Betingelser for handel med værdipapirer Introduktion Handel med værdipapirer er et vigtigt forretningsområde for Den Jyske Sparekasse, i det følgende benævnt ”pengeinstituttet”, hvorfor vi ønsker at give god og relevant rådgivning herom. Vi ønsker også at gennemføre kundens handler effektivt og tilfredsstillende. Pengeinstituttet tilbyder handel med stort set alle former for værdipapirer, og kunderne kan gennemføre handler via vores filialer eller via vores Netbank. Nærværende forretningsbetingelser gælder alene handel via vores filialer. For handel via Netbank gælder ”Aftale om Netbank værdipapirhandel”, som skal godkendes, før der kan handles med værdipapirer via Netbank. Grundlaget for disse betingelser er bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel og bekendtgørelse om værdipapirhandlerens udførelse af ordrer. Regler om investorbeskyttelse bygger på et informations- og rådgivningsprincip. Princippet indebærer, at et pengeinstitut i forbindelse med kunders investeringer kan • give sine kunder generel vejledning uden personlig rådgivning, • foretage ekspedition af ordrer på baggrund af en hensigtsmæssighedstest, men uden personlig rådgivning, • yde personlig rådgivning, som kræver en forudgående egnethedstest, og • indgå aftale med kunden om udførelse af ordrer vedrørende ikke-komplekse værdipapirer uden forudgående rådgivning eller hensigtsmæssighedstest (udelukkende ordreudførelse). Pengeinstituttets forpligtelse til at yde kunden rådgivning (foretage egnethedstest), foretage hensigtsmæssighedstest af kundens ordrer og informationsforpligtelser i forbindelse med ”udelukkende ordreudførelse” afhænger af, om kunden er kategoriseret som detailkunde, professionel kunde eller godkendt modpart. Læs mere herom nedenfor i afsnittet ”kundekategorisering”. I disse betingelser får kunden information om, hvilke vilkår der gælder, når kunden handler værdipapirer med pengeinstituttet. Ved værdipapirer forstås de instrumenter, der er nævnt i lov om værdipapirhandel § 2, stk. 1. Betingelserne gælder i det omfang - det er relevant - også for professionelle kunder og godkendte modparter, jf. bilag 1 og 2 til bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel. Kundekategorisering I overensstemmelse med bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel har pengeinstituttet inddelt sine kunder i kategorierne detailkunder, professionelle kunder eller godkendte modparter. Af kundens ”Aftale om depotoprettelse” fremgår det, hvilken kategori kunden tilhører. Kategoriseringen har betydning for, hvilken beskyttelse pengeinstituttet skal yde kunden i form af rådgivning og informationer. Detailkunder har det højeste beskyttelsesniveau, professionelle kunder har mindre beskyttelse og godkendte modparter har som udgangspunkt ingen beskyttelse. Pengeinstituttet kan eventuelt tilbyde at indplacere kunden i en anden kundekategori. Dette vil have betydning for kundens beskyttelsesniveau. Hvis kunden ønsker at høre mere om mulighederne for og konsekvenserne af at blive omkategoriseret, skal kunden kontakte sin rådgiver i pengeinstituttet. Kundens oplysningsforpligtelser Pengeinstituttet kan lægge oplysninger fra kunden til grund, medmindre pengeinstituttet ved eller burde vide, at disse oplysninger er forældede, fejlagtige, unøjagtige eller ufuldstændige. Pengeinstituttet kan lægge kundens oplysninger til grund i den form, kunden afgiver dem. Kendskab og erfaring Er kunden kategoriseret som detailkunde, skal pengeinstituttet vurdere, hvilke typer af værdipapirer kunden har kendskab til og erfaring med at handle – pengeinstituttet kalder dette for kundens ’handelsområde’. For at kunne fastlægge kundens handelsområde, og afgøre hvilke værdipapirer der er hensigtsmæssige for kunden, har pengeinstituttet brug for en række oplysninger. Når pengeinstituttet har fået de nødvendige oplysninger, får kunden besked om, hvilke typer værdipapirer der indgår i kundens handelsområde. Pengeinstituttet fraråder, at kunden handler med værdipa- pirer, som ikke er omfattet af kundens handelsområde uden først at have fået rådgivning i pengeinstituttet. Det skyldes, at disse værdipapirer kan indeholde risici, der kan være ukendte for kunden. Markedsmisbrug (intern viden og kursmanipulation) Vi skal gøre opmærksom på, at man ikke må købe, sælge eller opfordre andre til at købe og sælge værdipapirer, hvis man har intern viden, der kan have betydning for handlen. Det er også forbudt at handle på en måde, der er egnet til at påvirke kursen på et værdipapir, der afviger fra værdipapirets værdi i markedet. Overtrædelse af forbuddene mod misbrug af intern viden og kursmanipulation kan straffes med bøde eller fængsel. Investeringsrådgivning Ved investeringsrådgivning forstås personlige anbefalinger til en kunde om transaktioner i tilknytning til finansielle instrumenter. Ved personlig anbefaling forstås en anbefaling, der gives til en kunde i dennes egenskab af investor, som tager udgangspunkt i personens egne omstændigheder og som udgør en anbefaling til at tage et af følgende skridt: 1) at købe, sælge, tegne, udveksle, indløse, beholde eller garantere et bestemt finansielt instrument, eller 2) at udøve eller undlade at udøve en rettighed, der skyldes et bestemt finansielt instrument, til at købe, sælge, tegne, udveksle eller indløse et finansielt instrument. Definitionen af investeringsrådgivning afgrænser anvendelsesområdet for egnethedstesten. Hvis pengeinstituttet yder generel vejledning, vurderer pengeinstituttet derfor ikke, om anbefalingen er egnet eller hensigtsmæssig for kunden. Generel vejledning Pengeinstituttets rådgivning om en bestemt type finansielt instrument udgør ikke investeringsrådgivning i bekendtgørelsens forstand, da anbefalingen til kunden skal relatere sig til transaktioner i specifikke finansielle instrumenter. Det vil for eksempel sige, at en anbefaling til kunden om at købe 100 stk. XX aktier er investeringsrådgivning, hvorimod en anbefaling om at placere en formue i 60 % obligationer og 40 % aktier er en generel anbefaling, som ikke er omfattet af definitionen af investeringsrådgivning. Generelle anbefalinger kan godt være et led i en investeringsrådgivning, som munder ud i en anbefaling af transaktioner i specifikke finansielle instrumenter, men den generelle anbefaling kan som udgangspunkt ikke i sig selv udgøre investeringsrådgivning. Generel vejledning i form af produkt-, udsteder- eller markedsinformation såvel skriftlig som mundtligt vil derfor typisk ikke udgøre investeringsrådgivning. En ordning, hvorefter pengeinstituttet sender generel vejledning og anbefaling til en række navngivne abonnenter konstituerer ikke investeringsrådgivning, da der ikke er tale om personlig anbefaling. Indhentelse af informationer forud for investeringsrådgivning Når pengeinstituttet yder investeringsrådgivning i form af en anbefaling rettet til kunden personligt om transaktioner i specifikke finansielle instrumenter eller hvis anbefalingen gives på kundens initiativ, vil pengeinstituttet indhente de oplysninger om kunden, som er nødvendige og relevante for, at pengeinstituttet kan forstå og vurdere kundens kendskab til og erfaring på det relevante investeringsområde, kundens finansielle situation og investeringsformål. Omfanget af de oplysninger som pengeinstituttet vil anmode om, afhænger af kompleksitetsgraden og risikoniveauet for den tjenesteydelse eller det produkt, der er tale om, samt af størrelsen af det beløb kunden ønsker at investere, kundekategori samt kundens konkrete forhold i øvrigt. Pengeinstituttet kan også anvende oplysninger, som pengeinstituttet allerede besidder om kunden i forbindelse med løbende kundeforhold. Oplysningerne vil danne grundlag for det videre arbejde med pengeinstituttets anbefaling til kunden. Får pengeinstituttet ikke de fornødne, relevante oplysninger til at give en anbefaling rettet til kunden personligt om transaktioner i specifikke, finansielle instrumenter, er det ikke muligt for pengeinstituttet at rådgive kunden om investeringsvalg eller porteføljepleje. Pengeinstituttet kan imidlertid anbefale et alternativt produkt eller udføre en alternativ transaktion eller tjenesteydelse, såfremt dette er egnet for kunden på baggrund af de oplysninger, som pengeinstituttet har fået. Værdipapirhandel uden rådgivning Pengeinstituttet vurderer kun, om en investeringsservice eller et finansielt instrument er egnet for kunden, hvis pengeinstituttet yder investeringsrådgivning eller porteføljepleje til kunden. I forbindelse med andre former for investeringsservice end investeringsrådgivning vil pengeinstituttet på baggrund af kundens kendskab til og erfaring på det relevante investeringsområde vurdere, om en investeringsservice eller et produkt er hensigtsmæssigt for kunden, medmindre transaktionen tilbydes med henblik på ”udelukkende ordreudførelse” (execution only). Hvis kunden er kategoriseret som professionel kunde, vurderer pengeinstituttet ikke, om det påtænkte produkt er hensigtsmæssigt for kunden. Hvis kunden ikke giver pengeinstituttet oplysninger eller ikke giver tilstrækkelige oplysninger om sit kendskab og sine erfaringer, kan pengeinstituttet ikke afgøre, om et produkt eller en tjenesteydelse er hensigtsmæssig for kunden. Udelukkende ordreudførelse af transaktioner (Execution only) Uden forudgående investeringsrådgivning eller indhentelse af oplysninger om kundens kendskab, erfaring, finansielle situation eller investeringsformål, kan pengeinstituttet på kundens anmodning foretage ”udelukkende ordreudførelse” af transaktioner i følgende værdipapirer: • aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller på et tilsvarende tredjelandsmarked, • pengemarkedsinstrumenter, • obligationer og andre gældsinstrumenter, der ikke omfatter et afledt instrument, • andele i investeringsforeninger eller tilsvarende investeringsinstitutter omfattet af rådets direktiv 85/611/EØS (UCITS), • andre ikke komplekse finansielle instrumenter. Ved ”udelukkende ordreudførelse” af transaktioner, har pengeinstituttet ikke vurderet den leverede eller tilbudte tjenesteydelses hensigtsmæssighed, og kunden er derfor ikke omfattet af det højere investorbeskyttelsesniveau. Dette gælder uanset om transaktionen foretages ved internethandel, handel ved personlig fysisk henvendelse til pengeinstituttet eller ved ordreafgivelser via telefonen. Hvis kunden ønsker investeringsrådgivning om en konkret transaktion, anbefaler pengeinstituttet, at kunden henvender sig til sin rådgiver i pengeinstituttet for at få nærmere rådgivning. Allokering af handler I overensstemmelse med sædvanlig praksis kan aggregering af forskellige kundeordrer eller transaktioner forekomme, når pengeinstituttet udfører ydelser for kunden. Dette vil i overvejende tilfælde være til kundens fordel, men afhængig af de konkrete omstændigheder ved en bestemt ordre, kan det dog også være en ulempe for kunden. Handelssteder Ved gennemførelse af ordrer benytter pengeinstituttet en række handelssteder, som gør det muligt for pengeinstituttet til stadighed at opnå det bedst mulige resultat ved udførelsen af kundeordrer. En liste over de væsentligste handelssteder pengeinstituttet benytter udleveres i pengeinstituttets filialer og kan ses på pengeinstituttets hjemmeside. Ordreudførelsespolitik Ved håndtering af ordrer fra kunder, som pengeinstituttet generelt eller i enkeltstående tilfælde behandler som detailkunder eller professionelle kunder, gælder pengeinstituttets til enhver tid gældende ”Ordreudførelsespolitik”. Ordreudførelsespolitikken kan ses på pengeinstituttets hjemmeside eller udleveres ved henvendelse i en af pengeinstituttets filialer. Sker der ændringer i pengeinstituttets politik om udførelse af ordrer, offentliggøres disse ændringer også på pengeinstituttets hjemmeside. Når pengeinstituttet har modtaget en kundes ordre, sikres det, at ordren indeholder tilstrækkelige oplysninger til korrekt behandling. Herefter ekspederes kundens ordre uden ugrundet ophold. Pengeinstituttet sikrer, at kunden efter omstændighederne får den bedst mulige pris, idet der tages hensyn til pris, omkostninger, hurtighed, gennemførelses- og afregningssandsynlighed, omfang, art og andre forhold, der er relevante for udførelsen af ordren (best execution). Side 1 af 4 Betingelser for handel med værdipapirer Handelsformer og ordretyper Pengeinstituttet tilbyder flere former for handel. Hvis pengeinstituttet ikke har aftalt andet med kunden, vælger pengeinstituttet den handelsform, der er mest fordelagtig for kunden ifølge pengeinstituttets ordreudførelsespolitik. Når pengeinstituttet har modtaget kundens ordre, er den bindende for kunden. Pengeinstituttet tilbyder • strakshandel • markedsordre • limiteret ordre • børshandel Hvis kunden lader pengeinstituttet vælge, vælger pengeinstituttet både den ordretype og handels-form, som er mest fordelagtig for kunden efter ”best-execution”-princippet. Det betyder, at pengeinstituttet også kan gennemføre kundens ordre uden for et reguleret eller alternativt marked. Strakshandel Pengeinstituttet tilbyder strakshandel i udvalgte værdipapirer i pengeinstituttets åbningstid. For kunder, der benytter Netbank, tilbydes strakshandel også uden for pengeinstituttets åbningstid. Se afsnittet ”Handel via Netbank”. Pengeinstituttet fastsætter løbende, i hvilke værdipapirer og op til hvilke beløb pengeinstituttet tilbyder strakshandel. Strakshandel fjerner den risiko for kursudsving, der kan forekomme i tiden, fra kunden afgiver en ordre, til den effektueres. Det giver endvidere sikkerhed for, at ordren gennemføres fuldt ud. Ved en strakshandel handler kunden med pengeinstituttet som køber eller sælger (modpart) til en kurs, som pengeinstituttet fastsætter. Accepterer kunden kursen, er handlen indgået. Pengeinstituttet forbeholder sig ret til frit at vælge, på hvilke tidspunkter strakshandelskurserne stilles, og uanset angivelse af åbningstider for strakshandel forbeholder pengeinstituttet sig ret til frit at suspendere prisstillelsen, f.eks. hvis pengeinstituttet på samme tidspunkt modtager et større antal ordrer i det samme værdipapir fra en eller flere kunder. Kunden skal være opmærksom på, at det ikke er tilladt at påvirke strakshandelskursen ved selv at lægge modsatrettede ordrer ud på det marked, hvor kunden ønsker at købe eller sælge værdipapirer. Det er ved flere domme i landsretten slået fast, at en sådan adfærd udgør kursmanipulation, hvilket er en overtrædelse af værdipapirhandelsloven. Kursmanipulation straffes med bøde eller fængsel. Når pengeinstituttet fastsætter strakshandelskurser, tilbyder pengeinstituttet en kurs, som er den samme eller bedre end den, pengeinstituttet selv kan opnå på det relevante marked – tid, mængde og handelsvilkår taget i betragtning. For værdipapirer, der handles på Nasdaq København, fastsætter pengeinstituttet en kurs, der ligger inden for eller på bedste bud/udbud på de nævnte markeder. Hvis kunden handler, efter markedet er lukket, fastsætter pengeinstituttet strakshandelskursen med udgangspunkt i lukkekursen. Kursen bliver dog ændret, hvis der er indtruffet kurspåvirkende begivenheder, efter markedet er lukket. Ved strakshandel uden for markedets åbningstid, gøres kunden opmærksom på, at der vil være en større risiko for pengeinstituttet med hensyn til prisstillelsen, hvorfor der kan være et større spread mellem bud/udbud. For andre værdipapirer, og i tilfælde af at der ikke er aktuelle bud/udbud på de nævnte markeder, fastsætter pengeinstituttet strakshandelskursen under hensyn til de aktuelle markedsforhold – herunder • udbud og efterspørgsel • det seneste handlede kursniveau • kurspåvirkende begivenheder – nationale og internationale • tilgængelige oplysninger om udsteder og udsteders branche • kursudviklingen på tilsvarende værdipapirer – gælder kun obligationer • prisoplysninger fra udsteder – gælder kun andele i kollektive investeringsordninger, for eksempel investeringsforeningsbeviser. Ved strakshandel, hvor kunden køber eller sælger obligationer, beregnes et tillæg eller et fradrag til henholdsvis købseller salgskursen jf. pengeinstituttets prisbog. Markedsordre En markedsordre er karakteriseret ved, at kunden afgiver en ordre til pengeinstituttet om køb eller salg af et værdipapir, der gennemføres bedst muligt jf. pengeinstituttets ordreudførelsespolitik under forudsætning af, at det er muligt at tilvejebringe eller afhænde det pågældende værdipapir. Pengeinstituttet tilbyder markedsordre i de tilfælde, dels hvor kunden ikke har mulighed for at afgive en straksordre, og dels hvor kunden afgiver en ordre på køb eller salg af værdipapirer, der ikke er optaget til handel på Nasdaq København. En markedsordre, modtaget før kl. 16.30, vil hurtigst muligt enten blive indlagt som kommissionshandel i Nasdaq’s eller en autoriseret markedsplads’ handelssystem eller blive gennemført bedst muligt med pengeinstituttet som modpart. En markedsordre indlagt i Nasdaq’s eller en autoriseret markedsplads’ handelssystem søges gennemført helt eller delvist snarest muligt efter, at ordren er indlagt i handelssystemet. En markedsordre, der vedrører køb eller salg af værdipapirer, som er optaget til handel på et reguleret marked i udlandet, videregives altid hurtigst muligt i kommission til inden- eller udenlandsk børsmægler. Kan en markedsordre, der er indlagt i Nasdaq’s handelssystem, en autoriseret markedsplads’ system eller videregivet til en inden- eller udenlandsk børsmægler, ikke gennemføres helt eller delvist inden for en periode på 8 kalenderdage, slettes den ikke gennemførte del af ordren. Såfremt kunden har gjort en markedsordre gyldig over en periode på flere dage, og markedsordren handles delvist, vil markedshandlen blive afregnet pr. dag. En markedsordre, modtaget efter kl. 16.30, vil normalt ikke blive behandlet før næste bankdag. Uanset hvilken måde en markedsordre gennemføres på, vil pengeinstituttet sikre, at markedsordren gennemføres til den bedst mulige pris for kunden, når tid, mængde og handelsvilkår er taget i betragtning. Limiteret ordre En limiteret ordre er karakteriseret ved, at kunden angiver den højeste eller laveste kurs, kunden ønsker at købe henholdsvis sælge et givet værdipapir til samt den periode, ordren skal være gældende. En limiteret ordre kan maksimalt være gældende i 14 dage. Hvis den angivne kurs – eksklusiv kurstillæg/-fradrag – ikke opnås i perioden, bortfalder ordren. Hvis kunden fortsat ønsker ordren gennemført, må kunden afgive en ny ordre til pengeinstituttet. Anses en limiteringskurs for urealistisk, er pengeinstituttet berettiget til at afvise en limiteret ordre. En limiteret ordre vil være en fordel i de tilfælde, hvor kunden ønsker at købe eller sælge værdipapirer til en forud fastsat kurs, f.eks. hvis der er stor forskel på den aktuelle købs- og salgskurs i det værdipapir, der ønskes handlet, eller hvis der slet ikke er noteret en kurs på et reguleret marked. En limiteret ordre gennemføres efter samme principper som ved en markedsordre. En limiteret ordre i obligationer, der er optaget til handel på Nasdaq København, er forbundet med visse ulemper i forhold til en limiteret ordre i aktier. Årsagen er, at handel med obligationer direkte i dette regulerede marked foregår efter principper, der gør det vanskeligt at få gennemført kundens ordre. Modparter i dette regulerede marked vælger helt frit, hvem de vil handle med, uanset hvem der tilbyder den bedste kurs – det er derfor langt fra sikkert, at kunden kan få gennemført sin ordre, selvom der rent faktisk sker handel på den kurs, kunden har betinget sig i sin ordre. Ved handel med obligationer anbefales det at anvende strakshandel eller markedsordre. En limiteret ordre rummer risiko for, at kundens ordre delafregnes. Delafregning af ordrer kan medføre øgede kurtageomkostninger, fordi der beregnes kurtage pr. dag for den del af kundens ordre, der er handlet på et reguleret marked inden for den pågældende dag. Kunden kan tillige risikere, at ordren slet ikke bliver gennemført, fordi der på det regulerede marked ikke findes modparter, der ønsker at handle det pågældende værdipapir, eller fordi det aktuelle kursniveau har bevæget sig væk fra den kurs, kunden har betinget sig. Limiterede ordrer tages i kommission af pengeinstituttet, og der kan forekomme selvindtræde i de tilfælde, hvor en limiteret ordre gennemføres med pengeinstituttet som modpart på eller uden for det regulerede marked. Selvindtræde betyder, at kunden har handlet med pengeinstituttet som modpart, hvilket vil fremgå af fondsnotaen. Det har ingen betydning for afregningskursen, at der i konkrete tilfælde er gennemført en handel med pengeinstituttet som modpart i det regulerede marked. Afregning med pengeinstituttet som modpart sker kun i tilfælde, hvor pengeinstituttet stiller den bedste kurs i det regulerede marked på handelstidspunktet. Såfremt ordren er gennemført på et reguleret marked, vil det fremgå af fondsnotaen. Børshandel En børshandel er karakteriseret ved dels, at kundens ordre om køb eller salg af værdipapirer skal være limiteret, og dels at kundens ordre videresendes direkte til Nasdaq København. Pengeinstituttet tilbyder kun børshandel til kunder via Netbank. Se afsnittet ”Handel via Netbank” nedenfor. Såfremt det er aftalt, har kunden via Netbank mulighed for at afgive limiterede ordrer på køb og salg af aktier og investeringsbeviser direkte på Nasdaq København. Ordrerne handles i kommission, idet ordrerne afgives i pengeinstituttets navn, men for kundens regning. Denne transaktionstype kaldes også børshandel og sker efter Nasdaq Københavns’ medlemsregler. Pengeinstituttet anbefaler kun børshandel til kunder, der har indsigt i handels- og markedsforhold på Nasdaq København. Pengeinstituttet kan indtræde som part i en handel. Ifølge kommissionsloven foreligger der i så fald selvindtræde. Pengeinstituttet indtræder kun i handlen, hvis pengeinstituttets pris på handelstidspunktet var bedst for kunden, eller der ikke var en bedre pris end pengeinstituttets – tid, mængde og handelsvilkår taget i betragtning. Fondsnotaen vil indeholde oplysning om, hvorvidt handlen er indgået med pengeinstituttet som modpart. En limiteret ordre, der er videregivet til inden- eller udenlandsk børsmægler, afregnes kun, hvis pengeinstituttet hos sin forretningsforbindelse kan handle til limiteringskursen, eksklusiv kurstillæg/-fradrag – tid, mængde og handelsvilkår taget i betragtning. Ved børshandel skal følgende tages i betragtning: • Ordren handles kun i det omfang, den kan gennemføres helt eller delvist med bud og udbud i Nasdaq Københavns handelssystem. • Ordren kan deles og handles i forskellige priser hen over handelsdagen. • Ordren skal afgives med en udløbsdato. Ordren er herefter gyldig i perioden fra datoen fra ordrens afgivelse til udløbsdatoen. Ved Nasdaq Københavns lukketid på ordrens sidste gyldighedsdag vil ordren blive slettet, i det omfang den ikke er handlet. Gennemføres kun en del af ordren, bortfalder den ikke gennemførte del af ordren. • For aktier registreret hos VP SECURITIES sker betaling og levering via VP SECURITIES’ systemer ifølge de dér fastsatte regler. Når kunden limiterer en ordre, der gennemføres via indeneller udenlandsk børsmægler, er dette samtidig en aftale om, at den limiterede ordre ikke skal offentliggøres, hvis den ikke kan gennemføres øjeblikkeligt under de gældende markedsvilkår. Handel med udenlandske værdipapirer via mægler Der er mulighed for at handle udenlandske værdipapirer i pengeinstituttet. Ved handel med udenlandske værdipapirer skal ordretyperne markedsordre eller limiteret ordre anvendes. En limiteret ordre, der er modtaget af pengeinstituttet efter kl. 16.30, vil normalt ikke blive behandlet før næste bankdag. En limiteret ordre sendes som hovedregel direkte videre til handel på et reguleret marked, men kan dog, jf. pengeinstituttets ordreudførelsespolitik, også ske ved en direkte handel med pengeinstituttet som modpart til en pris, som svarer til markedsprisen på handelstidspunktet. Side 2 af 4 Betingelser for handel med værdipapirer Ordrer om køb og salg af udenlandske værdipapirer, optaget til handel på et reguleret marked i udlandet, videregives altid hurtigst muligt i kommission til en inden- eller udenlandsk børsmægler, som kan vælge at gennemføre ordren på det aktuelle udenlandske regulerede marked. Pengeinstituttet vælger markedsplads og børsmægler, samt hvilken valuta handlen skal afregnes i, medmindre der aftales andet med kunden. Kundens ordrer gennemføres kun i det omfang, der kan handles på det aktuelle udenlandske regulerede marked eller hos den pågældende børsmægler. Pengeinstituttet kan dog vælge at opfylde sådanne ordrer via sin egen beholdning. Kundens ordrer kan deles eller samles og derfor handles til forskellige priser. Kundens ordrer ekspederes i den officielle åbningstid for det pågældende udenlandske regulerede marked. Er markedet lukket, når pengeinstituttet modtager ordren, ekspeder pengeinstituttet den først, når det udenlandske regulerede marked åbner igen. Kan en markedsordre ikke gennemføres helt eller delvist inden for en periode på 8 kalenderdage, slettes den ikke gennemførte del af ordren. En limiteret ordre kan dog opretholdes, indtil den aftalte periode er udløbet. Betaling og levering sker via inden- og udenlandske forretningsforbindelser. Pengeinstituttets afregning tager udgangspunkt i de markedspriser, pengeinstituttet kan opnå hos sine inden- og udenlandske børsmæglere med tillæg/fradrag af deres omkostninger. Handel i unoterede værdipapirer Kunden kan handle værdipapirer, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller et alternativt marked med pengeinstituttet som køber og sælger til aktuelle markedspriser. Pengeinstituttets priser svarer til dem, pengeinstituttet selv kan opnå – tid, mængde og handelsvilkår taget i betragtning. Ved handel med unoterede værdipapirer skal ordretyperne markedsordre eller limiteret ordre anvendes. Terminshandel En terminshandel er karakteriseret ved, at kunden aftaler en fast kurs på køb eller salg af en bestemt mængde obligationer til senere levering (mere end to dage fra handelstidspunktet) forud for handlens gennemførelse. Terminshandel tilbydes i udvalgte obligationer til kunder, der ønsker en provenu- eller rentesikring i forbindelse med optagelse, omprioritering eller indfrielse af lån i fast ejendom. Terminskursen fastsættes på aftaletidspunktet. Terminskursen beregnes med et tillæg/fradag til strakskursen på aftaletidspunktet. Terminstillægget/-fradraget fastsættes af pengeinstituttet og udregnes ud fra den renteforskel, der er mellem det pågældende værdipapirs direkte rente, den eventuelt publicerede/ forventede udtrækningsprocent og pengemarkedsrenten for den ønskede periode. Strakskursen fastsættes på samme måde som nævnt under strakshandel. Ud over ovennævnte tillæg/fradrag beregnes i forbindelse med optagelse, indfrielse eller omprioritering af gæld i fast ejendom et fast kurstillæg/–fradrag, som fremgår af pengeinstituttets prisbog, der kan ses på pengeinstituttets hjemmeside eller udleveres, ved at kunden henvender sig til sin filial. Handel via Netbank Kunder med adgang til værdipapirhandel via Netbank kan via internettet afgive ordrer på køb og salg af danske og udenlandske værdipapirer – også uden for pengeinstituttets sædvanlige åbningstid. Ved handel via Netbank gælder desuden pengeinstituttets Vilkår for handel med værdipapirer via Netbank. Valutakurs Valutakursen ved handel med udenlandske værdipapirer fastsættes med baggrund i aktuel markedskurs eller Nationalbankens valutakurs - inklusive pengeinstituttets almindelige kurstillæg/fradrag for overførsel i valuta - to bankdage før afviklingsdagen (valørdagen) for fondshandlen, medmindre andet er aftalt. Afregningsprincipper – kurtageomkostninger For at få gennemført en handel med værdipapirer betaler kunden en kurtage til pengeinstituttet. Kurtagen beregnes af kursværdien. Når kunden køber, lægges kurtagen til af- regningen, og når kunden sælger, trækkes kurtagen fra afregningen. Pengeinstituttet vil på anmodning fra kunden tillige give oplysninger om ordrens status. Herudover kan kunden i nogle tilfælde komme til at betale et tillæg til kursen, når kunden køber, eller kunden kan få et fradrag i kursen, hvis kunden sælger. Om der er tillæg/fradrag og størrelsen heraf afhænger imidlertid af den handelsform, kunden benytter. Oplysninger om kurtage og eventuelle andre gebyrer fremgår af kundens fondsnota. Pengeinstituttet vil angive handelsstedet på kundens fondsnota, hvis dette er muligt og relevant. I situationer, hvor pengeinstituttet ikke har mulighed for at angive oplysninger om tidspunkt og handelssted, idet pengeinstituttet ikke har modtaget oplysninger fra tredjemand, vil pengeinstituttet undlade at give oplysning herom. Handelsstedet angives ved den unikke identifikation af et reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet eller en værdipapirhandler, som systematisk internaliserer. I andre tilfælde angives handelsstedet som OTC. Sidstnævnte vil være tilfældet, når en ordre helt eller delvist udføres via pengeinstituttets eget system og med denne som modpart. Ligeledes anvendes koden OTC i situationer, hvor pengeinstituttet anvender en anden værdipapirhandler til at udføre handlen via dennes system og med denne som modpart, men hvor der ikke er tale om videreformidling, idet pengeinstituttet påtager sig en ”best execution” forpligtelse. Pengeinstituttets kurtagesatser ajourføres løbende i henhold til markedsforholdene. Information om de til enhver tid gældende satser kan fås ved henvendelse i pengeinstituttets filialer, ligesom de er tilgængelige på pengeinstituttets hjemmeside. Afvikling af fondshandler Ved afvikling forstås betaling for og levering af handlede værdipapirer. Afviklingsdagen er - når intet andet er aftalt - anden børsdag efter handelsdagen for værdipapirer noteret på Nasdaq København, og to bankdage efter handelsdagen for unoterede værdipapirer. Afviklingsdagen for en handel med et værdipapir er samtidig valørdag/rentedato. For udenlandske værdipapirer gælder særlige frister og regler for afvikling, som kunden kan få oplyst på forespørgsel. Ved kundens køb er pengeinstituttets levering af værdipapirer betinget af, at pengeinstituttet modtager endelig betaling af afregningsbeløbet senest på afviklingsdagen. Ved kundens salg af værdipapirer er instituttets betaling af afregningsbeløbet betinget af, at pengeinstituttet får ubetinget ejendomsret over værdipapirerne på afviklingsdagen. For købte værdipapirer registreret hos VP SECURITIES gælder den begrænsning, at der først skal disponeres over disse på den tilhørende VP-konto den anden bankdag efter afviklingsdagen. Værdipapirer registreret hos VP SECURITIES skal være registreret i kundens depot senest børsdagen før afviklingsdagen. På denne dag må der ikke være registreret rettigheder over de værdipapirer, der strider mod salget - f.eks. pantsætning eller købte værdipapirer, der endnu ikke er til kundens disposition. Hvis en handel ikke kan afvikles på afviklingsdagen pga., at kunden ikke kan betale eller levere, er kunden erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler. Ved handler, der gennemføres i kommission, bærer kunden risikoen for, at den part, som pengeinstituttet har handlet med, kan betale eller levere. Der skal endvidere henvises til pengeinstituttets betingelser for opbevaring af værdipapirer i depot. Fondsnota Når pengeinstituttet på kundens vegne har udført en ordre, som ikke er udført i forbindelse med porteføljepleje, vil pengeinstituttet hurtigst muligt give kunden de væsentligste oplysninger om udførelsen. I den forbindelse forbeholder pengeinstituttet sig ret til at give oplysninger ved brug af standardkoder. Hvis kunden er kategoriseret som detailkunde, vil pengeinstituttet sende kunden en afregningsnota senest den første hverdag efter udførelsen, eller hvis pengeinstituttet modtager bekræftelsen fra tredjemand, senest den første hverdag efter modtagelsen af bekræftelsen. Dette gælder dog ikke, hvis afregningsnotaen indeholder de samme oplysninger som en afregningsnota, der straks sendes til kunden af tredjemand. Ved handel med obligationer i forbindelse med belåning af fast ejendom forbeholder pengeinstituttet sig ret til at sende de væsentlige oplysninger om udførelsen og afregningsnotaen sammen med de øvrige oplysninger, dog senest én måned efter handlens gennemførelse. I forbindelse med handel med pantebreve fremsendes afregningsnotaen hurtigst muligt efter tinglysning. For så vidt angår mere specielle, finansielle instrumenter som pantebreve og derivater, vil oplysningerne blive givet i det omfang, det er muligt og relevant og under hensyntagen til markedskutymen og de forhold, som disse finansielle instrumenter handles under. Ved videreformidling af en kundes ordre fra pengeinstituttet til en anden værdipapirhandler afhænger angivelsen af handelssted på afregningsnotaen af, hvordan denne anden værdipapirhandler udfører ordren. Det handelssted som angives ved videreformidling er det, hvor ordren rent faktisk udføres som sidste led i handelskæden. Indsigelse vedrørende fondsnota/bekræftelser m.m. Eventuelle indsigelser mod indholdet af fondsnotaen skal fremsættes straks efter modtagelsen, og kunden bør omgående underrette pengeinstituttet, hvis fondsnotaen ikke modtages som aftalt, eller hvis der i øvrigt måtte opstå fejl i denne forbindelse. For sen reklamation kan medføre, at pengeinstituttet ikke kan stilles til ansvar for en eventuel skade, som kunne være undgået/minimeret, hvis kunden havde henvendt sig i tide. Periodisk oversigt ved porteføljepleje Når pengeinstituttet udøver porteføljepleje, vil pengeinstituttet give kunden periodiske oversigter om porteføljeplejen, med mindre sådanne oversigter gives af tredjemand. Kunden kan endvidere yderligere vælge at modtage de væsentligste oplysninger om gennemførte handler efter hver handel på det tidspunkt, hvor pengeinstituttet udfører handlen. Ved udøvelse af porteføljepleje for en detailkunde vil den periodiske oversigt indeholde følgende oplysninger, når det er relevant: 1) En redegørelse for indholdet og værdiansættelsen af porteføljen, herunder nærmere enkeltheder om hvert enkelt finansielt instrument, dets markedskurs eller dagskurs, hvis markedskursen ikke er tilgængelig, og kontantsaldoen ved begyndelsen og udgangen af perioden samt porteføljens resultat for perioden. 2) Gebyrernes samlede størrelse i perioden med angivelse af fordelingen af, som minimum, gebyrerne for porteføljepleje og de samlede udgifter til udførelsen af ordrerne og meddelelse om, at der på anmodning kan gives en mere detaljeret opdeling. 3) En sammenligning af resultatet i den periode, som den periodiske oversigt dækker med det benchmark for investeringsresultatet, som pengeinstituttet og kunden eventuelt er enedes om. 4) De samlede udbytter, renter og andre indbetalinger, der i perioden er tilflydt kundens portefølje. 5) Oplysninger om anden erhvervsmæssig udvikling, der medfører rettigheder vedrørende finansielle instrumenter i porteføljen. For detailkunder vil oversigten blive givet hver sjette måned. På anmodning vil pengeinstituttet dog give detailkunder periodiske oversigter hver tredje måned. Hvis aftalen mellem pengeinstituttet og en detailkunde om porteføljepleje muliggør en gearet portefølje, vil pengeinstituttet give kunden periodiske oversigter mindst én gang om måneden. For detailkunder der har valgt at modtage oplysninger efter hver handel, giver pengeinstituttet oversigten mindst hver tolvte måned. For transaktioner i værdipapirer, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-10, i lov om værdipapirhandel m.v., vil den periodiske oversigt dog blive givet hver sjette måned. Pengeinstituttets videregivelse af kundeoplysninger I forbindelse med opfyldelse af kundens ordre kan der i nødvendigt omfang blive tale om at videregive oplysninger til pengeinstituttets agent, der ligeledes er underlagt tavsheds- Side 3 af 4 Betingelser for handel med værdipapirer pligt. Der kan også blive tale om, at oplysninger i forbindelse med en handel skal videregives til offentlige myndigheder i henhold til særlige lovkrav. ret marked, et andet marked, clearing-/værdipapircentral eller lignende. I øvrigt henvises til pengeinstituttets almindelige forretningsbetingelser. Annullering af fejlhandler Pengeinstituttet forbeholder sig ret til at annullere allerede indgåede handler, såfremt det relevante handelssted beslutter, at der er tale om fejlhandel. Ved fejlhandel forstås handler, hvor der i forbindelse med tilvejebringelsen, afsætningen eller prisfastsættelsen på det relevante handelssted har været tale om en fejl, og hvor modparten reklamerer straks. Særlige forhold ved værdipapirhandel Handel med værdipapirer kan have forskellige skattemæssige konsekvenser, og kunden skal være opmærksom på særlige skatteregler. Kunden opfordres til at undersøge disse forhold nærmere og evt. søge rådgivning, inden en ordre afgives. Særligt ved køb og salg af udenlandske værdipapirer tilrådes det at kontakte egen revisor/rådgiver. Beslutter det relevante handelssted at annullere en handel, tilbagefører pengeinstituttet relevante instrumenter og midler til parterne. Kunder, der får annulleret en handel, vil få besked fra pengeinstituttet. Hvis ordren ønskes gennemført på ny, skal ordren afgives igen på sædvanlig måde. Alle handler sker for kundens regning og risiko i enhver henseende. Kunden bærer alle omkostningerne, hvis en handel ikke kan gennemføres, fordi kunden på afviklingsdagen ikke kan betale købte værdipapirer eller ikke kan levere solgte værdipapirer. Dette gælder også, hvis manglende levering af obligationer skyldes udtrækning publiceret mellem ordrens afgivelse og afviklingsdagen. Ansvarsbegrænsning Pengeinstituttet påtager sig intet ansvar for den eventuelle skade, som en udenlandsk eller dansk agent måtte være skyld i, i forbindelse med udførelsen af en opgave for pengeinstituttet. Tilsvarende gælder skade, der skyldes et regule- Lovvalg Eventuelle retstvister mellem kunden og pengeinstituttet afgøres efter dansk ret. Ændringer til disse betingelser Pengeinstituttet kan ændre betingelser for handel med værdipapirer uden varsel, når det er til fordel for kunden. Ellers vil ændringer ske med 2 måneders varsel. Oplysning om ændring af betingelser for handel med værdipapirer sker skriftligt, elektronisk eller ved annonce i dagspressen, med henvisning til, hvor på pengeinstituttets hjemmeside ændringerne kan ses. Andre regler der gælder Ud over nærværende betingelser for handel med værdipapirer henvises til pengeinstituttets betingelser for opbevaring af værdipapirer i depot og pengeinstituttets almindelige forretningsbetingelser, der begge gælder medmindre disse måtte være fraveget i nærværende betingelser. Ikrafttrædelse Disse ”Betingelser for handel med værdipapirer” gælder fra den 20. april 2015. Side 4 af 4
© Copyright 2024