En verden uden pengeinstitutter, den lave rente
Som kunde i en af de 71 banker, sparekasser og andelskasser, der er medlemmer af Lokale Pengeinstitutter, kan du bruge dit hævekort i pengeautomater i alle vores ca. 650 afdelinger over hele landet. Vi er hver for sig selvstændige, lokale pengeinstitutter, men ét af vores fælles mål er god service – landet rundt, året rundt Alm. Brand Bank Nordoya Sparikassi BankNordik Nørresundby Bank Borbjerg Sparekasse PenSam Bank Broager Sparekasse Refsnæs Sparekasse Danske Andelskassers Bank Ringkjøbing Landbobank Den Jyske Sparekasse Rise Sparekasse DiBa Bank Rønde Sparekasse Djurslands Bank Salling Bank Dragsholm Sparekasse Saxo Privatbank Dronninglund Sparekasse Skjern Bank Eik Banki Sparekassen Balling Fanø Sparekasse Sparekassen Bredebro Faster Andelskasse Sparekassen Den lille Bikube Fjaltring-Trans Sparekasse Sparekassen Djursland Flemløse Sparekasse Sparekassen Faaborg Frørup Andelskasse Sparekassen for Nr. Nebel og Omegn Frøs Herreds Sparekasse Sparekassen Himmerland Frøslev-Mollerup Sparekasse Sparekassen Hobro Fælleskassen Sparekassen Kronjylland Grønlandsbanken Sparekassen Sjælland Hals Sparekasse Sparekassen Thy Hvidbjerg Bank Sparekassen Vendsyssel Klim Sparekasse Stadil Sparekasse Kongsted Sparekasse Suduroyar Sparikassi Kreditbanken Svendborg Sparekasse Københavns Andelskasse Søby-Skader-Halling Sparekasse Langå Sparekasse Sønderhå-Hørsted Sparekasse Leasing Fyn Bank Totalbanken Lollands Bank Ulfborg Sparekasse Lægernes Pensionsbank Vestfyns Bank Lån & Spar Bank vestjyskBANK Merkur, Den Almennyttige Andelskasse Vistoft Sparekasse Middelfart Sparekasse Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse Møns Bank Vordingborg Bank Nordfyns Bank Østjydsk Bank Nordjyske Bank pengenyt Landet rundt – året rundt 1 2013 pengenyt En verden uden pengeinstitutter? 13 situationer, hvor du ville have svært ved at undvære dit pengeinstitut ★ Den lave rente – århundredets gave ★ Overførsler speedes op ★ Hvor kvikt er dit lån? ★ Ro på – der er tid nok til at lægge din kapitalpension om ★ Dig og din skat Mød os på Facebook Planlæg rejsen selv – så er uge 7 ikke dyrere end andre uger Vinterferie behøver langt fra at være lig når det gælder badeferie, og Tyskland med skiferie. og Frankrig, når det gælder storbyferie. Foto: Colourbox Det viser en undersøgelse fra Der er rent faktisk flere, der planlægger vinterferie med sol og varme end på ski. 24 procent af dem, der planlægger bookinghjemmesiden Hotels.com. ferie, regner med at holde ferie i uge 7, 1189 danskere er blevet spurgt i un- hvor de fleste skoler holder vinterferie. dersøgelsen, og hver femte af dem Det betyder ofte, at ferien bliver dyrere planlægger at holde ferie i årets første end i ugerne før og efter. Men sådan tre måneder. behøver det ikke at være, hvis man selv Af disse planlægger 33 procent at booker fly og hotel i udlandet. Det er jo holde sol- og badeferie og 25 procent ikke en typisk ferieuge i andre lande på at tage på storbyferie, mens kun 18 samme måde, som det er i Danmark, og procent planlægger en skiferie. Det er derfor er priserne ikke nødvendigvis skru- især Spanien og Thailand, der trækker, et op i uge 7 i forhold til andre uger. n Foto: Colourbox Vi står på ski, hvor vi plejer Har vi fundet et godt sted at stå på ski, tager vi gerne derhen igen. de vælger at tage hen? Det har DFDS Deltagerne i undersøgelsen kunne Seaways lavet en undersøgelse af, og give mere end et svar, så det kan godt 28 procent svarer, at de tager derhen, være, at det er de samme, der har sva- hvor de plejer. ret, at de tager derhen, hvor de plejer, Gentagelsens glæde betyder altså og at der er gode pister. Og har man meget. Dog stadig ikke helt så meget fundet et sted med gode pister, er det som, at der er gode pister. Det er afgø- selvfølgelig meget logisk, at man øn- rende for 53 procent. sker at tage derhen igen. For 37 procent er det afgørende, Østrig, Norge og Italien er i øvrigt at det er let at komme frem til ski- favoritlandene i nævnte orden. Herefter Hvad med de danskere, der tager på sportsstedet, og for 32 procent er det kommer Sverige og Frankrig. n skiferie – hvad er afgørende for, hvor afgørende, at der er snegaranti. F o t o : L P M a s t e r C a rd Husk lige forsikringen hjemtransport, hvis man bliver syg eller kommer ud for en ulykke uden for Danmark. Dog gælder særlige regler for de nordiske lande, så man også kan få dækket merudgifter til hjemtransport herfra. Før man giver sig ud på pisterne, land, Schweiz, Norge og en række er det altså en god idé at tjekke, at Er du på vej på ski, så husk forsikrin- små europæiske stater, men går turen man har forsikringerne i orden. Det gen. Godt nok dækker den offentlige andre steder hen, er man ikke læn- kan være via ens indboforsikring eller rejsesygesikring fortsat udgifter til gere dækket af rejsesygesikringen. en særlig rejseforsikring, men det kan lægebehandling i EU, Færøerne, Grøn- Rejsesygesikringen dækker heller ikke også være via et MasterCard. n ■ 2 Med et MasterCard Guld eller MasterCard Platinum fra dit lokale pengeinstitut er der dækning ved hjemtransport i hele verden og dækning ved lægebehandling og hospitalsophold i udlandet. Rejser man sammen med nære familiemedlemmer, er de også dækket af forsikringerne på kortet. Forsidefoto: Can Stock Photo Inc. / aussie Pengenyt 1/2013 1 2013 Pengenyt Indhold Bliver renten ved med at være lige lav? Side 4 Næste år på hjemmebane Side 8 Side 10 Side 12 13 situationer, hvor du ville have svært ved at undvære dit pengeinstitut ? Hvad skal vi med pengeinstitutter Pengenyt Side 14 Småt kan være godt – også når det gælder biler Side 16 Side 20 Overførsler speedes op Et lån kan være mere eller mindre kvikt Side 21 Skub til pensionsloftet Side 24 Dig og din Skat Side 28 Side 25 Ro på – der er tid nok til at lægge din kapitalpension om Skema si d e r n e Med skattekalender Pengenyt udgives af Lokale Pengeinstitutter, foreningen for lokale banker, sparekasser og andelskasser i Danmark Ansvarshavende redaktør: Morten Egholm Andersen • Redaktionen afsluttet den 31. januar 2013 Tilrettelæggelse: MONTAGEbureauet ApS • Tryk: Kailow Graphic A/S • ISSN 0908-366 Eftertryk kun tilladt efter aftale med redaktionen • Redaktionen kan ikke påtage sig ansvaret for mulige konsekvenser, der måtte følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i bladet. Følg os på www.facebook.com/pengenyt. Side 31 3 op og ned går det med renten, som var den en meget bakket landevej, og det er svært at vide, hvad der gemmer sig bag næste drejning af vejen. Men en del tyder på, at renten har fundet et roligt leje og vil holde sig på et lavt niveau et eller måske flere år endnu. Foto: Billigbilleder Bliver renten ved med at være – ja, et par år endnu Ved rentetilpasningen af F1-lån fra Totalkredit i slutningen Afdelingsdirektør af sidste år fik boligejerne den laveste rente nogensinde. Sune Worm Mortensen Men vil renterne holde sig på dette lave niveau, eller be- er chef for koncernrådgivning i Nykredit og beskæftiger sig derfor indgående med, hvad der kan få renten på danske realkreditlån til at gå op eller ned. gynder de snart at stige igen? Vi har hørt os for hos en økonom med forstand på området. Hvad sker der, når renterne på Totalkredits F1-lån skal tilpasses igen om et års tid? Vil renterne så være lige så rekordlave som i december sidste år? ”Nej, de kan sagtens være fordoblet”, mener afdelingsdirektør Sune Worm Mortensen. Han er chef for koncernrådgivning i Nykredit – som er Totalkredits moderselskab – og derfor en god mand at gå til, når man skal høre om, hvordan det vil gå med renterne. En fordobling af renterne kan lyde voldsomt. Når Sune F o t o : N y k re d i t Worm Mortensen spår, at det kan gå sådan, gør han det dog levet tidligere. Og hvis de skal sammenligne den økonomiske med et smil i øjenkrogene, for det vil stadig betyde, at F1- krise, vi gennemlever i øjeblikket, med økonomiske kriser fra renterne holder sig betydeligt under en procent om året. Så tidligere, så falder deres øjne på krisen i USA (og det meste i faktiske tal vil det ikke betyde så meget. ”Men selvfølgelig af verden for den sags skyld) i slutningen af 1920’erne og op kan renterne også stige meget mere end det”, siger Sune gennem 1930’erne. Og på krisen i Japan, som nu snart har Worm Mortensen, og understreger, at der ikke er nogen, der varet de seneste 20 år. med sikkerhed kan sige, hvad vej renten vil bevæge sig. Han Karakteristisk for begge disse kriser er, at de var (eller kan kun komme med en begrundet formodning baseret på fortsat er for krisen i Japans vedkommende) meget langva- den indsigt, han har. Og ud fra dette er der altså ikke umid- rige. Og på samme måde er der ikke noget, der tyder på, at delbart noget, der tyder på, at renten vil stige væsentligt den krise, vi lever med i dag, pludselig holder op. foreløbigt. Lave renter er et krisetegn Flashback til 30’erne De lave renter hænger nøje sammen med krisen, idet renter- ”Der er to ting, man skal tage højde for, når man skal se på, ne politisk holdes lave i et forsøg på at få gang i væksten og hvordan renten på de danske boliglån vil udvikle sig”, siger dermed at få has på krisen. Det betyder, at vi kan forvente, Sune Worm Mortensen. at renterne bliver ved med at være lave, lige så længe krisen ”Dels udviklingen i økonomien på verdensplan. Dels de specielle forhold, der har særlig betydning for de danske renter”, fortsætter han. Hvad det første angår, fortæller han, at økonomer, når de skal forudsige udviklingen, leder efter noget, man har op- 4 Pengenyt 1/2013 raser, og hvis sammenligningen med de førnævnte kriser holder, kan det godt vare både et, to, tre eller flere år endnu. ”I og med at det ikke er økonomien, der styrer renterne, men politikken, skal man lægge mere vægt på, hvad der sker på politiske møder, end på, hvordan økonomien rent Hvad gør politikerne? Det er vigtigt at holde øje med, hvis man vil forudsige, hvordan renten udvikler sig. For i disse år påvirkes renterne mere af politiske beslutninger end af, hvordan det rent faktisk går med økonomien. Her er det USA’s præsident Obama og Tysklands kansler Merkel, der diskuterer ved G20-topmødet i 2011. Foto: Colourbox lige lav? sandsynligvis faktisk udvikler sig i disse år”, fortæller Sune Worm Morten- nu kan det være nok med al den tilbageholdenhed – nu kø- sen. Og de møder, han tænker på, er ikke så meget møder ber vi s’gu et hus og begynder at bruge nogle penge. i lille Danmark, men møder på højt plan i Europa og til dels Rent faktisk har opsparingen mange steder været gan- også USA, da det er fjernt fra Danmark, at man træffer de ske stor i disse år, så selv om friværdierne er faldet betydeligt beslutninger, der afgør renten herhjemme. i mange lande, er den samlede opsparing rundt omkring For Danmarks vedkommende skal der dog oven i de steget. Og beslutter alle mennesker sig lige pludselig for, at internationale forhold lægges den helt særlige situation, at nu tror de på det hele igen, nu kører det – og det skal vel at udenlandske investorer betragter Danmark med den relativt mærke ikke kun være i Danmark, men på verdensplan – ja, gode økonomi, vi har herhjemme, som et sikkert sted at så kan det rent faktisk betyde, at der for alvor kommer gang placere sine penge i en tid, hvor meget andet er usikkert. i væksten. Derfor køber de meget gerne danske obligationer og spe- Så kan vi stå over for det, der er kendt som en ketchup- cielt danske realkreditobligationer, og det er med til at holde effekt, hvor der lige pludselig er hul igennem, og det sprøj- kursen på disse oppe og dermed til, at renten bliver ved ter ud til alle sider med vækst i samfundet. Det vil føre til sti- med at være lav. gende aktiekurser og til, at penge flyttes fra obligationer til aktier. Og det vil igen medføre, at kurserne på obligationer Både godt og ondt med lavrentesamfund falder, og at renterne stiger. Men altså på en gunstig bag- Sune Worm Mortensen påpeger, at det både er godt og dår- grund, nemlig, at der atter kommer vækst i samfundet. ligt, at vi kan forvente et lavt renteniveau, så langt som økonomerne kan skue ud i fremtiden. Godt, fordi det betyder, Et spørgsmål om tillid at renten på almindelige danskeres boliglån er meget lav, og Der kan også ske det, at udlandets tillid til Danmark forsvin- at de derfor har flere penge mellem hænderne. Dårligt, fordi der, og at udenlandske investorer vender sig bort fra danske man tilsvarende får et lavt afkast af penge, man sparer op. obligationer. Så vil kurserne på obligationerne også falde, og For eksempel til pension. renterne stige. Men Sune Worm Mortensen ser ingen grund Han opfordrer kraftigt til, at man tager højde for dette, når man ser på den lave rente. For eksempel ved, at man bru- til, at det skulle ske. Endelig kan der ske det, at økonomien går helt til rot- ger de ekstra penge, man får på grund af de lave boligudgif- terne, så der bliver brug for store mængder likvider for at ter, til at øge sin opsparing. Eller til at skære ned på sin gæld. dække eventuelle huller i likviditeten forskellige steder i udlandet. Så kan det meget vel tænkes, at der vil blive solgt Hvad kan ændre situationen? Men er der ikke noget, der kan betyde, at scenariet med de lave renter ændrer sig? Jo, her remser Sune Worm Mortensen en række muligheder op. For det første kan der jo ske det, at mennesker verden over på en gang kaster forsigtigheden overbord og siger, at ud af de danske obligationer for at skaffe likvider. Som de to andre scenarier, Sune Worm Mortensen har ridset op, er det dog et meget usandsynligt scenarie. Nej, den mest sandsynlige fremtid, som han ser den, er, at renterne holder sig nogenlunde, hvor de er i dag, et, to eller flere år ud i fremtiden. n 5 Hvis man håndterer situationen klogt, kan de lave renter ses som en gave , man får foræret af den økonomiske udvikling. Og en gave i en størrelsesorden, man ellers sjældent ser fra den kant. Ja, fra nogen kant overhovedet for den sags skyld. De lave renter – århundredets gave Hvis de lave renter holder et godt stykke tid endnu, som Groft sagt er der nemlig to svar på spørgsmålet. Enten: ”Ikke Sune Worm Mortensen forudser det i interviewet på de noget særligt. I et par år eller tre levede vi lidt bedre, end vi el- foregående sider, giver det den enkelte en enestående lers ville have gjort, for de penge, vi sparede på vores boliglån. mulighed for at komme til at stå økonomisk stærkt i frem- Og ellers gjorde vi ikke ret meget. Så da renterne begyndte at tiden. Men det kræver, at man udnytter de muligheder, stige igen, havde vi ikke rigtig noget at stå imod med”. de lave renter giver. Eller: ”Vi vidste, at renten kun ville være så utroligt lav en kortere overgang, og derfor sørgede vi for at udnytte ”Farfar, er det rigtigt, at det engang var lige så billigt at låne situationen til at få afdraget så meget som muligt på den en million en måned som at fylde benzin på bilen?” Sådan dyrere gæld, vi havde, og da vi havde fået den ud af verden, et spørgsmål kan vi meget vel risikere at få fra vantro unge sparede vi op af pengene, så vi i dag har en fornuftig pen- i familien nogle tiår ude i fremtiden, når de i historietimerne sion, selv om den lave rente jo betød, at man heller ikke fik hører om en tid, hvor renterne på realkreditlån var et godt noget særligt i afkast på sin pensionsopsparing”. stykke under en procent. ”Ja, det var tider”, svarer vi med svømmende øjne og Den gamle historie om myren og græshoppen et uudgrundeligt blik tilbage til de gode gamle dage. Og så Det er meget firkantet stillet op de to veje, man kan gå i kommer spørgsmålet til ikke en, men mange millioner: ”Ja- en tid, hvor renterne er så lave, som de er i øjeblikket. Og men, hvad gjorde I så for at udnytte de lave renter?” som ovenfor nævnt, kan det få meget stor betydning for ens Et spørgsmål af den slags, hvor der ikke rigtig er nogen fremtidige økonomiske situation, hvad man vælger at gøre. livliner, vi kan gribe til. Nej, her står vi over for den nøgne Om man så at sige snolder besparelsen ved de lave renter sandhed om, hvordan vi handlede i en afgørende situation, op, eller om man griber dagen og de muligheder, som de og kan kun svare åbent og redeligt. lave renter giver en, og lægger besparelsen til side til senere, hårdere tider. Enten ved at afdrage på andre, dyrere former Designermøbler eller en omvendt mælkekasse for gæld end ens boliglån. Eller ved at betale mere ind på sin Til gengæld kan de omgivelser, som vi befinder os i, når vi pensionsordning, end man ellers ville have haft råd til. snakker med vores barnebarn, meget vel afhænge af, hvad Både ved at betale af på sin gæld og øge sin pensions- vi kan give af ærligt svar på spørgsmålet. Enten kan vi sidde opsparing sikrer man sig, at man er økonomisk godt rustet i designermøbler i et lækkert hus i et af egnens bedste kvar- til en tid, hvor renterne begynder at stige igen. Og på den terer. Eller vi kan sidde i lidt mere beskedne kår i en mindre måde udnytter man ikke kun de lave renter nu og her, men eftertragtet del af lokalområdet. også på lang sigt. Så meget kostede det pr. måned efter skat at have et lån på 1 million kr. som et 1-årigt rentetilpasningslån uden afdrag fra Totalkredit 2012 2011 2010 2009 542 kr. svarende til: 922 kr. svarende til: 1.195 kr. svarende til: 1.315 kr. svarende til: 1 tankfuld benzin. 1½ tankfuld benzin. 2 tankfulde benzin. 2½ tankfulde benzin. Beregningerne er lavet på baggrund af Totalkredits rentetilpasningsresultater og benzinpriser fra Danmarks Statistik. Den månedlige ydelse i 2012 gælder for eksisterende lån. Med indførelsen af tolagsbelåning i juni 6 Pengenyt 1/2013 2012 er det ikke længere muligt at få toplånet (dækker 60-80 procent af boligens værdi) med afdragsfrihed. ”Farfar, hvis det virkelig er rigtigt, at det engang var lige så billigt at låne en million kr. i en måned som at fylde benzin på bilen, hvad gjorde I så for at udnytte den lave rente?” Om føje år kan vi risikere at få et sådant spørgsmål stukket i næsen af vores barnebarn, og hvad vi kan svare på spørgsmålet, vil være meget afgørende for, hvordan vi sidder i det til den tid. Fotos: Colourbox Hvad gør en klog? 15.640 kr. på årsbasis, og i forhold til det dyreste år er det Beløbene i tidslinjen nederst på opslaget her er baseret på 32.010 kr. på årsbasis. Afhængigt af hvilken af delene, man ønsker at se sin et lån med rentetilpasning hvert år (et såkaldt F1-lån) og er inklusive bidrag og efter skat. Der er regnet med en bidrags- besparelse i forhold til, er det altså dette beløb, man har sats på 0,5 procent for alle årene, undtagen 2012, hvor bi- ekstra at gøre godt med som følge af de lave renter i år. Og dragssatsen på grund af de stigende kapitalkrav til realkredit- som man må afgøre med sig selv, hvad man vil bruge til. En selskaberne blev sat op til 0,6 procent i Totalkredit. Med hen- ekstra god sommerferie for eksempel. Eller ekstra indbeta- syn til skatten er der for overskuelighedens skyld regnet med ling på sin pensionsordning. en fradragsprocent på 31,7 for alle årene. En tankfuld benzin Hvad det sidste angår, vil beløbet gøre en mærkbar regnes som 50 liter 95 oktan, og antallet af tankfulde benzin forskel på, hvordan man er stillet som pensionist. Specielt er set i forhold til de aktuelle benzinpriser det pågældende år. hvis renten holder sig på det nuværende lave niveau i nogle år endnu, og man derfor kan gange besparelsen op med et Alle beløbene er baseret på rentetilpasningen i december et år, så de er i virkeligheden gældende for det efterføl- antal år. Eller hvis man har lånt mere end en enkelt million. gende år. Så er det sparede beløb jo tilsvarende højere. Man kan også gøre det, at man vælger, at der skal gå Sagt på en anden måde kommer man i år ikke længere end til Köln i Tyskland for det, det koster at låne en million kr. længere mellem, at renten på lånet tilpasses. I år er udgiften i en måned (hvis man kører 12½ km pr. l), mens man i 2009 til et lån, hvor renten holder sig på det nuværende lave ni- kunne køre til Sudan midt i Afrika en gang om måneden for veau i tre år således kun 737 kr. om måneden efter skat, og det, man betalte for at låne 1 million kr. i en måned. for et lån, hvor renten holder sig på det lave niveau i fem år, er udgiften kun 1.018 kr. pr. måned. En god hjælp til en bedre pension Endelig kan det være, at der er sket noget – for eksem- Nu er det sjældent, at folk har behov for at køre til Sudan en pel hvis man er ramt af arbejdsløshed eller skilsmisse – så gang om måneden, så det er nok bedre at stille regnestykket det lave renteniveau, vi har nu, er en forudsætning for, at op på en anden måde. man overhovedet kan blive siddende i sin bolig. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt at bruge tiden med de lave renter til For eksempel kan man se, at man i år sparer 1.303 kr. pr. måned for hver million, man har lånt i forhold til gennem- at få afklaret sin situation og eventuelt få solgt sin bolig, så snittet for de seneste otte år. Og ser man på besparelsen i man ikke bliver unødvendigt hårdt ramt, når renterne på et forhold til det dyreste af de otte år, nemlig 2008, så sparer tidspunkt begynder at stige igen. For det gør de, selv om man 2.677 kr. pr. måned. I forhold til gennemsnittet er det det måske hverken bliver i år eller næste år. n Gennemsnit for de 8 år: 1.845 kr. svarende til 3½ tankfulde benzin 2008 2007 2006 2005 3.210 kr. svarende til: 2.960 kr. svarende til: 2.647 kr. svarende til: 1.975 kr. svarende til: 8 tankfulde benzin. 5½ tankfulde benzin. 5½ tankfulde benzin. 4 tankfulde benzin. 7 Håndboldherrerne spillede en af deres bedste kampe nogensinde, da Kroatien blev sendt hjem fra semifinalen ved årets VM i Spanien. Holdånd, begejstring og viljen til at være bedst. Det er værdier, de danske håndboldherrer har tilfælles med deres hovedsponsor Totalkredit. Ved VM viste de, at de vitterligt hører til blandt de bedste. Men desværre også, at ingen er bedre, end at de kan blive ramt af en off-day. Om de kan forsvare europamestertitlen, bliver spændende at se til EM i januar 2014, hvor håndboldherrerne for første gang siden 1978 har hjemmebane under en slutrunde. Foto: Polfoto Næste år på hjemmebane De fleste sportsfolk kender det. Og det gælder uanset, om Det kommer ikke til at gå stille af sig, og fra håndboldher- man er barn eller voksen. Og uanset om man spiller på eli- rernes hovedsponsor Totalkredit er planen at sætte alle sejl teplan eller mest for sjov. Nogle stævner går godt, og andre til for at støtte spillerne i deres forsøg på at genvinde Euro- går mindre godt. Før stævnet er man sat op til, at nu skal der pamestertitlen. ”eddermaneme spilles håndbold”, som Anja Andersen en- Hos Totalkredit er man rigtig glade for sponsoratet og fø- gang udtrykte det før en vigtig finalekamp. Og håndbold kan ler, at man får stort udbytte af det, også uden at holdet absolut frit skiftes ud med den sport, man selv dyrker. behøver komme hjem med guldmedaljer fra en slutrunde. En kamp for langt meget ud af sponsoratet. Vi laver for eksempel masser af re- Men det er ikke altid, det lykkes. Man vil så gerne, men al- lationsskabende aktiviteter med pengeinstitutterne i Totalkre- ting bliver forkrampet, bolden skruer den forkerte vej, man dit-fællesskabet, og vi bruger håndbolden som afsæt i vores misforstår hinanden på banen, laver dumme fejl og taber markedsføring. Selvfølgelig giver det et ekstra eksponerings- hurtigt humøret. mæssigt boost, når drengene klarer det godt i slutrunderne, ”Uanset hvor langt håndboldherrerne når, så får vi rigtig Andre gange lykkes alting perfekt, og spillet flyder som og vi er – ligesom resten af håndbold-Danmark – glade og et stykke musik, hvor alle instrumenter er nøje afstemt og stolte over drengenes præstationer: At stå i finalen ved to svinger sammen og bliver spillet med en energi, så englene VM i træk. Og her imellem vinde Europamesterskabet. Det får tårer i øjnene. er imponerende. Nu ser vi frem mod højdepunktet i vores Og andre gange igen lykkes alting næsten perfekt. Bortset fra en enkelt kamp, hvor tryllestøvet letter. Det kan treårige sponsorat – EM på hjemmebane i 2014”, siger Troels Bülow-Olsen, direktør for Totalkredit. være en kamp i begyndelsen af stævnet, hvor det ikke får den store betydning. Eller det kan være den sidste, altafgø- Sponsoratet giver kredit rende finalekamp. Aktiviteterne omkring sponsoratet har gjort Totalkredit både I sidste fald er man virkelig uheldig, for så er det den kamp, alle husker en for. Ikke de første otte kampe, man vandt på overbevisende måde med elegant spil. Men kun den sidste dumme kamp. Sådan gik det desværre ved dette års VM i håndbold for det danske herrelandshold, og de kom ”kun” hjem med sølvmedaljer ved andet VM i træk. mere kendt og anerkendt, så på alle måder giver sponsoratet god mening for selskabet. Op til VM indspillede Totalkredit to reklamefilm med håndboldherrerne, og her viste holdet endnu engang, at de havde et stærkt fællesskab med masser af humor – helt nede på jorden. Værdier, man også prioriterer højt hos Totalkredit. ”Værdifællesskabet kombineret med den synlighed, vi som sponsor opnår under en stor slutrunde giver os alle 8 Verdens bedste samlet i Danmark tiders platform til at fortælle danskerne, hvem Totalkredit er: Ind imellem de to sølvmedaljer vandt holdet som bekendt Et realkreditinstitut, der tilbyder boliglån gennem pengeinsti- Europamesterskabet, og det mesterskab skal forsvares til tutter over hele landet, og som dermed kan hjælpe danskere januar næste år. Oven i købet kommer det til at foregå her i landet rundt med at få opfyldt deres boligdrømme”, fortæl- Danmark. ler Troels Bülow-Olsen. n Pengenyt 1/2013 EKSPERTER I REALKREDIT TIL PROFESSIONELLE Landbrug og gartneri, privat boligudlejning og andelsboliger samt kontor- og forretningsejendomme Lad os blive en del af din fremtid! Se mere på www.dlr.dk Foto: Colourbox DLR Kredit A/S · Nyropsgade 21 · 1780 København V · Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 · [email protected] · www.dlr.dk ? Hvad skal vi med pengeinstitutter Det er let nok at kritisere. Også pengeinstitutterne, men opfyldt her og nu i stedet for absolut at skulle vente, til de når det kommer til stykket, løser de vigtige samfundsop- får råd. På den måde kan de bedre udnytte den samlede ind- gaver uhyre effektivt. Og ser man på udviklingen de se- komst, de har over et livsforløb, så de kan bruge pengene, neste årtier, er der ikke ret mange brancher, hvor der er når de har mest brug for det. sket så store forbedringer af den service, virksomhederne Pengeinstitutternes udlån er endvidere nødvendige yder borgerne, som i pengeinstitutsektoren. Det mener for at få igangsat investeringer og skabe nye virksomheder. en ekspert på området. Pengeinstitutterne bevilger de lån, de synes er fornuftige, og derved skabes nye arbejdspladser. På den måde er pengein- ”Traditionelt har pengeinstitutterne løst tre opgaver”, fortæller professor Finn Østrup fra CBS, Handelshøjskolen i Køben- stitutterne med til at skabe vækst i samfundet. Det er her, pengeinstitutternes kunnen for alvor kommer havn. Han har forsket indgående i pengeinstitutternes rolle i til sin ret, for det er vigtigt, at det er de rigtige lån, der bliver samfundet og skrevet flere bøger om emnet. bevilget – og afslået for den sags skyld. Selvfølgelig går det galt ind imellem, og pengeinstituttet får bevilget et lån til en Indlån virksomhed, der ikke skulle have haft det. Der er nu engang Den første opgave er at tage sig af folks penge. Man kan ingen, der kan spå 100 procent sikkert om, hvad der vil ske i sætte sine penge ind i pengeinstituttet, der passer på dem fremtiden, og derfor kan der blive givet lån til virksomheder, og sørger for, de er der, når man skal bruge dem igen. der alligevel ikke kan klare sig, og hvor pengene går tabt. Havde man ikke denne mulighed, ville det være svært at opbevare andre værdier end den værdi, der ligger i rent Betalingsformidling fysiske genstande. Og så er vi tilbage i en bytteøkonomi, Den tredje opgave er, at pengeinstitutterne tager sig af at som er en temmelig besværlig måde at handle på, i og med formidle betalinger. Både for almindelige mennesker, ved at det kræver, at der lige kommer en forbi, der er interes- at lønnen går ind på en konto i pengeinstituttet, og at faste seret i det, man vil bytte med, og har noget at give i bytte, udgifter og regninger betales fra kontoen, foruden at vi kan som man selv har brug for. Nej, så er det ulige lettere, at vi bruge vores Dankort, når vi handler. Og for myndigheder og kan bruge penge, når vi handler, og at man kan få sine pen- virksomheder, der kan betale hinanden og foretage udbeta- ge opbevaret i pengeinstituttet. Enten på kontantkonti eller i linger til mange på en gang via de systemer, pengeinstitut- depoter med værdipapirer. terne stiller til rådighed. Udlån og vækst Det ene fører det andet med sig Den anden opgave er, at pengeinstitutterne – på baggrund Herudover kan nævnes andre mere specielle ting, pengein- af de midler, de modtager – kan yde lån. Det er også en stitutterne bidrager med. Mange pengeinstitutter er således vigtig opgave, da det giver folk mulighed for at få et behov begyndt at sælge forsikringer, og andre har ejendomsmæglere tilknyttet, men de tre nævnte opgaver er fortsat de vigtigste områder, hvor pengeinstitutterne gør en forskel. Og det allerfineste er, at pengeinstitutterne kan gøre de her ting i en og samme bevægelse så at sige. Alle tre opgaver varetager de inden for samme virksomhed, og det giver mulighed for at arbejde på tværs af områderne, så det, der er løsningen på et område, også er med til at skabe løs- Hvis vi ikke har pengeinstitutter til at låne ud til initiativrige iværksættere, vil væksten i samfundet gå i stå. Og vi risikerer at ende i en situation med forladte lokalsamfund, der står hen som spøgelsesbyer, som vi kender det fra USA. Foto: Billigbilleder 10 Pengenyt 1/2013 Professor Finn Østrup fra CBS, Handelshøjskolen i København har beskæftiget sig indgående med spørgsmålet om, hvad pengeinstitutternes rolle i samfundet er, og har skrevet flere bøger om emnet. Foto: Polfoto ninger på andre af områderne. Helt banalt kan man nævne, Finn Østrup husker endnu, da han som lille dreng for første at indlån er en forudsætning for udlån, og at det igen gør gang var med sine forældre i et pengeinstitut med nogle det naturligt, at pengeinstitutterne tager sig af betalingsfor- sparepenge, og beløbet blev ført med blæk ind i pengeinsti- midling og at skabe vækst. tuttets bøger. Siden er udviklingen sket med syvmile-skridt, ”Man kan formentlig tage de enkelte funktioner og finde nogle, der kan løse de enkelte opgaver hver for sig. Men og hævekort har afløst bankbøger, og al bogføring sker elektronisk. det vil langt fra blive så effektivt, som pengeinstitutterne gør Man kan også tage checks som et andet eksempel på det, i og med at de opnår en betragtelig synergi ved at løse udviklingen, nævner Finn Østrup. Der er jo ingen, som står alle tre opgaver under samme tag”, siger Finn Østrup. nede i supermarkedet og udfylder checks længere. Man kører bare sit Dankort igennem terminalen, så er betalingen Husk kreditvurderingen klaret uberørt af menneskehænder, forstået på den måde, at For eksempel har man talt om, at finansiering af nye virksom- beløbet automatisk trækkes på ens konto, uden at der har heder kan løses, ved at man udsteder erhvervsobligationer. været fysiske penge involveret. Sikkert også en udmærket idé, hvis man bare husker at tage Lettelserne i den måde, betalingsformidlingen fungerer pengeinstitutternes kompetencer inden for kreditvurdering på, omfatter også rejser til udlandet. I dag kan man nøjes med ind over. med at have et kort med, som man kan betale med talrige ”En af de ting, vi kan lære af finanskrisen, er, at det er farligt, når pengeinstitutter ikke er inde over kreditvurderingen. Finanskrisen startede som bekendt som en subprime- steder, og det er ulige meget enklere end at skulle veksle til forskellige valutaer alt efter, hvor man skal hen. Faktisk peger Finn Østrup på, at hvis man tænker over krise i USA, og subprime-lån var netop karakteriseret ved, at det, er der ikke ret mange brancher, der har gjort så meget der var tale om lån, som blev finansieret gennem udstedelse for at lette borgernes hverdag som pengeinstitutterne. af obligationer og ikke blev givet gennem pengeinstitutter. ”Det skulle da lige være skattevæsenet”, siger han. Lånene blev givet til fattige amerikanere, uden at der havde Her behøver man jo heller ikke længere sidde og svede over været en tilbundsgående kreditvurdering. Man manglede selvangivelsen, men får alle oplysningerne forærende. ”Men også pengeinstitutter til at følge op på de dårlige lån, og så det husker vi heller ikke at sige tak til Skat for, selv om vi må- havde vi balladen”, påpeger Finn Østrup. ske burde det”, siger han med et smil. Hverdagen er blevet lettere Et godt råd Som et andet eksempel på, at andre kan løse pengeinstitut- Mange kommer i dag kun sjældent i deres pengeinstitut, ternes traditionelle opgaver, kan man lade posthusene tage men har, som det kan ses, alligevel stor gavn af, at pengein- sig af betalingsformidlingen, og det har da også delvist stitutterne findes, selv om de måske ikke er bevidste om det været prøvet før. Resultatet var, at man i dagene efter den til hverdag. første i en måned skulle stå i kø på posthuset i timevis for at Når vi kommer i vores pengeinstitut i dag, er det typisk komme til at betale sine regninger. Det slipper man for i dag, i forbindelse med større ting, som når vi skal købe bil, tale hvor pengeinstitutterne klarer det via Betalingsservice. boliglån eller pensionsopsparing. I det hele taget har den IT-udvikling, som pengeinstitut- ”Selv om det ikke sker så tit, er det dog også vigtigt, terne har været dygtige til at udnytte og derigennem har væ- at pengeinstitutterne er der til at give os den nødvendige ret med til at sætte skub i, betydet, at der er sket kolossale rådgivning i disse situationer”, fremhæver Finn Østrup afslut- forbedringer for at gøre hverdagen lettere for den enkelte. ningsvist. n 11 13 situationer, hvor du ville have svært ved at undvære dit pengeinstitut Pengeinstitutter kan hjælpe en på mange forskellige måder. Derfor er det forskelligt fra person til person, hvordan man bruger sit pengeinstitut. Men i forlængelse af artiklen på de foregående sider har vi her samlet 13 situationer, hvor det er svært at undvære et pengeinstitut. 5 Når Du skal have et lån: Der kan let op- stå uventede situationer, hvor man får brug for en større eller mindre sum penge og ikke lige har beløbet ved hånden. Det kan for eksempel være, at vaskemaskinen går i stykker, og man er nødt til at købe en ny. Eller måske løber man ind i et super godt tilbud nede i elektronikforretningen, uden at der er penge til det i budgettet. Så må man låne, og jævnfør artiklen side 1 Når DU får løn: 21-23 gør man det nu engang bedst og billigst i pengeinstitutChefen står ikke længere tet. Eventuelt ved at man får en kassekredit, så man kan låne, med en brun kuvert med ugelønnen, når vi siger: ”God week- betale tilbage, låne igen og betale tilbage igen. Og igen og end” om fredagen. I stedet går lønnen let og smertefrit ind på igen og igen, uden at man hele tiden skal oprette nye lån. vores konto i pengeinstituttet i slutningen af måneden, og vi 6 kan så begynde at gøre godt med den. 2 Når du betaler faste udgifter: Når Du skal ud at rejse: Kort eller kon- tanter? Uanset om man vælger det ene eller det andet, er en For tur omkring pengeinstituttet uomgængeligt, før man tager på mange går det meste af lønnen til faste udgifter såsom husleje ferie. Enten for at få et kreditkort, så man kan betale på hotel- eller boligudgifter, el og varme, fagforening og a-kasse, tele- ler, restauranter og butikker på ferien uden at skulle bekymre fon, licens, vægtafgift og så videre. Via Betalingsservice kan sig om at rende rundt med måske flere forskellige valutaer. El- pengeinstituttet sørge for, at sådanne faste udgifter bliver truk- ler for at veksle sine danske kroner til den valuta, der gælder, ket på vores konto, uden at vi selv behøver gøre noget. Penge- dér hvor man nu skal hen. Og selv om man sørger for at have instituttet kan også hjælpe os med at lægge et budget og op- et kreditkort, vil det som regel være smart at have vekslet til et rette en budgetkonto, så udgifterne fordeles jævnt over året. mindre beløb i valutaen på rejsemålet, så man kan købe en is eller betale en taxi, selv om iscaféen eller taxichaufføren ikke 3 Når Du betaler regninger: tager kreditkort. Ikke kun de faste regninger kan betales via vores pengeinstitut. Også de indbetalingskort, vi løber ind i hen ad vejen, kan vi betale via pengeinstituttet. Det kan være en blikkenslagerregning, en 7 Når du køber bil: Det er de færreste, der har til at betale drømmebilen kontant, og så er det godt, at penge- tandlægeregning, eller hvis bilen har været på værksted. Så- instituttet kan hjælpe med et billån. Selvfølgelig hjælper mange danne regninger betales oftest lettest via den netbank, penge- bilforhandlere også gerne med finansiering af ens nye bil, men instituttet stiller til rådighed. her har de af gode grunde ikke et samlet overblik over ens økonomi og kan derfor ikke give samme gode råd om, hvordan Når du køber dagligvarer og 4 større ting: Hver gang vi er i supermarkedet – eller i andre forretninger for den sags skyld – og betaler med vores Dankort, bruger vi rent faktisk vores pengeinstitut, selv 8 Når du køber bolig: Boligen er den største udgiftspost på budgettet for de fleste, og derfor er det vigtigt, om det ikke er mange, der tænker over det til hverdag. Men at man har det bedst mulige boliglån. Det kan de hjælpe med i Dankort-systemet er udviklet af pengeinstituttet og ville ikke pengeinstituttet, og de hjælper også en med at sikre, at man eksistere uden pengeinstitutter. Og så skulle vi tilbage til at be- bliver ved med at have det bedste boliglån, selv om renten går tale med kontanter og checks. Bortset fra at checks jo for re- op og ned, og der måske åbner sig en mulighed for at lægge sten heller ikke fandtes, hvis der ikke var pengeinstitutter, hvor om til en anden type lån, så man kan få en gevinst ud af det. de kunne blive indløst. 12 man bedst låner til bilen ud fra et helhedsperspektiv. Pengenyt 1/2013 9 Når du sparer op: Det er altid klogt at have noget i reserve, og får man mulighed for at lægge lidt til side af sin løn, kan pengeinstituttet hjælpe med dels at passe på pengene, dels at sætte dem på en opsparingskonto eller placere dem på en anden måde, så man får mest muligt ud af dem. 10 Når du sparer op til pension: En sær- lig form for opsparing er pensionsopsparingen, til når vi trækker os tilbage fra arbejdsmarkedet, og derfor ikke længere har vores gode løn. Det kan de også hjælpe med i pengeinstituttet, så det igen sikres, at den pensionsordning, vi vælger, passer bedst muligt til vores ønsker. Tilsvarende kan pengeinstituttet hjælpe med, hvordan vi får mest ud af at få vores pension udbetalt, når vi når dertil. For eksempel med hensyn til i hvilken rækkefølge, vi skal bruge de forskellige pensionsordninger, hvis vi har mere end en. 11 Når du investerer: Både når det gælder al- mindelig opsparing og opsparing til pension, kan det være en fordel at investere i obligationer eller aktier eller andre papirer. Igen står pengeinstituttet bi med råd og vejledning, herunder rådgivning om, hvor stor en del af de forskellige papirer, man bør investere sin formue i for at opnå det højest mulige afkast i forhold til den risiko, man er villig til at løbe. 12 Når du tegner forsikringer: I mange pengeinstitutter kan man i dag også få hjælp til at tegne de forsikringer, der passer til ens behov. Og igen er fordelen, at de i pengeinstituttet har et samlet overblik over ens økonomi, og at de derfor kan hjælpe en med at tegne de rigtige forsikringer, når man ser på ens situation som et hele. 13 Når du skal have et arbejde: Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt, at pengeinstitutter løber risici på vore alles vegne og låner penge ud til initiativrige personer, der vil starte nye virksomheder eller udvide deres nuværende. Kun på den måde kan vi sikre, at der er arbejdspladser og bliver ved med at komme nye arbejdspladser, så vi har vækst og fremgang herhjemme. Og dermed er cirklen sluttet, og vi er tilbage ved punkt 1 på listen her over, hvor pengeinstitutterne hjælper – nemlig når det er lønningsdag. Fotos: Colourbox og Billigbilleder 13 Pengenyt En god idé at blive skovløber Mange havde måder. Nogle besøger jævnligt det vejen oplever, at det er rart at være i måske et nyt- lokale fitness-center, mens andre har naturen, kan vi jo lige så godt benytte årsfortsæt om sværere ved at komme i gang. lejligheden til at løbe en tur derude. at få rørt sig Det behøver imidlertid ikke koste Det giver også mange mulighe- noget mere i penge at dyrke motion. Man kan blot der for at variere den motion, vi får. det nye år, og løbe en tur i naturen i nærheden af, For eksempel kan man springe over nogle holder hvor man bor. I en undersøgelse, som en grøft, hvis man passerer en på ve- måske fortsat Skov og Landskab har lavet, svarer 93 jen, eller lave armbøjninger på et sten- ved. Og mo procent ja til, at de oplever, at ophold gærde eller en væltet træstamme. n tion kan dyr- i skov og grønne områder har en po- kes på mange sitiv effekt på dem. Og når vi nu i for- Færre og færre bankrøverier Sidste år blev der begået 70 bankrøverier i Danmark. Det er et markant fald i forhold til de to tidligere år, idet tallene for 2010 og 2011 var henholdsvis 135 og 116. I pengeinstitutterne er der stort fokus på, hvad man kan gøre for at få tallet endnu længere ned. Ikke mindst af hensyn til medarbejderne, da det er en hård psykisk belastning at blive udsat for et røveri. n Tjek længden på damernes skørter, hvis du vil vide, hvordan aktiemarkederne vil udvikle sig Hvornår var det nu, at miniskørter var Efter sigende var det den hotteste mode? Ja, rent faktisk tidligere et udtryk for, at blev de opfundet i 1965, hvor vi var kvinder ikke havde råd til midt i en af de kraftigste og længst- strømper, der så ud af no- varende økonomiske opture, historien get, når der var økonomisk har set. smalhans, og derfor skulle så Og hvornår blev de ”retro” og dermed moderne for anden gang? I slutningen af 90’erne, hvor økonomien igen buldrede derudad. Det illustrerer meget godt den 14 meget som muligt af benene være dækket. Så trange er tiderne forhåbentligt ikke for ret mange i dag, men derfor kan det alligevel gamle økonomiske lære, der siden være fornuftigt at have den gamle 1920’erne har gået på, at i tider, hvor økonomiske visdom liggende i bagho- det går godt med økonomien, skal vedet og holde øje med, hvad moden kvindernes skørter være korte, og om- siger om skørtelængder. Og så snart vendt i tider, hvor det går dårligt med skørtelængderne i henhold til moden økonomien. Her dikterer moden, at begynder at krybe opad, kan det være kjolelængden skal være et godt stykke en overvejelse værd at gå all-in på ak- under knæet. tiemarkedet. n Pengenyt 1/2013 Fotos: Lisbet Lavaud, iStockphoto, Billigbilleder og Colourbox 350 PowerPoint præsentationer i sekundet Der er 22 år siden, at Microsoft lancerede PowerPoint-programmet, og det anslås, at det siden er installeret på mere end en milliard computere verden over, og at der hvert sekund døgnet rundt påbegyndes 350 PowerPoint-præsentationer i gennemsnit. Så næste gang du sidder og keder dig til en PowerPoint-præsentation, så trøst dig – ud af de 349 andre, der vises i samme sekund, er der garanteret en, der er kedeligere. n Få mere for boligen med et godt energimærke En lavere varmeregning og et godt nemsnit 8 procent af udbudsprisen, indeklima er to klare fordele ved at mens der må skæres hele 19 procent energirenovere sin bolig. Og fordelene af den første udbudspris, hvis huset afspejler sig i, at man kan få en højere ligger i den dårligste energiklasse. pris for sin bolig, når man sælger den. ”Vores undersøgelse viser, at Det viser en ny undersøgelse, som boligens energimæssige tilstand har mange ældre boliger kan selv Totalkredit har lavet sammen med direkte indvirkning på prisdannelsen af små renoveringer være med til at gøre Deloitte på baggrund af mere end boligerne. Boligkøberne er blevet mere en forskel for boligens energimærke. 35.000 bolighandler. energibevidste og er villige til at give Som et første skridt kan man tjekke mere for boliger med gode energimær- besparelsespotentialet ved at besøge energimærket i energiklasse A, der er ker, og det kommer til udtryk i højere Miljøberegneren på totalkredit.dk. Her den bedste på skalaen, bliver solgt til priser og mindre nedslag på de mest er det gratis at få foretaget en vej- en gennemsnitlig kvadratmeterpris, energirigtige boliger”, siger Troels ledende beregning og dermed få et der ligger 3 procent højere end i den Bülow-Olsen, direktør i Totalkredit. bud på de mulige besparelser. n Undersøgelsen viser, at en bolig næstbedste energiklasse og næsten I mange tilfælde kan det være 70 procent højere end i den dårligste forholdsvis let at rette op på et dårligt energiklasse G. Samtidig slår sælgerne energimærke og dermed tage nogle af de mest energivenlige huse i gen- spring op på energiskalaen. Især i Kun få vil være deres egen Kun 28 procent af danskerne vil hel- EU, som er på 37 procent. Og lere være selvstændig end ansat. betydeligt lavere end i lande Det viser en undersøgelse, som EU’s som USA, Brasilien og Tyrkiet, statistiske kontor Eurobarometer har hvor det er henholdsvis 51 udarbejdet. Den er baseret på inter- procent, 63 procent og 82 views med 27.059 EU-borgere, heraf procent. 1.001 danskere. At det er højere i lande som Brasilien og Tyrkiet, kan noget op i disse lande, med til at 2004 og 32 procent i 2009. Begge tal skyldes, at flere her er nødt til at gøre landene til nogle af de lande, er fra tilsvarende undersøgelser. starte for sig selv, da der ikke er så hvor der er mest vækst. En ting, vi let Tallet er faldet fra 38 procent i mange muligheder for at finde et kommer til at savne herhjemme, hvis øvrige skandinaviske lande, mens det sted, hvor man kan blive ansat. Om- der ikke er flere, der tør tage chan- er lavere end gennemsnittet for hele vendt er de mange, der selv starter cen og sætte noget i værk. n De 28 procent er flere end i de 15 Overførsler speedes op Det danske betalingssystem er blevet udviklet i et tæt taling kommer fra A til B – for eksempel at pengene hæves samarbejde mellem Nationalbanken og de danske pen- på ens egen konto og havner på ens mors konto, hvis man geinstitutter. Vi har talt med nationalbankdirektør Hugo gerne vil overføre nogle penge til hende – fungerer korrekt, Frey Jensen om, at det nu bliver hurtigere for danskerne og at systemet som sådan lever op til de internationale stan- at overføre penge fra en konto til en anden. darder på området. Hugo Frey Jensen er den ene af tre bankdirektører i National- der med banksektoren. Derfor samarbejder Nationalbanken også på flere områbankens direktion, der netop har fået ny formand. Nils Bern- Nationalbanken er eksempelvis medejer af Bankernes stein, der har siddet på posten siden 2005, er gået på pen- Kontantservice, der fragter kontanter sikkert rundt i landet, sion og erstattet af Lars Rohde, den tidligere topchef i ATP. af VP, der er en forkortelse for Værdipapircentralen, og af Hugo Frey Jensen har for sin del varetaget forskellige Nets – det tidligere PBS – som blandt andet står for Beta- opgaver i Nationalbanken i mere end 25 år og blev udnævnt lingsService, Dankort og nogle af de andre bagvedliggende til nationalbankdirektør i 2011. Et af hans nuværende an- it-systemer og finansielle motorveje, som landets øvrige svarsområder er det, som med et langt, fint navn hedder den pengeinstitutter har været med til at etablere og delvist ejer danske betalingsinfrastruktur, og det er den, han har lovet i fællesskab. at give sin vurdering af, da Pengenyts udsendte møder ham Det er også Nationalbankens opgave at stille ”et lovligt en onsdag eftermiddag midt i januar. Først bliver det dog til betalingsmiddel mand og mand imellem” til rådighed, som en snak om den rolle, som Nationalbanken spiller i forhold til der står i Nationalbankloven. Derfor står banken også for betalinger i dagens Danmark. trykning af de danske pengesedler og fremstillingen af mønter – og sørger i det hele taget for, at der hele tiden er nok En aktiv medspiller kontanter i omløb. ”Det fremgår af Nationalbankloven fra 1936, at det er ban- Og endelig er banken også bank for bankerne. Stør- kens opgave at opretholde et sikkert pengevæsen her i lan- stedelen af landets pengeinstitutter har med andre ord en det samt at lette og regulere pengeomsætning og kreditgiv- konto i Nationalbanken. ning”, fortæller Hugo Frey Jensen og forklarer, at det blandt Nationalbanken overvåger altså, at alt går rigtigt til i andet indebærer, at Nationalbanken skal sikre, at betalinger forhold til betalinger i Danmark – og er en aktiv medspiller mellem virksomheder, forretninger og borgere såvel som sammen med landets pengeinstitutter for at få det til at ske. mellem banker foregår på en sikker og effektiv måde. ”Det er i det hele taget vigtigt, at alle har tillid til be- Det skal gå hurtigere talingssystemet, og at betalinger kan gennemføres uden det Hugo Frey Jensen understreger, at det danske betalings- store besvær”, understreger han. system er godt og robust. ”Men det er jo ikke det samme Det er således en af Nationalbankens opgaver at overvåge, om de centrale betalingssystemer, der sikrer, at en be- som, at det ikke kan gøres bedre”, som han siger. Og det er netop det, man arbejder på i øjeblikket. En arkitektonisk perle Danmarks Nationalbank blev oprettet i 1818 for at bringe sten. Og stået for ind orden i pengevæsenet efter statsbankerotten i 1813. Den retningen af husets in- er i dag centralt placeret i Havnegade nr. 5 i hjertet af Kø- dre, der er overraskende benhavn. Når man er kommet igennem sikkerhedsslusen og åbent og transparent træder ind i den store indgangshal, fanges øjet af den vaske- med store vinduer i kon- ægte guldbarre, som man kan gå hen og løfte på gennem torerne, som vender ud et hul i glasmontren. Lige præcis den har den internationalt rede atriumhaver, og store panoramavinduer i andre konto- været involveret i fremstillingen af, men det er også noget af rer, der vender ud til taghaven, Christiansborg og Børsen. det eneste, han ikke har sat sit præg på i huset. Bygningen, der stammer tilbage fra midten af 1960'er- 16 mod de japansk inspire- anerkendte danske arkitekt og designer, Arne Jacobsen, ikke Alt er gennemført ned til mindste detalje. Om det så er møbler, lamper, armaturer, håndtag og farven på elevatoren, ne, betragtes som et af hans hovedværker og blev fredet i så er det i Arne Jacobsens kendte design. Selv uret på gan- 2009. Han har både tegnet selve huset med det tillukkede gen er hans værk. Det er specialdesignet til huset og døbt ydre og den karakteristiske grålige skal i marmor og sand- intet mindre end ”Banker's Clock”. n Pengenyt 1/2013 >>> Nationalbankens bygning regnes som et af den anerkendte arkitekt Arne Jacobsens hovedværker og blev fredet i 2009. Her er et indtryk fra indgangshallen, hvor hans stol Svanen har fundet plads. 17 Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen er en af tre direktører i Nationalbanken. >>> Forestil dig, at du står og skal købe en bil. Du står hos forhandleren og kan overføre penge ne ved hjælp af din mobiltelefon. Han kan se pengene gå ind på sin konto, og du får nøglerne til bilen udleveret med det samme ...” ”I Danmark tog vi et kvantespring for 30 år siden. Det var i sammenligner os med. Det er typisk de nordiske lande, hvor begyndelsen af 1980’erne. Vi fik Dankortet som betalings- udbredelsen af internet og brugen af it er nogenlunde den instrument, BetalingsService som en elektronisk måde at samme som hos os”, understreger Hugo Frey Jensen. betale regninger på, vi afskaffede de fysiske værdipapirer, og antallet af checks faldt støt i takt med, at Dankortet blev Muligheder og barrierer for nye tiltag mere og mere udbredt”, siger han og fortsætter: Helt generelt er der mange meninger om, hvilken måde det ”Nu er vi parate til at tage et nyt, stort skridt. Det dan- er bedst at betale på. Nogle er eksempelvis fortalere for ske betalingssystem til håndtering af borgernes betalinger et kontantløst samfund, hvor sedler og mønter er afskaffet, bliver moderniseret i løbet af de næste par år. Planen er, at og alt foregår elektronisk. Andre peger på, at der netop er det skal gå hurtigere at afvikle betalingerne, og vi er allerede fordele ved brugen af kontanter. Mange mennesker har for godt i gang”. eksempel et mere konkret forhold til deres forbrug, hvis de tager udgangspunkt i rede penge i stedet for blot at trække Step by step et større eller mindre beløb på deres betalingskort. Det kom- Forbedringerne foregår i etaper. Sidste forår blev det således mer tydeligt til udtryk i et tv-program som ”Luksusfælden”. muligt at forkorte ventetiden på weekendens Dankortbetalinger, så pengene blev indsat på forretningernes konti én dag initiativ til at nedsætte et betalingsråd med forskellige parter tidligere end før. i samfundet, som har en bred interesse i betalingsformidling. I efteråret blev det muligt for virksomhederne hurtigt at Målet er at skabe et forum for en struktureret debat på om- gennemføre større betalinger på for eksempel en million kr. rådet. Rådet ser i år på mulighederne for udvikling af beta- via Nationalbankens eget betalingssystem, Kronos. Det kan lingsløsninger på detailområdet og mulige barrierer for, at en mange, større erhvervsvirksomheder få gavn af. sådan udvikling kan foregå. Ved årets udgang bliver det muligt for danskerne at Med om bordet, hvor Hugo Frey Jensen som formand overføre penge fra en konto til en anden inden for samme sidder for bordenden, sidder blandt andre Forbrugerrådet, hverdag via net- og mobilbank, uanset beløbsstørrelse. I Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansrådet, Nets og nogle af dag går der mindst en dag, før pengene dukker op på den de store erhvervsorganisationer. andens konto, hvis overførslen sker mellem to forskellige ”Hvis man læser om de forskellige betalingsformer i pengeinstitutter, så også her bliver der tale om en klar for- aviser og på internettet, så ser man, at der er en livlig debat bedring. med mange synspunkter. Betalingsrådet er i færd med at få Og i slutningen af næste år bliver det også muligt for udarbejdet en gennemarbejdet analyse af fremtidens beta- private at gennemføre betalinger på op til en vis størrelse lingsløsninger. Den, forventer jeg, bliver offentliggjort på den 24/7, altså døgnet rundt alle ugens dage. Det vil betyde, at anden side af sommerferien, og så må vi se, hvad analysen den, der skal modtage pengene, har dem kort tid efter, at kommer frem til”, siger Hugo Frey Jensen. betalingen er foretaget. ”Forestil dig, at du står og skal købe en bil. Du står hos forhandleren og kan overføre pengene ved hjælp af din mobiltelefon. Han kan se pengene gå ind på sin konto, og du Nationalbankdirektøren har et ønske om at fremtidssikre betalingssystemet, selv om han medgiver, at det kan være en udfordring. ”Der går jo dårligt en dag, hvor man ikke kan læse i får nøglerne til bilen udleveret med det samme og kan køre avisen om en eller anden ny måde at betale på, og når man hjem i den – forudsat at du har pengene på kontoen, natur- tænker på den teknologiske udvikling, vi har gennemgået ligvis”, siger Hugo Frey Jensen og smiler. alene de seneste 10 år, så er det selvfølgelig svært at forestil- Når ændringerne er indført, vil det altså være muligt le sig, hvad fremtiden kan bringe. Det er i den sammenhæng at overføre betalinger i tre hastigheder: 1) som det er i vigtigt, at betalingsinfrastrukturen skal være i stand til at dag, hvor der går en bankdag, 2) inden for samme dag og håndtere udviklingen. Med de forbedringer, der er undervejs, 3) i realtid, altså her og nu. bringes tiden for betalingsoverførsler i Danmark på niveau ”Med de ændringer kommer det danske betalingssystem op på et niveau, der matcher de landes, som vi normalt 18 For at kvalificere debatten har Nationalbanken taget Pengenyt 1/2013 med den internationale standard, som vi skeler til. Det kan vi godt glæde os til”, slutter han. n Se prisen Find den sundeste Regn den ud Se, hvad boligerne koster, lige dér hvor du står. Prisen er beregnet ud fra de seneste fem bolighandler i området. Med BoligtjekGuiden får du hjælp til at tjekke fejl og mangler ved den bolig, du kigger på. Låneberegneren giver dig mulighed for at regne på, hvad det koster at låne til din drømmebolig. Er du på boligjagt eller bare nysgerrig? Totalkredits Bolig App hjælper dig hele vejen gennem boligkøbet. Også til iPad og Android tablet. Få boligrådgivning i lommeformat Hent app’en ved at søge på ’Totalkredit’ i App Store eller Google Play. Småt kan være godt – også når det gælder biler Aldrig har der været solgt så mange biler i Danmark som fylder langt mindre for en lille bil end for en stor. Forholds- sidste år. Og aldrig har de været så små. Der kan da også mæssigt kan man således sige, at man får mere bil og mindre være mange gode grunde til at købe en lille bil. Vi ser på afgift for pengene, når man køber en lille, brændstoføkono- nogle af dem her. misk bil, end hvis man køber en stor bil. Der blev solgt mere end 170.000 nye biler i Danmark sidste Hellere lille, ny og billig end stor, brugt og dyr i brug år. Det var en anelse flere end året før, som var det år, hvor Alt i alt betyder det, at mange vælger at købe en ny, lille bil der indtil da var solgt flest biler i Danmark. fremfor en brugt, større bil med nogle år på bagen, som de Og der er en helt klar trend i, hvad det er for nye biler, der bliver solgt. Nemlig de såkaldte mikrobiler – de helt små ellers kunne få for de samme penge. ”Med den ny, lille bil har de jo garanti og sparer derfor personbiler. De syv øverst placerede på listen over hvilke penge til reparationer, samtidig med at de kan køre længere biler, der blev solgt flest af sidste år, kommer således alle fra på literen og dermed sparer betydelige beløb hver måned denne kategori. med de høje priser på benzin og diesel, vi har i dag. Hertil De helt små biler appellerer altså til en stor del af danskerne, og spørger man hos bilimportørerne, er der mange kommer, at de små biler også er billigere, når det gælder forsikring og ejerafgift”, siger Tejs Laustsen Jensen. Besparelserne på de månedlige udgifter kan være så gode grunde til dette. store, at det i mange tilfælde ligefrem kan være en overBredt udvalg skudsforretning at bytte en ældre, større bil ud med en ”Der er kommet et meget bredere udvalg af mindre biler, spritny, mindre bil. Også hvis man skal medregne et beløb til end vi har set tidligere”, forklarer chefkonsulent Tejs Laust- finansieringen af den nye, mindre bil. Men det hjælper det sen Jensen fra De Danske Bilimportører. ”Og standarden for lokale pengeinstitut alt sammen gerne med. de små biler er mange gange større, end vi så for bare ti år Tilbage til Tejs Laustsen Jensen, der pointerer, at det er siden. Udviklingen på dette område er gået meget hurtigt. individuelt, hvad der passer den enkelte bedst. ”Selv om ud- Måske hurtigere, end nogen af os havde forestillet sig”, fort- styrsmulighederne og komforten kan være næsten lige så god sætter han. i en lille bil som i en større, skal man gøre sig klart, at man for Han tænker blandt andet på, at meget af det udstyr, eksempel ikke får lige så meget plads i en lille bil. Det er klart, man tidligere kun kunne få i langt større biler, også kan fås i at man trods alt får mere for pengene, hvis man køber en bil de mindre biler i dag. til en halv million kr. end en til 100.000 kr.”, fastslår han. n I et land som Danmark, hvor registreringsafgiften på biler fylder så meget, som den gør, tæller det også, at afgiften VW Up og Fiat 500 var to af de tre mest solgte biler herhjemme i december sidste år. VW Up er mere eller mindre den samme bil som Skoda Citigo og Seat Mii, idet de kommer fra samme koncern og har samme mål, motorer og komponenter. Trillingerne blev under et kåret til Årets bil 2013 af de danske motorjournalister. F o t o s : Vo l k s w a g e n o g F i a t 20 Pengenyt 1/2013 Et lån kan være mere eller mindre kvikt Lån: Midlertidigt at låne en sum penge” Der findes mange forskellige former for lån. Større og hus, og hvis man betaler afdrag på lånet, sparer man så at mindre, hurtige og lidt langsommere, nemme og lidt mere sige op til huset, mens man bor i det. gennemtænkte, billige og ufatteligt dyre. Vi har set på nogle af de mest almindelige. På samme måde hvis man låner til en bil. Igen er det sjældent, at folk kan lægge det fulde beløb kontant på bordet, når de køber en ny bil. I stedet giver man en udbetaling ”Midlertidigt at låne en sum penge” – så kort kan det siges, og tager et billån i pengeinstituttet, og det betaler man så af hvad et lån egentlig er. Vi har fundet definitionen på internet- på over en årrække, mens man kører i bilen. tet, og den er rammende, fordi den understreger, at et lån er midlertidigt. Hvis man tænker over det, ligger der nemlig Tænk langsigtet, men tænk heri noget centralt ved det at låne. Det er noget, man gør To fine eksempler på, at det kan være en god idé at låne for et stykke tid. Ikke ud i al fremtid. Og det er i virkelighe- for at få opfyldt et behov nu og her mod til gengæld at få den hele pointen ved at låne. Når man låner, gør man det for begrænset sine forbrugsmuligheder i fremtiden. Andre situa- at kunne bruge nogle penge her og nu vel vidende, at man tioner kan være, hvis man har planer om et projekt, der løn- ikke kan bruge de samme penge i fremtiden. Man får opfyldt ner sig på længere sigt. For eksempel hvis man vil starte en et behov med det samme i stedet for at vente til senere. virksomhed, der kan forsørge en selv – og måske også andre Det kan umiddelbart lyde som den gammelkendte me- i fremtiden. Eller hvis man i sin bolig vil investere i energifor- get dårlige fidus med at tisse i bukserne for at holde varmen. bedringer, der tjener sig selv ind eller måske ligefrem giver Det kan godt være, at det luner nu og her, men på langt sigt en betragtelig besparelse inden for en årrække. I sådanne situationer er det heller ikke så tosset at bliver man bare endnu mere kold af det. Sådan behøver det imidlertid ikke at være med lån. låne til at få opfyldt et behov nu og vente med at betale til Selvfølgelig er det tit klogt at vente med at anskaffe sig det, senere. Det vigtigste er bare, at man tænker sig godt om og man ønsker sig, til man har sparet op til det. Men der kan låner pengene der, hvor det er bedst og billigst. Eller sagt på sagtens være tilfælde, hvor det kan være fornuftigt at få op- en anden måde – hvor man kommer til at gå glip af mindst fyldt et behov umiddelbart i stedet for på et tidspunkt langt muligt forbrug i fremtiden til gengæld for det forbrug, man ude i fremtiden. kan tillade sig for de penge, man låner i dag. Og er man i tvivl om, hvor det er, er det lokale pengeinstitut et godt sted Plads til børnene – som pensionister at starte. Helt banalt kan man tage situationen, hvor et ungt par gerne På de næste sider ser vi på forskellige slags lån. n vil købe et hus. Hvis de skal vente, til de har sparet op til huset, er det usandsynligt, at de kan flytte ind, før de er godt oppe i årene. Og til den tid nytter det ikke så meget, at de får mere plads, så børnene kan få hver deres værelse, eller at de får en have med en græsplæne, hvor børnene kan boltre sig. Derfor kan ens pengeinstitut hjælpe en til at låne til et Grundlæggende er idéen med et lån, at man henter en forbrugsmulighed fra fremtiden og drager nytte af den i dag. Svarende til, at man ved et vejarbejde skovler jord fra en bunke og spreder den over en hullet vej, så udjævner man med et lån sine økonomiske muligheder over tid, så man får mest ud af de penge, man samlet set kan råde over, på det tidspunkt, hvor man har mest brug for det. Fotos: Colourbox 21 Et lån kan være mere eller mindre kvikt Realkreditlån er lån med sikkerhed i din bolig ydet af et realkreditinstitut. Du kan få op til 80 procent af boligens værdi som realkreditlån, og da långiveren er nogenlunde sikker på at få pengene igen – boligen er jo stillet som sikkerhed for lånet – er renten meget lav i forhold til andre lånetyper. Realkreditlån fås med fast og variabel rente, og lånet kan tilrettelægges, så man ikke betaler afdrag på hele lånet, typisk i ti år. Til gengæld bliver afdragene tilsvarende større i resten af lånets løbetid. Boliglån er lån, der typisk dækker 15 procent af de 20 procent af en boligs værdi, man ikke kan få som realkreditlån (de sidste 5 procent dækkes som regel af ens egen udbetaling). Boliglån fås oftest i pengeinstituttet, og da sikkerheden for, at pengeinstituttet får pengene igen, ikke er helt så høj, som ved et realkreditlån, da den sikkerhed, pengeinstituttet har, hvis boligen falder i værdi, ikke er lige så stor som realkreditinstituttets, er renten noget højere end på et realkreditlån. Men stadigvæk lavere end på låne typer, hvor långiveren ikke har sikkerhed i en bolig. Billån er lån til køb af en bil og derfor oftest med sikkerhed i bilen. Det betyder, at renten også er forholdsvis lav på billån. Man kan få finansieret bilkøb hos mange forhandlere, men vil man have rådgivning om, hvordan et billån passer sammen med resten af ens økonomi, skal man gå til sit pengeinstitut. Her får man til gengæld sjældent lige så god vejledning om ting som kompression, fast undervogn og bagagerumsstørrelse som hos bilforhandleren. Men det er vel en meget god arbejdsfordeling, at bilforhandlerne koncentrerer sig om det, de er gode til, og pengeinstitutterne om det, de kan. I pengeinstituttet er det også lettere at se, hvad man betaler for selve billånet, idet det ikke er blandet sammen med, hvad man betaler for bilen og eventuelt får i byttepris for sin gamle bil, hvis den indgår i handelen. Husk ÅOP Et godt redskab, man kan bruge, hvis man vil sammenligne prisen på forskellige former for lån, er begrebet ÅOP, som alle långivere er forpligtet til at oplyse, når de angiver, hvad et lån koster. Det står for Årlige Omkostninger i Procent og er et tal for, hvad det koster at låne et beløb i et år, når alle omkostninger ved lånet er medtaget. Det er dog vigtigt for at kunne sammenligne lån, at forudsætningerne (løbetid, afviklingsprofil og så videre), for udregningen af ÅOP er nøjagtig de samme for de lån, man sammenligner. Ser man på ÅOP for mange kviklån, sms-lån og lignende, vil man se, at ÅOP for disse lån kan være langt over 1.000 procent. Lån altså 1.000 kr. nu og betal, hvad der ville svare til mere end 10.000 kr. tilbage, hvis du havde lånet et helt år. Hvor smart er det lige? Fotos: Colourbox 22 Pengenyt 1/2013 Forbrugslån er lån til køb af forbrugs goder som for eksempel fladskærme eller ferier. Her er renten typisk højere end på andre former for lån, da lånet først og fremmest gives på baggrund af en vurdering af låntagerens evne til at betale lånet tilbage. Hør altid først i pengeinstituttet om et forbrugslån. Her lever de langt hen ad vejen af at låne penge ud, og derfor er de gode til at bedømme, om du kan betale lånet tilbage. Og siger de nej, er det som regel fordi, det er en dårlig idé at tage lånet. Et forbrugslån kan også bruges til at omlægge anden, dyrere gæld. Kassekreditter kan bruges til at jævne forskellene ud, hvis det svinger meget, hvad der står på ens konto. For eksempel hvis man har større udgifter i nogle måneder end andre. Med en kassekredit har man således en sum, man kan råde over til køb, man ellers ville bruge et forbrugslån til. Man skal blot sørge for at betale ind på kassekreditten, så det beløb, man har ret til at trække på den, ikke overskrides. Sørger man for det, kan man til gengæld låne igen og igen på kassekreditten og undgår på den måde gebyrer, hver gang man skal have et nyt lån. Der gælder det samme med sikkerheden for en kassekredit som et forbrugslån, så igen er renten typisk højere end på lån, hvor pengeinstituttet har sikkerhed i en bolig eller en bil. Kviklån, sms-lån, kontokortlån, online-lån, og hvad det ellers hedder, er lette at få, men ofte svære at komme af med igen. Lånene gives uden sikkerhed og uden grundig vurdering af låntageren. Det betyder, at risikoen for, at långiveren ikke får sine penge igen, er stor. Denne risiko tager långiveren sig betalt for gennem en høj rente. Tager man et sådant lån, betaler man altså for alle dem, hvor det ikke lykkes långiveren at inddrive pengene. Faktisk er renten ofte så høj, at man kommer til at betale det lånte beløb mange gange igen, hvis man regner det ud på årsbasis. Hvis vi vender tilbage til princippet fra side 21 om, at det at tage et lån i virkeligheden bare er at få en forbrugsmulighed nu og her i stedet for senere, så bliver resultatet med de forskellige former for kviklån, at man ganske vist får en øjeblikkelig forbrugsmulighed, men at man til gengæld må give afkald på at kunne bruge et langt større beløb i fremtiden. Sagt på en anden måde – det kan godt være, at man kan låne 1.000 kr. via et sms-lån, når man står ved en bar, og ens lomme er tom, men man kommer til at betale for det med betydeligt mere end 1.000 kr. fjorten dage senere, når man skal betale lånet tilbage. Og så var det måske bedre at gå tidligere hjem fra baren og så komme igen fjorten dage senere, når man har penge til en meget mere fornøjelig aften i byen. Alt sammen både i bogstavelig og overført betydning. 23 Skub til pensionsloftet Det er ikke altid lige let at finde ud af, hvad der er op og ned på det, man kan læse om pension i danske medier. I sidste ende er det imidlertid op til en selv at vælge, hvilken vej man vil gå på området. Dog gerne efter grundig rådgivning i det lokale pengeinstitut. Den ene dag kan man i pressen læse, at undersøgelser viser, at pensionister bliver overraskede over, hvor få midler de har at leve for, og at de derfor fortryder, at de ikke har sparet noget mere op. Og den næste dag kan man læse, at det absolut ikke kan betale sig at spare for meget op til sin pension, fordi man så ikke kan få lige så meget i offentlige ydelser som andre. Så hvad stiller man op? Foto: Colourbox Grundlæggende skal man tænke over, at med al form for opsparing gælder det modsatte af, hvad vi på side 21 skriver, der gælder for et lån. Nemlig at hvor det at låne er at få opfyldt et behov her og nu mod at betale for det senere, så gælder det modsatte for opsparing – at man giver afkald på en forbrugsmulighed her og nu mod at udskyde den til senere. Og hvor det for et lån gælder, at man skal betale lidt mere, end man har lånt, når man betaler lånet tilbage, så gælder det omvendte for en opsparing – at man gerne skulle få mere igen, end man i sin tid satte til side. Alt sammen på grund af de renter, man henholdsvis får eller skal betale. I modsætning til, hvad der gælder for et lån, er idéen med pensionsopsparing (og al anden opsparing for den sags skyld), at man udskyder sit forbrug fra i dag til senere. Stadigvæk dog ud fra samme idé, som gælder for et lån, nemlig at man udjævner sine indtægter, så man har penge på det tidspunkt, hvor man har brug for dem. Det handler om at jævne ingen grund til at have al besværet med selv at spare op til Så langt så godt. Ideelt set er lån og opsparing på hver deres pension. måde redskaber til, at man kan fordele de penge, man har at Det er da også en meget fristende tankegang. Her gøre godt med i løbet af livet, nogenlunde, så man har, hvad skal man blot gøre sig klart, hvor meget – eller lidt – man til man skal bruge, når man har mest brug for det. syvende og sidst kan få, hvis man vil nøjes med, hvad man Pensionsopsparing er så en særlig form for opsparing kan få fra det offentlige. Og spørge sig selv, om det er nok – nemlig opsparing, der skal sikre, at man har noget at leve til at sikre de ønsker, man har som pensionist. Det ligger jo i for, når man ikke længere arbejder og derfor ikke længere sagens natur, at der er et loft over, hvor meget man samlet får løn. set har at rutte med, hvis man vil basere livet som pensionist Politikerne vil gerne være sikre på, at så mange som muligt har midler til at klare sig, når de går på pension, og på offentlige tilskud. Derfor vælger mange da også, at de for størstedelens for at ”lokke” os til at sætte tilpas meget til side, er der en vedkommende selv vil sørge for deres alderdom, da de så række fradragsmuligheder for det, man indbetaler til pen kan sætte lige så meget til side, de har mulighed for og sy- sion. Samtidig holder samfundet imidlertid hånden under nes er relevant, uden at skulle skele til, om de rammer den dem, der alligevel ikke fik sparet så meget op til alder- ene eller den anden form for loft. Det betyder selvfølgelig dommen, idet de kan få forskellige former for tilskud med ikke, at man ikke skal tage højde for forhold som skat og ældrechecken og tillægget til folkepensionen som de mest offentlige ydelser, når man tilrettelægger sin pensionsop- markante ud over folkepensionens grundbeløb og ATP, som sparing. Det ville være dumt andet. Man må blot vælge, om de fleste pensionister får. man alene skal lade muligheden for offentlige ydelser styre sin pensionsopsparing, eller om man selv vil være med til at 24 Hvem sidder ved rattet? tage ansvaret for tiden efter arbejdslivet. Pensionsrådgiveren Det får måske nogen til at tænke, at når staten alligevel i dit lokale pengeinstitut hjælper gerne med råd, vejledning sørger for en, hvis man ikke har sørget for sig selv, så er der og beregninger i denne sammenhæng. n Pengenyt 1/2013 Alt det, man skal nå, når man bliver pensionist. Det er nok til at tage pusten fra enhver, men heldigvis bestemmer man selv tempoet, når man når dertil. Det er også op til en selv, hvordan ens drømme om en aktiv pensionisttilværelse ser ud, men på siderne her viser vi en række eksempler på alle de spændende aktiviteter, man kan få tid og overskud til, når man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Alt afhængig af, hvad man har lyst til, og hvad ens pensionsopsparing rækker til. Ro på – der er tid nok til at lægge din kapitalpension om Hvis man har en kapitalpension, er det store spørgsmål Årets tilbud – før 40 procent i afgift, nu 37,3 procent på pensionsområdet i øjeblikket, om man skal lægge den Har man i dag en kapitalpension, kan man få den omdannet om til en aldersopsparing. Man har dog helt frem til slut- til en aldersopsparing. Det indebærer, at man betaler skatten ningen af 2013 til at beslutte sig, så der er ingen grund på kapitalpensionen, mens det resterende beløb overføres til til hastværk. Et andet spørgsmål er, om man skal oprette aldersopsparingen. en livrente, nu hvor der er kommet loft over, hvor meget Gør man det i år, skal man kun betale de samme 37,3 man kan betale ind på en ratepension. Eller betale noget procent i skat ved omdannelsen, som man de senere år har mere ind på en livrente, hvis man allerede har en. kunnet få i fradrag ved indbetalingen. Og altså ikke de 40 procent, man ellers skal betale, når man får en kapitalpension Som det har været fremme i pressen – og som vi skrev om i sidste nummer af Pengenyt – er reglerne for kapitalpensioner udbetalt i forbindelse med, at man går på pension. Eller sagt på en anden måde – man får en rabat på 2,7 ændret betydeligt i forhold til tidligere. Man kan således ikke procent ved at overføre sin kapitalpension til en aldersop- længere få fradrag i skatten ved at betale ind på en kapi- sparing i år frem for at vente, til man når den alder, hvor man talpension. I stedet er oprettet en ny pensionsform – en al- kan få den udbetalt. dersopsparing. Den giver heller ikke skattefradrag, men forrentningen af den beskattes med samme lave sats som andre Ingen hast pensionsformer, nemlig 15,3 procent i såkaldt PAL-skat. Det er svært at forestille sig en situation, hvor dette ikke kan En aldersopsparing udbetales ligesom en kapitalpen- betale sig. Dog gælder ”tilbuddet” i hele 2013. Man behø- sion på en gang, og derved kan man råde over hele beløbet ver altså ikke skynde sig at få det gjort. Der er tid nok. Også i det øjeblik, man får det udbetalt. Så hvis man foretrækker til at man i fred og ro kan få frigjort de nødvendige midler dette frem for eksempelvis en ratepension, der udbetales på kapitalpensionen. For eksempel hvis man bliver nødt til at i rater over mindst 10 år, er en aldersopsparing et relevant sælge aktier eller obligationer fra det tilhørende depot for at tilbud. få frigjort midler til at betale skatten. I og med at man ikke får fradrag i skatten, når man be- I den forbindelse kan det være en god idé at tage en taler ind på en aldersopsparing, skal der heller ikke betales snak med rådgiveren i sit lokale pengeinstitut om, hvordan skat af den, når man når den alder, hvor den kan udbetales. man sikrer sig, at pengene på aldersopsparingen er bedst Det betyder, at der ikke er den skævhed, der var ved en ka- muligt placeret, efter at man har betalt skatten. Her rådgiver pitalpension, hvor man kun fik et fradrag på gennemsnitligt de i det hele taget gerne om hele spørgsmålet om kapital- 37,3 procent ved indbetaling, men skulle betale 40 procent i pension kontra aldersopsparing. skat ved udbetaling. >>> 25 Ro på – der er tid nok til at lægge din kapitalpension om måde, at det pensionsselskab, hvor man har sin livrente, regner ud, hvor meget man har indbetalt, og hvad beløbet er blevet til med renter, når man skal pensioneres. På baggrund af denne sum fastsættes det så, hvor stort et beløb man kan få udbetalt hvert år, frem til man dør. Selskabet fastsætter beløbet ud fra dets erfaringer med, hvor længe folk normalt lever, efter at de er pensioneret, og lever man længere end det normale, får man mere ud af sin livrente, end gennemsnittet. Og omvendt, hvis man dør ”før tiden”. Fremover kan man årligt indbetale 27.600 kr. på en alders- Et væddemål, du ikke opdager, at du taber opsparing. Det svarer til de 46.000 kr., man tidligere kunne Det er dette princip, der gør, at nogle har sammenlignet en betale ind på en kapitalpension minus de 40 procent, man livrente med, at man vædder med pensionsselskabet om, skulle betale i afgift, når man gik på pension og fik kapital- hvor længe man lever. Lever man længe, vinder man væd- pensionen udbetalt. demålet og får udbetalt mere, end ens millimeter-retfærdige andel af indbetalingerne tilsiger. Og omvendt hvis man ikke Ratepensionen er blevet lavloftet lever så længe som gennemsnittet. Så taber man væddemå- En anden vigtig ændring på pensionsområdet er, at loftet let, men opdager det af gode grunde ikke. for fradrag for indbetalinger på ratepensioner sidste år blev sænket fra 100.000 kr. til 50.000 kr. om året. En ratepension er en pension, der udbetales i rater at man er død. I dag kan man imidlertid bestemme, at en del over et antal år, som man aftaler med sit pengeinstitut, dog af ens livrente går til forskellige former for sikring af, at ens mindst 10 år. Det, man indbetaler til en ratepension, kan man indbetalinger udbetales til ens arvinger, hvis man dør, før en trække fra i den indkomst, man ellers skulle have betalt top- vis alder. Vælger man dette, betyder det dog, at det beløb, skat af. Til gengæld beskattes udbetalinger fra en ratepen- man selv får udbetalt i den tid, man skal nyde godt af livren- sion som almindelig indkomst. ten, bliver mindre. Ligesom det i øvrigt gælder både for en kapitalpension Alt i alt er der altså sket betydelige ændringer på pen og en aldersopsparing kan man selv styre, hvordan en rate- sionsområdet, og der er meget at tage stilling til på området pension investeres, eller man kan lade sit pengeinstitut stå i år. Der er dog ingen grund til panik. Hverken med hensyn til for det. Dør man, inden man har fået hele sin ratepension at skynde sig og få lavet en kapitalpension om til en alders- udbetalt, går resten af pensionen til ens arvinger. opsparing, da man kan gøre det helt frem til slutningen af i år. Som det ses, er der mange fordele ved en ratepension Eller hvis man står lidt tøvende over for, hvad man skal gribe – det høje fradrag ved indbetalinger, det, at man selv kan til blandt mulighederne på pensionsområdet. Alt sammen kan styre, hvordan den investeres, og det, at ens arvinger får de hjælpe med i det lokale pengeinstitut. Så en god begyn- resten, hvis man ikke selv når at bruge den hele. Der er altså delse er, at man tager en snak med rådgiverne hernede. n fortsat gode grunde til at lade så meget som muligt af sin pensionsopsparing gå til en ratepension. En rente for livet Et tredje tilbud til dem, der ønsker at spare op til deres pension, er en livrente. På en livsvarig livrente får man fortsat fradrag i skatten for alt, hvad man sparer op. Og vel at mærke fradrag i det, man ellers skulle have betalt topskat af, så længe indbetalingerne ligger inden for det beløb, man skulle have betalt topskat af. Man får udbetalinger fra en livrente i hele perioden, fra man bliver pensioneret, til man dør. Det foregår på den 26 Denne sammenligning er baseret på en klassisk livrente, hvor ens arvinger ikke får noget udbetalt fra livrenten, efter Pengenyt 1/2013 Fotos: Colourbox Myte-tjek Besparelsen ender på præcis 2,7 procent regner med en mindre forrentning, slet ingen forrentning Det er blevet hævdet, at det kan være en dårlig idé at lægge eller ligefrem en negativ forrentning, ændrer det ikke på en kapitalpension om til en aldersopsparing, da man dermed resultatet. mister afkastet af den afgift på 37,3 procent, man i 2013 Efter at man har betalt afgiften for kapitalpension på betaler ved omlægningen. Vi har imidlertid regnet på det, og 100 kr., vil saldoen være 62,7 kr. Forrentes denne med 10 det viser sig ikke at passe. procent om året, vil saldoen efter 8 år være 120,16 kr., efter Det er rigtigt, at man mister afkastet af den afgift, man betaler. Men til gengæld slipper man for at betale afgift af at man årligt har betalt PAL-skat på 15,3 procent af afkastet. Betaler man ikke afgiften i 2013, vil saldoen under de afkastet af den del af ens opsparing, man har tilbage. Resul- samme forudsætninger efter 8 år være 191,64 kr. Heraf skal tatet er, at man sammenlagt tjener nøjagtigt de 2,7 procent, man imidlertid betale afgiften på nu 40 procent, hvorefter man får tilbudt i rabat ved omlægningen. der er 114,98 kr. tilbage. Et eksempel man havde betalt afgiften i 2013. Det er 5,17 kr. eller præcis 2,7 procent mindre, end hvis Et eksempel kan illustrere dette. I eksemplet regner vi for Som det gælder med kapitalpensionens og forrent- nemheds skyld med en kapitalpension på 100 kr. Det er urea- ningens størrelse, kan periodens længde også frit ændres listisk lavt, men det kan frit ganges op til størrelsen på ens i regnestykket, uden at resultatet bliver anderledes. Vi har aktuelle kapitalpension, uden at det ændrer på konklusionen. regnet med 8 år, men ”gevinsten” på 2,7 procent gælder år Samtidig regner vi med en årlig forrentning på 10 procent, for år og dermed også, hvis man regner med en kortere eller hvilket omvendt kan synes urealistisk højt. Men selv om man længere periode. 27 Dig og din Skat Så skal vi til det igen. Der er gået endnu et (skatte)år, og Først i marts kan de fleste af os se en årsopgørelse i vores Skat skal have at vide, hvad vi har tjent, så det kan gøres skattemappe på Skats hjemmeside, og vi skal så kontrollere, op nøjagtig hvor stor en del af det, samfundet skal have. om den er god nok. Og hvis ikke, skal vi rette til, så det bliver korrekt. Har Skat ikke alle oplysninger, får man i stedet Der var engang, hvor vi selv skulle gøre en masse for, at en servicemeddelelse eller et servicebrev og skal så udfylde Skat fik det rigtige billede af, hvad vi havde tjent i løbet en selvangivelse med de manglende oplysninger. Og først af et år. Vi skulle møjsommeligt udfylde en selvangivelse når man har gjort det, får man sin årsopgørelse. Skal vi have penge tilbage, får vi det i de fleste tilfælde med alle indtægter og fradrag, og typisk sad husfaderen derfor og svedte lange aftener, mens han kæmpede for at i slutningen af marts. Hvis vi skal betale restskat, kan vi gøre få styr på alle tallene og i øvrigt ikke var til at komme i nær- det allerede nu, vente til senere på året, eller få det indreg- heden af. net i vores skat for 2014. Det sidste dog kun, hvis beløbet er Sådan er det Gud – eller skal vi snarere sige Skat - ske mindre end 18.300 kr. Afhængigt af, hvornår vi vælger at gø- tak og lov ikke mere. I dag får Skat automatisk langt det me- re det, løber der et større eller mindre beløb på i renter. Alt ste at vide fra arbejdsgivere, pengeinstitutter og andre, og sammen dejligt enkelt i forhold til, hvordan det var tidligere. Her har vi samlet en række forhold, der er værd at det eneste, vi selv skal gøre, er at kontrollere, om det, Skat huske på i forbindelse med opgørelsen af årets skat. har fået at vide, er korrekt. Årets gang for dig og din Skat Skattemæssigt starter et år i virkeligheden i november året før. Her bliver ens forskudsopgørelse lagt i ens skattemappe på Skats hjemmeside. Det er en opgørelse over, hvad Skat regner med, at man kommer til at tjene året efter, og hvad man vil have i fradrag. På baggrund heraf udregnes det, hvor meget man sandsynligvis skal betale i skat. Det udmønter sig i et månedligt fradrag og en trækprocent, som fremgår af ens skattekort. Det sendes elektronisk til ens arbejdsgiver, der så trækker det beløb, som Skat har regnet ud, at man forventes at skulle betale i skat hver måned. Skatten trækkes således ved kilden, nemlig selve lønudbetalingen. Deraf navnet kildeskat. Når året er gået, har man måned for måned betalt et beløb i skat, og det lægges sammen til ens forskudsskat for hele året. Nu modtager Skat så informationer om, hvad man rent faktisk har tjent i løbet af året, og hvad man kan få fradrag for. Blandt andet fra ens arbejdsgiver og ens pengeinstitut. Det bliver samlet i ens årsopgørelse, som man kan se i sin skattemappe på Skats hjemmeside fra først i marts. På baggrund af Årsopgørelsen regner Skat ud, hvad man skal betale i endelig skat for det pågældende år. Det sammenholdes med den forskudsskat, man har betalt i løbet af året, og på den måde afgøres det, om man skal have overskydende skat tilbage, eller om man skal betale restskat. Fotos: Colourbox og iStockphoto Her i verden er der ikke noget, der er sikkert undtagen døden og skatterne" Dette udtryk stammer fra Ben Franklin, der er manden på de amerikanske 100 dollar-sedler, og udtrykket er vel en tanke eller to værd, når vi taler årsop gørelse og skat. Ben Franklin skrev det i 1789 i et brev, hvor han hyldede den amerikanske forfatning, som han selv havde været med til at forfatte. I øvrigt lidt sært, at en amerikaner står bag udtrykket på dette tidspunkt i historien, da indkomstskatten først kom til USA i 1861 i forbindelse med den amerikanske borgerkrig. n 28 Ikke længere tidlig indberetning Tidligere kunne man i løbet af februar selv indberette oplysninger til Skat. Denne mulighed er afskaffet, så man i år først kan rette i de oplysninger, Skat har modtaget efter, at ens årsopgørelse er lagt i ens skattemappe i begyndelsen af marts. Indberetning af håndværkerfradrag Har man fået lavet håndværkerarbejde på sin bopæl mellem 1. juni 2011 og 31. december 2012, og er regningen betalt senest 28. februar i år, kan man trække arbejdslønnen fra i skat. Man kan trække op til 15.000 kr. fra, og det betyder, at man kan spare cirka 5.000 kr. Hver enkelt skatteyder kan trække 15.000 fra. Er man to, der bor sammen, kan man altså i alt trække 30.000 kr. fra og spare cirka 10.000 kr. Arbejdet skal være med på en liste over godkendte arbejder, som man finder på Skats hjemmeside. I det hele taget kan man her læse nærmere om, hvilke krav der skal være opfyldt. Udgifterne skal indberettes på Skats hjemmeside under punktet Indberet servicefradrag. Ordningen er ophævet, så man kan ikke få fradrag for håndværksarbejde udført i år. Der er fortsat lønmodtagerfradrag, det er værd at få med På Skats hjemmeside kan man finde en omfattende gennemgang af de fradrag, der fortsat gælder for almindelige lønmodtagere. Det gælder lige fra de mere almindelige som fradrag for renteudgifter, kørselsudgifter, a-kasse-bidrag, og beskæftigelsesfradrag og til de mere specielle som fradrag, hvis man er dagplejer, har øvrige lønmodtagerudgifter eller betaler børnebidrag. Det kan være en god idé at gå listen igennem, så man sikrer sig, at man ikke har overset et fradrag, man kan få glæde af. Hvad med resten, Skat, skal du virkelig have renter af dem? Skal du betale restskat, løber der renter på for hver dag, der går allerede fra 1. januar året efter, at skatteåret er slut. Altså fra før, man får sin årsopgørelse og rent faktisk med sikkerhed kan vide, om man skal betale restskat eller ej. I og med at det generelle renteniveau er så lavt, som det er i øjeblikket, er rentesatsen for restskatten dog ikke særlig høj i år, nemlig kun, hvad der svarer til 2,7 procent på årsbasis. Skat oplyser på sin hjemmeside, at det reelt svarer til, at man betaler omtrent 5 kr. i rente for hver 1.000 kr., man skal betale i restskat, hvis man i stedet for at betale restskatten før 1. januar, venter til, man har fået sin årsopgørelse i marts. Det er selvfølgelig ingen bondegård, men med henblik på kommende år skal man huske, at hvis renteniveauet stiger, så kan det blive en anden rentesats, vi taler om, og så kan beløbet blive betragteligt højere. Betaler man ikke sin restskat før 1. juli i år, bliver der i stedet for renten lagt et tillæg på 4,7 procent oven i restskatten, og så begynder beløbet at blive mere mærkbart. Dog naturligvis afhængigt af, hvor stort et beløb vi taler om, at man skylder i restskat. Restskat op til 18.300 kr. indregnes i skatten for 2014. Er restskatten over dette beløb, betales den i tre afdrag i september, oktober og november. 29 Forvaltningskapitaler Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter er godkendt af Justitsministeriet til bestyrelse af: • Fondes midler • Værgemålsmidler • Båndlagt arv/gave - herunder rentenydelseskapitaler Instituttet fungerer som forvaltningsafdeling for kunderne i bl. a. de lokale pengeinstitutter. Vi er altid gerne til disposition Alle er velkomne til at kontakte os og trække på vores ekspertise i forvaltningsspørgsmål – herunder regnskabsog investeringsregler, ansøgning om frigivelse af beløb under værgemålsmidler og båndlagte kapitaler m.v. Opdateret information om de forskellige forretningsområder findes også på vores hjemmeside: www.forvaltningsinst.dk Her er nyttig viden at hente for bl. a. • • • • advokater og revisorer medlemmer af fondsbestyrelser værger personer med båndlagte kapitaler m.v. Forvaltningsinstituttet f o r L o k a l e P e n g e i n s t i t u t t e r Toldbodgade 33 · Postboks 9019 · 1022 København K · Tlf. 3369 1777 · Fax 3314 9796 · E-mail: [email protected] · www.forvaltningsinst.dk Skema si d e r n e Pengenyt 1/2013 på CD-ROM SKATTEKALENDER 2013 Pengenyt fås også indtalt på cdrom, så blinde og svagtseende Der kan frit indbetales restskat for 2012. Beløbet vil dog blive tillagt en dag-til-dag rente svarende til 2,7 procent om året Sidste frist for betaling af arbejde med service fradrag udført mellem 1. juli 2011 og 31. de cember 2012 Årsopgørelse kan ses i ens skattemappe på www.skat.dk Årsopgørelse på papir udsendes, hvis man har valgt det, eventuelt med oplysningskort Frist for rettelser og til føjelser til årsopgørelse 1 har mulighed for at “læse” bla- januar til 1 dets artikler om privatøkonomi, juli 1 januar til 4 marts skat, pension og meget andet. Skat indsamler oplysninger fra arbejdsgiveren, pengeinstitutter og andre til brug for årsopgørelsen for 2012 28 Der er tale om det særlige Daisyformat, som gør, at brugeren kan navigere rundt i teksten. Selve lydfilerne er i mp3-formatet. feb. 4 marts Den udvidede selvangivelse kan ses i ens skattemappe på www.skat.dk. Det samme gælder Servicemeddelelse til ægtefæller til personer, der får en udvidet selvangivelse Cd-rommerne kan afspilles på de særlige Daisy-afspillere, som mange blinde og svagtseende bruger, eller på andre afspillere, der kan afspille mp3-filer. april Vi råder over et mindre antal cd- 1 maj rommer til udlån, men det er ogDen udvidede selv angivelse og Servicemeddelelse på papir udsendes så muligt at få en aftale om at få en cd-rom tilsendt fast, når nye numre af Pengenyt udkommer. Sidste frist for indbetaling af restskat for 2012 for at undgå et rentetillæg på 4,7 procent Bopæl den 5. september afgør, hvilken skattekommune der er gældende for 2014 1 juli 5 Frist for indsendelse/indtastning af udvidet selvangivelse og for rettelser og tilføjelser til årsopgørelse for ægtefæller til personer med udvidet selvangivelse Sidste frist for indbetaling af skat for 2013 for at undgå at betale renter af beløbet (bemærk at sidste bankdag i 2013 er 30. december) Sidste frist for anmodning om tilbagebetaling af overskydende skat for 2013 henvendelse i dit lokale penge institut. sept. 20 Forskudsopgørelse for 2014 kan ses i ens skattemappe i TastSelv eller sendes til dem, der senest den 1. september 2013 har bedt om at få forskudsopgørelsen på papir Du kan rekvirere en cd-rom ved sept. 21 okt. Betaling af restskat for 2012 over 18.300 kr. (inklusive rentetillæg på 4,7 procent) i tre rater yt n e g Pen 20 nov. nov. 31 dec. Sidste frist for indbetaling på bl.a. kapital- og ratepension med fradragsvirkning for 2013 (bemærk at sidste bankdag i 2013 er 30. december) Sidste frist for ændring af forskudsopgørelse for 2013 via TastSelv 31 Skema si d e r n e ja ▼ Har du mindre end 24 km mellem hjem og arbejde (frem og tilbage lagt sammen)? NEJ ▼ BEFORDRINGSFRADRAG Intet fradrag ▼ NEJ Er din transportvej over 120 km i alt? ▼ ja 2012: 201,60 kr. + 1,05 kr. pr. km over 120 km pr. dag 2013: 204,48 kr. + 1,07 kr. pr. km over 120 km pr. dag *) Samlet kørsel ÷ 24 km 2012: 2,10 kr. pr. km pr. dag 2013: 2,13 kr. pr. km pr. dag *) Bor man i en såkaldt udkantskommune, kan man også få befordringsfradrag på 2,13 kr. pr. km for de km, der ligger ud over 120 km. Man kan se hvilke kommuner, der regnes som udkantskommuner på skatteministeriets hjemmeside, skm.dk. Er der givet gaver til ægtefælle? ja ▼ Gaveafgift 2012/2013 Gaver mellem ægtefæller er fritaget for afgift/indkomstskat Er der givet gaver til børn, børnebørn, oldebørn m.v., stedbørn og disses afkom, plejebørn (i visse tilfælde), samlever (fælles bopæl i mindst 2 år), afdødt barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle, forældre, stedforældre eller bedsteforældre? nej ▼ ▼ nej Er der givet gaver til svigerbørn? ja ▼ ▼ Ingen afgift nej Overstiger gaven 20.500 kr. (det samme i 2013) fra hver person? 15 pct. i afgift af alt hvad der ligger over bundgrænsen på 58.700 kr./20.500 kr. (det samme i 2013) dog 36,25 pct. afgift ved gaver til sted- og bedsteforældre ▼ ja nej ▼ Overstiger gaven 58.700 kr. (det samme i 2013) fra hver person? ▼ ▼ ja ▼ Gaver til alle andre er indkomstskattepligtige for modtageren ja nej Gavegiver og gavemodtager skal senest den 1. maj det efterfølgende år indgive anmeldelse om afgiftspligtige gaver og den afgiftspligtige værdi til SKAT. ▼ Er der følgende arvinger: ◆ børn, børnebørn, oldebørn m.v. og stedbørn og disses afkom ◆ forældre ◆ barns eller stedbarns ægtefælle (uanset om barnet lever) nej ◆ personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet (f.eks. ugifte par) ◆ frasepareret eller fraskilt ægtefælle ◆ plejebørn (i visse tilfælde) Afgift (tillægsboafgift): 25 pct. af de første 264.100 kr. (det samme i 2013), 36,25 pct. af resten ▼ Boafgift (arveafgift) 2012/2013 Ingen afgift ▼ ja Overstiger boets værdi 264.100 kr. (det samme i 2013)? ▼ ja Boafgift på 15 pct. af den del der overstiger 264.100 kr. (det samme i 2013) 32 Pengenyt 1/2013 nej Ægtefæller er fritaget for boafgift. Ægtefæller betragtes som to selvstændige arveladere (dette gælder også, når ægtefælle sidder i uskiftet bo – altså dobbelt bundfradrag) og to selvstændige arvinger uanset formuefællesskab, skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje. Beløbsgrænserne reguleres årligt efter Personskattelovens § 20. Skema aktieavancebeskatning for personer, Bindende svar, Skatteforvaltningsloven §§ 23, 29 og 42 Aktieavancebeskatningsloven af 21/12 2005 Gevinst Beskattes som aktieindkomst Tab Børsnoterede aktier: Modregnes i udbytter og gevinster fra børsnoterede aktier. Overskydende tab kan fremføres uden tidsbegrænsning. Gebyr Gebyr, ændring af indkomsteller ejendomsværdiskat Gebyr, klage til Landsskatteretten Unoterede aktier: Tabsfradrag (særlig modregningsadgang i anden indkomst). Eneste undtagelse fra ovenstående er børsnoterede aktier købt før 1/1 2006, som er ejet mere end tre år, og hvor beholdningen var under 136.600 kr. (273.100 kr. for ægtepar) 31/12 2005 Gevinst Skattefri Tab Ikke noget fradrag si d e r n e 2011 2012 300 kr. 300 kr. 2.100 kr. 800 kr. 2.100 kr. 800 kr. 2.100 kr. 800 kr. bundfradrag, Personskatteloven §§ 7 og 10 Bundfradrag ved topskat 201120122013 389.900 kr. 389.900 kr. 421.000 kr. Alle der er fyldt 18 år 42.900 kr. 42.900 kr. 42.000 kr. Børn/unge under 18 år 32.200 kr. 32.200 kr. 31.500 kr. Børnetilskud 2013, Børnetilskudsloven Aktieindkomst, Personskatteloven § 8a Aktieudbytte og aktieavancer, der er skattepligtige Indtil 48.300 kr.*) (det samme i 2013) Over 48.300 kr.*) (det samme i 2013) 201120122013 28% 42% 27% 42% 27% 42% *) Bundfradraget kan overføres mellem ægtefæller. 201120122013 Beregnes af løn og vederlag samt af skattepligtige personalegoder m.v. 8% 8% 8% Befordringsgodtgørelse, Ligningsloven § 9b 1.296 kr. 1.321 kr. 6.624 kr. 858 kr. 3.312 kr. 0 kr. 2.137 kr. Engangsbeløb Adoptionstilskud vedr. udenlandsk barn. Skal søges. § 10b 49.233 kr. Pr. halvår Børnebidrag (Normalbidraget) § 14 Særligt tillæg § 14 6.624 kr. 858 kr. Børne- og UNGEydelser pr. kvartal, Børne- og ungeydelsesloven § 1 Godtgørelse for benyttelse af egen bil samt motorcykel til erhvervsmæssig kørsel er skattefri, hvis den ikke overstiger følgende beløb: Indtil 20.000 km i ét år Ud over 20.000 km i ét år Pr. kvartal Ordinært, udbetales kun efter ansøgning (pr. barn) § 2 Ekstra, udbetales kun efter ansøgning (pr. husstand) § 3 Særligt børnetilskud, udbetales uden ansøgning. Til forældreløse børn § 4, stk. 2 Særligt tillæg § 4, stk. 4 I en række andre tilfælde § 4, stk. 3 Flerbørnstilskud pr. barn ved flerbørnsfødsler, indtil børnene fylder 7 år. Skal ikke søges. Første barn Følgende børn § 10a Arbejdsmarkedsbidrag, Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 Årlig kørsel 2013 300 kr. 2011 2012 2013 3,67 kr./km 2,00 kr./km 3,80 kr./km 2,10 kr./km 3,82 kr./km 2,13 kr./km 20.000 km grænsen gælder kun for den enkelte arbejdsgiver. 201120122013 0-2 årige 4.248 kr. 4.266 kr. 4.299 kr. 3-6 årige 3.363 kr. 3.375 kr. 3.402 kr. 7-14 årige 2.646 kr. 2.658 kr. 2.679 kr. 15-17 årige 882 kr. 886 kr. 893 kr. (pr. måned) (pr. måned) Ydelsen udbetales for kvartalet efter barnets fødsel og sidste gang for den måned, hvor den unge fylder 18 år. Beløbet er skattefrit. Ved erhvervsmæssig kørsel forstås: - kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de foregående 24 måneder - kørsel mellem arbejdspladser og - kørsel inden for samme arbejdsplads I 2011 var indført et loft for modtagelse af ydelsen på 35.000 kr. om året pr. modtager (typisk barnets mor). Dog efter visse overgangsregler. Ydelsen til 15-17-årige kan i visse tilfælde bortfalde, eksempelvis hvis den unge ikke følger sin uddannelsesplan. Indhent yderligere oplysninger om reglerne hos skatteforvaltningen. Dagpenge 2013, Arbejdsløshedsforsikringsloven DagÅr Begravelseshjælp 2013, Sundhedsloven § 160 Begravelseshjælp Hvis afdøde er 18 år eller mere Hvis afdøde er under 18 år 10.100 kr. 8.450 kr. Formuegrænser Hvis afdøde er ugift og ikke har børn under 18 år Hvis afdøde er gift og/eller har børn under 18 år 801 kr. 208.260 kr. Nationalbankens officielle diskonto, senest ændret 6/7 2012 0,00 % diskontoEN 16.900 kr. 33.700 kr. Begravelseshjælpen nedsættes krone for krone med det beløb, en eventuel formue overstiger 16.900 kr., hvis afdøde er ugift, og 33.700 kr., hvis afdøde er gift. Det betyder, athjælpen helt bortfalder ved formuer over henholdsvis 27.000 kr. og 43.800 kr. Hjælp til afdøde født før 1. april 1957 er dog mindst 1.050 kr. Beskæftigelsesfradrag, Ligningsloven § 9j Fuldtidsforsikrede dagpengemodtagere 201120122013 Beregnes af løn, vederlag og skat- tepligtige personalegoder m.v. 4,25% dog 4,40% dog 6,95% dog ÷ indskud på pensionsordninger maks. 13.600 kr.maks. 14.100 kr.maks. 22.300 kr. Efterløn 2013, Arbejdsløshedsforsikringsloven 82 pct.-sats – overført fra overgangsydelse 91 pct.-sats 100 pct.-sats Dag 657 kr. 729 kr. 801 kr. År 170.820 kr. 189.540 kr. 208.260 kr. ejendomsavance, Ejendomsavancebeskatningsloven § 6 Maksimalt fradrag ved opgørelse af fortjeneste ved salg af fast ejendom 2011 2012 2013 268.600 kr. 268.600 kr. 268.600 kr. 33 Skema EJENDOMSVÆRDISKATTESATSER, Ejendomsværdiskatteloven §§ 5-8 2011 Ejendomsværdiskat - af ejendomsværdi under 3.040.000 kr. - af ejendomsværdi over 3.040.000 kr. 2013 10 promille 10 promille 10 promille 30 promille 30 promille 30 promille kapitalafkastsats, Virksomhedsskatteloven §§ 9 og 22a 2011 4 promille (maks. 1.200 kr.) 4 promille (maks. 1.200 kr.) 2 promille 4 promille (maks. 1.200 kr.) Privatordning Maks. indbetaling til kapitalpension Maks. indbetaling til aldersopsparing Ratepension, altid fradragsberettiget 2011 2012 46.000 kr. - - - 27.600 kr. *) For pensionister født før 1/7 1939 er grænsen 67 år. etableringskonto, Etablerings- og iværksætterkontoloven § 5 2011 Dog kan der altid indskydes Etablering har fundet sted, når der er købt formuegoder for 2012 2013 5.000 kr. 5.000 kr. 5.000 kr. 60% 60% 60% 46.000 kr. 50.000 kr. 50.000 kr. - - - 27.600 kr. Maks. indbetaling til ratepension 108.695 kr.*) Maks. indbetaling til livsvarig livrente Ingen beløbs-Ingen beløbs-Ingen beløbsgrænse grænse grænse 54.348 kr.*) 54.348 kr.*) *) Det maksimale fradrag er et samlet beløb for alle en persons ratepensioner. Lønmodtagerfradrag, Ligningsloven § 9 80.000 kr. Bundgrænse ved fradrag for visse lønmodtagerudgifter 2011 5.500 kr. 2012 5.500 kr. 2013 5.500 kr. Medarbejdende ægtefælle, Kildeskatteloven § 25A Fagforeningskontingent Maks. indbetaling til kapitalpension 80.000 kr. 46.000 kr. Arbejdsgiverordning 250.000 kr. 250.000 kr. 250.000 kr. 80.000 kr. 2013 100.000 kr.*) 50.000 kr.*) 50.000 kr.*) Maks. indbetaling til aldersopsparing Maksimalt indskud af årets nettolønindtægt 2013 Endnu ikke kendt 46.000 kr. Livsvarig livrente, altid fradragsberettiget 46.000 kr. Minimum indskud 1% Pensionsbeskatningsloven §§ 16 og 18 2 promille Nedslag i ejendomsværdiskatten for pen- 4 promille sionister fyldt 65*) inden udgangen af ind- (maks. 6.000 kr. for helårskomståret. Beregnet af hele ejendoms- boliger og maks. 2.000 kr. værdien. Nedslaget er indkomstafhængigt for fritidsboliger) 2012 Ifølge Virksomhedsskatteloven 2% kapital- og ratepension, aldersopsparing samt livrenter, Nedslag i ejendomsværdiskatten for ejerboliger erhvervet den 1. juli 1998 eller før. Beregnet af hele ejendomsværdien 2 promille Yderligere nedslag i ejendomsværdiskatten for visse ejerboliger erhvervet den 1. juli 1998 eller før. Beregnet af hele ejendomsværdien 2012 si d e r n e 2011 Loft for fradrag (bemærk, at kontingenter 3.000 kr. til a-kassen og efterlønsordningen fortsat er fuldt fradrags-berettigede) 2012 3.000 kr. 2013 3.000 kr. Maksimalt beløb, der kan overføres til medarbejdende ægtefælle 2011 215.500 kr. 2012 215.500 kr. 2013 215.500 kr. mindsterenten (efter kursgevinstordningen) firmabil Arbejdsgiverens anskaffelsestidspunkt Bilens værdi sættes til: Obligationer, fordringer m.v.Mindsterenten Udstedt i perioden (dvs. den pålydende rente) Højst 3 år*) fra 1. indregistrering Derefter: Oprindelig nyvognspris 75% af nyvognspris 01.01.2001 til og med 22.11.2001 4% Arbejdsgiverens købspris inkl. evt. istandsættelsesudgifter 23.11.2001 til og med 31.12.2001 3% 01.01.2002 til og med 09.10.2002 4% 10.10.2002 til og med 30.06.2003 3% 01.07.2003 til og med 31.12.2003 2% 01.01.2004 til og med 30.06.2005 3% 01.07.2005 til og med 30.06.2006 2% 01.07.2006 til og med 30.06.2007 3% 01.07.2007 til og med 31.12.2008 4% 01.01.2009 til og med 31.03.2009 3% 01.04.2009 til og med 30.06.2010 2% 01.07.2010 til og med 30.06.2011 1% 01.07.2011 til og med 31.12.2011 2% Mere end 3 år*) efter 1. indregistrering 2011 Følgende pct. af bilens værdi medregnes som personlig indkomst: Under 300.000 kr.**) Over 300.000 kr. Hertil kommer et miljøtillæg svarende til bilen ejerafgift 25% 20% 2012 25% 20% 2013 25% 20% *) Ændres i 2013 til 36 måneder. **) Værdien beregnes dog som mindst 160.000 kr. Folkepension 2013, Pensionsloven § 12 Reelt enlige Grundbeløb pr. måned Pensionstillæg pr. måned 5.804 kr. 6.028 kr. Andre 01.01.2012 til og med 30.06.2012*)1% 5.804 kr. 2.914 kr. Obligationer købt før 27. januar 2010 vil altid kunne handles (eller blive indfriet), uden at kursgevinsten bliver beskattet, hvis de opfylder mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet. Kursgevinsten er derimod skattepligtig, hvis obligationerne er købt fra og med 27. januar 2010. Pensionen indtægtsreguleres. Grundbeløbet udbetales dog ubeskåret, medmindre man har arbejdsindtægt, der overstiger 295.900 kr. *) Herefter beregnes mindsterenten ikke længere. Gaver, Ligningsloven § 8a, stk. 1 Gaver til godkendte foreninger m.v. Maksimalt fradrag pr. år. Mindstebeløb pr. forening m.v. 201120122013 14.500 kr. 500 kr. 14.500 kr. Ophævet 14.500 kr. Ophævet Gratialer m.v., Ligningsloven § 7u, stk. 1 2011 Bundfradrag 8.000 kr. 2012 8.000 kr. 2013 8.000 kr. husdyrbesætning, Husdyrbeskatningsloven § 2 2011 Maksimal nedskrivning 34 Pengenyt 1/2013 Multimedieskat, Ligningsloven § 16, stk. 12 Beløb, der medregnes i ens indkomst, hvis man har arbejdsgiverbetalt computer, internetadgang eller telefon, der kan benyttes privat 3.000 kr. 2012 - 2013 - ophørspension, Pensionsbeskatningsloven § 15a 2012 2011 2011 2012 2013 2013 Maksimalt indskud af kapital fra salg 15%15%15% af virksomhed 2.507.900 kr. 2.507.900 kr. 2.507.900 kr. Skema Personskattesatser Retshjælp 2013, Retsplejeloven §§ 323 og 325 Skattegrundlag og procenter 2011 Bundskat Beregnes af: Personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst 3,67% 4,64%5,83% 2012 2013 Topskat 15% 15%15% Beregnes af: Personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst (÷ et bundfradrag på 40.000 kr. – det dobbelte for ægtepar. Beløbet er det samme i 2013) + indskud på kapitalpensionsordninger ÷ bundfradrag 389.900 kr. (421.000 kr. i 2013) Bundfradraget overføres ikke mellem ægtefæller, dog sambeskattes positiv nettokapitalindkomst. Kommuneskat (beregningseksempel – varierer fra kommune til kommune) 24,83% 24,86% 24,87% Sundhedsbidrag 8% 7% 6% I alt 51,5% 51,5% 51,7% Særligt skatteloft for positiv netto- 47,5% kapitalindkomst Overstiges dette skatteloft, nedsættes topskatten af den positive nettokapitalindkomst tilsvarende. 45,5% 43,5% Kirkeskat (gennemsnitstal – varierer) 0,89% Overstiger skatteprocenten skatteloftet på 51,7%, nedsættes topskatten tilsvarende. 0,89% 0,89% 15% 15,3%15,3% rejsegodtgørelse, Ligningsloven §§ 9 og 9A BetingelserVarighed på mere end 24 timer for rejser i Danmark og udlandet. Der kan højst fradrages 50.000 kr. (25.000 kr. i 2013) pr. år pr. person. LogiUdgifter til logi kan dækkes skattefrit efter regning, eller ved at arbejdsgiver stiller bolig til rådighed. Stilles der ikke logi til rådighed, kan der betales med følgende satser: 2011 20122013 195 kr. Godtgørelse pr. døgn Pr. påbegyndt time 195 kr. 455 kr. 18,96 kr. 455 kr. 18,96 kr. 195 kr. 455 kr. 18,96 kr. Der kan højst udbetales rejsegodtgørelse i 12 måneder ved rejse i Danmark og i udlandet. Fri fortæring Hvis der under rejsen/mødet modtages delvis fri fortæring, reduceres godtgørelsen med flg. beløb pr. døgn: Morgenmad Frokost Middag SærreglerLangturschauffører Kørsel både i Danmark og udlandet pr. døgn: 68,25 kr. 136,50 kr. 136,50 kr. 68,25 kr. 68,25 kr. 136,50 kr. 136,50 kr. 136,50 kr. 136,50 kr. 455 kr. 455 kr. 455 kr. Turistchauffører Kørsel udelukkende i Danmark pr. døgn: 75 kr. 75 kr. 75 kr. 150 kr. 150 kr. 150 kr. Kørsel både i Danmark og udlandet pr. døgn: Restskat op til Indregnes i den løbende skat for 2011 20122013 18.300 kr. 2013 294.000 kr. 374.000 kr. 51.000 kr. Selskabs- og virksomhedsskat Aktie- og anpartsselskaber 2011 20122013 Skatteprocent ved betaling af a conto skat 25% 25% 25% Virksomhedsskat 2011 20122013 Skat af opsparet overskud 25% 25% 25% Skatteloft, Personskatteloven § 19, stk. 1 2011 20122013 Skatteloftet udgør 51,5% 51,5% 51,7% sommerhus til rådighed, Ligningsloven § 16, stk. 5 Følgende medregnes som indtægt, pr. uge Uge 22-34 Andre uger 2011 20122013 1/2% af ejendomsværdien 1/4% af ejendomsværdien straksafskrivning, Afskrivningsloven §§ 6, 11, 42 og 43 Største købspris for driftsmiddel, hvis udgiften ønskes fratrukket straks 201120122013 12.300 kr. 12.300 kr. 12.300 kr. Satser for 18- og 19-årige i ungdomsuddannelser pr. md. Grundsats til alle 1.274 kr. Maks. tillæg til hjemmeboende afhængig af forældres indkomst 1.586 kr. Maksimum i alt 2.860 kr. Grundsats til udeboende med særlig godkendelse 3.690 kr. Maks. tillæg afhængig af forældres indkomst 2.063 kr. Maksimum i alt 5.753 kr. Stipendium til hjælp til dækning af undervisningsafgifter maks. 2.245 kr. Satser i videregående uddannelser og for studerende på 20 år og derover i ungdomsuddannelser Hjemmeboende 2.860 kr. Udeboende 5.753 kr. Stipendium til hjælp til dækning af undervisningsafgifter maks. 2.245 kr. SU-lån 2.943 kr. Slutlån 7.592 kr. Tillægsstipendium til enlige forsørgere 5.753 kr. Ekstra lån til forsørgere 1.473 kr. telefon, Ligningsloven § 16, stk. 12 2011 20122013 Værdi af fri telefon 18.300 kr. 18.300 kr. 2014 2015 - 2.500 kr. 2.500 kr. Udligningsskat, Personskatteloven § 7a restskattebetaling, Kildeskatteloven §§ 61 og 61a Restskat for Indtægtsgrænse: Enlige Indtægtsgrænse: Samlevende Indtægtsgrænse: Tillæg pr. barn under 18 år su-satser 2013 2011 20122013 Rejse Ved advokat og fri proces pensionsafkastskat, Pensionsafkastbeskatningsloven § 2 Pensionsafkastskat siderne Beregnes af pensionsindtægter ÷ et bundfra- drag på 362.800 kr. (for ægtepar, hvor den ene ægtefælles indkomst er mindre end 121.000 kr. om året overføres forskellen op til de 121.000 kr. til den anden ægtefælles bundfradrag) 201120122013 6% 6% 6% valutakursgevinst og -tab, Kursgevinstloven §§ 14 og 23 Skattefri bundgrænse for personer 201120122013 2.000 kr. 2.000 kr. 2.000 kr. 35 Som kunde i en af de 71 banker, sparekasser og andelskasser, der er medlemmer af Lokale Pengeinstitutter, kan du bruge dit hævekort i pengeautomater i alle vores ca. 650 afdelinger over hele landet. Vi er hver for sig selvstændige, lokale pengeinstitutter, men ét af vores fælles mål er god service – landet rundt, året rundt Alm. Brand Bank Nordoya Sparikassi BankNordik Nørresundby Bank Borbjerg Sparekasse PenSam Bank Broager Sparekasse Refsnæs Sparekasse Danske Andelskassers Bank Ringkjøbing Landbobank Den Jyske Sparekasse Rise Sparekasse DiBa Bank Rønde Sparekasse Djurslands Bank Salling Bank Dragsholm Sparekasse Saxo Privatbank Dronninglund Sparekasse Skjern Bank Eik Banki Sparekassen Balling Fanø Sparekasse Sparekassen Bredebro Faster Andelskasse Sparekassen Den lille Bikube Fjaltring-Trans Sparekasse Sparekassen Djursland Flemløse Sparekasse Sparekassen Faaborg Frørup Andelskasse Sparekassen for Nr. Nebel og Omegn Frøs Herreds Sparekasse Sparekassen Himmerland Frøslev-Mollerup Sparekasse Sparekassen Hobro Fælleskassen Sparekassen Kronjylland Grønlandsbanken Sparekassen Sjælland Hals Sparekasse Sparekassen Thy Hvidbjerg Bank Sparekassen Vendsyssel Klim Sparekasse Stadil Sparekasse Kongsted Sparekasse Suduroyar Sparikassi Kreditbanken Svendborg Sparekasse Københavns Andelskasse Søby-Skader-Halling Sparekasse Langå Sparekasse Sønderhå-Hørsted Sparekasse Leasing Fyn Bank Totalbanken Lollands Bank Ulfborg Sparekasse Lægernes Pensionsbank Vestfyns Bank Lån & Spar Bank vestjyskBANK Merkur, Den Almennyttige Andelskasse Vistoft Sparekasse Middelfart Sparekasse Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse Møns Bank Vordingborg Bank Nordfyns Bank Østjydsk Bank Nordjyske Bank pengenyt Landet rundt – året rundt 1 2013 pengenyt En verden uden pengeinstitutter? 13 situationer, hvor du ville have svært ved at undvære dit pengeinstitut ★ Den lave rente – århundredets gave ★ Overførsler speedes op ★ Hvor kvikt er dit lån? ★ Ro på – der er tid nok til at lægge din kapitalpension om ★ Dig og din skat Mød os på Facebook
© Copyright 2024