kunstbladet S Magazine med en ven, fordi de manglede et sted at publicere deres ting. Herefter begyndte arbejdet med at fotografere at blive mere kontinuerligt, og arbejdet med at starte bladet op kalder Mads Teglers selv sin uddannelse. Ud over at være en platform for hans fotografi og lære ham en masse om at drive et blad kastede initiativet nemlig også andre projekter af sig, der var medvirkende til, at danskeren i dag er kommet ud over landets grænser med sine billeder. I dag vil han anbefale folk, der drømmer om at blive fotografer, at turde tage chancer for at udmærke og udvikle sig. »Selvfølgelig skal man ikke tage hovedet under armen, men det kan være godt at gøre nogle ting, der er lidt vanvittige, fordi det kan starte andre og positive ting karrieremæssigt,« siger han. Der bliver dog også nødt til at være en mening med galskaben, og den danske fotograf opfordrer derfor til, at håbefulde fotografer sørger for at finde ud af, i hvilken retning de vil bevæge sig fotografisk. Når det er på plads, handler det om at klø på og ikke lade sig slå ud: »Kodeordet er stædighed, når der er så hård konkurrence. Og det er vigtigt at huske på, at det ikke er usundt at slå sig lidt.« LASSE SPANG-HANSSEN Blå bog ;Xejb]fkf^iX]#*0i% D\[jk`]k\iX]JDX^Xq`e\% =fkf^iX]\i\iY[\df[\#gfiki´kk\if^i\bcXd\if^_XiYcXe[k Xe[\kXiY\a[\k]fi?ldd\c#Epcfe f^Jg`eDX^Xq`e\% ?XiYcXe[kXe[\kl[jk`cc\k`Efi^\#JbfkcXe[f^KpjbcXe[% L[jk`cc\i`9\f^iX[`J\iY`\ef^ EX^fpX`AXgXej\e\i\`i% J\d\i\fdDX[jK\^c\ijg DX[jk\^c\ij%Zfd% Et af de billeder, Mads Teglers udstiller i Beograd. MADS TEGLERS SES VI SENERE ONLINE? 517.000 danskere læser metroxpress hver dag, hvilket gør os til Danmarks mest læste hverdagsavis. 8 ud af 10 læser avisen om morgenen. Rigtig mange af os mødes igen senere på dagen på mx.dk. mx.dk er Danmarks 7. største mobilsite 16. størst på desk-top og tablet. Vi har hver uge 850.000 unikke besøg på mx.dk. Følg, Like og læs om mediehuset, der slår alle rekorder, på bloggen for marketingsfolk media.mx.dk Daglige læsere i 1.000 Metroxpress 517 Politiken 349 Jyllands-Posten 259 Berlingske Tidende Ekstra Bladet BT 197 174 154 Kilde: Danske Medier Research Gemius og Aktualitetsindex Danmark/Gallup marts 2014. Google analytics. 36 Uddannelse TIRSDAG 6. MAJ 2014/ MX.DK ‘Paradise’-fordommen er ikke helt gal FORDOMME. Fordomsstafetten er på sin tur gennem landets uddannelser nået til sociologi på Københavns Universitet. Enkelte uddannelser har særlige adgangskrav. Er det overhovedet muligt at bedrive sociologi uden at beskrive mennesket som presset frem af sit miljø mod højere klasser? »Det er fuldt ud muligt. Der er masser, der gør en dyd ud af at prøve at lave sociologi, der ikke er baseret på klasseaspekter. Jeg tænker, at vi nok arbejder lidt ud fra et præmis om, at det sociale og dit miljø har indflydelse på dig, og at alting er noget i kraft af dets kontekst. Man kan sikkert godt bedrive sociologi uden at have et kritisk blik på samfundet, men er det meningsfuldt? For mig at se giver det ikke mening at lave sociologi, hvis ikke der er en form Frederikke Nayberg. L.B. MEJLVANG for social problematik. Det er vel vores arbejde at undersøge ting, hvor der er en form for forbedringspotentiale. Og her ender rigtig mange ting ofte i en ulighedsproblematik, så det er nok der, klassekampsfordommen kommer fra.« Selv om sociologi er studiet af menneskelig adfærd, primært i dens mere konforme fremtræden, vil rygtet vide, at de mest konforme af alle mennesker faktisk er sociologer. Hvorfor? »Det tror jeg sgu ikke på. Jeg kan strække mig til at sige, at jeg godt kan genkende, at sociologi ikke er et studium, der er præget af en særligt høj grad af diversitet, i forhold til hvem der studerer her. Men for nylig havde vi for eksempel en blokade, hvor vi blokerede instituttet, da vi var uenige i, hvordan de kørte undervisningen, og det er da et udtryk for, at man ikke er bange for at komme på kant med folk. Så der er nok lidt om snakken, i forhold til hvem vi er endt på studiet, men i forhold til vores verdenssyn er vi meget forskellige.« Sidder I i virkeligheden bare derhjemme og ser ‘Paradise Hotel’ med jeres teoribog i hånden? Blå bog Fordomsstafet Navn: Frederikke Nayberg. Semester: Fjerde. Alder: 24 år. Valget af sociologi: Interesserer sig for at holde øje med samfundet, og hvordan det kan forbedres. Andet: Har været med i fagrådet og været tutor. Hvilke fordomme har studerende fra forskellige studier egentlig om hinanden? Hvem er de tørre, de kedelige, de nørdede, de lækre, de egocentrerede, festaberne og ‘kloge-ågerne’? Uddannelse har sat gang i en stafet, som kan få alle fordommene frem i lyset. »Det er der er ret mange, der gør, tror jeg. Det er underholdning og sjovt, men det kan også sige en masse om verden og om os selv, når ressourcestærke akademikerbørn synes, det er sjovt at sidde og se på Amalie og ‘De unge mødre’. Nok mere, end det siger om Amalie og de unge mødre.« Hvem sender du stafetten videre til? »Russisk på Københavns Universitet. Når der er så få men- nesker på et studium, må man blive træt af hinanden? Jeg har også hørt rygter om, at studiet er lukningstruet, men jeg har ikke hørt dem protestere, så er det, fordi de er enige i, at det ville give mening at lukke studiet? Og når man studerer russisk, går jeg næsten ud fra, at det enten er, fordi man synes, de har fat i den lange ende, eller fordi man vil finde en mening med galskaben. Er det rigtigt?« LASSE SPANG-HANSSEN Gå på opdagelse i vores mange stærke uddannelser UDDANNELSE På KTS får du en bundsolid uddannelse. Du kan vælge mellem mere end 30 erhvervsuddannelser, eux og htx. SMS NYT: Bliv både student og håndværker På KTS kan du også tage en eux-uddannelse, der er en kombination af gymnasiale fag og en håndværksuddannelse. Sms KTS til 1999 og gå på opdagelse i vores mange spændende uddannelser (alm. sms-takst). FÅ DIG EN SERIØST SOLID KTS TIL 1999 # metroxpress 37 #metroxpress LÆSERBILLEDER. Tag billeder af det, du læser, og skriv et par ord om, hvad du synes om det. Del det med os og verden på #metroxpress. #mxpendlerliv loudrejer Drengern’ er i #metroxpress igen! @gogoberlin det var en fed koncert! #gogoberlin#pendlerliv aagrenbay Eksamenstid – Bring it on, Bitch! #eksamen #jegfår12 #metroxpress #mxpendlerliv teigo1984 #its #monday #baby#on #my #way#to #work #metro #mxpendlerliv #pendlerliv veraveran I love this page in #metroxpress #hygge #om #morgenen #jegelskeragseandresobservationer kirk93 #mx #metroxpress #bakken #fun #girls #sunday #sun#dengamlerutschebane olivermfriis På vej til Hornbæk #mx #metroxpress #mxpendlerliv Kolofon Udgiver: Pietro Supino Adresse: Hovednummer: Redaktion: Annoncesalg: Distribution: Tryk: Trykt oplag: Adm. direktør: Thomas Raun Chefredaktion: Jonas Kuld Rathje (ansv.) og Simon Hovmand Stilling. Bygmestervej 61, 2400 København NV 77305757 [email protected] [email protected] Distributionskompagniet 77305730 [email protected] OTM Avistryk Herning-Ikast (Vest), Dansk Avis Tryk A/S (Øst) Udkommer mandag-fredag. Avisen er politisk uafhængig og udgives af Metroxpress A/S 350.000 eksemplarer. agnetelarsen Ove er skuffet #mxpendlerliv #metroxpress #pendlerliv Send dit foto til metroxpress Hvis du gerne vil have, at vi bruger dit fotografi i avisen, kan du sende det til os via #metroxpress. Når du sender dit fotografi, accepterer du, at metroxpress må anvende det i avisen. Du må kun sende fotografier til os, som du selv har taget. glinka_world #mxpendlerliv #metroxpress #justintimberlake #koncertiparken #cantwait luc_maister Kom så Danmark :-) så kan vi spare på politiet og tjene den offentlige sektor ind xD #metroxpress #cannabis #legeliz #politiet #danmark casperthaier Lækker forside, og dejlig dag at tage til Aalborg på!!! :D #metroxpress#mx#pendlerliv#Randers#Aal borg#FCM#Midtjylland#1pladsen#ViGørDetSgu#guld
© Copyright 2024