Dato: 1. oktober 2015 Erhverv, Turisme, Plan og Udvikling Himmerlandsgade 27 9600 Aars Anna Oosterhof Mail: [email protected] Prækvalifikation – Konsulentydelser Nye spillere på hjemmebanen Vesthimmerlands Kommune annoncerer hermed i henhold til LBK nr. 1410 af 7. december 2007 (tilbudsloven) rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af en strategi i henhold til kampagnen ”Yderområder på Forkant” for Vesthimmerlands Kommune. A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning – flere spillere på hjemmebanen Vesthimmerlands Kommune er som én ud af 20 kommuner en del af kampagnen ”Yderområder på forkant”, hvor der er fokus på udarbejdelse af en langsigtet strategiplan. Kampagnen er iværksat af Realdania, KL, det tidligere Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og det tidligere Miljøministeriet ved Naturstyrelsen. Kampagnen har støttet Vesthimmerlands Kommune med 500.000 kr. til udarbejdelse af en strategiplan. Vesthimmerlands Kommune har brug for flere spillere på hjemmebanen. Tendensen er, at der flytter flere fra Vesthimmerland og for få flytter til. Dette er en alvorlig udfordring, ikke kun for kommunens økonomi, men også for de enkelte lokalsamfund. Vesthimmerland rummer en række velfungerende lokalsamfund med oplagte potentialer for bosætning. Men hvordan får vi bragt disse områder i spil? Hvordan synliggør og udvikler vi de stedbundne potentialer til gavn for lokalsamfundets borgere, men også i bestræbelserne efter at få flere til at få øje på bosætningsmuligheder i Vesthimmerland. Overordnet søger vi mere viden om til- og fraflytterens valg og prioriteringer. Og hvordan vi kan omsætte denne viden i en effektiv bosætningsindsats. Konkret ønsker vi at gennemføre en kvantitativ analyse af reaktioner/sammenhænge i kommunen, baseret på statistiske data og analyser. Vi er interesseret i at afdække en historisk udvikling og vil gerne have fingeren på pulsen i forhold til de aktuelle trends. Herunder pendlings-, beskæftigelses- og flyttemønstre. Med afsæt i KL´s kommunespecifikke analyse, er formålet en beskrivelse af mønstre og dynamikker, der Vesthimmerlands Kommune . Himmerlandsgade 27 . 9600 Aars . Tel. 99 66 70 00 . www.vesthimmerland.dk karakteriserer bosætning i Vesthimmerlands Kommune: hvad sker der helt konkret lokalt? Hvor er der potentialer for udvikling – og hvor ser der ud til at blive udfordringer på lang sigt? Vi vil arbejde med en differentieret strategi for bosætning, baseret på en grundig og realistisk analyse af det faktiske bosætningspotentiale i kommunens enkelte geografier og en identifikation af de muligheder kommunen har for at påvirke bosætningspotentialet og den reelle til- og fraflytning. Vi kan allerede pege på en række potentialer; rekreative potentialer som Limfjordskysten, Himmerlandsstien, Hærvejen, Vilsted Sø og vores Kulturarv med Stenaldercentret Ertebølle og Gundestrupkarret som de mest kendte eksempler. Desuden tager Danmarks største sportevent, golfturneringen Made in Denmark, afsæt i den vesthimmerlandske natur og tiltrækker hvert år 85.000 gæster over 5 dage. Yderligere har vi i den østlige del af kommunen fordelen af en god tilgængelighed, hvor der er en nem tilslutning til god infrastruktur (E 45). Vi har derfor brug for et nuanceret blik på bosætnings- og flyttemønstre og en detaljeret forståelse af hvad der motiverer og kendetegner den intra-kommunale flytning. Samtidigt vil det være relevant at gennemføre en kortlægning af, hvordan forskellige segmenter på forskellig vis bidrager til kommunen og lokalområderne fx økonomisk, kulturelt og socialt. Overordnet set skal strategiarbejdet bruges til at give os en detaljeret viden om bosætningsdynamikkerne i kommunen, der vil gøre os i stand til at agere strategisk og taktisk i vores indsatser fremover. En strategi for bosætning i Vesthimmerlands Kommune skal kunne bruges til at håndtere og imødegå et differentieret bosætningsmønster i kommunen. For at få umiddelbar effekt, skal strategiarbejdet tilrettelægges, så det ikke blot på afstand forholder sig til faktiske og mulige udviklinger, men også kan virke aktivt til at fremme og udvikle bosætningen i kommunen. Det skal ske ved at inddrage og samarbejde med lokale aktører, borgere og potentielle tilflyttere i udarbejdelsen af strategien. Arbejdet med strategien skal i sig selv kunne skabe en reel forandring og herigennem bidrage til metodisk fornyelse og inspiration til andre kommuner. Samtidigt skal strategiarbejdet gennem deltagelsen i kampagnen ”Ydreområder på Forkant” kunne bruges til at løfte en diskussion af de overordnede udviklingsvilkår for kommunen og yderområderne generelt. Endelig skal strategiarbejdet kobles til realiseringen af de konkrete målsætninger, der er formuleret i Plan- og Bæredygtighedsstrategi 2015. Side 2 B) Forventninger Vesthimmerlands Kommune forventer at rådgiverne har omfattende erfaring med strategisk arbejde, herunder bosætningsstrategier særligt inden for udkantsudfordringen. Det forventes, at rådgiverne skal samarbejde med interessenter og evt. underrådgivere, der er udpeget i samarbejde med Vesthimmerlands Kommune. Tilbudsgivere forventes at kunne starte opgaven primo november 2015. Projektet skal være afsluttet den 31. december 2017. Side 3 C) Betingelser for deltagelse Generelle oplysninger: Rådgivere, der ønsker at komme i betragtning, skal fremsende følgende: Identifikationsoplysninger, herunder navn, adresse, CVR-nummer, kontaktoplysninger og – person. Kort beskrivelse af virksomheden, herunder evt. underrådgivere Underskrevet tro og love erklæring i henhold til implementeringsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 712 af 15. juni 2011, §§ 10 og 11), hvoraf fremgår, at ansøger ikke befinder sig i de i udbudsdirektivets artikel 45 anførte udelukkelsessituationer. Underskrevet tro og love erklæring vedr. ubetalt gæld til det offentlige i henhold til lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj 1997. Økonomisk kapacitet: Årsregnskab eller underskrevet erklæring med oplysning om virksomhedens økonomiske nøgletal (omsætning, resultat efter skat, balance og egenkapital) Teknisk kapacitet: Referencer for varetagelse af tilsvarende opgaver inden for de seneste 5 år, gerne med tydelig angivelse af virksomhedens konkrete rolle i de pågældende opgaver, oplysning om opgavens omfang/økonomiske størrelse og art. Referencerne bør afspejle virksomhedens kompetencer inden for strategiarbejde, analysearbejde, inddragelsesprocesser og strategiarbejde omsat til handling. Der kan maks. vedlægges 5 referencer for virksomheden og hver reference må maks. fylde 2 sider. D) Valg af tilbudsgiver Vesthimmerlands Kommune har til hensigt at prækvalificere 3-5 teams til at afgive tilbud. Ved udvælgelsen vil der blive lagt vægt på relevansen og kvaliteten af de oplyste referencer i forhold til den udbudte opgave. Ansøgerne forventes, at kunne dokumentere erfaring (relevante referenceprojekter) inden for procesarbejde, herunder analyse- og strategiarbejde af en høj kvalitet med særlig fokus på udkantsproblematikken. Side 4 E) Indlevering af ansøgning Sendes eller afleveres på nedenstående adresse: [email protected] eller adressen: Erhverv, Turisme, Plan og Udvikling Att. Anna Oosterhof Himmerlandsgade 27 9600 Aars Vi modtager gerne ansøgningen i 1 eksemplar og i 1 digital kopi på USB-nøgle. Ansøgningen skal være Vesthimmerlands Kommune i hænde senest onsdag den 23. oktober 2015, kl. 12.00. F) Spørgsmål Spørgsmål kan rettes til Anna Oosterhof via mail på [email protected] eller telefon 22 66 68 23. Side 5
© Copyright 2024