Jørgen Schulz_A11001_Bachelorprojekt_01.06.2015_
Energioptimering af en administrationsbygning under Aarhus Kommune Bachelorprojekt af Jørgen Schulz Aarhus Maskinmesterskole Juni 2015 Jørgen Schulz A11001 Energioptimering af en administrationsbygning under Aarhus Kommune Bachelorprojekt på 9. Semester. Forfatterens navn: Studie nr.: Praktikvirksomhed: Jørgen Schulz A11001 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Center for Administration og Ejendomme Uddannelse: Uddannelsesinstitution Vejleder: Maskinmester Aarhus Maskinmester skole Lektor, Simon Djernæs Dato for aflevering: Antal nummererede sider: Antal normalsider: Antal anslag inkl. mellemrum: Antal bilag: 01.06.2015 65 27,3 65.665 6, plus Excel dokument på cd. Forside billede: Eget arkiv Jørgen Schulz A11001 2 Jørgen Schulz A11001 Abstract This rapport investigates the possibility of reducing energy and water consumption in an office building under Aarhus municipality. The energy usage was analysed and the building is inspected according to the analyses in order to locate wasteful parts of the technical installations. The problems that were encountered during the inspection were examined in order to find their effect on the energy consumption. Different solutions were studied to see if they were economically viable. It is concluded that the circulation pump for domestic water should be changed for a new and more energy efficient model. The service line for district heating between two buildings is the same age as the building and should be changed for a new and better insulated pipeline. The problems with inadequate heating and draft in the entrance hall should be studied further when the weather gets colder, and the need for heating increases. 3 Jørgen Schulz A11001 Indholdsfortegnelse Nomenklaturliste 5 Forord 6 Indledning Energipolitik for Aarhus Helhedsplanen for Gellerup Administrationsbygningens fremtid Problemstilling Formål Problemformulering Metode Afgrænsning 7 7 7 8 9 9 9 9 10 Bygningens resurseforbrug Keepfocus Elforbrug Elforbruget Fjernvarme Varmesystemets opbygning Centralvarme Varmt brugsvand Ventilation Fjernvarmeforbrug Graddagetal Klimakorrigeret fjernvarmeforbrug Fordelingen af fjernvarmeforbruget Ventilation Varmt brugsvand Det resterende varmeforbrug Det samlede forbrug Vandforbrug Den samlede resurseomkostning Energiledelsesordningen Sammenligning Delkonklusion 11 11 12 13 14 14 14 14 15 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 26 27 28 Gennemgang af administrationsbygning Silkeborg 622 29 Varmt brugsvand Nyttevirkning Forslag til besparelser Forslag 1 Forslag 2 Forslag 3 Forslag 4 30 30 33 33 35 36 37 Delkonklusion 38 Lys i kantinen Delkonklusion 39 39 4 Jørgen Schulz A11001 Forhallen Forhallens udformning Fremløbstemperatur For små radiatorer Andre iagttagelser Delkonklusion 40 41 42 42 44 44 Transmissionstab i stikledning Varmesystemets opbygning Målt transmissionstab Vurdering af transmissionstabet Jordtemperatur Beregning af det reelle transmissionstab Logstor Delkonklution 45 45 47 47 48 49 49 50 Konklusion 51 Efterskrift 52 Bibliografi 53 Bilag 55 Nomenklaturliste BBR: ELO: EMO: GAF: GUF: VBV: Qt: Qk: m: c: Bygnings- og Boligregistret Energiledelsesordningen Energimærkningsordningen Grad afhængigt forbrug Grad uafhængigt forbrug Varmt brugsvand Den totale Varmeydelse tilført varmt brugsvand [kJ] Varmeydelsen brugt til kun at opvarme koldt vand [kJ] Masse, [kg] Specifik varmekapacitet [kJ/kg K] Hvor der i rapporten er anvendt stofværdier for vand, er de aflæst i tabel 10.5. (Lauritsen et al., 2007, p.244) 5 Jørgen Schulz A11001 Forord Denne rapport er udarbejdet som afsluttende bachelorprojekt på maskinmesteruddannelsen. Emnet til projektet er energioptimering af en administrationsbygning under Aarhus Kommune. Bygningen blev jeg introduceret for under min bachelorpraktik hos Aarhus Kommunes Center for Administration og Ejendomme, afdelingen for Bygninger under Teknik og Miljø. Bygningen rummer nogle energimæssige udfordringer, som jeg under praktikken havde mulighed for at undersøge. Der skal lyde en stor tak til medarbejderne i Bygninger, og særligt til Maskinchef Henrik Mortensen der under praktikken fungerede som min mentor. 6 Jørgen Schulz A11001 Indledning Brabrand-Årslev Kommune lod i 1968 et nyt rådhus opføre på Silkeborgvej 622. Ved kommunereformen i 1970 blev Brabrand-Årslev Kommune en del af Aarhus Kommune, og Brabrand-Årslev Rådhus er derefter blevet brugt til administrationsbygning under Aarhus Kommune. Bygningen huser i dag Jobcenter Vest og er indrettet med kontorer, hall og en kantine. Energipolitik for Aarhus Aarhus Kommune er i gang med et stort energirenoveringsprojekt, der forventes afsluttet i 2019. Med undtagelse af kommunens boligejendomme skal alle kommunens bygninger gennemgås og have udarbejdet en plan for nedbringelsen af energiforbruget. Målet med at optimere kommunens ejendomme, der består af ca. 1 million kvadratmeter, er at nedbringe CO2 udslippet med 40%. Projektet, der blev godkendt af byrådet i marts 2013, udspringer af den overordnede klimavision, der har resulteret i en politisk beslutning om, at Aarhus i 2030 skal være CO2 neutral. (Aarhus Kommune, 2015) Klimavisionen for Aarhus Kommune udmønter sig i mange forskellige projekter. F.eks. er man i gang med at etablere en letbane, kommunens biler bliver udskiftet til elbiler, og på sigt er det et mål at også varmeforsyningen skal være CO2 neutral. Da denne rapport behandler en af kommunens bygninger, vil disse projekter ikke blive belyst yderligere. (Aarhus Kommune, n.d.) Aarhus Kommune investerer 450 millioner kr. i projektet, som det dog forventes at få tjent ind igen. De tiltag, der udføres, skal have en tilbagebetalingstid på under 15 år, og da mange af udbedringerne har en teknisk levetid på over 15 år, forventes det, at projektet derefter vil give overskud. (Licitationen, 2014) Helhedsplanen for Gellerup Gellerupparken ved Aarhus er i dag et socialt udsat boligområde. Kommunen har i mange år ydet en indsats for at vende udviklingen for området, men det har ikke været nok. Aarhus Kommune har derfor besluttet at gennemføre en gennemgribende forandring og renovering af området. Der er derfor udarbejdet en helhedsplan for området. Helhedsplanen vil bl.a. indebære at området åbnes op, hvilket skal bane vejen for at Gellerup kan blive en attraktiv bydel med erhverv, uddannelsesinstitutioner og ejer- og lejeboliger. (Aarhus Kommune, 2015) 7 Jørgen Schulz A11001 Aarhus Kommune har valgt selv at gå forrest ved at opføre en ny administrationsbygning i området. Bygningen, der vil være på ca. 19.800 m2, skal huse ca. 900 kommunale arbejdspladser. Den nye administrationsbygning skal huse medarbejderne fra Teknik og Miljø samt dele af Sociale Forhold og Beskæftigelse. Det er planen at den nye bygning skal være klar i slutningen af 2016 eller starten af 2017. (Aarhus kommune, 2015) Administrationsbygningens fremtid Dette er relevant for ejendommen på Silkeborgvej 622, da de huser en afdeling af Sociale Forhold og Beskæftigelse. Medarbejderne på Silkeborgvej 622 forventer, at de bliver flyttet til den nye administrationsbygning i Gellerup, når den står færdig, og at bygningen på Silkeborgvej 622 vil blive afviklet. Der er dog ikke meldt noget officielt ud omkring planerne for bygningen. Administrationsbygningens fremtid har i mange år været usikker, og derfor har man ikke ønsket at investere i bygningen og bygningens installationer. De forbedringer, der er blevet udført, har været nødvendige for bygningens drift. Når der findes flere forskellige forventninger til, hvordan fremtiden for ejendommen ser ud, vurderes det at være grundet i, at det ikke er blevet meldt klart ud, hvad der er besluttet for ejendommen. En anden muglighed er, at der ikke er truffet nogen beslutning. Det må dog konstateres, at forskellige medarbejderes forventninger for ejendommen, der peger i flere retninger, må betragtes som de pågældendes egne meninger og betragtninger. De kan ikke danne grundlag for en vurdering af bygningens fremtid. Så længe der ikke træffes en klar beslutning om, hvad hensigt kommunen har med administrationsbygningen, vurderes det, at kommunen fortsat vil være tilbageholdende med investeringer i ejendommen. Der kan ikke laves en plan for vedligehold og energioptimeringer af bygningens installationer. Præmissen for denne rapport må derfor være, at bygningen vil forblive i kommunalt regi. Det antages, at brugen af administrationsbygningen vil fortsætte i den nuværende form, og at det derigennem giver mening at se på energioptimeringer, som kommunen vil være interesseret i at gennemføre. 8 Jørgen Schulz A11001 Problemstilling Der har i mange år har været usikkerhed om, hvorvidt bygningen på Silkeborgvej 622 skulle forblive i kommunalt regi, eller om den skulle afvikles. Denne usikkerhed har medført, at kommunen ikke har prioriteret at investere i bygningen og dens installationer. Der er kun blevet udført reparationer og forbedringer, der er strengt nødvendige. Der har samtidig ikke været fokus på resurseforbruget i bygningen, så der ikke er fuldt overblik over forbruget af el, vand og fjernvarme, og hvordan disse resurser udnyttes. Formål Når ejendommens installationer ikke har været renoveret i større grad, og der ikke har været dykket dybere ned i resurseforbruget i en årrække, kan der være komponenter, der ikke fungerer korrekt og derigennem skaber et uhensigtsmæssigt stort forbrug. Disse forbrug kan være kamuflerede og ikke direkte synlige i det samlede forbrug. Formålet med dette bachelorprojekt vil derfor være at analysere resurseforbruget for at identificere nogle af de energitekniske udfordringer i bygningen og for at komme med løsningsforslag til energibesparende forbedringer. Problemformulering Problemformuleringen opstilles med udgangspunkt i problemstillingen: -‐ Hvordan kan bygningens installationer optimeres for derved at sænke bygningens resurseforbrug? Problemformuleringen besvares igennem belysning af følgende underspørgsmål: -‐ -‐ -‐ -‐ Hvordan er resurseforbruget i ejendommen i forhold til bygninger med samme anvendelse? Hvilke installationer i bygningen kan optimeres med udgangspunkt i resurseforbruget? Hvordan kan bygningens installationer optimeres? Hvilke af de foreslåede tiltag vil være fornuftige at gennemføre vurderet ud fra en økonomisk indgangsvinkel? Metode Indgangsvinklen vil være positivistisk rettet. Med dette menes, at der gås videnskabeligt til værks ift. analyser, indsamling og behandling af data. Emnet vil blive belyst ud fra en teknisk og økonomisk indgangsvinkel med det energitekniske som hovedfokus. Der vil blive søgt vejledning og oplysninger i relevant litteratur og hjemmesider. 9 Jørgen Schulz A11001 Data til analyse af resurseforbruget vil komme fra Keepfocus.dk. Da der er tale om en større mængde data og beregninger, vil de for overskuelighedens skyld blive behandlet i et Excel dokument, der vedlægges opgaven. Der er rigtig mange faktorer, der spiller ind ved beregninger på energiforbrug og energioptimeringer. Det forventes, at der under behandling af ejendommens problematikker vil opstå behov for yderligere data, det ikke er muligt at foretage empiriske målinger af. I de tilfælde hvor dette ikke er muligt, vil det være angivet i rapporten. For videre behandling af problematikkerne vil der enten blive foretaget en antagelse, der logisk kan argumenteres for, eller der vil tages en generel tilgang til problemet, eller behandling af problemet må opgives grundet manglende data. Når der i denne rapport omtales priser på komponenter til energioptimeringstiltag, vil de være baseret på skøn og/eller priser fra webshops på internettet. Kommunen har faste aftaler med mange håndværkere, og disse håndværkeraftaler omfatter både priser på standardkomponenter og arbejdsløn. Da disse aftaler dog ikke er offentligt tilgængelige, er det ikke mugligt at bruge dem. Afgrænsning Det er valgt at afgrænse projektarbejdet til at omhandle bygningens installationer. Det vurderes, at bygningens klimaskal indeholder potentiale for store energibesparelser, men da denne opgave er rettet maskinmesterstudiet, prioriteres det at fokusere på bygningens installationer frem for selve bygningen. 10 Jørgen Schulz A11001 Bygningens resurseforbrug For at analysere administrationsbygningen resurseforbrug bør der skabes overblik over forbruget, og hvad resurserne bruges på. Når resurseforbrugets sammensætning er klarlagt, kan det analyseres, om der er tale om et almindeligt forbrug, eller om det er større end det burde. Dette gøres ved at sammenligne forbruget med bygninger med samme anvendelse vha. ELO nøgletal Formålet med denne analyse er samtidig at identificere de af bygningens installationer, der har det største spild, og hvor en optimering eller udskiftning vil være rentabel. Keepfocus Aarhus Kommune benytter onlinetjenesten Keepfocus til at holde styr på resursebruget i deres ejendomme. Tjenesten fungerer på den måde, at resurseforbruget for en ejendom indrapporteres på hjemmesiden, enten ved at kommunens personale manuelt aflæser og indtaster forbruget, eller ved at forbruget bliver elektronisk aflæst. Via hjemmesiden kan alle, der har brug for det, logge ind og følge med i forbruget. På hjemmesiden bliver forbruget visualiseret med grafer, og det er muligt at sammenligne forbruget med tidligere år. På Silkeborgvej 622 aflæser kommunens betjente resurseforbruget en gang om ugen og indtaster det manuelt på hjemmesiden. Med mindre andet er angivet, er de efterfølende værdier for bygningens resurseforbrug dataudtræk fra Keepfocus.dk, og disse data er behandlet i et Excel dokument, der findes i bilagene på den medfølgende cd. 11 Jørgen Schulz A11001 Elforbrug Elforbruget i bygningen bliver målt af en hovedmåler og tre bimålere. Bimålerne blev navngivet efter, hvad de forsynede, da de blev monteret. De tre bimålere er Kantine, EDB Øst og EDB Vest. Resten af elforbruget bliver ikke målt af en bimåler. Andel pr. måler Kantine EDB Øst EDB Vest Ikke målt af bi-‐måler Figur 1 - Fordeling af Elforbrug, 2014 Figur 1, at langt størstedelen af elforbruget ikke måles af bimålerene. Det giver derfor ikke mening at se på forbruget i forhold til bimålerne. Elforbruget vil derfor blive analyseret samlet i forhold til hovedmåleren. Siden bimålerene blev opsat, er kantinen lukket og bruges i dag som pauserum og til større møder, og der er adgang til kaffemaskine og køleskab. I forbindelse med at medarbejderne skifter til bærbare computere, bruges EDB stikkene heller ikke mere. Ifølge husets betjente sætter medarbejderne deres computere til den stikkontakt der er nærmest, uden hensyntagen til om det er et EDB-stik eller en almondelig stikkontakt. Derved er aflæsningerne af bimålerne ikke af megen relevans for en analyse af elforbruget. Det antages, at den største enkeltforbruger, er ventilationsanlægget, men her har man desværre valgt ikke at montere en bimåler. Det reelle forbrug for ventilationsanlægget kan derfor ikke oplyses. 12 Jørgen Schulz A11001 Elforbruget kWh Forbrug EL samlet 16000 14000 12000 10000 2011 8000 2012 6000 2013 4000 2000 0 2014 2015 Figur 2 - Elforbrug 2011-2015 På figur 2 ses elforbruget over de sidste 5 år. Der er her flere faktorer at lægge mærke til. Der har i årene 2011-2012 været en tendens til, at forbruget falder hen over sommeren. Dette fald kan tilskrives, at der om sommeren ikke er samme behov for belysning, og dette kan betyde et fald i forbruget. Der er dog i 2013 et mindre fald, og i 2014 er der næsten et konstant forbrug igennem hele året. Dette kan skyldes at man, ifølge husets betjente, gradvist er overgået til sparepærer, hvorved belysning bliver en mindre faktor i det totale forbrug. De største el forbrugere er ventilationssystemet og edb-udstyret, disse forbrugere er mere eller mindre konstante igennem hele året. I perioden 2011-2015 er der en tendens, der viser, at man bruger mindre strøm, og dette underbygger, at man er gået helt over til sparepærer. Medarbejderne får gradvist udskiftet deres computer til bærbare computere. Ifølge Energistyrelsen bruger en bærbar computer under halv så meget strøm som en stationær. (Energistyrelsen, 2015) 13 Jørgen Schulz A11001 Fjernvarme Varmesystemets opbygning For at sætte konteksten og give en lettere forståelse af anlæggets virkemåde, beskrives her anlæggets opbygning kort. Da bygningen blev opført, var centralvarmeanlægget udført med oliefyr som varmekilde, dette var opstillet i en ekstern bygning, der indeholdt kedelcentral og garageanlæg. Anlægget er siden overgået til fjernvarme, og den gamle kedelcentral bruges i dag primært til opbevaring. Fjernvarmeforsyningen er udført som direkte fjernvarmeanlæg, hvor fjernvarmevandet løber i centralvarmenettet. Der er tre forbrugere på fjernvarmeforsyningen: centralvarme, varmt brugsvand og en varmeflade i ventilationsanlægget Varmesystemet er opbygget med en hovedmåler, der er placeret i den gamle kedelcentral, og med bimålere der er monteret på forsyningen til henholdsvis varmt brugsvand og varmefladen i ventilationsanlægget. Centralvarme Centralvarmeanlægget er opbygget af to blandesløjfer, der hver forsyner en gren på centralvarmesystemet, der er opbygget som 2-strengsanlæg. Kontorer i bygningens sydside er primært udstyret med konvektorer til opvarmning, disse beskrives under afsnittet ventilation. Kontorer i nordsiden af bygningen og enkelte kontorer i sydsiden opvarmes med radiatorer, der er udstyret med radiatortermostater. Grunden til denne opdeling ligger i, at der oprindeligt kun var kontorer i sydsiden, mens rummene i nordsiden af bygningen blev brugt til andre formål. I forbindelse med at nordsiden er taget i brug til kontorer, har man monteret radiatorer, der er blevet tilsluttet centralvarmeanlægget, som det har passet bedst. Dette bevirker også en lidt rodet opdeling af de to blandesløjfer. Varmt brugsvand Varmt brugsvand produceres af en Redan gennemstrømningsveksler. Systemet er opbygget med en cirkulationspumpe for at holde temperaturen oppe på det ønskede niveau i hele systemet. 14 Jørgen Schulz A11001 Ventilation Ventilationsanlægget, der er opstillet i kælderen, bruges både til udskiftning af luften og til opvarmning. Luften trækkes ud af kontorerne og ned til ventilationsanlægget i kælderen. Ventilationsanlægget er udstyret med en roterende regenerativ varmeveksler, og denne veksler overfører varmen fra afkastluften til den friske luft, der trækkes ind. Efter veksleren sidder der en varmeflade, der hæver temperaturen det sidste stykke op til det ønskede niveau, dette styres af CTS-anlægget. I kontorer udstyret med en konvektor indblæses luften gennem denne. Konvektoren reguleres af en termostat, hvor kontorets bruger indstiller, hvor meget luften yderligere skal opvarmes. Fjernvarmeforbrug kWh Forbrug Varme-‐samlet 70000 60000 50000 40000 30000 20000 10000 2011 2012 2013 2014 2015 0 Figur 3 - Aflæst varmeforbrug 2011-2015 På figur 3, ses fjernvarmeforbruget for perioden 2011-2015. Som forventet falder fjernvarmeforbruget betydeligt hen over sommeren. Da forbruget svinger en del afhængigt af vejret, giver det ikke rigtig mening at sammenligne forbruget fra år til år, som det aflæses direkte på måleren. Ved at klimakorrigere forbruget vil det dog være sammenlignelig. 15 Jørgen Schulz A11001 Graddagetal For at klimakorrigere forbruget bruges graddagetallet. Graddagetallet er et udtryk for, hvor koldt det har været i løbet af en bestemt periode. Graddagetallet for et døgn beregnes som forskellen mellem rumtemperaturen og den gennemsnitlige udetemperatur. Man sætter normalt rumtemperaturen til 20° C, men da man antager at belysning, elektriske apparater mm. giver et varmetilskud på 3° C, bruges 17° C til beregningen af graddagetallet for et døgn. Hvis udetemperaturen gennemsnitligt hen over et døgn har været 5° C, er graddagetallet for det pågældende døgn (17° C. – 5° C.) 12. Antallet af graddage opgøres ofte, enten pr. uge eller pr. måned. Graddagetallet bruges sammen med normtallet for en normalmåned til at klimakorrigere forbruget, hvorved forbruget for den pågældende måned kan sammenlignes med forbruget for en normalmåned. Derigennem kan det klimakorrigerede forbrug sammenlignes med samme måned fra år til år. (Foreningen for Energi og miljø, 2002, p.177) Når man klimakorrigerer, deles forbruget op i klimaafhængigt forbrug (GAF) og klimauafhængigt forbrug (GUF). Det er kun GAF der korrigeres. Fjernvarmeforbruget i bygningen er som før beskrevet opdelt mellem tre forbrugere. Varmeforbruget til opvarmning af varmt brugsvand bliver i ringe grad påvirket af temperaturen udenfor, dette forbrug er derfor at betragte som GUF. Varmeforbruget til opvarmning af centralvarmesystemet og ventilationsanlægget er dog i høj grad afhængigt af temperaturen, en del af forbruget må dog også betragtes som GUF, da der er tab i systemet. Dette tab kan bekræftes ved at se på fjernvarmeforbruget i juli måned 2013 og 2014. Der er i disse to måneder henholdsvis 5,2 og 4,5 graddage, og det kan derudfra konkluderes at der kun burde være et meget lille forbrug til opvarmning. Forbrug juli måned 2013-2014 Forbrug varme samlet [kWh] Forbrug varme Vent. [kWh] Forbrug varme VBV [kWh] 2013 2014 7294 4867 68 0 1002 1275 Forbrug varme opvarmning [kWh] 6225 3592 Tabel 1 - Varmeforbrug juli 2013-2014 Som det ses i tabellen, er der i juli måned 2013 og 2014 stadig et fjernvarmeforbrug, der ikke går til opvarmning af varmt brugsvand eller ventilation, og da de klimamæssige 16 Jørgen Schulz A11001 påvirkninger kendes gennem graddagetallet for de pågældende måneder, vil det være nærliggende at antage, at en stor del af dette forbrug er GUF. Da der ikke er målinger eller tal for, hvad forbruget er gået til, kan der ikke siges noget om, hvad forbruget er gået til, men det antages, at en del af forbruget er varmetab forskellige steder i systemet. At beregne det klimakorrigerede forbrug ved at antage hele fjernvarmeforbruget, på nær forbruget til opvarmning af varmt brugsvand, kan betragtes som GAF, vil ifølge gennemgangen herover ikke være korrekt. Når det klimakorrigerede forbrug beregnes, bruges der derimod ofte en procentsats. I følge Energistyrelsen vil en kontorbygning typisk have et GUF på ca. 18%. (Energistyrelsen , 2009, p.9) Klimakorrigeret fjernvarmeforbrug Det klimakorrigerede forbrug beregnes også af keepfocus, og data derfra vil blive brugt til den videre analyse. kWh Klimakorrigeret Pjernvarmeforbrug 80000 70000 60000 50000 2011 40000 2012 30000 2013 20000 2014 10000 2015 0 Figur 4 - Klimakorrigeret fjernvarmeforbrug 2011-2015, Keepfocus Figur 4 viser, at forbruget ligger tættere samlet, hvor der på den første figur 3 var en større spredning. Dette underbygger at forbruget, for en måned kan sammenlignes med samme måned i andre år. 17 Jørgen Schulz A11001 Fordelingen af fjernvarmeforbruget For at analysere fjernvarmeforbruget nærmere ses her på, hvordan forbruget er opdelt på de enkelte forbrugere. Ud fra figur 4 konkluderes det, at størrelsen af forbruget for 2014 er repræsentativ for forbruget generelt i ejendommen. Forbruget fra dette år bruges til analysen. I den videre analyse ses der på de direkte aflæste værdier. Der ses ikke på de klimakorrigerede værdier, da f.eks. forbruget til varmt brugsvand ikke er klimaafhængigt. I analysen vil der udover det enkelte forbrug, målt i kWh, også blive set på afkølingen af det leverede fjernvarmevand. Dette er relevant, da AffaldVarme Aarhus opkræver et afkølingsbidrag på 6,66 kr. pr. grad pr. MWh, hvis afkølingen, set som gennemsnit over et helt år, ikke er over 30° C. (AffaldVarme Aarhus, 2015) Hvis afkølingen i ejendommen ikke lever op til de opstillede krav, vil ejendommen blive pålagt en afgift, der belaster bygningens energibudget. Afkølingen kan beregnes ved hjælp af forbruget i kWh og m3: kWh ∗ 0,861 m! (AffaldVarme Aarhus, 2014) 1 Tallet 0,86 er en konstant, der henviser til det antal m der kan opvarmes 1° C af en kWh 3 18 Jørgen Schulz A11001 Ventilation I ventilationsanlægget er der installeret en varmeflade, som opvarmer indtræks luften efter, at den er trukket gennem varmeveksleren. Forbruget til denne varmeflade er i perioder meget lavt, men afkølingen er generelt set rigtig god. APkøling vent. 2014 ° C 50 40 30 20 0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August Septembe Oktober November December December November Oktober Septembe August Juli Maj Juni April Marts 10 Januar 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 Forbrug vent. 2014 Februar kWh Figur 5 - Varmeforbrug og afkøling 2014, ventilation I månederne juni, juli og september er der slet ikke noget forbrug, og i maj, er der kun et forbrug på 3 kWh. Når forbruget ikke er højere, hænger det sammen med måden anlægget er opbygget. Den roterende varmeveksler overfører megen varme, og luften bliver i kontorene varmet op til den endelige temperatur af kontorets konvektorer. Der er derfor kun et begrænset behov for at varme luften op via varmefladen. I månederne hvor der ikke er noget forbrug, er afkølingen vist som lig nul. Dette er nok lidt misvisende, da det i årsgennemsnittet ikke vil trække gennemsnittet ned. Afkølingen ligger over hele året gennemsnitligt på 35,5° C, hvilket er ganske fint. 19 Jørgen Schulz A11001 Varmt brugsvand Forbruget af brugsvand ligger forholdsvis stabilt over hele året, der er dog et fald i forbruget hen over sommeren. Forbrug VBV 2014 ° C 2000 25 1500 20 APkøling VBV 2014 15 1000 10 5 0 0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August Septembe Oktober November December 500 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December kWh Figur 6 - Varmeforbrug og afkøling 2014, VBV Afkølingen ligger lavt hele året med en afkøling på kun 10° C i juli. Set over hele året har varmt brugsvand en gennemsnitlig afkøling på kun 15,3° C. Denne lave afkøling bør give anledning til nærmere undersøgelse, da den er meget langt fra, hvad der kræves af AffaldVarme Aarhus. 20 Jørgen Schulz A11001 Det resterende varmeforbrug Når forbruget, der er målt af de to bimålere, trækkes fra det samlede varmeforbrug, vil det resterende forbrug være til opvarmning af bygningen. Dog bør man være opmærksom på tab i systemet (transmissionstab mm.) også vil ligge i det resterende forbrug. December November Oktober September August Juli Juni Maj April Marts Februar ° C 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 APkøling resterende forbrug 2014 Januar 60000 50000 40000 30000 20000 10000 0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Resterende forbrug kWh 2014 70000 Figur 7 - Forbrug og afkøling på det resterende varmeforbrug 2014 Fjernvarmeforbruget opfører sig som forventet. Den største del af forbruget går til opvarmning af bygningen, og forbruget er betydelig mindre i løbet af sommerhalvåret. Afkølingen derimod forløber i løbet af året ikke som forventet. Almindeligvis er det i løbet af sommeren, hvor forbruget er lavere, sværere at holde en god afkøling. Dette opvejes af en bedre afkøling i løbet af vinteren, hvor forbruget er højere. (AffaldVarme Aarhus, 2014) Den gennemsnitlige afkøling set over hele året ligger på 25,4° C., som set i betragtning af at være den største del af forbruget, ikke er tilfredsstillende. 21 Jørgen Schulz A11001 Det samlede forbrug APkøling samlet varmeforbrug 2014 ° C 30 25 20 15 10 December November Oktober September August Juli Maj Juni April Marts 0 Februar 5 Januar 70000 60000 50000 40000 30000 20000 10000 0 Samlet varmeforbrug 2014 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December kWh Figur 8 - Samlet varmeforbrug og afkøling 2014 Afkøling for det samlede fjernvarmeforbrug har gennemsnitlig over hele året en temperatur på 24,7° C. Dette betyder, at ejendommen bliver pålagt en ekstra regning fra forsyningsselskabet AffaldVarme Aarhus. 22 Jørgen Schulz A11001 Vandforbrug Da bygningen er en administrationsbygning, hvor der ikke er omklædning eller anden mulighed for bad, er forbruget begrænset til toiletter, håndvaske, kaffe og opvask af service. Der er ikke blev udført nogle tiltag for at sænke vandforbruget, man har dog løbende skiftet toiletterne, så de alle i dag er med dobbelt skyl, hvorved man sparer vand. m3 Vandforbrug 70 60 50 2011 40 2012 30 2013 20 10 2014 0 2015 Figur 9 - Aflæst vandforbrug 2011-2015 Der er i bygningen flere bimålere, men da bygningens brug har ændret sig siden de er blevet monteret, er det kun forbrugsmåler for varmt brugsvand der giver mening at medtage i analysen. Her vil der lige som fjernvarmen blive set på forbruget i 2014. m3 15,0 Vandforbrug VBV 2014 10,0 5,0 0,0 Figur 10 - Vandforbrug 2014, VBV Forbruget af vand til varmt brugsvand svinger mellem 4,9 m3 i juli til 12 m3 i september. Det samlede forbrug af vand til VBV i 2014 er 100,2 m3. 23 Jørgen Schulz A11001 Den samlede resurseomkostning For at skabe et overblik over hvad de forskellige resurseforbrug bygning koster Aarhus Kommune, beregnes udgiften for resurseforbruget. Dette er relevant, da det vil give et godt overblik over, hvor de største udgifter i resurseforbruget ligger, og hvor det bedst kan svare sig at foretage investeringer for at optimere resurseforbruget. De oplyste priser er de aktuelle priser fra maj 2015. Priserne er kun for forbruget og indeholder ikke abonnementbidrag mm. Alle priser er ekskl. moms. El 1,2624 kr/kwh Vand 42,11 kr/m3 Priser Varme 444 kr/MWh Afkølings-bidrag 6,66 kr/MWh °C Forbrug 2014 El [kWh] Vand [m3] Varme [kWh] Afkøling [° C] 109340 495 344353 24,7 Resurseforbrug 2014 El Vand Varme Afkølings-bidrag 138.030,46 kr. 20.843,44 kr. 152.892,59 kr. 12.201,76 kr. Tabel 2 - Beregning af samlet omkostning Samlet resurseomkostning 2014 323.968 kr.24 kr. (NRGi Net, 2015) (Aarhus Vand, n.d.) (AffaldVarme Aarhus, 2015) 24 Jørgen Schulz A11001 Udgiften for det samlede resurseforbrug fordeler sig på følgende måde. Resurseforbrug 2014 El Vand Varme AZkølings-‐bidrag Figur 11 - Resurseforbruget 2014 El Vand 42,61 Fordeling % Varme 6,43 Afkølings-bidrag 47,19 3,77 Tabel 3 - Fordeling af resurseforbrug i % Det vil giver god mening at optimere på de områder med den største udgift. Afkølingen udgør kun 3,77% af den samlede omkostning, det er dog en udgift, som man ikke får noget ud af, og det er en unødvendig udgift. Det vil derfor også give god mening at undersøge årsagen. 25 Jørgen Schulz A11001 Energiledelsesordningen For at vurdere om bygningens resurseforbrug er stort eller lille, kan bygningens resurseforbrug sammenlignes med ELO-nøgletal. Energiledelsesordningen (ELO) er en forgænger til den nuværende Energimærkningsordning (EMO). Nøgletallene er baserede på indrapporteringer foretaget af energikonsulenter tilknyttet energiledelsesordningen. (Foreningen for Energi og miljø, 2002, p.171) Nøgletallene viser størrelsen af forbruget af resurser i bygninger opdelt efter anvendelseskode. Disse tal vil i denne rapport blive brugt til at vurdere, om forbruget i administrationsbygningen ligger på linje med bygninger med samme anvendelse. Der bør gøres opmærksom på, at disse nøgletallene ikke viser, hvordan forbruget burde se ud, eller hvad det kan optimeres til. Der er alene tale om en indrapportering af forbrug i forbindelse med gennemgangen af ejendomme under Energiledelsesordningen. Derfor kan en sammenligning også kun vise, hvordan forbruget for ejendommen Silkeborgvej 622 ligger i forhold til indrapporterede resurseforbrug i bygninger med lignende anvendelse. Yderligere skal det medtages i overvejelser omkring sammenligningen, at indrapporteringerne er foregået i perioden januar 1997 til maj 2002. Det må forventes, at forbruget siden da generelt er faldet. Der har været stort fokus på energibesparelser, og dette må forventes at have haft en generel effekt på det gennemsnitlige forbrug. Når tallene alligevel bruges i denne rapport, er det pga. et meget omfangsrigt registreringsarbejde. Hvis der alene ses på anvendelsesområdet, der er aktuelt for denne rapport, er der tale om mellem 1688-2232 registreringer (Fjernvarme: 1688, El: 2232 og Vand: 2207). Fjernvarmeforbrug 96 [kWh/m2/år] ELO-nøgletal Elforbrug 36,3 [kWh/m2/år] Vandforbrug 0,2 [m3/m2/år] Tabel 4 - ELO-nøgletal (Foreningen for Energi og miljø, 2002, p.171) Nøgletallet for fjernvarme kan holdes op imod et nyere tal, for at validere, at de kan bruges til sammenligning: Rambøll har i rapporten ”Varmeplan Danmark 2008” opstillet nøgletal opdelt efter anvendelsestype og opførelsesår. I denne rapport angives kontor, handel, lager og offentlig administration, der er opført i perioden 1961-1972, til at have et fjernvarmeforbrug på 105 kWh/m2/år. ELO-nøgletallet ligger ca. 10% fra Rambølls. Forskellen på tallene antages at være grundet af opdelingen via opførelsesåret. (Rambøll Danmark A/S, 2008, p.6) 26 Jørgen Schulz A11001 Når ELO nøgletallene bruges i stedet for nyere opdaterede tal, grunder det i, at der ved brug af ELO-nøgletallene bruges data, der er indsamlet under ens forudsætninger, og at der bruges samme datasæt til alle sammenligninger. Det vurderes at Energiledelsesordningen ikke har interesse i at misinformere ved at angive forbrug, der ikke er korrekte, da formålet med tallene har været at skabe overblik over forbruget. Som afsender vurderes ELO som valid. Det vurderes derfor, at ELO-nøgletallene, med de anførte bemærkninger i mente, kan bruges som sammenligningsgrundlag. Sammenligning De brugte nøgletal er medianen af indberetningerne. ELO-nøgletallet for fjernvarme er klimakorrigerede, og det er derfor også det klimakorrigerede forbrug, som det skal sammenlignes med. Ifølge BBR. har bygningen et areal på 2918 m2. (Bygnings- og Boligregistret, n.d.) Forbrug/år Forbrug/år/m2 Resurseforbrug 2014 Fjernvarmeforbrug Elforbrug [kWh] [kWh] 408455 140,0 Vandforbrug [m3] 109340 37,5 ELO-nøgletal Elforbrug [kWh/m2/år] Fjernvarmeforbrug [kWh/m2/år] 96 495 0,17 Vandforbrug [m3/m2/år] 36,3 0,2 Tabel 5 - ELO nøgletal (Foreningen for Energi og miljø, 2002, p.171) Ved sammenligning mellem resurseforbruget i 2014 og ELO-nøgletal kan det konstateres at: - Bygningens vandforbrug er 15% under nøgletallene. - Elforbruget ligger 3% over nøgletallene. - Fjernvarmeforbruget ligger på 145% af nøgletallene. 27 Jørgen Schulz A11001 Delkonklusion Vandforbruget er lavere end nøgletallene. Da vand kun bliver brugt under toiletbesøg, til at lave kaffe og til opvask, vurderes det at, mulighederne for at sænke vandforbruget yderligere er begrænsede. Elforbruget ligger tæt på nøgletallene. Man er gået over til sparepærer, og de brugte computere udskiftes gradvist til nye med lavere energiforbrug. Fjernvarmeforbruget ligger 45% over nøgletallene. Det konkluderes, at der i bygningen er et overforbrug af fjernvarme. Det, vurderes at en gennemgang af anlægget og bygningen, men henblik på at lokalisere potentielle forbedringer, vil være gavnlig. Afkøling af fjernvarmevandet lever ikke op til de opstillede krav fra forsyningsselvskabet. Årsgennemsnittet på afkølingen ligger kun på 24,7° C , det er 5,3° C under de krævede 30° C. Dette resulterer i en ekstraudgift, der svarer til 3,8% af den samlede årlige udgift til energi og vand. Da denne udgift er unødvendig, bør det undersøges, om det er muligt at foretage forbedringer eller optimering af anlægget. Afkølingen på den del af fjernvarmen, der bruges til opvarmning i ventilationssystemet, lever fint op til kravene. Ventilationssystemet forbruger dog en meget lille del af det samlede fjernvarmeforbrug. I 2014 udgjorde forbruget kun 2% af det samlede fjernvarmeforbrug målt på energiforbruget [kWh]. Varmt brugsvand har en dårlig afkøling. I juli kom afkølingen helt ned på 10° C, og det er interessant, da det er den måned med det mindste energiforbrug. Samtidig er det den måned, hvor vandforbruget til VBV er mindst. Denne sammenhæng bør belyses nærmere. Afkølingen på det resterende forbrug ligger gennemsnitligt på 25,4° C, og hvad man kunne forvente, er den bedst om sommeren, når forbruget er mindst. I august kommer afkølingen op over 31° C, i januar var afkølingen til gængæld kun 21,6° C. 28 Jørgen Schulz A11001 Gennemgang af administrationsbygning Silkeborg 622 Som det er påvist i analysen af resurseforbruget, har bygningen et stort forbrug af fjernvarme. Det ønskes undersøgt, om det gennem optimering, reparation eller udskiftning af dele af bygningens installationer er muligt at nedbringe forbruget. Ved en gennemgang af bygningen redegøres der for problematikker, og forslag til løsninger opstilles. Ved gennemgang af ejendommen d. 17.03.2015 er der konstateret flere forhold, der bør undersøges nærmere: -‐ -‐ -‐ -‐ -‐ Temperaturen af varmt brugsvand er ca. 58° C, der er aflæst på et termometer på afgangsrøret. Måleusikkerheden for det pågældende termometer kendes ikke, men der vælges at tage udgangspunkt i den aflæste temperatur. Det bør undersøges, om der kan optimeres på temperaturen. Den monterede cirkulationspumpe for varmt brugsvand er af ældre dato. Det bør undersøges, om cirkulationspumpen skal udskiftes. Lyset i kantinen er altid tændt, der bliver ikke slukket for lyset, når folk forlader kantinen. Husets betjente modtager på kolde dage klager over, at der er koldt i forhallen, og at det trækker fra hoveddøren. -‐ I forhallen er der monteret radiatorer i gulvhøjde, hvor termostaten er skruet helt op. Ved at mærke på afgangsrøret på radiatoren, vurderes det, at der er en meget lille afkøling i disse radiatorer. -‐ Der er termostater på radiatorerne, der ikke lukker, når de skrues ned på minimum. Fjernvarmen bliver af AffaldVarme Aarhus leveret i den gamle kedelcentral, derfra løber det gennem en stikledning ind i bygningen. Forbrugsmåleren er monteret i den gamle kedelcentral. Fra kedelcentralen til varmerummet er der via forbrugsmåler og bimåler målt et temperaturtab på det leverede vand på 2,2° C. Dette kan indikere, at der er et transmissionstab i stikledningen (der tilhører ejendommen), og det bør undersøges nærmere, og størrelsen af tabet bør bestemmes. Dette projekt vil arbejde videre med de ovennævnte forhold. 29 Jørgen Schulz A11001 Varmt brugsvand Før vandinstallationen til varmt brugsvand behandles, undersøges det, hvilke relevante krav der er på området: Varmtvandstemperaturen bør på alle tappesteder være tilpasset formålet på tappestedet. I administrationsbygningen bruges varmt brugsvand til at vaske hænder i og til opvask. Ifølge SBi anvisning 235 bør vand: -‐ til personlig hygiejne som minimum have en temperatur på 40° C. -‐ til opvask 45-55° C. (Statens Byggeforskningsinstitut, 2011, p.82) Man bør dog være opmærksom på, at en for lav temperatur kan resultere i bakterievækst som f.eks. legionella. En nærmere beskrivelse af legionella ligger uden for denne rapport, men det er et problem, der med rette er fokus på, da det kan have fatale konsekvenser for personer der smittes. (Statens Serum Institut, 2014) Generelt bør vandinstallationen udformes, så temperaturen på det fremførte vand ved normal brug ikke falder til under 50° C og 45° C ved spidsbelastninger. i alle dele af vandinstallationen Videre skal det varme vand nå tappestedet uden besværende ventetid Jf. Norm DS 439. (Dansk Standard, 2009, p.31) Det kan sammenfattes at: temperaturen på varmt brugsvand skal være så høj, at den på det fjerneste tappested ikke kommer under 50° C, og grundet den pågældende bygnings/anlægs størrelse, er det nødvendigt med cirkulation. Nyttevirkning I analysen af resurseforbruget er det vist, at afkølingen i juli måned var helt nede på 10° C. Samtidig er det måneden med det laveste varmeforbrug til opvarmning af varmt brugsvand og det laveste vandforbrug, der tilføres det varme vandsystem. Der kan derfor opstilles hypotesen, at der er et stort cirkulationstab i VBV-installationen. Generelt har varmtvandssystemer med cirkulation et meget stort tab, dette kan sammenlignes med et tomgangstab. Energiforbruget til varmt vand kan opdeles i fire grupper: -‐ -‐ -‐ -‐ Opvarmning af koldt vand. Varmetab fra veksler. Varmetab fra varmeledninger ved cirkulation. Strømforbruget til cirkulationspumpe. 30 Jørgen Schulz A11001 Varmetabet i forbindelse med cirkulation udgør i de fleste installationer den største post på energiregnskabet. Erfaringer siger, at cirkulationstabet for kontorbygninger typisk ligger på 50-90% af energiforbruget til VBV. (Statens Byggeforskningsinstitution, 2009, p.37) Ved at bestemme nyttevirkningen af VBV installationen, findes virkningsgraden for vandinstallationen, der viser hvor meget af energieforbruget der reelt går til opvarmning af vandet, og hvor stor en del af energiforbruget der går tabt. For at bestemme nyttevirkningen bruges det samlede fjernvarmeforbrug, der tilføres VBV systemet (Qt), og den energi der kun bruges til at opvarme det varme vand (Qk). Qt er fjernvarmeforbruget fra bimåleren. For at finde Qk skal der flere faktorer i spil. Mængden af koldt vand der tilføres kendes, og er vist i analysen, denne opvarmes til 58° C. For at beregne energiforbruget er det nødvendigt at kende det antal grader, som vandet skal opvarmes. Ved kontakt til Aarhus Vand er vandtemperaturer i distributionsnettet blevet oplyst. De oplyste temperaturer er målt med et ukendt udstyr med ukendt måleusikkerheder, det er et dataudtræk fra Aarhus Vands databaser over prøver taget for kontrol af vandkvaliteten. Prøverne er taget i en distributionsbrønd på Finderupvej i Aarhus. Det vurderes, at målingerne er valide, da Aarhus Vand selv bruger målingerne i deres databehandling, og at Aarhus Vand er troværdig som afsender. Datasættet, der består af 500 målinger, er i Excel sammenfattet, og der er fundet middelværdier for hver måned. Derved kan de bruges sammen med data fra Keepfokus. Datasættet er lagt i bilag 6. Energiforbruget Qk beregnes som følger.2 Q ! = m ∗ c ∗ ∆t Nyttevirkningen kan derved bestemmes for VBV-installationen i administrationsbygningen. Nyttevirkningen: η = !! !! ∗ 100 Beregningerne kan ses i bilag 1 og ligger i Excel-dokumentet på cd. 2 Densitet ved 70° C - 999,7 kg/m3, specifikvarmekapacitet ved 10° C - 4,19 kJ/kg 31 Jørgen Schulz A11001 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Nyttevirkning % 30,4 28,6 33,8 26,5 27,9 31,5 19,5 27,9 30,7 41,2 30,7 20,3 Tabel 6 - Nyttevirkning VBV Beregningerne viser, at det i juli kun var 19,5% af fjernvarmeforbruget til VBV, der gik til opvarmning af vand. De resterende 80,5% er gået til transmissionstab i forbindelse med cirkulation eller fra veksleren. Set over hele året er den gennemsnitlige nyttevirkning 29,1%. Hvis bygningen i en periode ikke bruges f.eks. i forbindelse med ferie, kunne det nøjagtige tomgangstab findes ved at måle energiforbruget over en periode, hvor der ikke er noget forbrug af varmtvand. Dette har desværre ikke været muligt til denne rapport. Derfor er nyttevirkningen i stedet beregnet. Når så stor en del af energiforbruget går til at opretholde temperaturen i det varme brugsvand, vil det være meget svært at få en god afkøling. Her i ejendommen ligger afkølingen for varmt brugsvand mellem 10° og 19° C. Når det varme vand kommer retur til veksleren efter at være cirkuleret gennem bygningen er temperaturforskellen til det ønskede niveau mindre, og derved overføres der ikke nok varme fra fjernvarmevandet, der derved ikke afkøles nok. Det kunne overvejes, om en ejendom med et forbrug af varmtvand af denne bygnings størrelse ville være bedre tjent med anden løsning til opvarmning af varmt vand. Endvidere bør Varmetabet og cirkulationstabet også tages med i overvejelserne, da det kun er en mindre del af disse tab, der vil komme bygningen til gode som rumopvarmning. VBV holder den samme temperatur hele døgnet, også om sommeren hvor bygningens varmebehov er begrænset. Erfaringer siger, at det i bedste fald er 50% og ned til få procent, der nyttegøres, og generelt vil nyttiggørelsen ligge på 25%. (Statens Byggeforskningsinstitution, 2009, p.36) 32 Jørgen Schulz A11001 Forslag til besparelser Forbruget af varmt vand er relativt lavt, og det bruges kun ved handvask på toiletter og til let opvask i køkken. Det vil derfor give mening at overveje alternative løsninger eller ændringer i driften af anlægget. Man brugte i 2014 ca. 18,1 MWh på at opvarme lidt over m3 vand. Det giver et energiforbrug på ca. 180 kWh pr m3, dertil kommer elforbrug til cirkulationspumpe. Som vist i afsnittet ”Nyttevirkning” ifm. opvarmning af VBV er energiforbruget tre gange højere, end hvad det ville kræve bare at opvarme vandet til den ønskede temperatur. De følgende forslag til ændringer diskuteres og afsluttes med en delkonklusion. Forslag 1 Hvis det ønskes at eliminere en stor del af varmetabet fra veksler og cirkulation, ville en mulighed være at udskifte VBV-systemet med elektriske gennemstrømningsvandvarmere. Ved at installere en gennemstrømningsvandvarmer som f.eks. Metro Therm Metromini 11 på alle toiletter og i køkkenet, kunne fjernvarme gennemstrømsveksleren og cirkulationspumpen lukkes ned. Maetro Therm har over telefonen oplyst, at de ikke har lavet målinger på, hvad virkningsgraden er for Metromini, men enheden bliver lun under drift, og den energi bliver derigennem ikke overført til vandet. Det samlede fjernvarmeforbrug til opvarmning af varmt brugsvand var i 2014 var ca. 18 MWh. Hvis det antages: -‐ At en elektriske gennemstrømningsvandvarmer, har en virkningsgrad på 85%. -‐ At vand skal opvarmes fra temperaturen oplyst af Aarhus vand til 55° C. -‐ At forbruget af varmt brugsvand, vil forblive på samme niveau. Kan energiforbruget beregnes med følgende faktorer: Vandforbrug VBV 2014: Vandtemperatur gennemsnit 2014: Specifik varmekapaciteten: Densitet: (Lauritsen et al., 2007, p.224) 100 m3 9,9° C 4,192 kJ/(kg K) 999,7kg/m3 Beregningen, der er lagt i bilag 1, er beregnet som følger: q = m ∗ c ∗ ∆t Det samlede energiforbruget til opvarmning af varmt brugsvand bliver årligt ca. 6200 kWh. 33 Jørgen Schulz A11001 Energiforbruget bliver ved skift til elektrisk opvarmning reduceret til ca. en tredjedel, hvilket er rigtig godt. Det er dog også nødvendigt at se på, hvad energien koster. Her bruges de samme energipriser, der er anvendt i analysen, hvor fjernvarme koster 444 kr./MWh og elprisen er 1,2624 kr./kWh. Hvis der kun ses på energiprisen bliver udgiften: Nuværende løsning ca. 18 MWh fjernvarme koster årligt: Elektrisk opvarmning af 100 m3 varmt brugsvand vil koste: kr. 8035 kr. 7813 Det viser sig, at der kun er tale om en meget lille besparelse, og økonomisk vil det ikke kunne svare sig. I forbindelse med Aarhus Kommunes plan om at blive CO2 neutral i 2030 er målet, at fjernvarmeproduktionen skal være CO2 neutral i 2017. Derigennem vil det heller ikke være muligt at opnå en besparelse på CO2 udledningen. (AffaldVarme Aarhus, 2015) Fordele ved denne løsning: -‐ Elektriske gennemstrømningsvandvarmere opbevarer ikke vandet og skal ikke bibeholde en vandtemperatur. -‐ Der opvarmes kun det vand, der bliver brugt. Vandvarmeren tændes ved et forbrug på 2 l/min. via en flow-switch. -‐ Producenten oplyser, at Metromini 11 ved et flow på 3,5 liter i min. kan hæve vandtemperaturen med 45° C. Ifølge Aarhus Vand var den laveste temperatur i distributionsnettet i 2014 8,5° C, derved kunne Metromini levere vand ved 53° C. -‐ Enhedens fabriksindstilling er at afgive vand med en temperatur på 50° C, men kan internt i enheden indstilles fra 30-60° C. Ulemper ved denne løsning: -‐ Etableringsomkostningerne er alt for høje i forhold til den opnåede besparelse. -‐ Enheden har højt energiforbrug under drift. Metromini 11, bruger under drift 11 kW, og skal tilsluttes 3x400 V. Da der her er tale om en kontorbygning, kan dette betyde, at der skal laves nye elinstallationer. -‐ En søgning på internettet viser, at enheden koster omkring 3200 kr. inkl. moms, dertil kommer montageomkostninger til vvs og el. -‐ Ved denne løsning skal der som minimum opsættes en af disse på alle toiletter. (Metro Therm, n.d.) (Billig VVS, n.d.) 34 Jørgen Schulz A11001 Forslag 2 Pumpen til cirkulation af VBV er af typen: UM 24-08 Model A No:D420. Denne type pumpe blev ifølge Grundfos produceret fra 1980 til starten af 1990’erne, men den nøjagtige alder kan ikke oplyses, da pumpen er fra før Grundfos begyndte at påtrykke produktionstidspunkt. Dette betyder at pumpen som minimum er 25 år gammel. Pumpen bør udskiftes med en pumpe i energiklasse A. Pumpen har en effekt på 22 W, på årsbasis betyder det at Figur 12 - Cirkulationspumpe pumpen har et energiforbrug på 193 kWh. VBV, eget foto (22W*24timer*365dage/1000) Ifølge en udskiftningstabel udgivet af Grundfos bør den udskiftes med en pumpe af typen: Alpha2 20-40N. Denne pumpe har ifølge udskiftningstabellen et årligt forbrug på 55 kWh. En udskiftning vil derved give en årlig energibesparelse på 138 kWh. (Grundfos A/S, 2014) Mail er vedlagt i bilag 3. Fordele ved denne løsning: -‐ En udskiftning af cirkulationspumpen vil betyde en besparelse i strømforbruget til cirkulation. -‐ Den nuværende cirkulationspumpe kører med samme effekt hele døgnet uanset forbrug. Den foreslåede cirkulationspumpe vil tilpasse effekten efter det reelle forbrug. -‐ Ved at udskifte pumpen imødekommer man et havari, da pumpen minimum er 25 år gammel. Ulemper ved denne løsning: -‐ Pumpen er fundet online til ca. 3400 kr. inkl. moms, dertil kommer montage. Ved en besparelse på 138 kWh/174 kr. pr. år (før brugte elpris), vil den simple tilbagebetalingstid blive relativt lang. (Billig VVS, n.d.) 35 Jørgen Schulz A11001 Forslag 3 Ved at stoppe cirkulationen når bygningen ikke bruges, vil varmetabet ved cirkulationen sænkes betydeligt. Der skal monteres en tidsstyring på cirkulationspumpen. Nyere cirkulationspumper har indbygget natsænkning, der tilpasser cirkulationen til forbruget. Men her foreslås det helt at stoppe cirkulationspumpen, når bygningen ikke bruges. Besparelsen herved er svær at beregne, da den afhænger af mængden af vand i systemet og varmebehovet til opvarmning af rør. Når cirkulationspumpen starter op, vil temperaturen være faldet i løbet af natten, og hele systemet skal varmes op igen. Ved f.eks. at slukke cirkulationspumpen mellem kl. 18.00 og kl. 06.00 plus lørdag og søndag vil man kunne begrænse driftstiden med 64%. (5*12 timer + 2*24 timer = 108 timer => 108/7*24*100 = 64,3%) Da vandmængden ikke kendes, kan dette ikke beregnes. Men da der på årsbasis kun er en nyttevirkning på 29,1%, må det vurderes at der vil være en væsentlig besparelse ved at slukke for cirkulationen. Fordele ved denne løsning: -‐ Antallet af komponenter, der skal skiftes, er begrænset til en tidsstyrring til cirkulationspumpen. Ulemper ved denne løsning: -‐ Den varme, der er i det cirkulerede vand, vil gå til spilde, og vandet i systemet skal varmes op igen. -‐ Ved at slukke for cirkulationen risikerer man at give gode forhold for legionella bakterier. -‐ Ved en temperatur på 55° C dør legionellabakterier i løbet af 5-6 timer, ved 60° C dør de inden for 30 min., og ved 66° C dør de på 2 min. Det kan derfor blive svært at sikre brugsvandet mod legionella inden bygningen tages i brug, og det kan blive nødvendigt at skylle anlægget i gennem ved opstart. 36 Jørgen Schulz A11001 Forslag 4 Problemet ved sænkning af temperaturen er primært legionellabakterier. For at undgå legionellabakterier kan der monteres en Oxiperm generator på vandforsyningen. Grundfos har i samarbejde med Krüger Aquacare udviklet en meget præcis dosseringspumpe, der blander saltsyre og natriumklorit, og derved danner klordioxid, der så tilføres vandforsyningen. Det er kun nødvendigt at tilføre 0,1 til 0,4 gram klordioxid pr. m3 vand, og enheden er godkendt til rensning af drikkevand. Ved at montere denne enhed på vandforsyningen kan VBVtemperaturen sænkes, samtidig med at faren for legionella fjernes. Fordele ved denne løsning: -‐ Aarhus Kommune har allerede gode erfaringer med dette anlæg, der har fjernet legionellabakterier til et ikke målbart niveau. Figur 13 - Grundfos Oxiperm generator (Grundfos A/S, n.d.) Ulemper ved denne løsning: -‐ Anlægget er en ret dyr løsning. Ifølge Grundfos case story ligget indkøbsprisen på omkring 90.000 kr. Derved er denne løsning rent økonomisk ikke rentabel. -‐ Drift af anlægget koster ca. 25 ører pr. m3. (Grundfos A/S, n.d.) 37 Jørgen Schulz A11001 Delkonklusion Når der skal konkluderes på de forskellige forslag, er man nød til også at se på omkostningerne til opvarmning af VBV. Der bruges årligt ca. 18 MWh til opvarmning af varmt vand, dette repræsenterer en årlig udgift på ca. 8000 kr. Deraf går ca. 29% til opvarmning af vandet, resten er varmetab. Varmetabet har en værdi på ca. 5700 kr. Hvis et forslag skal kunne svare sig, skal etableringsomkostningerne kunne forsvares over for en maksimal besparelse på 5700 kr. Forslag nr. 1 giver en god energibesparelse, men grundet forskellen på energipriserne, bliver besparelsen meget lille. Etableringsomkostningerne må forventes at være store, når der skal indkøbes og monteres en elektrisk gennemstrømningsvandvarmere på alle toiletter og i køkkenet. Dette forslag kan derfor ikke anbefales. Forslag nr. 2 omhandler udskiftning af cirkulationspumpen. Selv om der kun opnås en årlig besparelse på ca. 180 kr., anbefales det at gennemføre dette forslag. Da pumpen er 25 år gammel, må det antages, at den nærmer sig sin forventede tekniske levetid. Forslag nr. 3 vurderes at give en betydelig besparelse på transmissionstabet. Det er dog nødvendigt at være opmærksom på problemer med legionellabakterier. Hvis det gennemføres, anbefales det, at få lavet målinger på vandet for at klarlægge evt. problemer legionella. Forslag nr. 4 vil løse problemer med legionella, og det vil være muligt at sænke temperaturen til f.eks. 45° C. Den store etableringsomkostning gør dog, at dette ikke vil være økonomisk forsvarligt. Dette anlæg henvender sig primært til ejendomme med større forbrug og med badefaciliteter. 38 Jørgen Schulz A11001 Lys i kantinen I kantinen er lyset ofte tændt fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Det er observeret, at der sjældent er nogen, der slukker for lyset, når kantinen forlades. Dette forbrugsmønster kan have flere årsager. Det vurderes, at placeringen af kontakterne er af stor betydning for, at lyset ikke bliver slukket. Figur 14Døre spærrer for adgang til kontakter, eget foto Kontakterne sidder på væggen i hjørnet lige inden for døren (markeret med hvid cirkel på billede). Både døren til kantinen og døren til køkkenet står altid åbne, og dette gør, at kontakterne er lukket inde. Derved er det gjort forholdsvis besværligt at slukke for lyset. Desuden vender vinduerne i kantinen mod syd, og når solen skinner er der meget lyst, og man lægger dermed ikke mærke til, at lyset er tændt Delkonklusion Det anbefales, at der opsættes en bevægelsescensor i kantinen. Derved vil man slippe for, at lyset står tændt, uden at nogen bruger rummet. Hvis der yderligere bruges en skumringssensor, vil lyset kun tænde, når der er behov for lys fra lamperne, og altså ikke når solen skinner. 39 Jørgen Schulz A11001 Forhallen Forhallen bruges af gæster i huset, som her venter inden deres møder med husets medarbejdere. Kommunens betjente fortæller, at de får klager over, at der er koldt i forhallen, og at det trækker fra indgangen. Der er aldrig blevet lavet målinger på, hvor varmt der er i forhallen, når der er kommet klager over temperaturen. Figur 15 - Forhallen i administrationsbygning, eget foto Hvis det antages, at de klager, der er kommet, er berettigede, og at det på kolde dage ikke er muligt at opvarme forhallen til det ønskede niveau, selv om termostaterne skrues helt op, og radiatorerne er meget varme. Betyder det, at varmesystemet ikke afgiver nok varme, og dette må anses som et problem. 40 Jørgen Schulz A11001 Der kan være flere muligheder for, hvad der er galt: -‐ Forhallens udformning. -‐ For lav fremløbstemperatur til radiatorer. -‐ Hvis forholdene i rummet har ændret sig, kan de monterede radiatorer være blevet for små. Forhallens udformning Det vurderes at, forhallens udformning har en indflydelse på indeklimaet. Figur 16 - trappe i forhal, plantegning , eget foto, plantegning: (Bygningsinspektoratet Aarhus Kommune, n.d.) Forhallen fungerer også som trappeopgang, hvor trappen går op til 1. og 2. sal. På plantegningen ses det, at yderdøren ud til parkeringspladsen er få meter fra trappen. Når yderdørene åbnes, er der mulighed for, at kold luft kan komme ind i forhallen og kan påvirke indeklimaet på flere etager. Radiatorerne sidder under vinduerne i stueetagen og på 1. sal. I 2011 blev der udarbejdet en rapport i forbindelse med energimærkning af bygningen. Rapporten beskriver tagkonstruktionen som ventileret og isoleret med 100 mm mineraluld. I rapporten anbefales det, at tagkonstruktionen bygges om til ikke ventileret, og at der efterisoleres med 250 mm isolering. Derudover anbefales det, at ovenlysvinduerne udskiftes. Udsnit af rapport til energimærkning er lagt i bilag 3. Grundet en dårligt isoleret tagkonstruktion, mulighed for at varmen kan stige fra radiatorer og helt op til loftet, kombineret med kold luft, der kommer ind gennem yderdøren, 41 Jørgen Schulz A11001 vurderes det, at forhallens udformning kan gøre det svært at holde den ønskede temperatur i stueetagen omkring trappen. Fremløbstemperatur Fjernvarmevandet, der leveres til bygningen, har en temperatur på ca. 70° C. Varmesystemet er opbygget som et direkte system, så det leverede fjernvarmevand sendes ud i radiatorne. Temperaturen på vandet, der sendes ud i radiatorne, reguleres af bygningens CTS-anlæg via bygningens to blandesløjfer. Blandesløjferne styrer fremløbstemperaturen til varmegiverne, ved at fremløbsvandet iblandes returvand, for derigennem at sikre den ønskede temperatur. I CTS-anlægget indstilles hvordan det ønskes, at blandesløjferne skal regulere temperaturen i forhold til udetemperaturen. Regulering af fremløbstemperaturen har som et af de Figur 17 - CTS anlæg blandesløjfe nord, eget billede primære formål at holde vandtemperaturen så lav som muligt for derigennem at gøre varmetab fra rør mm. så lavt som muligt. (Statens Byggeforskningsinstitut, 2000) Hvis denne reguleringen af blandesløjfen ikke er korrekt indstillet, vil vandet til varmegiverne enten have en for lav temperatur, der medfører, at der ikke kan afgives nok varme. Eller fremløbstemperaturen er for høj, hvilket resulterer i et større varmetab fra rør. For små radiatorer I analysen, på side 21, blev det påvist, at i de koldest måneder havde fjernvarmeforbruget, der blev brugt til opvarmning, den dårligste afkøling. I juni og juli lå afkølingen på ca. 30° C, mens den kun var ca. 21° C i januar. Varmeforbruget i januar var ca. 16 gange højere sammenlignet med juli. Normalt vil afkølingen være bedre, når forbruget er højere. 42 Jørgen Schulz A11001 Figur 18 - Typisk afkøling for en villa (HOFOR A/S, 2013) Figur 18 viser den typiske afkøling for en villa med et årligt varmeforbrug på 20 MWh. Det ses her, at afkølingen varierer hen over året, med god afkøling når forbruget er højt, og med dårlig afkøling når forbruget er lavt. Når Aarhus AffaldVarme opkræver et afkølingsbidrag, sker dette ikke på månedsbasis, men der ses på årsafkølingen, da den dårlige afkøling hen over sommeren gerne skulle blive opvejet af en god afkøling om vinteren. Sammenhængen mellem den relative varmeydelse og den relative vandstrøm ved forskellige værdier af fremløbstemperatur og afkøling vises i figur 19. Der er markeret to punkter. Det til venstre er driftspunktet ved en fremløbstemperatur på 70° C og returtemperatur på 40° C. I driftspunktet ligger den relative varmeydelse på ca. 58% med en afkølingen på 30° C. Figur 19 - Sammenhæng mellem relativ vandstrøm og relativ varmeydelse (Statens Byggeforskningsinstitut, 2000, p.181) Hvis forholdene ændres, så en relativ varmeydelse på 78% bliver nødvendig, og fremløbstemperaturen ikke ændres, følges linjen for 70° C op til et nyt driftspunkt med en varmeydelse på 78% og en fremløbstemperatur på 70° C. I det nye driftspunkt er afkølingen dog faldet til 16° C. (Statens Byggeforskningsinstitut, 2000) Alder og varmeydelse på radiatorerne i forhallen kendes ikke. Bygningen gennemgik, ifølge BBR en større ombygning i 1975, det vil derfor være nærliggende at antage, at hvis de ikke blev monteret ved opførelsen af bygningen, blev de monteret under denne 43 Jørgen Schulz A11001 renovering. Det kan derfor ikke vides, om Figur 19 er retvisende for de monterede radiatorer, den er dog medtaget for at forklare princippet. (Bygnings- og Boligregistret, n.d.) Andre iagttagelser Under gennemgang af ejendommen blev det observeret, at der var termostater, der ikke lukkede, når de blev skruet ned. Dette bør udbedres, da radiatoren i varme perioder stadig vil have et flow. Dette er et spild af varme og kan give dårlig afkøling. At ventilen ikke lukker, når den skrues ned, vurderes dog ikke at have indflydelse på den manglende varme. Delkonklusion Ud fra de tilgængelige data er det ikke muligt at komme med en endelig konklusion på grunden til den manglende varme. Ifølge analysen af resurseforbruget falder afkølingen på opvarmningen i de kolde perioder, og i forhallen er der observeret dårlig afkøling på radiatorerne. Sammenfaldet mellem manglende afkøling og manglende varme i kolde perioder giver en mistanke om, at radiatorerne i forhallen ikke er store nok og ikke kan levere den nødvendige varmeydelse. Det vil dog kræve yderligere målinger at bekræfte dette endeligt. Det har desværre ikke været muligt at foretage yderligere målinger under arbejdet med projektet, da varmebehovet ikke længere er så stort, at problemet optræder. Det anbefales, at disse undersøgelser foretages i en periode med stort varmebehov. 44 Jørgen Schulz A11001 Transmissionstab i stikledning Under gennemgang af bygningen, blev der observeret en temperaturforskel i fjernvarmeforsyningen mellem kedelcentral ved hovedmåleren og på en bimåler i varmerummet. Dette kan skyldes et transmissionstab og bør undersøges nærmere. Varmesystemets opbygning Bygningen havde oprindeligt centralvarmeanlæg med oliefyr som varmekilde Dette var opstillet i en ekstern bygning, der indeholdte kedelcentral og garageanlæg. Anlægget er siden overgået til fjernvarme, og den gamle kedelcentral bruges i dag primært til opbevaring. Da bygningens varmeforsyning overgik til fjernvarme, blev fjernvarmeforsyningen tilsluttet det eksisterende rørsystem i den gamle kedelcentral. Forbrugsmåleren blev monteret i varmerummet i kælderen under administrationsbygningen. I slutningen af 2014 udskiftede AffaldVarme Aarhus fjernvarmemåleren for at imødekomme et ønske om elektronisk aflæsning. AffaldVarme Aarhus flyttede i den forbindelse målerens placering fra varmerummet i kælderen til den gamle kedelcentral. Grunden til at AffaldVarme Aarhus har flyttet måleren kendes ikke, men da stikledningen mellem kedelcentralen og administrationsbygningen ejes af ejendommen, antages det, at AffaldVarme Aarhus ikke ønsker at finansiere transmissionstabet i stikledningen samt tab ved evt. utætheder. Da det først var i slutningen 2014, at måleren blev flyttet, har det kun haft lille indflydelse på det analyserede forbrug for 2014. Det er dog stadig meget relevant at undersøge, da et transmissionstab er spild af energi. 45 Jørgen Schulz A11001 Figur 20 - Udsnit af tegning "Situationsplan Varmekanaler - kloak m.m." (Bygningsinspektoratet Aarhus Kommune, n.d.) Stikledningen er den originale fra 1968, den er monteret i en betonskakt og er isoleret efter daværende standard. Ifølge en rapport fra Energitilsynet og Rambøll har hoved- og stikledninger i betonkanaler en forventet levetid på 20-50 år. Ejendommens stikledning nærmer sig derved slutningen af sin forventede tekniske levetid. (Energitilsynet, 2008) Figur 21 - snittegning af betonskakt (Bygningsinspektoratet Aarhus Kommune, n.d.) 46 Jørgen Schulz A11001 Målt transmissionstab For at kunne vurdere størrelsen af transmissionstabet i stikledningen, aflæses temperaturer på fjernvarmeforsyningen i kedelcentralen og på bimåleren, for varmt brugsvand, i varmerummet. Herved findes det aktuelle temperaturtab på fjernvarmevandet. Ved yderligere at aflæse flow, på hovedmåleren, kan tabet beregnes3. Beregninger er foretaget i Excel og kan ses i tabel 7. q!"# = m ∗ c ∗ (t !"#$%&å($) − t !"#å%&' !"! ) De aflæste værdier giver dog kun et øjebliksbillede af transmissionstabet. Derfor foretages flere aflæsninger over en periode, og en beregnet gennemsnitsværdi anvendes som basis for vurdering af transmissionstabet. Aflæsning* Hovedmåler Bimåler Transmissionstab foretaget T1*[°*C] T2*[°*C] ∆T*[°*C] Flow*[l/h] T1*[°*C] Tab*[°*C] Tab*[kJ] 17.03.15 71,05 47,39 23,66 1848 68,84 2,21 17112 19.03.15 71,85 47,9 23,95 2688 70,85 1 11263 23.03.15 71,41 48,36 23,05 2304 69,66 1,75 16894 25.03.15 70,92 49,13 21,79 2472 69,98 0,94 9736 26.03.15 71,31 49,54 21,77 3216 70,5 0,81 10915 30.03.15 71,84 47,95 23,89 2036 69,58 2,26 19280 31.03.15 73,91 51,59 22,32 3744 72,28 1,63 25570 01.04.15 74,08 51,66 22,42 4608 73,58 0,5 9654 07.04.15 70,82 50,2 20,62 2928 69,29 1,53 18771 09.04.15 71,33 51,38 19,95 3528 69,98 1,35 19956 13.04.15 71,94 49,89 22,05 3096 70,45 1,49 19329 Middelværdi 71,86 49,54 22,32 2952 70,45 1,41 16225 Tabel 7 - Beregning af transmissionstab ud fra aflæsninger Beregning viser en middelværdi for transmissionstabet på 16225 kJ. For at kunne sammenligne med fjernvarmeforbruget i analysen omregnes transmissionstabet til kWh/måned Transmissionstabet = q !"# 16225kJ ∗ 24timer ∗ 31dage = ∗ 24 ∗ 31 = 3245kWh/måned 3600s 3600s I marts var det samlede fjernvarmeforbrug på 45090 kWh, ifølge ovenstående beregning var transmissionstabet på 7,2% deraf. Vurdering af transmissionstabet Ud fra de aflæste tab i stikledningen vurderes det. at der i stikledningen er et tab i en størrelsesorden, der gør, at det er værd at arbejde videre med. Denne beregning er behæftet med stor usikkerhed, den er basseret på øjebliksværdier, der er ganget op til, at vise hvordan tabet ser ud på månedsbasis. 3 Densitet ved 70° C - 977,8 kg/m3, specifikvarmekapacitet ved 70° C - 4,19 kJ/kg 47 Jørgen Schulz A11001 Det vurderes dog, at den giver en god indikation af, at der er et forholdsvis stort transmissionstab, og det derved giver mening at arbejde videre med denne problemstilling. For at beregne det reelle transmissionstab for et helt år er der mange faktorer, der mangles. Stikledningen og kanalens tilstand, omgivelsestemperatur, og stikledningens længde har stor betydning. Det er ikke muligt at sige noget om stikledningen eller kanalens tilstand uden at inspicere den. Dette vil indebære at kanalen skal graves fri og åbnes. Jordtemperatur 20 15 10 5 0 Figur 22 - Udvikling i jordtemperatur i løbet af året (Danmarks Meteorologiske Institut, 2013) Grafen viser jordtemperaturen i løbet af året, i en dybde på 1 meter. Målingerne er fra DMI’s målestation i Horsens, DMI har i alt 6 målestationer fordelt over hele Danmark. Målingerne er foretaget af målestation nr. 6102 og dækker ifølge rapporten område nr. 3 på kortet og er derved også dækkende for Aarhus. (Danmarks Meteorologiske Institut, 2013) Figur 23 - Zoneinddeling af Danmark, i DRY rapporten (Danmarks Meteorologiske Institut, 2013) 48 Jørgen Schulz A11001 Når man ser på jordtemperaturen i den periode, aflæsningerne af transmissionstabet er foretaget, ses det at jordtemperaturen er forholdsvis konstant, men at den set over hele året svinger med ca. 11° C. Middeltemperaturen året igennem er 8,9° C. Beregning af det reelle transmissionstab Da stikledning og kanalens tilstand ikke kendes, og aflæsningerne af transmissionstabet kun er lavet over en begrænset periode, hvor jordtemperaturen var forholdsvis konstant, hvor denne ellers svinger med ca. 11° C, vurderes det, at en beregning af transmissionstabet for et helt år, under disse forudsætninger ikke vil være retvisende. Der vælges derfor at undlade denne beregning. Logstor Rørproducenten Logstor har på sin hjemmeside udviklet en beregner, hvor transmissionstab mm. kan beregnes. Her er det også mugligt at beregne, hvad energibesparelsen vil være ved at udskifte en eksisterende fjernvarmeledning. For at beregne transmissionstabet skal faktorerne fremløbs- og returtemperatur og stikledningens dimensioner kendes. Middelværdier fra aflæsningerne, bruges til fremløbs- og returtemperatur. Figur 24 - forklaring af dimensioner. (Logstor, n.d.) Stikledningens dimensioner er målt til: d1 = 80mm C = 100mm AffaldVarme Aarhus har gjort informationer om nedgravede stikledninger tilgængelige på deres hjemmeside. Her kan varmeledningernes placering ses, div. informationer aflæses og afstande måles. Stikledningens længde er fundet via denne service. Målingen er medtaget i bilag 4. Der er en stor usikkerhed knyttet til disse informationer, men det kan give en indikation om længden af stikledningen. Den er her aflæst til 75 m. (AffaldVarme Aarhus, n.d.) 49 Jørgen Schulz A11001 Ved indtastning i Logstors beregner bliver transmissionstabet angivet til 40,4 MWh pr. år. På samme måde kan transmissionstabet for nye rør beregnes. Der er lavet beregninger på to typer rør. Først med to ens rør monteret på samme måde som de eksisterende. Dernæst med rørtypen Twinpipe hvor frem- og returløb ligger i samme isolering. Beregningerne viser et årligt transmissionstab på henholdsvis 12 MWh og 7,8 MWh. Alle tre beregninger er vedlagt i bilag 5. Delkonklution Der er flere grunde til at udskifte stikledningen ind til administrationsbygningen. Rørene har været monteret i betonkanalen i over 45 år, og deres tilstand kendes ikke. Ved at udskifte stikledningen imødekommer man et evt. rørbrud opstået pga. gennemtæring eller skader. Rent økonomisk vil en udskiftning betyde en væsentlig reduktion i udgiften til fjernvarme, der går tabt via transmissionstabet. Den præcise besparelse kan der ikke siges noget om, da der er for mange ukendte faktorer, der spiller ind. Hvis det antages, at det af Logstor,, beregnede transmissionstab er retvisende, er den årlige udgift til transmissionstab ca. 18.000 kr. Transmissionstabet vil ikke forsvinde ved en udskiftning til nye, og 8bedre isolerede rør, men det vil blive reduceret betydeligt. 50 Jørgen Schulz A11001 Konklusion Analysen af resurseforbruget anskueliggør, at vandforbruget ligger under ELOnøgletallene, og at elforbruget ligger meget tæt på ELO-nøgletallene med et overforbrug på ca. 3%. Fjernvarmeforbruget derimod har et overforbrug i forhold til ELO-nøgletallene på 45%. Bygningen blev på baggrund af analysen gennemgået med det formål at lokalisere komponenter eller dele af bygningens installationer hvor forbruget var højt. Der blev arbejdet videre med de fundne problemstillinger for at forsøge at klarlægge problemerne og komme med en anbefaling. Når der skal arbejdes med tiltag, der kan reducere spild, skal der tages hensyn til tabets størrelse. De besparende tiltag må ikke have etableringsomkostninger, der er så høje, at besparelsen ender med at blive til en større udgift. I arbejdet med VBV-systemet er det beregnet, at kun 29,1% af den tilførte varmeenergi reelt bliver udnyttet til opvarmning af vand. Resten går til at opretholde temperaturen og går tabt som varmetab under cirkulation eller i gennemstrømsveksleren. Der er opstillet fire forslag til besparelser. Det vurderes, at cirkulationspumpen med fordel kan udskiftes til en A-mærket pumpe. Forslaget om at installere el-gennemstrømsvarmere fjerner ganske vist en stor del af varmetabet, men pga. forskellen på energipriserne, bliver den beregnede besparelse meget lille. Det bliver foreslået at lukke ned for cirkulationen, når bygningen ikke bruges, dette vil reducere driftstiden med 64%. Denne løsning har de laveste etableringsomkostninger. Men det kræver, at der med jævne mellemrum laves prøver af vandet for at imødekomme risikoen for legionellabakterier. Opsætning ar en Oxiperm generator ville fjerne problemer med legionellabakterier, men med en indkøbspris på ca. 90.000 kr. kan det slet ikke svare sig. Medarbejderne i huset slukker ikke lyset, når de forlader kantinen. Det anbefales at der opsættes en bevægelsessensor, så lyset slukker automatisk, når kantinen ikke bruges eller der er sollys nok. Husets betjente har modtaget klager over, at det er koldt i forhallen, og at det trækker fra yderdøren. Arbejdet med dette problem har ikke ført til noget løsningsforslag. Der har været for mange faktorer, der ikke har været mulige at efterprøve. Problemet opstår primært i vintermånederne. Det anbefales, at der laves yderligere målinger, når vejret igen bliver koldere. Der blev dog fundet termostatventiler, der ikke fungerer korrekt, og disse bør udskiftes. Det anbefales, at stikledningen for fjernvarme mellem den gamle kedelcentral og administrationsbygningen udskiftes. I perioden hvor der blev lavet målinger på transmissionstabet, gik 7,2% af det samlede fjernvarmeforbrug tabt via varmetab i stikledningen. Tabet for hele året kunne ikke beregnes, da ikke alle faktorer kendes, men ifølge rørproducenten Logstor er det årlige tab på 40,4 MWh, hvor en ny stikledning kun vil have et tab på 7.8 MWh pr. år. 51 Jørgen Schulz A11001 Efterskrift Da jeg påbegyndte projektet havde jeg en forventning om at der ville være større besparelser at hente på bygningens installationer. Det har dog vist sig ikke at være tilfældet. Mange af de besparelser jeg har fundet har vist sig ikke at kunne svare sig, da etableringsomkostningerne var for store. 52 Jørgen Schulz A11001 Bibliografi AffaldVarme Aarhus, 2014. Afkøling. [Online] Available at: http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/affaldvarmeaarhus/Home/Varme/Energir aadgivning/xxx-‐Varme-‐raad/Afkoeling.aspx [Accessed 28 Maj 2015]. AffaldVarme Aarhus, 2015. CO2-‐nautral varmeproduktion. [Online] Available at: https://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/affaldvarmeaarhus/Home/Varme/Varme plan-‐Aarhus/Varmeproduktion/CO2-‐neutral-‐varmeproduktion.aspx?sc_lang=da [Accessed 28 Maj 2015]. AffaldVarme Aarhus, 2015. Takster. [Online] Available at: http://www.aarhus.dk/~/media/Subsites/AVA/Om-‐AVA/Bibliotek/Takstarkiv/2015-‐ Varme/2015-‐Fjernvarmetakster-‐1-‐januar.pdf [Accessed 28 Maj 2015]. AffaldVarme Aarhus, n.d. Min stikledning. [Online] Available at: http://tm.aarhuskommune.dk/varme/minstikledning/VisStikledning.aspx?SESSION=9e3350 b8-‐07aa-‐11e5-‐8000-‐ 0050560102b0_en_0AD7182B0AFC0AFB0AFA&X=569479.94&Y=6223724.5&ADRESSEKOD E=0751.7166.6220.00.0000 [Accessed 28 Maj 2015]. Aarhus Kommune, 2015. Energirenovering af kommunale bygninger giver store CO2-‐ besparelser. [Online] Available at: http://www.gogreenwithaarhus.dk/da/Projekter/Energirenovering-‐af-‐kommunale-‐ bygninger-‐giver-‐store-‐CO2-‐besparelser.aspx [Accessed 28 Maj 2015]. Aarhus Kommune, 2015. Helhedsplanen for Gellerup. [Online] Available at: http://www.helhedsplangellerup.dk/da/Helhedsplan/Baggrund.aspx [Accessed 28 Maj 2015]. Aarhus kommune, 2015. Tidsplan for projekter i helhedsplan Gellerup. [Online] Available at: http://www.helhedsplangellerup.dk/da/Helhedsplan/Overblik-‐tidsplan.aspx [Accessed 28 Maj 2015]. Aarhus Kommune, n.d. Aarhus CO2 nautral i 2030. [Online] Available at: http://www.gogreenwithaarhus.dk/~/media/Subsites/CO2030/Dokumenter/PDF/klimafol der-‐aarhus-‐co2-‐neutral-‐i-‐2030.pdf [Accessed 28 Maj 2015]. Aarhus Vand, n.d. Det koster vandet. [Online] Available at: http://www.aarhusvand.dk/Dit-‐ forbrug-‐og-‐din-‐regning/Priser/Samlet-‐pris/ [Accessed 28 Maj 2015]. Billig VVS, n.d. Grundfos Alpha2 20-‐40N -‐ 150mm brugsvandspumpe. [Online] Available at: http://www.billigvvs.dk/Varmesystemer-‐Pumper-‐Brugsvand-‐Grundfos-‐-‐Grundfos-‐Alpha2-‐ 20-‐40N-‐150mm-‐brugsvandspumpe-‐484679.html [Accessed 28 Maj 2015]. Billig VVS, n.d. Metromini 11. [Online] Available at: http://www.billigvvs.dk/Varmesystemer-‐ Varmtvandsbeholdere-‐El-‐Vandvarmer-‐-‐Metro-‐Metromini-‐11-‐El-‐ Gennemstroemningsvandvarmer-‐4,8-‐ltr-‐min-‐583433.html [Accessed 28 Maj 2015]. Bygnings-‐ og Boligregistret, n.d. Den offentlige Informationsserver. [Online] Available at: https://www.ois.dk [Accessed 27 May 2015]. Bygningsinspektoratet Aarhus Kommune, n.d. Byggesager i Aarhus Kommune. [Online] Aarhus Kommune Available at: http://byggesager.aarhuskommune.dk/VisByggesager.aspx?Ejendomsnummer=413297&hus nummer=622&bogstav= [Accessed 26 Maj 2015]. Danmarks Meteorologiske Institut, 2013. 2001 – 2010 Dansk Design Reference Year Supplerende datasæt. Teknisk Rapport. København: Klima-‐ og Energiministeriet Danmarks Meteorologiske Institut. Dansk Standard, 2009. Norm for vandinstallationer. 4th ed. København: Dansk Standard. 53 Jørgen Schulz A11001 Energistyrelsen , 2009. Bilag til håndbog for energikonsulenter. Energistyrelsen. Energistyrelsen, 2015. Sparenergi. [Online] Available at: http://sparenergi.dk/forbruger/el/it/computere [Accessed 28 Maj 2015]. Energitilsynet, 2008. Aktiver i fjernvarmesektoren. [Online] Rambøll (03) Available at: http://energitilsynet.dk/fileadmin/Filer/Afgoerelser/Vejledninger/Aktiver_og_Komponentov ersigt_og_liste.pdf [Accessed 12 April 2015]. Foreningen for Energi og miljø, 2002. Energihåndbogen -‐ med råd og vejledning. 1st ed. Virum: Energihåndbogen -‐ med råd og vejledning. Grundfos A/S, 2014. Udskiftningstabel. [Online] Available at: http://dk.grundfos.com/products/find-‐product/comfort.html#brochures [Accessed 28 Maj 2015]. Grundfos A/S, n.d. Slut med legionella. [Online] Grundfos A/S Available at: http://dk.grundfos.com/cases/find-‐case/slut-‐med-‐legionella.html [Accessed 28 Maj 2015]. HOFOR A/S, 2013. Effektiv afkøling betaler sig. [Online] Available at: http://www.hofor.dk/fjernvarme/pjecer-‐fjernvarme/ [Accessed 28 Maj 2015]. Lauritsen, A.B., Gundtoft, S. & Eriksen, A.B., 2007. Termodynamik. 2nd ed. København V.: Nyt Teknisk Forlag. Licitationen, 2014. 1,3 mio kvadratmeter skal spare på energien. [Online] Available at: http://www.licitationen.dk/article/view/177294/13_mio_kvadratmeter_skal_spare_pa_ener gien [Accessed 28 Maj 2015]. Logstor, n.d. Logstor Calculator. [Online] Available at: http://calc.logstor.com/da/energibesparelser/ [Accessed 28 Maj 2015]. Metro Therm, n.d. Metromini 11. [Online] Available at: http://www.metrotherm.dk/Professionelle/Andre-‐produkter/Professionelle/Andre-‐ produkter/METROMINI.aspx?ProductID=PROD48 [Accessed 28 Maj 2015]. NRGi Net, 2015. Elpriser. [Online] Available at: http://www.nrginet.dk/privat/privat/priser-‐ og-‐gebyrer/elpriser/ [Accessed 28 Maj 2015]. Rambøll Danmark A/S, 2008. Varmeplan Danmark. Bilagsrapport. Aalborg Universitet. Statens Byggeforskningsinstitut, 2000. Varmeanlæg med vand som medium. 1st ed. Hørsholm: SBI. Statens Byggeforskningsinstitut, 2011. Vandinstallationer -‐ dimensionering. 1st ed. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Statens Byggeforskningsinstitution, 2009. Varmt brugsvand -‐ Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger. Statens Byggeforskningsinstitution. Statens Serum Institut, 2014. Legionærsydom. [Online] Available at: http://www.ssi.dk/service/sygdomsleksikon/l/legionaersygdom.aspx [Accessed 28 Maj 2015]. 54 Jørgen Schulz A11001 Bilag Bilagsoversigt Bilag 1 ................................................................................................................................................................................................. 56 Bilag 2 ................................................................................................................................................................................................. 57 Bilag 3 ................................................................................................................................................................................................. 58 Bilag 4 ................................................................................................................................................................................................. 59 Bilag 5 ................................................................................................................................................................................................. 60 Bilag 6 ................................................................................................................................................................................................. 63 55 ForbrugHvarmeHVBVH2014H[L] 2014 Januar 83084 Februar 76746 Marts 85283 April 73573 Maj 71540 Juni 91026 Juli 106072 August 102562 September 85591 Oktober 82940 November 75731 December 82268 SpecifikHvarmekapacitetHogHdensitetHvedH10°HC m*c*dt EnergiforbrugHvedHbrugHafHelektriskeHgennemstrømningsvandvarmer VandforbrugH2014H[L] VandtemperaturH[°HC] EnergiforbrugH[kWh] Januar 9983 8,5 540,0 Februar 8326 8,2 453,4 Marts 10375 8,7 558,8 April 7212 9,2 384,7 Maj 7139 10,0 373,7 Juni 8889 10,8 457,7 Juli 4926 11,6 248,6 August 7363 11,6 371,9 September 7940 11,1 406,1 Oktober 12022 10,5 622,3 November 9053 9,9 475,2 December 7020 8,8 377,6 EnergiforbrugHåretH[kWh] 5269,9 EnergiforbrugHvedHvirkningsgradHpåH85%H[kWh] 6199,8 PrisHvedHelprisHpåH1,2624kr/kWh 7827 18097 ForbrugHvarmeHVBVH2014H[kWh] 2014 Januar 1778 Februar 1584 Marts 1650 April 1450 Maj 1337 Juni 1454 Juli 1275 August 1334 September 1323 Oktober 1508 November 1546 December 1856 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December 1778 1584 1650 1450 1337 1454 1275 1334 1323 1508 1546 1856 2014 9983 8326 10375 7212 7139 8889 4926 7363 7940 12022 9053 7020 NyttevirkningH% 30,4 28,6 33,8 26,5 27,9 31,5 19,5 27,9 30,7 41,2 30,7 20,3 29,1 VandforbrugHVBVH[L] NyttevirkningHVBVHsystem Vandtemperatur deltaHt QkH[kWh] QtH[kWh] Januar 8,5 46,5 539,8 Februar 8,2 46,8 453,2 Marts 8,7 46,3 558,5 April 9,2 45,8 384,5 Maj 10,0 45,0 373,5 Juni 10,8 44,2 457,4 Juli 11,6 43,4 248,5 August 11,6 43,4 371,7 September 11,1 43,9 405,9 Oktober 10,5 44,5 622,0 November 9,9 45,1 475,0 December 8,8 46,2 377,4 NyttevirkningHgennemsnit AfkølingH[HVBVH[°HC] 2014 Januar 18 Februar 18 Marts 17 April 17 Maj 16 Juni 14 Juli 10 August 11 September 13 Oktober 16 November 18 December 19 Jørgen Schulz A11001 Bilag 1 Beregninger på varmt brugsvand. 56 Jørgen Schulz A11001 Bilag 2 Mail fra Grundfos ang. cirkulationspumpe. Fra: Emne: Dato: Til: GDK BS [email protected] FW: Ældre pumpe 30. mar. 2015 kl. 10.06 Jørgen Schultz [email protected] Hej$Jørgen $ Pumpen$er$desværre$fra$før$man$begyndte$at$skrive$produk:ons:dspunkt$på$pumperne,$men$den type$er$produceret$fra$1980$:l$start$1990$erne. $ Med$venlig$hilsen $$ Søren&Laursen GRUNDFOS&DK&A/S Sales$Technician 1220 Direkte:$+45$87$50$50$69 EQmail:[email protected] $ Mar:n$Bachs$Vej$3 DKQ8850$Bjerringbro Denmark Tlf:$(+45)$87$50$50$50 www.grundfos.dk $ From: René Smed Nielsen Sent: 30. marts 2015 09:47 To: GDK BS Subject: FW: Ældre pumpe $ $ $ Med venlig hilsen René Smed Nielsen GRUNDFOS DK A/S Salgs Tekniker Team Vandforsyning. Direkte: +45 87 50 50 52 E-mail: [email protected] Martin Bachs Vej 3 DK-8850 Bjerringbro Denmark Tlf: (+45) 87 50 50 50 www.grundfos.dk $ $ From: Jørgen Schultz [mailto:[email protected]] Sent: 30. marts 2015 09:18 To: GDK-WS Subject: Ældre pumpe $ Hej Grundfos Jeg forsøger at finde alderen på en pumpe, der cirkulere varmt brugsvand, i en af 57 Jørgen Schulz A11001 Bilag 3 Udsnit af energimærkningsrapport. 58 Jørgen Schulz A11001 Bilag 4 Længde af stikledning. 59 Jørgen Schulz A11001 Bilag 5 Beregninger via calc.logstor.com Eksisterende canal 60 Jørgen Schulz A11001 Nye rør, to ens rør. 61 Jørgen Schulz A11001 Twinpipe. 62 Februar 01/02/14%07.35 02/02/14%01.09 02/02/14%18.42 03/02/14%12.15 04/02/14%05.49 04/02/14%23.22 05/02/14%16.55 06/02/14%10.29 07/02/14%04.02 07/02/14%21.35 08/02/14%15.08 09/02/14%08.42 10/02/14%02.15 10/02/14%19.48 11/02/14%13.22 12/02/14%06.55 13/02/14%00.28 13/02/14%18.02 14/02/14%11.35 15/02/14%05.08 15/02/14%22.41 16/02/14%16.15 17/02/14%09.48 18/02/14%03.21 18/02/14%20.55 19/02/14%14.28 20/02/14%08.01 21/02/14%01.35 21/02/14%19.08 22/02/14%12.41 23/02/14%06.14 23/02/14%23.48 24/02/14%17.21 25/02/14%10.54 26/02/14%04.28 26/02/14%22.01 27/02/14%15.34 28/02/14%09.08 8,5 Gennemsnits%temp. 8,8 8,7 8,7 8,7 8,8 8,8 8,7 8,7 8,8 8,8 8,7 8,8 8,9 8,9 8,8 8,8 8,8 8,7 8,7 8,6 8,5 8,6 8,5 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,5 8,4 8,4 8,3 8,4 8,2 8,1 8,2 8,3 8,1 8,1 8,2 8,2 8,0 Gennemsnitlig%vandtemp.%[c] Januar 8,5 Februar 8,2 Marts 8,7 April 9,2 Maj 10,0 Juni 10,8 Juli 11,6 August 11,6 September 11,1 Oktober 10,5 November 9,9 December 8,8 Middeltemp%år 9,9 Gennemsnits%temp. Januar 01/01/14%14.17 02/01/14%07.50 03/01/14%01.23 03/01/14%18.57 04/01/14%12.30 05/01/14%06.03 05/01/14%23.36 06/01/14%17.10 07/01/14%10.43 08/01/14%04.16 08/01/14%21.50 09/01/14%15.23 10/01/14%08.56 11/01/14%02.30 11/01/14%20.03 12/01/14%13.36 13/01/14%07.10 14/01/14%00.43 14/01/14%18.16 15/01/14%11.49 16/01/14%05.23 16/01/14%22.56 17/01/14%16.29 18/01/14%10.03 19/01/14%03.36 19/01/14%21.09 20/01/14%14.43 21/01/14%08.16 22/01/14%01.49 22/01/14%19.22 23/01/14%12.56 24/01/14%06.29 25/01/14%00.02 25/01/14%17.36 26/01/14%11.09 27/01/14%04.42 27/01/14%22.16 28/01/14%15.49 29/01/14%09.22 30/01/14%02.55 30/01/14%20.29 31/01/14%14.02 8,2 7,9 8,1 8,1 8,0 8,1 7,9 7,6 7,9 8,0 8,2 8,0 7,9 8,1 8,1 8,2 8,1 8,2 8,1 8,0 8,1 8,2 8,1 8,2 8,3 8,3 8,3 8,4 8,5 8,4 8,5 8,5 8,5 8,6 8,6 8,6 8,6 8,6 8,6 Marts 01/03/14%02.41 01/03/14%20.14 02/03/14%13.47 03/03/14%07.21 04/03/14%00.54 04/03/14%18.27 05/03/14%12.01 06/03/14%05.34 06/03/14%23.07 07/03/14%16.41 08/03/14%10.14 09/03/14%03.47 09/03/14%21.21 10/03/14%14.54 11/03/14%08.27 12/03/14%02.00 12/03/14%19.34 13/03/14%13.07 14/03/14%06.40 15/03/14%00.14 15/03/14%17.47 16/03/14%11.20 17/03/14%04.54 17/03/14%22.27 18/03/14%16.00 19/03/14%09.33 20/03/14%03.07 20/03/14%20.40 21/03/14%14.13 22/03/14%07.47 23/03/14%01.20 23/03/14%18.53 24/03/14%12.27 25/03/14%06.00 25/03/14%23.33 26/03/14%17.06 27/03/14%10.40 28/03/14%04.13 28/03/14%21.46 29/03/14%15.20 30/03/14%09.53 31/03/14%03.26 31/03/14%21.00 Gennemsnits%temp. 8,6 8,6 8,6 8,6 8,6 8,6 8,6 8,6 8,6 8,6 8,7 8,7 8,6 8,6 8,7 8,8 8,7 8,8 8,8 8,7 8,7 8,7 8,7 8,7 8,8 8,9 8,9 8,8 8,9 9,0 8,9 8,8 8,9 8,9 8,8 8,8 8,8 8,8 8,7 8,8 8,9 8,8 8,8 8,7 Gennemsnits%temp. April 01/04/14%14.33 02/04/14%08.06 03/04/14%01.39 03/04/14%19.13 04/04/14%12.46 05/04/14%06.19 05/04/14%23.53 06/04/14%17.26 07/04/14%10.59 08/04/14%04.33 08/04/14%22.06 09/04/14%15.39 10/04/14%09.13 11/04/14%02.46 11/04/14%20.19 12/04/14%13.52 13/04/14%07.26 14/04/14%00.59 14/04/14%18.32 15/04/14%12.06 16/04/14%05.39 16/04/14%23.12 17/04/14%16.46 18/04/14%10.19 19/04/14%03.52 19/04/14%21.25 20/04/14%14.59 21/04/14%08.32 22/04/14%02.05 22/04/14%19.39 23/04/14%13.12 24/04/14%06.45 25/04/14%00.19 25/04/14%17.52 26/04/14%11.25 27/04/14%04.58 27/04/14%22.32 28/04/14%16.05 29/04/14%09.38 30/04/14%03.12 30/04/14%20.45 Maj 01/05/14%14.18 02/05/14%07.52 03/05/14%01.25 03/05/14%18.58 04/05/14%12.31 05/05/14%06.05 05/05/14%23.38 06/05/14%17.11 07/05/14%10.45 08/05/14%04.18 08/05/14%21.51 09/05/14%15.25 10/05/14%08.58 11/05/14%02.31 11/05/14%20.05 12/05/14%13.38 13/05/14%07.11 14/05/14%00.44 14/05/14%18.18 15/05/14%11.51 16/05/14%05.24 16/05/14%22.58 17/05/14%16.31 18/05/14%10.04 19/05/14%03.38 19/05/14%21.11 20/05/14%14.44 21/05/14%08.17 22/05/14%01.51 22/05/14%19.24 23/05/14%12.57 24/05/14%06.31 25/05/14%00.04 25/05/14%17.37 26/05/14%11.11 27/05/14%04.44 27/05/14%22.17 28/05/14%15.50 29/05/14%09.24 30/05/14%02.57 30/05/14%20.30 31/05/14%14.04 9,2 Gennemsnits%temp. 8,9 8,9 8,9 8,9 8,9 9,0 9,0 9,0 9,0 9,1 9,1 9,2 9,2 9,0 9,0 9,3 9,3 9,0 9,1 9,2 9,2 9,0 9,2 9,4 9,3 9,1 9,3 9,3 9,1 9,1 9,3 9,5 9,2 9,3 9,6 9,6 9,1 9,5 9,6 9,5 9,5 Juni 01/06/14%07.37 02/06/14%01.10 02/06/14%18.44 03/06/14%12.17 04/06/14%05.50 04/06/14%23.23 05/06/14%16.57 06/06/14%10.30 07/06/14%04.03 07/06/14%21.37 08/06/14%15.10 09/06/14%08.43 10/06/14%02.17 10/06/14%19.50 11/06/14%13.23 12/06/14%06.57 13/06/14%00.30 13/06/14%18.03 14/06/14%11.36 15/06/14%05.10 15/06/14%22.43 16/06/14%16.16 17/06/14%09.50 18/06/14%03.23 18/06/14%20.56 19/06/14%14.30 20/06/14%08.03 21/06/14%01.36 21/06/14%19.09 22/06/14%12.43 23/06/14%06.16 23/06/14%23.49 24/06/14%17.23 25/06/14%10.56 26/06/14%04.29 26/06/14%22.03 27/06/14%15.36 28/06/14%09.09 29/06/14%02.42 29/06/14%20.16 30/06/14%13.49 10,0 Gennemsnits%temp. 9,8 9,9 9,5 9,6 9,9 9,7 9,4 9,7 9,7 9,7 9,4 9,8 10,2 9,7 9,6 9,9 10,0 9,5 9,8 10,0 10,3 9,7 10,4 10,5 10,1 9,7 10,3 10,3 9,9 9,9 10,6 11,1 10,5 10,6 10,5 10,3 9,8 10,6 10,7 9,9 10,1 10,7 Juli 01/07/14%07.22 02/07/14%00.56 02/07/14%18.29 03/07/14%12.02 04/07/14%05.36 04/07/14%23.09 05/07/14%16.42 06/07/14%10.15 07/07/14%03.49 07/07/14%21.22 08/07/14%14.55 09/07/14%08.29 10/07/14%02.02 10/07/14%19.35 11/07/14%13.09 12/07/14%06.42 13/07/14%00.15 13/07/14%17.49 14/07/14%11.22 15/07/14%04.55 15/07/14%22.28 16/07/14%16.02 17/07/14%09.35 18/07/14%03.08 18/07/14%20.42 19/07/14%14.15 20/07/14%07.48 21/07/14%01.22 21/07/14%18.55 22/07/14%12.28 23/07/14%06.01 23/07/14%23.35 24/07/14%17.08 25/07/14%10.41 26/07/14%04.15 26/07/14%21.48 27/07/14%15.21 28/07/14%08.55 29/07/14%02.28 29/07/14%20.01 30/07/14%13.34 31/07/14%07.08 10,8 Gennemsnits%temp. 10,7 9,8 10,2 10,4 10,7 10,0 11,0 11,1 10,8 10,4 10,9 11,2 10,2 10,0 10,7 11,1 10,0 10,8 10,8 10,5 10,0 10,6 10,9 10,5 10,4 11,2 11,2 10,3 11,0 11,4 10,9 10,3 11,0 10,8 11,2 10,7 11,2 12,1 11,8 11,2 11,5 August 01/08/14%00.41 01/08/14%18.14 02/08/14%11.48 03/08/14%05.21 03/08/14%22.54 04/08/14%16.28 05/08/14%10.01 06/08/14%03.34 06/08/14%21.07 07/08/14%14.41 08/08/14%08.14 09/08/14%01.47 09/08/14%19.21 10/08/14%12.54 11/08/14%06.27 12/08/14%00.01 12/08/14%17.34 13/08/14%11.07 14/08/14%04.41 14/08/14%22.14 15/08/14%15.47 16/08/14%09.20 17/08/14%02.54 17/08/14%20.27 18/08/14%14.00 19/08/14%07.34 20/08/14%01.07 20/08/14%18.40 21/08/14%12.14 22/08/14%05.47 22/08/14%23.20 23/08/14%16.53 24/08/14%10.27 25/08/14%04.00 25/08/14%21.33 26/08/14%15.07 27/08/14%08.40 28/08/14%02.13 28/08/14%19.47 29/08/14%13.20 30/08/14%06.53 31/08/14%00.26 31/08/14%18.00 11,6 Gennemsnits%temp. 11,4 11,3 11,4 11,5 12,2 10,6 11,8 12,7 11,6 10,7 11,7 11,5 10,5 10,7 11,3 11,7 11,3 11,7 12,9 13,0 11,5 12,2 12,8 12,1 11,6 12,3 12,9 11,4 11,4 11,4 11,7 10,7 11,7 11,6 11,6 11,1 12,1 11,8 10,9 11,1 11,7 12,0 Temperatur%O%Distributionsbrønd%Finderupvej September 11,0 01/09/14%11.33 11,8 02/09/14%05.06 12,2 02/09/14%22.40 12,3 03/09/14%16.13 11,8 04/09/14%09.46 12,3 05/09/14%03.20 12,3 05/09/14%20.53 11,9 06/09/14%14.26 11,3 07/09/14%07.59 12,3 08/09/14%01.33 12,4 08/09/14%19.06 11,7 09/09/14%12.39 12,4 10/09/14%06.13 12,8 10/09/14%23.46 12,3 11/09/14%17.19 11,1 12/09/14%10.53 11,7 13/09/14%04.26 11,8 13/09/14%21.59 11,8 14/09/14%15.33 11,2 15/09/14%09.06 11,7 16/09/14%02.39 12,4 16/09/14%20.12 12,4 17/09/14%13.46 11,7 18/09/14%07.19 11,8 19/09/14%00.52 11,7 19/09/14%18.26 10,8 20/09/14%11.59 11,1 21/09/14%05.32 11,4 21/09/14%23.06 11,3 22/09/14%16.39 10,6 23/09/14%10.12 11,5 24/09/14%03.45 12,3 24/09/14%21.19 11,1 25/09/14%14.52 10,5 26/09/14%08.25 11,1 27/09/14%01.59 11,1 27/09/14%19.32 10,7 28/09/14%13.05 10,7 29/09/14%06.39 11,1 30/09/14%00.12 11,6 30/09/14%17.45 10,9 11,2 11,6 Gennemsnits%temp. Oktober 01/10/14%11.18 02/10/14%04.52 02/10/14%22.25 03/10/14%15.58 04/10/14%09.32 05/10/14%03.05 05/10/14%20.38 06/10/14%14.12 07/10/14%07.45 08/10/14%01.18 08/10/14%18.52 09/10/14%12.25 10/10/14%05.58 10/10/14%23.31 11/10/14%17.05 12/10/14%10.38 13/10/14%04.11 13/10/14%21.45 14/10/14%15.18 15/10/14%08.51 16/10/14%02.25 16/10/14%19.58 17/10/14%13.31 18/10/14%07.04 19/10/14%00.38 19/10/14%18.11 20/10/14%11.44 21/10/14%05.18 21/10/14%22.51 22/10/14%16.24 23/10/14%09.58 24/10/14%03.31 24/10/14%21.04 25/10/14%14.37 26/10/14%07.11 27/10/14%00.44 27/10/14%18.17 28/10/14%11.51 29/10/14%05.24 29/10/14%22.57 30/10/14%16.31 31/10/14%10.04 11,1 Gennemsnits%temp. 11,2 11,2 10,6 11,5 11,3 11,1 10,8 11,8 12,4 10,9 11,0 11,2 11,4 10,4 11,2 11,1 11,2 11,2 11,3 11,4 11,0 10,7 11,1 11,2 10,6 10,8 11,4 11,2 10,8 11,1 11,2 11,0 10,7 11,0 11,2 10,6 11,0 10,9 10,8 10,4 11,0 November 01/11/14%03.37 01/11/14%21.10 02/11/14%14.44 03/11/14%08.17 04/11/14%01.50 04/11/14%19.24 05/11/14%12.57 06/11/14%06.30 07/11/14%00.04 07/11/14%17.37 08/11/14%11.10 09/11/14%04.44 09/11/14%22.17 10/11/14%15.50 11/11/14%09.23 12/11/14%02.57 12/11/14%20.30 13/11/14%14.03 14/11/14%07.37 15/11/14%01.10 15/11/14%18.43 16/11/14%12.17 17/11/14%05.50 17/11/14%23.23 18/11/14%16.56 19/11/14%10.30 20/11/14%04.03 20/11/14%21.36 21/11/14%15.10 22/11/14%08.43 23/11/14%02.16 23/11/14%19.50 24/11/14%13.23 25/11/14%06.56 26/11/14%00.29 26/11/14%18.03 27/11/14%11.36 28/11/14%05.09 28/11/14%22.43 29/11/14%16.16 30/11/14%09.49 10,5 Gennemsnits%temp. 10,7 11,1 10,6 10,6 10,8 10,7 10,4 10,8 10,9 10,3 10,7 10,9 10,9 10,4 10,7 10,9 10,6 10,4 10,5 10,8 10,2 10,5 10,5 11,0 10,3 10,3 10,6 10,6 10,1 10,4 10,5 10,4 10,1 10,5 10,7 10,1 10,2 10,5 10,5 10,0 10,5 10,6 December 01/12/14%03.23 01/12/14%20.56 02/12/14%14.29 03/12/14%08.02 04/12/14%01.36 04/12/14%19.09 05/12/14%12.42 06/12/14%06.16 06/12/14%23.49 07/12/14%17.22 08/12/14%10.56 09/12/14%04.29 09/12/14%22.02 10/12/14%15.36 11/12/14%09.09 12/12/14%02.42 12/12/14%20.15 13/12/14%13.49 14/12/14%07.22 15/12/14%00.55 15/12/14%18.29 16/12/14%12.02 17/12/14%05.35 17/12/14%23.09 18/12/14%16.42 19/12/14%10.15 20/12/14%03.48 20/12/14%21.22 21/12/14%14.55 22/12/14%08.28 23/12/14%02.02 23/12/14%19.35 24/12/14%13.08 25/12/14%06.42 26/12/14%00.15 26/12/14%17.48 27/12/14%11.21 28/12/14%04.55 28/12/14%22.28 29/12/14%16.01 30/12/14%09.35 31/12/14%03.08 31/12/14%20.41 9,9 Gennemsnits%temp. 10,2 10,4 10,4 10,4 10,2 10,2 10,6 10,3 9,9 10,1 10,3 10,1 9,8 9,8 10,0 9,8 9,7 10,1 10,3 9,8 10,0 10,4 10,1 9,6 9,9 9,9 9,9 9,5 9,8 10,0 9,7 9,6 9,7 9,7 9,3 9,5 9,5 9,5 9,3 9,5 9,6 9,3 9,1 9,3 9,3 9,1 9,1 9,1 9,2 9,1 9,1 9,1 9,0 8,8 8,9 8,9 8,8 8,8 8,8 8,8 8,7 8,7 8,7 8,7 8,7 8,7 8,8 8,7 8,7 8,7 8,7 8,7 8,7 8,8 8,7 8,5 8,5 8,5 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,4 8,8 Jørgen Schulz A11001 Bilag 6 Vandtemperaturer datasæt, Aarhus Vand 63
© Copyright 2024