1. No category

NOTAT OM
BØRNEATTESTER OG STRAFFEATTESTER
Dette notat beskriver hvornår kommunen har pligt til at indhente en børneattest
i forbindelse med ansættelser i kommunen. Notatet vil også beskrive hvad
kommunen skal være særlig opmærksom på i forbindelse med indhentning af
disse attester, samt en vejledende procedurebeskrivelse på, hvordan man
indhenter disse attester og hvem der er ansvarlig for at indhente attesterne.
Notatet vil ligeledes indeholde en kort beskrivelse af hvornår kommunen kan
indhente straffeattester, og hvad man skal være opmærksom på i forbindelse
med indhentning af disse attester.
Forskellen på en børneattest og en straffeattest er primært, at en børneattest er en speciel form for
straffeattest, som alene indeholder oplysninger om visse seksualforbrydelser begået mod børn under
15 år, mens en straffeattest indeholder oplysninger om domme m.v. for en lang række overtrædelser
af kriminalloven og straffeloven, herunder overtrædelser relateret til seksualforbrydelser, begået
mod personer over 15 år, og volds- og berigelseskriminalitet.
Kommunen skal i henhold til lovgivningen indhente børneattester i forbindelse med ansættelser,
hvor der vil være kontakt til børn under 15 år, mens kommunen ikke i henhold til lovgivningen er
forpligtiget til at indhente straffeattester i forbindelse med ansættelser (dette med forbehold for at
der i helt særlige tilfælde i en særlovgivning fremgår et sådant krav). Kommunen skal derfor ikke,
men kan for visse stillinger vælge at indhente sådanne straffeattester, såfremt det findes
hensigtsmæssigt at få vished om en ansøger er dømt for eksempelvis vold og tyveri. Kommunen bør
i den forbindelse have retningslinier for, hvornår der skal indhentes straffeattester, forinden en
stilling besættes.
1
Børneattest:
1.1. Hvilke regler findes om børneattester?
Følgende inatsisartutlove indeholder regler omkring indhentning af børneattester:


Inatsisartutlov nr. 8 af 19. maj 2010 om pligt til at indhente børneattest.
Inatsisartutlov nr. 7 af 3. juni 2015 om ændring af Inatsisartutlov om pligt til at indhente
børneattest (udvidelse af anvendelsesområdet)
Pr . 1. august 2015 indføres der således en udvidelse af hvornår kommunen er forpligtet til at indhente
børneattester. Der vil således komme flere personer, som der skal indhentes børneattest på.
Begge love er vedlagt som bilag til dette notat. Bemærkningerne til lovene er ligeledes vedlagt.
Disse bemærkninger beskriver i detaljer, hvorledes bestemmelserne i lovene skal forstås. Dette
notat forsøger i vidt omfang i et mere enkelt sprogbrug at beskrive det samme som fremgår af loven
og bemærkningerne til loven.
1.2. Hvad er en børneattest?
En børneattest er en speciel form for straffeattest, som indeholder oplysninger om visse
seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år. Af en sådan børneattest vil det fremgå, såfremt en
person er idømt domme for overtrædelse af den grønlandske kriminallov, eller den danske
straffelov, for så vidt angår seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år. Dette kan
eksempelvis være overtrædelser i form af incest, samleje eller anden kønslig omgang med børn
under 15 år, udbredelse eller besiddelse af børneporno eller blufærdighedskrænkelse af børn under
15 år.
Børneattesten adskiller sig fra den traditionelle straffeattest ved, at oplysningerne på en børneattest
ofte fremgår i længere tid. Hvor længe, afhænger af den begåede lovovertrædelse. Oplysningerne
om en begået lovovertrædelse vil fremgå af børneattesten i mindst 10 år regnet fra dommen, og for
grove overtrædelser i endnu længere tid.
En børneattest indhentes af kommunen fra Det Centrale Kriminalregister, som hører under
Rigspolitiet i Danmark. Hvordan man kan indhente en sådan attest beskrives afsnit 1.9 i dette notat.
Formålet med at indhente børneattester forud for ansættelse i visse stillinger er at sikre, at personer
med domme for seksuelle krænkelser af børn ikke uden videre kan få en børnerelateret stilling eller
beskæftigelse i kommunen. Loven skal ligeledes sikre, at befolkningen kan have tillid til de
institutioner m.v. som børnene tilbringer en stor tid i.
Som det fremgår af bemærkningerne til loven skal indhentning af børneattester dog ikke være en
sovepude for den ansættende myndighed. Kommunen bør således ud over indhentelse af sådanne
attester have retningslinjer for, hvorledes omgangen skal være med børn og unge og en øget fokus
2
på fremgangsmåden ved rekruttering af ansatte, hvilket bl.a. kan ske ved indhentelse af oplysninger
og referencer fra tidligere ansættelsesforhold.
1.3. Hvornår skal en kommune indhente en børneattest?
Efter inatsisartutlov om pligt til at indhente børneattest fra 2010, skal kommunen indhente en
børneattest i forbindelse med besættelse af visse stillinger. Kommunen skal således som
arbejdsgiver indhente børneattester forud for ansættelse af personer, der skal have direkte kontakt
med børn under 15 år.
Inatsisartut har imidlertid ønsket at udvide området for, hvornår der skal indhentes børneattester.
Dette er sket ved vedtagelsen af Inatsisartutlov nr. 7 af 3. juni 2015 om ændring af Inatsisartutlov
om pligt til at indhente børneattest. Loven træder i kraft pr. 1. august 2015, og udvider således
kommunens forpligtigelse til at indhente børneattester.
Udvidelsen af kommunens forpligtigelse til at indhente børneattester sker på 3 måder:
1) Der sker pr. 1. august 2015 en udvidelse af forpligtigelsen til at indhente børneattester i
relation til arbejdsfunktioner i eget hjem. Pr. 1. august 2015 er det nu også blevet et lovkrav,
at kommunen i forbindelse med anbringelse af børn under 15 år i almindelige plejefamilier,
akutte plejefamilier, professionelle plejefamilier og aflastningsfamilier sikre, at der
indhentes børneattester for samtlige personer over 15 år i pleje- eller aflastningsfamiliens
husstand og tilsvarende ved kommunal og privat dagpleje, der finder sted i passerens hjem,
herunder ved tilflytning.
Udvidelse går således på, at der udover indhentning af børneattest for plejeren, herudover pr.
1. august 2015 skal indhentes børneattest for den ansattes plejers ægtefælle, samlever,
logerende eller hjemmeboende børn, såfremt disse er over 15 år (der skal således kun
indhentes børneattester for dem i husstanden, der er over den kriminelle lavalder).
Baggrunden for de nye regler er at disse personer jo opholder sig i hjemmet sammen med
børnene, hvorved de får mulighed for at opnå direkte kontakt til børnene og opbygge et
tillidsforhold til dem.
Kravet om indhentning af børneattest i disse tilfælde har virkning for plejeforhold, som
etablereres fra og med den 1. august 2015.
Opmærksomheden skal særligt henledes på, at såfremt der er personer over 15 år, der flytter
ind i passerens hjem, efter at plejeforholdet er etableret – og derved bliver en del af
husstanden – skal der ligeledes indhentes børneattest på disse personer.
Det er i denne sammenhæng kommunens ansvar at sikre, at der indhentes børneattester på
personer over den kriminelle lavalder, som flytter ind på plejefamiliens adresse. Som det
fremgår af bemærkningerne til loven vil kommunen i den forbindelse som et vilkår i
forbindelse med anbringelsen kunne betinge sig, at kommunen underrettes i tilfælde af
3
tilflytning. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, såfremt kommunen i forbindelse med
sådanne anbringelser indsætter som vilkår, at kommunen underrettes i tilfælde af tilflytning
til plejefamilien, for så vidt der er tale om tilflyttere, der er over 15 år.
2) Der skal pr. 1. august 2015 indhentes ligeledes børneattester på personer som i forbindelse
med sine arbejdsopgaver færdes fast på samme steder, som børn under 15 år opholder sig
(udvidelse i forhold til loven fra 2010, hvor der alene skal indhentes børneattest, såfremt
man som led i udførelsen af sine arbejdsopgaver har direkte kontakt med børn under 15 år)
Det kan f.eks. dreje sig om en økonoma, som ikke er ansat til at beskæftige sig med børn,
men til at lede et køkken på en institution, hvor der befinder sig børn under 15 år. Fremover
skal derfor indhentes børneattest, før en sådan økonomastilling besættes. Kravet om
indhentning af børneattest i forbindelse med sådanne stillinger har virkning fra og med 1.
august 2015.
3) Hvilke institutioner m.v. der er omfattet af lovens regler om indhentning af børneattester
udvides. Kommunen skal derfor være opmærksom på, at der forinden ansættelser af
bibliotekarer og museumspersonale ligeledes skal indhentes børneattester, såfremt disse som
led i deres opgaveløsning færdes blandt børn under 15 år. Kravet om indhentning af
børneattest i forbindelse med sådanne stillinger har virkning fra og med 1. august 2015.
Hvilke stillinger omfattes af kravet om indhentning af børneattester?:
Der kan ikke opsættes en fuldstændig liste over hvilke stillinger, der er omfattet af kravet om, at der
skal indhentes en børneattest, forud for besættelse af stillingen. Som det fremgår af
bemærkningerne til loven, er det således den ansættende myndighed (kommunen i dette tilfælde)
som ved hver ansættelse konkret skal foretage en vurdering af, om den person, der skal ansættes vil
få en sådan direkte kontakt med børn under 15 år, eller færdes fast på samme steder, som børn
under 15 år opholder sig, at der forud for ansættelsen skal indhentes børneattest. Et afgørende
moment i denne vurdering er om der i forbindelse med stillingen skabes mulighed for en tæt
uovervåget kontakt med børn under 15 år, og derved risiko for udnyttelse af mindreårige.
Selvom der som ovennævnt ikke kan opsættes en fuldstændig liste over hvilke stillinger, der skal
indhentes en børneattest på, kan man dog fastslå, at kommunen skal indhente børneattest forud for
besættelse af bl.a. følgende stillinger og beskæftigelse i kommunen, såfremt personerne i
stillingerne har direkte kontakt med børn under 15 år eller færdes blandt sådanne børn:
-
Skolelærere og andre undervisere folkeskolen, herunder timelærere og vikarer
Pædagoger, pædagogmedhjælpere og klubpædagoger
Dagplejere, plejere og dagplejepædagoger
Barne- og socialhjælpere
Socialrådgivere
Pedeller og pedelmedhjælpere
Køkken- og kantinepersonale og rengøringspersonale (for rengøringspersonale er det
afgørende om rengøringen finder sted indenfor skolens/institutionens åbningstid, hvor der er
børn under 15 år tilstede)
4
-
Skolepsykologer og andre psykologer ansat i kommunen
Støttepædagoger
Vejledere, herunder naturvejledere
Bibliotekarer og museumspersonale
Plejere i almindelige plejefamilier, akutte plejefamilier, professionelle plejefamilier og
aflastningsfamilier, samt peroner over 15 år i dennes husstand.
Det påhviler således f.eks. kommunen at sikre, at der indhentes børneattester for samtlige lærere og
pædagoger, der ansættes i kommunale skoler eller daginstitutioner.
Pligten til at indhente børneattester gælder i forbindelse med ansættelse eller beskæftigelse af
personer, der fast tilknyttes kommunen. Ved fast tilknytning forstås, at det fra ansættelsens
begyndelse er hensigten, at personens tilknytning skal være af mere end blot enkeltstående eller
meget kortvarig karakter.
Reglerne om pligten til at indhente børneattester gælder uanset om der er tale om fuldtidsstillinger
eller deltidsstillinger. Reglerne gælder også for vikarer, timelønnede og praktikanter.
Angående vikarer:
Der skal indhentes børneattest hvis pågældende person ikke blot er tiltænkt at være vikar en gang
eller højst et par gange. Der skal altså ikke indhentes børneattest, hvis der er tale om en akut vikar
eller afløser, der alene træder til en enkelt gang eller helt kortvarigt, når det ikke er hensigten, at den
pågældendes tilknytning til ansættelsen skal være mere end et enkeltstående tilfælde. Se nærmere
herom i nedenstående pkt. a og b.
Ifølge § 3, stk. 4 i inatsisartutlov om indhentning af børneattester fra 2010, skal der i to tilfælde
indhentes børneattest på en person, selvom kommunen i forbindelse med ansættelsen eller
beskæftigelsen ikke have tiltænkt, at personen skulle være fast tilknyttet kommunen, men blot være
vikar m.v. en enkelt gang eller højst et par gange.
Det drejer sig om følgende to tilfælde:
a) Der skal indhentes børneattest, såfremt det viser sig at den pågældende person i en
vikarsituation m.v. har haft kontakt med samme børn under 15 år, mindst 3 gange inden for
en periode på 3 måneder. Dette kunne også i konkrete situationer omfatte gæsteoptræden,
hvor eksempelvis en institution får en person til at underholde børn ved sang eller teater. I
sådanne situationer skal der senest 3 uger efter den 3. gang, hvor pågældende har været i
kontakt med disse børn under 15 år, indhentes børneattest på vedkommende.
b) Den anden situation opstår, hvor en person i en sammenhængende periode af mindst 7 dage
har fungereret i en af de funktioner, der kræver indhentelse af børneattest. Dette kan
eksempelvis være en person der blev tilkaldt som akut vikår for en enkelt dag i en
institution, men hvor det viser sig, at personen rent faktisk har arbejdet i pågældende
funktion i mindst 7 dage i stræk.
5
For tilfælde a og b gælder det dog, at der kun skal ske indhentning af børneattest, såfremt det
forventes, at pågældende fortsat fremover skal være tilknyttet skolen, institutionen m.v. Baggrunden
for reglerne bag a og b er, at det der i starten var tiltænkt som en meget forbigående tilknytning,
alligevel udviklede sig til at blive mere fast, hvorved man nærmer sig en situation, hvor den
pågældende vil kunne opbygge et tillidsforhold til en eller flere unge under 15 år.
Loven har virkning for de ansættelser, der sker efter at de to inatisartutlove om pligt til at indhente
børneattest er trådt i kraft:
Pligten til at indhente børneattester har virkning for de ansættelser, der sker i kommunerne efter 1.
august 2010; henholdsvis 1. august 2015, hvor visse udvidelser af pligten til at indhente
børneattester træder i kraft. Lovens krav om indhentning af børneattester gælder derimod ikke for
personer, der blev ansat før 1. august 2010, og de udvidelser der sker pr. 1. august 2015 får alene
virkning for eksempelvis familieplejeforhold, der etableres fra og med 1. august 2015.
Af 2010-lovens bemærkninger fremgår følgende omkring dette forhold: ”I overensstemmelse med
almindelige retsprincipper vil forslagets pligt til at indhente børneattester inden ansættelse eller
beskæftigelse af personer, der som led i varetagelsen af disse opgaver skal have direkte kontakt til
børn, alene have virkning for ansættelser og beskæftigelser, der finder sted efter forslagets
ikrafttrædelsestidspunkt. Dette betyder, at der ikke vil være hjemmel til i medfør af forslaget, at
kræve indhentelse af børneattester for så vidt angår personer, der er ansat eller beskæftiget før
forslagets ikrafttrædelsestidspunkt”.
Der kan således alene indhentes børneattester i forbindelse med nyansættelser og nye plejeforhold,
der sker efter lovenes ikrafttrædelse. Kommunen kan således eksempelvis ikke lovligt indhente
børneattester på personer, som er blevet ansat før 1. august 2010, selvom der i forbindelse med
stillingen er direkte tilknytning til børn under 15 år. Såfremt en ansat i kommunen – der blev ansat
før 1. august 2010 - derimod har søgt en ny stilling i kommunen, er forholdet et andet, og i den
situation skal der indhentes en børneattest, såfremt vedkommende skal have en sådan tilknytning til
børn under 15 år, at der ifølge lovene skal indhentes en sådan attest forinden ansættelse kan ske.
Overgang fra en stilling til en anden stilling i kommunen:
Der skal ikke igen indhentes børneattest for en ansat i kommunen, hvis den pågældende overgår til
anden ansættelse eller beskæftigelse i kommunen.
Af bemærkningerne til loven fremgår således bl.a. følgende omkring overgang til anden stilling
inden for kommunen: ”Der skal derfor ikke indhentes en ny børneattest, hvis en person skifter fra
f.eks. en daginstitution direkte til en anden, hvor begge daginstitutioner henhører under samme
kommune. Dette skyldes, at der ikke i forhold til kommunen vil være tale om egentlig opsigelse og
nyansættelse, når den pågældende er ansat eller beskæftiget af kommunen. Dette skyldes, at den
pågældende jo uden væsentlig tidsmæssigt afbræk skifter inden for samme myndighed, hvilket altså
er kommunen. Modsætningsvis kan det sluttes, at der skal indhentes børneattest ved en sådan
overgang, hvis der ikke i forbindelse med den tidligere ansættelse eller beskæftigelse er indhentet
6
børneattest. Dette gælder i øvrigt også i forhold til personer, hvis tidligere ansættelse eller
beskæftigelse ligger forud for forslagets ikrafttrædelsestidspunkt, jfr. § 6………….”.
Eksempel 1: En lærer har været ansat på en skole de sidste 10 år, og ønsker nu ansættelse som lærer
på en anden skole i samme kommune. I dette tilfælde skal der indhentes børneattest forinden en
sådan eventuel ansættelse, da der jo aldrig er blevet indhentet en børneattest, da vedkommende
lærer blev ansat forinden loven om indhentning af børneattest trådte ikraft, og derfor ikke i forhold
til sin nuværende stilling har været omfattet af lovkravet om indhentning af børneattest.
Det er KANUKOKA’s vurdering, at indhentelse af børneattest også skal ske i forbindelse med en
eventuel omplacering, hvor en kommune og den ansatte aftaler en omplacering, således at
eksempelvis en lærer flytter til en anden skole i samme kommune (og der ikke tidligere er blevet
indhentet en børneattest på vedkommende i pågældende ”gamle” stilling).
Eksempel 2: En lærer har været ansat i 2 år på en skole, og ønsker nu ansættelse som lærer på en
anden skole i samme kommune. Forinden ansættelsen på skolen blev der indhentet en børneattest
(fordi ansættelsen fandt sted efter loven om indhentning af børneattesters ikrafttræden i 2010). I
dette tilfælde skal der ikke på ny indhentes en børneattest, forinden ansættelsen på den nye skole
kan finde sted.
Eksempel 3: En lærer har været ansat i 2 år i en skole, og ønsker nu ansættelse som lærer i en skole
i en anden kommune. Forinden ansættelsen på skolen blev der indhentet en børneattest (fordi
ansættelsen fandt sted efter loven om indhentning af børneattesters ikrafttræden i 2010). I dette
tilfælde skal der indhentes en børneattest, forinden ansættelse på frn nye skole kan finde sted, da der
er tale om ansættelse i en ny kommune (betragtes derfor i lovens forstand som en nyansættelse).
Barsels- og forældreorlov og anden orlov:
Som det fremgår af lovens § 3, stk. 5 skal der heller ikke indhentes børneattest, hvis afbrydelsen af
tilknytningen til myndigheden, skolen, institutionen m.v. skyldes naturlige pauser, eksempelvis i
form af overgang fra et skoleår til et andet.
Udgangspunktet i forhold til barsels-, forældre- eller anden orlov fra en stilling er, at der ikke skal
indhentes børneattest på ny ved tilbagekomsten til stillingen, idet sådanne afbrydelser i lovens
forstand betragtes som naturlige pauser.
Opmærksomheden henledes på at loven også fastsætter, at der skal indhentes børneattester for en
række funktioner i samfundet, hvor kommunen ikke er arbejdsgiver for den der ansættes, men
hvor det alligevel er relevant for kommunen at vide at der skal indhentes børneattester (f.eks.
relevant at vide for kommunens fritidskonsulent). Dette gælder f.eks. personer der påtænkes
tilknyttet (private) idrætsforeninger som trænere, hjælpere m.v. og som derved er sammen med
personer under 15 år, eller ledere og hjælpere i spejderkorps m.v.
I disse tilfælde er det idrætsklubben, spejderforeningen m.v., der er ansvarlig for at indhente
børneattesten, men kommunens fritidskonsulent m.v. bør være klar til at rådgive foreninger m.v.
7
om reglerne for at medvirke til at sikre, at loven overholdes, samt udarbejde vejledende
retningslinier for disse foreningers m.v. indhentning af børneattester.
1.4. På hvilket tidspunkt skal kommunen indhente en børneattest?
Kommunen skal indhente en børneattest i de krævede tilfælde før personen tiltræder i ansættelsen
eller beskæftigelsen. Se dog ovennævnte undtagelse omkring indhentning af børneattest i de to
særlige tilfælde, hvor personen rent faktisk har arbejdet for kommunen, men hvor hensigten var at
tilknytningen til kommunen skulle være en eller få gange. I disse tilfælde skal der således alligevel
indhentes børneattest på en person, selvom kommunen i forbindelse med ansættelsen eller
beskæftigelsen ikke have tiltænkt, at personen skulle fast tilknyttes kommunen. Dette gælder bl.a.
det tilfælde, hvor en person reelt har haft kontakt med børn under 15 år mindst 3 gange inden for en
periode på 3 måneder. I denne situation skal der senest 3 uger efter den 3. gang, hvor den
pågældende person virkede i en funktion, der kræver indhentelse af børneattest, indhentes
børneattest på vedkommende.
Men skal kommunen så nødvendigvis afvente resultatet af børneattesten, før kommunen aftaler
ansættelse med en ansøger? Ikke nødvendigvis – Som det fremgår af bemærkningerne til loven kan
kommunen gøre følgende, såfremt man eksempelvis gerne vil ”have fat” på en god ansøger så
hurtigt som muligt: ”I øvrigt skal det bemærkes, at der rent faktisk er mulighed for at foretage
betingede ansættelser under forudsætning af en tilfredsstillende børneattest, hvilket dog ikke
betyder, at den pågældende rent faktisk også kan påbegynde sin funktion med den direkte kontakt til
børn under 15 år, førend børneattesten foreligger. Det skal herudover bemærkes, at en vikar, der
tilkaldes for at træde til en enkelt gang eller to, ikke vil blive omfattet af ordningen……”.
Ved et sådant udtrykkeligt forbehold om at ansættelsen er under forudsætning af en tilfredsstillende
børneattest, vil kommunen som arbejdsgiver undgå at ifalde ansvar for brud på ansættelsesaftalen,
såfremt ansættelsesforholdet ikke bliver til noget, p.g.a. en positiv børneattest.
1.5. Kræver indhentning af børneattest samtykke fra ansøgeren?
Forinden kommunen indhenter en børneattest på en ansøger, skal pågældende have givet skriftligt
samtykke hertil.
Ifølge lovens § 2, stk. 4 bortfalder samtykket senest 1 år efter, at samtykket er blevet meddelt. Af
bestemmelsen fremgår det endvidere, hvilke oplysninger der skal fremgå af samtykket, ligesom det
fremgår, at kommunen ved indhentelse af børneattest skal angive til hvilket formål oplysningerne
skal benyttes.
8
For at ansøgeren er tilstrækkeligt informeret om konsekvenserne af at give samtykke, bør
kommunen udlevere udskrift af loven om pligt til at indhente børneattest – eller uddrag heraf – til
pågældende, før der sker underskrivelse af samtykkeerklæringen.
Men hvad sker der hvis ansøgeren ikke vil give samtykke til at kommunen kan indhente
børneattest? Såfremt dette skulle forekomme har det blot den virkning, at børneattest ikke kan
indhentes, og at pågældende derved ikke kan komme i betragtning til pågældende stilling.
Samtykket indhentes i praksis ved, at en samtykkeerklæring udfyldes på den blanket, der skal
sendes til Rigspolitiet, men derom senere i afsnit 1.9.
1.6. Hvordan skal oplysningerne i børneattesten behandles efter at kommunen har modtaget
den fra Rigspolitiet ?
Videregivelse af oplysninger:
Oplysningerne i en børneattest er følsomme personoplysninger, som skal behandles fortroligt,
hvilket gælder både når attesten er positiv eller negativ. Dette betyder, at de personer der ser
børneattesten, eller får oplysninger om hvad der står i attesten, har tavshedspligt om indholdet i
børneattesten.
Tavshedspligten indebærer bl.a., at oplysningerne i børneattesten ikke må videregives til personer
ansat i kommunen, som ikke har brug for disse oplysninger. Man kan derfor overordnet sige, at
sådanne oplysninger kun må videregives til ansatte i kommunen/skolen/institutionen, som deltager i
ansættelsesproceduren, f.eks. til chefen for den konkrete afdeling og/eller et ansættelsesudvalg,
såfremt der er nedsat et sådant. I ovennævnte samtykke fra den ansatte skal det fremgå til hvem
oplysningerne vil tilgå.
Personoplysninger i børneattesten må ikke videregives uden for den kreds, der deltager i
ansættelsesproceduren uden udtrykkeligt samtykke fra den person, oplysningerne angår. Dette
gælder både videregivelse inden for kommunen og videregivelse til andre myndigheder m.v.
Skulle der ske ulovlig videregivelse af oplysninger kan dette sanktioneres med bøde, både efter
inatisartutloven om pligt til indhentning af børneattester og efter kriminalloven for Grønland,
ligesom det vil kunne have ansættelsesmæssige konsekvenser.
Attesten skal destrueres efter modtagelsen:
Ifølge § 4 i inatsisartutloven om pligt til at indhente børneattest, skal myndigheder som indhenter
børneattester, umiddelbart efter modtagelsen af børneattesten destruere denne.
Af bemærkningerne til loven fremgår bl.a. følgende om denne destruering: ”Samtidig fremgår det af
forslagets § 4, at oplysningerne i en børneattest skal destrueres umiddelbart efter, at man har
gennemgået oplysningerne i disse, hvorfor oplysningerne eksempelvis ikke må opbevares i et edbregister….”.
9
I praksis skal detrueringen af børneattesten således ske, når denne er læst/efter brug.
Oplysningerne i attesten skal noteres ned i et notat, således at oplysningerne er disponible for den
eller de personer, der deltager i ansættelsesproceduren (jfr. notatpligten i offentlighedsloven). Som
dokumentation for indhentet børneattest kan kommunen med fordel overveje at vedhæfte den
nederste del (under den stiplede linje) af den blanket der modtages fra Rigspolitiet på notatet.
Kommunen skal i den forbindelse sikre sig imod, at oplysningerne i sådanne notater kommer til
kendskab for uvedkommende, ligesom dem der får disse oplysninger har tavshedspligt.
Der skal udpeges en person der modtager børneattesterne:
I bemærkningerne til loven forudsættes det, at eksempelvis en kommune udpeger en bestemt person
eller nogle få personer, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til kommunens
organisering i forhold til hvordan ansættelsesproceduren er i den enkelte kommune, som har
ansvaret for at indhente og modtage børneattester, og viderebringe oplysningerne i børneattesterne
til rette personer. Dette af hensyn til at sikre, at disse rent personlige oplysninger holdes i en så lille
kreds som muligt.
Og det fremgår herudover af bemærkningerne til loven, at ”Derudover påhviler det den ansættende
eller beskæftigende instans at sikre sig, at den person i myndigheden, institutionen, foreningen m.v.
der modtager børneattesterne har modtaget en klar og utvetydig instruks om, hvordan
oplysningerne skal modtages, herunder sikre sig, at personen har de nødvendige fysiske og tekniske
midler til rådighed til at undgå, at oplysningerne kommer uvedkommende til kendskab eller
misbruges. Instruksen kan bl.a. ske ved at forbyde at personen gennemgår oplysninger på f.eks. en
hjemmearbejdsplads, eller at sikre sig, at personen er bekendt med kravet om, at børneattesten skal
destrueres straks efter at være læst, ligesom der skal være klare instrukser i forhold til, hvorledes
børneattesterne skal destrueres på en sikker måde”.
Med henvisning til ovennævnte bemærkninger, anbefales det kommunen – såfremt man ikke
allerede har udarbejdet sådanne instrukser – at få udarbejdet instrukser, der bl.a. klart og tydeligt
beskriver, hvorledes oplysningerne i børneattester skal behandles. Kommunen kan ligeledes med
fordel se på, hvorledes den nuværende procedure er i forbindelse med indhentning af børneattester,
herunder om man har udpeget en bestemt person eller nogle få bestemte personer til at indhente
disse attester.
1.7. Hvordan skal kommunen forholde sig, såfremt oplysningerne i børneattesten er positiv?
En positiv børneattest skal indgå i den samlede vurdering af ansøgeren:
I de tilfælde, hvor kommunen har indhentet en børneattest, og denne viser sig at indeholde
oplysninger om, at pågældende person har en eller flere domme for overtrædelse af kriminalloven:
Sådanne oplysninger vil indgå i den samlede vurdering af ansøgeren til pågældende stilling med
stor vægt, men kommunen må ikke afvise en ansøger alene med henvisning til, at denne ikke har en
ren børneattest. Offentlige arbejdsgivere er således forpligtigede til at foretage en konkret vurdering
10
af den pågældende ansøgers egnethed til den opslåede stilling, og her vil en positiv børneattest som
ovennævnt have en væsentlig betydning.
Af bemærkningerne til loven fremgår følgende omkring denne problematik: ”Det skal imidlertid
hertil anføres, at forslaget ligesom den tilsvarende danske lovgivning ikke direkte forbyder
institutioner, foreninger m.v. at ansætte eller beskæftige personer med en positiv børneattest…….,
idet det fortsat vil være op til den ansættende instans at træffe en endelig afgørelse om, hvorvidt
man ønsker at ansætte eller beskæftige en person med en positiv børneattest ud fra en individuel
konkret vurdering”.
Partshøring:
Såfremt der modtages en positiv børneattest – og kommunen derfor af denne grund ikke
umiddelbart ønsker at ansatte pågældende – skal der ske partshøring efter sagsbehandlingslovens §
19, inden der træffes endelig afgørelse om ikke at ansætte den pågældende i stillingen. Dette skal i
praksis ske ved, at kommunen tilskriver parten (ansøgeren) og meddeler, at man har indhentet en
børneattest, hvoraf det fremgår, at pågældende har dom for overtrædelse af xx overtrædelser i
kriminalloven/straffeloven, og at kommunen herefter giver en frist til at ansøgeren kan komme med
eventuelle bemærkninger hertil.
Af bemærkningerne til loven fremgår følgende om kravet om partshøring: ”Hvis der i den
forbindelse indhentes en oplysning, der er til ugunst for ansøgeren, og indholdet af oplysningen er
udslagsgivende for en afgørelse om ikke at ansætte ansøgeren, vil der skulle udarbejdes et notat om
oplysningens indhold, hvilket følger af notatpligten i offentlighedslovens § 6. Fordi oplysningen er
til ugunst for ansøgeren og har afgørende betydning for sagens afgørelse, skal der ske partshøring
efter sagsbehandlingslovens § 19, hvilket betyder, at ansøgeren skal have mulighed for at udtale sig
om oplysningen, før den endelige afgørelse træffes”.
1.8. Erstatter børneattester behovet for at indhente staffeattester?
Loven om pligt til at indhente børneattester er ikke til hindre for at kommunen også benytter
straffeattester i sit beslutningsgrundlag i forbindelse med ansættelse af personer i kommunen. Som
det fremgår senere i dette notat indeholder sådanne straffeattester således oplysninger om begående
strafbare forhold ud over seksualforbrydelser, f.eks. domme for vold eller berigelseskriminalitet,
som kan være nyttig viden i forbindelse med besættelse af stillinger.
På den anden side forudsætter bemærkningerne til inatsisartutlov om pligt til at indhente
børneattest, at eksempelvis kommunerne fremover i mindre omfang vil benytte adgangen til at
indhente straffeattester, nu når der er krav om at indhente børneattester.
I ansnit II i dette notat er der en kort beskrivelse af indhentning af straffeattester.
1.9. Nærmere om proceduren ved indhentning og efterfølgende behandling af børneattester:
11
Nedenfor er der en kort gennemgang af anbefalet procedure i forbindelse med indhentning og
efterfølgende behandling af børneattester. Kommunen bør under alle omstændigheder have sine
egne retningslinier omkring proceduren ved indhentelse af børneattester, således at det sikres at
lovens regler følges.
Stillingsopslag:
I stillingsopslag kan kommunen med fordel indskrive i opslaget, at der vil blive indhentet
børneattest i forbindelse med pågældende stilling.
Dette kunne ske ved følgende formulering: Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente
børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har indhentet en
børneattest.
Børneattesten vil indgå i kommunens vurdering af hvem der skal ansættes i stillingen”.
Såfremt kommunen ligeledes agter at indhente en straffeattest i forbindelse med den konkrete
stilling, bør det fremgå af stillingsopslaget, at kommunen agter at indhente både en børneattest og
en straffeattest.
Udpegning af person til at indhente og modtage børneattesterne:
Det anbefales at én person i en bestemt forvaltning sagsbehandler børneattester. Dette kan være en
ansat i HR-afdelingen, eller i en anden afdeling, alt efter hvad kommunen finder mest
hensigtsmæssigt. Som tidligere nævnt forudsættes det i bemærkningerne til loven, at eksempelvis
en kommune udpeger en bestemt person (eller nogle få personer, alt efter hvad der er mest
hensigtsmæssigt i forhold til kommunens organisering i forhold til hvordan ansættelsesproceduren
er i den enkelte kommune) som har ansvaret for at indhente og modtage børneattester, og
viderebringe oplysningerne i børneattesterne til rette personer. Dette af hensyn til at sikre, at disse
rent personlige oplysninger holdes i en så lille kreds som muligt.
Anvendelse af blanket(skema)
Børneattesterne indhentes på baggrund af én rekvisitionsblanket, der udfyldes og sendes til Det
Centrale Kriminalregister. Denne blanket vedlægges dette notat til orientering.
På blanketten afkrydses, at man ønsker at kontrollere en navngiven person, der skal ansættes eller
beskæftiges, ligesom blanketten skal underskrives af den person, som skal modtage oplysningerne.
Blankettens samtykkedel består af en såkaldt samtykkeerklæring, hvori den person, som
oplysningerne angår, meddeler sit samtykke til, at institutionen, foreningen m.v. kan modtage
oplysningerne fra Kriminalregistret. Rekvisitionsblanketten sendes herefter til Det Centrale
Kriminalregister. Når sidstnævntes tilbagemelding modtages skal børneattesten behandles fortroligt
og overholde reglerne om tavshedspligt i henhold til forslaget og øvrige regler om tavshedspligt.
Hvis der er tale om en negativ børneattest, vil rekvisitionsblanketten blot blive returneret med en
afkrydsning i feltet ”Der findes ingen oplysninger, jf. § 2 i Inatsisartutlov om pligt til at indhente
12
børneattester”. I tilfælde af en positiv børneattest returnerer Rigspolitiet rekvisitionsblanketten med
afkrydsning i feltet ”Se vedlagte”.
Samtykke:
Kommunen indhenter som ovennævnt samtykke fra pågældende ansøger. Se vedlagte skema
”Børneattest til brug i Grønland” som skal udfyldes.
For at ansøgeren er tilstrækkeligt informeret om konsekvenserne af at give samtykke, bør
kommunen udlevere udskrift af loven om pligt til at indhente børneattest – eller uddrag heraf – til
pågældende, før der sker underskrivelse af samtykkeerklæringen.
Videregivelse af oplysninger fra børneattesten:
Den eller de udpegede personer til at behandle sager omkring indhentning af børneattester meddeler
den ansvarlige leder af det specifikke fagområde (hvor pågældende stilling ressortmæssigt hører
hjemme) og den ansvarlige for et konkret ansættelsesudvalg m.v., at børneattest er indhentet, og
resultatet heraf. Ansættelsesproceduren kan herefter fortsætte.
Husk at børneattesten skal destrueres straks efter at attesten er læst, uanset om der er tale om en
positiv eller negativ børneattest. Resultatet af børneattesten skal herefter nedskrives i et notat, som
ikke må komme uvedkommende til kendskab.
Som dokumentation for indhentet børneattest kan kommunen med fordel overveje at vedhæfte den
nederste del (under den stiplede linje) af den blanket der modtages fra Rigspolitiet på notatet.
Ved negativ børneattest:
Hvis der er tale om en negativ børneattest vil rekvisitionsblanketten blot blive returneret fra
Rigspolitiet med en afkrydsning i feltet ”Der findes ingen oplysninger, jf. § 2 i inatsisartutlov om
pligt til at indhente børneattest”. Attesten destrueres og der udarbejdes notat herom.
Ved positiv børneattest:
Husk:
- At børneattesten skal destrueres straks efter modtagelsen/læsning (når den er blevet gennemlæst af
den udpegede ansvarlige for indhentning af børneattester).
- Partshøring forinden der træffes endelig afgørelse om, hvorvidt vedkommende kan ansættes eller
ej. I forbindelse med partshøringen bør der gives ansøgeren en rimelig tid til at komme med evt.
bemærkninger til sagen.
- At man ikke må se bort fra en ansøgning alene med henvisning til, at indhentet børneattest er
positiv, men at børneattesten skal indgå i den samlede vurdering af ansøgeren. En positiv
13
børneattest vil dog alt andet lige veje tungt i forbindelse med denne samlede vurdering af
ansøgeren.
Straffeattester
Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af straffeatteter og hvornår kommunen kan indhente
sådanne.
Der findes to former for straffeattester (udover børneattesten som jo er en særlig slags straffeattest,
hvor der alene angives domme for seksualforbrydelser mod børn under 15 år). Det drejer sig om:
1) Den offentlige straffeattest (også kaldet den store straffeattest), og
2) Den private straffeattest (også kaldet den lille straffeattest)
Når vi taler om disse straffeattester i forhold til indhentning af børneattester fremgår det tidligere i
dette notat, at pligten til at indhente børneattester ikke forhindre kommunen i også at benytte
straffeattester i sit beslutningsgrundlag i forbindelse med ansættelse af personer i kommunen,
såfremt dette er relevant i det konkrete tilfælde. I forbindelse med ansættelse i skoler og
institutioner m.v. vil det således være relevant at kunne få oplysninger om eksempelvis begåede
seksualforbrydelser mod personer over 15 år eller oplysninger om domme for vold eller
berigelseskriminalitet. Det kan ligeledes eksempelvis være relevant for kommunen at kunne
indhente en straffeattest i de tilfælde, hvor der ikke er pligt til at indhente en børneattest. Dette kan
f.eks. være tilfældet i forbindelse med ansatte der arbejder i døgninstitutioner for voskne, eller for
hjemmehjælpere, der kommer i private hjem, og hvor det vil kunne være relevant at have vished for
om der er registreret domme mv. for eksempelvis vold og tyveri.
På den anden side forudsætter bemærkningerne til inatsisartutlov om pligt til at indhente
børneattest, at eksempelvis kommunerne fremover i mindre omfang vil benytte adgangen til at
indhente straffeattester, nu når der er krav om at indhente børneattester.
Kommunen bør have retningslinier for brug af straffeattester, som har være bragt op til drøftelse i
Samarbejdsudvalget.
2.1. Den offentlige straffeattest
Kommunen kan i bestemte situationer indhente en såkaldt offentlig straffeattest, der indeholder
flere oplysninger end børneattesten og private straffeattester. En offentlig straffeattest er således den
straffeattest, som indeholder flest oplysninger om domme m.v., og oplysningerne på en offentlig
straffeattest fremgår i længere tid end på en privat straffeattest.
14
En offentlig straffeattest indeholder oplysninger om domme, bøder, frakendelser og tiltalefrafald.
Oplysningerne om en begået lovovertrædelse vil fremgå af den offentlige straffeattest i mindst 10
år, regnet fra f.eks. dommen, bødevedtagelsen m.v.
En offentlig straffeattest indhentes af kommunen hos Rigspolitiet.
Forinden der kan indhentes en offentlig straffeattest kræves der samtykke fra den person, den
offentlige staffeattest vedrører.
Hvornår en kommune kan indhente en offentlig straffeattest kan udledes af retningslinierne i
bekendtgørelsen om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister. Heraf kan
således udledes, at kommunen kun kan indhente offentlige straffeattester i visse bestemte
situationer/i forhold til visse stillinger. Såfremt der ikke ud fra disse retningslinier er mulighed for at
indhente en offentlig straffeattest, har kommunen herefter kun mulighed for at indhente en privat
straffeattest, hvis dette er relevant i den konkrete situation, og eventuelt en børneattest, hvis der er
pligt til dette efter loven om pligt til at indhente børneattest.
Uden at dette er en udtømmende liste over hvornår kommunen kan indhente en offentlig
straffeattest i forbindelse med besættelse af stillinger, kan det siges at kommunen kan indhente
offentlig straffeattest i forbindelse med følgende ansættelsessituationer:
-
-
Den der søger om tilladelse til at have børn i døgnophold i privat dagpleje eller i privat
dagpasning mod betaling samt disses ægtefæller, samlevere og andre der skal bistå med
pasningen af børnene.
Den der søger ansættelse i vuggestuer, børnehaver, skolefritidsordninger og fritids- og
ungdomsklubber m.v.
Den der søger ansættelse ved dagtilbud og botilbud for voskne, samt for personer, der er
ansat ved eller driver private botilbud.
Den der søger ansættelse i folkeskolen og som led i ansættelsen har direkte kontakt med
elever. Dette omfatter eksempel stillinger som lærer og skoleinspektører. Man kan også have
direkte kontakt med elever, hvis man f.eks. er pedel, gårdvagt, eller rengøringspersonale,
men der skal foretages en konkret vurdering i den enkelte situation om, hvorvidt den
pågældende stilling indebærer en direkte kontakt med elever.
Af ovennævnte liste kan ses, at der bl.a. kan indhentes offentlig straffeattest i forbindelse med
ansættelse af folkeskolelærere og pædagoger i daginstitutioner, ligesom det fremgår af forrige afsnit
om børneattester, at kommunen ligeledes har pligt til at indhente sådan børneattest ved besættelse af
sådanne lærerstillinger og pædagogstillinger. Det vil sige at der i disse tilfælde både kan indhentes
en offentlig straffeattest og at der skal indhentes en børneattest. En offentlig straffeattest kan
kommunen vælge at indhente – men har ikke pligt til dette, mens kommunen har pligt til at indhente
en børneattest for eksempelvis en ansøger, der skal være lærer i folkeskolen eller pædagog i en
daginstitution.
Kommunen kan derimod som udgangspunkt ikke indhente en offentlig straffeattest på ansatte i
ældreplejen eller hjemmehjælpen. Der er således ikke hjemmel til generelt at udstede offentlige
straffeattester på hjemmehjælpere eller støttepersoner. Når en hjemmehjælper eller støtteperson
ansættes til at arbejde i borgerens eget hjem er der således ikke hjemmel til at indhente/udstede en
15
offentlig straffeattest. I disse situationer kan kommunen derimod overveje at indhente en privat
straffeattest, såfremt kommunen finder dette relevant og sagligt.
Mange af de forhold der er beskrevet om indhentning af børneattester vil også gælde i forbindelse
med indhentning af offentlige straffeattester. F.eks. vil det være hensigtsmæssigt, at det alene er en
person eller få udvalgte personer der indhenter og videreformidler oplysningerne i straffeattesten til
de relevante personer. Oplysningerne i offentlige straffeattester er følsomme personoplysninger, og
derfor har de personer i kommunen, der får disse oplysninger i hænde tavshedspligt omkring disse
oplysninger. Herudover skal det fremhæves, at det ligesom tilfældet er for børneattester vil være
relevant at destruere straffeattesterne efter at de er gennemlæst, og så skrive et notat omkring disse
oplysninger, som kan bruges til den videre sagsbehandling i forbindelse med en ansættelsessag.
En kommunen kan ikke afvise en jobansøger alene med henvisning til, at denne ikke har en ren
straffeattest. Kommunen er således forpligtet til at foretage en konkret vurdering af ansøgerens
egnethed til den konkrete stilling, og her vil oplysningerne i en offentlig straffeattest (og måske
tillige oplysningerne i en børneattest, hvis en sådan er indhentet, såfremt stillingen vedrører kontakt
til børn under 15 år) indgå i den samlede vurdering.
2.2. Den private straffeattest
En privat straffeattest indhentes på politistationen af ansøgeren selv, eller fås online. Indeholder
oplysninger om domme, bøder og tiltalefrafald. De enkelte afgørelser bliver stående på
straffeattesten mellem 2-5 år, afhængigt af lovovertrædelsens karakter.
Det er op til kommunen at vurdere, hvornår det anses for relevant at anmode en ansøger om at vise
en privat straffeattest, inden der kan træffes beslutning om ansættelse i en konkret stilling.
Umiddelbart ses det kun at være relevant at anmode om en sådan privat straffeattest i de tilfælde,
hvor kommunen ikke finder det relevant at indhente en offentlig straffeattest, eller ikke har
mulighed for dette, jf. ovennævnte afsnit om indhentning af offentlige straffeattester, hvor det
fremgår, at det kun er i relation til visse stillinger, der kan indhentes sådanne straffeattester.
Kommunen bør nøje overveje om det er relevant/sagligt at indhente sådan straffeattest i hver enkelt
tilfælde.
Når straffeattesten er blevet læst, bør den tilbageleveres til ansøgeren. Relevante oplysninger der
kan udledes af straffeattesten nedskrives herefter i et notat, der kan bruges i den videre
sagsbehandling. Dem der får oplysningerne har tavshedspligt om oplysningerne.
Underretning fra Rigspolitiet m.v. om overtrædelser af kriminalloven m.v.
Dette notat har særligt fokus på pligten til indhentning af børneattester i visse situationer, før en
person skal ansættes i en stilling i kommunen, og har i mindre grad fokuseret på hvornår kommunen
har ret til indhente offentlig og privat straffeattest. Et aspekt som notatet derimod ikke omhandler er
de situationer, hvor kommunen eventuelt får underretning fra Rigspolitiet eller andre instanser om,
at en (allerede) ansat i kommunen har begået noget kriminelt, og hvorledes kommunen skal
16
forholde sig i disse tilfælde. Kommunen bør dog ligeledes have retningslinier for håndtering af
disse situationer.
17