1. No category

TUREN GÅR TIL
GRAN CANARIA
FUERTEVENTURA OG LANZAROTE
AF OLE LOUMANN
5. UDG AV E
e,
rif
Bañaderos
anco de Anzofé
r
San
Isidro
Agaete
Montaña de
Arucas
Tamaraceite
San Christobal
GC-21
Punta de Góndora
El Risco
Jardín
Canario
Valleseco
Tafira Alta
Teror
Pico de
Bandama
(569 m)
GRAN CANARIA MIDT OG NORD
Santa Brígida
Vega de
Cruz de
Tejeda San Mateo
Tejeda
La Atalaya
Artenara
Caserones
GC-1
San Roque
Playa de Aldea
Roque Bentayga
(1.404 m)
Roque
Nublo
(1.813 m)
Punta del Penón
nc
o
ta ga
e Fa
aj
Hon
Ingenio
Aeropuerto Punta de Gando
de Gran Canaria
Cocodrilo
Park
Lago Edén
GC-1
a
Arinaga
Sardina
El Doctoral
do
GRAN CANARIA SYD
an
nco
Punta del Parchel
ue
Agüimes
rra
r ra
Arteara
Juan
Grande
Castillo del Romeral
Playa del Cardón
Playa la Verga
Arguineguín
Pesadillo
o de Guayd
eq
Tir
Ba
Ba
Barranco del Toro
Playa Amadores
nc
Ba
Puerto Rico
Playa de Tauro
os
Puerto
de Mogán
it
B a r r an c o P a lm
GC-200
e A rg uin eg ui n
Laderones
(748 m)
od
Playa de Veneguera
rra
Santa Lucia
Fataga
Santidad
(1.193 m)
Melenara
Telde
de
rra
Mogán
Ba
San Bartolomé
de Tirajana
GC-60
Morro de
las Vacas
(1.433 m)
od
de
o
n
gá Soria
Presa
de Soria
Barranc
nc
Mo
Los
Cercados
nc
Cueva de
las Niñas
Playa de Güigui
Pozo de las Nieves
(1.949 m)
GC-605
GC-41
Playa de la Hullera
ra
Inagua
(1.426 m)
Valsequillo
Tenteniguada
Bar
San Nicolás
San Agustín
Maspalomas
Playas de
El Oasis
las Meloneras
Playa de las Burras
Playa del Inglés
Costa Canaria
Playa de Maspalomas
LANZA­
ROTE
FUERTE­­
VENTURA
GRAN CANARIA
Atl
rh
ante
ave
t
N
Gran Canaria
0
25
50
75
100 km
Fuert
even
tur
Lorenzo
GC-200
Punta de la Aldea
diz
Playa de las Alcaravaneras
Santidad
Los Berrazales
e
ot
ar
nz
a
L
LAS
PALMAS
Arucas
Firgas
Tamadaba
Cá
Playa de
las Canteras
Santa María
de Guía
Moya
La Isleta
a
Gáldar
Punta
del Confital
Punta
del Camello
Palm
Montaña de Gáldar
B ar
Puerto de
las Nieves
La
e
rif
ne
Te
Punta de Guanarteme
Punta de Sardina
Sardina
> kort s. 125 og 126
(Sp
an
ie
ne
n)
Te
0
4
8
12
16
20 km
a
INDHOLD
O .................O ..O ..O ..O ..O ..O
LYKKELIGE DYP I OCEANET 5
BAG OM GRAN CANARIA, FUERTEVENTURA OG LANZAROTE
De Kanariske Øer i dag 6
En plads i solen 8
Lavakunst og cool kubisme 10
Kulinariske øer 12
I med- og modvind 14
Vigtige årstal 16
Planternes Galápagosøer 18
Vulkanske aliens og hvaler i det blå 20
LAS PALMAS 23
GRAN CANARIA MIDT OG NORD 35
GRAN CANARIA SYD 55
FUERTEVENTURA 71
LANZAROTE 85
PRAKTISKE OPLYSNINGER 103
Sådan forbereder du dig 103
Rejse og ankomst 104
Sådan kommer du rundt 105
Sådan klarer du dig 106
Hvis uheldet er ude 107
Nyttige adresser 108
Lokale forhold 108
Årets gang 109
Hvor vil du bo? 110
Hvor vil du spise? 111
Shopping 111
Om aftenen og om natten 111
Særligt interessant for ... 112
Hvad vil du lave? 112
AKTIV FERIE 114
MINIPARLØR 116
SPISEKORTET 118
SYMBOLER I BOGEN 120
REGISTER 122
KORT OVER FUERTEVENTURA 125
KORT OVER LANZAROTE 126
LYKKELIGE DYP
I OCE ANET
JEG BLIVER ALDRIG TRÆT af at beundre
de flotte klitter Dunas de Maspalomas, når
aftensolen indhyller de cremefarvede kurver i
et silkeagtigt, blødt skær. Mens palmebladene
rasler i skumringsbrisen, kan jeg næsten visualisere en karavane med kameler, beduiner
og tilslørede kvinder som i 1001 Nats Eventyr
glide hen over ørkenlandskabet.
Eventyr er lige netop, hvad der venter, når
jeg næste dag under en nådesløs sol vader
gennem det bølgende klitlandskab, hvor man
virkelig mærker en snert af Sahara, inden det
hele ender lykkeligt med et dyp i oceanet, der
selv i januar pjasker lune bølger op på den
nærmest endeløse strand.
De Kanariske Øer byder som bekendt på
Europas varmeste vinterklima med skønne
strande blot fire og en halv times flyrejse
fra Danmark. Færre er klar over, at hele 29
hvalarter, deriblandt legesyge delfiner, tumler
rundt i det klare, azurblå Atlanterhav ud for
øerne, og at man kan møde nogle af dem på
korte safari-bådture fra kysten.
Mulighederne for sun and fun-oplevelser
på Gran Canaria er ubegrænsede. Fra stille
familiestrande til partysejlads på katamaranbåd med høj popmusik om bord til et natteliv
med alt fra technobarer til salsadiskoteker og
drag-kabareter. Men det er de øde, takkede
 D E T K R Æ V E R G O D KO N D I T I O N A F F O R C E R E
D U N A S D E M A S PA L O M A S ( > 5 8 ).
bjerglandskaber med deres særlige planter
og dyr, der er øernes største fascination.
Det sublime ved Gran Canaria er, at man
får Afrikas ørkener, Arizonas canyons og en
lille bid af Pyrenæernes himmerige samlet på
én ø, der er overskuelig og nem at komme
rundt på. Fra den solbeskinnede sydkyst skal
man blot bevæge sig ca. 25 km ind i landet,
før man støder på kølige bjerge. Her kløves
fugtige skyer af skulpturelle klipper, der ikke
bliver mindre eventyrlige af at være perforerede af tusind år gamle beboelsesgrotter
og begravelseshuler. De stammer fra øens
oprindelige beboere, canarii’erne.
Fuerteventura, der med sine sammenstyrtede vulkaner og røde sandørkener ligner
en indtørret dinosaurkrop, er hjemsted for
unikke dyr som blinde albino-edderkopper og
alien-lignende krebs. De mærkelige skabninger møver rundt i obskure lavatunneler, der
står i skærende kontrast til øens blændende
strande, som er Kanarieøernes suverænt bedste til badning og vandsport.
Bedst som man tror, at nu har man gennemskuet De Kanariske Øer, lander man så
på Lanzarote, der i sandhed er unik. Ikke
blot for sine kulsorte, flammende ildbjerge,
men også for sin arkitektur og kunst af feinschmeckeren César Manrique.
Først, når man har besøgt dem alle, fatter
man den rigdom, øerne, der sejler deres helt
egen sø ud for Afrikas pande, byder på. O
> INDHOLD
5
DE K ANARISKE ØER
I DAG
ØERNE, DER LIGGER og smiler ude i Atlanterhavet under et næsten evigt højtryk, har
længe solet sig i succesen som stensikre charterdestinationer. Men finanskrisen har ramt
Spanien og De Kanariske Øer hårdt.
Turismen, der står for 70% af øernes
bruttonationalprodukt, fik i 2009 sit dårligste resultat i ti år. En nedgang på 2 mio.
turister i forhold til 2001 gjorde mere end
en fjerdedel af øernes beboere arbejdsløse.
Krisen har også fået ca. 70.000 udlændinge
til at forlade øerne, ligesom antallet af afrikanske bådflygtninge, der i mere eller mindre
Rivero, skal charter-øerne også udvikle sig
til en logistisk platform for multinationale
virksomheder, der ønsker at investere i
Afrika.
SAMMENHOLD MELLEM ØERNE
Krisen har positivt nok også medført tiltag,
der skal udligne de økonomiske uligheder
mellem de store øer som Gran Canaria og
Tenerife og de mindre øer, hvor dagligvarer
pga. højere transportudgifter er ca. 15% dyrere. En ny lov skal sikre ensartede priser på
fragt af varer med færge og fly, så de mere
LAS ISLAS CANARIAS ER MINDRE OVERRENDTE OG HAR MERE AT BYDE
PÅ AF LÆKRE HOTELLER, WELLNESS OG GOLF END FOR TI ÅR SIDEN.
forkommen tilstand rammer de forjættede
strande, også er formindsket i samme periode.
Myndighedernes svar på krisen er bl.a.
at styrke kvalitetsturismen på bekostning af
nedslidte faciliteter, og ifølge præsidenten
for De Kanariske Øers regering, Paulino
6
> INDHOLD
afsides øer, der i forvejen har oplevet størst
nedgang i turismen, ikke rammes ekstra
hårdt. Ikke mindst skal øerne fremtidssikres
gennem satsningen på vedvarende energi,
hvilket bl.a. sker ved byggeri af nye teknologiparker på Gran Canaria, Lanzarote og
Fuerteventura. Satsningen på ren energi er
S T O R S L Å E T N AT U R H E LT U D T I L K A N T E N .
DE K ANARISKE ØER ER EN LEGEPL ADS FOR
A DV E N T U R E - E L S K E R E .
oplagt, fordi De Kanariske Øer, der somme
tider omtales som de vedvarende energiers
Persiske Golf, er privilegerede af nærmest
uendelige ressourcer af sol og vind. Og
skrides der ikke ind over for de globale klimaændringer, kan skovene forsvinde på under 50 år. Den sparsomme regn er allerede
reduceret, og tørke truer bjergenes artsrige
vegetation, som er begyndt at krybe opad
med indskrænket biodiversitet til følge. Atlanterhavets forventede stigning vil desuden
få kysten til at krympe 50 m, hvilket er en
dødsdom for langt de fleste strande.
Der er altså brug for at tænke langsigtet,
Det er ikke nok bare at varme sig over, at
de politiske kriser i en række nordafrikanske
lande p.t. ser ud til at lokke turisterne tilbage
til solskinsøerne. O
FAKTA OM DE KANARISKE ØER
Indbyggertal: 2.118.519. Heraf Tenerife:
906.854, Gran Canaria: 845.676, Lanzarote:
141.938, Fuerteventura: 103.167, La Palma:
86.996, La Gomera: 22.769, El Hierro: 10.892
(tal fra 2010)
Areal: 7447 km22
Hovedstad: Las Palmas de Gran Canaria og
Santa Cruz de Tenerife
Befolkning: 90% spaniere, 10% udlændinge
fra især EU-lande
Sprog: Spansk
Hovederhverv: Turisme, byggeindustri og
landbrug (tomater, bananer, vin m.m.)
Arbejdsløshed: 28%, den
højeste i Spanien (tal fra
2010)
Befolkningstæthed: 284
pr. km2
Største byer: Las Palmas
(Gran Canaria): 383.308, Santa Cruz (Tenerife) 222.643,
Arrecife (Lanzarote): 58.156, Puerto del Rosario (Fuerteventura): 35.702
Religion: Over 90% ro­mersk-katolsk
Klima: Tropisk, subtropisk samt kontinentalt
i bjergene
Valuta: Euro
> INDHOLD
7
BEFOLKNING OG SA MFUND
EN PL ADS I SOLEN
AFRIKANSKE KVINDER FLETTER dreadlocks på turisterne langs paseoen, mens
deres mænd sælger kunsthåndværk fra gadeboder eller optræder med akrobatik og
dans i all inclusive-hotellernes kabareter.
Andre fra deres kontinent må finde sig i at
sidde indespærret på asylcentre, da de er
ankommet uanmeldt over havet for at banke
på EU’s velfærdsport
Anderledes glat går indrejsen for de flere
millioner turister fra især Europa, der hvert
år finder en plads i solen efter at være landet
i en af de officielle lufthavne.
UDLÆNDINGE VELKOMNE
Ca. 100.000 EU-borgere synes så godt om
øerne, at de sammen med især mange latinamerikanere og asiater har taget permanent
ophold på en af dem. At udlændinge i dag udgør 10% af befolkningen betyder ifølge den
kanariske journalist Pepe Naranjo dog ikke,
at øgruppen er et forbillede for integration.
Mange, især nordeuropæere, lever i en
form for ghettoer, hvor de ikke blander sig
med de lokale og ikke lærer spansk, men så
længe de skaber business, er de mere end
velkomne. “Integration handler især om,
hvor mange euro, indvandreren medbringer”, konstaterer Pepe Naranjo lakonisk. “Når
ekstremister for nyligt overfaldt en bus med
mindreårige asylansøgere, er det kun, fordi
ofrene er fattige afrikanere, der ikke udgør
mere end højst 10.000 personer på øerne”,
forklarer han.
I Spanien og på De Kanariske Øer oplever
man ellers ikke voldsomme konfrontationer
mellem myndigheder og indvandrere. Integrationen glider bl.a. godt, fordi mange af de
nye borgere er latinamerikanere, som kender
sproget og den spanske kultur i forvejen.
RIVALISERENDE ØER
Kanarierne er kendt for deres åbne karakter,
der kommer af øernes beliggenhed som port
mellem tre kontinenter med stor tilstrømning af folk udefra. I tider med knaphed
I R A S K E FJ E D O G M E D VA N D R E T H Å R PÅ V E J
M O D I KO N - K L I P P E N R O Q U E N U B L O ( > 4 5 ).
8
> INDHOLD
har øboerne også ofte selv måttet rejse ud i
verden for at overleve. Imødekommenheden
er dog twistet med en snert af lukkethed,
der skyldes, at livet længe før turismen pga.
hyppige piratangreb mest udfoldede sig i
bjergene.
Senere har spaniere fra Den Iberiske
Halvø behandlet øerne som en koloni,
hvilket gjorde dem så upopulære, at de i
mange år blev kaldt “godos” (gotere). En
rest af dette syn på styret i Madrid som en
magt, der er på kollision med øerne, findes
endnu i den kanariske nationalisme, der
bl.a. repræsenteres af Coalición Canaria.
Partiet står især stærkt på Tenerife, hvor
man, ifølge Pepe Naranjo, i lidt højere grad
opfatter sig selv som ét folk end på den mere
kosmopolitiske Gran Canaria.
Rivaliseringen mellem øgruppens to “giganter”, Tenerife og Gran Canaria, ses bl.a. i,
at gran-canarierne beskylder Santa Cruz for
kun at være en forvokset landsby. Omvendt
håner tenerifeños Gran Canaria for at være
alt for liberal og fyldt med homoseksuelle.
Især er det dog de prestigefyldte fodboldbrag
mellem Club Deportivo Tenerife og Unión De-
portiva Las Palmas, der sætter sindene i kog.
Kampen om øllet har Tenerife tilsyneladende
endegyldigt vundet. Mange på Gran Canaria
foretrækker “fjendens øl” Dorada, mens kun
få på Tenerife drikker gran-canariernes bryg
Tropical.
UNGE TILFLYTTERE
Flertallet af øernes indvandrere er spaniere
fra Den Iberiske Halvø. Fx 26-årige Bea og
den jævnaldrende Aday, der begge har læst
journalistik i Madrid og nu arbejder med tv
på Lanzarote. De to venner tilhører “tusind
euro-generationen” af unge, veluddannede
spaniere, der typisk tjener, hvad der svarer
til blot 7500 danske kroner om måneden.
De lave indtægter er stærkt medvirkende
til, at ingen af de to påtænker at stifte familie
eller få børn i en nær fremtid. Til trods for
sine 28 år får Aday endnu økonomisk hjælp
af sine forældre. Ellers kunne han ikke eje
en bil og bo i egen lejlighed, hvilket er en
luksus for spanske unge, der ikke sjældent
bor hjemme hos forældrene, til de er oppe i
trediverne.
Bea og Aday kan lide Lanzarote for øens
flotte natur, det varme klima og ikke mindst
huslejen, der er billigere end på fastlandet.
Mens en lille lejlighed i Madrid koster mindst
600 euro pr. måned, bor Bea på Lanzarote i et
skønt stort hus med havudsigt til en husleje
af 480 euro.
FEST I GADEN
Da Aday tidligere boede i Las Palmas på
Gran Canaria, deltog han i store gadefester,
botellones, hvor unge i hundredvis samles
på offentlige pladser for at drikke og more
sig. De gør det i protest mod, at drinks på
barer og diskoteker ofte koster 6 euro eller
mere, og fordi de kan lide selv at skabe en
fest under åben himmel. Myndigheder har
ikke kunnet stoppe gilderne, bl.a. fordi der
er opstået konkurrence mellem de unge om,
hvilke byer der kan organisere de største gadefester. Botellones finder mest sted på Gran
Canaria og Tenerife, som begge har store
universitetsbyer til forskel fra Lanzarote og
de andre småøer, som mange unge rejser væk
fra for at studere.
Et lille minus ved øerne er ifølge Bea den
udbredte brug af stoffer, der skyller ind over
dem via Las Palmas, som er en af verdens
største smuglerhavne. Hele 3% af spanierne
sniffer kokain, hvilket gør dem til EU’s største misbrugere. Op mod en tredjedel af alle
18-årige ryger desuden hash.
Et andet forhold, der vækker harme, er
mandschauvinismen, som Bea finder værre
end på Den Iberiske Halvø. Øerne har rekordmange tilfælde af hustruvold – et problem, der dog hærger hele Spanien, og som
regeringen prøver at komme til livs bl.a. med
talrige tv-spots om kvinders rettigheder og
om respekt mellem kønnene. O
EN PLADS I SOLEN
9
KUNS T OG KULT UR
L AVAKUNST OG
COOL KUBISME
DESPERATIONEN LYSER ud af det store, hvide øje i det halvcirkelformede kvindeansigt,
der stirrer lodret op i himlen tryglende de
højere magter om regn. Den opadstræbende
bevægelse forstærkes af kvindens slanke, kegleformede hals og hænderne med de lange
fingre, der som ansigtet er malet på en kantet, kubistisk måde.
La Lluvia (Regnen) fra 1967 er et typisk
maleri af Antonio Padrón (1920-68), der i
ekspressionistisk stil og med en forkærlighed
for blåt suppleret med gule, brune eller røde
vulkanfarver skildrer hverdagslivet i Gran Canarias stille, traditionsbundne landsbyer. Ud
over den evige bøn om regn forestiller hans
billeder kvinder, der henter vand, hænger fisk
til tørre eller dyrker heksekunst. Græssende
geder, skæve huse og klippehuler er andre
favoritmotiver hos Gran Canaria-kunstneren,
hvis intense billeder kan beundres på CasaMuseo Antonio Padrón (> 42) i Gáldar.
10
> INDHOLD
STILLE LANDSBYER I KUNSTEN
En lignende passion for at skildre livet på
Gran Canaria finder vi hos Santiago Santana
(1909-96), der stammer fra Arucas, hvor hans
værker er udstillet på Museo Municipal (>
40). Santanas golde landskaber, bjerglandsbyer og kantede bondekvinder er udført i en
lidt anderledes, kubistisk stil, der er inspireret
af bl.a. Paul Cézanne, mens Antonio Padróns
kunst nærmere er beslægtet med Picassos.
Begge de to kanariske malere tilhørte
bevægelsen arte indigenista (indfødt kunst),
hvis mål er at genrejse stoltheden over den
lokale kultur med dens før-spanske rødder,
som er blevet glemt under den massive kosmopolitiske kulturpåvirkning, der med bl.a.
turismen er skyllet ind over øerne. De Kanariske Øer er det eneste sted i Spanien, der har
givet næring til denne indfødte kunst, som
ellers er mere udbredt i latinamerikanske
lande som Mexico, Bolivia og Ecuador.
S M Å Ø E R , S TO R K U N S T. H E R VÆ R K E R A F C É S A R
M A N R I Q U E ( > 10) O G A N TO N I O PA D R Ó N ( > 11).
FARVEGLAD SYMBOLIST
Lidenskab for både det moderne og det traditionelle kendetegner også Gran Canarias berømte maler, Néstor Martín-Fernández de la
Torre (1887-1938), der udviklede sin symbolistiske malerkunst under mangeårige ophold
i Madrid, Paris og London. Hans dyrkelse af
drømme og fantasier udtrykkes i billedserien
Poema del Atlántico (Digt til Atlanterhavet),
hvor svulstige fisk og små mennesker i kamp
med bølgerne er symbolske elementer i beskrivelsen af havets “sindstilstande”. Néstors
kunst, der også omfatter erotiske skildringer
og mere sobre modernistiske portrætter, kan
ses på Museo Néstor (> 27) i Las Palmas.
Da Néstor i 1930’erne vendte hjem til sin
fødeø, bidrog han sammen med sin bror, arkitekten Miguel Martín-Fernández de la Torre,
til at genrejse Gran Canarias traditionelle
kultur ved bl.a. at designe den kanariske
landsby Pueblo Canario (> 27) og genskabe
de folkedragter, som dansere og musikere i
dag optræder med på øen. Målet var at bane
vejen for turisme, som brødrene med rette
anså for øens redningsplanke mod udvandring og økonomisk depression.
MANRIQUES MANI FOR LAVA
Kranier, knogler, ben og arme ligger sam­men­
filtret i askegrå jord på Enterrados (De begra-
vede) fra 1974, hvor Lanzarote-kunstneren
César Manrique (1919-92) kredser om naturens ødelæggende kræfter. Maleriet er inspireret af vulkanudbrud i 1730’erne. Her blev
døde slynget ud af deres gravsteder og fik
knoglerne filtret sammen med resterne fra
andre afdøde personer. Men frem for gruopvækkende realisme udstråler de halvabstrakte
former ro og harmoni.
Manrique maler med lavaens gråsorte,
røde og okkergule farver, som han fremstillede af vulkansk sand og aske samt den røde
farve fra kochenille-skjoldlusen (> 19). Hans
enkle og meget kraftfulde lærreder kan opleves på Fundación César Manrique (> 87) og
MIAC-museet (> 86).
I 1960’erne finpudsede Manrique sin
skarphed i New Yorks avantgarde-kunstnermiljøer, hvor han bl.a. omgikkes pop artkunstneren Andy Warhol. Fra 1968 slog han
rødder på sin fødeø Lanzarote, som han tilførte en stærk kunstnerisk aura, man løber
ind i og fascineres af overalt på øen.
NATUR-SKULPTURER OG
POP ART-HUMOR
Særlig slående er Manriques talent for at
inddrage landskabets og naturens anarkistiske former i arkitektoniske udtryk.
Ligesom hos Barcelona-arkitekten Gaudí
er det i Manriques værker svært at se, hvor
det naturskabte ender og kunstværket begynder. Tag fx grotterne i Jameos de Agua,
hvor en vulkansø beboet af blinde albinokrebs indgår som dekoration i natklubben.
Gennem klippehulens sammenstyrtede
tag kan man kigge op på stjernerne. Eller
Jardín de Cactus (> 88), hvor skulpturelle
søjler af vulkansten surrealistisk blander
sig med kaktusser, der vokser på hylder
som i et amfiteater.
Mens Gaudí genskaber naturen fra
scratch, designer Manrique sin arkitektur til
at smelte sammen med eksisterende naturlige
skulpturer som fx en grotte, en lavatunnel
eller et stenbrud. Endnu en forskel mellem
de to kunstnere er, at hvor Gaudí forsynede
sine bygninger med kristne symboler, tilføjer
Manrique humor i form af fx en kæmpe pop
art-kaktus af metal, raslende, Storm P.-agtige
vindskulpturer eller en djævel som symbol for
en vulkansk nationalpark (> 89). O
> INDHOLD
11
M AD OG DRIKKE
KULINARISKE ØER
NÅR DIN FRISKE FISK, saftige lammesteak
eller vellagrede gedeost lander på tallerkenen, behøver du ikke skylle herlighederne
ned med nordspanske eller andre vine, du
allerede kender. De Kanariske Øer producerer
nemlig selv glimrende vine, som på næsten
naturstridig vis fremtrylles af kulsorte, regnfattige askejorde.
Det ligner smaragder i sorte fløjlsæsker,
sådan som hver enkelt vinplante pakkes ind
af halvcirkelformede vulkanstensmure, zocos,
som vinavlerne håndbygger for at beskytte
vinen mod vinden.
Mange zocos er flere hundrede år gamle,
og ofte har dromedarer hjulpet med at transportere lavastenene. At vinen kan overleve i
det ekstremt tørre klima, der hersker på fx
Lanzarote, skyldes, at lavagruset, picón, hvori
stokken vokser, gemmer fugt så godt, at en
plante kan overleve det meste af et år på bare
én heftig regnbyge.
Da en plante under disse himmelstrøg
behøver hele 4 m2 at vokse på, og høsten
foregår manuelt, er kanariske vine ikke konkurrencedygtige på prisen og eksporteres
derfor sjældent.
Lanzarote anses som den fremmeste
blandt de vinproducerende kanariske øer,
selvom især Tenerife og i mindre grad også
Gran Canaria er godt med.
GUDERNES NEKTAR
Kongen over de kanariske druer er malvasía,
som har været sjælen i øernes hvidvin
siden 1500-tallet. Kanarieøernes malvasíavine blev dengang serveret på kongers og
dronningers middagsborde over det meste
af Europa, hvor dråberne blev skattet som
“gudernes nektar”. I flere værker lovpriser
William Shakespeare vinene, som han kalder
Malmsey eller Sack.
På Lanzarote står malvasía i dag for 75%
af vinene, mens resten er fordelt på hvide
druer som muskatel, diego, listán blanco,
pedro ximénez eller røde som listán negro
G O D E G E D E O S T E , F R I S K FA N G E D E F I S K O G L O ­
K ALE VINE GIVER ØERNE SM AG.
12
> INDHOLD
og negramoll. Et af de bedste steder at prøvesmage og købe øens vine er i La Geriadistriktet, hvor man langs LZ-30 finder en
stribe af de bedste vingårde som fx Bodega la
Geria (> 98). Foruden malvasía-vin med mild
smag af tropiske frugter som passionsfrugt,
ananas og citron fremstilles også rød- og rosévine samt sød muskatel-vin. Langs samme
landevej findes Museo del Vino El Grifo (>
98), som bl.a. byder på prisbelønnede malvasía’er.
På Gran Canaria kan man smage udmærkede røde og hvide vine på fx Bodega Vandama nær Santa Brígida (> 45).
GAVMILDE GEDER
Hvor Fuerteventura ikke formår så meget,
når det gælder vine, er øen, der bebos af op
mod 100.000 brægende geder, til gengæld
helt fremme på beatet inden for oste. Øens
gedeoste (quesos de cabra) er blevet kåret
som Spaniens bedste for næsen af seriøse
konkurrenter fra Den Iberiske Halvø. Den
gode kvalitet skyldes de lokale geders mælk,
der indeholder 4% protein og kun 4,7% fedt.
Oste på Fuerteventura har kvalitetsstemplet
D.O. Majorero, den højeste kategori for gedeoste i Spanien, hvilket garanterer streng
kontrol. Resultatet er en blød, aromatisk og
cremet ost med en lækker smag. Godbidderne kan købes i supermarkeder på alle øerne,
men fås i større udvalg hos en prisvindende
producent som Quesos Guriamen (> 82).
Osteelskere kan også godt begynde at
savle over Gran Canarias berømte Queso de
Flor, der består af ca. 75% komælk og 25%
fåremælk tilsat artiskoksaft. Den bleggule
lækkerbisken fås over hele øen, men især i
byerne Santa María de Guía (> 40) og Valsequillo, hvor den fremstilles.
COMIDA CANARIA
Når maven forlanger mere end blot en ostetapa og et glas vin, byder øernes spisekort
også på velsmagende hovedretter med fisk,
kød og grøntsager tilberedt på kanarisk vis.
Sammen med tun, sværdfisk, havaborre og
blæksprutte, for blot at nævne nogle ganske
få af middagsretterne fra det atlantiske spisekammer, nyder man typisk papas arrugadas
(rynkede kartofler), der serveres iklædt deres
vitaminholdige skræl. Til papas arrugadas og
talrige andre retter medfølger enten grøn eller rød mojo-sovs. Den grønne mojo verde består af hvidløg, grøn peber, eddike, olivenolie,
salt, spidskommen og koriander, mens man
i den røde variant mojo rojo har skiftet grøn
peber ud med chili og paprika.
Ropa vieja er en ægte kanarisk klassiker, der
på trods af navnet, som direkte oversat betyder gammelt tøj, består af noget så spiseligt
som oksekød med kikærter tilsat svitsede tomater, løg og peberfrugter. Retten findes også
i en variant, hvor der tilsættes kyllingekød
og stegte kartofler. Andre lokale delikatesser
omfatter kanin eller gedekid, der kan nydes
både stuvet og helstegt.
Indbegrebet af øernes madkultur er gofio,
som er stenmalet mel af ristet hvede, byg
eller majs. Produktet, der er rigt på vitaminer, proteiner, fibre og mineraler, blev
håndmalet af øernes oprindelige beboere,
men er siden 1700-tallet blevet fremstillet på
vindmøller. Melet, der tilsat vand og sukker
får en dejagtig konsistens, er et hit blandt
sømænd, gedehyrder og andre, der har brug
for et langtidsholdbart og nærende produkt,
som handy opbevares i en gedeskindspose.
Gofio er også en populær ingrediens i supper,
øl, is eller en ret som sancocho, der består
af sammenkogt havaborre (cherne) og kartofter.
Endelig kan søde tænder se frem til bienmesabe, som er en tyk, honninglignende sirup lavet af mandler, sukker, æggeblomme,
revet citronskal, knust kanel og somme tider
et stænk sød malvasía-vin. Bienmesabe, der
især fremstilles i Gran Canarias bjergområder,
spises som honning på brød eller indgår i en
dessert som fx karamelbudding. O
KULINARISKE ØER