1. No category

15. september 2015 Dagsorden til møde i bestyrelsen
Til bestyrelsen for
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Dagsorden til møde i bestyrelsen
tirsdag den 22. september 2015 kl. 10.15-13.00 på Campus Aarhus, Akvariet (400-gangen)
Mødet afsluttes med frokost fra kl. 13.00 i den hvide kantine.
Punkt
Tema
Bilag
1.
Godkendelse af dagsorden
2.
Godkendelse af referat
Bilag A1: Referat af åbne punkter
Bilag A2: Referat af lukkede punkter
3.
Siden sidst
Bilag B: Siden sidst
4.
Økonomi
5.
Halvårsregnskab 2015
Investeringsoversigt 2015
Forecast 2015
Bilag C1: Halvårsregnskab 2015
Bilag C2: Investeringsoversigt 2015
Bilag C3: Forecast 2015
Lukket punkt
Bilag D: Konsekvensberegning på baggrund
af udmelding fra ministeriet
Omprioriteringsbidrag på det videregående
uddannelsesområde
Drøftelse af regeringens udmelding
6.
Strategi 2016-19
Bilag E: Strategiplan til godkendelse
Fremlæggelse af endelig strategiplan til
godkendelse
7.
Lukket punkt
Mundtlig orientering
Bygninger
Orientering om økonomisk helhedsløsning
8.
Akkreditering og kvalitet
TVM og journalistuddannelserne
Bilag F1: Møder med AI den 17/8-2015
Bilag F2: Brev fra AI om akkrediteringsplaner
Institutionsakkreditering 2016-18 og
turnusakkreditering 2016 (VK)
9.
10.
Udpegning af medlemmer til bestyrelsen
for perioden 2016-19
Bilag G: Udpegning af medlemmer til
bestyrelsen
Digitalisering
v/ Steen Rasmussen, udviklingschef,
Henrik Berggreen, uddannelsesleder, og
Kristian Strøbech, faglig leder for nye medier
Præsentation af nogle af de e-læringsprojekter,
der allerede er i gang på højskolen
11.
Bestyrelsens årsplan 2016
12.
Eventuelt
Bilag H: Bestyrelsens årsplan 2016
3. august 2015
Bilag A1: Referat af åbne punkter
BESTYRELSESPROTOKOL FOR:
Mødegruppe:
Bestyrelsesmøde for
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Mødetid:
Mødested:
Dokument:
23. juni 2015
Berlingske Media, Pilestræde 34, Købehavn
Beslutningsreferat
Til stede:
Formand:
Lisbeth Knudsen
Næstformand:
Jesper Jungersen
Hans Peter Blicher
Christian Kierkegaard
Mona Juul
Simon Tøgern
Tine Johansen
Medarbejderrepræsentanter:
Karsten Vestergaard
Ole Rode Jensen
Studenterrepræsentanter:
Anders Michael Kristensen
Ledelse:
Jens Otto Kjær Hansen
Lars Poulsen
Per Linnemann Larsen
Martin Rask Pedersen
Afbud:
Ditte Christensen
Referent:
Jeanne Mørk Hansen
Referat af bestyrelsesmødet den 23. juni 2015 – åbne punkter
1. Godkendelse af dagsorden
Dagsorden godkendt uden bemærkninger.
2. Godkendelse af referaterne fra mødet den 24. september 2014
Referatet, indeholdende de åbne punkter, godkendt uden bemærkninger.
Referatet, indeholdende de lukkede punkter, godkendt uden bemærkninger.
3. Siden sidst
Ingen kommentarer
4. Økonomi
Kvartalsregnskab
Per Linnemann Larsen gennemgik kvartalsregnskabet. Resultatet ligger meget
tæt på det budgetterede.
På et spørgsmål fra Karsten Vestergaard om, hvorvidt der var nogen overvejelser
om at reducere størrelsen af det budgetterede overskud i de kommende år,
svarede Lisbeth Knudsen, at det stadig er nødvendigt at investere i nye
bygninger, og at dette fordrer en betydelig egenkapital.
Forecast 2015
Årets resultat (inkl. ekstraordinære poster) forventes at ligge på 6,2 mio.kr.,
hvilket er uændret i forhold til budget.
Faldet i indtægter på 11.3 mio.kr. kan især opdeles i 1,3 mio.kr. på 1 %
dispositionsbegrænsning (meldt ud af Uddannelses- og Forskningsministeriet
den 20. maj), lavere aktivitet på 6,8 mio.kr. på Efter- og Videreuddannelsen samt
lavere aktivitet på 3,0 mio.kr. under Forskning, Viden og Innovation.
Rektoratet har i juni måned gennemført en driftsoptimering svarende til ca. 3 %
af driftsbudgettet på årsbasis. Vakancer bliver nøje overvejet, og genansættelser
udskydes, når det er muligt. Dette års planlagte medarbejderdøgn gennemføres i
stedet som en medarbejderdag i egne lokaler i henholdsvis Aarhus og
København, hvilket medfører en betydelig her og nu besparelse. Ole Rode
kvitterede for en god proces i forbindelse med dette.
Yderligere gennemføres en nærmere vurdering af match mellem kapacitet og
kerne-/støtteopgaver.
Den faldende aktivitet samt ovennævnte tiltag betyder, at lønomkostninger
forventes at falde med 7,3 mio.kr., samt at øvrige driftsudgifter inkl.
afskrivninger forventes at falde med 4,0 mio. kr. I alt forventes lønomkostninger
og øvrige omkostninger at falde med 11,3 mio.kr.
På formandskabets spørgsmål om, hvorvidt højskolen har overvejet mere
strukturelle ændringer som følge af den fortsatte nedgang i aktiviteter, svarede
rektoratet, at der i budgetprocessen for 2016 naturligt vil blive kigget på, om der
er behov for mere grundlæggende ændringer.
2
Derudover forventes det, at eksempelvis Bring-your-own princippet vil medføre
væsentlige besparelser på både investerings- og driftsbudgettet. Rektoratet
understregede, at denne proces sker i tæt samarbejde med studerende,
medarbejdere og uddannelsesledelse for at sikre, at kvaliteten af uddannelserne
ikke falder.
Rektoratet informerede om, at der arbejdes på at få mere tydeliggørelse af de
enkelte uddannelsers pengestrøm, og hvad de skal levere til fællesskabet.
Mona Juul foreslog, at højskolen undersøger mulighederne for at få dyrt udstyr
sponsoreret - for på den måde at nedbringe investeringsomkostningerne.
5. Bygninger, Campus Aarhus – lukket punkt
Ministeriet har stillet spørgsmålstegn ved den foreslåede økonomiske model og
har anmodet os om at søge råd hos kammeradvokaten med henblik på at finde en
mere hensigtsmæssig løsning. Der sigtes mod en økonomisk helhedsløsning, der
omfatter nye lokaliteter både i København og Aarhus.
6. Akkreditering og kvalitet
Rektoratet har på baggrund af forløbet af de igangværende institutionsakkrediteringer og efter dialog med bestyrelsesformanden besluttet, at vi ikke vil
anmode om at blive institutionsakkrediteret i 2016. En sådan akkreditering vil
derfor tidligst kunne finde sted i 2017.
Oplevelsen er, at Akkrediteringsinstitutionen ikke har været klar i sin udmelding
om retningslinjerne, og at disse har skiftet og nye er blevet udmeldt undervejs i
forløbet. Eksempelvis har Akkrediteringsinstitutionen nu præciseret, at det
forventes, at institutionerne løbende evaluerer uddannelserne på en måde, der
de facto er en fortsat fuld uddannelsesakkreditering. Disse krav lægger en
betydelig ekstra administrativ byrde på institutionerne.
Tv- og Medietilrettelæggeruddannelsen er af Akkrediteringsinstitutionen
indstillet til en betinget godkendelse. Den endelige afgørelse meldes ud fredag
den 26. juni 2015. Begrundelsen for den betingede godkendelse er, at der
efterlyses et teoretisk spor i praktikken - større samspil mellem teori og praktik.
Akkrediteringsinstitutionen peger eksempelvis på det uhensigtsmæssige i, at ”de
studerende har givet udtryk for, at de ”lukker ned” for uddannelsen under
praktikken.”
Bestyrelsen bliver informeret, så snart rektoratet modtager den endelige
afgørelse.
Vilkårerne for praktikophold er en del af overenskomsten på området. Den
største udfordring er, at der er tale om lønnet praktik, hvilket gør det vanskeligt
at stille krav til de studerende og praktikstederne.
Lisbeth Knudsen har skrevet til Akkrediteringsinstitutionen og gjort opmærksom
på de problemer, et sådant krav rejser i forhold til den nuværende ordning, der
gælder for både Journalistuddannelsen og Tv- og Medietilrettelæggeruddannelsen.
3
Christian Kierkegaard påpegede, at kravene til godkendelse af praktiksteder på
de to uddannelser er forskellige, og at en skærpelse af kravene til godkendelse
på Tv- og Medietilrettelæggeruddannelsen måske kunne øge mulighederne for
en godkendelse.
Jens Otto Kjær Hansen er sammen med de øvrige rektorer indkaldt til et
evalueringsmøde den 17. august, hvor den hidtidige proces skal drøftes med
Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Bilaget, der blev udleveret på bestyrelsesmødet, er vedlagt dette referat.
7. Status på strategiprocessen 2016-19
Jens Otto Kjær Hansen kom med supplerende bemærkninger baseret på det
seneste chefseminar. Slides medsendes dette referat, men offentliggøres ikke.
Jesper Jungersen foreslog, at højskolen undersøger mulighederne for efter- og
videreuddannelse på det skandinaviske marked, og efterlyste en systematisk
gennemgang med henblik på at få et samlet overblik.
8. Eventuelt
Fremover udsendes dagsorden mv. ikke længere per post, men kun per mail,
medmindre der er tale om ekstraordinære store rapporter eller lignende,
eksempelvis årsrapporten.
4
15. september 2015
Bilag B: Siden sidst
TVÆRGÅENDE
To vellykkede medarbejderdage om strategien
Højskolen gennemførte den 11. og 12. august to vellykkede medarbejderdage i henholdsvis
Emdrup og Aarhus. Hovedtemaet begge dage var højskolens strategi, hvor medarbejderne fik
mulighed for at arbejde videre med de strategiske prioriteringer, som bestyrelsen i juni blev
orienteret om. Der blev også gennemført en visionsproces med det mål at beskrive højskolen i
år 2019. Input fra de to medarbejderdage indgår i det strategioplæg, som bestyrelsen skal
behandle på nærværende møde.
På de to medarbejderdage blev der også gennem 16 tour de force-præsentationer på hver tre
minutter fortalt om de væsentlige udviklings- og forskningsprojekter, som højskolen er
involveret i. Endelig blev medarbejderne introduceret til HSU's projekt om social kapital.
Rigsrevisionen undersøger produktivitet
Rigsrevisionen gennemfører i efteråret 2015 en forundersøgelse af professionshøjskolernes
produktivitet og effektivitet. Rigsrevisionen beslutter på baggrund af forundersøgelsen, om der
er grundlag for at gennemføre en større undersøgelse i 2016. Forundersøgelsen er netop meldt
ud af Uddannelsesstyrelsen, og højskolen er pt. ikke bekendt med, om vi bliver udtaget til
forundersøgelsen.
DMJX Censorkorps
For en del år siden besluttede ministeriet, at alle censorkorps skulle deles op efter uddannelsesniveau; så inden for vores område er der korps for hhv. akademi-, diplom- og professionsbachelorer. Dengang fik vi ministeriet overbevist om, at vi var for lille en institution til tre krops,
så vi fik lov at nøjes med to, idet akademi og diplom blev lagt sammen. Men to korps var heller
ingen succes. Censorerne har svært ved at forstå og huske opdelingen, og det giver frustration,
især når vi udskifter censorer, og når de ikke forstår, hvorfor der var eksamener, de ikke får
tildelt. Ordningen har mest udløst unødvendig megen administration.
Vi har derfor ansøgt ministeriet om lov til at lægge de to korps sammen, og det har ministeriet
sagt ja til. Så fremover har vi ét korps, DMJX Censorkorps.
Motivationsudvalg med fokus på udvikling af pædagogik og didaktik
Journalistik og Medier har nedsat et motivationsudvalg, som skal arbejde med udviklingen af
pædagogik og didaktik på uddannelserne. Vibeke Borberg er tovholder i udvalget, som er
sammensat af undervisere, forskere og studievejledere. Udvalget har i uge 34 afviklet en
workshop i afdelingen med fokus på integrationen mellem grundfag og metodefag. Resultatet
af workshoppen vil blive samlet i en guide med gode råd til, hvordan man kan skabe integration
mellem fagene.
Uddannelsesudvalget
Tirsdag den 8. september mødtes højskolens uddannelsesudvalg, der er højskolens øverste
rådgivende organ. Her fortalte kvalitetschef fra UC Sjælland, Christian Moldt, om deres vej
gennem akkrediteringsprocessen til en godkendelse af institutionen.
1
15. september 2015
Han lagde blandt andet stor vægt på, at man gjorde meget ud af at finde den rette balance, så
processen ikke blot blev en opfyldelse af en masse bureaukrati, men et redskab til læring og
udvikling og dermed bedre kvalitet. Samtidig pegede han på, at akkrediteringen i høj grad bar
præg af, at man fra politisk side ønskede, at ledelsen på de enkelte institutioner var synlige og
kunne træde i karakter.
Udvalget blev også præsenteret for den seneste dimittendanalyse for Journalistuddannelsen,
der omfatter årgangene vinter 2013, sommer 2013, vinter 2014, sommer 2014 og vinter 2015.
Resultatet af denne analyse viser, at dimittenderne anser praktikken, den praktiske erfaring og
det journalistiske håndværk som de største styrker i uddannelsen. Noget af det, de godt kunne
bruge mere af, er digitale kompetencer/sociale medier/nye medier, akademisk viden og viden
om at starte egen virksomhed. Undersøgelsen pegede også på, at studerende gerne ville have
mulighed for at arbejde mere tværfagligt og i højere grad at tone deres egen uddannelse.
Uddannelsesudvalget fik også et indblik i nogle af de mange udviklings- og forskningsprojekter,
der er på højskolen, og mulighed for at kommentere på hovedlinjerne i højskolens kommende
strategi.
Næste møde i Uddannelsesudvalget er den 21. januar 2016.
Digital eksamen
Højskolen er ved at implementere it-programmet Wiseflow, der skal digitalisere alle eksaminer
og optagelsesprøver. Der kørte en række pilotprojekter i foråret, og de viste, at systemet er
meget langt i forhold til eksaminer, mens det kræver udviklingsarbejde, før optagelsesprocessen
kan køre alene gennem Wiseflow. I efteråret omfattes stort set alle eksaminer af digitaliseringen,
og så vil efterårets projektarbejde vise, hvor langt vi kommer med digitaliseringen af optagelsesprøverne. Som systemet ligger nu, er der allerede en betydelig lettelse i arbejdet; fx slipper
Journalistuddannelsen for at kopiere og håndtere en hel palle papir, ligesom håndteringen af
ansøgernes opgaver er gjort mere sikker, fordi en fil ikke bliver væk på samme måde som et
stykke papir.
Omfattende vandskader i Emdrup
Et sprængt vandrør forårsagede i slutningen af august store vandskader på tre etager i
højskolens bygning i Emdrup. Skaderne opstod om aftenen eller natten og blev opdaget samme
morgen, men her var der fosset store mængder vand ud. Takket være en hurtig indsats fra
højskolens pedeller, rengøringsmedarbejdere og ikke mindst den tilkaldte skadeservice blev
vandet fjernet hurtigt. Baggrunden for skaden er med stor sandsynlighed en sprængning i et
gammelt, afblændet vandrør. Skaden skete før det store rykind ved studiestart primo september,
så undervisningen blev ikke påvirket. Men alt efter følgeskadernes omfang og behovet for
udtørring med mere er det for tidligt at sige noget om konsekvenserne. Udlejers forsikring vil
uden tvivl påtage sig ansvaret.
Norm & Vilkår har fungeret godt … men ikke godt nok
Norm & Vilkår har de seneste to år – siden august 2013 – dannet den fælles ramme for
højskolens vidensmedarbejdere.
2
15. september 2015
Det var baggrunden for, at det såkaldte 8-udvalget – et underudvalg til HSU med repræsentanter
fra medarbejdere og ledelse – i slutningen af juni mødtes for at evaluere retningslinjerne, der
oprindeligt blev indgået ved en aftale og efterfølgende er justeret som et sæt personalepolitiske retningslinjer i henhold til Samarbejdsaftalen.
Generelt mener 8-udvalget, at det er meget positivt, at Norm & Vilkår fokuserer så meget på tillid
og den enkelte undervisers selvtilrettelæggelse. Ingen ønsker en detaljeret registrering af alle
aktiviteter, men der er behov for at rydde banale uklarheder og misforståelser af vejen.
8-udvalget erkendte, at det har været vanskeligt at skabe et stort engagement inden for D-tid,
forskning og udvikling. Der blev peget på, at det var lettere at bidrage til projekter, som der
allerede var italesat, end at den enkelte selv skal skabe et projekt fra grunden. Der blev peget på,
at medarbejdere, beskæftiget med forskning og udvikling, skulle blande sig noget mere med
underviserne – og omvendt.
8-udvalget håber, at de tre nye tværgående fagfælleskaber, organiseret omkring de tre
perspektiver i højskolens plan for forskning og udvikling, vil skabe klarhed og initiativer.
UDDANNELSERNE
240 studerende dimitterede i juni
Ved dimissionsfesterne i juni dimitterede godt 90 journalister og fotojournalister i Aarhus, og
150 i Emdrup fra Medieproduktion og Ledelse, Tv- og Medietilrettelæggelse, Grafisk Design,
Interaktivt Design, Kreativ Kommunikation og Fotografisk Kommunikation. I Aarhus var Frøberts
Auditorium godt fyldt op af dimittender, forældre og pårørende, mens festen i København var
lagt i Imperial Biografen for at få plads til de knap 500 deltagere.
Journalist Lasse Jensen holdt festtalen i Aarhus med afsæt i sin 50 år lange karriere. Der var
plads til formaninger om, at ”I skal være sandhedssøgende, tjene borgerne, være ordentlige, og
ikke vinkle for skarpt”, samt deling af mere jordnære erfaringer som ”Før som nu gælder det, at
journalistik tager den tid, man har.”
Selina Juul, grafisk designer, iværksætter og forbrugeraktivist, holdt talen i København. I en tid
hvor de sociale medier giver mange adgang til tusindvis af mennesker betonede hun, at dimittenderne havde fået redskaber til at kommunikere. ”Det giver jer muligheder, men også et stort
ansvar. I skal ikke kommunikere blot for at kommunikere. I skal have et ”hvorfor” med. Det er
holdning, der skaber handling.”
Fotojournalister største bidragyder til internationalt website med historier om familieliv
I efteråret 2014 igangsatte Syracuse University et projekt, hvor fotojournalister fra udvalgte
skoler i hele verden skulle arbejde med samme tema hen over et semester. I juni offentliggjorde
de et website med de mange historier. På dette website er studerende fra højskolen de største
bidragydere. Til oktober udkommer en bog med udvalgte fotografier fra de forskellige projekter.
Også her er højskolen stærkt repræsenteret. Læs mere på fotojournalisternes egen hjemmeside
3
15. september 2015
Fotojournalistuddannelsen på Copenhagen Photo Festival
Selv om Fotojournalistuddannelsen ikke havde én samlet fotoudstilling på Copenhagen Photo
Festival, var uddannelsen rigt repræsenteret på festivalen. Mathias Christensen udstillede sit
7. semester projekt; Dennis Lehmann udstillede sit BA-projekt; Daniel Hjort og Søren Pagter
deltog i hver deres fotodebatter. Se billederne her
Studerende laver bogdesign for Lindhardt & Ringhof
Når forlaget Lindhardt & Ringhof i 2016 udgiver den prisbelønnede islandske forfatter Einar Már
Guðmundssons samlede værker, bliver det med bogomslag og samlekasse, som er kreeret af
Simon Færch fra Grafisk Design på højskolen. Sammen med 19 medstuderende fra 1. årgang har
han deltaget i en konkurrence/undervisningsforløb, som har resulteret i 20 unikke løsningsforslag til, hvordan de i alt 20 bøger og bogkassen kan se ud. Forlaget har udpeget Simon Færchs
løsning som den bedste og belønnet Simon med 5.000 kr. Desuden skal han nu i samarbejde
med forlaget arbejde videre med projektet.
Forlaget var så begejstret for flere af de studerendes forslag, at de allerede nu er blevet tilbudt
arbejde med fremtidige bogprojekter.
Videngrundlag kortlagt på Journalistuddannelsen
I forbindelse med akkrediteringen af Journalistuddannelsen har samtlige undervisere og
forskere kortlagt deres videngrundlag. Vi har i forbindelse med kortlægningen arbejdet med tre
kategorier af viden:
1. Ny viden om centrale tendenser i erhvervet og professionen
2. Ny viden fra forsøgs- og udviklingsprojekter
3. Ny viden fra forskningsfeltet
Efter kortlægningen er der i august afviklet en workshop med fokus på at udvikle forsøgs- og
udviklingsprojekter, som kan realiseres i krydsfeltet mellem undervisningen og branchen.
Workshoppen resulterede i mange gode projekter, som skal udvikles yderligere. Planen er nu, at
de første projekter realiseres i løbet af de kommende seks måneder.
Studerende ønsker mere viden om freelance-livet, men er klar til arbejdsmarkedet
Den nyeste dimittendundersøgelse for Journalistuddannelsen viser, at hovedparten af de
studerende (86,28 %) i nogen, høj eller meget høj grad mener, at uddannelsen ruster dem til at
komme ud på arbejdsmarkedet. Dermed er vinterårgangen 2015 ikke så forskellig fra vinterårgangen 2013, hvor 90,48 % svarede, at de følte sig rustet til arbejdsmarkedet i enten nogen,
høj eller meget høj grad.
Dimittenderne er også blevet bedt om at give gode råd til uddannelsen. I top tre over gode råd er
det mere undervisning i, hvordan man bliver rustet til et liv som freelancer og/eller projektansat,
mulighed for specialisering under uddannelsen og mere fokus på digitale kompetencer. Gode
råd, som uddannelsesledelsen nu vil se nærmere på.
Journalistuddannelsen er populær
At højskolens professionsbacheloruddannelse i journalistik er populær, og at mange hvert år
ikke kommer ind, er vist ingen hemmelighed. Men også vores øvrige uddannelser i faget er
yderst populære.
4
15. september 2015
275 studerende fordelt på cand. public. (60 studerende), tillægsuddannelsen (65 studerende),
BA-tilvalg (70 studerende) og Erasmus Mundus Master (80 studerende) har valgt at uddanne sig
hos os. Dermed udgør de to tredjedele af alle vores studerende på journalist-området.
Højskolen sætter fokus på sikkerhed for journalister og fotografer
Puk Damsgård, korrespondent i DR, Peter Hove Olesen, fotograf på Politiken, og Ole Egeberg
Mikkelsen fra Udenrigsministeriets Borgerservice gæster journalist- og fotojournalistuddannelsen den 8. oktober, hvor de vil tale om sikkerhed og forholdsregler, når man arbejder i
konfliktområder. De tre har på hver deres måde erfaringer med både de gode og de dårlige
oplevelser, når historierne skal fortælles midt i verdens brændpunkter.
Over de senere år er antallet af studerende, der vælger at drage til områder, hvor de udsætter sig
selv for store risici i forbindelse med deres arbejde, steget. Derfor har højskolen, DJ, Danske
Mediestuderende og Udenrigsministeriet taget initiativ til en minikonference med fokus på
sikkerhed – både fysisk og mentalt for kommende fotografer og journalister.
FORSKNING OG UDVIKLING
Medieantropologi
I august startede det medieantropologiske projekt ”Regionale Mediers Roller og Relationer”.
Danmarks regionale mediehuse oplever, at abonnementsskaren bliver ældre og mindre.
Medierne har svært ved at nå ud til de yngre, og det truer både mediernes forretning og den
lokale, demokratiske debat. I løbet af seks måneder skal studerende og ansatte på højskolen
derfor arbejde med at skabe nye medieydelser for børnefamilier. Den konkrete konceptudvikling
kommer til at hvile på et antropologisk feltarbejde, hvor vi studerer børnefamiliers liv og
mediebehov.
Projektet er støttet af Provinspressen, Nordjyske Medier, Herning Folkeblad, Jysk Fynske Medier,
Midtjyske Medier, Aarhuus Stiftstidendes Fond, Dagspressens Fond samt Uddannelses- og
Forskningsministeriets pulje for praksisnære innovationsprojekter.
Nye interaktionsmodeller
Hvordan skaber professionelle journalister interaktion med et ungt publikum med anderledes
medieritualer end ældre generationer. Hvornår på dagen er de unge tilgængelige? Hvor? Og
hvad vil de bruge tid på, som en professionel journalist kan bidrage med?
Disse spørgsmål vil forskere, undervisere og studerende forsøge at svare på. 130 studerende på
Journalistuddannelsen indsamler i efteråret på forløbet ”Indsamling og formidling” gennem
interview med unge mennesker data om journalisters interaktionsmuligheder med unge
mennesker. De studerende lærer interview, transskription, kondensering af mening og refleksion
over egen journalistisk praksis. De nye interaktionsformer og journalistisk praksis sættes i
efteråret i et demokratisk perspektiv på forløbet ”Journalistik i samfundet” (underviser Ejvind
Hansen, forskningschef i journalistisk filosofi).
5
15. september 2015
Svar fra de cirka 400 unge interviewpersoner og de 130 studerendes refleksioner sammenfattes
i en rapport med henblik på at identificere nye interaktionsmodeller. I foråret 2016 vil
resultaterne blive afprøvet af studerende på 7. semester, inden modellerne kan eksporteres til
afprøvning i branchen.
KURSER OG VIDEREUDDANNELSE
Fortsat pres på Kurser og Videreuddannelse
Økonomien i Kurser og Videreuddannelse er fortsat under pres. På branchekurserne (PU/ME mv.)
må vi - i forhold til det seneste forecast - sætte vores forventning til dækningsbidraget ned med
1 mio. kr.
Virksomhedskurserne er stadig en meget usikker størrelse, og her må vi også justere ned med 1
mio. kr. Til gengæld sættes forventningen til Fagjournalistuddannelsen 700.000 kr. op. Den
samlede nedjustering af dækningsbidraget i forhold til seneste forecast bliver dermed på 1,3
mio. kr.
Kursusområdet er præget af mange ubekendte faktorer. Vurderingen er, at der er potentiale til
stabilisering af omsætningen og måske en svag vækst.
Hen over sommeren er der gennemført en mindre justering af organisationen, således at medarbejdere beskæftiget med vidensalg (i høj grad virksomhedskurser) samt de kursusadministrative medarbejdere organisatorisk er blevet placeret under chefen for Kurser og Videreuddannelse.
I de kommende måneder er der i særlig grad fokus på tre felter:
1. Yderligere opgradering af salgs- og markedsføringsinitiativer inden for alle kategorier;
udvikling af virksomhedskurserne, herunder prioritering af nye målgrupper; yderligere
fokus på indtjening og dækningsbidrag.
2. Kvalitet og gennemsigtighed i alle processer. Inden for det bekendtgørelsesbelagte
område fastholdes og udvikles stringente processer, og hvor det giver mening kører
kursusaktiviteten efter samme principper. Derudover sikres mulighed for dynamik i
vores kursusaktivitet, så vi kan agere i forhold til kunder, konkurrenter og markedet.
3. Opgradering af vores kundeservice med sigte på at skabe længerevarende kundeloyalitet.
6
15. september 2015
IT-STATUS
IT-strategiske prioriteringer
Ved semesterstart i denne måned tog vi et såkaldt Identity Management (IDM) system i brug. IDM
sikrer blandt andet oprettelse af de studerende i Office og OneDrive, automatisk synkronisering
med ændringer fra det studieadministrative system i forhold til oprettelse og fjernelse af
brugere i skyen hos Microsoft.
Det nye IDM er en standardløsning, der erstatter højskolens eget system, som over en årrække er
udviklet og vedligeholdt af forskellige tidligere medarbejdere; et tungt system, som er
afhængigt at en række manuelle, tunge processer.
Med IDM vil en studerende, der er oprettet i det studieadministrative system, automatisk få
tildelt alle rettigheder på baggrund af den studerendes status og uddannelseskode.
IDM fjerner årligt udviklingsomkostninger i størrelsesordnen 250.000 kr.
NYT OM NAVNE
Dorte Nielsen, der i sin tid stod bag etableringen af Kreativ Kommunikation og siden har været
leder af uddannelsen - der i dag er anerkendt som en af verdens bedste uddannelser inden for
reklame - er gået på orlov fra den 1. september 2015. Orloven, der er på et år, skal bl.a. bruges til
opstarten af en konsulentvirksomhed med fokus på kreativitet i folkeskoler og gymnasier, to
bøger om kreativitet (hvor hun tidligere har skrevet bl.a. bogen 'Inspired' sammen med Kiki
Hartmann) og posten som nyvalgt formand for Creative Circle, der bl.a. afholder Danmarks
største kreativ pris. Højskolen har aftalt med Dorte, at hun efter orloven bliver lektor med fagligt
fokus på kreativitet. Stillingen som leder for Kreativ Kommunikation har derfor været i opslag, og
de indledende samtaler er gennemført. Vi forventer, at stillingen vil blive besat senest pr.
1. november 2015.
Michael Ejstrup, sprogforsker og forskningschef, har netop udgivet en bog med titlen ”Hvad tiden
er fuld af, flyder munden over med”. Formålet med bogen er at skabe større sprogbevidsthed:
Hvor kommer ord og vendinger fra?; dels at lægge op til debat: Gør det noget, at talemåderne
forandrer sig og tilpasses tidens tant (og fjas)? Bogen handler om små, til tider næsten
umærkelige, ændringer i vores faste vendinger, som illustrerer sprogbrugernes kamæleonagtige
evne til at tilpasse sig en verden, der konstant forandrer sig. Bogen er allerede blevet en stor
succes – 1. oplag blev nærmest revet væk, og her kort efter udgivelsen er 3. oplag på vej.
Troels Østergaard er pr. 1. september begyndt som ph.d.-studerende i et tæt samarbejde mellem
højskolen og Aarhus Universitet. Ph.d.-forløbet er samfinansieret af højskolen og midler fra en
større FKK-bevilling givet til forskningsprojektet From Ivory to Twitter under ledelse af lektor
Nete Nørgaard Kristensen fra Københavns Universitet. Hovedvejleder på ph.d.-projektet er Unni
From, lektor og centerleder på CJU (Center for journalistiske universitetsuddannelser). Emnet for
ph.d.-projektet er "Musikjournalistikkens udfordringer i det digitale medielandskab".
7
15. september 2015
Agnethe Kirstine Grøn er ansat som projektleder ved Forskning, Viden og Innovation, København.
Agnethe skal stå i spidsen for projektet "Regionale mediehuses roller og relationer". Agnethe har
erfaring andre større projekter, og senest har hun været ansat som antropolog ved Rambøll.
Henrik Birkvig, uddannelsesleder på Grafisk Design, har sammen med to andre grafiske designere
udviklet en ny skrifttype til vores hovedstad, København. Fonten er en gave til københavnerne,
som kan bidrage til at profilere hovedstaden over for både byens besøgende og indbyggere.
Skriftfontfamilien er gratis for alle og består af seks forskellige varianter samt et sæt symboler
for en række af byens seværdigheder. Den kan benyttes både til tryk og websites - og fx
skiltning. Projektet er blevet realiseret med økonomisk støtte fra Bergiafonden og Etatsråd
Georg Bestle og Hustru’s Mindelegat.
8
15. september 2015
Bilag C1: Halvårsregnskab 2015
Sammendrag
•
•
•
•
•
•
•
De totale indtægter er på 91.681 t.kr., hvilket er 4.075 t.kr. under budget
De totale lønomkostninger er på 61.768 t.kr., hvilket er 1.084 t.kr. under budget
Øvrige driftsudgifter er på 25.864 t.kr., hvilket er 2.479 t.kr. under budget
Afskrivninger og finansielle udgifter er 95 t.kr. over budget
Resultat før ekstraordinære poster pr. 30. juni 2015 er på -501 t.kr.,
hvilket er 607 t.kr. under budget
Ekstraordinære udgifter er 93 t.kr. over budget
Resultat pr. 30. juni 2015 er på -594 t.kr., hvilket er 698 t.kr. under budget
Generelt
Regnskabsrapporten viser realiserede tal for juni måned 2015 og akkumulerede tal for år til dato
pr. 30. juni 2015, med sammenligning til budgettet for 2015 og realiserede tal for 2014.
Resultatopgørelsen omfatter hele højskolen og er ikke specificeret på afdelinger, områder eller
aktiviteter. Denne opdeling bliver alene specificeret i den interne resultatopfølgning baseret på
rapporter fra Navision/Toolpack.
Åbningsbalancen i budget 2015 er korrigeret, så den stemmer overens med den godkendte
årsrapport for 2014.
Der er foretaget fuld periodisering af alle væsentlige indtægter og udgifter i overensstemmelse
med de principper, som anvendes i lov om statens regnskab med undtagelse af periodisering af
feriepengeforpligtelser.
Regnskabsrapporten indeholder 8 sider:
Side 1: Resultatopgørelse med finansielle nøgletal
Side 2: Balance: Aktiver med finansielle nøgletal
Side 3: Balance: Passiver med finansielle nøgletal
Side 4: Pengestrømsopgørelse med specifikation af likvide beholdninger
Side 5: Noter til resultatopgørelse for indtægter og personalelønninger
Side 6 – 8: Specifikation af omkostninger
Resultatopgørelse, side 1
Indtægter, note side 5
Indtægterne år til dato udgør 91.681 t.kr., hvilket er 4.075 t.kr. under budget.
Stats- og kommunetilskud er 1.711 t.kr. under budget. Ordinære uddannelser ligger 609 t.kr.
under budget, Kurser og Videreuddannelse ligger 285 t.kr. under budget, videnskab.dk ligger
475 t.kr. under budget (som er en tidsmæssig forskydning), og endelig ligger tilskud til dækning
af husleje 342 t.kr. under budget.
1
15. september 2015
Indtægter fra salg af varer og tjenester er 1.989 t.kr. under budget. Deltagerbetaling ligger 1.779
t.kr. under budget, og kan især henføres til virksomhedskurser, branchekurser og andre kurser.
Øvrige aktiviteter ligger 210 t.kr. under budget.
Indtægter fra projekter ligger 699 t.kr. under budget, som udelukkende kan henføres til NJC
(tidsmæssig forskydning). Endelig ligger tilskud 324 t.kr. over budget.
Personalelønninger, note side 5
Personalelønninger år til dato udgør 61.768 t.kr., hvilket er 1.084 t.kr. under budget.
Løn til VIP (videnskabeligt personale) og til TAP (teknisk administrativt personale) ligger 1.433
t.kr. under budget, mens timelønnede samt undervisere, som betales pr. faktura, ligger 349 t.kr.
over budget.
Øvrige driftsudgifter, specifikationer side 6-8
Øvrige driftsudgifter er på 25.864 t.kr., hvilket er 2.479 t.kr. under budget.
Afskrivninger og finansielle poster, specifikationer side 6-8
Afskrivningerne år til dato er beregnet til 4.188 t.kr., hvilket er 64 t.kr. over budget.
De finansielle poster er 31 t.kr. over budget.
Særlige forhold i 2015
Salg af Olof Palmes Allé 11
Der har ikke været afholdt omkostninger i 2015.
Omkostninger i forbindelse med arbejde med nyt domicil i Aarhus
Omkostninger til Kromann Reumert advokater på 34 t.kr., til Kammeradvokaten på 57 t.kr. samt
til Holte Projekt på 2 t.kr.
Særlige forhold 2015 i alt
Samlet påvirker særlige forhold halvårsregnskabet med en udgift på 93 t.kr.
Renoveringstilskud
År til dato er der forbrugt 54 t.kr. af renoveringstilskuddet, hvorefter restsaldo er på 1.003 t.kr.
Balance, side 2-3
De samlede aktiver udgør 117.163 t.kr. mod budget på 123.961 t.kr., dvs. et fald på 6.798 t.kr.
Egenkapitalen udgør 30.128 t.kr., hvilket er 571 t.kr. mindre end budget, som skyldes, at
resultatet er 700 t.kr. mindre end budget, samt en positiv regulering af renteswap på realkreditlånet på 129 t.kr. Soliditetsgraden udgør nu 25,7 %, hvilket er en forbedring på 0,9 % i forhold
til budget og en forbedring på 1,9 % i forhold til 2014.
Den samlede kortfristede gæld udgør 47.045 t.kr., hvilket er et fald på 6.356 t.kr. i forhold til
budget. Likviditetsgraden udgør 94,0 %, hvilket er et fald på 1,9 % i forhold til budget, og et fald
på 27,0 % i forhold til 2014. Korrigeres 2014-tallet for frikøb af tilbagekøbsret fra Aarhus
Kommune på højskolens bygninger i Aarhus, vil likviditetsgraden i 2015 være steget med 11 % i
forhold til 2014.
2
15. september 2015
Gennemsnitlige debitordage er opgjort til 13 dage mod 25 dage i budget. Gennemsnitlige
kreditordage er opgjort til 20 dage mod 25 dage i budget. Generelt er opgørelsen behæftet med
stor usikkerhed, idet en stor del af omsætningen og lønomkostningerne ikke indgår i
beregningen.
Pengestrømsopgørelse, side 4
Pengestrømsopgørelsen udviser en negativ pengestrøm fra driftsaktiviteten år til dato på 3.864
t.kr., hvilket er 6.401 t.kr. under budget. Investeringer er år til dato på 1.705 t.kr. mod 1.476 t.kr. i
budget. Den samlede likviditet er år til dato forringet med 5.446 t.kr., hvilket er 6.503 t.kr. under
budget.
Den samlede likvide beholdning pr. 30. juni 2015 udgør 31.475 t.kr., hvilket svarer til 67 % af
den kortfristede gæld. Tillagt en kreditfacilitet på 10.000 t.kr., som pt. ikke er udnyttet, så er den
samlede likviditetsreserve fortsat solid.
Konklusion
Samlet set udgør resultatet år til dato et underskud på 594 t.kr., hvilket er 700 t.kr. under budget.
3
Bilag C1
Halvsregnskab 2015 tal 01092015.xls
DMJX 2015
t. DKK
Aktuel
Dette år
Budget
Dette år
Juni
Aktuel
Sidste år
Forskel
Budget
Forskel
Sidste år
Aktuel
Dette år
1. Januar til 30. Juni
Budget
Aktuel
Forskel
Dette år
Sidste år
Budget
Forskel
Sidste år
Resultatopgørelse
INDTÆGTER
Stats- og kommunetilskud
Salg af varer og tjenester
Indtægter fra projekter
Tilskud i alt
INDTÆGTER I ALT
Lønomkostninger
Løn og pension til fastansatte VIP
Løn og pension til fastansatte TAP
Timelønnede, lærer, censorer mv
Øvrige lønomkostninger
Undervisere, betalt pr. faktura
Lønomkostninger i alt
Dækningsbidrag
Øvrige driftsudgifter
Køb af konsulentbistand/tjenesteydelser
Rejse, ophold og repræsentation
Undervisning og AV udstyr
IT drift
Salgs- og marketingomkostninger
Øvrige personaleomkostninger
Administrationsomkostninger
Husleje mv
Bygningsdrift
Forsyning
Udgifter til projekter
Øvrige udgifter
Øvrige driftsudgifter i alt
EBITDA - Driftsresultat
Af- og nedskrivninger i alt
EBITA - Resultat før renter og skat
Finansielle indtægter i alt
Finansielle omkostninger i alt
EBT- Ordinært resultat
Ekstraordinære poster i alt
Årets resultat
Finansielle nøgletal
Dækningsbidrag
EBITDA - Driftsresultat
EBITA - Resultat før renter og skat
EBT- Ordinært resultat
Udskrevet : PL 02-09-2015 11:49
15.324
2.007
354
25
17.710
17.022
1.647
593
0
19.262
13.047
1.615
215
2.373
17.250
-1.698
360
-239
25
-1.552
2.277
392
139
-2.348
460
74.469
16.287
601
324
91.681
76.180
18.276
1.300
0
95.756
72.772
18.041
1.406
4.771
96.990
-1.711
-1.989
-699
324
-4.075
1.697
-1.754
-805
-4.447
-5.309
-4.894
-2.448
-1.323
-336
-810
-9.811
7.899
-5.580
-3.453
-2.355
-377
-557
-12.322
6.940
-4.991
-3.829
-1.945
-370
-1.039
-12.174
5.076
686
1.005
1.032
41
-253
2.511
959
97
1.381
622
34
229
2.363
2.823
-30.384
-19.352
-8.213
-707
-3.112
-61.768
29.913
-31.380
-19.732
-8.377
-764
-2.599
-62.852
32.904
-29.786
-20.599
-9.297
-750
-3.202
-63.634
33.356
996
380
164
57
-513
1.084
-2.991
-598
1.247
1.084
43
90
1.866
-3.443
-231
-969
206
-336
-72
-466
-198
-19
-397
-373
0
-401
-3.256
4.643
-645
3.998
0
-179
3.819
-57
3.762
-509
-1.595
-383
-522
-253
-385
-241
-37
-219
-128
0
-368
-4.640
2.300
-692
1.608
23
-184
1.447
0
1.447
-92
-1.877
-190
-545
-284
-189
-234
-19
-209
-335
-11
-353
-4.338
738
-691
47
39
-189
-103
-116
-219
278
626
589
186
181
-81
43
18
-178
-245
0
-33
1.384
2.343
47
2.390
-23
5
2.372
-57
2.315
-139
908
396
209
212
-277
36
0
-188
-38
11
-48
1.082
3.905
46
3.951
-39
10
3.922
59
3.981
-1.354
-5.421
-2.639
-3.176
-1.799
-1.633
-925
-3.350
-3.188
-1.886
0
-493
-25.864
4.049
-4.188
-139
13
-375
-501
-93
-594
-2.532
-5.981
-2.951
-2.852
-1.989
-1.880
-1.137
-3.429
-3.332
-1.766
0
-494
-28.343
4.561
-4.124
437
46
-377
106
0
106
-1.936
-7.108
-2.820
-3.143
-1.850
-1.371
-1.046
-3.304
-3.311
-1.612
-1.002
-435
-28.938
4.418
-4.124
294
60
-390
-36
-210
-246
1.178
560
312
-324
190
247
212
79
144
-120
0
1
2.479
-512
-64
-576
-33
2
-607
-93
-700
582
1.687
181
-33
51
-262
121
-46
123
-274
1.002
-58
3.074
-369
-64
-433
-47
15
-465
117
-348
44,6%
26,2%
22,6%
21,6%
36,0%
11,9%
8,3%
7,5%
29,4%
4,3%
0,3%
-0,6%
8,6%
14,3%
14,2%
14,1%
15,2%
21,9%
22,3%
22,2%
32,6%
4,4%
-0,2%
-0,5%
34,4%
4,8%
0,5%
0,1%
34,4%
4,6%
0,3%
0,0%
-1,7%
-0,3%
-0,6%
-0,7%
-1,8%
-0,1%
-0,5%
-0,5%
1
Halvsregnskab 2015 tal 01092015.xls
DMJX 2015
t. DKK
Aktuel
Dette år
Budget
Dette år
Juni
Aktuel
Sidste år
Forskel
Budget
Forskel
Sidste år
Aktuel
Dette år
Balance
AKTIVER
Immaterielle anlægsaktiver
Udviklingsprojekter
Immaterielle anlægsaktiver i alt
Materielle anlægsaktiver
Grunde og bygninger
Indretning af lokaler
Undervisningsudstyr
Andet udstyr og inventer
Anlægsaktiver under udførelse
Materielle anlægsaktiver i alt
Finansielle anlægsaktiver
Deposita
Finansielle anlægsaktiver i alt
ANLÆGSAKTIVER I ALT
Varebeholdninger
Forlaget Ajour bøger
Varebeholdninger i alt
Tilgodehavender
Salg af varer og ydelser
Kompensationsmoms UVM
Periodiseret tilskud Mediehøjskolen
Andre tilgodehavender
Forudbetalte omkostninger
Tilgodehavender i alt
Værdipapirer og likvide beholdninger
Værdipapirer, obligationer
Likvide beholdninger
Værdipapirer/likvide beholdninger i alt
OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT
AKTIVER I ALT
Finansielle nøgletal
Afkastningsgrad
Udskrevet : PL 02-09-2015 11:49
1.720
1.720
1.497
1.497
1.816
1.816
223
223
-96
-96
54.588
3.468
0
9.136
110
67.302
54.588
3.514
0
9.200
0
67.302
34.324
4.832
0
10.286
0
49.442
0
-46
0
-64
110
0
20.264
-1.364
0
-1.150
110
17.860
3.904
3.904
72.926
3.925
3.925
72.724
3.728
3.728
54.986
-21
-21
202
176
176
17.940
1.089
1.089
1.374
1.374
1.132
1.132
-285
-285
-43
-43
2.194
957
5.815
992
1.651
11.609
1.018
1.598
5.815
1.324
2.065
11.820
2.840
1.598
8.722
1.324
2.065
16.549
1.176
-641
0
-332
-414
-211
-646
-641
-2.907
-332
-414
-4.940
0
31.539
31.539
44.237
117.163
0
38.043
38.043
51.237
123.961
0
48.206
48.206
65.887
120.873
0
-6.504
-6.504
-7.000
-6.798
0
-16.667
-16.667
-21.650
-3.710
-0,4%
0,1%
0,0%
-0,5%
-0,4%
2
1. Januar til 30. Juni
Budget
Aktuel
Forskel
Dette år
Sidste år
Budget
Forskel
Sidste år
Halvsregnskab 2015 tal 01092015.xls
DMJX 2015
t. DKK
Aktuel
Dette år
Juni
Aktuel
Sidste år
Budget
Dette år
Forskel
Budget
Forskel
Sidste år
Aktuel
Dette år
Balance
PASSIVER
Egenkapital
Selskabskapital
Regulering renteswap
Overført resultat tidligere år
Overført resultat indeværende år
Egenkapital i alt
Hensættelser
Andre hensættelser
Hensættelser i alt
Langfristet gæld
Kreditinstituttter
Anden langfristet gæld
Langfristet gæld i alt
Kortfristet gæld
Kortfristet del af langfristet gæld
Bankgæld
Løn- og gageafhængig gæld
Feriepengeforpligtelse ansatte
Leverandører af varer og ydelser
Udbetalte tilskud, igangv. projekter
Afholdte omkostninger, igangv. projekter
Mellemregning med UVM
Moms og afgifter
Anden gæld
Forudbetalte tilskud
Periodeafgrænsningsposter
Kortfristet gæld i alt
PASSIVER I ALT
Finansielle nøgletal
Forrentning af egenkapital
Soliditetsgrad
Likviditetsgrad
Debitordage
Kreditordage
Udskrevet : PL 02-09-2015 11:49
4.502
-2.316
28.536
-594
30.128
4.502
-2.445
28.536
106
30.699
4.502
-1.999
26.532
-246
28.789
0
129
0
-700
-571
0
-317
2.004
-348
1.339
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
37.674
2.316
39.990
37.674
2.187
39.861
37.842
-175
37.667
0
129
129
-168
2.491
2.323
0
64
1.904
13.816
3.094
10.206
-8.745
3.803
435
409
19.799
2.260
47.045
117.163
0
64
2.458
13.673
3.129
9.069
-7.950
3.817
509
2.509
23.252
2.871
53.401
123.961
0
64
2.457
13.764
3.866
13.437
-9.467
3.756
509
1.587
21.573
2.871
54.417
120.873
0
0
-554
143
-35
1.137
-795
-14
-74
-2.100
-3.453
-611
-6.356
-6.798
0
0
-553
52
-772
-3.231
722
47
-74
-1.178
-1.774
-611
-7.372
-3.710
-2,0%
25,7%
94,0%
13
20
0,3%
24,8%
95,9%
25
25
-0,8%
23,8%
121,1%
27
26
-2,3%
0,9%
-1,9%
(12)
(5)
-1,1%
1,9%
-27,0%
(15)
(6)
3
1. Januar til 30. Juni
Budget
Aktuel
Forskel
Dette år
Sidste år
Budget
Forskel
Sidste år
Halvsregnskab 2015 tal 01092015.xls
DMJX 2015
t. DKK
Aktuel
Dette år
Budget
Dette år
Juni
Aktuel
Sidste år
Forskel
Budget
Forskel
Sidste år
Aktuel
Dette år
1. Januar til 30. Juni
Budget
Aktuel
Forskel
Dette år
Sidste år
Budget
Forskel
Sidste år
Pengestrømsopgørelse
Driftsresultat
Andre hensættelser
Varebeholdninger
Varedebitorer
Kompensationsmoms UVM
Andre tilgodehavender
Forudbetalte omkostninger
Løn og gageafhængige gældsposter
Varekreditorer
Igangværende tilskudsprojekter
Mellemregning UVM
Anden gæld
Forudbetalte indtægter
Pengestrøm fra driftsaktivitet
før finansielle poster
Finansielle indtægter
Finansielle udgifter
Pengestrøm fra driftsaktivitet
Ekstraordinære poster
Pengestrøm fra driftsaktivitet
Investering i immaterielle anlægsaktiver
Investering i materielle anlægsaktiver
Investering i finansielle anlægsaktiver
Pengestrøm fra investeringsaktivitet
Langfristet gæld
Kapitalindskud/udlodning af udbytte
Pengestrøm fra finansieringsaktivitet
Ændring i likvider/bankgæld
Likvider/bankgæld primo
Likvider/bankgæld ultimo
4.643
0
285
-174
2.473
415
-987
-1.506
-2.796
-572
0
-1.179
9.582
2.300
0
0
626
-914
-1.157
-8
-653
785
-151
0
-1.921
12.593
738
0
-167
168
-914
-1.156
-8
-592
-854
-1.624
0
-9
10.195
2.343
0
285
-800
3.387
1.572
-979
-853
-3.581
-421
0
742
-3.011
3.905
0
452
-342
3.387
1.571
-979
-914
-1.942
1.052
0
-1.170
-613
4.049
0
285
412
1.241
2.095
-19
-2.816
-2.696
-1.058
24
-5.005
79
4.561
0
0
1.588
600
1.763
-433
-2.405
-2.661
-1.400
38
-2.798
4.017
4.418
0
-166
3.406
84
26
1.336
-2.042
-3.656
-614
23
-2.658
4.112
-512
0
285
-1.176
641
332
414
-411
-35
342
-14
-2.207
-3.938
-369
0
451
-2.994
1.157
2.069
-1.355
-774
960
-444
1
-2.347
-4.033
10.184
0
-179
10.005
-57
9.948
-214
-257
0
-471
-481
0
-481
8.996
22.479
31.475
11.500
23
-184
11.339
0
11.339
-101
-101
0
-202
-6
0
-6
11.131
26.848
37.979
5.777
39
-189
5.627
-116
5.511
-277
-398
0
-675
2
0
2
4.838
43.304
48.142
-1.316
-23
5
-1.334
-57
-1.391
-113
-156
0
-269
-475
0
-475
-2.135
-4.369
-6.504
4.407
-39
10
4.378
59
4.437
63
141
0
204
-483
0
-483
4.158
-20.825
-16.667
-3.409
13
-375
-3.771
-93
-3.864
-771
-918
-16
-1.705
123
0
123
-5.446
36.921
31.475
2.870
46
-379
2.537
0
2.537
-27
-1.412
-37
-1.476
-3
0
-3
1.058
36.921
37.979
4.269
60
-390
3.939
-210
3.729
36
-2.768
0
-2.732
3
0
3
1.000
47.142
48.142
-6.279
-33
4
-6.308
-93
-6.401
-744
494
21
-229
126
0
126
-6.503
-1
-6.504
-7.678
-47
15
-7.710
117
-7.593
-807
1.850
-16
1.027
120
0
120
-6.446
-10.221
-16.667
0
31.539
-64
31.475
0
38.043
-64
37.979
0
48.206
-64
48.142
0
-6.504
0
-6.504
0
-16.667
0
-16.667
Likvider/bankgæld består af:
Værdipapirer, obligationer
Likvide beholdninger
Bankgæld
Likvider/bankgæld ultimo
Udskrevet : PL 02-09-2015 11:49
4
Halvsregnskab 2015 tal 01092015.xls
DMJX 2015
t. DKK
Aktuel
Dette år
Juni
Aktuel
Sidste år
Budget
Dette år
Forskel
Budget
Forskel
Sidste år
Aktuel
Dette år
1. Januar til 30. Juni
Budget
Aktuel
Forskel
Dette år
Sidste år
Budget
Forskel
Sidste år
Noter til resultatopgørelse
Stats- og kommunetilskud
Faglig basisbevilling
Grundbevilling
Tilskud til dækning af husleje
Bygningstaxameter
Taxameter grunduddannelse teori
Taxameter grunduddannelse praktik
Færdiggørelsestaxameter
Fællesudgiftstaxameter
Åben uddannelse/diplomuddannelse/jobcentr
Internationalisering
CJU/Cand Public
Særlige midler
Videnskab.dk
Stats- og kommunetilskud i alt
Salg af varer og tjenester
Deltagerbetaling
Salg af bøger, kopi og print
Foredrag/oplæg og konsulentydelser
Andre indtægter
Salg af varer og tjenester i alt
Indtægter fra projekter
NJC
Indtægter fra overhead/adm. bidrag
Indtægter fra projekter
Indtægter fra projekter i alt
Tilskud
Tilskud
Offentlig tilskud/fonde
Private tilskud/fonde
Tilskud i alt
Personalelønninger
Løn til fastansatte VIP
Kontraktsansatte undervisere
Løn til fastansatte TAP
Timelønnede, TAP
Løn til timelærere
Løn til censorer
Øvrige lønomkostninger
Løn vedrørende projekter
Undervisere, betalt pr. faktura
Personalelønninger i alt
995
200
0
0
6.720
487
404
0
412
157
4.513
177
1.259
15.324
995
200
-1
0
6.756
478
390
0
340
0
4.746
189
2.929
17.022
985
200
1
0
5.276
490
265
0
379
0
4.543
187
721
13.047
0
0
1
0
-36
9
14
0
72
157
-233
-12
-1.670
-1.698
10
0
-1
0
1.444
-3
139
0
33
157
-30
-10
538
2.277
5.968
5.334
3.159
3.376
40.323
2.920
2.422
0
1.371
890
4.513
1.110
3.083
74.469
5.968
5.334
3.506
3.371
40.538
2.870
2.341
0
1.658
1.159
4.746
1.131
3.558
76.180
5.909
5.293
3.463
3.140
32.481
2.941
1.587
5.489
1.893
806
4.793
1.120
3.857
72.772
0
0
-347
5
-215
50
81
0
-287
-269
-233
-21
-475
-1.711
59
41
-304
236
7.842
-21
835
-5.489
-522
84
-280
-10
-774
1.697
280
97
559
1.071
2.007
669
103
450
425
1.647
952
73
454
136
1.615
-389
-6
109
646
360
-672
24
105
935
392
12.851
1.029
969
1.438
16.287
14.630
1.386
1.263
997
18.276
15.612
1.222
939
268
18.041
-1.779
-357
-294
441
-1.989
-2.761
-193
30
1.170
-1.754
229
125
0
354
493
100
0
593
11
18
186
215
-264
25
0
-239
218
107
-186
139
485
116
0
601
1.200
100
0
1.300
1.002
18
386
1.406
-715
16
0
-699
-517
98
-386
-805
0
0
25
25
0
0
0
0
192
0
2.181
2.373
0
0
25
25
-192
0
-2.156
-2.348
0
0
324
324
0
0
0
0
209
0
4.562
4.771
0
0
324
324
-209
0
-4.238
-4.447
4.894
227
2.448
251
453
392
336
0
810
9.811
5.580
437
3.453
138
1.518
262
377
0
557
12.322
4.991
576
3.829
-661
1.731
299
370
0
1.039
12.174
-686
-210
-1.005
113
-1.065
130
-41
0
253
-2.511
-97
-349
-1.381
912
-1.278
93
-34
0
-229
-2.363
30.384
1.254
19.352
1.352
4.526
1.081
707
0
3.112
61.768
31.380
2.076
19.732
895
4.418
988
764
0
2.599
62.852
29.786
2.481
20.599
1.048
4.661
1.107
750
0
3.202
63.634
-996
-822
-380
457
108
93
-57
0
513
-1.084
598
-1.227
-1.247
304
-135
-26
-43
0
-90
-1.866
* timelønnede, lærer, censorer m.m.
Udskrevet : PL 02-09-2015 11:49
5
*
*
*
*
*
Halvsregnskab 2015 tal 01092015.xls
DMJX 2015
t. DKK
Aktuel
Dette år
Budget
Dette år
Juni
Aktuel
Sidste år
Forskel
Budget
Forskel
Sidste år
Aktuel
Dette år
1. Januar til 30. Juni
Budget
Aktuel
Forskel
Dette år
Sidste år
Budget
Forskel
Sidste år
Specifikation af omkostninger
Lønomkostninger honorarlønnede
Køb af konsulentbistand/tjenesteydelser
Undervisere, betalt pr. faktura
Øvrige tjenesteydelser
Køb af konsulentbistand/tjenesteydelser, n
Rejse, ophold og repræsentation
Betalte omk MasterCard til OMP
Øvrige rejser, intern
Ophold, intern
Diæter
Rejse/ophold kursister DK
Rejse/ophold kursister Udland
Repræsentation
Fællesarr. og eksursioner
Rejse, ophold og repræsentation i alt
Undervisning og AV udstyr
Forlaget AJOUR. forbrug af lag
Leje af kopimaskiner
Øvrig leje
Stipendier m.v.
Tryk til UV, markedsføring og internt
Brug af kopimaskiner
Copydan kopiafgift
Forsikring inkl. transportfors
Bibliotek elektroniske abon.
Kursusmaterialer (bøger m.v.)
Køb af fotoartikler/fotoudstyr
Køb af AV-udstyr
Køb af radio-udstyr
Køb af TV-udstyr
Småanskaffelser
Kopipapir - 228050
Matr til bibliotek
Køb af bøger til videresalg
Udgivelsesomkostninger E-bøger
Køb af studiematr f videresalg
Undervisningsmaterialer og AV udstyr
IT drift
Køb af IT-varer til forbrug
Køb af IT-tjenesteydelser
Øvrige tele- og datalinier
Software og licenser
IT drift i alt
Udskrevet : PL 02-09-2015 11:49
90
810
141
1.041
423
557
86
1.066
229
1.039
-137
1.131
-333
253
55
-25
-139
-229
278
-90
402
3.112
952
4.466
1.833
2.599
699
5.131
1.173
3.202
763
5.138
-1.431
513
253
-665
-771
-90
189
-672
0
328
181
63
124
106
29
138
969
0
421
231
76
536
62
42
227
1.595
73
402
168
86
534
345
94
175
1.877
0
-93
-50
-13
-412
44
-13
-89
-626
-73
-74
13
-23
-410
-239
-65
-37
-908
17
1.566
695
280
1.150
1.222
163
328
5.421
-21
1.892
865
318
1.772
459
218
478
5.981
37
1.666
704
213
1.569
2.257
286
376
7.108
38
-326
-170
-38
-622
763
-55
-150
-560
-20
-100
-9
67
-419
-1.035
-123
-48
-1.687
286
56
1
-16
5
0
-577
0
13
30
0
0
0
0
-23
0
7
15
-3
0
-206
0
30
1
0
22
0
198
0
6
19
0
0
0
0
89
0
4
14
0
0
383
-166
88
1
-52
34
10
162
0
6
9
0
0
0
0
80
0
4
14
0
0
190
286
26
0
-16
-17
0
-775
0
7
11
0
0
0
0
-112
0
3
1
-3
0
-589
452
-32
0
36
-29
-10
-739
0
7
21
0
0
0
0
-103
0
3
1
-3
0
-396
286
554
52
10
130
0
424
0
497
151
0
0
0
0
234
0
68
233
0
0
2.639
0
298
86
0
460
0
397
0
514
461
0
0
0
0
403
0
49
275
8
0
2.951
-166
557
90
15
483
54
351
0
420
330
0
0
0
0
349
0
45
289
3
0
2.820
286
256
-34
10
-330
0
27
0
-17
-310
0
0
0
0
-169
0
19
-42
-8
0
-312
452
-3
-38
-5
-353
-54
73
0
77
-179
0
0
0
0
-115
0
23
-56
-3
0
-181
17
254
12
53
336
69
360
15
78
522
103
361
10
71
545
-52
-106
-3
-25
-186
-86
-107
2
-18
-209
291
1.993
64
828
3.176
641
1.601
90
520
2.852
547
1.914
45
637
3.143
-350
392
-26
308
324
-256
79
19
191
33
6
Halvsregnskab 2015 tal 01092015.xls
DMJX 2015
t. DKK
Aktuel
Dette år
Budget
Dette år
Juni
Aktuel
Sidste år
Forskel
Budget
Forskel
Sidste år
Aktuel
Dette år
1. Januar til 30. Juni
Budget
Aktuel
Forskel
Dette år
Sidste år
Budget
Forskel
Sidste år
Specifikation af omkostninger
Salgs- og marketingomkostninger
Grafiker og illustrator
Tryk af bøger
Markedsføring og annoncering
Salgs- og marketingomkostninger i alt
Øvrige personaleomkostninger
Dækning af kontorhold og tlf.
AER - tilskud/refusion
Efter- og videreuddannelse
Telefon - fastnet
Telefon - mobil
Medarbejderbredbånd
Forplejning til interne møder+spisebilletter
Kantine/køkkenudstyr
Øvrige personaleomkostninger i alt
Administrationsomkostninger
Advokatsalær
Revisorsalær
Forsendelse
Gebyrudgifter
Kontorinventar
Kontorartikler
Avis tidssk bøger kontorbrug
Administrationsomkostninger i alt
Husleje mv
Husleje faste lejemål
Lokaleleje inkl. kollegier
Husleje mv i alt
Bygningsdrift
Rep og vedligehold, bygninger
Skatter, kommune
Vagttjenester
Installationsudgifter
Renovation
Rengøringsydelser
Udvendige arealer m.m.
Varer t. egen rep./vedlh.
Rengør.midler og -redskaber
Bygningsdrift i alt
Forsyning
Fjernvarme
El
Vand
Forsyning i alt
Udskrevet : PL 02-09-2015 11:49
88
-72
56
72
40
50
163
253
78
50
156
284
48
-122
-107
-181
10
-122
-100
-212
677
41
1.081
1.799
414
141
1.434
1.989
372
141
1.337
1.850
263
-100
-353
-190
305
-100
-256
-51
4
0
219
25
3
16
138
61
466
3
0
235
29
7
21
47
43
385
4
0
63
29
13
17
-2
65
189
1
0
-16
-4
-4
-5
91
18
81
0
0
156
-4
-10
-1
140
-4
277
21
0
734
96
76
104
397
205
1.633
20
0
978
131
142
131
248
230
1.880
31
0
490
131
174
118
165
262
1.371
1
0
-244
-35
-66
-27
149
-25
-247
-10
0
244
-35
-98
-14
232
-57
262
0
100
35
2
1
29
31
198
0
71
104
1
14
35
16
241
0
81
113
0
3
33
4
234
0
29
-69
1
-13
-6
15
-43
0
19
-78
2
-2
-4
27
-36
0
188
361
11
9
222
134
925
32
203
380
21
126
220
155
1.137
32
152
394
20
81
204
163
1.046
-32
-15
-19
-10
-117
2
-21
-212
-32
36
-33
-9
-72
18
-29
-121
0
19
19
0
37
37
0
19
19
0
-18
-18
0
0
0
3.159
191
3.350
3.223
206
3.429
3.132
172
3.304
-64
-15
-79
27
19
46
148
0
36
0
4
126
48
20
15
397
125
0
26
-192
6
189
29
11
25
219
123
0
26
-192
5
189
29
4
25
209
23
0
10
192
-2
-63
19
9
-10
178
25
0
10
192
-1
-63
19
16
-10
188
912
313
521
0
42
1.082
152
63
103
3.188
894
314
575
104
33
1.169
132
28
83
3.332
882
314
577
104
32
1.169
132
18
83
3.311
18
-1
-54
-104
9
-87
20
35
20
-144
30
-1
-56
-104
10
-87
20
45
20
-123
75
297
1
373
26
102
0
128
122
213
0
335
49
195
1
245
-47
84
1
38
853
886
147
1.886
827
820
119
1.766
798
717
97
1.612
26
66
28
120
55
169
50
274
7
Halvsregnskab 2015 tal 01092015.xls
DMJX 2015
t. DKK
Aktuel
Dette år
Juni
Aktuel
Sidste år
Budget
Dette år
Forskel
Budget
Forskel
Sidste år
Aktuel
Dette år
1. Januar til 30. Juni
Budget
Aktuel
Forskel
Dette år
Sidste år
Budget
Forskel
Sidste år
Specifikation af omkostninger
Øvrige udgifter
Bruttoomkostninger til projekter
Øvrigt materiel og varer
Diff/tab anlæg deb kurs i alt
Lønsumsafgift på IDV
Betaling af overhead og adm.bi
Øvrige udgifter i alt
Af- og nedskrivninger på aktiver
Afskrivning bygninger
Afskrivning indretning lejede lokaler
Afskrivning undervisningsudstyr
Afskrivning andet udstyr
Afskrivning immaterielle anlægsaktiver
Af- og nedskrivninger i alt
Finansielle indtægter
Renteindtægter bank
Renteindtægter obligationer
Kurstab/gev på obligationer
Andre renteindtægter
Finansielle indtægter i alt
Finansielle omkostninger
Renteudgifter prioritetsgæld
Renteudgifter kassekredit
SWAP renteudgifter
Amortisering af låneomkostninger
Andre renteudgifter
Finansielle omkostninger i alt
Ekstraordinære poster
Ekstraordinære indtægter
Ekstraordinære udgifter
Ekstraordinære poster i alt
Udskrevet : PL 02-09-2015 11:49
0
12
56
0
333
401
0
32
1
0
335
368
11
18
0
0
335
364
0
-20
55
0
-2
33
-11
-6
56
0
-2
37
0
78
82
0
333
493
0
160
-1
0
335
494
1.002
105
-5
0
335
1.437
0
-82
83
0
-2
-1
-1.002
-27
87
0
-2
-944
38
135
0
406
66
645
38
127
0
448
79
692
38
165
0
396
92
691
0
8
0
-42
-13
-47
0
-30
0
10
-26
-46
228
809
0
2.606
545
4.188
228
763
0
2.623
510
4.124
228
984
0
2.391
521
4.124
0
46
0
-17
35
64
0
-175
0
215
24
64
0
0
0
0
0
23
0
0
0
23
39
0
0
0
39
-23
0
0
0
-23
-39
0
0
0
-39
13
0
0
0
13
46
0
0
0
46
60
0
0
0
60
-33
0
0
0
-33
-47
0
0
0
-47
114
0
64
2
-1
179
116
0
64
2
2
184
122
0
64
2
1
189
-2
0
0
0
-3
-5
-8
0
0
0
-2
-10
229
0
128
4
14
375
232
0
128
4
13
377
244
0
128
4
14
390
-3
0
0
0
1
-2
-15
0
0
0
0
-15
0
57
57
0
0
0
0
116
116
0
57
57
0
-59
-59
0
93
93
0
0
0
0
210
210
0
93
93
0
-117
-117
8
Bilag C2: Investeringsoversigt 2015
INVESTERINGER 2015
Budget 2015
(hele året)
Beløb i 1.000 kr.
Område
Tekst
1104 Kommunikationsuddannelsen
1109 Fotojournalistuddannelsen
3072 Interaktivt Design
3073 Kreativ Kommunikation
3074 Fotografisk Kommunikation
6230 Kommunikation
6240 IT
6240 IT
6240 IT
6106 Nyt domicil, Katrinebjerg
6251 Intern service, OPA
6252 Intern service, Emdrupvej
6260 Økonomi m.fl.
6260 Økonomi m.fl.
Undervisningsudstyr
Undervisningsudstyr
Undervisningsudstyr
Undervisningsudstyr
Undervisningsudstyr
Hjemmeside m.m.
Undervisningsudstyr
Computere til ansatte
IT projekter
Nyt domicil, Katrinebjerg
Inventar, studie- og adgangskort m.m.
Ombygning, inventar, overvågning m.m.
Ressourcestyring
Regulering af finansielle anlægsaktiver
I alt
Kan opdeles i:
Investeringer
Renoveringsmidler
Realiseret
januar-marts
77
169
50
50
146
336
2.522
656
1.762
205
350
710
336
-
495
281
740
54
161
16
7.369
1.759
7.159
1.705
210
54
12
15. september 2015
Bilag C3: Forecast 2015 – juni baseret
Drift
Årets resultat (inkl. ekstraordinære poster) forventes at ligge på 6,2 mio. kr., hvilket er uændret i
forhold til budget.
Faldet i indtægter på 10 mio. kr. kan især opdeles i 1,2 mio. kr. på 1 % dispositionsbegrænsning
(meldt ud af Uddannelses- og Forskningsministeriet den 20. maj 2015), lavere aktivitet på 6,0
mio. kr. på Kurser og Videreuddannelse, samt lavere aktivitet på 2,8 mio. kr. under Forskning,
Innovation og Viden.
Rektoratet har i juni måned gennemført en driftsoptimering svarende til ca. 3 % af driftsbudget
på årsbasis. I dette forecast er der indarbejdet yderligere besparelser på 2,0 mio. kr. Endvidere
gennemføres en nærmere vurdering af match mellem kapacitet og kerneopgaver/støtteopgaver.
Den faldende aktivitet samt ovennævnte tiltag betyder, at lønomkostninger forventes at falde
med 6,1 mio. kr. samt at øvrige driftsudgifter inkl. renter og afskrivninger forventes at falde med
3,9 mio. kr. I alt forventes lønomkostninger og øvrige omkostninger at falde med 10 mio. kr.
Under ekstraordinære poster er der indarbejdet 93 t.kr. til omkostninger vedrørende arbejde
med nyt domicil i Aarhus. Fremtidige omkostninger forventes (især) at blive afholdt FEAS/DMJX,
hvorfor de ikke vil belaste højskolens drift i 2015.
Væsentlige forhold, der yderligere kan påvirke resultatet for 2015:
I positiv retning:
•
•
•
Aktivitetsniveau på Kurser og Videreuddannelse
STÅ-indtægter forårssemester
Besparelser på øvrige driftsudgifter
I negativ retning:
•
•
•
Aktivitetsniveau på Kurser og Videreuddannelse
STÅ-indtægter forårssemester
Vandskade på Emdrupvej
Investeringer
I budget 2015 er der indarbejdet 7,4 mio. kr. i investeringer, hvoraf 0,2 mio. kr. dækkes af
renoveringspuljen. Vi forventer i forecast 2015 et fald i investeringer i 2015 på ca. 1,0 mio. kr.,
hvorefter investeringsniveau for 2015 er på ca. 6,4 mio. kr.
Cash Flow
I budget 2015 er likvide beholdninger ultimo 2015 estimeret til 36,9 mio. kr.
Vi forventer i forecast 2015, at likvide midler ultimo 2015 er på ca. 37,9 mio. kr. efter
indarbejdelse af det lavere investeringsbehov i 2015.
1
Bilag C3
DMJX
DMJX 2015
Resultatopgørelse
t. DKK
INDTÆGTER
Stats- og kommunetilskud
Salg af varer og tjenester
Indtægter fra projekter
Tilskud og andre indtægter i alt
INDTÆGTER I ALT
Lønomkostninger
Løn og pension til fastansatte TAP og VIP
Timelønnede, lærer, censorer mv
Andre lønomkostninger
Undervisere, betalt pr. faktura
Lønomkostninger i alt
Dækningsbidrag
Øvrige driftsudgifter
Køb af konsulentbistand/tjenesteydelser
Rejse, ophold og repræsentation
Undervisning og AV udstyr
IT drift
Salgs‐ og marketingomkostninger
Øvrige personaleomkostninger
Administrationsomkostninger
Husleje mv
Bygningsdrift
Forsyning
Udgifter til projekter
Øvrige udgifter
Øvrige driftsudgifter i alt
EBITDA - Driftsresultat
Af‐ og nedskrivninger i alt
EBITA - Resultat før renter og skat
Finansielle indtægter i alt
Finansielle omkostninger i alt
EBT- Ordinært resultat
Ekstraordinære poster i alt
Årets resultat
Regnskab
Q1-2
Estimat
Q3-Q4
Forecast
2015
Budget
2015
74.469
16.287
601
324
72.558
18.632
1.599
2.695
147.027
34.919
2.200
3.019
148.673
43.646
2.200
2.698
91.681
95.484
187.165
197.217
‐49.736
‐8.213
‐707
‐3.112
‐48.434
‐6.635
‐777
‐3.158
‐98.170
‐14.848
‐1.484
‐6.270
‐100.920
‐16.216
‐1.551
‐8.200
-61.768
29.913
-59.004
36.480
-120.772
66.393
-126.887
70.330
-128.594
71.526
94
93
‐1.354
‐5.421
‐2.639
‐3.176
‐1.799
‐1.633
‐925
‐3.350
‐3.188
‐1.886
‐
‐493
‐605
‐5.343
‐3.715
‐3.538
‐3.177
‐1.474
‐628
‐3.503
‐960
‐1.597
‐
‐910
‐1.959
‐10.764
‐6.354
‐6.714
‐4.976
‐3.107
‐1.553
‐6.853
‐4.148
‐3.483
‐
‐1.403
‐1.459
‐12.299
‐6.689
‐6.741
‐5.383
‐3.433
‐1.663
‐6.853
‐4.919
‐3.483
‐
‐2.305
‐3.700
‐14.593
‐5.401
‐5.918
‐3.639
‐2.534
‐1.710
‐6.512
‐6.390
‐3.230
‐1.817
‐767
53
74
118
113
137
123
91
105
65
108
‐
183
-25.864
4.049
-25.450
11.030
-51.314
15.079
-55.227
15.103
-56.211
15.315
91
98
‐4.188 ‐3.799
‐7.987
‐8.185
7.092
6.918
-139
7.231
13 ‐
13 94
‐375 ‐400 ‐775 ‐775
-501
6.831
‐93 ‐
6.330
‐93
6.237
‐
Regnskab
2014
Forskel
Budget
Forskel
Sidste år
‐1.646
‐8.727
‐
321
2.076
‐4.262
‐978
‐9.791
-10.052
-12.955
‐103.715 95 97 2.750
‐15.545 96 104 1.368
‐1.423 104 109 67
‐7.911 79 104 1.930
5.545
697
‐61
1.641
Index 2014=100
Forecast
Budget
144.951 101 103
39.181 89 111
3.178 69 69
12.810 24 21
200.120
94
99
99
98
6.115
-3.937
7.822
-5.133
39 ‐500
84 1.535
124 335
114 27
148 407
135 326
97 110
105 ‐
77 771
108 ‐
‐
‐
301 902
1.741
3.829
‐953
‐796
‐1.337
‐573
157
‐341
2.242
‐253
1.817
‐636
98
99
3.913
-24
4.897
-236
‐8.545 93 96
198
558
174
322
6.770
105
102
113 12 83
‐785 99 99
‐81 ‐100
‐
10
6.098
104
102
93
232
‐1.187
‐‐
‐‐
‐93
1.094
127
127
-594
6.831
6.237
6.237
4.911
32,6%
4,4%
-0,2%
-0,5%
38,2%
11,6%
7,6%
7,2%
35,5%
8,1%
3,8%
3,4%
35,7%
7,7%
3,5%
3,2%
35,7%
7,7%
3,4%
3,0%
-
1.326
-0,2%
0,4%
0,3%
0,2%
-0,3%
0,4%
0,4%
0,3%
Finansielle nøgletal
Dækningsbidrag
EBITDA - Driftsresultat
EBITA - Resultat før renter og skat
EBT- Ordinært resultat
Udskrevet den : 02‐09‐2015
Side 1
15. september 2015
Bilag E: Strategi for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 2015-19
Hermed højskolens bud på den strategi, der skal gælde for højskolen de kommende fire år.
Siden kick-off seminaret i marts 2015 har højskolens ledelse og medarbejdere arbejdet med,
hvordan vi bedst kunne imødekomme de tre store udfordringer - Monopolet er brudt, Krav om
profil og Krav om lønsomhed - som blev udpeget på dette seminar. På bestyrelsens møde i juni
blev de foreløbige hovedveje til dette skitseret. Disse er yderligere blevet kvalificeret, både på
medarbejderdagene i august og efterfølgende i chefgruppen og rektoratet således, at der nu
foreligger en klar beskrivelse af, hvorfor vi er her, hvad vi vil, og hvordan vi gør det.
Det helt centrale i strategiforslaget er at udnytte, at vi er den eneste videregående uddannelsesinstitution med en hel vifte af uddannelser til medie- og kommunikationsområdet. Vi kan med
unik styrke give vores dimittender en kombination af stor grundfaglighed og tværgående kendskab til - og en grad af erfaring med - relevante tilgrænsende fagligheder, som de også vil møde
og skulle samarbejde med efter uddannelsen. Vi kan ikke fag for fag overtrumfe konkurrenterne;
men det kan vi på kombinationen af høj grundfaglighed og tilstrækkelig tværfaglighed.
Efter bestyrelsens drøftelse af og eventuelle kommentarer til det foreliggende vil højskolens
ledelse sammen med medarbejderne drøfte de konkrete handleplaner. Dette vil ske afdelingsvis, hvorefter rektoratet og chefgruppen vil prioritere de enkelte indsatser i forhold til de øvrige
udfordringer og opgaver, som højskolen har. Ud over det vil chefgruppen arbejde videre med en
endelig formulering af de nødvendige delstrategier, eksempelvis en samlet it-strategi.
Den samlede nedskrevne strategi vil derfor indeholde:
1. Hoveddokument på 7-8 sider, der beskriver, hvorfor vi er her, hvad vi vil, og hvordan vi
gør det. Heri vil delstrategien på vores kerneområder ligeledes indgå. Hoveddokumentet
vil blive brugt eksternt såvel som internt.
2. Overordnet handleplan samt handleplaner for alle afdelinger og delstrategier på HR-/
kompetenceudvikling, it samt kommunikation, der beskriver, hvordan disse støtter op om
de strategiske fokusområder og synliggør, hvad det konkret betyder for de enkelte
områder. Dette dokument er primært til internt brug.
Bestyrelsen vil på mødet i december blive forelagt dette til orientering sammen med en plan for
kommunikationsindsatsen til at understøtte implementeringen og fastholdelsen af fokus hos
medarbejderne.
1
Udkast, 15. september 2015
Bilag E
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 2016-19
Bedre kommunikation. Bedre verden.1
1
Vi har arbejdet med formuleringer, der – set på baggrund af teksten på næste side – kan være
med til at ”skabe mening gennem oplevelsen af, at man gennem sit arbejde indgår i en større
sammenhæng” (formulering af ph.d. Ib Ravn, AU, i forskningsartikel om mening i arbejdslivet).
Bedre kommunikation. Bedre verden er den mest højtflyvende. Lidt nærmere på jorden kunne det
udtrykkes fx Fordi bedre kommunikation gavner hele samfundet. Undervejs har vi også arbejdet
med varianter som Alle deler. Vi skaber sammenhæng eller Sammenhæng og værdi, eller Vi skaber
sammenhæng i en (medie)verden i forandring, som alle er mindre vidtløftige, men også mindre
følelsesmæssigt appellerende med hensyn til at opleve mening.
HVORFOR?
I kommunikationssamfundet er bedre kommunikation med til at skabe en bedre og mere
velfungerende verden.
Her ligger svaret på det store ”hvorfor” for højskolen og for alle os, der arbejder for
højskolen.
Dimittenderne fra alle vores uddannelser er med deres engagement og kunnen med til
at drive kommunikationssamfundet videre.
Jo bedre vi uddanner dem, jo mere bidrager vi som højskole til øget værdi og positiv
udvikling i relationer mellem mennesker, organisationer og samfund.
Det samme gælder, når vi efteruddanner og bidrager med viden og udvikling til de
virksomheder og organisationer, der er aktive inden for medier og kommunikation.
Kort sagt: Bedre kommunikation. Bedre verden.
2
HVORDAN?
Som Danmarks eneste professionshøjskole, der på videregående niveau har alle de
uddannelser, medie- og kommunikationsverdenen2 har brug for, løfter vi vores
samfundsopgave ved, at vi:
•
uddanner unge til – selvstændigt og i samarbejde med andre – at udøve og udvikle
kommunikation3, der skaber værdi for andre og derigennem samfundet,
•
efter- og videreuddanner dem, der allerede arbejder med kommunikation eller
gerne vil have kommunikationsfaglige kompetencer, og dermed sikrer og
udbygger relevante kompetencer hos disse,
•
udvikler ny viden i samarbejde med relevante aktører i og uden for medieverdenen og dermed bidrager til vækst, udvikling og resultater for samarbejdspartnerne og medieverdenen,
•
bidrager til, at medieverdenen udfylder sin væsentlige rolle i udviklingen af
samfundet og herunder arbejder for et velfungerende demokrati med ytrings- og
informationsfrihed samt øget samfundsmæssig forståelse af god kommunikation,
•
samarbejder med nationale og internationale partnere for at sikre uddannelse og
udvikling på et internationalt fagligt niveau og med globalt udsyn.
2
I dette dokument er medie- og kommunikationsverdenen defineret som ”personer, virksomheder,
institutioner og organisationer, der arbejder med kommunikation”.
3
I dette dokument er kommunikation defineret som alle former for formidling, inklusive fx design, reklame,
journalistik og hybrider mellem disse samt udviklingen fra idé til eksekvering og ledelse af processen.
3
HVORHEN?
Som medie- og kommunikationsverdenens professionshøjskole er Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole i 2019 den foretrukne indgang til medieverdenen for talenterne, den
foretrukne udviklingspartner for de erfarne og den foretrukne samarbejdspartner for
virksomheder og organisationer, der har ideer, tanker og behov inden for kommunikation.
Det skyldes, at vi – i en verden, hvor antallet af budskaber og platforme er eksploderet, og
hvor medieverdenen er i opbrud – omfavner alle relevante uddannelser inden for medieog kommunikationsverdenen og skaber sammenhæng:
•
mellem unge og arbejdsmarkedet,
•
i livslange uddannelsesforløb,
•
mellem de mange, der vil og kan udvikle medieverdenen, og
•
mellem de mange forskellige fagligheder og discipliner, der smelter sammen og
påvirker hinanden.
Højskolen forbinder med andre ord talenter, studerende, virksomheder, organisationer,
andre uddannelsesinstitutioner, globale partnere og andre på tværs af erfaring og
kompetencer; og på tværs af eksempelvis reklame og journalistik, foto og interaktivitet
samt ledelse og kreativitet, så der sam- og nyskabes. Vi uddanner og udvikler ikke til
medieverdenen, men i og med den.
Hovedingredienserne er højskolens stærke grundfagligheder4 samt en hands on-tilgang
kombineret med evnen til refleksion. Det ekstra – X’et – er evnen til at bringe grundfaglighederne i spil på nye og tværfaglige5 måder, hvor:
•
teori og praksis smelter sammen – fordi undervisning og udvikling tager udgangspunkt i virkelighedens verden og sker gennem tæt samarbejde og en praksisorienteret tilgang,
•
talent og erfaring udvikler hinanden – fordi højskolen tiltrækker studerende,
kursister, medarbejdere og samarbejdspartnere, der kan og brænder for at
bidrage,
•
ideer opstår og/eller afprøves – fordi højskolen fungerer som et eksperimentarium, hvor kreativitet blomstrer, udfordringer modtages og ideer kvalificeres og
virkeliggøres,
•
formål og forretning kombineres – fordi en sund forrretning er grundlag for at nå
andre mål samt vækst og stabilitet i samfundet, både for højskolen og som aktør i
medieverdenen,
4
I dette dokument er grundfaglighed defineret som de kompetencer/den undervisning, der er nødvendig for,
at man kan fungere i en given branche.
5
I dette dokument er tværfaglighed defineret som de kompetencer/den undervisning, der gør, at man kan
fungere på tværs af brancheskel og fx som designer samarbejde med en fotograf eller som journalist
samarbejde med en interaktiv designer.
4
•
nationalt og internationalt mødes – fordi kommunikation går på tværs af grænser,
og fordi værdiskabelse ikke kun sker i en dansk kontekst,
•
holdninger brydes og forsvares – fordi hverken god kommunikation eller ytringsog informationsfrihed er naturgivne konstanter.
Viden og inspiration er til rådighed for alle med interesse for god kommunikation. Tid og
ressourcer er til rådighed for dem, der vil noget mere.
5
VEJEN TIL HVORHEN
For at nå til hvorhen skal vi:
•
•
•
skabe sammenhæng
skabe værdi
være markante
Ved at skabe sammenhæng sikres værdi og en markant profil.
Ved at skabe værdi sikres sammenhænge og en markant profil.
Gennem en markant profil skabes værdi og sammenhænge.
Højskolen skal skabe sammenhæng
Højskolen skal skabe sammenhæng mellem de mange, der vil og kan udvikle medieverdenen, og mellem de mange forskellige fagligheder og discipliner, der smelter
sammen og påvirker hinanden.
Det sikres ved:
•
at studerende opnår en høj grundfaglighed inden for den valgte uddannelsesretning kombineret med en stærk tværfaglighed,
•
at der sikres sammenhæng i uddannelsesforløb for medieverdenens medarbejdere gennem hele arbejdslivet - blandt andet ved opbygning af alumnerelationer,
•
at udviklingsprojekter - der involverer mange parter (fx studerende, medarbejdere, virksomheder, organisationer og andre uddannelsesinstitutioner), omfatter
væsentlige aktører i forhold til udviklingen af medieverdenen og/eller adresserer
væsentlige problemstillinger for medieverdenen/samfundet - prioriteres over
forskning og udvikling på nicheområder,
•
at fagpersoner på højskolen arbejder og udveksler viden på tværs af faglige
specialer og inden for både grunduddannelse, efteruddannelse og forskning,
•
at højskolens bacheloruddannelser på sigt får en generisk struktur,
•
at uddannelse og efteruddannelse sker i konstant praksisnærhed, gennem opgaver
og projekter fra virkelighedens verden, samt med tæt kontakt mellem undervisere
og studerende/kursister,
•
at uddannelse og efteruddannelse sker i en international kontekst,
•
at en åben, netværksbaseret kultur, struktur og dialog - internt såvel som eksternt styrkes.
6
Højskolen skal skabe værdi
Højskolen skal uddanne, efteruddanne, udvikle, forske og samarbejde på måder, der
skaber værdi for de involverede parter, medieverdenen og samfundet - og sådan, at det
sikrer et robust, fremtidssikret og anerkendt grundlag for højskolens virke.
Det sikres ved:
•
at studerende oven i en stærk grund- og tværfaglighed får evnerne til at levere
værdi på arbejdsmarkedet fra dag ét,
•
at der er et kreativt og inspirerende studie- og undervisningsmiljø, der understøtter innovation og nysgerrighed,
•
at processer og koncepter på højskolen er standardiserede og digitaliserede, så
der frigøres ressourcer til kreativitet, udvikling, samarbejder og dialog med
studerende,
•
at kvalitet er integreret som et både kvalitativt og kvantitativt begreb, og at der er
høj kvalitet i alle højskolens processer,
•
at der internt på højskolen er klare forretningsmodeller og tydelig rapportering, så
alle medarbejdere ved, hvordan der skabes værdi og kan navigere på baggrund
heraf,
•
at højskolen er opmærksom på og udnytter vækstmuligheder - herunder mulighederne i samarbejder og alliancer med andre uddannelsesinstitutioner, der har
kompetencer med relevans for medieverdenen.
Højskolen skal være markant
Højskolen skal være synlig og markere sig på egne, studerendes, kursisters, samarbejdspartneres, medieverdenens og samfundets vegne - både nationalt og internationalt. Det
skal være tydeligt, hvad højskolen står for, hvilken værdi højskolen leverer, og hvordan
god kommunikation bevæger verden.
Det sikres ved:
•
at højskolen har en stærk profil som uddannelsesinstitution, samarbejdspartner og
arbejdsplads for dem, der vil og kan udvikle god kommunikation og skubbe til
medieverdenen,
•
at højskolens medarbejdere brænder for at udvikle god kommunikation og bruger
deres viden og kompetencer til at kvalificere dialogen herom, og at højskolen
understøtter, synliggør og profilerer dette og dermed bidrager til viden og
inspiration for alle med interesse for kommunikation,
•
at højskolen synliggør og profilerer studerendes kompetencer og evner, så det er
tydeligt for omverdenen, hvilken værdi de kan skabe,
•
at højskolen har klare holdninger til, hvad god kommunikation er, og kæmper for
såvel disse holdninger som ytrings- og informationsfrihed.
7
HVAD?
De oplistede handlingsområder prioriteres og uddybes efter bestyrelsens behandling af
strategi 2016-19 ved møde den 22. september 2015. De oplistes her i gruppering og
rækkefølge som de tre spor i ”Vejen til hvorhen”. Nogle adresserer flere spor, fx ens
undervisningselementer på flere uddannelser, hvilket både styrker sammenhæng og
værdiskabelse, og nogle handlingsområder vil have flere afledte aktiviteter.
• Sammenhæng
STÆRKERE GRUND- OG TVÆRFAGLIGHED
Formål
At styrke både grundfaglighed og tværfaglig forståelse hos de studerende og
dermed opnå større videncirkulation og en bedre anvendelse af ressourcerne
på tværs.
Indhold
Fastlægge grundfaglighedens indhold, form og omfang på de enkelte
uddannelser.
Samle de fagmoduler, der går igen på de enkelte uddannelser, og som kan
tænkes fri af grundfagligheden, i tværgående undervisning.
TVÆRGÅENDE, BRANCHENÆR UDVIKLING
Formål
At få koblet mest mulig videnudvikling i samspil med praksis og PB-uddannelser.
Indhold
Fastlægge koncepter for udviklingsprojekter, der sker sammen med eksterne
aktører, undervisere og studerende/kursister.
GENERISK PB-MODEL
Formål
Arbejde hen imod samme grundopbygning af PB-uddannelserne, så mulighederne for tværfaglighed, fælles projekter og kombinationsuddannelser
øges samtidig med, at der sikres ressourcefordele.
Indhold
At udarbejde en generisk model, som alle kommende PB-uddannelser indrettes efter og nuværende bringes hen imod, når anledning til ændring gives.
8
• Værdiskabelse
PROCESOPTIMERING
Formål
At afskaffe unødige processer og arbejdsgange gennem standardisering og
digitalisering.
Indhold
Gennemføre et generelt LEAN-projekt i kerne- og støttefunktionerne.
Identifikation og implementering af digitale løsninger.
KVALITETSSIKRING
Formål
Opbygge et kvalitetsstyringssystem, der kan sikre høj kvalitet i højskolens
arbejde og herunder sikre akkreditering.
Indhold
Fuld implementering af kvalitetsstyringssystemet.
SIKKER RESSOURCEANVENDELSE
Formål
Sikre stor grad af proaktiv ressourceallokering og opfølgning herpå.
Indhold
Udvikling af forretningsmodeller for alle områder til brug ved ressourceplanlægning.
Brug af timesagssystem til opfølgning.
• Markant profil
UDVIKLING AF COMMUNITY
Formål
At fremme en mere åben og netværksbaseret kultur, der øger samspil med
vores omverden, styrker højskolens profil og skaber adgang til nye markeder.
Indhold
Oprettelse af alumnenetværk.
Oprettelse af fora, hvor vi deler viden med omverdenen.
9
VURDERING OG STYRKELSE AF HØJSKOLENS BRAND
Formål
At tydeliggøre og styrke højskolens profil
Indhold
Evaluering af højskolens brand og profil, herunder værdi af navn mv.
Udvikling af løsninger, der kommunikerer højskolen som kommunikationsområdets førende uddannelsesinstitution med unik kombination af dyb
grundfaglighed og stor tværfaglighed.
10
15. september 2015
Bilag F1: Møder med Akkrediteringsinstitutionen den 17. august 2015
1. Møde vedrørende TVM-akkrediteringen
(med helt enslydende effekt for kommende journalistuddannelsesakkreditering)
Uddannelsen vil kunne akkrediteres, hvis:
•
Indholdet af praktikdagene i beskrivelsen tydeligt rummer, at der er refleksion
omkring, hvordan man agerer som praktikant i balancen mellem den teoretiske viden,
man erhverver, og den praksis, man møder. Det vil blive værdsat, hvis der kan skabes
ekstra tilskyndelse, f.eks. en ekstra opfordringsrunde til deltagelse til praktiksted og
praktikant etc.
Dvs: Det anerkendes, at rammebetingelserne indebærer, at vi ikke kan gøre deltagelse
obligatorisk eller kan måles på, hvor mange der faktisk deltager - eller kan udvide
antallet efter forgodtbefindende.
•
Det beskrives uddybende og fyldestgørende, hvorledes der løbende i praktikken sker
en konstant refleksion om samspillet mellem teori og praksis i de konkrete arbejdsopgaver, så der dermed foregår en kontinuert læring gennem hele praktikken.
Dette er figenbladet, og beskrivelse heraf kan næsten ikke blive detaljeret nok, bl.a. med
hensyn til hvorledes de, der forestår processen på praktikstederne, selv repræsenterer
den faglighed, der er i spil, og helt jordnært hvordan det sker i den daglige praksis,
herunder forskellen på vejledningen fra praktikvejleder og nærmeste leder på
praktikstedet.
•
Der skabes et tilbud til studerende gennem hele praktiktiden om noget, der kan
understøtte koblingen mellem læring og praksis også ud over den løbende læring på
praktikstedet, som beskrevet ovenstående. Det ses gerne, at vi opfordrer studerende
til at bruge fritid på dette; det kan f.eks. være gennem udvikling af den allerede
beskrevne portfoliotankegang i TVM og gerne 100 % baseret på digital interaktion og
e-læringsmateriale.
Det anerkendes, at rammebetingelserne indebærer, at vi ikke kan gøre brug heraf
obligatorisk. Både AI (hvis bord det slet ikke er!) og styrelsen, som var repræsenteret ved
mødet, minder om, at vi får praktikSTÅ for at kunne gøre den slags; så det vil under alle
omstændigheder være taktisk klogt at udarbejde et ordentligt tilbud, uanset at vi ikke
forventer det meget brugt – og uanset anerkendelse af, at vi ikke kan eller skal måles på,
hvor meget det bruges.
2. Møde vedrørende institutionsakkreditering
Deltagelse af AI's ledelse, Akkrediteringsrådets formand og næstformand, og styrelsens
direktør, samt de fleste af professionshøjskolernes rektorer.
1
15. september 2015
Mødet gik i store træk ud på, at alle var enige om, at institutionsakkreditering i sin idé er
helt rigtig – og at der på nogle områder sker nogle tilbagetrækninger:
•
AI anerkender, at de har været for rigide med hensyn til evaluering af hele uddannelser med eksterne paneler – pakket ind i formulering om, at ”de var blevet opmærksomme på, at institutionerne er kommet til at læse det, som om vi skulle gøre det
med eksterne paneler” – ja, det havde de jo specifikt skrevet i vejledningen. AI vil
”finde en form her og hurtigt melde ud”.
•
Akkrediteringsrådet tilkendegiver, at der har været en diskussion om AI's krav om
”gennemprøvet” praksis, og at det helt afgørende fremadrettet må være, at der er
tale om en tydeligt velfungerende praksis, der ”godt kan være ret ny” og alligevel
god. Det blev udbygget med, at:
−
Jo enklere kvalitetsmodel, desto bedre.
−
Det fuldstændigt afgørende er, at ”kvalitetssikringssystemet hænger sammen
fra rektorat til klasseværelse” og ”har klare standarder og grænseværdier og
for, hvordan der reageres på afvigelser”, idet alle led i kæden fungerer, så ”der
er sammenhæng mellem centralt og decentralt”, at ”kultur og kvalitetssystem
hænger klart sammen”, og hvor bestyrelsen er inddraget.
−
Som eksempel blev KEAs model nævnt som en enkel, velbeskreven og
velfungerende model.
I lighed med ovenstående gav AI's direktør tilsagn om, at ”der udarbejdes noget, der
samler op på dette”.
•
Akkrediteringsrådet køber ikke umiddelbart Danske Professionshøjskolers anke over,
at der er forskel på behandlingen, f.eks., mellem universiteterne og de øvrige.
Formanden udtrykker, at forskelligheden kommer af de meget store forskelle på
institutionstypernes strukturer og størrelser, men at der ikke er nogen, der skal
behandles relativt set lettere eller mindre krævende end andre, og at AI's sekretariat
skal sikre dette. Helt tilsvarende ved spørgsmålet om mængden og kompleksiteten af
audit trails.
•
AI anerkender, at det er vigtigere, at det dokumenteres, at der er en meget klar
sammenhæng mellem videngrundlag/videnudvikling og uddannelser, end at der
etableres et detaljeret tilsyn heraf gennem akkrediteringen.
Ved dette punkt blev der ikke sagt noget om opfølgning, men det tolkes i retning af,
at det kommer sammen med det øvrige som supplement eller uddybning til
vejledningen eller lignende.
•
Problemstillingen om diplomuddannelser blev nævnt, og det blev tilkendegivet, at
der vil blive set på dette, men det blev ikke drøftet yderligere.
2
15. september 2015
Påpegning fra Danske Professionshøjskoler om for sene krav om supplerende dokumentation blev ikke berørt. Ønsket om at undgå overlappende styring fra ministeriet,
Danmarks Statistik og AI blev nævnt, og alle tilkendegav ønsket om det modsatte –
men ingen klare løfter eller tilsagn her.
En af de sidste bemærkninger fra Akkrediteringsrådets formand var, at Rådet får alt for
meget materiale, stakkevis af høringer, bilag osv. Det bør være sådan, at akkrediteringsrapporten er nok til, at Rådet kan træffe afgørelse.
Det er først og fremmest et budskab til AI's sekretariat, men også værd at notere sig for
vores vedkommende i forhold til håndteringen, når institutionen udbeder sig for meget
eller for detaljeret dokumentation.
3
Bilag F2: Brev fra AI om akkrediteringsplaner
15. september 2015
Bilag G: Udpegning af medlemmer til bestyrelsen
Ifølge vedtægtens § 6 er bestyrelsens funktionsperiode fire år løbende fra 1. januar 2008.
Det vil sige, at anden funktionsperiode udløber med 2015.
Der skal således inden udløbet af 2015:
•
Udpeges en udefrakommende formand af ministeren.
•
Udpeges seks medlemmer af organisationer: To udpeges af Danske medier/Danmarks
Radio og TV2 i fællesskab; to udpeges af Grafisk Arbejdsgiverforening/Kreativitet &
Kommunikation og Emballageindustrien i fællesskab; et medlem udpeges af Dansk
Journalistforbund, og et medlem udpeges af HK/Privat.
Derudover skal der vælges to medarbejderrepræsentanter også for fire år; de to studenterrepræsentanter vælges for to år ad gangen, og som følge af praktik, studierejser og studieafslutning er der på disse poster en hyppigere udskiftning.
Bestyrelsen konstituerer sig efterfølgende med en næstformand, som sammen med bestyrelsens
formand udgør forretningsudvalget.
For alle gælder, at genudpegning kan finde sted (§ 6 stk. 2).
Loven fastlægger alene, at der skal være tale om:
•
”Medlemmer, som med deres erfaring med og faglige indsigt i medieproduktion og
journalistik og arbejdsmarkedets behov for personer med uddannelser inden for
medieområdet og journalistik skal kunne bidrage til at fremme højskolens strategiske
virke og faglige mål inden for uddannelsesområderne”,
•
”Medlemmerne skal tillige repræsentere det faglige, have erfaring med og indsigt i
offentlig og privat virksomhed, strategisk ledelse, organisation og økonomi, herunder
vurdering af budgetter og regnskaber”.
Flertallet af medlemmerne skal være udefrakommende; men ellers fastsætter loven ikke,
hvordan medlemmer vælges/udpeges (bortset fra ministerudpegningen af formanden).
Princippet med udpegning fra brancheorganisationer er alene fastsat i vedtægten. Det gælder
således, at bestyrelsesmedlemmer ikke er udpeget med henblik på at varetage partsinteresser,
men alene til at varetage den rolle, der fremgår af lovens i § 12: ”Bestyrelsen skal varetage den
overordnede og strategiske ledelse af højskolen og sikre uddannelsernes kvalitet og udvikling
samt en effektiv drift af højskolen”.
Højskolen har pligt til at søge kønsmæssig ligestilling opnået i bestyrelsen og til at opstille og
indberette måltal for det underrepræsenterede køn. Bestyrelsen har vedtaget det måltal, at
"der senest i 2016 er tre eller fire medlemmer af hvert køn i bestyrelsen". Bestyrelsen har siden
medio 2015 levet op til denne kønsmæssige ligestilling.
1
15. september 2015
Det er ligeledes relevant at gøre opmærksom på, at staten har øgede forventninger til
bestyrelsens rolle. I aftalepapiret ”Fælles om god uddannelse”, udsendt af ministeriet i april
2015, lægges således op til en øget opmærksomhed omkring bestyrelsens rolle i forhold til
undervisningskvalitet.
I aftalepapirets Tema A, God uddannelse i centrum, anføres (pkt. 1) at ”Bestyrelserne har det
overordnede ansvar for de videregående uddannelsesinstitutioner, herunder for uddannelsernes
kvalitet og relevans” og i et punkt med titlen Bestyrelsernes ansvar for kvalitet og relevans, at
”Bestyrelserne på institutionerne bør drøfte, om deres fokus på uddannelsernes kvalitet og
relevans er tilstrækkeligt, og om ledelsesinformationen på dette område sker i overensstemmelse med institutionsakkrediteringens kriterier eller bør styrkes”.
De indstillingsberettigede organisationer opfordres til ved udpegning af de nye medlemmer til
bestyrelsen at være opmærksomme på de øgede krav til bestyrelsesarbejdet, herunder også
være opmærksomme på kravene til kønsmæssig ligestilling. Højskolen skal have en funktionsdygtig bestyrelse pr. 1. januar 2016, og udpegning af medlemmerne bør derfor være afklaret
inden det ordinære bestyrelsesmøde i december.
2
15. september 2015
Bilag H: Bestyrelsens årsplan 2016
Bestyrelsesmøder i 2016
Q1
Onsdag den 30. marts kl. 10.15 - 13.00
Campus Aarhus, Olof Palmes Allé 11
Q2
Tirsdag den 21. juni kl. 15.00 - 17.00
Campus København, Emdrupvej 72
Q3
Onsdag den 21. september kl. 10.15 - 13.00
Campus Aarhus, Olof Palmes Allé 11
Q4
Tirsdag den 13. december kl. 15.00 - 17.00
Campus København, Emdrupvej 72