Nyt fra Dansk Fjernvarme
FLIS- OG BRÆNDSELSPILLEGRUPPEN SAMT HAMLGRUPPEN FJERNVARMENS UDVIKLING Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme [email protected] 10. november 2015 INDHOLD Fjernvarmens aktuelle status • Dansk Fjernvarmes position Fjernvarmen og ny regulering • Evolution frem for revolution Fjernvarmen i Europa • Energieffektivitet og eksportmuligheder Fjernvarmens udfordringer • Der er spændende tider foran os FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-, Forsynings- og Klimaministerium • Nye muligheder for samarbejde i forsyningssektoren Nyt Dansk Fjernvarme kontor i København • Nye muligheder for alliancer bl.a. med DANVA og DAF. Medlemmerne bliver multiforsyning • Herunder ejere af store produktionsanlæg (HOFOR, Fjernvarme Fyn, AffaldVarme Aarhus, Aalborg Forsyning, Helsingør, Hillerød mfl.). Krav om effektivisering af fjernvarmesektoren • Udvalgsrapport og 500 mio. kr. krav i 2020. Ny aftale om energibesparelser • Omkostningerne er blevet alt for store. Den politiske regulering – herunder skatter og afgifter • Afgørende for vellykket grøn omstilling. Investeringer i grøn omstilling • Solvarme, biomasse kedler osv. med 5 mia. kr. årligt. SOLVARME I FJERNVARME – DET NYE VÆKSTOMRÅDE SUPPLERENDE VEDVARENDE VARME Omstilling af varmeproduktionen • Centrale anlæg ombygges til biomasse Amagerværket, Avedøreværket, Studstrupværket, Skærbækværket og delvis Fynsværket Fortsat kul på Nordjyllandsværket, Esbjergværket og delvis Fynsværket • Mellemstore anlæg er uafklaret – mange vil vælge biomasse Store værker som Silkeborg (110 MWe) og Viborg (60 MWe), til de mindste er fortsat på naturgas • Mindre anlæg omstilles til solvarme (83 anlæg) og biomasse til kedler • Langsom udvikling inden for udbredelse af varmepumper og elpatroner Fjernvarmelevering pr. år – termisk energi 39,5 TWh Solvarme i 2015 0,6 % 0,2 TWh Solvarme i 2020 4% 1,6 TWh Elpatroner i 2015 450 MWe x 250 h 0,1 TWh Elpatroner i 2020 900 MWe x 450 h 0,4 TWh Varmepumper i 2015 5,2 MWe x 7000 h x 3,5 0,1 TWh Varmepumper i 2020 * 158 MWe x 5000 h x 3,5 2,7 TWh * Energistyrelsens estimat på 10 PJ giver 158 MW ved 5000 h og 114 MW ved 7000 h. UDVIKLINGEN INDEN FOR BIOMASSEOMRÅDET Vigtige pejlemærker LCP-BREF • EU er på vej med forordning om miljøregulering af store fyringsanlæg. Skærpede krav til emissioner – også fra biomasse. Leverancer via Euroheat & Power og Miljøstyrelsen. Alternative flisbrændsler • SEGES udarbejder en rapport til Energistyrelsen om energipil. Dansk Fjernvarme kom med i styregruppen. Rapport i december 2015. Teknologikataloget • FORCE har fået til opgave at sikre opdatering med faktiske priser. Bæredygtig biomasse • Fra fyringssæsonen 2016-17 skal der for anlæg > 20 MW t dokumenteres at mindst 40 % af flis eller brændselspiller er bæredygtige. Biomassekedler til 85 barmarksværker • 1 MW t kedler i 8000 timer = 8 GWh varmeproduktion. Forsyningssikkerhedsafgiften • Afgiften blev afskaffet – men afgift kan komme på dagsordenen igen. Stabile priser • Udviklingen i prisen på biomasse har været stabil, trods øget efterspørgsel. OVERLEVER KRAFTVARME I DANMARK ? 460 værker leverer fjernvarme • Varmeværker, kraftvarmeværker og industrielle anlæg. Centrale og decentrale værker. Mange forskellige brændsler • Kul, biomasse, naturgas, affald, sol og biogas. Stor udbredelse • 60.000 km fjernvarmenet. • 65 % af boligerne er fjernvarmekunder. Kilde: Energistyrelsen ENERGIAFTALEN 2012 ENERGIBESPARELSER Omstilling til vedvarende energi Forpligtelse for hele brancher • Udbygning af vind og andet VE. • Energispareaftale indgået i 2006 og gælder i 10 år. Flere ændringer, senest november 2012 • Omlægning til biomasse. • Strategisk energiplanlægning. • Udarbejdelse af analyser for fjernvarme, el, gas og biomasse, samt skatter og afgifter. • Udbygning af biogas. • Øget krav til energibesparelser. • Alle energiselskaber er forpligtet til at lave energibesparelser. El, Olie, Gas og Fjernvarme. • Fjernvarme skal levere 3,7 PJ energibesparelser i 2014 stigende til 4,3 PJ pr. år fra 2015 og frem til 2020. • Besparelser hos slutkunder og ved renovering af ledningsnet bør suppleres med eldrevne varmepumper. • Stort administrativt arbejde med indberetning, kvalitetssikring og anden administration. • Etablering af DFH (Dansk Fjernvarmes Handelsselskab). FJERNVARMEANALYSEN – LANDEDE GODT Energistyrelsens analyser • Fjernvarmen rolle i det fremtidige energisystem, frem til 2035 og perspektiver frem til 2050. • Der gennemføres også analyser af el og gas samt biomasse områderne. • Fjernvarmeanalysen anbefaler udbygning af fjernvarmen. • Fjernvarme skal dække 62 % af varmebehovet i 2035 (nu 54 %). • Ingen kul og olie efter 2030 (udfasning af oliefyr). • Ingen fossile brændsler efter 2035 (naturgaskonvertering). • Naturgasområder skal omlægges til fjernvarme eller individuelle varmepumper. • Analyser ud fra vind- eller biomassescenarie. AMBITIØS DANSK ENERGIPOLITIK Danmark har målsætning om 100 % vedvarende energi (VE) i de samlede energisystemer i 2050 – inkl. transportsektoren! • Allerede fra 2035 skulle alt el og varme være 100 % baseret på vedvarende energi. 2014 2020 2030 39 % vind 48 % VE 50 % vind 70 % VE 0 % kul og olie elforsyning Politiske planer og aftaler elforsyning elforsyning + varme 2035 100 % VE elforsyning + varme 2050 100 % VE energi inkl. transport 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive energisystemer – med optimal samdrift for bæredygtig energiforsyning - Smart Energy. • Energieffektivitet – mindre er mere! • Vindkraft, solceller, biomasse, biogas, termisk solvarme, affald fra renovation, og naturgas er primære energi ressourcer. El Transport • Elektrificering af energi services og markedsintegration med stærke udlandsforbindelser. • Naturgas infrastrukturen og lagerkapacitet kan blive anvendt for både N-metan og B-metan. Mulighed for brint. • Transport med elbiler og biobrændstoffer. • Varme fra mange ressourcer i effektive fjernvarmesystemer. Fjernvarme er et effektivt energilager for fluktuerende elproduktion fra vind og sol. Varme Gas FJERNVARMENS PUNKTER TIL MINISTERIERNE Punkter til hurtig handling • Afgiftsanalysen af energisektoren. • Ny regulering af fjernvarmesektoren. • Grundbeløb for decentrale kraftvarmeværker. • Beskatning af varmepumper – varme fra el løsninger. • Konsolidering af fjernvarmesektoren. • Fremme af udvikling og grønne investeringer. • Afgifter på brændsler. • PSO-tarif systemet. • Energibesparelserne. Ny energikommission må ikke blive syltekrukke. EFFEKTIVISERING I FJERNVARMESEKTOREN Tværministeriel arbejdsgruppe • • • • Udregne et effektiviseringspotentiale. Udarbejde fælles regnskabsstandarder og kontoplan. Årlige benchmarking med ny model. Vurdere behovet for en ændret regulering af sektoren for at indfri effektiviseringspotentialet. • Ib Larsen er formand (fra EFKM), Malte Lisberg Jensen var sekretariatsleder (fra EVM) og konsulenter fra Copenhagen Economics, EY mfl. Prof. Peter Bogtoft har udarbejdet modellen. • Rapport udkom den 28. oktober 2015. Nu følger den politiske proces. Maj 2015 kom den forrige regering med Vækstinitiativ 2015 – adopteret af den nye regering Ny regering har adopteret og fastholdt kravet om effektivisering DANSK FJERNVARMES INDSPIL TIL UDVALGSARBEJDET Fastholde non-profit reguleringen Fastholde fjernvarmens konkurrenceevne • Effektivisering af fjernvarmesektoren skal ikke blandes unødvendigt sammen med ny regulering af sektoren. • Benchmarking skal også være et styrings og ledelsesværktøj for selskaberne. • Fjernvarmesektoren kan effektiviseres inden for gældende lovgivning, mens ny regulering med ekstra bureaukrati kan spænde ben for effektiviseringer. • Fastholde mulighed for kommunelån eller kommunegaranterede lån. • Der kan være gode synergi ved at harmonisere reguleringen af varmesektoren med inspiration fra vandsektoren. • Kommunale selskaber bliver til aktieselskaber, mens mindre fjernvarmeselskaber fortsat har andelsselskaber som den bærende ejerskabsform. • Indskudskapital skal fortsat kunne forrentes i henhold til gældende regler. • Mindst muligt bureaukrati ved ny regulering og nye indberetninger. • Fjernvarmeselskaberne bliver i stigende omfang multiforsyningsselskaber, ny regulering skal tage højde for dette. • Konsolidering af og i fjernvarmesektoren skal ikke begrænses. Særligt skatteregler er i dag en hindring. • Fjernvarmesektoren skal udvikles inden for rammerne af den grønne omstilling. • Effektiviseringsgevinster skal komme fjernvarmeselskaberne til gode – og dermed kunderne. • Tilknyttede kommercielle aktiviteter – accessorisk virksomhed – skal være muligt, så længe fjernvarmekunderne værnes mod tab. DANSK FJERNVARMES INDSPIL TIL UDVALGSARBEJDET Fastholde non-profit reguleringen Fastholde fjernvarmens konkurrenceevne • Effektivisering af fjernvarmesektoren skal ikke blandes unødvendigt sammen med ny regulering af sektoren. • Benchmarking skal også være et styrings- og ledelsesværktøj for selskaberne. • Fjernvarmesektoren kan effektiviseres inden for gældende lovgivning, mens ny regulering med ekstra bureaukrati kan spænde ben for effektiviseringer. • Fastholde mulighed for kommunelån eller kommunegaranterede lån. • Der kan være gode synergi ved at harmonisere reguleringen af varmesektoren med inspiration fra vandsektoren. • Kommunale selskaber bliver til aktieselskaber, mens mindre fjernvarmeselskaber fortsat har andelsselskaber som den bærende ejerskabsform. • Indskudskapital skal fortsat kunne forrentes i henhold til gældende regler. • Mindst muligt bureaukrati ved ny regulering og nye indberetninger. • Fjernvarmeselskaberne bliver i stigende omfang multiforsyningsselskaber, ny regulering skal tage højde for dette. • Konsolidering af og i fjernvarmesektoren skal ikke begrænses. Særligt skatteregler er i dag en hindring. • Fjernvarmesektoren skal udvikles inden for rammerne af den grønne omstilling. • Effektiviseringsgevinster skal komme fjernvarmeselskaberne til gode – og dermed kunderne. • Tilknyttede kommercielle aktiviteter – accessorisk virksomhed – skal være muligt, så længe fjernvarmekunderne værnes mod tab. FJERNVARMESEKTOREN SKAL LEVERE 500 MIO. KR. Ny regulering – forslag fra udvalgsrapporten • Bekendtgørelser og beskeden lovændring. Non-profit princippet baseret på nødvendige omkostninger fastholdes. • Behov for yderligere analyser bl.a. vedr. projektbekendtgørelsen, tilslutningspligt og forrentning af fjernvarmeselskaber. • Krav om effektivisering for 0,5 mia. kr. i 2020. Realiseres i 2018 og 2019 ud fra basisår (måske 2013). • Energitilsynet bliver regulator, der skal indsamle data og udmønte krav. • Krav om fælles regnskabsår, harmonisering af nøgletal, omkostninger og afskrivninger samt fælles kontoplan. • Der indføres en ny omkostningsramme, der vil indeholde følgende elementer: Driftsomkostninger, afskrivninger, udvikling i brændselspriser m.v. Med følgende justeringer: Ændret aktivitetsniveau/opgaver, forrentning/overskud samt effektiviseringskrav. • Der indføres et benchmarking system baseret på data fra fjernvarmeselskaberne og en ny model . Systemet skal anvendes ved beregning af effektiviseringskrav. • Varmetransport (transmission og distribution) får individuelle effektiviseringskrav fra benchmarking. (Kraft)varmeproduktion får generelle effektiviseringskrav. Gælder både investeringer og driftsomkostninger. • Bagatelgrænse for antal selskaber der bliver omfattet. Ved en grænse på 50 TJ eller 14 GWh for varmelevering vil ca. 210 fjernvarmeselskaber blive omfattet lig med 95 % af varmeleveringen. DANSK FJERNVARME VIL HAVE FOKUS PÅ Dansk Fjernvarme indsatsområder; • Fjernvarme skal have en central rolle i den grønne omstilling. • Fjernvarme giver vækst, eksport og arbejdspladser. • Fjernvarme skal være et konkurrencedygtigt produkt. • Behov for udvikling af grøn varmeforsyning i de større byer (hvor der ikke er plads til solvarme og biomasse). • Bortfald af grundbeløbet ultimo 2018 må ikke medføre at varmekunderne skal løfte hele byrden. • Fjernvarmens fremtidig regulering – med inspiration fra vandsektorens nye regulering. • Strategiske samarbejder i forsyningssektoren, f.eks. med DANVA og DAF mfl. • Fjernvarmen på den Europæiske dagsorden. FJERNVARME ER NU MED I EU ENERGIPOLITIKKEN Fjernvarme har en vigtig rolle i Energi Unionen – kapitel om; Øget energieffektivitet i byggesektoren ”Opvarmning og afkøling er den største kilde til energiefterspørgsel i Europa og størstedelen af Europas gasimport anvendes til disse formål. Der kan høstes enorme effektiviseringsgevinster ved brug af fjernvarme og fjernkøling, hvilket Kommissionen vil udarbejde en strategi for.” Dette giver eksportmuligheder for Danmark. Februar 2015 – EU kommissionen holder første store fjernvarme konference HVORFOR ER FJERNVARME MED I ENERGIUNIONEN? EU energiafhængighed 2014 • EU har energiimport på over € 500 mia., svarende til 53 % af energibehovet. • 94 % af EU transport er oliebaseret. • Udfasning af kul, olie og a-kraft øger energiafhængigheden. • 75 % af ejendomme i EU er energi ineffektive – energien skal anvendes mere effektivt. • EU omsætningen i brancher for VE var på € 129 mia. i 2014. • EU har behov for € 1 billion investeringer i energiteknologier frem mod 2020. Kilde: Eurostat EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGIER GÅR GODT Eksportsucces med energi • Energiteknologier tegner sig for 75 mia. kr. eksport i 2014. • Mest markant vækst i de grønne energiteknologier til 45 mia. kr. • Fjernvarmeteknologi tegner sig for ca. 6 mia. kr. med forventet vækst til over 10 mia. kr. i 2020. • Nærmarkederne i EU udgør klart den største andel. • Fornuftigt at satse på øget eksport af fjernvarmeteknologi til Tyskland og UK. Kilde: Energistyrelsen, Dansk Energi og DI Energi EKSPORTMULIGHEDER I EU – OG RESTEN AF VERDENEN Samarbejde om eksport • Komponentindustri, rådgivere og leverandører af fjernvarmeløsninger. • Samarbejde i en række organisationer for at fremme dansk eksport. • Både fokus på de nære markeder i EU og på eksport til udvalgte lande. • Udenrigsministeriet har prioriteret lande som UK, Tyskland og Kina. EKSPORT AF FJERNVARMESYSTEMER Dansk Fjernvarme vil; • Fokus på den europæiske dagsorden for fjernvarme gennem Euroheat & Power. • Deltagelse i europæiske F&U projekter, der kan styrke de danske positioner (ofte gennem Grøn Energi). • Styrket samarbejde med DI Energi og medlemskab af State of Green. • Grøn Energi og DI Energi bliver vært for en workshop med konkrete handlinger i Q1 2016. • Åbne varmeforsyningsloven og kommunalfuldmagten så enkelte fjernvarmeselskaber kan etablere datterselskaber med henblik på deltagelse i systemeksport. Fordobling af eksporten i 2020 er realistisk. DEN AKTUELLE POLITISKE DAGSORDEN Indsatsen fra Dansk Fjernvarme Varmepumper i decentral kraftvarmeforsyning • o o o o Udspil sammen med Dansk Energi med fire punkter; En generel lempelse af elafgiften. PSO systemet skal flyttes til finansiering fra finansloven. Anlægsstøtte op til 50 % og fastholdelse af Energistyrelsens rejsehold. Tilskudspulje for virksomheder og decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker for lempelse af elafgiften for overskudsvarmeprojekter. Energispareaftalen • Vil ikke forlænge gældende aftale. • Vil have eldrevne varmepumper med i ordningen. Grundbeløbet – decentral kraftvarme • En ny ordning haster for over 200 værker, op til 25 MW e, som mister 1,5 mia. kr. • Bortfald af Forsyningssikkerhedsafgiften, NOx afgift og tilladelse til 1 MW biomassekedler for 85 meget små værker er hilst velkommen, men er ikke dækkende. Ny regulering af fjernvarmesektoren – rapport udkommet • Fastholdelse af non-profit reguleringen. • Benchmarking – uden nyt bureaukrati. • Bagatelgrænse på 50 TJ varmelevering. FJERNVARME – OGSÅ EN DEL AF FREMTIDEN Et hjul? Det er da et varmerør! Ha ha ha TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Dansk Fjernvarme Fjernvarmens Hus Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 Fax 75 52 89 62 [email protected] Ekstra STATUS FOR STORE EL-VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 5 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Antal 4 3 2 1 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Antal 28 Samlet varmeydelse (MW): MW-varme Eldrevne varmepumper i fjernvarmesystemerne HVAD BREMSER EL-VARMEPUMPER I FJERNVARME? Projekterede ”store” varmepumper Navn Varmekilde Varmeydelse Bemærkning Ans Kraftvarmeværk Søvand fra Tange Sø 1,5 MW Indklaget til Natur- og Miljøklagenævnet Augustenborg Fjernvarme Havvand 2,0 MW Forventes installeret i foråret 2016 Broager Fjernvarmeselskab Grundvand 4,0 MW ? Der bores efter grundvand Frederikssund Varmeværk Røggas fra naturgas ? ? Gram Fjernvarme Damvarmelager (sol) 0,9 MW Afventer etablering af damvarmelager Løgumkloster Fjernvarme Damvarmelager (sol) 1,3 MW Projektforslag godkendt Præstø Fjernvarme Grundvand 3,7 MW Der bores Rye Kraftvarmeværk Grundvand 2,0 MW Sættes i drift i 2015 Skejby Sygehus Spildvarme fra sygehuset (kølevand) 7,0 MW VP installeret, afventer varmekilde Skårup Fjernvarme Røggas fra naturgasmotor og –kedler 0,3 MW Sættes i drift i 2015 29 Kilde: PlanEnergi STATUS FOR STORE EL-VARMEPUMPER I FJERNVARMEN I Energistyrelsens Fjernvarmeanalyse er der beregnet en fjernvarmeproduktion fra varmepumper på ca. 10 PJ i 2020. Med 5.000 driftstimer pr. år kræver det en varmekapacitet på 555,6 MWth. 600 MW-varme 500 400 300 555,6 200 100 0 107,8 16,7 I alt + udbygning 2015 2016 ENS 2020 2017 2018 2019 Bemærk: Elsystemet har plads til 900-1.000 MWel eldreven varmepumpekapacitet i 2020, svarende til omkring 3.000 MWth termisk output fra varmepumpekapaciteten. 30 AFGIFTER, TARIFFER, PSO OG ENERGIBESPARELSER Varmepris for varme produceret med en varmepumpe 500 kr pr MWh-varme 400 300 ? ? 200 100 Biomassekedel Tariffer 31 PSO Stor varmepumpe Afgift Varmepumpe - med 40 % anlægstilskud Øvrige variable omkostninger El og brændsel Varmepumpe - nyt forslag til PSO og nettariffer Afskrivninger
© Copyright 2024