Erik Riiskjær - Folkeuniversitetet
Patienten som partner – en nødvendig ide med ringe plads Folkeuniversitetet, Trapholt, 19. marts 2015 Erik Riiskjær, [email protected] CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Min baggrund • Jeg har været med til at udvikle og styre et patientsystem i 1999-2006 • Forsket 4 år i patientinvolvering og organisation på Aarhus Universitet • Skrevet bogen ”Patienten som partner” og en række artikler om måling og organisering • I dag chefkonsulent i CFK – bl. a. mange interview af patienter og ansatte Faglig tilgang Organisation Sociologi Medicin Evaluering Det der driver min interesse: Efter 30 års tale om patientcentrering, og dokumentation af positive effekter for patienterne, undrer det mig, at ideen ikke har sat sig mere tydelige spor. - Min hypotese er, at der er andre og stærkere kræfter som driver udviklingen i en ikke patientcentreret retning (standardisering) Min metodetilgang Det empiriske domæne Det faktiske domæne Det virkelige domæne Erfaringer – det observerede på mikro- og makroniveau Hændelser –uden observation Strukturer og mekanismer Bhaskar, 1975 Sygehuse i Danmark • • • • • • I 1950 var der 150 sygehuse I 2014 er der cirka 30 Liggetiden er gået fra 20 dage til under 4 Voldsom stigning i ambulante behandlinger Cirka 2 procent laves på privathospitaler Nye styringsredskaber Århus Stiftstidende 29. april 2014 ”Vi må bare konstatere at det danske sundhedsvæsen er en velsmurt maskine”. Danske regioners pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelse af DRG-produktivitetstallene, den 14. november 2012 Information 15. jan 2015 Information 24. nov 2014 Lægen som patient Personligt fik jeg meget klart og venligt at vide, at jeg havde kræft, og at der kun var mulighed for kemoterapi og lindrende, såkaldt palliativ behandling. Derefter forsvandt lægen, og jeg kommer nok aldrig til at se vedkommende igen. Der blev ikke givet tilbud om en uddybende opfølgningssamtale. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om denne venlige, men for mig ganske anonyme læge, bagefter kan gå hjem til kone og børn og synes, at han har løst sin lægelige dont til punkt og prikke... Jeg har brug for på en helt anden måde at være med i processen, at have en oplevelse af, at behandlerne er reelt optagne af mit ve og vel, ikke omklamrende, men empatiske og interesserede. Lægen peger på to årsager til den herskende situation: tidens hårde arbejdsbetingelser og lægers manglende uddannelse i det gode lægepatient forhold. Den 27. juni 2013 kronik i Information Dagens program • • • • Hvad ligger der i partnerskab? Institutionel teori Konsultationsmodeller og effekter Hvad kan man gøre? WHO’ definition af sundhed Sundhed er ikke blot fravær af sygdom, men en tilstand af fysisk, psykisk, social (og eksistentiel) trivsel En strøm af nye slogans • • • • Patienten bestemmer Patienten som partner Intet om mig uden mig Du tager ansvar for din sundhed, sammen tager vi hånd om din sygdom • Aktiv anvendelse af borgerens egen kapacitet • Patientens behov kommer først • På patientens præmisser Århus Kommunes værdigrundlag Al magt til borgerne Det er en grundlæggende værdi i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, at borgerne altid bestemmer, og at de gør det i alle situationer…” Set i et stillingsopslag til en områdechefstilling i Jyllandspostens Karrieresektion den 8. september 2013. Kilder til dårlige oplevelser ifølge patienterne • • • • • • Skiftende behandlere - samme historie igen Mangelfuld brug af journaloplysninger Kontinuitetsproblemer – internt og eksternt Forskellige faggrupper – forskellige vurderinger Funktionsopdelt afdelingsstruktur – forfra igen Blive set som ”diagnose” - oplevelse af standardiseret behandling Ustillede spørgsmål og bekymringer Hver fjerde patient har spørgsmål eller bekymringer de ikke får talt med personalet om 41 % oplever i ”ringe grad” eller ”slet ikke” at personalet opfordrer dem til at stille spørgsmål eller tale om bekymringer Trygfonden og Dansk Selskab for patientsikkerhed, 2014 Undersøgelse blandt indlagte sundhedsprofessionelle • • • • • • • Stiller flere spørgsmål Direkte kontakt til relevante fagpersoner Går direkte i journalen for hurtige prøvesvar Undgår ventetider med intern viden Efterlyser selv behandlingsmulighederne Kontrollerer aktivt ved overgange Præsenterer sig som sundhedsprofessionelle Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, 2014 Århus stiftstidende 17. marts 2015 Definition af patientcentrering ”sundhedsydelser, som etablerer partnerskab mellem klinikere, patienter og (om nødvendigt)deres familier, for at sikre at beslutninger respekterer patienternes ønsker, behov og præferencer, og som anmoder om patientens bidrag til uddannelse og støtte som de savner for at kunne træffe beslutninger og deltage i deres egen behandling” (Institute of Medicine, 2001). Den gode konsultation Amtsrådsforeningen mfl. 2003 Vision om Borgernes Sundhedsvæsen • Anerkende borgernes viden som nødvendig og ligeværdig • Reelt inddrage borgeren i beslutninger så de passer til livssituation, behov og ressourcer • Inddrage borgernes, patienters og pårørendes perspektiv i udvikling af sundhedsvæsenet • Et sundhedsvæsen som er tilgængeligt og fleksibelt i forhold til det liv borgeren lever Danske patienter, KL, Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen, 2013 At være den gode patient Kilde: Patientgrundbog, Munksgaard, 2014 Er der rutinemæssig fokus på patientens forventninger? Et skema til 1004 professionelle på fire sygehuse 89,4 % af de professionelle sagde det var vigtigt at spørge til patientens forventninger Rozenblum et al., 2011 (BMJ) Er der rutinemæssig fokus på patientens forventninger? Et skema til 1004 professionelle på fire sygehuse 89,4 % af de professionelle sagde det var vigtigt at spørge til patientens forventninger Do you routinely ask your patients about their expectations regarding hospitalization? Ja - % All 16,1 Rozenblum et al., 2011 (BMJ) Er der rutinemæssig fokus på patientens forventninger? Et skema til 1004 professionelle på fire sygehuse 89,4 % af de professionelle sagde det var vigtigt at spørge til patientens forventninger Do you routinely ask your patients about their expectations regarding hospitalization? Ja - % All 16,1 Danmark (N=207) 31 Israel (N=269) 7 USA (N=257) 16 UK (N=261) 13 Rozenblum et al., 2011 (BMJ) Videnscenter for brugerinddragelse (ViBis, 2014) • 99% af sygeplejerskerne og 98 % af lægerne mener, at det er vigtigt, eller meget vigtigt at inddrage patienterne i behandlingen • Men kun cirka en trediedel svarer, at deres afdeling i høj grad har en praksis, der i høj grad inddrager patienterne Patient-inddragelse- udviklingen Spørgsmål: I hvilket omfang blev du (dine pårørende) inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om din behandling og pleje?(kritiske svar i %) Offentlige sygehuse Indlagte - patienten - pårørende 2000 2002 2004 2006 2009 2010 2011 2012 - - 18,8 (25,7) 18,0 (24,7) 16,8 (21,9) 13,3 (17,4) 13,5 (17,7) 14,0 (18,5) Patient-inddragelse- udviklingen Spørgsmål: I hvilket omfang blev du (dine pårørende) inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om din behandling og pleje?(kritiske svar i %) Offentlige sygehuse 2000 2002 Indlagte - patienten - pårørende - - 2004 2006 2009 2010* 2011* 2012* 18,8 (25,7) 18,0 (24,7) 16,8 (21,9) 13,3 (17,4) 13,5 (17,7) 14,0 (18,5) Nye specialer med Fra vinter til sommermåling •Måleperioden er flyttet fra Jan-feb-marts til aug-sept-okt mellem 2009 og 2010 •I 2009 blev populationen kraftigt udviddet Patient-inddragelse-udviklingen Spørgsmål: I hvilket omfang blev du (dine pårørende) inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om din behandling og pleje?(kritiske svar i %) Offentlige sygehuse 2000 2002 Indlagte - patienten - pårørende - - Privat hospitaler 2000 2002 Indlagte - patienten - pårørende - - 2004 2006 2009 2010* 2011* 2012* 18,8 (25,7) 18,0 (24,7) 16,8 (21,9) 13,3 (17,4) 13,5 (17,7) 14,0 (18,5) 2004 2006 2009 2010* 2011* 2012* 4,2 (7,6) 6,2 (9,6) 4,6 (6,1) •Måleperioden er flyttet fra Jan-feb-marts til aug-sept-okt mellem 2009 og 2010 I 2009 blev populationen kraftigt udviddet Tilfredse patienter i landspatientundersøgelsen …92% af de indlagte og 96 % af de ambulante patienter [har] et godt indtryk af deres forløb. Bent Hansen og Nick Hækkerup (Forord til Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, April 2014) Hvorfor er målt tilfredshed så høj? • ”Meget tilfredse” blandes med ”Tilfredse” (Collins, 2003) • Aparte svarkategorier: Meget godt, Godt, Dårligt, Meget dårligt. • Solidaritet med personalet, - ”gør jo hvad de kan” – patienter tager højde for arbejdsvilkår (Williams, 1998). • Patienter vil gerne leve op til rollen som ”den gode patient” (Williams, 1998). • Kritik er kompleks i modsætning til ros, og kalder på forklaring (Staniszewska og Henderson, 2004) • Angst for at komme med kritik, når man er afhængig (Marcinowicz, 2009) (Riiskjær mfl., 2011) Svarkategorier og tolkninger af helhedsvurdering Fremtvingede valg, asymetrisk, glidende, advokerende Danske LUP Virkelig godt Godt Den Svenske Nationell enkät Utmärkt Mycket bra Aarhus Amt Enestående Kræftens Bekæmpelse (Patientorganisation)* Meget god Dårligt Virkelig dårligt Bra Nogenlunde Dårligt Godt Godt og dårligt Dårligt Uacceptabelt Ved ikke Overvejende god Hverken eller Overvejende dårlig Meget dårlig Ved ikke/ Ej relevant Sondrer ikke, men udregner et index * Spørgsmål om omsorg i hele forløbet Begreber knyttet til patientcentrering • • • • • • Empowerment (styrkelse i eget liv) Health literacy (sundhedskompetence) Self efficacy (mestringsevne) Concordance versus Compliance/adherence Shared decision (fælles beslutningstagen) Disparaties (ulighed i sundhed) Dagens program • • • • Hvad ligger der i partnerskab? Institutionel teori Konsultationsmodeller og effekter Hvad kan man gøre? Organisationsteoretisk perspektiv Lukket Åben Scientific Management Human Relations Contingency Teori Institutionel Teori Rationel Naturlig Strømmen af nye ideer • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • Kontaktpersonordning Diagnosegaranti Patientinddragelse Akkreditering - Den Danske Kvalitetsmodel Fælles akutmodtagelse (FAM) Evidensbasering Tværfagligt samarbejde Specialisering/volumen-gevinster Måling af produktivitet (DRG) Måling af faglig kvalitet (NIP) Ventetidsgaranti Patientsikkert sygehus Diagnosegaranti Kronikerforløbsprogrammer Transparens (sundhed.dk) Frit valg og udvidet frit valg Fælles Medicinkort(FMK) Indberetning af utilsigtede hændelser Måling af patienttilfredshed(LUP) Mobilt akut team Operation ”Life” Case-managers Principal-agent teori (udlicitering) Patient Reported Outcome (PRO) Diagnostiske centre Etc Institution Ide (Feks patientinddragelse) Oversættelse Ideer på rejse Pres fra konkurrerende logikker Handlinger Støtte eller hjælp fra teknologiske muligheder Institution (praksis) Efter Czarniawska og Jorges, 1996 Mekanismer og konstitutive virkninger Hvad er en institution? Regler, normer og grundværdier, der giver mening til daglig praksis Samfundsniveau Oversættelse Feltniveau Oversættelse Organisationsniveau Oversættelse Konsultationsniveau Hvad er en logik? Begrebet logik dækker over, en samlet opfattelse af, hvordan et bestemt udsnit af verden fungerer, eller hvordan man som aktør skal forstå sin egen mission i forhold til denne delverden… Fire væsentlige logikker • • • • Offentlig styringslogik Markedslogik Lægeprofessionslogik Plejeprofessionslogik Struktur Sociale strukturer reproduceres og modificeres af fortløbende handlinger fra sociale aktører – både individuelle og kollektive. Strukturer eksisterer kun i det omfang de produceres og reproduceres af aktører. (Giddens, 1979) Reaktionsmønstre – over for institutioner Strategi Gå med Kompromis Undgåelse Udfordring Manipulation (Christine Oliver, 1991) Taktik Følge vane Imitere Rette sig efter Afbalancere Formilde Forhandling Skjule Buffering Flugt Forkastelse Problematisere Angribe Cooptation Indflydelse Kontrol Eksempel Ubevidst følge normer Anvende kendte organisationsmodeller Følge regler og normer Afbalancere forskellige hensyn Tage delelementer ud Forhandle elementer med interessenter Skjule hvad man gør Fjerne sammenhæng – intern og ekstern Skift af mål, aktiviteter og område Ignorere eksplicitte normer Anfægtelse af værdier Angreb på kilderne Indoptagelse af indflydelseselementer Ændring af værdier og kriterier Styring af værdier og processer VIBIS – inddragelsestypologi (2013) Patientcentrering er ikke et instrumentelt fænomen, men et kulturelt fænomen (Mead og Bower, 2000) • • • • Et bio – psyko - socialt perspektiv Accept af den individuelle patients værdier Ligeværdig deling af kompetence og ansvar Anerkendelse af den terapeutiske alliances betydning • Fokus på lægen som person Dagens program • • • • Hvad ligger der i partnerskab? Institutionel teori Konsultationsmodeller og effekter Hvad kan man gøre? Fire praksisformer (foreløbig) Paternalistisk model Partnerskabsmodel Patientrolle /egenskab Passiv Kompliant Tillidsfuld Aktiv Tillidsfuld Vidende Lægens rolle Aktiv Vidende Lederen Aktiv Vidende Dialog-partner Beslutning ved Lægens faglige eller personlige autoritet Dialog ”Forhandling” Enighed (SD) Adherence til medicinering • Adherence på mellem 43 og 78 % for kroniske sygdomme • Af medicinrelaterede indlæggelser er 33 til 69 % betinget af dårlig adherence Osterberg og Blaschke, 2005 Patientcentrering er mere end kommunikation Det er ikke er nok at interessere sig for patientens adfærd under konsultationen, det er også vigtigt at interessere sig for, hvad lægen faktisk bringer videre i journalen. En gennemgang af journaler og videobånd af konsultationer viste, fx at en meget stor del af det patienten sagde, alligevel ikke kom i journalen, og at denne sortering ikke blev drøftet med patienten (Langewitz et al., 2009) Patienter spiller dobbeltroller Patienter kan spille passive roller under konsultationen, men i virkeligheden være meget aktive i deres sundhedsliv Kivits (2006) Hay, et al. (2008) Fire praksisformer Paternalistisk model Partnerskabsmodel Forbrugermodel Patientrolle /egenskab Passiv Kompliant Tillidsfuld Aktiv Tillidsfuld Vidende Aktiv Moderat kritisk Strategisk tænkende Veldefineret sygdom Navigeringsevne Lægens rolle Aktiv Vidende Lederen Dialog-partner Konsulent Operatør Sælger Beslutning ved Lægens faglige eller personlige autoritet Dialog ”Forhandling” Enighed (SD) Kontraktforhold Patientens værdier Efficiens Århus Stiftstidende den 28. april 2012 Institutioner kan forme det ideelle patientbillede Idealet De ”andre” Klar diagnose og behandling – de veldefinerede patienter Flere diagnoser, uklare symptomer, uklare behandlinger – ikke veldefinerede patienter Evalueringsegnede patienter og dermed synlige Ikke evalueringsegnede og dermed usynlige Egnede til værdisætning Vanskelige at værdisætte Patienten er i stand til at involvere sig i egen sundhed Ikke i stand til at varetage en involverende patientrolle Evner at navigere på et sundhedsmarked og kan stille krav Evner ikke at navigere på sundhedsmarkedet, og kan ikke stille krav Fire praksisformer (foreløbig) Paternalistisk model Partnerskabsmodel Forbrugermodel Den autonome model Patientrolle /egenskab Passiv Kompliant Tillidsfuld Aktiv Tillidsfuld Vidende Aktiv Moderat kritisk Strategisk tænkende Veldefineret sygdom Navigeringsevne Aktiv søgning uden succes Ikke veldefineret sygdom Egenbehandling Lægens rolle Aktiv Vidende Lederen Aktiv Vidende Dialog-partner Konsulent Operatør Sælger Magtesløs Ingen rolle Beslutning ved Lægens faglige eller personlige autoritet Dialog ”Forhandling” Enighed (SDM) Kontraktforhold Patientens værdier Efficiens Patientens værdier Det medicinske prestige-hierarki (Shortell, 1974 ; Album og Westin, 2008) Lav-prestige patienter Høj-prestige patienter Ikke objektive kendetegn – fx psykiatri, fibromyalgi Vigtige organer – hjerter og hjerne Langsomt opståede sygdomme Hurtigt opståede sygdomme Ikke umiddelbar dødelig udgang Dødelig udgang Elementer af egen skyld Uden egen skyld - tilfældigheder Forskel på forståelse af sygdommen mellem professionel og patient Fælles forståelse mellem professionel og patient Patienter med store byrder, smerter og vansiring Selvhjulpne og umærkede patienter Ikke effektiv teknologi Effektiv teknologi Patientens møde med sundhedsvæsenet Patienter Praksisformer Patientoplevelser Organisation og konsultation Patientens møde med sundhedsvæsenet Samfund og sundhedsfelt Materielle-tekniske vilkår Medicinsk teknologiudvikling Udbud og efterspørgsel Fysiske rammer Internettet Digitalisering Lægelogik Plejelogik Offentlig logik Markedslogik Samfundsskabte ideer Specialisering Kliniske retningslinjer Performancemålinger(fag) Tværfaglighed Jobtilfredshed Kontaktperson Sygehusstruktur Akkreditering Omkostningsstyring Etablering af marked Tranparens/frit valg Produktivitet Oversættelse og konkurrence Patienter Organisation og konsultation Praksisformer Patientoplevelser Patientens møde med sundhedsvæsenet Samfund og sundhedsfelt Materielle-tekniske vilkår Medicinsk teknologiudvikling Udbud og efterspørgsel Fysiske rammer Internettet Digitalisering Lægelogik Plejelogik Offentlig logik Markedslogik Samfundsskabte ideer Specialisering Kliniske retningslinjer Performancemålinger(fag) Tværfaglighed Jobtilfredshed Kontaktperson Sygehusstruktur Akkreditering Omkostningsstyring Etablering af marked Tranparens/frit valg Produktivitet Oversættelse og konkurrence Patienter Organisation og konsultation Praksis Paternalisme Partnerskab Forbrugermodel Autonom praksis Outcome Patientens møde med sundhedsvæsenet Samfund og sundhedsfelt Materielle-tekniske vilkår Medicinsk teknologiudvikling Udbud og efterspørgsel Fysiske rammer Internettet Digitalisering Lægelogik Plejelogik Offentlig logik Markedslogik Samfundsskabte ideer Specialisering Kliniske retningslinjer Performancemålinger(fag) Tværfaglighed Jobtilfredshed Kontaktperson Sygehusstruktur Akkreditering Omkostningsstyring Etablering af marked Tranparens/frit valg Produktivitet Oversættelse og konkurrence Organisation og konsultation Patienter Veldefinerede Ikke veldefinerede Aktive patienter Passive patienter Praksisformer Paternalisme Partnerskab Forbrugermodel Autonom praksis Patientoplevelser Patientcentrering eller: Creaming, Skimping Dumping Sjællandske, 3. January 2012 Vi bruger alt for meget tid på registrering – Kronik i Politiken 18. november 2013 • ”De målinger vi skal foretage iflg DDKM er for størstedelens vedkommende meningsløse” • ”Målingerne bliver rituelle og først og fremmest gennemføres de for målingernes skyld” • ”Resultaterne bruges ikke af hospitalerne…” Mainz, Kjølbye, Sørensen,Sloth og Ulrichsen 2013 Akkrediteringsnævnet • Består af 35 ansatte i sundhedsvæsenet • Næsten udelukkende ledelsesansvarlige • Ikke en patient eller patientforening er repræsenteret i nævnet!!!!! Arbejdstilrettelæggelse • En arbejdsmiljøundersøgelse fra Yngre læger i 2014 viste, at 52 procent af lægerne svarede, at den måde, deres arbejde var tilrettelagt på i dag, ikke tilgodeser kvalitet. • Modsvaret lød prompte fra cheflæge Torben Mogensen, Hvidovre Hospital: ”Velkommen til jernindustrien. Vi har travlt på et hospital, og det må man vænne sig til .. Og det bliver der ikke lavet om på” (Dagens medicin 17. marts, 2014). Nytårs-hilsen fra Kræftens Bekæmpelse Offentligt ansatte hospitalslæger er blevet regelstyrede lønmodtagere, der mere går op i, hvornår de kan gå hjem, end i hvordan det går med patienten. Arbejdsgiverne har været med til at fjerne lægers ansvar og faglige stolthed. (Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse, 6. januar 2014, Er du en episodelæge? Ugeskrift for Læger) Uønskede patienter Jeg mener, hele holdningen [i den moderne sygehusmodel] er uhyggelig. Og det er der, vi skal passe på som fagfolk, det er – hvor er gamle Fru Hansen med 4 forskellige kroniske sygdomme henne i vores system?! Hun er der ikke! Og der er ikke nogen, der vil have hende! … Og det mener jeg helt klart, at de alment medicinske patienter de bliver tabere, og det har de været længe… De tjener ikke penge ind til systemet, og de er komplicerede, og det tager lang tid, og hvem er det egentlig, der skal tage sig af dem?! Og hvis ikke man får vendt det fokus, så bliver det ikke sjovt at blive en af dem, til den tid. Plejeperson-ledelse Lukkede lægeøjne Og hvis man ikke kan se på det brede, så kan man jo være nødt til at forsvare sig ved kun at se på én ting. Og det er også nogle gange, at vores honorering og vores ressourcer lægger op til, at man skal koncentrere sig om én ting.. .. og se meget enøjet på det, der er henvist for, selvom man kan se, at der er en hel masse andre ting, som spiller ind. Men dels har man måske ikke overblikket, dels er ressourcerne i sådan nogle pakke– eller klinikforløb ikke til det. Så kører vi efter én streng, og så er det ikke så godt med det andet, hvis det var noget, der betød noget… Læge Patienter tilpasser sig… Specialiseringen i lægestanden gør det ikke nemt at være patient. Man indlægges for en bestemt organsygdom og bliver behandlet for netop den. Men min krops skavanker har mange boliger med et forbundet vejnet. Normalt skal man så i gang med næste skavank en anden gang, da det hele jo hænger sammen. (Kvinde, 80 år eller mere). Komplekse opgaver Fagbureaukrati – delvis standardisering Adhocrati – individuelle løsninger Stabile omgivelser Dynamiske omgivelser Den simple struktur – enkle standardløsninger Enkle opgaver Maskinbureaukrati – standardisering Dagens program • • • • Hvad er patientcentrering? Institutionel teori Konsultationsmodeller og effekter Hvad kan man gøre? Hvad gør de bedste? • • • • • • • • Stærk støtte fra topledelsen Klar kommunikation af den strategiske vision Aktiv involvering af patienter og pårørende i organisationen Vedholdende fokus på medarbejdertilfredshed Aktiv måling og feedback af patientoplevelser Kompetenceopbygning i staben Gør mere end at følge mainstream-ideer på området En kultur der støtter ændring og læring Uddrag af Luxford et al., 2011 Ikke alle patienter ønsker eller evner at være aktive Udviklingen går i retning af flere patienter, der ønsker sig involveret, men omkring en trediedel ønsker det ikke. Det er også patientcentrering at kunne rumme dette. Chewning et al., 2012 (review af 115 studier) Veldokumenterede indsatser • Kurser i delt beslutningstagen (fx Sygehus Lillebælt) • Stimulering af patienters spørgelyst ved spørgeguides (fx Spørg løs!) • Lade patienter gennemgå eksisterende informationsmateriale • Optage konsultationer til genlytning Patientinddragelse kræver ledelse • Patientcentrering kræver konstant god sundhedsfaglig ledelse • Kan presses ind i modsætninger mellem målinger og praksis Bedre tilfredshedsundersøgelser • Veldefinerede patienter/Ikke veldefinerede patienter • Aktive/passive patienter • Lokalt interessante kategorier Nødvendigt modspil til ”styringsinstitutionerne” Tre forskellige slags sundhedsydelser • Effektiv og nødvendig behandling (15 %) • Præferencebaserede behandlinger (25 %) • Udbudssensitive behandlinger (60 %) Wennberg, 2010 www.vibis.dk De stille fejldiagnoser ”Watchful waiting” Diagnose Diagnose Valg af behandling BehandlingsMulighed 1 Patientværdier BehandlingsMulighed n Mulley, Trimble, Elwyn, 2012 Udfordre det, der tages for givent • Kulturpåvirkning - den langsomme metode • Den uden hurtige successer • Afhængig af ledelsesengagement og konsensus • Små prøvehandlinger, der giver læring • Eksempel: Regionshospitalet Horsens (Fra patient til borger) Udfordre ”På patientens vegne” Tag patienter ind, hvor der ikke har været patienter før Projekt Patientudløst lægekald Regionshospitalet Randers ”Indlagte patienters brug af lægekald ved bekymring for truende forværring af sygdom” Hansen, M., Hasselkvist, B., Thordal, S., Riiskjær, E., Keldsen, J. Gode erfaringer med patientudløst nødkald til læge på hospital. Danish Medical Journal 76:V04140235. Patienter og sikkerhedsarbejde Patienters vigtigste barriere overfor at deltage aktivt i patientsikkerhedsarbejde er dels at de kan være for syge, og dels at patienter opfatter deres status og rolle som ”underordnede”. Patienter er bange for at at få betegnelsen ”vanskelige” Doherty og Stavropoulou, 2012 Skelne imellem ”patienten i centrum” og ”patienten som partner” Tilfredshed et godt mål? • At efterstræbe tilfredshed kan føre til overbehandling (flere indlæggelser mere medicinudskrivning) • Tilfredshed kan endda føre til øget mortalitet • Delt beslutningstagen er ikke det samme som at efterstræbe tilfredshed Fenton et al., 2012 (Archive of Internal Medicine AMA) Patientcentrering projektsucces, men rutinemæssig fiasko Supcha og Mulley, 2009 Patientcentrering kan give • • • • Bedre patientoplevelser Bedre faglig kvalitet Større patientsikkerhed Mulighed for opbremsning af ressourceforbrug …men det hjælper med de rette institutionelle rammer Tak for opmærksomheden! Chefkonsulent Erik Riiskjær CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling [email protected] Telefon 78414067 (Direkte)
© Copyright 2024