Modul: 6

Generel klinisk studieplan
Syddjurs kommune
Pleje og Omsorg, Ældreområdet
Modul: 6
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Organisatorisk placering
Præsentation af kommunen
Syddjurs Kommune dækker et areal på knapt 700 kvadratkilometer og har et befolkningstal på ca. 40.000,
fordelt på ca. 17.000 husstande. Kommunen har ca. 5565 borgere mellem 67 og 79 år, og ca. 2121 borgere
over 80 år (01.01.13).
Pleje og Omsorgs organisatoriske placering i Syddjurs Kommune
Pleje, omsorg og sygeplejen er organiseret i 3 ligestillede aftaleenheder, med en områdeleder for hvert af
områderne. Under de tre områdeledere er der ansat en række teamledere, og lederne refererer direkte til
ældrechefen. Overordnet er kerneopgaven sammen med borgeren at skabe lige muligheder for et godt og
aktivt liv – et liv hvor velfærd og sundhed fremmes og sygdom forebygges eller behandles med
tværfaglighed og høj kvalitet.
Pleje og Omsorg er organisatorisk placeret under Social- og Sundheds område, og ligger fysisk
i Hornslet, Plejecenter Rosengården, Knebel, Rønde, Ryomgård, og demensenheden Frejasvænge i
Kolind. Det privatejede firma Forenede Care overtog i 2012 driften af Plejecenter Søhusparken i Ebeltoft.
Til hvert plejecenter er der tilknyttet plejeboliger. Centrene er base for de offentlige tilbud, der findes til
de ældre som hjemmehjælp, hjemmesygepleje, dagcentre, plejeboliger, træning og aktivitet samt
madordning til hjemmeboende pensionister.
Syddjurs Kommune ligger Rehabiliteringsafdelingen (Rehab.) i Tirstrup. Her tilbydes borgerne en
intensiv og målrettet sygeplejeindsats og genoptræning døgnet rundt med henblik på rehabilitering efter
indlæggelse eller som alternativ til indlæggelse eller genindlæggelse. Afsnittet er delt op i neurologisk,
ortopædkirurgisk og medicinsk/ geriatrisk underafsnit. Der er etableret akutsygepleje i aftentimerne, der
kører ud fra Tirstrup. På samme lokalitet ligger også Ambulant Genoptræning Syddjurs (AGS).
Der findes i Tirstrup en hjælpemiddelafdeling, der servicerer borgerne.
Præsentation af syge - og hjemmeplejen
Personalet indenfor Pleje og Omsorg består af sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, social og
sundhedshjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, beskæftigelsesvejledere, kontorassistenter,
serviceassistenter, enkelte plejehjemsassistenter og ufaglærte vikarer.
Hjemmesygeplejen yder sygeplejeindsatser efter Sundhedsloven. Sygeplejersker og social- og
sundhedsassistenter ansat i hjemmesygeplejen kører ud til borgerne i deres hjem. Social- og
sundhedshjælpere, der yder hjælp efter Serviceloven, kører ud fra egen bopæl om morgenen
medbringende PDA (håndholdt computer) til dokumentation.
Som et nyt organisatorisk tiltag er hjemmesygeplejerskerne fra hele Syddjurs Kommune flyttet ind på et
fælles sygeplejekontor, hvor også de sygeplejestuderende møder om morgenen på Dalgårdsvej 2a i
Thorsager. Hjemmesygeplejen har desuden tilkoblede sygeplejeklinikker ude i områderne.
Side 1 af 12
Generel klinisk studieplan
Syddjurs kommune
Pleje og Omsorg, Ældreområdet
Modul: 6
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Vedrørende offentlige transportmuligheder til Thorsager se evt.: www.rejseplanen.dk
Det forventes at de studerende efter introduktionen har selvstændige besøg og der vil være en del kørsel
på landet. Transportmæssigt vil der være sygeplejebiler eller eventuelt el-cykler til rådighed.
Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle
Hjemmesygeplejen samarbejder med og koordinerer pleje- og behandlingsforløb med andre faggrupper og
institutioner som blandt andet visitatorer, demensteam, psykiatrien, aflastnings- og akutafdelinger foruden
fysioterapeuter og ergoterapeuter. Der samarbejdes med fodterapeuter, bedemænd, præster, frivillige m.fl.
Da hjemmeplejen og hjemmesygeplejen er ikke placeret fysisk samme sted anvendes omsorgssystemet
Avaleo samt telefonisk kontakt i samarbejdet. Desuden mødes hjemmesygeplejen og social- og
sundhedshjælperne en halv time om ugen til sparring i forhold til faglige problemstillinger.
Der samarbejdes og koordineres pleje- og behandlingsforløb med sygehusene i Randers, Grenå og Aarhus
samt Hospice i Rønde, praktiserende læger, speciallæger, AGS og Rehab. i Tirstrup, Socialpsykiatrien,
Palliativt team og apotek.
Med hensyn til rehabilitering er tværfaglighed kernen, og alle faggrupper kan bidrage til at
rehabiliteringen lykkes. I hjemmeplejeregi vil det være sygeplejersken eller en terapeut, som har ansvaret
for rehabiliteringen. Der sker uddelegering til plejepersonalet efter handleplan/borgerplan og oplæring.
Der lægges op til, at sygeplejestuderende har en følgedag med ergo -eller fysioterapeut i deres arbejde ude
hos borgerne i forbindelse med projekt Syddjurs Træner. Formål med dagen er, at den studerende får
viden om det terapeutiske arbejde og hvilke samarbejdsmuligheder der er mellem fysioterapeuter,
ergoterapeuter, sygeplejerske og social- og sundhedshjælperne. Opgaverne har fokus på
hverdagsrehabilitering ud fra borgernes mål. De studerende vil være føl i de tværfaglige
rehabiliteringsforløb, hvor en sygeplejerske er forløbsansvarlig, eller i de sammensatte forløb hvor en
sygeplejerske deltager i gruppen. Der henvises i øvrigt til Procedurer for forløbsansvarlig hos klinisk
vejleder.
De studerende på Modul 6 opfodres også til at følge en borger ud på AGS eller i forbindelse med en
indlæggelse på Rehab.
Borgerkategorier
Hjemmesygepleje ydes til borgere i alle aldre og fra alle samfundslag. Hjemmesygepleje ydes i tilfælde af
akut eller kronisk sygdom, hvor sygeplejefaglig indsats er påkrævende. Sygeplejen planlægges,
gennemføres og evalueres i et samspil med borgeren og dennes pårørende.
Eksempler på indsatser og borgergrupper kan være:
 Dispensering af medicin og vejledning i forhold til administration af denne
 Pleje af borgere med kroniske sygdomme
 Sundhedsvejledning (eksempelvis kost, rygning, alkohol, motion og sociale aktiviteter)
 Psykosocial støtte til borgere udsat for belastende livsbetingelser
 Samarbejde og støtte til pårørende
 Rehabiliterende indsatser hvor det er muligt
Side 2 af 12
Generel klinisk studieplan
Syddjurs kommune
Pleje og Omsorg, Ældreområdet
Modul: 6
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold
Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger
Patientperspektivet
I sygeplejen tages der udgangspunkt i at mennesket er unikt. Med respekt for borgerens identitet og
livshistorie tages der udgangspunkt i borgerens aktuelle og potentielle fysiske, psykiske og sociale behov.
Sygeplejens virksomhedsområder er at udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje og er rettet mod
borgeren, der har behov for sygepleje (Sygeplejeetiske retningslinjer)
Der ydes hjælp og støtte til forebyggelse af sygdom samt sundhedsfremme, rehabiliterende, lindrende og
behandlende sygepleje.
Det overordnede mål er, at hjemmesygeplejersken medvirker til at bedre borgerens sundhedstilstand,
således at borgeren kan fungere bedst muligt.
Indsatsen udføres i samarbejde med borgeren og tager udgangspunkt i de områder, borgeren og dennes
pårørende/netværk ikke selv kan klare.
I sygeplejen inddrages, reflekteres og handles der i forhold til:
 Borgerens livshistorie, levevilkår og sociale relationer
 Oplevelse af borgerens mestring af livs- og sygdomssituation
 Borgerens erfaringer med at holde sig sund og leve med sygdom, behandling og pleje
 Vilkår og handlinger i relation til at leve med kronisk sygdom
 Sociale og kulturelle forskelle i oplevelse af patientrolle, sygdom, behandling og pleje
Sygeplejeperspektivet
At udføre sygepleje
Den studerende vil i hjemmeplejen få mulighed for at arbejde med sygeplejeopgaver knyttet til
borgerforløb, hvor den studerende kan observerer borgerens tilstand, identificere og prioritere
problemstillinger, opstille mål, planlægge, udføre og evaluere sygepleje knyttet til borgerens opfyldelse af
behov. Dette indbefatter blandt andet, at den studerende kan:
 Varetage professionel kommunikation samt etablere, fastholde og afslutte relationer til borgeren og de
pårørende
 Identificere og handle på etiske dilemmaer, juridiske problemstillinger og uhensigtsmæssige
magtrelationer
 Anvende nationale og lokale strategier, standarder, metoder og kliniske retningslinjer herunder anvende
hygiejniske principper og retningslinjer
Indsatsen i forhold til sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende,
rehabiliterende og lindrende sygepleje vægtes. Borgerne kan eksempelvis have følgende
problemstillinger:
 Kronisk sygdom som eksempelvis diabetes, hvor borgeren har brug for hjælp til regulering af
blodsukker, insulinindgift, råd og vejledning ift. senkomplikationer og livsstil
 Kredsløbsproblemer som eksempelvis sår, immobilisation, apopleksi og afasi, hvor borgeren har brug
for hjælp til sårpleje eller måling af BT
Side 3 af 12
Generel klinisk studieplan
Syddjurs kommune
Pleje og Omsorg, Ældreområdet
Modul: 6
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
 Respirationsproblemer som eksempelvis astma, KOL og pneumoni, hvor hjemmesygeplejersken
vejleder og instruerer i korrekt inhalationsteknik
 Urininkontinens og urinvejsinfektion, hvor hjemmesygeplejersken observerer problemstillingen og
formidler kontakt til egen læge
 Småtspisende og dehydrerede, hvor hjemmesygeplejersken kan arbejder forebyggende med henblik på
at undgå indlæggelse
 Kroniske smerter på grund af osteoporose, gigtsygdom m.m. hvor hjemmesygeplejersken observerer og
vejleder i interventionsmuligheder
 Demens; hvor hjemmesygeplejersken blandt andet støtter pårørende og vejleder social og
sundhedshjælpere ved behov
 Cancersygdomme, hvor hjemmesygeplejersken samarbejder tæt med andet personale og institutioner
for at skabe en godt pleje og behandlingsforløb
 Psykiske lidelser samt alkohol- og medicinmisbrug, hvor hjemmesygeplejersken samarbejder med
psykiatrien i forhold til observation af symptomer og udlevering af medicin
 Borgere i terminale forløb, hvor hjemmesygeplejersken samarbejder tæt med andet plejepersonale,
hjælpemiddelafdelingen, palliativ team og egen læge for at skabe et godt forløb med den døende samt
pårørende
Formidle sygepleje
 Informere og vejlede borgeren om aspekter knyttet til sundhedsfremmende, sundhedsbevarende,
forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje
 Dokumentere de indsamlede data samt planlagt og udført sygepleje i omsorgssystemet Avaleo
 Udarbejde handleplaner og følger op på disse
 Undervise borgeren og de pårørende i sundhedsrelaterede aspekter knyttet til et liv med kronisk
sygdom
 Samarbejde med og støtte til borgere og pårørende i forhold til rygning, alkohol, kost, motion og
sociale aktiviteter
 Vejlednings- og undervisningsopgaver i forhold til medicin
At lede sygepleje
 Tilrettelæggelse af pleje til den enkelte borger set i et forløbsperspektiv
 Samarbejde mono- og tværprofessionelt samt tværsektorielt om kontinuitet i borgerforløb
 Samarbejde med sygeplejersker med særlig ekspertise vedrørende eksempelvis demens, inkontinens,
sår pleje og palliativ indsats samt sundhedsplejersker i forhold til børn og deres familie
 Redegøre for det væsentlige i borgers situation over for samarbejdspartnere
 Fremlægge borgerforløb ved vagtskifte herunder anvende fagsprog
 Kontakt til læge/vagtlæge
 Kendskab til og forståelse for nødvendigheden af de tværfaglige kommunikationsmuligheder med
henblik på at optimere kvaliteten i indsatsen over for borgerne
At udvikle sygepleje
 Begrunde vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden
Side 4 af 12
Generel klinisk studieplan
Syddjurs kommune
Pleje og Omsorg, Ældreområdet
Modul: 6
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Typiske kliniske sygeplejeopgaver
Den studerende vil i hjemmesygeplejen få mulighed for at arbejde med sygeplejeopgaver knyttet til
borgerens fysiologiske behov, samt øve kliniske og instrumentelle færdigheder knyttet til:
 KOL herunder iltbehandling, inhalationer og CPAP
 Diabetes; måling af blodsukker, injektioner
 Kredsløbssygdomme herunder kompressionsforbinding, venepumpeøvelser og måltagning til
støttestrømper
 Anlæggelse af sonde
 Undersøgelse i forbindelse med kredsløb herunder BT, puls og temperatur
 Sårpleje herunder arterielle sår, venøse/ blandingssår, traumatiske sår, kirurgiske sår, diabetiske sår,
cancer sår og tryksår
 Demens
 Cancer
 Inkontinens herunder anlæggelse og pleje af uretrale kathetre samt skift af topkatheter og pleje af disse
 Smerter
 Alderssvækkelse
 Medicindispensering af doserbar medicin samt medicinadministration herunder plastre, øjendråber,
øredråber, cremer, inhalationer og injektioner. Intravenøs behandling i hjemmet
 Ernæringsproblemer herunder småtspisende, overvægt, fejlernæring, spiseforstyrrelser, måling af BMI
 Aktivitet og hvile
 Personlig hygiejne
 Isolation, krise og død
Typiske borgerforløb
Sundhedsfremme og forebyggelse ligger indenfor primærsygeplejerskens arbejdsområde, og vil træde
frem både i de udførende, formidlende og udviklende opgaver.
Eksempler på borgerforløb.
72-årig gift mand udskrives til hjemmet efter en By - Pass operation. Borgeren har i en årrække haft
tabletbehandlet diabetes som i forbindelsen med operationen blev insulinkrævende. Yderligere er han i
medicinsk behandling for depression.
Borgeren udskrives til hjemmet med hjemmesygepleje til oplæring i insulininjektion, men han er meget
lidt motiveret herfor, og han tolkes som værende i krise.
På grundlag af en forudsætningsanalyse udarbejdes der en handleplan gående ud på, at hustru oplæres i
injektionsteknik og kostændringer. I forbindelse med en kommende fødselsdag og ferierejse til udlandet
bliver borgeren imidlertid motiveret for at stikke sig selv.
Ældre gift herre i 80’erne udskrives til hjemmet efter en længerevarende sygehusindlæggelse. Borgeren
lider af prostatacancer med metastaser til knoglerne, og han udskrives med hjælp til personlig pleje. Der
visiteres til personlig pleje samt toiletbesøg hele døgnet. Ægtefælle er selv i 80’erne og magter efter nogen
tid ikke at have sin ægtefælle i hjemmet. Da der ikke umiddelbart kan trækkes på de pårørendes
Side 5 af 12
Generel klinisk studieplan
Syddjurs kommune
Pleje og Omsorg, Ældreområdet
Modul: 6
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
ressourcer, beslutter ægteparret og de pårørende i samråd med hjemmesygeplejersken og egen læge sig for
at kontakte Hospice. Den ældre herre dør efter få dage på Hospice. Efterfølgende aflægger
hjemmesygeplejersken et opfølgningsbesøg i hjemmet.
Metoder i klinisk praksis
Gennem daglige faglige diskussioner og refleksioner arbejder hjemmesygeplejerskerne løbende med
udvikling af sygeplejen. Internt afholdes der sygeplejemøde i de forskellige områder 1 gang om måneden,
og på tværs af kommunen afholdes der fælles sygeplejemøder 3 timer hver anden måned.
Sygeplejeprocessen vil være den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af
sygepleje.
I forhold til observation og vurdering samt interventions- eller evalueringsmetoder arbejdes der
eksempelvis med:
 Vendeskema i forbindelse med tryksårsprofylakse
 Skemaer til observation af væskebalance
 Ernæringsscreening herunder måling af BMI
 Blottryk, puls, temperatur- og respirationsmåling
 Blodsukkermåling
 Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand eksempelvis registrering af
vitale værdier, ernæringsscreening, VAS-skala og TOBS
 Vurdering af borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning,
udførelse og evaluering af undervisning
 ”Model for praktisk færdighedsudøvelse” med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed,
integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk)
 Sundhedsprofiler
 Avaleo Omsorg vedrørende dokumentation af borgerforløb
 Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler (http://www.syddjurs.dk/noindex/punkt307-godkendelse-af-sundhedsaftale-2015-2018
 KRAM; http://www.sifolkesundhed.dk/Udgivelser/B%C3%B8ger%20og%20rapporter/2009/KRAMunders%C3%B8gelsen%20i%20tal%20og%20billeder.aspx
 DDKM;http://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sygehusvaesen/2015/April/~/media/Filer%20%20Publikationer_i_pdf/2015/Nationalt-kvalitetsprogram-forsundhedsomraadet/Nationalt%20kvalitetsprogram%20for%20sundhedsområdet%20%20april%202015.ashx
 Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser (UTH)
 Sundhedsfaglige instrukser, som er ledelsens forskrift på hvorledes sundhedspersoner m.fl. skal
forholde sig under givne omstændigheder (www.intrasyddjurs.dk)
Side 6 af 12
Generel klinisk studieplan
Syddjurs kommune
Pleje og Omsorg, Ældreområdet
Modul: 6
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder
Kompetenceudvikling
For at hjemmesygeplejen kan rustes til fremtidens udfordringer er der aktuelt fokus på
kompetenceudvikling af sygeplejersker og social og sundhedsassistenter ansat i hjemmesygeplejen.
I et rotationsprojekt i 2012/2013 deltog sygeplejerskerne i et uddannelsesforløb på VIA med fokus på
rehabilitering og dokumentation.
Syddjurs Kommune deltager i Partnerskabsprojektet i samarbejde med Kommunernes Landsforening,
hvor fokus dels ligger på dokumentation og dels på at følge borgeren og information til denne i
sektorovergangen fra sygehus til hjemmesygepleje.
Af andre projekter kan nævnes opstart af opfølgende hjemmebesøg efter indlæggelse med praktiserende
læge samt oprettelse af akutsygepleje. Sygeplejegruppen deltager løbende i undervisning vedrørende
eksempelvis emner som sår, diabetes og KOL.
Sundhedsprofilen
Sundhedsprofilen, der er udarbejdet af Region Midtjylland (centerforfolkesundhed.dk) i 2006, danner
grundlag for 4 indsatsområder i Syddjurs Kommune. Disse er kost, motion, rygning og kronikere. Blandt
andet tilbydes ”Rygestop kurser” og Sundhedscafe. Cafeen er et åbent tilbud til børn, unge, voksne og
ældre i Syddjurs Kommune, hvor borgeren gennem ”livsstilssamtaler” kan blive inspireret til et sundere
liv. Yderligere arrangeres der foredrag om eksempelvis kost til ældre samt børn og småtspisende. Ud over
cafe udbydes rygestop kurser og kurser for borgere med kroniske lidelser.
Alkoholrådgivning og misbrugsbehandling foregår i samarbejde med Norddjurs Kommune.
Se i øvrigt Pjecen: Sundhed i Syddjurs. Det gode liv - det nemme valg (www.syddjurs.dk).
Ernæring
Med fokus på at opfange ældre, der er eller er på vej i risikogruppen ”de småtspisende”, er der i de
forskellige teams indenfor Pleje og Omsorg dannet et netværk af ressourcepersoner inden for ernæring.
Disse arbejder via en bevidst ernæringsindsats på at øge de småtspisendes livskvalitet, idet det skønnes, at
sufficient ernæring er central for borgerens funktionsevne. Der tilbydes information til grupper af
pensionister i form af indlæg om "Lidt for rund, for tynd eller tilpas - hvad skal jeg spise?". Det kan ske på
cafemøder, studiekredse eller lignende arrangementer.
Inkontinens
Specialistsygeplejersker står for udredning af inkontinens og visitering til bevillinger. Desuden er der
nedsat et netværk af medarbejdere med speciel interesse og kompetence indenfor inkontinensområdet.
Demenspolitik
Indenfor demensområdet er der fokus på blandt andet etik og holdninger samt evne til at se og udvikle
egen praksis gennem socialpædagogiske tiltag. Hensigten er at minimere eller undgå magtanvendelse.
Genoptræning
Der arbejdes i genoptræningsregi med kompetenceudvikling hos plejepersonalet med henblik på at
optimere træningsindsatsen i borgerens hjem. Det sker blandt andet gennem projektet ”Syddjurs træner”,
Side 7 af 12
Generel klinisk studieplan
Syddjurs kommune
Pleje og Omsorg, Ældreområdet
Modul: 6
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
som er et projekt som Syddjurs Kommune startede i 2011. Sigtet er, at der skal gives borgerne de bedste
muligheder for at være så selvhjulpne som muligt. Trænings- og aktivitetsområdet kan tilbyde
vedligeholdelses- og genoptræning samt en bred vifte af tilbud om netværksskabende aktiviteter.
Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold
Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud
Minimum 2 uger før start sendes et velkomstbrev indeholdende
 Oplysning om pensum
 Oplysninger om informationsprogram til arbejdet indenfor Pleje og Omsorg
 Diverse praktiske oplysninger.
Planlægningsmøde
Indenfor de 2 første uger afvikles planlægningsmøde. Deltagere er den studerende, klinisk vejleder og
eventuelt ad hoc vejleder. Gensidige forudsætninger og forventninger afklares, og ønsker samt muligheder
for vejledning og ePortfolio medinddrages i samtalen. Samtalen munder ud i en grovskitse over en
individuel klinisk studieplan, som den studerende færdiggør umiddelbart efter.
Læringsmiljø
Pleje og Omsorg arbejder for at bevare og videreudvikle et konstruktivt læringsmiljø for studerende under
givne vilkår, hvor den individuelle kliniske studieplan er central og løbende skal revideres ud fra de
muligheder, der aktuelt er i praksis. I klinikken vil den studerende, ad hoc vejlederne og klinisk vejleder
være i tæt samarbejde i forhold til dens studerendes læring, udbytte og mål. Alle de involverede parter har
selvstændigt ansvar for, at støtte den studerendes læring, udbytte og målopfyldelse. Dette gøres blandt
andet gennem følgedage, evalueringer, ugesamtaler, refleksion, samarbejdsmøder, mail korrespondancer
osv.
 Klinisk vejleder står for den overordnede planlægning, en ugentlig følgedag med den studerende,
vejledning over ePortfolio, uge- og evalueringssamtaler, samtaler, refleksionsøvelser, skriftlig opgave
og afholdelse af seminar, samt for den afsluttende interne kliniske prøve.
 Ad hoc vejlederes opgave er at støtte klinisk vejleder i at oplære de studerende i praktiske
sygeplejeopgaver. De står for den daglige planlægning og arbejdsfordeling samt for før-, under- og
eftervejledning i dagligdagen.
 Klinisk vejleder og ad hoc vejleder har i samarbejde med de studerende kontinuerligt til opgave at øge
kompleksiteten af de studerendes sygeplejefaglige opgaver/udfordringer.
Klinisk vejleder og ad hoc vejleder kommunikerer ugentligt, om deres samarbejde og den studerendes
læring.
 Alle sygeplejerske er uddannet ad hoc vejledere og vil fungere som sådanne for den studerende.
Den studerende vil blive tilknyttet et fast team med 2-5 sygeplejerske.
 Der holdes ugesamtale og evaluering med klinisk vejleder ca. hver uge og løbende med ad hoc.
 Den studerende vil modtage daglig førvejledning (evt. undervejledning) og eftervejledning og blive
støtte i at øve sin faglige refleksion. Dette kan foregå i bilen, på depotet, på cyklen eller på kontoret
ect.
Side 8 af 12
Generel klinisk studieplan
Syddjurs kommune
Pleje og Omsorg, Ældreområdet
Modul: 6
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
 Den studerende vil minimum 1 gang ugentligt, blive oplært, vejledt og evalueret i forhold til praktiske
opgaver ude hos borgerene. Dette vil forgå i bilen, ude hos borgeren og på kontoret.
 Den studerende vil minimum en gang ugentligt have mulighed for at observere sygeplejefaglige
opgaver blive udført. Dette vil foregå i borgerens hjem.
 Den studerende vil ca. 2 gange ugentligt modtage vejledning i forhold til at koble teori og praksis, øve
refleksion, øve mundtlig fremlæggelse, gennemgå teori og få evaluering i forhold til det beskrevne
læringsudbytte. Det vil foregå på følgedage, i studieunit og over ePortfolio.
Studieunit
Det forventes at de studerende mødes hver 14. dag i Studieunit fra kl. 8.00-13.30. Studieunit skal her ses
som et rum for sparring, erfaringsudveksling og støtte for de studerende. Samspillet i Studieunit skal støtte
de studerende i deres lærings- og udviklingsproces. Ligeledes har den studerende her mulighed for at
bruge de øvrige studerende i forhold til de uddannelsesmæssige, faglige og personlige udfordringer, der
ligger i at skulle begå sig som studerende på en arbejdsplads, hvor det overordnede sigte er at udøve
sygepleje til borgere. Det er de studerende selv, der skal planlægge og strukturere, hvorledes de ønsker
samarbejdet i Studieunit skal foregå og klinisk vejleder vil løbende deltage.
Introduktion
En del af introduktionen til de studerende tilrettelægges som en informationsdag blandt andet med det
formål, at de studerende får kendskab til sundhedsteamets arbejdsområde. Sundhedsteamet er en
tværgående stabsfunktion i Syddjurs Kommune med reference til direktør for sundhed, ældre og
socialområdet. Sundhedsteamet består af en gruppe sundhedsfaglige medarbejdere, hvis mål er at tænke
og implementere sundhedsfremme og forebyggelse på tværs af kommunens forvaltningsområder.
Sundhedsteamet medvirker til at udarbejde politiker, tilvejebringe projekter, etablere sundhedsfremmende
og forebyggende tilbud til borgerne samt rådgive og vejlede såvel interne som eksterne
samarbejdspartnere.
På informationsdagen informeres der også om rehabiliteringsprojektet Syddjurs Træner, de frivilliges
arbejde og kommunens overordnede organisering. Udover kommunens demenspolitik informeres der også
om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne.
Klinisk vejleder vil indenfor den første uge afholde en samlet introduktion for de 6 studerende om det at
være studerende i Syddjurs kommune samt diverse praktiske detaljer.
Mødetid
Mødetiden er 7.00-15.00 - 4 dage om ugen med 1 ugentligt studiedag (ikke på faste dage).
Klinisk vejleder tilbyder de studerende at følge borgere over hele døgnet, hvor dette har et læringsmæssigt
formål.
Vejledningsmøde
Der afholdes ugentligt vejlednings- og evalueringsmøde. På disse møder tages der blandt andet
udgangspunkt i den studerendes skriftlige arbejde (se afsnit om forventninger til den studerende).
Problemstillingerne relateres til det indholdsmæssige fokus på Modul 6 og gøres til genstand for
diskussion og læring. Den studerendes individuelle kliniske studieplan gennemgås og ajourføres i forhold
til krav om læringsudbyttet. Andre studierelevante problemer kan tages op, og det forventes, at den
Side 9 af 12
Generel klinisk studieplan
Syddjurs kommune
Pleje og Omsorg, Ældreområdet
Modul: 6
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
studerende forbereder sig skriftligt. Der vil være fokus på den studerendes læring, herunder hvad det er,
den studerende ønsker at blive klogere på. Ved behov afholdes ekstramøder.
Daglig vejledning
Den daglige vejledning tilrettelægges som før-, under- og eftervejledning, og vejledningen systematiseres
efter Model for praktisk færdighedsudøvelse (RINS) http://www.rins.dk/model.html
Førvejledning
Forberedelse, hvor den studerende har gennemtænkt, hvordan hun forestiller sig, at hun vil forholde sig til
og vurdere plejesituationen, og hvordan hun tænker at agere i den konkrete situation. Ligeledes indgår
forestilling om samspillet med vejleder, og hvad hun ønsker at lære mere om og øve.
Ved førvejledningen drøfter vejlederen og den studerende intentioner, handlingsforslag og begrundelser
og laver konkrete aftaler for gennemførelse herunder opgave- og rollefordeling. Der laves aftaler om,
hvilke opgaver den studerende skal varetage selvstændigt, hvilke hun kan varetage under vejledning, og
hvilke hun skal se blive udført. Det aftales, hvilken rolle vejlederen skal indtage, eksempelvis om vejleder
skal observere, rådgive eller demonstrere.
Undervejledning
Vejledning i situationen og gennemførelse af det aftalte.
Eftervejledning
Eftervejledning vil foregå dagligt sammen med klinisk vejleder over middag. Den studerende fremlægger
og fremkommer med overvejelser omkring sine intentioner, handlinger og begrundelser og evaluerer
forløbet i samarbejde med klinisk vejleder, som stiller spørgsmål der fremmer refleksionen hos den
studerende. I samarbejde planlægges det videre forløb ud fra de gjorte erfaringer.
Forventninger til den studerende
Inden start
Det forventes, at den studerende har teoretiske kompetence med sig fra de forudgående teoretiske moduler
på sygeplejerskeuddannelsen og har repeteret disse inden start. Dette er meget vigtigt, da
sygeplejeopgaverne og de studerendes selvstændighed i hjemmesygeplejen kræver en god teoretisk
baggrund.
Teori som forventes repeteret inden start:
 Anatomi og fysiologi særligt hjerte- kredsløb, Lunger, huden og nyre
 Sygdomslære, særligt KOL, Diabetes, Sår, Kredsløbssvigt
 Egenomsorg, sygeplejeprocessen, integritet og autonomi
Det forventes, at den studerende har læst og reflekteret over den kliniske studieplan gældende for
Syddjurs Kommune.
Ved start
Det forventes at den studerende:
 Beskriver personlige og faglige forudsætninger og forventninger til den kliniske undervisningsperiode
forud for planlægningssamtalen ved hjælp af den kliniske studieplan
Side 10 af 12
Generel klinisk studieplan
Syddjurs kommune
Pleje og Omsorg, Ældreområdet
Modul: 6
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
 Udarbejder en individuel klinisk studieplan med støtte fra den kliniske vejleder og den kliniske
studieplan
Under forløbet
Det forventes, at de studerende tager aktivt ansvar for deres egen læring, udbytte og deltagelse i klinikken.
Det vil sige, at den studerende selv er opsøgende i forhold til:
 Vejledning, herunder før-, under- og eftervejledning
 Deltagelse i sygeplejefaglige opgaver
 Selvstændigt at udføre sygeplejefaglige opgaver
 Oplæring i dokumentationssystemet Avaleo
 Litteratur og sygeplejefaglige problemstillinger på det kliniske undervisningssted og øver sig i at bruge
sin teoretiske viden i det praktiske sygeplejefaglige arbejde
 Øver sig i at reflektere over sygeplejefaglig problemstilling udefra et sygeplejeteoretisk perspektiv
 Arbejde aktivt med ePortfolio, individuel klinisk studieplan og ugeplaner
 Sine mål og holder øje med, at disse nås
 Er studieaktiv (se generel klinisk studieplan)
 Selv er med til at løse praktiske problemer i forhold til mødetider, transport, it-problemer osv.
 Mødes hver 14. dag i Studieunit
 Selvstændigt at planlægge og strukturere, hvorledes samarbejdet i Studieunit skal foregå. Klinisk


Ved afslutningen af det kliniske studieophold udarbejder den studerende en evaluering (elektronisk
evalueringsskema fra sygeplejerskeuddannelsen) som efter en drøftelse mellem klinisk vejleder og den
studerende udleveres til klinisk vejleder og uddannelseskoordinator.
Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer
Klinisk Vejleder Tanja Raabo fortæller om sig selv:
Jeg er 31 år gammel og uddannet som professionsbachelor i sygepleje i 2008 fra Vejle Sygeplejeskole.
Tidligere er jeg uddannet social og sundhedsassistent. Jeg har arbejdet på Nyremedicinsk Afdeling C på
Skejby med medicinske og kirurgiske patienter og på MVA (medicinsk skadestue) i 3 år, hvor jeg
fungerede som ad hoc vejleder for sygeplejestuderende og Falckredder-studerende. Jeg har siden 2012
arbejdet som hjemmesygeplejerske i Silkeborg og Syddjurs Kommune. Jeg er uddannet klinisk vejleder i
2013 og har siden fungeret som klinisk vejleder. Desuden har jeg et diplommodul i sundhedsfremme og
forebyggelse for ældre.
Den kliniske vejleder afsætter i snit 5 timer ugentligt pr. studerende til følgedage, vejledning og studieunit
samt til læsning og kommentering af skriftligt arbejde. Den afsatte tid skal også bruges til arbejdet med
den individuelle kliniske studieplan, evaluering, opdatering samt deltagelse i seminarer. Derudover
afsættes tid til kliniske vejledningsmøder samt deltagelse i møder samt tema- og kursusdage ved
Sygeplejerskeuddannelsen i Århus.
Side 11 af 12
Generel klinisk studieplan
Syddjurs kommune
Pleje og Omsorg, Ældreområdet
Modul: 6
Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
De daglige vejledere har ad hoc uddannelsen (gennemført i foråret 2014). Ad hoc vejledere er faglige
sparringspartnere og rollemodeller i forhold til det daglige arbejde.
Ad hoc vejlederne er ansvarlige for:
 At være bekendt med studieplanen for Modul 6
 At være bekendt med den studerendes individuelle kliniske studieplan
 At vejlede den studerende på en måde, der fremmer læring
 At samarbejde med den studerende og den kliniske vejleder
 At være nysgerrige overfor den studerendes tanker og overvejelser og være behjælpelige med praktiske
forhold
Krav vedrørende klinisk pensum
Pensum for den kliniske undervisning er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 360-600 sider. Heraf
opgiver den studerende selvvalgt litteratur svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den
studerendes selvvalgte pensum.
Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som sendes til de studerende sammen
med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives i ePortfolio senest en uge før intern klinisk prøve.
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser
At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder
vurderer, om den studerende har været studieaktiv.
At være studieaktiv indbefatter, at den studerende:
 deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan (se afsnit
om typiske kliniske sygeplejeopgaver)
 udarbejder en individuel klinisk studieplan samt ajourfører denne i ePortfolio
 deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den
individuelle kliniske studieplan
 har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod risikovurdering i forhold til sundhedsfremme og
forebyggelse
 gennemfører eget og deltager i medstuderendes seminarer
 opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i ePortfolio
 anvender og ajourfører de relevante elementer i ePortfolio
Intern klinisk prøve
Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver.
Udarbejdet af: Klinisk vejleder Tanja Raabo og uddannelseskoordinator Susanne Pallesen.
Revideret juni 2015.
Godkendt af Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus juni 2015
Side 12 af 12