SAMARBEJDSPLAN 2015

KØBENHAVNS
SAMARBEJDSPLAN 2015
FOR KØBENHAVNS POLITIKREDS
KØBENHAVN
POLITI
KØBENHAVN
KOMMUNE
FREDERIKSBERG
KOMMUNE
DRAGØR
KOMMUNE
TÅRNBY
KOMMUNE
Indholdsfortegnelse
1
1.1
2
2.1
2.2
2.3
2.4
3
3.1
3.1.1
3.1.2
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
3.7
3.8
4
5
5.1
5.2
Forord
Københavns Politi 2015
Det nye Københanvs Politi - Udviklingsplanen 2013-2015
Samarbejde med lokalsamfundet
Kredsråd
Lokalråd
Lokale samarbejdsfora
Din Betjent
Samarbejdsområder med særligt fokus i 2015
Indsatsen mod rocker- og bander
Projekt Pinpoint
Task Force Pusherstreet
Tyveriindsatsen
Trygt natteliv / bevillingsområdet
Indsatsen i de særligt udsatte boligområder
Katastrofeberedskab
Radikalisering
Økonomisk kriminalitet
Færdselsområdet
Afslutning
Bilag
Bilag 1: Oversigt over en række samarbejdsfora med andre
myndigheder, som Københavns Politi bl.a. indgår i
Bilag 2: Organisationsdiagram
3
4
4
6
6
7
7
7
8
8
8
9
10
11
12
13
14
15
15
17
18
19
23
Forsidefoto:
Katastrofeberedskabet trænes sammen med flere
samarbejdspartnere. Her ved en fuldskalaøvelse i
Kastrup.
SAMARBEJDSSPLAN FOR
KØBENHAVNS POLITIKREDS
2015
2
Forord
For Københavns Politi er det afgørende at have
et tæt, tillidsfuldt og udbytterigt samarbejde med
lokalsamfundet for at kunne skabe tryghed og
sikkerhed for borgerne i Københavns politikreds.
Politiets overordnede mission og vision sætter
rammen for Københavns Politis indsats, der i
mange sammenhænge – og navnligt i det kriminalitetsforebyggende arbejde – kræver et tæt
samarbejde med andre myndigheder og samarbejdspartnere i øvrigt.
Et frugtbart samarbejde kræver inddragelse,
involvering og forpligtelse omkring fælles mål
og indsatser for at løse lokale kriminalitetsproblemer. Formålet med denne samarbejdsplan
er netop at inddrage, involvere og forpligte de
lokale samarbejdspartnere med henblik på at
finde løsninger på de tværfaglige udfordringer
og kriminalitetsproblemer, som håndteres bedst
i et samarbejde mellem politi, kommuner og
lokale aktører.
SAMARBEJDSSPLAN FOR
KØBENHAVNS POLITIKREDS
2015
Samarbejdsplanen er den strategiske ramme om
lokalsamarbejdet og beskriver, hvilke særlige
indsatsområder Københavns Politi, kommunerne og de relevante lokale samarbejdspartnere
finder det væsentligst at samarbejde om i 2015.
Retsplejelovens § 113
“Politidirektøren udarbejder hvert
år en plan for samarbejdet mellem
politiet og kommunerne, andre
offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.v. i
politikredsen. Samarbejdsplanen offentliggøres af politidirektøren efter
forudgående drøftelse i kredsrådet.”
3
1. Københavns Politi 2015
KØBENHAVNS
KØBENHAVNS
KØBENHAVNS
EN
S
LI
UDVIKLINGSPLAN
FOR KØBENHAVNS POLITI
2013-15
KØBENHAVNS
B
DI T ” N Y E” KØ
EN
VN
HA
S
PO
LI
DE T N Y E K Ø B
EN
S
VN
HA
PO
LI
T
I
REORGANISERING 2014
OPTIMERINGSPLAN 2014-15
KØBENHAVNS
KØBENHAVNS
HVAD SKER HVORNÅR?
Det nye Københavns Politi
– Udviklingsplanen 2013-2015
Som led i den generelle modernisering og effektivisering af Dansk Politi gennemgår Københavns Politi fortsat en flerårig udviklingsproces,
der med afsæt i en række eksterne analyser og
interne undersøgelser skal medvirke til, at Københavns Politi tilpasses til et faldende bevillingsniveau.
Processen er forankret i en samlet udviklingsplan for Københavns Politi 2013-15. Udviklingsarbejdet skal ruste politikredsen til også
i fremtiden at kunne løfte flere opgaver med
færre hænder, samtidig med at den fortsat skal
være en god og motiverende arbejdsplads for
vores mange dygtige ansatte, der dagligt arbejder for at sikre tryghed for københavnerne og
byens mange besøgende.
I 2014 er de nødvendige omstillinger og effektiviseringer for alvor ført ud i livet. Københavns
SAMARBEJDSSPLAN FOR
KØBENHAVNS POLITIKREDS
2015
T
I
T
I
B
DI T ” N Y E” KØ
VN
HA
PO
Politi overgik således med skæringsdato den 1.
maj 2014 til at arbejde i politikredsens nye og
mere enstrengede struktur.
Den største ændring i organisationsstrukturen
har været etableringen af én Stationsenhed, der
omfatter alle politistationerne. Derudover er en
række kredsdækkende funktioner, der tidligere
blev varetaget på tre stationer, nu samlet og skal
fremadret¬tet varetages et eller højest to steder.
Dette betyder, at en række mindre lokalpolitifunktioner er samlet til færre, men større
og mere fleksible enheder. En række mindre
lejemål er opsagt, der er etableret et samlet efterforsknings- og anklagerhus på Teglholm Allé
i Sydhavnen og Grænsekontrolafdelingen er nu
samlet i nye og funktionelle faciliteter i Københavns Lufthavn. Hertil kommer åbningen af
en central borgerekspedition på Københavns
Hovedbanegård, der forventes at slå dørene op
primo 2015.
4
Selv om omorganiseringerne i sagens natur
skaber en vis bekymring og usikkerhed blandt
personalet, og i en periode tillige kan medføre et driftstab, er det Københavns Politis opfattelse, at ændringerne er nødvendige, hvis
politikredsen i en situation med mange politimæssige udfordringer og faldende bevillinger,
fremover skal kunne udnytte sine ressourcer og
stordriftsfordele så effektivt som muligt til gavn
for borgerne i København.
I den forbindelse har Københavns Politi tillige
iværksat to væsentlige HR-projekter om professionalisering af ledelsen og kompetenceudvik-
SAMARBEJDSSPLAN FOR
KØBENHAVNS POLITIKREDS
2015
ling, ligesom der arbejdes målrettet på optimere
arbejdsprocesserne i det nye Københavns Politi.
Der er udvalgt seks konkrete optimeringsprojekter i 2014 og yderligere seks projekter er planlagt til igangsættelse i 2015.
Der er i forbindelse med de mange gennemførte
og planlagte ændringer overordnet lagt vægt på
at sikre en omkostningseffektiv drift, så Københavns Politi kan udnytte sine ressourcer effektivt på tværs af hele politikredsen, opretholde et
stærkt og robust beredskab og samtidig sikre en
god og effektiv politibetjening af alle borgere i
politikredsen.
5
2. Samarbejde med lokalsamfundet
2.1 Kredsråd
Kredsrådet sætter den strategiske retning for det
lokale samarbejde på politiets område.
Kredsrådet drøfter derudover spørgsmål af
almindelig karakter vedrørende politiets virksomhed og organisation, udviklingen i kriminaliteten og samarbejdet mellem politiet og
lokalsamfundet. Disse drøftelser vil ofte ske på
baggrund af politiets analyser af karakteren,
omfanget og udviklingen i kriminalitetsproblemerne i de forskellige dele af politikredsen.
På den baggrund kan kredsrådet diskutere, om
der er behov for at sætte ind over for konkret
opståede problemer eller på større indsatsområder, hvor der er et særligt behov for, at politiet
og kommunerne koordinerer deres indsats.
SAMARBEJDSSPLAN FOR
KØBENHAVNS POLITIKREDS
2015
Dette kan munde ud i, at kredsrådet fastlægger
strategier for områder, hvor der lokalt skal forebygges eller bekæmpes kriminalitet.
I forbindelse med samarbejdet i Kredsrådet
etableres og udbygges både nye og igangværende fora og fælles projekter, såsom f. eks.
Center for Sikker By i Københavns Kommune
og en række tværsektorielle netværk i øvrigt. I
tilknytning hertil er udviklet et tryghedsindeks,
der løbende ”tager temperaturen” på tryghedsniveauet i København. Det anses af væsentlig
betydning, at der ved møderne i Kredsrådet er
mulighed for at drøfte, udrede og skabe forståelse for eventuelle problemstillinger, der måtte
være opstået i det daglige samarbejde parterne
imellem.
6
Københavns Politi ønsker i videst muligt omfang, at der sker involvering af kommuner, andre
offentlige myndigheder, interesseorganisationer
m.v. i forbindelse med tilrettelæggelsen og den
praktiske udførelse af en lang række opgaver, og
derfor er det politikredsens ambition at intensivere, udvikle og strømline samarbejdet med
relevante samarbejdspartnere yderligere i 2015.
2.2 Lokalråd
I forbindelse med politikredsreformen og indførelse af Kredsråd blev der samtidig lagt op til, at
det kommunale og politimæssige samarbejde i
hver kommune blev forankret i et samarbejdsforum – benævnt som lokalråd.
I Københavns politikreds blev det sammen med
de kommunale samarbejdspartnere i Københavns, Dragørs og Tårnbys Kommuner besluttet
i stedet at opretholde de allerede eksisterende
og velfungerende samarbejdsfora mellem kommune og politi. I Frederiksberg Kommune var
der et ønske om at oprette et egentligt lokalråd,
hvilket herefter blev etableret. Lokalrådet på
Frederiksberg mødes halvårligt til drøftelser af
samarbejdet i Frederiksberg Kommune.
Beslutningen om den særlige struktur i Københavns Politikreds er begrundet med Københavns Politikreds størrelse og de mangeartede
opgaver, der knytter sig til en hovedstad. Hertil
kommer, at der som nævnt allerede var etableret særdeles velfungerende samarbejdsfora, som
det ville være mest hensigtsmæssigt at opretholde.
Fælles for de samarbejdsfora, der er i Københavns, Dragørs og Tårnbys Kommuner samt lokalrådet på Frederiksberg er, at det er de operationelle fora for det lokale samarbejde. Sammen
med kommunerne og relevante samarbejdspartnere fra det øvrige lokalsamfund drøftes konkrete emner af fælles interesse.
SAMARBEJDSSPLAN FOR
KØBENHAVNS POLITIKREDS
2015
Disse samarbejdsfora har til opgave at fremme
det løbende praktiske samarbejde om løsningen
af lokale kriminalitetsudfordringer – en opgave
der løses i tæt samarbejde med de lokale SSP- og
PSP-organisationer.
2.3 Lokale samarbejdsfora
Københavns Politi indgår tillige i en lang
række andre lokale samarbejdsfora med repræsentanter for kommuner, andre offentlige
myndigheder og interesseorganisationer m.v.,
der beskæftiger sig med bestemte afgrænsede
områder i relation til politiets arbejde. Det drejer sig f.eks. om strategiske partnerskabsaftaler i
særlige byområder, VINK, ungesamråd, særlige
lokale banderåd m.fl. I disse tværfaglige samarbejdsfora orienterer og koordinerer deltagerne
indsatserne på de enkelte områder og udmønter
i visse tilfælde også vedtagne strategier for at
forebygge og bekæmpe kriminalitet.
2.4 Din Betjent 2015
Grundtanken i organiseringen af lokalpolitiindsatsen er, at alle borgere og interessenter i
København Politis område har en politimand,
der tager sig af ”deres” lokalområde – arbejdsmetoden kaldes ”Din Betjent”. Nogle sektorer
vil have flere lokalbetjente tilknyttet, men der
vil altid være én ansvarlig betjent for den enkelte sektor. Der er fra Københavns Kommunes
side afsat midler til at understøtte samarbejdet
med Københavns Politi, herunder til en styrkelse af samarbejdet mellem de lokale politimedarbejdere tilknyttet Din Betjent og kommunens
lokale medarbejdere, herunder gadeplans- og
klubmedarbejdere.
I bilag 1 findes en oversigt over en række af de
samarbejdsfora, som Københavns Politi bl.a.
deltager i.
7
3. Samarbejdsområder
med særligt fokus i 2015
Ud over et ønske om et generelt godt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere i Københavns Politikreds, har Københavns Politi
udpeget seks indsatsområder, hvor et særligt
intensivt samarbejde mellem politi og kommune giver særlig mening netop nu.
3.1. Indsatsen mod rockere og bander
Kriminalitetsområdet er særdeles komplekst, og
konfliktsituationen kan ændres fra dag til dag,
blandt andet grundet den ustabilitet, der ligger
i den lokale udvikling af relationerne mellem
de forskellige aktører på rocker-/bandeområdet.
En effektiv og holdbar indsats med rocker- og
bandemiljøet, og den kriminalitet, der udgår
herfra, kan kun opnås gennem en langsigtet,
tværsektoriel og multifacetteret indsats.
Københavns Politi vil derfor i 2015 videreføre
den generelle rocker-/bandeindsats og i den
forbindelse satse på to prioriterede delindsatser,
hvor et samarbejde er helt centralt:
• Operation PinPoint på indre Nørrebro.
• Task Force Pusherstreet på Christiania.
Målet er at stille de kriminelle til regnskab for
deres handlinger, øge trygheden i de særligt udsatte områder og hindre rekruttering til miljøet.
Projekt PinPoint
Et af de redskaber, som Københavns Politi har
bragt i anvendelse for at fastholde og forstærke
bekæmpelsen af rocker-/bandeudfordringer i
lokalmiljøet, er Projekt PinPoint.
SAMARBEJDSSPLAN FOR
KØBENHAVNS POLITIKREDS
2015
Ved hjælp af en analysebaseret metode til bekæmpelse af bandekriminalitet, vil Københavns
Politi søge at afdække årsagsfaktorer i forhold
til den organiserede bandekriminalitet på Indre
Nørrebro, således at alle tværgående myndighedsindsatser på området fremadrettet målrettes bekæmpelse og forebyggelse af bandekriminaliteten. Moniteringer og analyser skal således
identificere rocker- og bandemedlemmer og
deres roller i konflikter mv.
De nye regler i retsplejelovens § 115a, hvorefter
der er åbnet op for videregivelse af oplysninger
for personer, der er fyldt 18 år, har åbnet mulighed for nye innovative tiltag. I samarbejde
med SSP København foretages der ”opsøgende
dialog” med både potentielle og eksisterende
bandemedlemmer, hvor deres muligheder for at
forlade miljøet drøftes. Indsatsen følges op med
et bekymringsbreve med kontaktoplysninger og
opfordring til dialog, ligesom der i et vist omfang orienteres om alternative muligheder til et
liv som bandemedlem, f.eks. uddannelse, arbejde, m.v. Ligeledes involveres ressourcepersoner i
en mentorordning. Samtidig skærpes EXIT-indsatsen på tværs af de involverede myndigheder.
EXIT er et samarbejde mellem politi,
kommune, SSP og Kriminalforsorgen.
Alle initiativer koordineres, og der sker
en samlet vurdering af EXIT-kandidaten
i forhold til bl.a. offentlige ydelser, kontanthjælp, gæld, bolig, uddannelse, job
og afsoning.
8
Dette skal blandt andet helt konkret ske på
følgende måde:
1. Kortlægning og analyse, herunder
identifikation af bandemedlemmer og
medløbere.
2. Efterforskning af kriminelle aktiviteter
forøvet af ledende og toneangivende
personer i miljøet.
3. Særlige kriminalpræventive aktiviteter
sammen med Københavns Kommune
og i SSP-regi rettet mod unge i miljøet.
Københavns Politi ønsker fortsat gennem en
række indsatser at gøre hashhandlen i Pusherstreet uattraktiv for derigennem at presse og
svække de kriminelle grupperinger, der står bag
hashhandlen og samtidig styrke de lovlydige og
samarbejdende kræfter i området.
Det skal blandt andet ske på følgende måde:
1. Fortsættelse af den formaliserede og
koordinerede dialog med bl.a. Christianias fondsbestyrelse og andre myndigheder.
4. Målrettede aktiviteter for at hjælpe
unge ud af bandemiljøet.
2. Synlig patruljering i randområdet til
Christiania, for at gøre det risikofyldt
at købe hash i Pusherstreet.
5. Intensiv dialog med andre myndigheder, beboerforeninger, klubber
mv. som bl.a. tryghedsskabende foranstaltninger.
3. Målrettet efterforskningsmæssig indsats mod organiserede grupperinger og
enkeltpersoner.
6. Målrettet information og dialog med
bandekriminelle jf. regeringens bandepakke ” Fast greb om banderne”.
Task Force Pusherstreet
Et af de væsentligste incitamenter for den
organiserede kriminalitet i København er den
økonomiske gevinst ved salg af euforiserende
stoffer, herunder hashhandlen i Pusherstreet
på Christiania. Samtidig er de kriminelle grupperingers adfærd på Christiania præget af vold,
magtdemonstrationer og anden utryghedsskabende adfærd.
SAMARBEJDSSPLAN FOR
KØBENHAVNS POLITIKREDS
2015
4. Synlig patruljering på Christiania og
udbredelse af ”Din betjent”.
5. Lokalpolitiindsats i området.
I relation til Task Force Pusherstreet indsatsen
er der endvidere etableret en hjemmeside www.
taskforcepusherstreet.dk, hvoraf det fremgår,
hvilke tilbud Københavns Kommune har i
forhold til misbrugere af hash, der ønsker hjælp
til at komme ud af misbruget, herunder U-turn
og Rådgivningscenter København. Ligeledes er
der udarbejdet en samarbejdsaftale med enheden for kriminalpræventive programmer (EKP)
i Københavns Kommune, der er medvirkende
til, at TFP kan henvise de unge direkte til denne
enhed.
9
3.2. Tyveriindsatsen
København er som metropol generelt en tryg
by med et rigt og mangfoldigt by- og natteliv. I
København, såvel som i andre storbyer i Europa, har der dog i en årrække været stigende udfordringer med særligt lomme- og tricktyverier.
En effektiv bekæmpelsen af denne type kriminalitet er vanskelig og stiller store krav til et
stærkt samarbejde mellem kommunerne og Københavns Politi. Tyveriindsatsen i Københavns
politikreds er blandt andet derfor forankret i
”Tryg By følgestaben”, hvor den indgår som en
af flere målrettede indsatser, der skal øge trygheden blandt borgerne, de forretningsdrivende
og turisterne i København.
I relation til generelle kriminalpræventive tiltag
udmøntes samarbejdet både i en formaliseret
form via faste møder mellem lokalpolitiet og
den enkelte kommunes repræsentanter, og i
form af løbende kontakt til netværkspersoner i
f.eks. SSP og PSP samarbejdet.
Der afholdes i både Københavns og Frederiksberg Kommuner årligt flere store offentlige
arrangementer. For også ved disse lejligheder
at mindske risikoen for tyverier og øge borgernes og turisternes tryghed, er der i i forbindelse med disse arrangementer ofte et intensivt
samarbejde mellem Københavns kommunes
”Sikker By sekretariat” og Københavns Politi,
SAMARBEJDSSPLAN FOR
KØBENHAVNS POLITIKREDS
2015
hvor kriminalpræventive kampagner og politiets indsats afstemmes, f.eks. i forbindelse med
Eurovision Song Contest (ESC) m.fl.
I naturlig forlængelse af den kriminalpræventive informationskampagne omkring ESC, er
Københavns Politi indgået i et ”co-creation”
samarbejde med Rigspolitiet. Co-creation tankegangen bygger på, at eksterne interessenter med
forskellige værdipotentialer ”samskaber” frem
mod et fælles mål, her med en fortsat nedbringelse af lommetyverier i indre by for øje. Rigspolitiets Co-creation team vil i december 2014
og januar 2015 udføre feltstudier og interviews
hos de eksterne interessenter. Udover de erhvervsdrivende, sikkerhedsbranchen, Horesta
etc. vil også Københavns Kommune ( TMF,SOF
og Sikker By) blive inviteret til at deltage. En
proces som Københavns Politi forventer sig meget af i erkendelse af, at opgaven med at skabe
en tryg by er en fælles opgave mellem mange
interessenter.
Blandt andet på baggrund heraf har Københavns Politi ligeledes udvidet samarbejdet med
private samarbejdspartnere som f.eks. Horesta,
Handelsstandsforeninger, Finansrådets medlemmer, DSB og MOVIA i relation til opklaring
af f.eks. ”danse- og morgenmadstyverier”,
pinkodeafluringer, tyveri af smartphones, lommetyverier ved trafikknudepunkter, hoteller, af/
påstigningssteder og ”falske betjente”.
10
3.3.Trygt natteliv/bevillingsområdet
København har som storby og hovedstad et
spændende og aktivt natteliv, der bl.a. udspiller
sig i indre by i Nørre Kvarter og Gothersgade,
hvor en stor del af restaurationerne har tilladelse til udskænkning af alkohol indtil kl. 05.00.
At skabe og fastholde et trygt natteliv er ikke
blot en myndighedsopgave, men kræver en
fælles indsats mellem de mange interessenter
og myndighederne.
I Københavns Kommune er indsatsen for et
trygt natteliv overordnet forankret i ”Tryg By
følgestaben” hvor den indgår som én af flere
målrettede indsatser med det formål at øge
trygheden for politikredsens borgere, ligesom
samarbejdet i Bevillingsnævnet har som mål at
sikre et balanceret og attraktivt restaurationsliv
i byen, hvor der tages hensyn til såvel erhvervsdrivende og gæster som til beboer.
Sammen med et spændende og aktivt natteliv følger naturligt visse støjgener for de
beboere, der bor i området. Det har igennem
årerne medført en række klager over generne
ved de mange diskoteker og barer, herunder
SAMARBEJDSSPLAN FOR
KØBENHAVNS POLITIKREDS
2015
støjgener fra gaden, som ofte bliver en del af
”festen”. Københavns Politi har derfor i samarbejde med blandt andet Københavns Kommunes støjteam og Københavns Brandvæsen
iværksat en række konkrete indsatser, som
f.eks. gående patruljer, støjmålinger, brandtilsyn m.v., med det klare formål at øge trygheden i festmiljøet samt nedbringe den støj og
uorden, der har været årsag til beboerklagerne. Effekten af, at myndighederne koordinerer indsatsen, har været mærkbar, idet nattelivsmiljøet i de weekender, hvor indsatserne
har været afviklet, har været mindre uroligt,
med færre anmeldelser om vold, uorden og
slagsmål til følge.
Ligeledes er et godt og konstruktivt samarbejdet
med Horesta, de enkelte hoteller og restauratører, sikkerhedsbranchen, Wonderful Copehagen, lokalråd, lokalpressen m.fl. helt afgørende
for øge trygheden blandt borgerne, de forretningsdrivende og turisterne i København. Det
er målet for 2015, at dette arbejde formaliseres
og forankres yderligere, og at alle involverede
interessenter arbejder ud fra en fælles målsætning om et trygt natteliv.
11
3.4. Indsatsen i de særligt udsatte
boligområder
Med den landsdækkende indsats i de særligt
udsatte boligområder (SUB) har politiet gennem
de seneste år intensiveret indsatsen for at skabe
ro, sikkerhed og tryghed for beboerne i disse
boligområder samt hindre rekruttering til det
kriminelle miljø.
I København er der på baggrund af analyser
(trusselsvurderinger) udpeget fem udsatte
boligområder - Ydre Nørrebro, Indre Nørrebro,
Tingbjerg, Folehaven og Remisevænget.
Områderne er, ud over et generelt højt kriminalitetstryk, hver især belastet af forskellige kriminalitetsarter, som derfor kræver særskilt udformede og bredt favnende indsatser. Indsatserne
har det til fælles, at de skal medvirke til at skabe
ro, sikkerhed og tryghed for beboerne i netop
deres område. Det primære formål med indsatserne er forhindre, at børn og unge i SUB-områderne opnår tilknytning til de miljøer, hvorfra
kriminaliteten og den utrygheds- og uroskabende adfærd udspringer. Fælles for alle indsatser
er en meget høj inddragelse af lokale aktører,
herunder boligforeninger, handelsstandsfor-
SAMARBEJDSSPLAN FOR
KØBENHAVNS POLITIKREDS
2015
eninger, ungdomsklubber og 18+ centre, gadeplansmedarbejdere, Københavns Kommune
”Sikker By”, SSP, PSP m.fl.
Som led i at sikre en samlet myndighedsindsats, er der etableret flere mødefora, der med
meget kort varsel kan samles med henblik på
en hurtigt fælles indsats. I flere [tjek lige om der
er flere – jeg kan ikke huske det] af områderne,
herunder f.eks. i Tingbjerg/Husum, er der endvidere etableret egentlige partnerskaber, hvor
politiet, kommunerne og boligselskaberne samarbejder på et mere formaliseret grundlag med
henblik på at nedbringe kriminalitet og utryghedsskabende afdærd i øvrigt i de pågældende
områder. Samarbejdet antages at have haft en
direkte efftekt i kriminalitetsbilledet, idet kriminaliteten i flere af områderne er stærkt faldende, ligesom flere borgere på forespørgsel har
givet udtryk for, at de oplever en større tryghed
i områderne.
Københavns Politi ønsker i 2015 at fortsætte
det gode samarbejde og den intensive indsats i
SUB-områderne. Disse forhold belyses nærmere
i de tryghedsindeks, som både Rigspolitiet og
Københavns Kommune løbende udarbejder.
12
3.5 Katastrofeberedskab
Københavns Politi har et tæt samarbejde med
en lang række interessenter i lokalsamfundet,
der er med til at sikre et godt og effektivt katastrofeberedskab.
Det danske beredskab bygger generelt på et
sektoransvar, hvor hver enkelt myndighed
har det beredskabsmæssige ansvar inden for
eget myndighedsområde. Politiet varetager
imidlertid den koordinerende ledelse, når flere
myndigheder medvirker ved konkrete beredskabsindsatser, f.eks. i forbindelse med større
ulykker og katastrofer, ekstreme vejrsituationer, terrorhændelser og andre omfattende
begivenheder.
Katastrofeberedskabet i Københavns politikreds
er forankret i Den lokale Beredskabsstab (LBS).
Den lokale Beredskabsstab fungerer i dagligdagen som en strategisk styregruppe, der er sammensat af beredskabscheferne fra politikredsens
kommuner, Beredskabsstyrelsen Sjælland, Total-
SAMARBEJDSSPLAN FOR
KØBENHAVNS POLITIKREDS
2015
forsvarsregion Sjælland, Hjemmeværnsdistrikt
København, Region Hovedstaden og Københavns Politi. Politidirektøren, der er formand
for Den lokale Beredskabsstab, kan ad hoc
indkalde andre styrelser og myndigheder, hvis
dette skønnes nødvendigt. Den lokale Beredskabsstab udarbejder en koordinerende strategi,
der har til formål at sikre en optimal anvendelse af de respektive myndigheders ressourcer og
kompetencer.
Den lokale Beredskabsstab har udpeget en Beredskabsgruppe, der har det daglige operationelle ansvar for det tværfaglige samarbejde. Beredskabsgruppen skal sikre en effektiv koordineret
indsat i tilfælde af såvel varslede som uvarslede
hændelser, herunder at sikre en klar og entydig
opgave- og ansvarsfordeling.
I løbet af året afholdes der en række øvelser, der
skal sikre paratheden i katastrofeberedskabet,
herunder teste samarbejde mellem de forskellige aktører i katastrofeberedskabet.
13
3.6. Radikalisering
Situationen i Irak og Syrien har medført, at
unge herboende lader sig rekruttere som såkaldte ”Syrienskrigere”, og drager i krig i blandt
andet Irak og Syrien. Blandt andet på den baggrund er der i samarbejde med PET oprettet et
dialogforum, hvor politiet og en række udvalgte
imamer drøfter situationen i Danmark. Formålet er at åbne for en debat om politisk og religiøs ekstremisme og radikalisering i Danmark,
herunder muligheder for forbyggelse mv., samt
at skabe et godt samarbejde mellem de enkelte
moskeer og lokalpolitiet i de enkelte bydele i
København. Kun ved en god og konstruktiv
dialog opnås den viden og det fælles engagement, der er en forudsætning for at finde frem
til de rette løsninger på et kompliceret område.
I dette samarbejde deltager også Rigspolitiets
Nationale Forebyggelsescenter.
Social- og integrationsministeriet har udfærdiget samarbejdsmodellen ”Den danske forebyggelsesmodel”, der danner baggrund for det
overordnede forebyggende samarbejde mellem
alle aktører på området.
Københavns Politi har gennem en årrække
samarbejdet med Københavns Kommune i regi
af VINK, PSP og SSP vedrørende forebyggelse af
SAMARBEJDSSPLAN FOR
KØBENHAVNS POLITIKREDS
2015
radikalisering. VINK (”Viden Inklusion København”), er et program under Københavns Kommune, der har til formål at informere, rådgive og
støtte kommunens frontpersonale, så de gennem
deres kontakt til unge kan forebygge radikalisering og ekstremisme blandt unge i København.
Den Kriminalpræventive Sektion i Københavns
Politi deltager i den forbindelse jævnligt i
møder mellem VINK og SSP-sekretariatet, hvor
der udveksles erfaringer både på strategisk og
operativt niveau. I dette forum er der endvidere
etableret et ”efterværn” for personer, der vender tilbage til Danmark efter at have deltaget
i krigshandlingerne, og som har et ønske om
hjælp. I dette forum arrangeres der ligeledes erfamøder, temadage og -møder, hvor der sættes
fokus på de aktuelle problemstillinger, ligesom alle relevante samarbejdspartnere i videst
muligt omfang klædes på til det at arbejde med
radikalisering.
Hertil kommer, at Social- og integrationsministeriet, PET og en række politikredse indgår i
et pilotprojekt omkring forebyggende arbejde
mod radikalisering blandt psykiske syge. Arbejdet er forankret i PSP-samarbejdet, og det
forventes, at Københavns Politi indgår i ordningen snarest.
14
3.7 Økonomisk kriminalitet
I takt med samfundsudviklingen er der såvel
internationalt som nationalt et klart billede af,
at den økonomiske kriminalitet er i vækst. Den
teknologiske udvikling, ikke mindst med den
markante udvikling i anvendelsen af internettet til økonomiske transaktioner, har i særlig
grad initieret denne vækst. Som konsekvens af
udviklingen i den internetbaserede kriminalitet oprettede Rigspolitiet medio 2014 enheden
NC3 til bekæmpelse af internetbaseret kriminalitet. Københavns politi indgår i et tæt samarbejde med NC3 m.h.p. at være på forkant med
udviklingen og kunne reagere umiddelbart på
nye udfordringer.
Københavns politi ønsker, at kunne imødegå
udviklingen i økonomisk kriminalitet, hvilket omfatter såvel den mere organiserede og
komplicerede økonomiske kriminalitet, som
de typer af økonomiske kriminalitet, der f.eks.
angår svig mod de enkelte borgere, svig mod
kommunerne, svig mod virksomheder og svig
mod foreninger.
Ved reorganiseringen af Københavns Politi blev
behandlingen af alle former for økonomisk kriminalitet samlet i en afdeling i Efterforskningsenheden. Samlingen skal sikre en større effektivitet i sagsbehandlingen og skabe et opdateret
overblik på hele sagsområdet.
En effektiv bekæmpelse af denne type kriminalitet er kompleks og stiller store krav til et
stærkt samarbejde mellem de mange forskellige aktører. Der er behov for såvel et samarbejde om den præventive indsats som et samarbejde når forbrydelsen er sket. Københavns
politi har løbene bilaterale samarbejder med
f.eks. teleselskaberne, finanssektoren, større
internetforhandlere og leasingselskaber m.h.p.
at imødegå kriminalitet og sikre fyldestgørende anmeldelser.
SAMARBEJDSSPLAN FOR
KØBENHAVNS POLITIKREDS
2015
Svig mod offentlige myndigheder udgør en
betydelig del af den økonomiske kriminalitet.
Socialt bedrageri i kommunerne er udbredt og
Københavns Politi indgår i et tæt samarbejde med kommunerne om de konkrete sager.
Københavns Politi ønsker sammen med kommunerne at styrke samarbejdet om den forebyggende indsats, herunder også den stigende
udfordring, som udspringer af de øgede digitalisering af de offentlige ydelser.
3.8 Færdselsområdet
Københavns Politi er en integreret del af den
nationale indsats på området, som overordnet
retter sig mod færdselssikkerhed, fremkommelighed og trafikal tryghed. Arbejdet på området
har i høj grad fokus på opfyldelse af Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020, der har som mål har, i antallet
af dræbte og tilskadekomne i trafikken i 2020,
skal være halveret i forhold til 2010.
I Københavns Politi blev der derfor i slutningen
af 2013 udarbejdet en lokal Færdselssikkerhedsanalyse (2014), som har dannet udgangspunkt
for politikredsens arbejde på området. Analysen påviste, at politikredsen har en signifikant
overhyppighed med hensyn til tilskadekomne
bløde trafikanter i forhold til resten af landet.
Derudover peger analysen på, at der i forhold til
taxa-området er et forbedringspotentiale med
hensyn til overholdelse af gældende love og
regler, ligesom dumpeprocenterne ved køreprøver i København skiller sig negativt ud, idet
op imod halvdelen af førstegangserhververne
dumper ved den praktiske køreprøve.
Københavns Politis har et godt og konstruktivt
samarbejde med alle kommuner i politikredsen,
selv om der naturligvis kan findes eksempler
på, at der ikke er fuld overensstemmelse mellem politiske ønsker for byudvikling mv., og
de hensyn, som Københavns Politis er sat til at
15
varetage efter regler i færdselsloven og andre
forskrifter. Med henblik på at styrke dialogen
merllem kommuner og politi yderligere, herunder i endnu højere grad at kunne skabe overnesstemmelse og forståelse mellem politi og
kommuner, har Københavns Politi efter aftale
med kommunerne genoptaget en mere formaliseret dialog på (operativt) chefniveau med både
Frederiksberg og Københavns kommuner - et
initiativ, som naturligvis kan udbygges til også
Dragør og Tårnby kommuner.
Københavns Politi ajourfører i øjeblikket Trafiksikkerhedsanalysen frem mod en 2015-version.
Politikredsen ønsker i 2015 fortsat at have fokus
på de bløde trafikanters tryghed og sikkerhed i
trafikken. I samarbejde med kørelæreorganisationerne vil der desuden komme yderligere fokus
SAMARBEJDSSPLAN FOR
KØBENHAVNS POLITIKREDS
2015
på nedbringelse af dumpeprocenterne, ligesom
kontroltrykket i forhold til taxaer forventes
øget. Med hensyn til den Automatiske Trafik
Kontrol bliver antallet af fotovogne i politikredsen primo 2015 forøget fra de nuværende 3 til i
alt 9 biler. Bilerne, som vil være monteret med
nyt digitalt udstyr, vil i højere grad kunne anvendes på steder med meget trafik i flere vognbaner. Det er intentionen, at disse biler i endnu
højere grad skal anvendes på steder, hvor der er
et ønske om øget kontroltryk. Dette vil blandt
andet ske på baggrund af input fra borgere og
politikere, herunder for eksempel med udgangspunkt i hastighedsmålinger gennemført af
kommunerne. Derudover er det forhåbningen,
at der i samarbejde med Rigspolitiet og Øresundsforbindelsen etableres stræknings-ATK i
Øresundstunnellen.
16
4. Afslutning
Københavns Politi har i 2013-2014 skabt et
solidt fundament for ”Det nye Københavns
Politi”. I 2015 vil der fortsat være særligt fokus
på optimering, rationalisering og effektivisering
i hele Københavns Politi.
For at sikre tryghed i Danmarks hovedstad og
fastholde positionen som ”lokomotiv” i dansk
politi og anklagemyndighed, skal den gode
udvikling i både borgerbetjeningen og bekæmpelsen af rocker- og bandekriminaliteten fastholdes og udvikles, ligesom den borgervendte
kriminalitet skal nedbringes og forebygges.
Ligeledes skal der fortsat være stor fokus på
arbejdet med forebyggelse af politisk og religiøs radikalisering og ekstremisme blandt unge i
København, herunder med løbende videreudvikling af det tværfaglige samarbejde på området. Der skal derfor gennemføres en hel række
målrettede præventive tiltag, der skal bidrage
til at skabe de bedste resultater på de enkelte
indsatsområder, til gavn for alle parter.
SAMARBEJDSSPLAN FOR
KØBENHAVNS POLITIKREDS
2015
Det er Københavns Politis opfattelse, at involvering af relevante samarbejdspartnere og samarbejde på tværs spiller en stor rolle, hvis den
fremadrettede indsats skal virke forebyggende,
tryghedsskabende og effektiv. Et godt tværfagligt samarbejde mellem politiet, kommunerne,
andre offentlige myndigheder og interesseorganisationer m.fl. er derfor en afgørende forudsætning i forhold til både forebyggelse og
bekæmpelse af kriminalitet.
I den forbindelse er det helt centralt, at de
tætte og fine samarbejdsrelationer i Kredsrådet,
lokalråd og lokale samarbejdsfora, der sætter de
overordnede strategiske og operationelle rammer for samarbejdet mellem politi og kommune, videreføres og udvikles i år 2015.
Som bilag 2 vedlægges Københavns Politis organisationsdiagram i den nye struktur.
17
BILAG:
BILAG 1:
Oversigt over en række
samarbejdsfora med andre
myndigheder, som
Københavns Politi
bl.a. indgår i.
BILAG 2:
Organisationsdiagram
SAMARBEJDSSPLAN FOR
KØBENHAVNS POLITIKREDS
2015
18
BILAG 1. Oversigt over en række samarbejdsfora med andre myndigheder, som
Københavns Politi bl.a. indgår i.
Samarbejdet med andre myndigheder m.v.
Der findes ud over det beskrevne en lang række samarbejdsrelationer med kommunerne,
andre offentlige myndigheder, institutioner,
foreninger mv. Dette samarbejde foregår i både
offentligt og privat regi, ligesom samarbejdet
fungerer såvel i formaliseret form som på en
mere uformel måde.
Det er af afgørende betydning, at disse samarbejdsfora bevares og i fornødent omfang
løbende udvikles og justeres.
SAMARBEJDSSPLAN FOR
KØBENHAVNS POLITIKREDS
2015
Både for de enkelte lokalpolitistationer i Københavns Politi (Station Amager, Station Bellahøj
og Station City), Efterforskningsenheden og
Beredskabsenheden er de samarbejdsrelationer,
som er repræsenteret i disse samarbejdsfora,
af stor betydning for den daglige håndtering af
politikredsens mange forskellige politiopgaver.
Det samme gælder Specialenheden, herunder
Den Kriminalpræventive Sektion, der ligesom
Københavns Politis centrale ledelse indgår i en
lang række samarbejdsfora af forskellig art.
19
1. Det kriminalitetsforebyggende arbejde
SSP, SSP+ og PSP
Et af de mest centrale punkter, hvor politiet og
samarbejdsparterne har en fælles interesse i at
etablere et intensivt samarbejde, er det kriminalitetsforebyggende arbejde. I dette arbejde
indgår alle aktører, der har en rolle i relation
til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, herunder navnlig skoler, socialforvaltning,
familie og det psykiatriske system, men også
boligforeninger, grundejerforeninger og fritids-/
sportsforeninger. I denne sammenhæng indgår
navnlig SSP-samarbejdet og PSP-samarbejdet,
som er lokalt forankret i politikredsen.
Ikke mindst et særdeles velfungerende SSP-samarbejde i politikredsen bør fremhæves for
hurtigt og effektivt at være i stand til at sætte
ind over for utryghedsskabende situationer i
byområder eller overfor enkeltindivider, hvor
en særlig indsats skønnes påkrævet.
Det er en forudsætning på dette område, at
der eksisterer et meget tæt samarbejde, for at
sikre en fælles og helhedsorienteret tilgang til
opgaveløsningen. Københavns Kommunes
etablering af Center for Sikker By kan i den
forbindelse fremhæves, idet der herigennem er
tilvejebragt et organ, der hurtigt og effektivt –
typisk også i samarbejde med SSP – kan bidrage
til gennemførelsen af fælles kriminalitetsforebyggende indsatser. Indsatsen koordineres gennem en styregruppe med chefrepræsentanter
fra de enkelte forvaltninger, Københavns Politi
og SSP-sekretariatet.
SAMARBEJDSSPLAN FOR
KØBENHAVNS POLITIKREDS
2015
2. Særlige banderåd
Banderådene er et forum, hvor man løbende
kan drøfte konkrete tryghedsskabende tiltag
og initiativer, der kan målrette og uddybe den
lokale præventive indsats for at bryde fødekæden til banderne. Fokus skal være på helt unge
potientielle bandemedlemmer. Som udgangspunkt deltager sociale myndigheder, skoler,
lokale beboerrepræsentanter, repræsentanter
for fritidsklubber mv., fædregrupper og andre
lokale netværksgrupper i samarbejdet. Der er i
Københavns politikreds oprettet i alt fire banderåd.
3. Nationalt exit-program – ”En vej Ud”
Københavns Politis Exit-enhed deltager i et
målrettet koordineret myndighedssamarbejde
mellem politiet og repræsentanter fra politikredsens fire kommuner, Direktoratet for Kriminalforsorgen og Københavns Fængsler. Formålet er at sikre den bedst mulige anvendelse af de
myndighedsmæssige tilbud og ressourcer, der
er til rådighed, når bandemedlemmer ønsker at
forlade bandemiljøet.
4. Strategiske partnerskabsaftaler i
særlige byområder
Som eksempler på allerede iværksatte væsentlige tværgående samarbejdsprojekter kan nævnes
de tværsektorielle strategiske partnerskabsaftalerne i relation til Tingbjerg, Amager og Indre
Nørrebro – sidstnævnte i form af det tidligere
omtalte projekt PinPoint. Partnerskabsaftalerne
har til formål at bidrage til at nedbringe kriminaliteten og øge den oplevede tryghed i disse
områder. Partnerskaberne er indgået mellem
Københavns Kommune, ”Sikker By”, Københavns Politi, SSP København, relevante boligselskaber og Fællesråd m.fl.
20
5. Ungesamråd
6. Konfliktrådsmægling
Ungesamråd er en tværfaglig indsats med deltagelse af anklagemyndigheden, kommuner og
regioner samt Kriminalforsorgen. Ungesamrådet
er etableret for at skabe en tværfaglig arbejdsgang
i forbindelse med straffesager vedrørende 15-17
årige, der har begået kriminalitet, der typisk vil
medføre ubetinget fængsel, ungdomssanktion
eller samfundstjeneste. Formålet er at skabe sammenhæng mellem det retslige og det sociale system, og ungesamrådet kommer med indstillinger
til retten om anbefalede vilkår og foranstaltninger
i forbindelse med den strafferetlige afgørelse af
de unges sag. I Københavns politikreds er der ét
ungesamråd for hele politikredsen.
Etablering af konfliktråd i politikredsene giver
den forurettede og gerningsmanden mulighed
for at blive konfronteret i overværelse af en
neutral mægler. Formålet med konfliktmægling
er at reducere offerets frustrationer og angst
samt at give offeret større tryghed. Det vil dernæst give gerningsmanden større ansvarlighed
og modvirke tilbagefald til kriminalitet. Konfliktråd tilbydes som supplement til sædvanlig
strafforfølgning.
HÅNDBOG
TRYGHEDSSKABENDE
PARTNERSKABER I
BY- OG BOLIGOMRÅDER
HVORFOR
HVEM
HVAD
HVORDAN
KØBENHAVNS
SAMARBEJDSSPLAN FOR
KØBENHAVNS POLITIKREDS
2015
21
7. Offerrådgivningen
10. Bevillingsnævnene
Offerrådgivningen yder personlig eller telefonisk hjælp til ofre, vidner og pårørende i forbindelse med voldsomme og chokerende oplevelser som ulykker, kriminalitet og trafikuheld. I
København er der et velfungerende samarbejde
mellem Københavns Politi og Offerrådgivningen.
Bevillingsnævnet er nedsat i medfør af restaurationsloven og træffer afgørelse i sager som efter
restaurationsloven er henlagt til kommunerne.
Københavns Politis tætte samarbejde med kommunernes bevillingsnævn sikrer en smidig og
effektiv behandling af ansøgninger om spiritusbevilling mv.
8. Lokal beredskabsstab
11. Netværk vedrørende køreprøver
Samarbejde med Totalforsvaret, de lokale beredskabkommissioner og forskellige infrastrukturgrupper (Metro, CPH, Øresund m.fl.) for at sikre
en effektiv og koordineret indsats i forbindelse
med større ulykker og katastrofer.
Københavns Politi deltager i et netværk sammen med Dansk Kørelærer Union, Danske Kørelæreres Landsforbund, kommunerne og KL,
hvor der drøftes forskellige problemstillinger i
forbindelse med den samlede opgavevaretagelse
i relation til afholdelse af køreprøver mv.
9. Epidemikommissionen
For hver region nedsættes en epidemikommission, der består af en politidirektør, en embedslæge, en dyrlæge, en repræsentant for den
lokale told- og skatteforvaltning, det regionale
sygehusberedskab, for Beredskabsstyrelsens
regionale beredskabscenter samt tre af regionsrådet valgte medlemmer. Epidemikommissionen samarbejder vedrørende begrænsning af
smitsomme sygdomme og andre overførbare
sygdomme, herunder hindre udbredelse samt
ind- og udførelse af smitsomme syddomme her
i landet samt håndtering af situationer, hvor
smitsomme sygdomme kommer til landet,
f.eks. karantæneplanlægning.
SAMARBEJDSSPLAN FOR
KØBENHAVNS POLITIKREDS
2015
12. Vejteknisk samarbejdsforum
I hovedstadsområdet er der etableret et Vejteknisk samarbejdsforum, hvor hovedstadsområdets kommuner og politikredsene samt Rådet
for Sikker Trafik deltager. Der drøftes temaer af
fælles interesse, primært i forhold til det vejtekniske område.
13. Koordineringsforum for krydstogtanløb
I København anløber hvert år et stort antal
krydstogtskibe. I den anledning er der etavbleret et koordineringsforum for krydstogtanløb,
hvor By og Havn, Copenhagen Malmø Port,
Københavns Kommune og Købehavns Politi
deltager. I dette forum drøftes problemstillinger i forhold til krydstogtanløbene, herunder
særligt i forhold til trafikale eller ordensmæssige
temaer.
22
BILAG 2. Organisationsdiagram – Det nye Københavns Politi
Politidirektør Thorkild Fogde
Anklagemyndigheden
Politisøjlen
Administrationssøjlen
Chefanklager
Karin Thostrup
Chefpolitiinspektør
Torben Mølgård Jensen
Vicepolitidirektør
Anne Tønnes
Advokatur City
Advokatur Bellahøj
Advokatur for
personfarlig kriminalitet
Advokatur for
organiseret kriminalitet
Advokatur for
økonomisk kriminalitet
Advokatur for
særlovskriminalitet
Beredskabsenheden
• Planlægnings- og sikkerhedssektionen
Stationsenheden
Færdselsafdelingen
• Juridisk sektion
• Kommunikationssektionen
• Sektionen for strategi og styring
• Udviklingssektionen
Afdelingen for
personfarlig kriminalitet
• Sektionen for ledelsesstøtte
• Bevillings- og tilladelsessektionen
• Planlægningssektion
• Ledelsesstøttesektion
• Sektionen for operativ støtte
• Personfarlig sektion I og II
• Særlige sager sektion I og II
Specialstøtteafdelingen
• Udrykningssektionen
• Politihundesektionen
Vagtcentral og
servicecenter
• Vagtcentralsektion I til IV
• Servicecentersektion I og II
Afdelingen for lokalt
beredskab
• Beredskabssektion Amager
• Beredskabssektion Bellahøj
• Beredskabssektion City
Afdelingen for lokal
efterforskning
• Efterforskningssektion Amager og City
• Efterforskningssektion Bellahøj
Advokatur
Task Force Øst
• Lokalpolitisektion Amager
og Christianshavn
• Lokalpolitisektion Valby og Sydhavnen
• Lokalpolitisektion Indre by
Advokatur for
kvalitet og viden
Lokalpoliti Bellahøj
• Administrativ sektion Bellahøj
• Administrativ sektion City
• Administrativ sektion Teglholm Allé
Ledelsessekretariat
• Sektionen for ledelsesstøtte
Afdelingen for planlægning og ledelsesstøtte
Lokalpoliti
Amager og City
Administrativ Afdeling
Specialenheden
• Sektionen for ledelsesstøtte
Afdelingen for
ledelsesstøtte
• Politianklagersektionen
• Dommervagten
• Indfordringssektionen
Efterforskningsenheden
Afdelingen for
organiseret kriminalitet
• Operativ sektion
• Trafiksektionen
Grænsekontrolafdelingen
• Grænsekontrolsektion I og II
• Organiseret kriminalitet sektion I til V
• Operativ bande sektion I og II
Afdelingen for
økonomisk kriminalitet
Afdelingen for
borgerservice
• Flexsektionen I og II
• Den kriminalpræventive sektion I og II
• Eftersøgningssektion I og II
Personaleafdelingen
• Personalesektionen
• Personaleudviklingssektionen
• Sektionen for operativ logistik
Økonomiafdelingen
• Budgetsekretariatet
• Bogholderisektionen
• Sektionen for intern Kontrol og revision
• Sektionen for drift og logistik
• Teknologisektionen
• Sektionen for administration og
ekstern administration
• Sektionen for driftsledelse
Afdelingen for
efterforskningsstøtte
• Sektionen for observation
• Efterretning og analyse sektion I og II
• Sektionen for teknisk efterforskning
Task Force Pusherstreet
• Lokalpolitisektion Frederiksberg
• Lokalpolitisektion Nordvest
• Lokalpolitisektion Nordøst
• TFP efterforskningssektion I og II
• TFP operativ indsats sektion I og II
Afdelingen for special- og
udlændingekontrol
• Specialsektion I og II
• Udlændingekontrolsektion I og II
Task Force Øst
Afdelingen for
sagsbehandling
• Ekspeditionsektionen
• Sagsvisitationssektionen
• Sagsstyringssektionen
• Sagsefterforskningssektionen
• Sekretariatssektion I og II
SAMARBEJDSSPLAN FOR
KØBENHAVNS POLITIKREDS
2015
23