Langvadbjerg Fonden Autismecenter Vest

Langvadbjerg Fonden
Autismecenter Vest
Langvadbjerg Fonden fungerer i dag som en socialøkonomisk fond, som blev stiftet i april 2011 af Kreds MidtVest
(Lokalforening under Landsforeningen Autisme) med formålet ”at sikre og fremme viden om autisme” samt
udlejning af fondens erhvervsejendom ’Langvadbjerg’.
Langvadbjerg Fonden oprettede i 2012 afdelingen Autismecenter Vest
med fysisk placering på Langvadbjerg, som er en 3-længet gård,
beliggende i Snejbjerg lige udenfor Herning.
Autismecenter Vest leverer ydelser indenfor det autismespecifikke område og beslægtede/ følgetilstande heraf til
både private, offentlige og selvejende institutioner, kommuner og regioner. Vores motto er:
Høj faglighed til rimelige priser i det vestlige Danmark.
Autismecenter Vest er - udover udbud af kursusvirksomhed, coaching, vejledning og bisidning ved vores 9 tilknyttede
specialistkonsulenter indenfor autisme – meget fokuseret på vores 2 erhvervsafklaringstilbud:
I august 2014 indgik Autismecenter Vest et
samarbejde med ’Specialist People Foundation’,
ejet af Specialisterne i Ballerup, og oprettede
Kompetencecenter Specialisterne på
Langvadbjerg med fokus på særlige evner.
Formålet er at afklare kandidatens kompetencer, som efterspørges i erhvervslivet. Fokus er på de særlige evner bl.a.
indenfor logisk tænkning, it-kompetencer og evnen til at fastholde koncentrationen, mønstergenkendelse og et
særlig fokus på detaljer.
Målet er, at kandidaten kommer i uddannelse eller i job og bliver selvforsørgende hurtigst mulig - særligt job
indenfor IT området er prioriteret.
Den store forskel fra almindelige ressourceafklaringsforløb generelt er, at der allerede under forløbet tages kontakt
til virksomheder med det formål at skabe varige jobs ved afslutningen af erhvervsafklaringsforløbet. Herunder
forberedes virksomhederne til at inkludere kandidater som kommende medarbejdere.
Et afklarings- og uddannelsestilbud i Fakta butikkerne i det Midt – og Vestjyske område
oprettet i samarbejde med Fakta og Unges Uddannelsescenter– første træningsbutik er
oprettet i september 2015 i Herning midtby. Uddannelsen varer op til 22 måneder med
vægten lagt på praktik i Fakta butikken.
Efter uddannelsens afslutning afrundes forløbet med en bedømmelse af kursistens
arbejdsevne sammen med Fakta repræsentanter.
Fakta garanterer herefter job i en Fakta forretning alt efter kursistens arbejdsevne.
Se mere på Autismecenter Vests hjemmeside: www.autismecentervest.dk