1. No category

Strandpromenaden, Øresundsvej - Hornbæk
Skitseforslag , Helsingør Kommune 03.03.2015
Derfor skal den valgte løsning både respektere egenarten og
muliggøre visionen om en minimalistisk strandpromenade, der
kan anlægges i etaper.
Baggrund
Helsingør Kommune har på udvalgsmøde d. 3. februar 2015
valgt at afsætte 1 mio. kr. til omlægning og udvidelse af fortovet
på en del af Øresundsvej i Hornbæk (vest for den rørlagte bæk og
Rigshospitalets klinik). Visionen er en strandpromenade på bysiden.
Så hvad er det for et sted? Hvilke kvaliteter, potentialer og
muligheder kan vi få øje på? Hvilke billeder tager turisten med
hjem?
På det kommende udvalgsmøde for Teknik, Miljø og Klima d. 3.
marts 2015 ønsker Helsingør Kommune tre skitser forelagt
udvalget:



Et i beton med standardfliser
Et i træ
En mere eksklusiv løsning med forskellige kombinationer
af beton og træ
Desuden er der brug for justering af parkeringsarealerne på
kystsiden. Den ønskede fortovsudvidelse inddrager ca. 1,2 m af
vejarealet. Derfor er der ikke længere plads til vinkelret
parkering, hvorfor forslag til skråparkering også skal udarbejdes.
Alternativt kan kørebanearealet ændres (fx fra to til til et spor
eller en shared space-løsning, men undersøgelser heraf indgår
ikke i den stillede opgave), eller et mindre areal af klitterne kan
inddrages til parkering.
Der er tale om idéskitser uden stillingtagen til detaljer, herunder
fx aptering, afvanding, klimasikring og belysning. Idéskitserne
kaldes herefter løsningsforslag 1, 2, 3a og 3b.
Formålet er at give Udvalget for Teknik, Miljø og Klima det bedst
mulige beslutningsgrundlag forud for investeringer i et nyt fortov
på Øresundsvej gennem inspiration til og prisidéer for tre
forskellige principløsninger.
Hvert løsningsforslag inddelses i tre etaper, som kan anlægges
uafhængigt af hinanden: A og B er fortove, mens C er parkering.
Oplægget til skitserne med fastlagt vejbredde og fortovsudvidelse
samt etapeinddeling ses af kort, figur 1.
Figur 1. Kort over opgaveområdet på en del af Øresundsvej
mellem Vestre Stejlebakke i vest og den rørlagte bæk ved
Rigshospitalets fysiurugiske klinik i øst
Kortet viser eksisterende fortov med orange skravering og
fortovsudvidelse på ca. 1,2 m med rød skravering. Parkeringen er i
dag vinkelret, men vises her med forskellige røde båse i den nordlige
vejside. Projektet inddeles i tre etaper, hvor A er fortov med
fortovsudvdelse, B er fortov uden fortovsudvidelse, mens C er
parkering. Kort fra Helsinøgr Kommune.
Via Trafik Rådgivning A/S er på ovennævnte baggrund blevet
bedt om at udarbejde tre principielle løsningsforslag samt
undersøge mulighed for at maksimere fortovsarealet på hjørnet
af Øresundsvej og A. R. Friis Vej, dog inden for eksisterende
vejareal.
Endelig er vi også anmodet om at komme med vurderinger af og
anlægsoverslag for de tre løsningsforslag.
KVALITETER, POTENTIALER & MULIGHEDER
I næste afsnit beskriver vi stedets karakter og opridser forhold,
som nye tiltag bør tage afsæt i. Det optimale er bæredygtige
løsninger, som formgivningsmæssigt optager omgivelsernes
strukturer og materialemæssigt gør brug af de for stedet
velkendte naturmaterialer. Robuste løsninger, der både er
funktionelle og driftssikre, vil skabe merværdi til stedet og holde
længst.
Et nyanlæg bør styrke stedets identitet og det kommercielle liv
med høj grad af funktionalitet og æstetik. Samtidig bør det kunne
udfoldes etapevis i en større og sammenhængende skala efter en
helhedsplan, så Hornbæk kan genvinde noget værdighed1.
1
“Hornbæk har nemlig stadig sit præg af fortiden, trods en hektisk materiel
udvikling der ikke just har respekteret stedets særegne atmosfære, men
snarere gjort alt for at udslette denne”. Citat fra Nordkysten fra Helsingør til
Munkerup – Mennesker og Huse af Lars Bjørn Madsen, Forlaget Cicero, 2003,
p. 167.
Ved at at løfte blikket til helikopterperspektiv og ved at se lidt
frem og tilbage i tiden, toner en række spørgsmål frem: Hvordan
udviklede Øresundsvej sig, hvad har dens funktion og betydning
været igennem tiden, og hvilken betydning bærer den mon
fremover, herunder overvejelser om placering på grænsen
mellem landskab og by, mellem natur og kultur og med
årstidernes vekslen?
Figur 2. Udsigten til klitterne nord for Øresundsvej
Klitter, vilde roser, marehalm, fyrre-, pile og egetræer, træhegn og
sandfygning over asfalt. Organiske materialer og bløde former.
Nærhed til klitter er en uvurderlig kvalitet. Selvom der sagtens kunne
være parkering på hele strækningen, er det meget fint, at klitterne
møder vejen direkte på en del af strækningen. Et uhindret udsyn til
klitterne i hele promenadens udstrækning, er det allerbedste for
oplevelsen af at være på en strandpromenade. Foto: Via Trafik
Stedskarakteristik
I dette afsnit beskriver vi stedets karakteristika, materialer og
farver, og vi ser på land- og byskabet i helikopterperspektiv. Det
fungerer dels som inspiration til løsningerne og dels som forhold,
vi kan vurdere løsningsforslagenes arkitektoniske kvaliteter på.
BYUDVIKLING
Hornbæks udvikling igennem de sidste 200 år kan opridses
meget kort: Fra sandflugtsområde og isoleret fiskerkultur over
kunstnerkoloni, spæd turist- og jernbaneby til afvikling af
fiskersamfundet. Det afløstes af ”storbyprovinsens” udstrakte
parcel- og sommerhusområder samt hovederhvervet, som
formodentlig er turisme.
Der er udtalte forskelle på bylivet i sommer- og vintersæson i
dag. Det er vitalt og mangfoldigt i sommerhalvåret, men ganske
roligt - og især på Øresundsvej – næsten ”lukket” i
vinterhalvåret. Antallet af brugere af Øresundsvej er i dag
mangedoblet fra vinter til sommer. Det er især kyst og strand,
den menneskelige skala og det afslappede liv, der er attraktionen,
og som fungerer som kontrast til storbyens leben og skalaer.
De udtalte sæsonsvingninger er en kvalitet, som kan afspejles
i forslaget.
Figur 3. Øresundsvej og opgaveområdet set mod vest - en
vinterdag
Bemærk det bugtede vejforløb, den tydelige kantstenslinie, der tegner
fortovet, mens vejkanten mod klitterne er glidende. Her tager naturen
over. Se også lysindfaldet over fortovet, de lave stakitter, samt indblik
til de små forhaver. Foto: Via Trafik.
De små én-families huse med tilhørende småbygninger og
sadeltage tillader stort lysindfald til fortovet året rundt. Foran
husene ses mindre forhaver, som afgrænses af forskellige lave
hegn, hvoraf nogle er meget velholdte stakitter. To af de
velbevarede boliger og et småhus er i dag omdannet til
restaurant og iskiosk mv., mens andre fortsat er boliger. En
bygning er kondemnabel. Materialerne er overvejende organiske,
primært kalk, tegl, træ, og strå. Farverne er primært lyse og
afdæmpede.
En misligeholdt bygning på hjørnet af A. R. Friis Vej skæmmer
området betragteligt.
Figur 5. Plankeværk på hjørnet af A. R. Friis Vej
Et meget højt og lukket plankeværk er ingen forskønnelse trods håbet
om, at også fremtidens turister vil længes tilbage til Hornbæk. Foto:
Via Trafik.
En stor kontrast til husene med små og åbne forhaver er det
unikke og funktionalistiske badehotel fra 1935 i beton, kobber,
stål og hvid puds. Det sprænger den menneskelige skala,
hvormed det også dominerer over landskabet. Det virker i høj
grad som et orienteringspunkt på nordkysten, for det kan
genkendes på lang afstand. Bygningen rummer i dag et
hospitalsafsnit med sygetransportkørsel med adgangsvej fra
Øresundsvej og parallelt med denne.
Hvor Øresundsvej bugter sig langs husene, er vejen rettet ud
langs hospitalet i overensstemmelse med den funktionalistiske
tankegang og bygning.
BYKANT
Byens bebyggelseskant mod nord har været nogenlunde intakt
siden år 1800. Det ser nærmest ud som om byen har skubbet sig
ud mod klitterne omkring interne stier i svagt rundede buer i
kystforlandet. Vi ser et karakterisktisk bugtet forløb langs kysten,
som giver en behagelig variation og dynamik i menneskelig
skala. De små huse underkaster sig det store landskab med
klitter, hav og himmel. Huse og landskab er i harmoni.
I dag har samtlige bygninger pånær to ud til Øresundsvej en
middel bevaringsværdi2. Husene orienteres primært
øst/vest som kystlinien.
Figur 4. Hjørnet A. R. Friis Vej og Øresundsvej, Vestre
Stejlebakke ses bagest til højre
Bygninger er kondemnable og forladte. Ikke desto mindre er det
områdets mest attrative hjørne i kommercielle henseender med en
beliggenhed i bykanten tæt ved strand. På hjørnet er der er sol i
sommerhalvåret hele dagen og til solnedgang. Foto: Via Trafik.
Hjørnet A. R. Friis Vej og Øresundsvej rummer et stort uudnyttet og kommercielt potentiale.
Det er stor kvalitet, at husene er spredte og lave med åbne og
lave hegn. Sollyset får adgang til fortov og vej, og udtrykket
er imødekommende.
2
jf. Helsingør Kommuneatlas 2000
Figur 6. Øresundsvej mod øst og ud af projektområdet, som
går frem til hospitalet
Bemærk det kurvede vejforløb, der rettes ud langs hospitalet, men ved
Havnevej genoptager Øresundsvej det bugtede forløb. Se også den
vinkelrette parkering op til klitterne og Foto: Via Trafik.
Hospitalet ligger på bl.a. den tidligere så berømmede Kongeligt
priviligerede kros arealer overfor Stokken (ved havnen).
MONUMENTER
Stokken og kroen var det forgangne fiskerlejes absolutte
samlingssteder. Sidstnævnte udgør nu et havepræget mindested
for kunstneren Holger Drachmann med roser,
knoldebrolægning og brosten og mod vej afgrænset af
pullerter i hårdt træ. Et plankeværk af træ”genfortæller”
symbolsk Stokken, hvorfra man havde udsyn over havet og læ for
vinden.
På hjørnet af A.R. Friis Vej/Vestre Stejlebakke og Øresundsvej
står Genforeningsmonumentet.
Monumentet består af en smuk gnejsblok rejst på fundament af
natursten på en græs-ø i fortovsbelægning af betonfliser og asfalt
i kritisk stand. Monumentet er rejst i 1920 af Grundejer- og
Borgerforeningen i Hornbæk og tegnet af Axel Locher, der
ligesom Drachmann var en del af kunstnerkolonien.
VEJ & TRAFIK
Øresundsvej er relativ ny. I starten af det 20. århundrede overgik
vejen fra en sandet kyststi for de lokale fiskere til befæstet vej.
Vejen følger den bugtede bebyggelseskant og adskiller by og
natur. I dag er den asfalteret (i forskellige overflader og farver, fx
fortov med OB og gule majssten). Fortovet er kantet med
nordiske granitkantsten på bysiden, mens klitter og sand
støder op til vejarealet med asfalt og grusparkering på kystsiden.
Langs vejen mod nord er klitter afbrudt af parkering i grus,
beplantning af ege-, pile- og fyrretræer og kik til Hornbæk Havn
(anlagt ca. 1880) i beton, stål og træ. Længere væk anes
plantagen med fyrre- og egetræer samt sand- og stenstrande.
Figur 7. Tre monumenter på hjørnet af Øresundsvej og
Havnevej
Stokken midt til venstre, Drachmans mindesten midt i billedet og
forrest Mindeankeret af Axel Locher. Materialerne er natursten, træ
og stål. Foto: Via Trafik.
Figur 9 og 10. Genforeningsmonumentet set fra Vestre
Stejlebakke
Det rustikke, nationalromatiske monument afspejler datidens
tilbageskuen med fx reference til oldtidens skibssætninger. Det minder
om en gravsten. Derfor får stedet en lidt tung stemning. Fortovet
omkring er nedslidt. Den plæneklippede græs-ø er fremmed for
klitternes naturprægede karakter, som ses i baggrunden. Foto: Via
Trafik.
Der er relativt mange kulturhistoriske monumenter i området
med referencer til både den lokale og nationale historie. Som
kulturhistoriske spor er de en kvalitet, der beriger
oplevelsesmulighederne og forankrer stedet. Området må
betragtes at være tæt på mættet med kunstneriske mindesten og
objekter.
Kommunen oplyser, at der er 50 km/t hastighedsbegrænsning på
Øresundsvej, og at alle typer kørsel er tilladt. I Hornbæk
hovedgade er hastighedsbegrænsningen 40 km/t.
I dag kan en personbil og en sættevogn ikke passere hinanden på
hjørnet af Øresundsvej og A. R. Friis Vej, selv ved laveste
hastighed på 5 km/t (se bilag 1-4 med kørekurver for Hjørnet A.
R. Friis Vej). Det går fint med personbiler og varevogne, men
større køretøjer kan ikke blive inden for egen kørebane selv med
lav hastighed.
Vejgeometri og hastighedsbegræsning harmonerer
ikke med den tilladte trafik og turistformålet.
En ny strandpromenade skal gå i dialog med stedet og få
det bedste ud af de signaler, der allerede er. Har man valgt
at give en plads til et monument, bør man understøtte det
med værdige omgivelser.
Figur 8. Belægning og træværk ved Drachmans mindesten
og Stokken
Sandfygning over brosten og knoldebro. Nærhed til strand og hav.
Foto: Via Trafik.
Figur 11. Ledningsarbejde
Fortove brydes jævnligt op pga ledningsarbejder, herover pga. ny
stikledning. Støbte overflader vil over tid ofte miste den kvalitet, de
anlægges med, når overfladen skal brydes. Ofte ser man derfor ar i
asfalt og in situ støbt beton efter ledningsarbejder, fordi der bruges
andre støbematerialer i retableringen. In situ støbt beton vil hverken
være nem eller billig at retablere pænt. Belægningssten og planker
kan derimod genbruges og retableres 100 %. Foto: Via Trafik.
Den subtile kantning af byen med nordiske granitkantsten i
fortovssiden - og på Øresundsvej fraværet af samme mod
klitterne på kystsiden - formidler enkelt og uhøjtideligt de
forskellige overgange. Dette princip bør bevares.
PARKERING
DE OVERORDNEDE LINJER
I dag er der ca. 32 vinkelrette p-pladser i grus langs vejens
nordside. De er afgrænset af træstolper og sten. Grænsen mellem
klitter og parkering er åben og løs. Sandet fyger.
På kortet herunder er de overordnede linjer trukket op.
Figur 12. Parkering langs Øresundsvej
Direkte adgang til strand er en kvalitet for bilisten, men ikke for
andre, hvor parkering danner barriere til attraktionen. Foto: Via
Trafik.
Det er en fordel, at parkeringen er vinkelret på Øresundsvej
og underordner sig den styrende hoveedretning, idet udsigt
og adgang til klitterne er muligt, selv ved fuld belægning.
KYST
På den anden side af Øresundsvej mod nord dominerer naturen
med store sandklitter med marehalm, og bag denne ligger
sommerturistmålet Hornbæk Strand og Øresund. Kystlinjen
bugter sig omkring havnen som guirlander langs kysten.
Figur 13. Hornbæk bugt set mod Dronningmølle
Havets kræfter former kystens bugter. Foto: Via Trafik
Kysten er Hornbæks ultimative attraktion.
Figur 14. Linjer og bevægelsesmønstre
De hvide pile viser retningsbevægelserne: Havet æder af kysten fra
nord, mens byen skubber til landskabet mod nord. Det er
hovedretningen. Den blå linje viser kystlinjens buer, den grå markerer
vejliniens svagt bugtede forløb, mens de orange buer viser byens og
havnens bebyggelseskanter. Det er den underordnede retning.
Figur 14 viser, at der er én overordnet retning, nemlig den nordsyd gående hovedretning, som er bestemt af naturkræfterne.
Derudover er der den underordnede øst-vestvendte retning
(bebyggeleskant og vej), der optager hovedretningens dynamik
med et bugtet forløb. Se evt. figur 3, 6 og 11, hvor vejens tydeligt
bugtede linjeføring fremgår.
Der er én styrende hovedretning, nemlig den nord-syd
gående.
Den underordnede øst-vestvendte retning ses i
Øresundsvejens forløb, der optager hovedretningens
bevægelse med et svagt bugtet forløb.
Overordnet set udspringer forløbet af havets pres på kysten
fra nord og fiskernes afhængighed af nærhed til havet.
Øresundsvejs bugtede forløb er kun afbrudt ud for den
funktionalistiske retlinede bygning, hvor vejen er parallel
med hospitalet. Det er en kvalitet, at der er samhørighed
mellem bygninger, by, vej og naturens kræfter.
Det kurvede forløb bør bevares og understøttes.
Naturens kræfter er tilstede. Det kan erkendes på kystlinjen
og sandfygninger i kystområderne, også på Øresundsvej og i
havnen. Naturen er organisk og opleves dynamisk.
Idé
INSPIRATION
En god løsning integrerer nyanlægget på stedets præmisser.
Vejens bugtede forløb og den attraktive placering på kanten
mellem by og natur bør styrkes i fremtidig disponering, af
belægningsmønstre og linjer. Den dominerende retning nord-syd
og den underordnede retning øst-vest giver områdets identitet og
dynamik. Det skal respekteres.
Materialevalget skal ligeledes undestøtter stedets karakterer og
strukturer. De organiske materialer som sand, sten, grus, kalk,
strå, beton, asfalt, træ og marehalm med en mangfoldighed af rå
teksturer dominerer i dag. Nye materialer bør understøtte
oplevelsen af et særligt fortov, som giver oplevelsen af en
strandpromenade.
Figur 15. Vesterbækkens udløb i Øresund
De vagt kurvede former skabt af bæk og hav inspirerer til den
arkitektoniske formgivning af strandpromenaden. Foto: Via Trafik.
Figur 18. Udsigten over klitterne med marehalm
Kuplede klitter med strittende marehalm. Ved at indlægge små bede i
fortov, fx med marehalm ved udeserveringsarealer, skabes
samhørighed med klitter trods af adskillelse af vej. Foto: Via Trafik.
Figur 16. Primær retninger skabt af naturen
Havet æder sig ind på kysten og skaber kanaler i sandet i nord-sydlig
retning. Den dominerende retning skabt af havets kræfter, bør
afspejles i forslagene. Foto: Via Trafik.
Figur 19. Sekundære retninger skabt af naturen
Bølgeribber i sandet i den underordnede øst-vestlige retning.
Inspiration til fortovets mønster og materialeadskillelse, som
underordner sig og optager den dominerende retning. Foto: Via
Trafik.
Figur 17. Terrasseringer i sand skabt af havet
Niveaer som minder om vejprofiler, der støder op til udeserveringer:
Asfalt forrest, fortov i midten og terrasse bagest. Foto: Via Trafik.
Figur 20. Sandfygning over brosten og knoldebro ved
Drachmanns mindesten
Stedets materialer: Identitet med natursten, sand og træ. Naturen
invaderer havn og anlæg og skaber variation. Foto: Via Trafik.
Opgaven udgør tre principløsninger, som i varierende grad
imødekommer ovenstående:
1. Et fortov i beton med 30 x 30 standardfliser og genbrug
af eksisterende nordiske granitkantsten. Overkørsler og
tilslutninger i chaussésten med gangbane i betonfliser.
Skråparkering mod vest.
2. Et fortov i hårdt træ, azobé og genbrug af eksisterende
nordiske granitkantsten. Overkørsler i brosten og
tilslutninger i chaussésten. Skråparkering mod øst.
3. Fortov i kombinationer af træ og beton:
a. Et fortov i formstøbte betonbordursten, azobetræ og
knoldebro i bugtede forløb i tilslutninger såvel som i
overkørsler. Vinkelret parkering.
b. Et stribet fortov i betonfliser med maskinkostet
overflade, adskilt af smalle træbånd i Azobé og
knoldebro i tilslutninger i bugtet forløb, såvel som i
overkørsler. Vinkelret parkering.
For at give indtryk af imødekommenhed og sammenhæng
foreslår vi, at matrikelskel nedtones mellem udeserveringer og
fortov.
Hertil findes forskellige modeller, men alle kræver dialog og
aftale med grundejere. Det væsentlige for helhedsindtrykket er,
at grundejeren kan vælge samme belægning på egen grund eller
etablere et trædæk i samme kvalitet et trin over
fortovsbelægningen således, at der skabes tre niveauer:
kørebane, fortov og udeservering.
De tre forslag fremgår af de efterfølgende sider, hvor vi vurderer
dem særskilt, viser anlægsoverslag, som på nuværende tidspunkt
er vejledende. Herefter vises forslag på tegninger med
referencefoto.
Som bilag er vedlagt kørekurver for eksisterende forhold og for
forslaget foruden manøvrekurver til parkeringsforslagene.
Vurderinger
I dette kapitel beskriver vi løsningsforslag samt fordele og
ulemper ved hvert enkelt. Vi afslutter med et skema, hvori vi
opsummer vurderingen.
Et alternativ, der ikke behandles i nærværende opgave, er
nedlægge p-pladserne, mod bevaring af enkelte handicap-ppladser, og lade klitterne indtage p-arealet. Det har den fordel, at
promenade og udeserveringer får god visuel kontakt til klitterne
foruden, at en fremtidig sammenhængende nordkyststiforbindelse vil være mulig.
STRANDPROMENADE
TRAFIK
De eksisterende forhold tilgodeser ikke tung trafik, der møder
anden trafik på hjørnet af A. R. Friisvej og Øresundsvej.
Trafikken er dog i årevis tilsyneladende afviklet tilfredsstillende
uden uheld jf. Helsingør Kommunes oplysninger.
Når vi reducerer vejbredden med udvidelsen af fortovet,
stiller vi trafikken ringere end i dag. Muligheder for
ensretning, regulering af tung trafik eller shared space bør
undersøges nærmere for at skabe god trafikafvikling.
Ordet strandpromenade er lidt vidtløftigt for en mindre
fortovsudvidelse. En promenade er bred med rigelig plads til
gående, ofte placeret langs med eller med udsyn over vandet. Der
er gerne plads til, at flere hånd i hånd kan passere hinanden og i
tryg afstand til motoriseret trafik.
Projektoplægget rummer ikke plads til en egentlig strandpromenade, fordi vejarealet til motoriseret kørsel fortsat er
dominerende, mens pladsen til de bløde trafikanter er relativt
lille. Desuden er strand og hav ikke direkte nabo.
PARKERING
Alle forslag løser parkeringen konsekvent. Dvs. ét parkeringsprincip for hvert forslag. Dels økonomiserer det med arealet og
det maksimalt mulige antal p-pladser opnås for det givne
princip, dels vurderer vi, at parkanten bedre forstår, hvor og
hvordan der skal parkeres, når arealet er indrettet konsekvent.
Alle forslag er mulige, men den vinkelrette parkering kræver
særlig dispensation fra Naturbeskyttelsesloven og dialog med
myndigheder på området, fordi den inddrager lidt klitareal.
Den vinkelrette parkering er den bedste løsning. Dels opnås
flest mulige antal p-pladser, og dels fås bedst mulig udsigt til
klitterne, selv fuldt belagt. Den vinkelrette parkering vil
danne visuel og fysisk barierre mod klitterne.
Men hvad er p-behovet og hvor kommer størsteparten af de
parkerende fra? Det kræver en trafikregistrering og p-analyse,
som ikke er indeholdt i denne opgave.




Et fortov i beton med 30 x 30 standardfliser, ufarvede grå
Genbrug af eksisterende nordiske granitkantsten
Overkørsler og tilslutninger i chaussésten med flisegang i
forlængelse af fortovet
Ny skråparkering (24 p-pladser) i grus markeret med
chaussésten i retning mod vest.
Forslaget er en klassisk neutral fortovs- og terrasseløsning. Den
neutrale formgivning forholder sig ikke specifikt til
omgivelserne. Den kunne i princippet ligge hvor som helst, fordi
den ikke understøtter områdets bevægelsesretninger jf. figur 14.
Det er derfor også den, der mindst af de tre forslag, henleder
tanken på en strandpromenade.
Den vinkelrette belægningsretning i nord-syd og øst-vest er
ligeværdig, hvilket udvander stedets styrende hovedretning
nord-syd.
Det er et fortov med terrasselignende karakter, og ikke i
nærheden af et promenade-look.
Såfremt man ønsker en fredeliggørelse af området, bør de
trafikale forhold undersøges nærmere, fx gennem en
trafikanalyse og trafikplan. Det er ikke indeholdt i denne opgave.
Vi stiller tre forslag til parkeringen (Etape C):
 Skråparkering mod vest
 Skråparkering mod øst
 Vinkelret parkering
LØSNINGSFORSLAG 1 - BETON
Figur 21. Strandpromenade i Hjerting
Herover en klar afgræsning af promenade i træ med direkte kontakt
og udsyn til strand i tryg afstand til trafik. Plankeretning er parallel
med kyst og vej, hvilket forstærker oplevelsen af den langstrakte
strand og den lineære bevægelsesretning. Disse vilkår er ikke tilstede
på Øresundsvej. Foto udleveret af Helsingør Kommune.
Noget andet, og som minder om en strandpromenade, kan sagtens opnås. Det afhænger af materialevalg og formgivning. En
lille detalje er fx, at jo mere overkørslerne adskiller sig fra fortovet, jo mindre sammenhængende promenade ”look” opnås.
Jo mindre det ligner et regulært fortov, og jo mere det ligner
et eksklusivt areal forbeholdt fodgængere og inviterer til
ophold, og jo bedre visuel kontkat, der er til klitterne, desto
nærmere kommer vi en promenade.
Et gennemgående fortov over overkørslerne er den løsning,
der bedst understøtter oplevelsen af en promenade.
Løsningsforslagene, der alle er delt i etape A (hvor der er
fotovsudvidelse) og etape B (hvor nuværende kantstenslinje
bevares) og etape C (parkering) beskrives herefter.
Forslaget kan kombineres med private trædæk, der er et lille trin
over og overlapper lidt af fortovsarealet, se evt. inspiration på
figur 17. Således kan designet medvirke til byde gæster indenfor
de private matrikler og signalere, at her understøtter kommunen
det kommercielle liv med bløde overgange. I så fald kræves
særlige tilgængelighedsramper på ca. 2 m2, der gør trædækkene
tilgængelige for alle.
Et godt og sammenhængende projekt med gode aftalevilkår,
giver bedre chancer for en aftale mellem kommune og grundejer.
Skråparkering er vestvendt. Det er en fordel fra havnesiden, hvor
man kan smutte ret ind, men en ulempe fra modsatte side.
Herfra bliver det vanskeligt (se bilag 5.1 for manøvrer til
parkering), hvorfor generende manøvrekørsel må forventes. Vi
vurderer dog, at stedkendte over tid vil vænne sig til at køre efter
parkeringstilbuddet og vælge den mest fordelagtige adgangsvej.
Løsningsforslag er 1 billigst i både anlæg og drift- og
vedlighold, både sommer og vinter, og nem at retablere.
LØSNINGSFORSLAG 2 - TRÆ




Et fortov i træplanker i azobé
Genbrug af eksisterende nordiske granitkantsten
Overkørsler og tilslutninger i brosten med ganglinjer i
bordursten af granit, alternativt i træ
Ny skråparkering (27 p-pladser) i grus, kanter markeret
med granit, alternativt i azobetræ
Fortovsplankerne lægges i den dominerende retning nord-syd og
kantes til vej af chaussésten og granitkantsten. I overkørsler
binder ”gangbroer” over brosten fortovet sammen. Azobetræ er
den mest hårføre træsort, der bedst tåler vand og salt. Vi foreslår
to bredder for at give variation og bedre skridsikkerhed. Man kan
også vælge rillede planker, men de vil være endnu vanskeligere at
renholde og glatførebekæmpe. Endelig vil rillede planker være
mere sårbare for slid og hurtigere nedbrydes, trods træets
robusthed. Det er af stor betydning, hvor der skal
glatførebekæmpes.
Driftsgruppen, Kulturhavnen oplyser:
 Træfortovet bliver meget glat om vinteren, og det er svært
at føre vinterbekæmpelse
 Der spredes salt på træfortovet, når det bliver glat
 Grus bliver ikke spredt, fordi det blæser væk
 Om sommeren kan fortovet også blive glat pga. alger,
som fjernes med højtryk spuling
 Træfortovet er udført i azobetræ
Driftsgruppen, Marielyst Torv, Guldborgsund Kommune oplyser:
 Marielyst Torv bliver spejlglat om vinteren, og det er
svært at føre vinterbekæmpelse på torvet
 Torvet forbliver glat på trods af spredning af salt
 Grus bruges ikke pga. vandføring under træpladerne
(risiko for tilstopning)
 Kommunen har haft to glatføre skadesager
 Torvets belægning er udført i egetræ planker.
Parkeringen er østvendt: Det giver acceptabel adgang for
parkanter fra begge sider. Fra Havnevej kan der køres forbi en
tom plads og bakkes ind. Fra A. R. Friis Vej kan man køre ret ind.
Erfaringer fortæller, at fortov i træ er forbundet med store
vanskeligheder i glatførebekæmpelse og deraf følgende
merudgifter og risici for ulykker. Måske derfor er der så få
fortove i træ? Arkitektonisk klinger trædækket mere med
havnebroer og terrasser end med arkitekturen på
Øresundsvej.
Løsningen er den dyreste i anlæg og drift- og vedligehold.
LØSNINGSFORSLAG 3a – TRÆ & BETON




Et fortov i formstøbte betonbordursten & azobétræ
Genbrug af eksisterende nordiske granitkantsten
Overkørsler og tilslutninger i knoldebrosten med
ganglinjer i beton bordursten
Ny vinkelret parkering (35 p-pladser) i grus, kanter
markeret med betonbordursten og båse med træstolper
LØSNINGSFORSLAG 3b – TRÆ & BETON





Et fortov i formstøbte, kostede betonfliser & azobétræ
Genbrug af eksisterende nordiske granitkantsten
Tilslutninger i knoldebrosten
Overkørsler som fortov med ganglinje i beton & træ
Ny vinkelret parkering (35 p-pladser) i grus, kanter
markeret med betonfliser og båse med træstolper
Fortovet anlægges med forskudt forbandt af bordursten i tre
længder vinkelret på ganglinie og parallelt med den
dominerende hovedretning nord-syd. Betonbelægningen kantes
mod vej af knoldebro samt granitkantsten og mod matrikler af
beton og træbelægning. I overkørsler binder ”bordurstensbroer”
over knoldebro fortovet sammen.
Fortovet anlægges med forskudt forbandt af betonfliser i én
længde vinkelret på ganglinie og parallelt med den dominerende
hovedretning nord-syd. Betonbelægningen brydes af 10 cm brede
bånd af azobetræ sveller og kantes mod vej af knoldebro samt
granitkantsten. Overkørsler i samme materiale, der giver et
sammenhængende promenade”look”.
Kombinationen og formationen af de tre belægningstyper
minder om strandkanten, hvor sten, sand og tang slanger sig
parallelt med kysten. Således har vi med den bugtede og
organiske træbelægning ”hentet” den bugtede kystlinje ind på
fortovet.
Kombination og formation af tre belægningstyper minder noget
om sandbundens bølgeribber, hvor vandets bevægelser danner
mønstre i hovedretning såvel som i sekundær retning. Se evt.
figur 16. Således har vi med den bugtede knoldebrolægning
hentet den bugtede kystlinje ind på fortovet og skabt tryg afstand
til trafikken.
For at fuldende strandtemaet – nu, når der ikke er en strand som
direkte nabo til promenaden – bryder vi symbolsk betonen med
enkelte bede til marehalm. Dermed forankres fortovet til strand
og klitter, og fortællingen om naturens kræfter antydes. Det er
også muligt at så engelsk græs i knoldebroen. Se, hvad der lykkes
og lad det være. Tilfældighedsprincippet må gerne råde her.
Hvor forslag 2 er problematisk i forhold til glatførebekæmpelse,
kan man i forslag 3a nøjes med at glatførebekæmpe
betonfladerne, som rækker til ganglinjer i vinterhalvåret.
Parkeringen giver rigtig god adgang for parkanter fra begge
sider. Den forudsætter dog, at der skæres ca. 1,4 m ind i klitterne,
hvilket kræver dispensation fra naturbeskyttelsesloven.
Løsningen er unik for stedet og spiller sammen med de
karaktergivende attraktioner og retninger: Strand og by.
Muligheden for at fortsætte trædæk ind over
matrikelgrænsen til udeserveringssteder, uden at
matrikelskel tegnes op, er en æstetisk og funktionel fordel,
fordi fortovet syner større og gæster inviteres indenfor på
uformel vis. Således nærmer vi os ”promenaden”.
Løsningen er relativ enkel af renholde og glatførebekæmpe,
let at retablere, men noget dyrere at vedligeholde og
retablere end løsning nr. 1. Driftsudgifterne kan
sammenlignes med anlægget ved Drachmanns mindesten.
Løsningen er den næstdyreste i anlæg, drift og vedligehold.
For at fuldende strandtemaet – nu, når der ikke er en strand som
direkte nabo til promenaden – bryder vi symbolsk betonen med
enkelte bede til marehalm. Dermed forankres fortovet til strand
og klitter, og fortællingen om naturens kræfter antydes. Det er
også muligt at så engelsk græs i knoldebroen. Se, hvad der lykkes
og lad det være. Tilfældighedsprincippet må gerne råde her.
Hvor forslag 2 er problematisk i forhold til glatførebekæmpelse,
er forslag 3b nærmest uproblematisk, fordi der kun er 10 cm træ
for hver ca. 2m betonflade i gangretningen. En fod er længere
end 10 cm, og ét ben vil altid være på sikker grund.
Parkeringen giver rigtig god adgang for parkanter fra begge
sider. Den forudsætter dog, at der skæres ca. 1,4 m ind i klitterne,
hvilket kræver dispensation fra naturbeskyttelsesloven.
Løsningen er unik for stedet og spiller sammen med de
karaktergivende attraktioner og retninger: Strand og by
samt de rå teksturer.
Muligheden for at forlænge belægningen ind over
matrikelgrænsen til uderserveringssteder, uden at
matrikelskel tegnes skarpt op, er en æstetisk og funktionel
fordel, fordi fortovet syner større og gæster inviteres
indenfor på uformel vis. Således nærmer vi os ”promenaden”.
Løsningen er næstbilligst i anlæg. Den er ok at renholde og
glatførebekæmpe, lidt billigere i drift- og vedligehold end 3a.
VURDERINGSSKEMAER
Anlægsoverslag i mio. kr.
Anlægsoverslag, prisniveau febr. 2015 *
Etape A - delpris
Etape B - delpris
Etape C - delpris
Vurderinger ved drift- og vedligehold**
Løsningsforslag 1
Løsningsforslag 2
Løsningsforslag 3a
1.7
4.2
2.7
1.1
2.9
1.7
0.4
1.1
0.6
0.2
0,2
0,4
God holdbarhed & nem i drift mv.
OK holdbarhed, men svær i drift mv.
OK holdbarhed, middel i drift mv.
Løsningsforslag 3b
2.3
1.4
0.5
0,4
OK holdbarhed, middel i drift mv.
* Inklusiv: Ca. 20% til uforudsete udgifter og udgifter til arbejdsplads, trafikregulering, opbrydningsarbejder og jordarbejder (inkl. rydning), vejafvanding med flytning af tre brønde, belægningsarbejder,
aptering, landinspektørudgifter, projektering, byggeledelse, fagtilsyn og udlæg (ca. 15 % til rådgiverydelser) samt genbrug af eksisterende granitkantsten i alle forslag + eventuel supplerende kantsten fra kommunens depot (uden
anskaffelsespris), brug af kommunens egne chaussesten fra depot (uden anskaffelsespris) og brug af kommunens egne brosten fra depot (uden anskaffelsespris). Eksklusiv: Udgifter til kabel- og ledningsomlægninger, som
forudsættes afholdt af ledningsejere pga. gæsteprincippet.
** Når man blander materialer, bliver det generelt dyrere i drift- og vedligehold. Det er vanskeligt at glatførebekæmpe træ, som er organisk og arbejder med optag og afgivning af fugt til omgivelserne, også selv om vi har valgt den
hårdeste og mest slidstærke trætype, azobé. Både sommer, hvor regnvand og evt. alger på skyggefulde steder, og vinter, hvor der er højrisiko for is og fugt giver problemer i glatførebekæmpelse. Erfaringer viser, at det ikke er særlig
effektivt at salte, men azobétræet tåler salt.
Funktion & Æstetik
Løsningsforslag 1
Fortov
Funktion
God og let at færdes på og tilgængelig for
alle
Æstetik
Monotont. Ligner mere en terrasse og et
formelt fortov end en promenade.
Ingen styrende linier, der understøtter
stedets karakterer og retninger. Det
kvadratiske mønster tilføjer ikke en
kvalitet, men giver sig heller ikke ud for
at være andet end det er.
Overkørsler
Funktion
Middel solid, let at færdes på og
tilgængelig for alle.
Æstetik
Chausséstensfladen er lidt forfinet og
urban, hvilket trækker ned i forholdt til
områdets naturgivne karakter.
Vi har på baggrund af kommunens
informationer taget udgangspunkt
i, at der ikke kører tunge køretøjer
på overkørslerne.
Parkering
Antal parkeringspladser
Hvordan ældes det?
Helhed og opnåelse af vision*
Løsningsforslag 2
Funktion
God og let at færdes på og tilgængelig for
alle, hvis tørt. Hvis vådt, er det
problematisk.
Æstetik
Rustikt og lidt monotont. Det er noget
forfinet i forhold til de ydmyge huse.
Styrende linier, der understøtter stedets
havnenære karakter og hovedretninger i
nord-syd med belægningsretningen af
plankerne.
Funktion
Meget solid og tilgængelig for alle, hvis
tørt. Risiko for uheld pga. glatte
ganglinjer både sommer og vinter.
Vanskelig at glatførebekæmpe.
Æstetik
Brosten er brugt i området og derfor
”hjemmehørende”. Ganglinjer i træ
minder om en bro og binder
fortovssiderne sammen.
Funktion
Funktion
Den vestvendte skråparkering er den
Den østvendte skråparkering er bedre
dårligste løsning af alle, fordi den giver
end den vestvendte, fordi den giver
vanskelig manøvre for alle parkanter, der godmanøvreplads fra A.R. Fris Vej, mens
kommer fra A.R. Fris Vej. De skal
ankomst fra Havnevej kan passere og
foretage et skarpt sving i to manøvrer.
bakke ind, som er acceptabelt.
Æstetik
Æstetik
Skaber unødig og generende manøvreForm understøtter funktion, men
kørsel og tager udsigten til klitterne.
skråparkering tager udsigten til klitterne.
24
27
OK
OK, træ bliver smukt sølvgråt
0
+
Løsningsforslag 3a
Løsningsforslag 3b
Funktion
God og let at færdes på og tilgængelig for
alle. Betondelen kan udgøre fortovet om
vinteren, hvorfor det ikke er nødvendigt
med glatførebekæmpelse på trædækket.
Æstetik
Elegant og unikt for stedet. Styrende
linier understøtter hovedretning nordsyd med belægningsretningen.
Kombination af knoldebro, beton og træ
hører hjemme og understøtter stedets
karakter. Den formstøbte glatte beton er
lidt forfinet, men mindre terrasseagtig
end løsningforslag nr. 1.
Funktion
Middel solid, let at færdes på og
tilgængelig for alle på ganglinierne.
Æstetik
Knoldebro er brugt i området og derfor
”hjemmehørende”. Ganglinjer i bordur af
beton træ binder fortovssiderne sammen.
Funktion
God og let at færdes på og tilgængelig for
alle. Skridsikker belægning.
Æstetik
Flot og rustikt på en gang. Styrende linier
understøtter hovedretning nord-syd med
belægningsretningen. Kombinationen af
knoldebro, beton og træ hører hjemme
og understøtter stedets karakter. Den
formstøbte og maskinkostede beton,
adskilt af træsveller har en lidt rå
karakter, der elegant spiller sammen med
både natur og by.
Funktion
Den vinkelrette parkering er bedre end
skråparkering, fordi den giver god
manøvreplads for parkanter fra begge
vejsider.
Æstetik
Fin - form understøtter funktion og kik
til klitterne er muligt.
Funktion
Den vinkelrette parkering er bedre end
skråparkering, fordi den giver gode
manøvreforhold for parkanter fra begge
vejsider.
Æstetik
Fin - form understøtter funktion og kik
til klitterne er muligt.
35
OK, træ bliver smukt sølvgråt
++
* Hvor tæt kan vi visuelt komme på en strandpromenade? 0 betyder: ikke tættere på, mens + betyder, at vi er lidt tættere på og ++ er vi tættest muligt på visionen under de givne vilkår.
Funktion
Fortovsbelægning er relativt solid og kan
føres igennem overkørsel. Dermed
integreret og tilgængelig for alle i tæt på
hele overkørslens bredde.
Æstetik
Her opnår man en sammenhængende
promenade, hvor overkørslerne
tydeligvis er på de gåendes præmisser.
35
OK, træ bliver smukt sølvgråt
++
Eksisterende situation
Adgang til strand
Klitter
Parkering, grus
Øresundsvej, asfalt
Granit kantsten
Fortov, gul majs
Iskiosk
Restaurent m
udeservering
A R Friis Vej
Tidligere
restaurent m
udeservering
Nedbrudte
betonfliser
Genforenings monument
Plænegræs
Bolig
Restaurent
Bolig
Idé
Reference: Bed i belægning
Reference: Bølgerne der slår ind over stranden
Reference: træ hører uløseligt sammen med havet
Reference: Skift mellem belægninger
Reference: Klitlandskab
Reference: Bed med beplantning med reference til klitterne
Idé skitse
MÅL: 1:400
Løsningsforslag 1
Reference: Fliser IBF
Reference: Flise promenade
Reference: Overkørsel i chaussesten/gangbaner i beton
Reference: Belægningsmix
Reference: Fliser
Reference: Granitkantsten mod chaussesten
Løsningsforslag 1
MÅL: 1:125
Løsningsforslag 2
Reference: Træ promenade
Reference: Træpromenade
Reference: Promenade
Reference: Promenade
Reference: Trædæk
Reference
Løsningsforslag 2
MÅL: 1:125
Løsningsforslag 3a
Reference: Bordurfliser, IBF
Reference: Belægningsmix
Reference: Høj kant mod klit landskab
Reference: Naturens indgriben over kanter, p-plads
Reference: P-plads med granitsten i grus til afmærkning af båse
Reference:Fliser/knoldebro
Løsningsforslag 3a
MÅL: 1:125
Løsningsforslag 3b
Reference: Havneholm fliser
Reference: Sveller i belægning
Reference: Sandet fyger over knoldebro
Reference: Knoldebro
Reference: P-plads med granitsten i grus til afmærkning af båse
Reference:Fliser/knoldebro
Løsningsforslag 3b
MÅL: 1:125
Strandpromenaden, Øresundsvej - Hornbæk
Kørekurver, Bilag 1-5
Skitseforslag , Helsingør Kommune 02.03.2015
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Bilag 5.1
Bilag 5.2
Bilag 5.3