Administrativ leder til Glostrup Skole

Administrativ leder til Glostrup Skole
Stærk økonomistyring og strategiske kompetencer
Vi søger en dygtig, engageret og helhedsorienteret administrativ leder, som har meget stærke
økonomiske kompetencer og en flair for at tænke økonomi ind i en strategisk sammenhæng. Du vil som
administrativ leder indgå i Strategisk Ledelse, som er skolens overordnede ledelsesteam. Du vil
referere direkte til skolelederen.
Glostrup Skole består af fire lokale skoleafdelinger, og vi er 2200 lærelystne elever og 340 dygtige og
engagerede medarbejdere. Skolen har i alt 22 ledere, hvoraf den overordnede ledelse, Strategisk
Ledelse, består af fire ledere inklusiv skoleleder
Glostrup Skole er undervejs i en udvikling, hvor vi ønsker at tegne os blandt de 10 bedste folkeskoler i
Danmark. Vi forventer derfor, at du udover en sikker økonomistyring, også har lyst, mod og
kompetencer til at bidrage aktivt til udviklingen af hele skolens virksomhed, hvor anvendelsen af
skolens ressourcer understøtter de pædagogiske og strategiske prioriteringer bedst muligt.
Skolen har en helhedsstruktur, hvor både SFO og Klub er en del af skolens virksomhed. Vi er optaget
af, at alle vores beslutninger og handlinger styrker børn og unges læring og trivsel mest muligt. Du
kommer til en ambitiøs og udviklingsorienteret skole, som sigter mod at blive den mest attraktive
arbejdsplads blandt skolerne i vestegnens kommuner.
Som administrativ leder har du ansvaret for skolens økonomistyring og skal medvirke til at kvalificere
skolens strategiske ressourceudnyttelse. Du skal lede vores administrative stab, der udover dig udgør 5
administrative medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrunde samt 2 skolekonsulenter. Du vil
også være skolens bindeled til Center for Økonomi og Styring, som vi har et tæt samarbejde med.
Du er en dygtig personaleleder, der formår at lede og udvikle personalet i vores administrative stab
gennem tydelige værdier, mål og retning. Som leder af staben er du ansvarlig for alle opgaver
vedrørende skolens økonomi samt for de øvrige administrative opgaver for hele Glostrup Skole.
Du har gode lederevner, er handlekraftig og formår både at være idéskaber og kunne afslutte opgaver
effektivt. Du er en stærk kommunikator i både skrift og tale. Som person bidrager du med en positiv
indstilling, evner at se muligheder og løsninger og ønsker at løfte vores opgaver i et tæt samarbejde.
Vi forventer, at du har en administrativ, økonomisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse samt en
solid erfaring, der kan dokumentere gode resultater inden for administrativ ledelse på skoleområdet.
Vi tilbyder dig en spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor du vil blive en del af en skole
med lærelystne børn og unge, forventningsfulde forældre samt dygtige ledere og medarbejdere. Du får
et stort ansvar og råderum at agere inden for. Dette stiller krav om, at du kan arbejde målorienteret,
struktureret og se dit arbejdsområde, som en del af en større helhed. Når tingene skal gå stærkt, skal du
kunne bevare overblikket og bidrage med en løsningsorienteret indstilling til opgaverne.
Ansøgning og yderligere information
Stillingen er en 37 timers stilling. Lønnen aftales på baggrund af gældende overenskomst.
Glostrup Skole samarbejder med konsulentvirksomheden CareMatch om denne rekruttering. Ønsker du
at høre mere om jobbet er du velkommen til at kontakte chefkonsulent, Stefan Førster-Christensen på
tlf:30 950 957 eller mail: [email protected]
Ansøgning
Send din ansøgning med relevant dokumentation til: [email protected]
Mærk din ansøgning ”Administrativ leder”
Vi skal have din ansøgning senest den 8. marts 2015. Første samtalerunde finder sted den 16. marts
2015, og 2. samtalerunde bliver den 26. marts 2015. Du skal være indstillet på, at der laves en
personlighedstest i forbindelse med ansættelsesforløbet.