Boldbasis til GI-kursus

Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
BOLDBASIS
2015
1
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
Indledning
Boldbasis – en kort læringsteoretisk indføring
Boldbasis er i dag en integreret del af idrætsundervisningen i gymnasiet, ligesom det i
forskellige forklædninger er en del af boldspilsundervisningen på landets
idrætsuddannelser. Historisk er boldbasis opstået i slutningen af 1970érne som en
konsekvens af den kritik, der med spørgsmålene hvad, hvorfor og hvordan var opstået
omkring boldspilsundervisningen. Indtil da havde undervisningen været stærk præget af
det naturvidenskabelige paradigme og derfor overvejende baseret sig på det deduktive
undervisningsprincip med primært formelle arbejdsformer valgt ud af fra
additionsmodellen (Halling m.fl. 2005). Der har således været tale om et meget reaktivt
læringssyn, hvor læring ses som reaktioner på eksterne påvirkninger (Beck m.fl. 2014).
2
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
En anden problemstilling var stoftrængsel. Mens de klassiske store boldspil beholdte deres
tiltrækningskraft, kom der til stadighed nye og spændende discipliner til. Idrætsbegrebet
var ved at blive udvidet, og et af svarerne var den didaktiske konstruktion boldbasis.
I boldbasis skal eleverne lære at spille frem for at lære et spil. Det vil sige, at der lægges
vægt på den transfer, der er mellem de forskellige spil (løbemønstre, opdækning,
kommunikation, etc.). Senere har tankerne omkring refleksion hæftet sig fast til begrebet,
og eleverne skal således ikke længere blot lære at gribe – de skal begribe.
Samlet kan boldbasis således både ses som en aktivitet med sin egen værdi, men også
som en aktivitet, der kan sikre at eleverne får et fælles udgangspunkt og en fælles
terminologi til den fremtidige boldspilsundervisning. Eksempelvis kan de boldsvage elever
forhåbentlig opnå en praktisk og teoretisk basisviden, mens de boldstærke kan få udvidet
deres begrebsapparat. Læringsteoretisk understøttes det første af eksempelvis Lave og
Wengers tanker om situeret læring og praksisfælleskaber, hvor det handler om at bevæge
sig fra at være en perifer til en fuldgyldig deltager (Lave og Wenger 1999). Det andet
punkt handler meget om italesættelse af den tavse praktiske kunnen, hvilket eksempelvis
understøttes af Donald Schöns tanker om den refleksive praktiker, hvor man via refleksion
kan gå fra viden i handling mod refleksion i og over handling (Donald Schön 1987).
Herved bevæger vi os også mod et højere taksonomisk niveau eller fra K1 mod K3 (Dale).
I dag består boldbasis ofte af en lang række af mere eller mindre etablerede spil,
boldtilvænningsøvelser, spiljusteringer og spilkonstruktion. Læringsteoretisk bevæger vi os
dermed mod det aktive og det interaktive læringssyn (Beck m.fl. 2014), hvor læringen i
højere grad sker henholdsvis indefra og imellem mennesker. Med boldbasis bevæger
boldspilsundervingen sig således mod en mere induktiv og elevcentreret undervisning med
mere åbne læringsmål.
3
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
Boldbasis – Den gode anderledeshed
Et andet godt argument for at udskifte dele af den traditionelle boldspilsundervisning med
boldbasis finder man i begrebet god anderledeshed af Thomas Ziehe og (Halling 2005,
Ziehe 2014). Med udgangspunkt i en beskrivelse af konsekvenserne af den frisatte
ungdom og det han kalder skolens identitets-diskurs, opstiller han en tese, der går på, at
der ofte opstår en fordrejet alliance mellem de unges kulturelt forstærkede egocentrisme
og skolernes forsøg på at ”ramme” de unge. Denne uheldige alliance resulterer i en for
tidlig identitetslukning og en modstand mod det nye og anderledes. Ziehes tese er, at der
er et produktivt element i anderledeshed. Skolen skal være overraskende og overført til
boldspil betyder det, at undervisningen ikke nødvendigvis skal ligge i forlængelse af det,
som eleverne kender fra eksempelvis foreningslivet. Elever forekommer bekendte med alt,
og den gode lærers opgave er, at provokere dem og ryste deres visheder.
Læring i, om og gennem boldspil
Som beskrevet rummer begrebet boldbasis rigtig mange elementer, og det kan derfor i
endnu højere grad en vanligt være nødvendigt, at gøre sig selv og eleverne bevidste om,
hvad målene er for undervisningen. Når man skal tale om læring i boldspil bruges ofte
termerne læring i, om og gennem boldspil (se eksempelvis Ronglan og Ertesvåg 2009).
Læring i boldspil handler om det, der kommer til udtryk igennem selve aktiviteten. Det kan
eksempelvis være teknisk og taktisk kunnen. Læring om boldspil handler om at lære sig
regler, taktiske principper og kunne sætte boldspil i en større sammenhæng. Læring
gennem boldspil handler om, hvordan boldspil kan bruges som redskab til at opnå viden
om eksempelvis samarbejde, kommunikation eller kreativitet.
I boldbasis kan man arbejde med alle tre dimensioner alt efter, hvordan man betoner sit
forløb. Læring I boldspil vil især komme til udtryk under boldtilvænningsøvelser og spil
mens læring om og gennem boldspil vil komme til udtryk under refleksionsopgaver,
spiludvikling og evt. teamudviklingsforløb.
4
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
Boldspilsfamilierne
I arbejdet med læring om boldspil er det oplagt at inddrage opdelingen af boldspil i
boldspilfamilier. Det åbner op for gode diskussioner af de forskellige spils ligheder og
forskelle indenfor formål, rum og kommunikation samt en diskussion af, hvilke
personlighedstyper der kan lide hvilke spil og hvorfor? Bemærk i øvrigt at inddelingen i
boldspilfamilier er anderledes end den der bruges i gymnasieskolen, hvor eksempelvis
badminton ikke hører under boldspil.
(modellen er her fra Idræt C, Estrup m.fl 2009)
5
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
Reglernes betydning og spillenes kompleksitet
En ofte anvendt model til at diskutere regler og lave spiludvikling er spilhjulet, som sikrer,
at man som lærer og elev kommer omkring de forskellige elementer. Igen er det vigtigt,
at man holder sig for øje, hvad man ønsker at justere hen imod eller konstruere. Her er
det illustreret som hjulets centrum, og her kan man som lærer med fordel inddrage
tankerne om læring i, om og gennem boldspil. En anden brugbar model, som Halling m.fl.
opstiller på baggrund af brødrene Dreyfus kompetenceudviklingstrin, er
læringstrinmodellen. Modellen tager udgangspunkt i at alle boldspilssituationer kan
simplificeres til at bestå af handlingsprocesserne opfatte, vurdere, beslutte og handle og
beskriver hvordan begynderen skal bruge langt mere tid til disse processer. Min erfaring
er, at modellen er god til at belyse forskellen mellem spil. Eksempelvis er der i et
net/vægspil som volleyball ikke nær så meget, der skal opfattes, vurderes og besluttes,
som der er i et kaosspil som basket. Det kan gøre det mere overskueligt og trygt for
begynderen. Til gengæld er selve handlingen sværere set i forhold til at få spillet til at
fungere idet baggerslag og fingerslag er sværere og mere uvant end kaste og gribe. Her
er der altså åbnet op for nogle justeringsmuligheder. I basket kan kompleksiteten
nedsættes ved at spille tre mod tre og i volleyball kan der indføres gribeslag som det
kendes fra kids- og teenvolley.
Forskelle i kompleksitet ses også indenfor boldspilfamilierne. Eksempelvis betyder
forsvarsreglerne i ultimate, at begynderen automatisk får mere tid til at opfatte, vurdere,
beslutte og handle end eksempelvis i fodbold. Modellen kan således bruges til at
gennemtænke forskellige spils regler i forhold til om de er inkluderende eller
ekskluderende ved uhomogene målgrupper.
6
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
Spiludvikling
I forbindelse med spiludvikling er det ud over Spilhjulet oplagt at tage udgangspunkt i
Spiludviklingsmodellen, der kan tjene som en guide for eleverne i deres arbejdsproces.
Ofte vil flere af elementerne imidlertid være låste eller bestemt af læreren for at sikre
alsidighed, udfordringer og kreativitet. En anden nyttig model er Det didaktiske koncept,
som beskriver fire forskellige tilgange til undervisningen: Legen (det eksperimenterende),
iscenesættelsen (lokationer/kultur/roller), fordybelsen (teknik/taktik) og kampen. Desuden
viser modellen, at alle aktiviteter skal overvejes i forhold til den pågældende gruppe.
Begge modeller er fra Bolden i Spil (Halling 2005).
7
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
Eksamen og forløbsprøver
Eksamen i idræt på B-niveau har et stærkt fokus på egenfærdigheder, og det kan virke
svært, at nå at teste eksempelvis elevernes kreative evner på de 9 minutter man har per
disciplin.
Personligt er jeg derfor af den opfattelse, at forløb i boldbasis egner sig bedst til idræt på
C-niveau, hvor man med årskarakteren nemmere kan opstille og belønne nogle
processuelle læringsmål, der eksempelvis inddrager refleksioner, kreativitet og basale
færdigheder. Hvis man ønsker at lave forløb på B-niveau kræver det nok, at den
didaktiske indgang er fordybelsen, således at læringsmålene primært består af almene
tekniske og taktiske elementer.
I den seneste tid har der med blandt andet Hatties tanker om synlig læring og GI´s
arbejde med forløbsprøver været meget fokus på, hvad det egentlig er, der udløser
karakteren i idræt på C. Jeg er langt hen af vejen tilhænger af dette arbejde, men vil
gerne råbe vagt i gevær, og opfordre til, at man til tider husker at opstille nogle
læringsmål, der passer sammen med det aktive- og interaktive læringssyn. Eksempelvis
elevernes evne til at reflektere og diskutere forskelle og ligheder mellem forskellige
boldspilsfamilier eller elevernes evne til at justere og udvikle spil i forhold til forskellige
formål.
8
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
Skitse til forløb i boldbasis på C-niveau (med fokus på Kaosspil)
1
2
3
Fokus: reglernes
betydning for de
forskellige spil.
Aktiviteter:
Opvarmning alene med bold.
Partibold med justeringer
Keglemål
Ringspil
Fokus: med
udgangspunkt i
Læringstrinmodellen
diskuteres tiden for at
opfatte, vurdere, beslutte
og handle i forskellige
spil.
Efter hvert spil laves der fælles
refleksion og eventuelle ønskede
ideer og justeringer afprøves.
Aktiviteter:
Opvarmning to sammen om en
bold
Korsvejen
Mixbold
Kombibold
Speedball
Fokus: med
udgangspunkt
Forvalterbold er der fokus
på spilbarhed, omstilling
og opdækningsformer.
Efter hvert spil laves der fælles
refleksion og eventuelle ønskede
ideer og justeringer afprøves.
Aktiviteter:
Opvarmning tre sammen med en
bold
Boldstafet
Forvalterbold
4
Fokus: spiludvikling
5
Fokus: afprøvning,
justering og evaluering af
spil ud fra spillenes formål
6
Evt. fortsættelse af 5
Det eller de hold der ikke spiller
laver små opgaver, hvor de
lægger taktik ud fra de læste
begreber.
Aktiviteter:
Eleverne udvikler spil med
forskellige formål i grupper
Teori:
Spilhjulet
Teori:
Læringstrinmodellen
Teori:
Om spilbarhed, omstilling og
opdækningsformer.
(Se Boldbasis af Eiberg og
Siggaard 2000)
Teori:
Spiludviklingsmodellen
Aktiviteter:
Elevernes spil afprøves, justeres
og evalueres. De enkelte grupper
står selv for afviklingen med de
andre elever som kaniner.
Læringsmål
Indgå i og omstille sig mellem forskellige typer af spil (viden i boldspil).
Reflektere og diskutere forskellige spil og deres regler med udgangspunkt i spilhjulet og læringstrinmodellen
(viden om boldspil).
Udvikle, afprøve og justere spil med forskellige formål (viden om og delvis gennem boldspil)
9
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
Skitse til forløb i boldbasis på C-niveau (med fokus på boldspilsfamilierne)
1
Fokus:
Kaosspil
2
Fokus:
Slagspil
3
Fokus:
Net/vægspil
4
Fokus:
Træfspil
5
Fokus:
Spiludvikling, eksempelvis med følgende
opgaver:
 Et kaosspil med fokus på
afleveringer (køn/niveau)
(fordybelse)
 Et Slagspil i et skovområde
(Iscenesættelse)
 Et net/væg spil med en legende
tilgang (legen)
 Et træfspil med fokus på kamp og
konditionstræning (kampen)
6
7
Afprøvning og evaluering af spil
Evt. fortsættelse af 6
Aktiviteter:
Opvarmning tre sammen
om en bold.
Partibold med
justeringer
Forvalterbold
Aktiviteter:
Opvarmning alene
sammen med en bold
Finsk rundbold
Finsk stikbold
Aktiviteter:
Opvarmning 2 sammen
med en bold
Kinball
Teori:
Boldspilsfamilierne
Evt fra Idræt C (Estrup
m.fl 2009)
Aktiviteter:
Opvarmning 2 sammen
med en bold
Boldspilsstafet
Kanonbold
Disc eller fodboldgolf
Den didaktiske model og
Spiludviklingsmodellen
fra Bolden i Spil (Halling
2005)
Læringsmål
Indgå i spil fra forskellige boldspilsfamilier. (viden i boldspil)
Reflektere og diskutere over forskelle og ligheder mellem de forskellige boldspilsfamilier. Hvilke
tiltrækningskræfter har de forskellige spil? (viden om boldspil)
Udvikle, afprøve og justere spil af forskellige typer og med forskellige formål (viden om og delvis gennem
boldspil)
10
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
Opvarmning med bolde
I det følgende afsnit vil der være beskrivelser af forskellige opvarmningsøvelser med bold.
Samtlige øvelser kan både tjene som opvarmning og som boldtilvænning.
Alene med bold (gerne volley)
Mellem hver øvelse dribler man rundt mellem hinanden med skiftevis højre og venstre
hånd + sidelæns, baglæns, gadedrengeløb og spurt.
 Mavebøjninger, bolden sættes mellem fødderne og fødderne føres op over hovedet,
hvorefter man atter tager bolden i hænderne og lægger fødderne ned
 Lig på maven, lav rygbøjninger, bolden trilles under brystet til modsatte hånd
 Stå i bredstående, hold bolden mellem benene, den ene hånd forfra den anden bagfra skift hånd uden at bolden rammer jorden
 Håndstandsliggende, drible med højre hånd - skift hånd efter lidt tid – kig op og smil
 Lig på ryggen, lad bolden kører i ottetaller mellem benene – kan du kigge op?
 Kast bolden op i luften og grib den siddende eller rygliggende - man må meget gerne
glide på ryggen først.
 Bolden kastes bagud mellem benene - man vender sig om og griber eller kaster bolden
hen over hovedet
 Kast bolden op med spin – vend dig om, lad den hoppe over dig og grib den. Eller kast
den bagover med spin – så den hopper over dig!
 Finalen. Bolden slippes og gribes med begge hænder - som kommer ind mellem benene
bagfra. Man ruller op på skuldrene og putter bolden under lænden. Herefter ruller man
op over bolden og kommer op at stå. Man har nu bolden i begge hænder bag ryggen,
og man kaster den op over hovedet og griber den foran kroppen.
11
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
To sammen om en bold (evt. volley).















Trippe og lave afleveringer
Mavebøjninger. Lig med hovederne samlet og aflever bolden til makker med
fødderne
Hælspark og afleveringer
Rygbøjninger. Lig på maven og kast til makker
Sprællemand og afleveringer
Håndstandsliggende – drible til hinanden
Skiløb og afleveringer
Kropsvridninger - Aflever i ottetal
Kombiner skiløb og sprællemand og afleveringer
Stå med ryggen mod hinanden – aflever oppe og nede
Aflevering – man skal både gribe og kaste i luften
Kaste bold med fødderne til makker – evt. via håndstand
Aflevering – kast og grib i luften – men nu med studs
Stå over for hinanden. Smid bolden til siden, lav side forflytning og grib den ved at
klemme den mellem henholdsvis højre og venstre hånd fra hver person efter at den
har rørt gulvet en gang. Kan også laves hvor man ender med at sidde eller ligge.
Klem bolden mellem panderne. Slip, vend Jer om og grib den med bagdelen. Kan
laves med eller uden at bolden hopper.
12
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
Tre sammen om en bold
To mand stiller sig med en afstand af ca. 5 meter. Den tredje stiller sig i midten med
spredte ben. Bolden trilles gennem benene på manden i midten, og ham der trillede løber
ind i midten. Manden i midten løber ud og tager den ledige plads. Det er vigtigt at få
tempo og rytme i øvelsen.
Øvelsen varieres ved at manden i midten indtager forskellige stillinger.




Stå på alle fire med siden til boldretning
Stå på alle fire igen – nu med ryggen mod gulvet
Afsæt med samlede ben
Håndstandsliggende - front mod boldretning. Spredte arme - samlede ben. Lav afsæt
med benene når bolden kommer
 Håndstandsliggende - front mod boldretning. Samlede arme - spredte ben. Lav afsæt
med armene når bolden kommer.
 Håndstand
 Find selv på flere variationer
13
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
Korsvejen (træner blandt andet splitvision og parathed)
1. 4 grupper med tre personer i hver. Grupperne står over for hinanden i en afstand af 34 meter, så de danner et kors. Stil gerne en kegle. De fire forreste har en bold.
Forreste mand i hver række dribler tværs over, afleverer bolden, og stiller sig bagerst i
rækken. Hermed opstår et kaosfelt på midten, som kræver splitvision.
2. Opstilling som før, men nu er grupperne sammen to og to om én bold. Bolden
afleveres til rækken overfor, og man løber efter afleveringen og stiller sig bagi rækken.
3. Samme som 2 men nu med 4 bolde
4. Kombiner således at der er en driblebold og en kastebold i hver række.
5. Som 4 men med 2 kastebolde i hver række (+ evt. 2 driblebolde efter niveau)
6. Opstilling som før men kun 2 bolde. Nu er boldene hos de to forreste i 2 rækker, som
står over for hinanden. Start på samme tid med at aflevere bolden mod højre og løb
mod venstre således, at den der afleverer, kaster til den der står forrest i rækken til
højre, og selv løber over i rækken til venstre og stiller sig bagerst. På signal skiftes
retning
14
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
Alene med en lille top-kegle og en volleyball



Kast fra højre til venstre (bolden må hoppe) + bevægelse
Kast bolden højt, løb en stor runde og grib den igen
Kast, jongler (hoved, skulder, lår etc.) og grib med modsat hånd
To sammen med to kegler og to bolde






Kast højre til højre og skift hånd + bevægelse
Stå med 10-15 meters afstand. Kast bolden lige op og løb over og grib makkerens
bold.
Samme men hvor man stiller sin kegler så makkeren skal have fat i den + udfordre
Kast til makker, heade, gribe med modsat hånd
Samme men grib siddende
Stå tæt: kast v til h og h til v og skift hånd – boldene skal køre hurtigt rundt i en
lille firkant
15
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
Boldstafet



Stå på en række. Man skal drible slalom op gennem rækkerne og stille sig for
enden. Bolden skal kastes tilbage gennem rækken – alle skal røre ved bolden.
Afstanden må ikke værre større end man kan nå hinanden. Boldene starter bagerst.
Lig på ryggen. Tag bolden med fødderne og aflever den til den næste i rækken –
som skal modtage den med fødderne. Når sidste mand har modtaget bolden skal
han løbe ned og lægge sig i starten af rækken. Boldene starter forrest.
Liggende på mave. Tæt sammen med siden til ”løberetning”. Når bolden kommer
skal man gå i håndstandsliggende og røre bolden med både højre og venstre hånd.
Når man har afleveret, skal man løbe med bolden frem ved at springe over alle
dem, der ligger ned. Afstanden må ikke være større end at man kan lave
løbespring. Boldene starter forrest.
I alle tre øvelser er der tre bolde i spil. Det betyder at de tre første er klar med hver deres
bold. Det giver meget mere bevægelse, samarbejde og kaos.
16
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
Forskellige basisspil og udviklingsmuligheder
Partibold
En form for basisspil hvor det gælder om at holde bolden i egne rækker
To hold spiller mod hinanden. Det gælder om at have bolden. Der må ikke dribles, og der
må ikke tages skridt (pivotering tilladt). Spil evt. med ultimateregler således at bolden altid
overtages ved interception. Start evt. med 5 mod fem på en volleyballbane.
Variationer:
o
o
o
o
o
12 afleveringer i træk giver 1 point (hvis man ikke tæller højt mister man bolden)
Skift mellem forskellige typer af bolde
Der må laves studsafleveringer
Der må dribles
Der må ikke tales
Refleksioner: Hvad kendetegner den gode aflevering?
Hvad kan man gøre for at modtage bolden?






Øjenkontakt eller intern forståelse
Kalde på bolden – verbalt eller med kropssproget
Lave finter – eksempelvis V-cut
Lave temposkift
Løbe mod de frie rum – udnyt banen
Løbe tilbage mod boldholder (den sikre)
Hvad kan man gøre for at lave en god aflevering?




Præcision
Finte – lade som om man kaster den ene vej – og kaster den anden
(husmand)
Studs, hård, høj…
Den rigtige længde, den rigtige vinkel
Den gode aflevering er relationel. Timingen sker mellem to personer (eller flere). Man skal
kende hinandens styrker og svagheder (hurtighed, hårde bolde, etc.)
17
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
Refleksioner: Hvilken betydning har reglerne?

Hvordan er forholdet mellem angreb og forsvar (og hvorfor)?
o Ultimateregler gør det lettere for forsvaret at erobre bolden
o En større bane gør det ofte nemmere for angrebet

Hvilken betydning har det at man ikke må tage skridt/drible?
o Ingen skridt og driblinger sikrer ofte masser af bevægelse og holdspil
o Man behøver ikke at spille med tacklinger
 Ultimate = ingen skridt og ingen tacklinger
 Håndbold = tre skridt og tacklinger
 Amerikansk fodbold = frie skridt og hårde tacklinger

Sker der noget med spillet når man skifter bold?
o Håndbolde giver ofte flere lange afleveringer og basketbolde giver korte
o Håndbolde afleveres ofte med en hånd og basket med to

Hvilken betydning har studsafleveringer?
o Studsaflevering gør det nemmere for de mindre spillere
o Det er nemmere at komme af med bolden når man er dækket tæt

Hvilken betydning har det, at der ikke er mål?
o Der trænes primært grundspil (ingen gennembrudsspil)
o Det er svært at dække op – da man ikke kan dække zoner
o Spillet kan virke mere kaotisk – og kræve mere kommunikation
o Det er ofte meget hårdt
Diskuter også reglerne i forhold til niveau. Hvor svært er spillet? Brug evt. modellen med
opfatte-vurdere-beslutte-handle.
18
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
Dobbeltmål
To hold spiller mod hinanden på en bane. I hver ende er der to mål, lavet af kegler. Man
scorer ved at lægge bolden på linjen inde i målet. Der må ikke tages skridt, og der må
ikke dribles. Spil med opdækningsregler som i basket eller evt. håndbold.
Variationer:
o
o
o
o
Hvert hold har et mål i hver ende (over for hinanden)
Hvert hold har et mål enden og et på sidelinjen
Der må dribles
Der må tages tre skridt
Refleksioner: Hvad betyder placeringen af målene for spillet?

Hvilken betydning har det, at der er to mål i stedet for et?
o Det breder ofte spillet ud
o Det ændre måden man skal spille forsvar på

Hvilken betydning har det, at der er mål over for hinanden?
o Man kan lave skift i angrebet
o Det kræver mere kommunikation
o Spillet bliver mere komplekst
Keglemål
Regler som i dobbeltmål. I stedet for mål står der 5 kegler i hver ende. Man scorer ved at
vælte keglen. Man må gerne kaste. Når man har scoret, tager man keglen med hjem, og
stiller den på sin egen linje.
Refleksioner: Hvordan dækker man bedst op?



Personligt eller zone?
Hold bredt fokus (split vision)
Stor understøttelsesflade og lavt tyngdepunkt
19
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
Stereobold
På en bane af varierende størrelse spiller to hold mod hinanden efter samme regler som i
Partibold. De har hver sin bold, og det gælder om at komme i besiddelse af begge bolde
på en gang. Man skal altså spille angreb og forsvar samtidig. Når man har erobret begge
bolde, skal man lave en aflevering. Det giver et point og derefter startes forfra.
Variation: spil en gang med basket og en gang med håndbold
Refleksion: hvordan prioriterer man mellem forsvar og angreb?
20
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
Ringspil
På en bane spiller to hold mod hinanden. Rundt på banen er der placeret ca. 6 hula-ringe.
Man scorer ved at studse bolden i en af ringene til en medspiller. Når man har bolden, skal
man stå stille, og der kan ikke scores i den samme ring to gange i træk. Det er en god ide
at have flere ringe end spillere.
Variation: der må dribles.
Kombibold
To hold af ca. 6 – 10 spillere. Spil på håndboldbane med mål i begge ender. Der spilles
med fodbold. Holdene forsvarer og angriber hvert sit mål. Halvdelen af hvert hold skal
være indenfor banen og de øvrige udenfor henholdsvis bag- og sidelinjer. De spillere, der
er udenfor linjerne, må kun spille bolden med hænderne. De må kaste bolden til
medspillere inden- og udenfor banen, men de må ikke score. Spillerne på banen spiller
fodbold. Der byttes roller undervejs.
1.
2.
3.
4.
Målene vendes om, så der kun kan scores bagfra.
Der må kun scores på hovedstød.
Bolden skal spilles til en udespiller, inden den må spilles over midterlinjen.
Udespillerne må ikke kaste til hinanden.
Mixbold
To hold af ca. 4 - 8 spillere på et område af omkring 10x10 m. Det ene hold spiller med en
fodbold, det andet med en håndbold. Holdet med håndbolden må ikke drible, og skal
forsøge at ramme fodbolden. Lykkes det gives der point. Man får også point når fodbolden
ryger ud af det markerede område. På signal skiftes bolde og roller. Se evt. hvem der kan
få flest point indenfor en given tid ( ca. 5 min).
Variation:
Max tre berøringer
Der kan spilles med 2 håndbolde
Tæl antal afleveringer med fodbolden
21
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
Omstilling
Når man spiller kræver det, at man hele tiden tænker over regler, teknik og taktik.
Følgende spil stiller skærpende krav til dette, da de kræver stor og hurtig omstilling. Dette
kan også skabe en form for stress tilstand, fordi det er svært både at tænke og bevæge
sig rationelt.
Alternative boldspil
Følgende spil er på større bane (håndbold) og er ofte mere komplekse. Herved er de
umiddelbart ikke helt så inkluderende.
Speedball
To hold af 5 – 8. Spil på en håndboldbane med en fodbold.
Midtbane
Forsvarszone
Mål
Bolden kan spilles på to måder:
1. Jordbold – her spilles fodbold
2. Luftbold – her spilles basket, men uden driblinger
Bolden bliver til en jordbold når den rammer jorden. Bolden bliver til en luftbold, når den
bliver spillet direkte fra foden op til en griber – enten en medspiller eller modspiller.
1 point opnås, hvis bolden som luftbold afleveres til en medspiller som kan lægge bolden
på baglinjen uden for målet. 2 point opnås hvis bolden som jordbold spilles i mål fra en
position uden for modstanderens forsvarszone. 3 point opnås, som ved 1 point, blot skal
bolden lægges i målet.
Kampen startes fra midterlinjen, ved at en spiller løfter bolden op i luften med foden.
22
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
Forvalterbold
Der spilles på håndboldbane, med basketkurve i siderne og mål i enderne. Der spilles med
to hold af 6 – 8 spillere. Bolden er en fodbold. Ideen er, at veksle mellem håndbold,
fodbold og basket ved hjælp af en forvalter. Hvert hold har således en forvalter, der er
placeret i en zone bag en af sidelinjerne (ved den basketkurv som holdet forsvarer). Når
han bliver spillet, kan han ændre spillet. Han kaster bolden tilbage og siger hvilket spil der
skal spilles.
23
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
Splitvision
Begrebet splitvision dækker over evnen til at kunne overskue banen, med- og modspilleres
placering - evt. samtidig med at man har bolden under kontrol. Man skal altså dele synet.
Et godt boldøje og overblik kan stimuleres ved hjælp af langt de fleste spil i boldbasis, og
alt efter ønske kan man vælge spil, der træner splitvision ved forsvar, angreb eller kontrol
med bolden mens man ”ser op”.
Grissefodbold
To hold spiller fodbold mod hinanden, mens de holder hvide plastkrus uden bund for
øjnene.
Da de hvide plastikkrus ødelægger spillernes splitvision, er spillet godt til at understrege
vigtigheden af dette – samtidig med at det er sjovt.
Kanonbold
To hold spiller mod hinanden. Hvert hold står bag en linje. I midten ligger en bold. Det
gælder nu om at de to hold skal kaste bolde efter kanonbolden, så den triller over
modstanderens linie. Hvert hold må udnævne en til at trille bolde tilbage til kasterne.
Denne person må kun tage bolde på holdets side af banen, og må selvfølgelig ikke stoppe
bolde der er kastet efter kanonbolden.
Udvikling:
 spil med 4 hold der forsvarer hver sin side af et kvadrat
 spil med 2 hold der forsvarer 2 sider hver
24
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
Høvdingebold
To hold spiller mod hinanden med en skumbold. Der kan evt. spilles på volleybane. Spillet
går ud på at skyde hinanden ned. De to hold skal stå på hver deres side af midterlinjen +
hvert hold skal have en høvding, som skal stå bag modstanderens baglinje (man kan evt.
spille med at pladsen mellem de to tremeterlinjen er ingenmandsland). Hvis man rammer
en spiller, skal han gå ned til sin høvding – bliver der grebet er det kasteren der dør. Hvis
kastet kommer fra høvdingeland udløses en befrier, som er den der døde først. Når alle er
døde er høvdingen fri.
Refleksioner: hvilken boldspilsfamilie tilhører høvdingebold?
25
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
Slagspil
Finsk rundbold
Materialer: 5 kegler, 1 tennisbold og et slagbræt
Deltagere: 10 – 20
Spillet ligner rundbold: deltagerne deles op i et ude og et indehold. Banen er afgrænset af
fire kegler, og den femte kegle står ved opgiveren.
De specielle regler for spillet er: Når man har slået, løber man rundt på ydersiden af
keglerne. For hver kegle man runder, får man et point. Når man er tilbage, kan man score
ekstra point ved skiftevis at hoppe over og kravle under sine medspillere, som enten står i
bro eller buk. Når man er over alle medspillere, kan man fortsætte rundt. Der tælles point
indtil bolden er tilbage ved opgiveren.
Udeholdet skal vælge en der skal sige stop. Når bolden er blevet slået ud, skal den samles
op og trilles mellem benene på alle markspillere, før den må kastes ind til stopperen. Hvis
bolden gribes, må man lægge den ned og spilleren skal selv hente sin bold ude i marken.
Bolden må ikke slås ud over sidelinjen. Ved fejlslag er der selvhenter (og tiden går).
Der spilles på tid. Eksempelvis 2 gange 5 minutter til hvert hold.
Finsk Stikbold
Som i rundbold, blot kastets der med en blød bold. Når bolden er kastet ud i marken, må
der løbes. Der gives et point for hver kegle der passeres. Man må løbe alle de runder man
kan. Udeholdets opgave er at få fat i bolden. Derefter skal alle røre bolden (afleveringer),
og til sidst skal løberen stikkes. Udeholdet må ikke løbe med bolden, men de må gerne
aflevere til hinanden. Løberen scorer point indtil han bliver ramt. Han må maksimalt
undvige løbebanen med en meter. Hver hele runde udløser 3 bonuspoint.
Spil enten på tid (evt. 8 min.) eller tæl runder (to pr deltager). Ved fejlslag er der
selvhenter.
26
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
Kinball
Historien om en ny sport
Kinball er opfundet i Quebec i 1986 af Mr. Demers, som har en kandidatgrad i idræt.
Formålet var at konstruere et spil, der kunne virke inkluderende i skolen. Værdierne er
blandt andet fairplay og samarbejde. Eksempelvis skal alle røre bolden, når den sættes i
spil. Mange skoler verden over har spillet på programmet, og der afvikles mesterskaber,
hvor danmark ofte er repræsenteret.
KIN-BALL® SPORT - REGLER
Antal spillere: Tre hold med fire spillere. Hvert hold er repræsenteret med hver sin farve
(sort, blå og grå).
Bold: KIN-BALL® indendørs bold har størrelsen Ø 120 cm V: 960 g (sort, grå eller pink).
KIN-BALL® udendørs bold har størrelsen Ø: 102 cm V: 1000 g (blå). Udendørsbolden er
mindre, da den produceres i et stærkere materiale, der øger vægten lidt.
Bane: Den officielle banestørrelse er 21,40 m X 21,40 m. (en halv håndboldbane). Det
anbefales, at banestørrelsen varieres afhængig af deltagernes fysiske ressourcer og de
fysiske omgivelser.
27
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
KIN-BALL® tælletavle: Tælletavlen markerer de tre holds farver, og gør det
overskueligt for holdene at være opdateret med såvel egne som de andre holds point.
Dette har også betydning for holdenes strategiske beslutninger. Se evt. under tilladt
angrebstaktik.
Spilletid: Officielt spilles KIN-BALL® 3 x 10 minutter - med 5 minutters pause mellem
hvert sæt. Det anbefales, at spilletiden varieres og tilpasses deltagerne og situationen.
En ny spilletidsregel hedder ”3 af 7”, hvor man spiller perioder af 7 min (i det sidste minut
af hver periode stoppes tiden hver gang der begås en fejl). Der findes her en vinder af
hver periode. Første hold der vinder 3 perioder vinder kampen.
Udgangsposition: Ved start trækkes der lod om hvilket hold, der skal sætte spillet i
gang med en serv. Udgangspositionen for en serv er, hvor de øvrige to hold danner fire
hjørner rundt om det hold, der skal serve. En spiller fra hvert hold - i hvert af de fire
hjørner.
Serv: Idet bolden serves, skal server råbe ”OMNIKIN!” – og farven på et af de to andre
hold. Bolden skal serves, så den har en lige eller opadgående bevægelsesbane. Bolden
kan serves ved, at man slår eller skubber bolden med to hænder. Når man slår til bolden
kan man også bruge ”to-arms-slaget, hvor hænderne foldet, armene har skulderhøjde og
man står med let bøjede ben. Kroppen drejes 90 grader væk fra bolden for efterfølgende
at returnere til bolden, hvor de foldede hænder og arme vil ramme bolden.
Når bolden serves, skal de tre øvrige spillere på holdet røre bolden. Det er de tre øvrige
spillere, der holder bolden oppe fra jorden og gør bolden tilgængelig for serveren. Serven
skal mindst flyve to meter og forsvaret skal være mindst to meter væk.
De fire spillere på hvert hold skal skiftes til at serve. Sker det, at den samme person server
to gange i træk, tæller det for fejl, og de øvrige hold modtager et point hver. Holdet skal
røre bolden med 3 mand inden for 10 sek. Så snart de tre øvrige spillere berører bolden,
skal holdet serve inden for 5 sek. Det er ikke tilladt at serve bolden ud af banen. Dette
tæller for en fejl og de to øvrige hold scorer et point hver.
Tilladt angrebstaktik: Det førende hold skal altid råbe farven på det hold, der har
samme pointscore eller som ligger på anden pladsen. Det vil sige, at det ikke er tilladt at
28
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
kalde farven på et hold hvor der er to eller flere point i forskel, medmindre det er det
førende hold. Skulle det ske, at det førende hold skal serve, og at de to øvrige hold ligger
på delt 2. plads, kan det førende hold frit vælge, hvilket hold de vil råbe (= Man må aldrig
serve til det hold med færrest point). (Bjarke: denne regel kan med fordel undlades, da
den gør spillet lidt passivt for det tabende hold. Desuden er det vigtigt, at der kaldes i god
tid).
Modtagelse: Når der kaldes en farve, skal det respektive hold forsøge at gribe bolden
inden bolden rører jorden. Bolden kan modtages/gribes af en eller flere fra holdet med
hvilken som helst kropsdel. Fx må en spiller gerne lade bolden ramme foden, så den
rebounder til en medspiller fra holdet, der efterfølgende kan gribe bolden med to hænder.
Så længe der kun er én eller to spillere, der berører bolden, må holdet flytte bolden
hvorhen på banen, de vil serve fra, dog stadig med 10 sekunders servereglen for øje. Idet
den tredje spiller berører bolden, må spillerne kun pivotere med bolden. Dvs. en fod
(pivoterings foden) skal bevare kontakten med gulvet, mens den anden kan flyttes rundt
og løftes fra gulvet.
Det er tilladt at modtage bolden på stregen. Så længe en spiller fx har én fod på stregen
og den øvrige del af kroppen er uden for stregen/banen, er bolden stadig i spil. Sker det,
at bolden under modtagelsen rammer et objekt (væg, loft, kurv) uden for banen og
rebounder, er bolden ude, og der er begået en fejl. De to øvrige hold modtager et point,
og modtagerholdet server en ny bold.
Point: Der kan scores point, når et af holdene begår en fejl under serven eller ved
modtagelsen. De to øvrige hold modtager et point hver. Holdet, der begår fejlen,
fortsætter med en ny serv.
Fejl: Fejl dømmes hvis:
∙
Bolden rammer jorden
∙
En eller flere fra holdet mangler at røre bolden under serv
∙
Der laves skridt med bolden
∙
5 og/eller 10 sek. reglen overskrides
∙
En eller flere spillere "låser" bolden fast mellem armene for at undgå at tabe bolden
∙
Bolden serves uden for banen, nedad eller under to meter
∙
Det er den samme spiller, der server to gange i træk
29
Boldbasis – GI-Kursus 2015 - Bjarke Andreasen
Træningsøvelser
Transport:
2 personer klemmer bolden – det er vigtigt at trykke halvhårdt lige på ækvator. Lav to
gange to rækker. De to forreste løber over til modsatte række og afleverer bolden.
Serv:
De tre andre skal røre ved bolden – husk at fingrene skal pege ind mod boldens midte, så
de ikke brækker bagover. Det er også vigtigt, at dukke hovedet. Hold bolden lavt.
∙
∙
∙
Skub med 2 hænger
1 arms serv (pas på albuen)
2 arms baseball (klap hænderne sammen og slå med oversiden af den ene arm)
Stå fire og fire over for hinanden – spil frem og tilbage.
Forsvar:
∙
∙
Med armene – skub bolden hen mod dine medspillere eller tag farten ud af bolden
Med fødderne – spark med strakt ben og fod – ram på skinnebenet
En dobbeltrække med forsvarsspillere – 6-8 meter imellem. Underviseren slår bolden ud,
og de to forsvarsspillere transportere den tilbage og laver en tee.
DOBBELT CIRKEL
En gruppe af mennesker danner to cirkler af spillere – en lille cirkel indvendig og en stor
cirkel udvendig. Spillerne i de to cirkler skal stå face-to-face, og afstanden mellem den
udvendige og den indvendige cirkel skal være præcis så stor, at den store Kin-Ball uden
problemer kan passere hele vejen rundt i denne korridor af mennesker. Herefter kan
følgende lege sættes i gang: ”Indiana Jones”. En spiller sendes ind i korridoren af
mennesker, og stiller sig diagonalt i forhold til den store bold. På ”NU” sættes bolden i
gang, og spilleren skal så forsøge at stikke af fra bolden, mens de øvrige spillere ved brug
af armene skal forsøge at ramme spilleren/Indiana Jones.
30