Download Report

Lektionsplan og fagbeskrivelse Økonomi og ledelse: Udvikling af økonomistyringen Efteråret 2015 Sted: AUB, Langagervej 2, 9220 Aalborg Øst Baggrund Fra tidligere at være orienteret mod overholdelse af regnskabsregler, kontrol af bevillinger, rammestyring, overholdelse af budgetter og dokumentation af forbrug er der sket en bevægelse mod øgede decentrale krav til brug og forståelse for økonomistyring, mere fokus på aktivitetsbaseret økonomisk styring samt en sammenknytning af effekter og resultater med den økonomiske indsats. Dette blot for at nævne nogle af de ændringer, der kendetegner udviklingen. Det stiller krav om nye økonomistyringsmodeller og nye måder at arbejde med økonomistyring. Den klassi-‐
ske regel-‐ og budgetbaserede styring suppleres af nye styringselementer som for eksempel resultatstyring, effektstyring, målstyring, ratinger, evaluering, kontraktstyring, pay-‐for-‐performance, styring ved nye former for bevillingsmodeller og takstbaserede budgetmodeller. Der er ikke blot tale om et pres drevet af en række moderniseringsprogrammer og reformer. Men også uafhængigt af disse styringspres tager den offentlige sektors organisationer de nye modeller til sig Det stiller også krav til den måde ledere skal kunne arbejde med økonomistyring, og de kompetencer der er nødvendige. Faglige ledere skal i øget omfang kunne indgå i samarbejdsrelationer med andre specialister i strategi, økonomistyring og planlægning, og økonomistyringen skal være ledelsesmæssig relevant. Økono-‐
mistyring er ikke længere alene konsekvensen af de ledelsesmæssige beslutninger, men er integreret med alle ledelsesprocesser, og ledere på alle niveauer skal kunne bruge økonomistyring som en naturlig del af deres daglige ledelsesarbejde. De nye styringsmodeller har potentialet til at skabe fokus på de rigtige aktiviteter og sikre både omkost-‐
ningsbevidsthed og gode effekter i et konkurrencepræget styringsmiljø. Modellerne er imidlertid kun effek-‐
tive under forudsætning af, at de tilrettelægges hensigtsmæssigt og med bevidsthed om deres indbyggede logikker samt mulige fordele og faldgruber. Uhensigtsmæssigt designede modeller kan medføre væsentlige ledelsesmæssige problemer, uhensigtsmæssige organisatoriske og personlige resultater, demotiverede medarbejdere og utilfredse brugere – for slet ikke at tale om de omdømmemæssige og politiske konse-‐
kvenser. Udviklingen af en god økonomistyringsmodel er ikke alene et spørgsmål om teknik og systemer, men kræver bevidste og strategiske ledelsesbeslutninger. Derfor er design af god økonomistyring ligeså meget en ledelsesopgave som en teknisk disciplin. ! 15.06.2015/PNB Fagets indhold Faget har fokus på nogle af de mest centrale komponenter af økonomistyringsmodellen i offentlige virk-‐
somheder. Det første seminar sætter rammerne for at designe og udvikle en offentlige virksomhedens øko-‐
nomistyringsmodel, og vi diskuterer, hvilken betydning for forskellige omkostningsbegreber har i offentlige virksomheder. Herudover introduceres betydningen af en omkostningsmodel, og det vises, hvordan et for-‐
delingsregnskab konstrueres. Det andet seminar indledes med et tilbageblik på første seminar, idet vi med udgangspunkt i principperne for den kommunale medfinansiering af regionernes sundhedsudgifter diskuterer, hvordan der træffes øko-‐
nomiske beslutninger på bagrund af omkostningsinformation. Herefter drejer seminaret sig om design af budget-‐ og tildelingsmodeller (takstmodeller) i offentlige virksomheder. Vi ser både på de generelle prin-‐
cipper for ramme-‐ og takststyring samt på, hvordan sådanne styringsmodeller anvendes på forskellige om-‐
råder. Herudover vil det blive illustreret, hvordan ansvarscentre indgår i budgetmodeller, samt hvordan budgetafvigelser kan dekomponeres og forklares. Det tredje seminar indledes med en diskussion af, hvordan forskellige styringshensyn kan imødekommes ved udviklingen af takstmodellen. Dette gøres med udgangspunkt i taxameterstyring på undervisningsom-‐
rådet. Desuden præsenteres anvendelsen af benchmarking i en styringsmodel, og vi diskuterer forskellige måder at anvendes benchmarking på. I den sidste del af seminaret vil vi gå lidt mere i dybden med nogle af temaer i den tidligere del af faget. Undervisningens formål Dette fag er i princippet et økonomistyringsfag, men den primære målgruppe er offentlige ledere (og altså ikke økonomimedarbejdere, der til dagligt arbejder med opfølgning, regnskabsaflæggelse og økonomiske analyser). Som leder vil man oftest have ansvar for en økonomisk budget og have behov for at træffe be-‐
slutninger, hvori der også indgår økonomiske hensyn. Faget vil på den ene side styrke kompetencerne til at forstå driftsøkonomiske ræsonnementer i relation til omkostninger og budgettildeling, og på den anden side ruste lederne til at være i dialog med fagøkonomer, når nye økonomimodeller udvikles. Den studerende skal gennem dette fag tilegne sig og dokumentere opnåelse af: •
Viden om og overblik over design og udvikling af økonomistyringsmodeller samt om omkostnings-‐
omkostningsbegreber, omkostningsfordelinger, budget-‐ og tildelingsmodeller og benchmarking, •
Forståelse for fordele og ulemper ved konkrete udformninger af økonomistyringsprincipper og økonomistyringsmodeller, •
Forståelse for, hvorledes økonomistyringsmodeller kan ændres, samt hvilke konsekvenser dette vil have for incitamenter og adfærd. •
Færdigheder til at deltage i udvikling af koncepter for nye budget-‐ og tildelingsmodeller samt til at stille forslag til ændringer af økonomistyring, så der tages hensyn til de konkrete strukturer og poli-‐
tikker. ! 15.06.2015/PNB Forudsætninger for at følge faget Dette fag, Økonomi og ledelse: Udvikling af økonomistyringen (herefter benævnt Offentlig Økonomisty-‐
ring), forudsætter, at man tidligere har fulgt faget Offentlige Styring: Design af en ledelsesmodel (herefter benævnt Offentlig Styring), der også udbydes som en del af MPG-‐uddannelsen ved Aalborg Universitet. Tilsammen giver de to fag grundlaget for at kunne arbejde med udvikling af fremtidens styrings-‐ og ledel-‐
sesmodeller til imødekommelse af nutidens behov for at skabe resultater og kvalitetsudvikling under stramme økonomiske rammer. Hvis man ikke har fulgt Offentlig Styring inden man følger Offentlig Økonomistyring kan man kontakte pro-‐
fessor Per Nikolaj Bukh med henblik på at afklare, om de forudsætninger man har er tilstrækkelige til at kunne følge faget. Offentlig Styring har været udbudt med varierende fagindhold i foråret 2010 (F10), foråret 2011 (F11), ef-‐
teråret 2012 (F12), foråret 2014 (F14) samt foråret 2015 (F15). I denne periode har styringsudfordringer og -‐praksis i de offentlige virksomheder udviklet sig ganske hastigt og faget indhold er blevet tilpasses i takt hermed. Derfor er det vigtigt, at være opmærksom på, at faget Offentlig Økonomistyring er udviklet som en overbygning til den udgave af Offentlig Styring i den version, som blev udbudt i F14 og F15. Hvis man har fulgt Offentlig Styring i F12 vil der være en smule overlap mellem fagenes emnekredse, hvorfor deltagerne med denne baggrund anbefales at kontakte Per Nikolaj Bukh omkring dette. Undervisningens tilrettelæggelse Kursusprogrammet består af 3 intensive seminarer, der hver består af 2 dags undervisning. Dette svarer til ca. 40-‐45 lektioners undervisning. Herudover udarbejder deltagerne en skriftlig opgave med udgangspunkt i kursets litteratur og undervisning og/eller egen ledelsespraksis. Samlet set vægter dette fag 6 ECTS svaren-‐
de til 160 arbejdstimer fordelt på undervisning (ca. 50 timer), forberedelse i forbindelse med undervisnin-‐
gen (ca. 60 timer), opgaveskrivning (ca. 40 timer) og eksamen samt eksamensforberedelse (ca. 10 timer). Undervisningen er fleksibelt tilrettelagt og vil bestå af oplæg og præsentationer af metoder og teknikker samt teoretiske perspektiver og diskussioner. Der vil være enkelte indlæg og præsentationer fra eksperter og praktikere, ligesom mange konkrete eksempler vil blive inddraget, således at diskussionen undervejs i kurset kan bringes i anvendelse i forhold til en fælles praktisk referenceramme. Deltagernes erfaringer med økonomistyring og anvendelse af økonomistyringsmodeller vil løbende blive inddraget; og de praktiske erfaringer vil danne grundlag for diskussion af metoder, teknikker og teorier. Som grundlag for undervisningen udarbejdes et kompendium med litteraturen. Det drejer sig dels om en række praktisk orienterede artikler mv. om de teknikker og metoder, der undervises i, og dels omfatter materialet artikler mv. af mere teoretisk karakter. Økonomistyring er et praksisfelt, og undervisningen vil være tilrettelagt, så den danner bindeled mellem de teoretiske funderede metoder og den praktiske udformning i konkrete offentlige virksomheder. Som ud-‐
gangspunkt vil litteraturen ikke blive gennemgået i en traditionel forstand. En del af litteraturen indeholder metoder, teknikker og eksempler, som vil danne udgangspunkt for undervisningen, mens andre dele af forventes studeret på egen hånd. Dog vil nogle få artikler blive gennemgået mere detaljeret for at sikre den bedst mulige forståelse af de perspektiver, de bidrager med. ! 15.06.2015/PNB Det supplerende materiale, der nævnes nedenfor, studeres efter behov i forbindelse med undervisningen eller efterfølgende i det daglige arbejde med udviklingen af nye styringsrutiner og -‐metoder (nærmere ret-‐
ningslinjer vil blive givet i forbindelse med undervisningen). Der vil inden afviklingen af de enkelte semina-‐
rer blive givet specifikke retningslinjer for, hvorledes deltagerne forventes at være forberedte. Desuden vil der blive givet retningslinjer om, hvordan materialet bedst studeres, herunder i hvilken rækkefølge artikler-‐
ne bedst læses. Undervisningen vil blive baseret på en fortløbende serie slides, som integrerer præsentationen af metoder og teknikker med en række konkrete praksisnære eksempler, øvelser og diskussionsspørgsmål samt uddyb-‐
ninger af dele af litteraturen. Disse slides gøres ikke elektronisk tilgængelige, men udleveres fortløbende i forbindelse med undervisningen. Eksamen er individuel mundtlig prøve på baggrund af en skriftlig opgave på maksimalt 15 sider. Opgaven skal tage udgangspunkt i modulets begreber og kan være case-‐baseret. Ved bedømmelsen anvendes 7-‐
trins-‐skalaen med ekstern censur. Der afsættes 30 minutter til prøven, inkl. votering. Bedømmelsen er en helhedsbedømmelse af den mundtlige og den skriftlige præstation. Kursusledelse & undervisere Per Nikolaj Bukh (www.pnbukh.com) er professor ved Aalborg Universitet, hvor han beskæftiger sig med mål-‐ og resultatstyring, benchmarking samt økonomistyring og strategi i både offentlige og private virk-‐
somheder. Per Nikolaj har særlig ekspertise i design af økonomistyringsmodeller og har medvirket ved ud-‐
vikling af nye økonomistyrings-‐ og ledelsesmodeller i et stort antal offentlige og private virksomheder. Her-‐
udover har han udgivet omkring 20 bøger og mere end 300 artikler. Herudover vil der også være indlæg fra udvalgte eksperter og praktikere, idet du vil møde: Sune Asrild (SA) arbejder i Moderniseringsstyrelsen, Finansministeriet, hvor han koordinerer de indsatser om god økonomistyring i kommunerne, som regeringen og KL har aftalt i forbindelse med de seneste års økonomiaftaler. Sune har samtidig ansvaret for, at der løbende udarbejdes afrapporteringer fra arbejdet, som blandt andet kan indgå i forårets økonomiforhandlinger. Per Holm (PH) er udannet uddannet ingeniør og MBA. Han er administrerende direktør, Kolding Spildevand A/S og Christiansfeld Vand A/S har tidligere været ansat i den kommunale sektor, som rådgivende ingeniør og i entreprenørbranchen. Fokusområder i Pers beskæftigelse er ledelse, udvikling og implementering af strategier samt optimering af forretningsenheders performance. Han har ligeledes haft ansvaret for udar-‐
bejdelse af aktivitetsbaserede omkostningsmodeller. Mette Jensen (MJ) er souschef i Koncernøkonomi, Region Midtjylland. Mette er uddannet cand. merc. og har indgående kendskab til økonomistyring på sygehuse og i regioner. Mette har tidligere været ansat som økonomichef på Regionshospitalet Randers. Hun arbejder bl.a. med styring som fremmer kvalitet, effektive patientforløb, budgetoverholdelse, incitamenter og brugerinddragelse. Mette har en central rolle i udvik-‐
lingen af projekt Ny styring i et patientperspektiv, et projekt der har til formål at introducere en helt ny måde at styre sygehuse på. ! 15.06.2015/PNB Brian Johansen (BJ) er økonomichef i Lolland Kommune og har en mangeårig erfaring med økonomisk sty-‐
ring i den kommunale sektor. Han er uddannet cand. polit. suppleret med en projektlederuddannelse, og har desuden en MBA fra Aalborg Universitet. Brian har igennem de sidste par år arbejdet målrettet mod at reorganisere kommunens økonomiske styringsmodel og har igangsat en række udviklingsprojekter. Undervisningsprogram Undervisningen består af tre intensive seminarer, der hvert afvikles over to dage. Planen for indhold, tids-‐
plan og litteratur til de enkelte seminarer er nedenfor beskrevet mere detaljeret. Der tages forbehold for ændringer i planen. Seminar 1: Styring, budgetter og omkostninger
Det første seminar præsenterer rammerne for af designe og udvikle en økonomisk styringsmodel i offentli-‐
ge virksomheder og indledes med en kort opsummering af, hvordan økonomistyringen har udviklet sig i den offentlige sektor den sidste halve ens år. Herefter diskuterer vi, hvad kriterierne for god økonomistyring er samt hvilke opgaver økonomistyringen skal løse. Dette gøres med afsæt i et designperspektiv, hvor hoved-‐
pointen er, at økonomistyring skal afstemmes med de ledelsesmæssige behov og de politiske mål, der skal realiseres. Dernæst introduceres budgetlægningens rolle i den offentlige sektor samt interaktionen med de politiske beslutninger og den politiske godkendelse af budgettet. Dette gøres med afsæt i den kommunale budget-‐
proces. Vi ser ligeledes i seminaret på økonomiaftalernes rolle og får en status på Moderniseringsstyrelsens arbejde med udvikling af god økonomistyring i alle dele af den offentlige sektor. Som den anden del af seminaret sættes fokus på omkostninger, omkostningsbegreber og omkostningsmo-‐
deller. Der vil blive givet en kort gennemgang af en række centrale begreber relateret til en virksomheds økonomiske styring. Det drejer sig ikke blot om forskellen på omkostninger, udgifter og betalinger, men også om, hvordan alternativomkostninger, sambestemte og særbestemte omkostninger mv. indgår i en beslutningsmodel. For at få ledelsesmæssig effekt af et omkostningsregnskab kræves i særdeleshed en integration med prin-‐
cipper og metoder til omkostningsfordelingen. Dette er nøglen til blandt andet beregning af omkostnings-‐
bestemte takster og beslutninger om strukturtilpasninger, og til fastlæggelse af takster i budget-‐ og bevil-‐
lingsmodeller. Ligeledes er omkostningsmodellen omdrejningspunktet ved afregning af fællesomkostninger til driftsenheder, f.eks. i forbindelse med driften af administrative servicefællesskaber. Som den sidste del af dette modul introduceres, hvorledes en omkostningsfordeling baseret på Activity Based Costing (ABC) er opbygget, og hvorledes dette adskiller sig fra andre fordelingsprincipper. Vi ser des-‐
uden på et konkret eksempel, hvor en omkostningsmodel baseret på ABC er udviklet i en offentlig virksom-‐
hed. ! 15.06.2015/PNB Seminar 1, første dag (torsdag den 13. august 2015) 09.00 – 09.45 Velkomst, præsentation af programmet og deltagerne (PNB) 09.45 – 10.30 Økonomistyring og ledelse i den offentlige sektor: Opsummering (PNB) 10.30 – 10.45 Pause 10.45 – 11.30 Design af en økonomistyringsmodel: Begreber og metoder (PNB) 11.30 – 11.45 Pause 11.45 – 12.15 Budgettet: Politik og økonomi (PNB) 12.15 – 13.15 Frokost 13.15 – 14.30 Erfaringer og perspektiver for god økonomistyring (SA) 14.30 – 14.45 Kaffepause 14.45 – 16.00 Omkostninger og omkostningsbegreber (PNB) 16.00 – 16.30 Afslutning på 1. dag (PNB) Seminar 1, anden dag (fredag den 14. august 2015) 09.00 – 09.15 Opsamling på gårsdagens emner (PNB) 09.15 – 10.30 Mere om omkostninger (PNB) 10.30 – 10.45 Pause 10.45 – 12.00 Introduktion til aktivitetsbaseret omkostningsstyring (PNB) 12.00 – 13.00 Frokost 13.00 – 14.00 Implementering af en Activity Based Costing-‐model (PH) 14.00 – 14.15 Pause 14.15 – 15.00 Tillægsemner og uafsluttede emner (PNB) 15.00 – 15.30 Afslutning (PNB) Litteratur (ca. 170 sider) Andersen, M. & C. Rohde. 2007. Virksomhedens økonomistyring, 3. Udgave. København: Jurist-‐ og Økono-‐
miforbundets Forlag. (kapitel 1, side 9-‐24 = 13 sider; afsnit 2.1 + 2.2, side 25-‐39= 14 sider) Blom-‐Hansen, Jens. 2013. Aftalesystemets hovedproblem: De fastlåste kommuneskatter. Administrativ Debat, juni/2013, pp. 36-‐38 (=3 sider). Blom-‐Hansen, Jens. 2015. Kommuneaftalen for 2015: Hvor var pressen? Administrativ Debat, okto-‐
ber/2014, pp. 32-‐33 (= 2 sider). Bukh, Per Nikolaj. 2010. Kan god økonomistyring sikre budgetoverholdelse? Tidsskrift for Dansk Sundheds-‐
væsen, Vol. 89, No. 3, pp. 6-‐10 (5 sider) Bukh, Per Nikolaj & Lars G. Dietrichson. 2010. Omkostningsregnskabets rolle i økonomistyringen. I Økono-‐
mistyring, Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum (32 sider) Bukh, Per Nikolaj & Poul Israelsen. 2005. Activity Based Costing. I Controlleren, Per Nikolaj Bukh (ed.). Kø-‐
benhavn: Børsen Forum. (11 sider) Bukh, Per Nikolaj & Flemming Storgaard. 2009. Kan budgetoverskridelser undgås? Danske Kommuner, No. 27, pp. 12-‐13 (2 sider) Bukh, Per Nikolaj. 2005. Controller i den offentlige virksomhed: Særlige udfordringer? I Controlleren, Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum. (8 sider) Bukh, Per Nikolaj. 2009. Design af økonomistyring: Principper og modeller. I Controlleren, Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum (24 sider) ! 15.06.2015/PNB Bukh, Per Nikolaj & Klaus Akselsen. 2010. Fremtidens økonomistyring -‐ nutidens krav. Danske Kommuner, No. 1, pp. 30-‐31 (2 sider) Devoteam, BDO & Kora. 2013. God økonomistyring i kommunerne -‐ Kortlægning af økonomistyringen i 10 danske kommuner: Tværgående opsamling. Moderniseringsstyrelsen, maj 2013. (21 sider) Foged, Søren Kjær. 2015. En effektevaluering af sanktionerne på danske kommuners regnskaber, 2010-‐
2013. Økonomi & Politik, Vol. 88, No. 1, pp. 57-‐75 (= 18 sider) Heeager, Anne & Søren Jermiin Olsen. 2014. Kommunal Økonomi: Rammer, valgmuligheder og styring, Kapitel 6, ”Budgetlægning – politik og økonomi” (side 130-‐160= 30 sider). Olsen, Jan. 2013. Fremtiden for aftalesystemet. Administrativ Debat, juni/2013, pp. 39-‐42 (= 4 sider) Supplerende litteratur Andersen, M. & C. Rohde. 2007. Virksomhedens økonomistyring, 3. Udgave. København: Jurist-‐ og Økono-‐
miforbundets Forlag. Bukh, Per Nikolaj. 2007. Time-‐Driven ABC: Nemmere og mere effektive ABC-‐modeller. I Controlleren, Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum. Bukh, Per Nikolaj & Poul Israelsen. 2004. Activity Based Costing -‐ Dansk økonomistyring under forvandling. København: Jurist-‐ og Økonomiforbundets Forlag. Bukh, Per Nikolaj & Poul Israelsen. 2003. Aktivitetsbaseret økonomistyring -‐ danske virksomheders erfarin-‐
ger med Activity Based Costing. København: Jurist-‐ og Økonomiforbundets Forlag. Cokins, Gary. 2001. Activity-‐Based Cost Management: An Executive’s Guide. New York: Wiley. Deloitte. 2011. Kortlægning af økonomi-‐ og virksomhedsstyring i udvalgte statslige institutioner. Samlet rapport, 24. oktober 2011, Deloitte Business Consulting. (21 sider) [Det kan vælges at læse denne rapport i stedet for de tilsvarende kortlægninger af økonomistyring i kommunerne] Kaplan, Robert S. 2005. Activity Based Costing and capacity. Teaching note #9-‐105-‐059, Harvard Business School Kaplan, Robert S. 2009. Time-‐Driven Activity-‐Based Costing. Teaching Note #9-‐106-‐068, Harvard Business School. Kaplan, Robert S. & Michael E. Porter. 2011. How to solve the cost crisis in health care. Harvard Business Re-‐
view, Vol 89, No. 9, pp. 47-‐64. Kruse, Marie & Eskild Klausen Fredslund 2013. Beregning af interne takster og skyggepriser: Epilepsihospitalet Filadelfia. KORA, januar 2013 Mayston, D.J. 1998. Devolved budgeting, formula funding and equity. Management Accounting Re-‐
search. Vol. 9, pp. 37-‐54 PWC. 2013. Analyse af økonomistyring på 8 sygehuse. Samlet rapport, PWC, 19. februar 2013. [Det kan vælges at læse denne rapport i stedet for de tilsvarende kortlægninger af økonomistyring i kommu-‐
nerne] (65 sider) Rieper, Olaf & Jens Blom-‐Hansen. 2010. Kommunernes økonomiaftaler under pres. AKF Nyt, nr. 3, septem-‐
ber, pp. 15-‐18. Sandalgaard, Niels & Per Nikolaj Bukh. 2008. Budgettets rolle: Skal vi ændre vores syn på budgetter og mo-‐
tivation. Økonomistyring & Informatik 23:(5):507-‐536 ! 15.06.2015/PNB Seminar 2: Design af budget- og tildelingsmodeller
Det andet seminar indledes med et tilbageblik på første seminar, idet vi med udgangspunkt i principperne for den kommunale medfinansiering af regionernes sundhedsudgifter diskuterer, hvordan der træffes øko-‐
nomiske beslutninger på bagrund af omkostningsinformation. Udgangspunktet er her de driftsøkonomisk betragtninger, og vi ser på principperne for det erhvervsøkonomiske marginalræsonnement, idet dette kan danne grundlag for analyser og kalkulationer også i den offentlige sektor. Dette seminar vil også omfatte, hvordan ansvarscentre indgår i budgetmodeller, og hvordan afregningspri-‐
ser og omkostningsbestemte takster anvendes til at skabe økonomisk ansvarlighed i de enkelte organisato-‐
riske budgetcentre. Herudover vil det blive vist, hvordan budgetafvigelser kan dekomponeres og forklares. Den resterende del af seminaret drejer sig om principperne for designet af takstbaserede bevillings-‐ og finansieringsmodeller. Ofte taler man om takststyring, som et bestemt princip, hvilket er meget misvisende, da der er tale om en meget bred gruppe af modeller, der spænder fra case-‐baserede bevillingsmodeller (som det kendes i sundhedsvæsenets DRG-‐model) til kapitabaserede bevillingsmodeller (f.eks. bloktilskud-‐
det), hvor det specifikke design af modeller bliver afgørende for, hvordan den fungerer i praksis. Seminar 2, første dag (torsdag den 27. august 2015) 09.00 – 09.15 Velkomst og introduktion til seminaret (PNB) 09.15 – 09.45 Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet (PNB) 09.45 – 10.30 Driftsøkonomiske beslutninger: En kort introduktion (PNB) 10.30 – 10.45 Pause 10.45 – 12.00 Budgetter, ansvarscentre og variansanalyser (PNB) 12.00 – 13.00 Frokost 13.00 – 13.45 Diskussion af eksamen og projekter (PNB) 13.45 – 14.30 Projektrapporten: Sparring i grupper (PNB) 14.45 – 15.00 pause 15.00 – 16.00 Introduktion takststyring: Udgiftsbehov og aktiviteter (PNB) 16.00 – 16.30 Afslutning på 1. dag (PNB) Seminar 2, anden dag (fredag den 28. august 2015) 09.00 – 09.15 Opsamling på gårsdagens emner (PNB) 09.15 – 10.30 Tildelingsmodellens struktur (PNB) 10.30 – 10.45 Pause 10.45 – 12.15 Budgetter og budgetstyring (BJ) 12.15 – 13.15 Frokost 13.15 – 14.15 Tildelingsmodeller på hospitaler (PNB) 14.15 – 15.30 Pause 15.30 – 16.00 Tillægsemne (PNB) 16.00 – 16.30 Afslutning (PNB) ! 15.06.2015/PNB Litteratur (ca. 80 sider) Bech, Michael. 2014. Er DRG også fremtidens afregningsmodel? I Fremtidens hospital, Møller Pedersen, K. & Petersen, N. C. (eds.). København: Munksgaard , s. 331-‐342 (11 sider). Bech, M. & Bogetoft, P. 2014. Økonomistyringes svære kunst: Fremtidsvisioner, I Fremtidens hospital, Møl-‐
ler Pedersen, K. & Petersen, N. C. (red.). København: Munksgaard , s. 343-‐355 (12 sider). Bjerre, Karsten S.; Eskil Heinesen & Christophe Kolodziejczyk. 2009. Mere fair fordeling af midler til udsatte børn. Danske Kommuner, no. 13, pp. 14-‐15. (2 sider) Hawkin, David F. & Jacob Cohen. 2004. Introduction to Responsibility Accounting Systems. Harvard Business School, note #9-‐105-‐009 (13 sider) Heinesen, Eskil. 2011. Midler til udsatte børn kan fordeles mere fair. AKF Nyt, nr. 1/marts 2011, side 16-‐17 (2 sider) Kruse, Marie, Søren Rud Kristensen & Michael Beck. 2015. Straffet på pengepungen: Virker økonomiske incitamenter til at dæmpe aktiviteten på sygehusene. Økonomistyring & Information, 30(5):407-‐422. (15 sider) Petersen, Kjeld Møller. 2015. Økonomisk styring: Kvantitet og kvalitet. Samfundsøkonomien 2/2015:11-‐19 (8 sider). Smith, Peter. 2008. Formula funding of health services: Learning from experience in som developed coun-‐
tries. Discussion paper numbe 1/2008, World Health Organization, Geneva. Uddrag (side 0-‐16 = 17 si-‐
der) Supplerende litteratur Heinesen, Eskil & C. Kolodziejczyck. 2008. Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særli-‐
ge behov. AKF Working Paper Milgrom, P. & J. Roberts. 1992. Economics, Organizations and Management. Englewood Cliffs: Prentice-‐
Hall Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. 2013. Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet. Rapport, maj 2013. Pedersen, Kjeld Møller; Mickael Bech & Mette Bork Hansen. 2006. Incitamentsstyring i sundhedsvæsenet: Virkninger af øget takststyring og tilhørende incitamenter. Odense: Syddansk Universitetsforlag Smith, Peter. C. 2007. Formula funding of public services. Oxon: Routledge Seminar 3: Benchmarking og design af ny styring
Seminaret indledes med en diskussion af, hvordan forskellige styringshensyn kan imødekommes ved udvik-‐
lingen af takstmodellen. Dette gøres med udgangspunkt i taxameterstyring på undervisningsområdet, hvor vi vil diskutere, hvilke konsekvenser justeringer af taxameterstyringen vil have, samt hvordan det sociale taxameter er konstrueret. ! 15.06.2015/PNB Herefter er temaet benchmarking, som grundlæggende drejer sig om at sammenligne. Bag dette simple princip gemmer der sig mange forskellige teknikker, metoder. Benchmarking anvendes derfor på mange forskellige områder i den offentlige sektor både som grundlag for erfaringsudveksling og identifikation af forbedringspotentiale – og som en del af styringen af de decentrale enheder. Ligeledes er benchmarking ofte et element i den overordnede styring af ressourceforbrug og kvalitet i ydelser mellem f.eks. kommu-‐
nerne eller sygehuse. De forskellige facetter af benchmarking vil blive illustreret med udgangspunkt i folke-‐
skolen, hvor benchmarking af karaktergennemsnit, ungdomsuddannelsesfrekvenser og omkostningsdata er udbredte både i de enkelte kommuners diskussion af skolepolitik og –struktur og i medier og folketingspoli-‐
tikeres debat af folkeskolen.. Med udgangspunkt i et koordinerende arbejde i Danske Regioner, er der sat en række projekter i gang på sygehusene for at udvikle nye økonomistyringsmodeller, som indeholder økonomiske incitamenter til at forbedre resultaterne. Souchef Mette Jensen, Region Midtjylland, vil i sit indlæg skitsere baggrunden for det paradigmeskifte, der er undervejs i sundhedsvæsenet. Mette vil præsentere rammerne for projekterne i de enkelte regioner samt de overordnede tanker, hvor der blandt andet trækkes på erfaringer fra svenske hospitaler samt fra Harvard Business School. Som afslutning på undervisningen er det afsat tid til et åbent tema. Hvis der er områder vi ikke har været tilstrækkeligt i dybden med eller, hvor tidsplanen var for stram kan vi vende tilbage hertil. Alternativt kan vi se på erfaringer med effektbaserede styringsmodeller. Seminar 3, første dag (torsdag den 10. september 2015) 09.00 – 09.30 Velkomst og introduktion til seminaret (PNB) 09.30 – 11.00 Taxameterstyring på undervisningsområdet 11.00 – 11.15 Pause 11.15 – 12.00 Budgetoverførsel og bevillingsstyring (PNB) 12.00 – 13.00 Frokost 13.00 – 14.15 Benchmarking og resultatstyring (PNB) 14.15 – 14.30 Kaffepause 14.30 – 15.30 Anvendelser af benchmarking (PNB) 15.30 – 15.45 Pause 15.45 – 16.30 Tillægsemne og afslutning på 1. dag (PNB) Seminar 3, anden dag (fredag den 11. september 2015) 09.00 – 09.15 Opsamling på gårsdagens emner (PNB) 09.15 – 10.30 Styring i sundhedsvæsenet med udgangspunkt i Triple Aim-‐målsætningen (MJ) 10.30 – 10.45 Pause 10.45 – 12.00 Åbent tema: Anvendelsen af teknikkerne (PNB) 12.00 – 13.00 Frokost 13.00 – 14.00 Åbent tema: Anvendelsen af teknikkerne (PNB) 14.00 – 15.00 Projektrapporter: Sparring i grupper 15.00 – 15.30 Afslutning (PNB) !" 15.06.2015/PNB Litteratur (ca. 120 sider) Brødsgaard, Marie-‐Louise & Mathias Gjørling. 2015. Hvorfor benchmarker kommunerne? Politik, Vol. 18, No. 1, pp. 34-‐44 (=10 sider) Bukh, Per Nikolaj; Lars G. Dietrichson & Niels Sandalgaard. 2008. Benchmarking i den offentlige sektor: Fra metoder og teknikker til regulering og styring. I Offentlig Økonomistyring, Per Nikolaj Bukh (ed.). Kø-‐
benhavn: Børsen Forum. (31 sider) Bukh, Per Nikolaj; Niels Sandalgaard & Lars G. Dietrichson. 2012. Benchmarking: Fra metoder og teknikker til elementer i en økonomistyringsmodel. I Økonomistyring, Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Bør-‐
sen Forum (24 sider). Finansministeriet. 2000. Benchmarking i den offentlige sektor: Nogle metoder og erfaringer. Kapitel 1 + kapitel 2 + afsnit 3.1 (side 5-‐39=34 sider). Hvidman, Ulrik & Hans Henrik Sievertsen. 2014. Det økonomiske fundament: Finansiering og faktorer med betydning for omkostningerne. Kapitel 4 i Styring, ledelse og resultater på ungdomsuddannelserne, Lotte Bøgh Andersen, Peter Bogtoft, Jørgen Grønnegaard Christensen & Torben Tranæs (eds.). Oden-‐
se: Syddansk Universitetsforlag, side 75-‐92 (17 sider). Materiale vedrørende taxameterfinansiering af ungdomsuddannelser (ca. 80 sider) Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser etc. Folketingstidende A, 19. november 2014. (8 sider) Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser etc. Folketingstidende B, 11. december 2014. (8 sider) Vedtaget lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser etc. Folketingstidende C, 19. december 2014. (2 sider) Undervisningsministeriet. 2014. Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud. Teknisk notat, 6. Oktober 2014 (Børne-‐ og Undervisningsudvalget 2014-‐15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19). Cevea. 2013. Ceveas bud på et socialt taxameter på ungdomsuddannelserne, Tænketanken, Cevea, novem-‐
ber 2013 (7 sider) Cevea. 2013. Utilsigtede konsekvenser af taxameterstyringen på ungdomsuddannelserne: Problemer og mulige løsninger. Tænketanken Cevea, oktober 2013. (40 sider) Christensen, Geert Laier, Asbjørn Henneberg Sørensen, Jonas Spendrup Meyer & Mette Fjord Sørensen. 2014. Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne. Dansk Erhvervs Perspektiv: Analyse, Økonomi og Baggrund, oktober 2014 (8 sider). Gymnasieskolen. 2012. Tema om socialt taxameter. Gymnasieskolen, nr. 4/2012, pp. 10-‐18 (9 sider). Supplerende litteratur Dixon, Ruth & Christopher Hood. 2012. Ranking for Success: a No-‐brainer? Oxford Magazine, 327:3 -‐ 5, Mi-‐
chaelmas Term Kjærgaard, Isa Jensen & Per Nikolaj Bukh. 2006. Modernisering gennem benchmarking: En analyse af tre forsyningsvirksomheder. Ledelse & Erhvervsøkonomi 71(4): 189-‐204. (16 sider). Locke, E.A. og G.P. Latham. 1990. A theory of goal setting and task performance. Englewood Cliffs: Prentice Hall. Manzoni, J-‐F. (2010). Motivation Through Incentives: A Cross-‐Disciplinary Review of the Evidence. I Studies in Managerial and Financial Accounting, Vol. 20, pp. 19-‐63 !! 15.06.2015/PNB Weitzman M.L. 1976. The New Soviet Incentive Model. Bell Journal of Economics. 1976, Spring, pp. 251-‐
257. (7 sider) !" 15.06.2015/PNB