1. No category

NOTAT
15-0805 - ANAN - 29.09.2015
KONTAKT: ANDY ANDRESEN - [email protected] - TLF: 33 36 88 00
Regeringens finanslovsforslag er for stramt og
med forkerte prioriteter
Finanslovsforslaget er for stramt og kortsigtet med nedskæringer på uddannelse,
forskning og børn. Sundhedsområdet får et løft, men øvrige kernevelfærdsområder
bespares hårdt frem til 2019. Virksomheder får skatte- og afgiftslettelser, men
vækstpotentialet modarbejdes af besparelserne på uddannelse og forskning. Arbejdsmiljøindsatsen udsættes for en dramatisk beskæring og udviklingsbistanden,
herunder også fagbevægelsens ulandssekretariat rammes urimeligt hårdt.
Finanslov med mindre råderum
Regeringen har fremsat sit forslag til finanslov for 2016. Med baggrund i regeringens kasseeftersyn, der viste at råderummet var 3 mia. kr. mindre end tidligere antaget, lægges der op til
en finanslov med betydelige besparelser. Således skal de offentlige finanser, som det udtrykkes, styrkes med 5 mia. kr. ved at underskuddet reduceres med 5 mia. kr.
I konvergensprogrammet for 2015 var der forudsat et underskud på den strukturelle saldo på
0,5 pct. af BNP, hvilket også er grænsen for budgetunderskud i henhold til budgetloven. Efter
kasseeftersynet fremgik det imidlertid af Økonomisk Redegørelse at underskuddet på den
strukturelle saldo ville blive på 0,7 pct. Med finanslovsforslaget vil regeringen rette på det, så
underskuddet reduceres til 0,4 pct. Dette skal ifølge regeringen også ske for ikke at bevæge
økonomien for tæt på grænsen for underskud.
FTF-vurdering
Det er en selvskabt plage regeringen her underkaster sig. Det strukturelle underskud er en
konstrueret størrelse, hvor beregningsmetoderne er vidt forskellige. Således når Det Økonomiske Råd og Finansministeriet ofte frem til vidt forskellige resultater, når de forsøger at beregne den. Dertil kommer at EU tidligere har gennemført en teknisk genberegning af mindstekravene til landenes strukturelle underskud. EU’s mindstekrav til Danmark blev i den forbindelse
ændret fra-0,5 til -0,75 pct. af BNP. Det er derfor højst betænkeligt, at regeringen fastholder
et strukturelt underskudsniveau på 0,5 som målestok for finanspolitikken og dermed lægger
op til mere drastiske for nedskæringer i den offentlige sektor, end der realøkonomisk er behov
for.
.
Side 1 af 15
Regeringens prioriterede områder til finansloven
Løft til sundhedsområdet
Med finansloven ønsker regeringen at give et løft til sundhedsområdet på i alt 2,4 mia. kr. Det
skal ske via 500 mio. kr. til ældre medicinske patienter, patientrettigheder for 450 mio. kr. og
ny medicin og flere behandlinger til 1.450 mio. kr.
FTF-vurdering
Det er tiltrængt, at der sker et løft på sundhedsområdet. Sundhedsområdet har i mange været presset af årlige krav om produktivitetsforbedringer, der har betydet, at personalet har
skullet løbe hurtigere og hurtigere. Derudover har sundhedsvæsenet været presset af stigende udgifter til medicin, hvor der nu afsættes flere midler. Det er dog stadig væsentligt at der
gribes mere grundlæggende ind i forhold til at håndtere udviklingen i medicinudgifterne. Medicinudgifterne har presset den øvrige drift i de senere år, således at der har været færre
midler til den almindelige behandling. Den situation må ikke opstå igen og selv om flere midler
kan være et plaster på såret er der stadig behov for en langtidsholdbar løsning.
Satspulje skal styrke indsatsen for socialt udsatte
Regeringens forslag til udmøntning af satspuljen omfatter:
• Understøtte kommunernes overgang til en mere virksom og forebyggende indsats over for
udsatte børn og unge, hvor familie og netværk inddrages tættere.
• Bekæmpe ufrivillig hjemløshed
• Nedbringe dødeligheden blandt misbrugere
• Med henblik på, at flere i udkanten af arbejdsmarkedet skal i job og uddannelse, vil regeringen iværksætte aktiviteter, der understøtter en målrettet og effektiv indsats over for
borgere med særlige udfordringer.
• Desuden vil regeringen styrke omsorgen og retssikkerheden for anbragte børn og unge
samt forbedre forholdene og fremme inklusionen for socialt udsatte grønlændere i Danmark.
FTF-vurdering
FTF er enig i, at der er god grund til at prioritere de nævnte indsatser, men det er også FTF’s
vurdering, at flere af ovennævnte initiativer til fremme af beskæftigelse eller bedre retssikkerhed for sårbare grupper, er almindelige driftsudgifter i kommunernes budgetter og som derfor
ikke bør finansieres af satspuljemidler.
FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte
Side 2 af 15
Vækst i hele Danmark
Regeringen har foreslået følgende initiativer, der skal skabe vækst i hele Danmark:
• Der afsættes 150 mio. kr. årligt i perioden 2016-2019 til en vækstpakke, der skal bidrage
til, at hele Danmark får del i opsvinget. Tiltagene skal bl.a. skabe grobund for flere job
uden for de større byer. Regeringen vil sænke prisen på et pendlerkort til bilister på Storebælt til 3.000 kr. pr. måned og øger det særlige skattefradrag for pendlere på Storebælt fra
90 kr. til 110 kr. pr. tur.
• Der afsættes 75 mio. kr. årligt i perioden 2016-2019 til fødevare- og landbrugsinitiativer,
der skal gøre det nemmere at drive landbrug i Danmark.
• Regeringen vil gennemføre en erhvervsbeskatningsreform og forbedre rammevilkårene ifm.
generationsskifte. Der prioriteres 570 mio. kr. årligt til initiativerne fra 2016 og frem, hvoraf
510 mio. kr. er afsat i forbindelse med de senere års vækstaftaler.
• Formueskattekursen genindføres, så familieejede virksomheder sikres bedre rammevilkår.
Det skønnes at indebære et umiddelbart mindre provenu på 600 mio. kr. efter tilbageløb og
adfærd i 2016.
• NOx-afgiften afskaffes med virkning fra 1. juli 2016, så det bliver nemmere og billigere at
drive virksomhed i Danmark. Det indebærer afgiftslettelser på 240 mio. kr. efter tilbageløb
og adfærd i 2016.
• Den tidligere regerings reklameafgift annulleres, før den træder i kraft i 2016. Det indebærer afgiftslettelser på 180 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2016 og frem i forhold til det
forudsatte niveau.
• Eksport- og investeringsindsatsen styrkes med 40 mio. kr. i 2016.
Dertil vil regeringen fremlægge en konkret plan for placering af statslige arbejdspladser uden
for hovedstadsområdet inden Folketingets åbning. Planen skal sikre, at flere af de eksisterende statslige arbejdspladser lokaliseres uden for hovedstadsområdet.
FTF-vurdering
Virksomhedernes økonomiske rammevilkår i form af skatter og afgifter har naturligvis en betydning for det at drive virksomhed i Danmark. FTF har derfor også tidligere støttet op om fx
afskaffelsen af NOx afgiften, og støtter derfor også denne del af udspillet. Der er dog også
mange andre faktorer, der har stor betydning for vækst og jobskabelse – fx et godt uddannelsesniveau – og mange af disse tiltag har større effekt på jobskabelsen end skattelettelser.
Det er endnu usikkert, hvor mange statslige arbejdspladser, der bliver flyttet fra hovedstaden.
FTF støtter målsætningen om et mere sammenhængende Danmark, men er meget kritiske i
forhold til at bruge udflytning af arbejdspladser som middel. Ifølge en analyse fra Det Økonomiske Råd viser erfaringerne fra Norge og England, at der ikke skabes afledt privat beskæfti-
FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte
Side 3 af 15
gelse som følge af udflytningen. Samtidig opstår der et produktivitetstab idet meget få medarbejdere følger med, når arbejdspladsen udflyttes. I stedet for at ødelægge velfungerende
styrelser mv. i København, bør regeringen fokusere på tiltag, der rent faktisk skaber et sammenhængende Danmark. Der peger DØR bl.a. på vigtigheden af gode lokale uddannelsesmuligheder.
BoligJobordning
Regeringen aftalte umiddelbart efter sin tiltræden med DF, SF, Å og K at videreføre boligJobordningen med tilbagevirkende kraft i 2015 og at den fra 2016 skulle have et mere grønt
sigte. Aftalen vil betyde et mindreprovenu på finansloven for 2016 og 2017 0,8 mia. kr.
FTF-vurdering
BoligJobordningen havde sin berettigelse, da ledigheden var høj i byggebranchen og FTF har
også tidligere foreslået at BoligJobordningen målrettes grønne og energibesparende investeringer. Undersøgelser viser imidlertid nu, at ordningen ikke har nævneværdig beskæftigelsesvirkning og således primært er et tilskud til boligejere. FTF mener at hvis regeringen ønsker at
bruge skattesystemet til at begunstige boligejere, må mindstekravet være, at den fremtidige
ordning har et betydeligt miljøforbedrende formål.
Flerårsaftale for politiet som del af forhandlingsreserven
Det er et af regeringens pejlemærker at Danmark skal være et trygt samfund. Derfor vil regeringen forhandle med folketingets partier om en ny flerårsaftale for politiet for at sikre de
nødvendige ressourcer til at politi og anklagemyndighed kan løse deres opgaver.
FTF-vurdering
Det er positivt at regeringen vil tage fat på en ny flerårsaftale for politiet. Politiet har været
ramt af ekstraordinære situationer som fx terrorangrebet i København, der har presset politiets ressourcer og medført store pukler af merarbejde. Regeringen har dog ikke sat økonomiske rammer for flerårsaftalen, men vil tage ressourcerne fra den ramme på 1,7 mia. kr. der er
afsat som reserve til forhandlingerne om finansloven for 2016.
Det skal kunne betale sig at arbejde
Regeringen vil gennemføre en JobReform i to faser, der samlet set skal bidrage til, at flere
personer kommer i job og væk fra offentlig forsørgelse. Første fase falder i efteråret 2015 og
omfatter initiativer på kontanthjælpsområdet. Provenuet på besparelser på kontanthjælpen
reserveres til anden fase i foråret 2016, der indebærer skattelettelser på arbejdsindkomst.
Hovedelementet i JobReformens første fase er, at regeringen vil genindføre et loft over kontanthjælpsydelserne i en ny form, der skal sikre et incitament til at arbejde. Samtidig vil der
blive gennemført yderligere initiativer, der skal styrke kontanthjælpsmodtageres tilskyndelse
FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte
Side 4 af 15
til at arbejde og stå til rådighed, herunder fx en harmonisering af ydelserne til unge kontanthjælpsmodtagere.
FTF-vurdering
Regeringen har fortsat ikke præciseret, hvad der ligger i et loft over kontanthjælpen i en ny
form. Derfor er det vanskeligt at vurdere, hvad et moderne kontanthjælpsloft vil få af konsekvenser. Det er dog helt sikkert, at initiativerne vil reducere det samlede forsørgelsesgrundlag
for udsatte borgere på forskellige overførselsindkomster. De lavere ydelser til de mest udsatte
borgere vil medføre, at mange børn i Danmark vil komme til at vokse op i fattigdom, hvor de
ikke kan deltage på lige fod med kammerater i fritids- og skolelivets arrangementer. Det mener FTF ikke er acceptabelt.
Hvad angår en harmonisering af kontanthjælpsydelserne til de unge, er det ikke nærmere
præciseret, men det betyder formentlig, at de eksisterende højere ydelser til nogle grupper
bliver reduceret, så de svarer til de lavere ydelser til sammenlignelige grupper.
Jobreform fase 2: Skattesænkning
Som anden fase af Jobreformen vil regeringen gennemføre en sænkning af skatten på arbejdsindkomster. Provenuet fra efterårets tiltag på kontanthjælps skal medgå til finansieringen.
FTF-vurdering
Det er uklart hvor stort bidraget fra ændringer i kontanthjælpsområdet vil være til sænkningen af skatten på arbejdsindkomster. FTF er bestemt tilhænger af, at der sker lettelser i skatten på arbejdsindkomsterne, men at det skal finansieres via forringelser for modtagerne af
kontanthjælp er på ingen måde rimeligt. Specielt ikke, hvis regeringens planer for skattelettelser går i retning af at sænke topskatten. Det vil betyde at de allersvageste skal finansiere
lettelser for de rigeste. De senere års skattereformer har allerede lettet topskatten betydeligt
ved at indtægtsgrænserne for betaling af topskat er rykket op. Således er der nu kun godt 10
pct. af FTF’erne, der betaler topskat.
En ny udlændingepolitik
Udover den allerede gennemførte introduktionsydelse på SU-niveau til nyankomne flygtninge
og familiesammenførte og skærpede krav til optjening til børne-ungeydelsen samt folkepension for flygtninge, vil regeringen yderligere indføre følgende stramninger på udlændingeområdet: Udvide målgruppen for den lavere integrationsydelse, skærpe reglerne for familiesammenføring og skærpe reglerne for tidsubegrænset ophold.
Regeringen har indgået partnerskaber med virksomheder, kommuner og frivillige organisationer om bedre integration af flygtninge og vil igangsætte en dialog med uddannelsesinstitutionerne om, hvordan de kan bidrage til at opkvalificere flygtninge.
FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte
Side 5 af 15
Endelig vil regeringen forbedre det integrationsprogram, som alle flygtninge er omfattet af,
med henblik på især en hurtigere virksomhedsrettet indsats.
FTF-vurdering
FTF er ikke enig i regeringens voldsomme stramninger på udlændingeområdet. Flygtninge og
asylansøgere er blandt verdens mest sårbare mennesker. Regeringen skal opfylde sine moralske og retlige forpligtelser og udvikle politikker og programmer til behandling af asylansøgere,
herunder deres familier og børn, så det sikres, at blandt andet de grundlæggende menneskerettigheder, uddannelse, sundhed og udviklingsbehov, er opfyldt.
FTF har taget afstand fra den lavere integrationsydelse med henvisning til, at den lave ydelse
vil skabe fattigdom snarere end at sikre udlændinge fodfæste på arbejdsmarkedet. Desuden
mener FTF også, at de lavere ydelser også kan skade integrationen, da udlændinge og deres
børn vil få færre muligheder for at deltage i civilsamfundet og mindre overskud til at søge job.
FTF har ligeledes taget afstand fra ændring af retten til børnefamilieydelserne. FTF mener de
lavere forsørgelsesydelser øger fattigdom og ulighed i Danmark. Det er ikke en vej FTF ønsker
at følge.
FTF er enig i behovet for et nyt og mere effektivt introduktionsprogram, der bl.a. har større
fokus på en mere virksomhedsrettet indsats, bedre sprogundervisning og en hurtigere kompetenceafklaring. FTF opfordrer til, at regeringens bedre introduktionsprogram finder inspiration
i Carsten Koch ekspertgruppens anbefalinger på området, der blev offentliggjort tidligt på
året.
Regeringens finansiering af finansloven
Udviklingsbistand
Regeringen vil reducere udviklingsbistanden til 0,7 pct. af BNI svarende til FN’s målsætning.
Samlet set frigøres et provenu på 2,3 mia. kr. i 2016, herunder bliver fagbevægelsens ulandssekretariat bl.a. beskåret med 26 % af rammen svarende til en reduktion på godt 14 millioner
kr. årligt fra 45 millioner kr. til 30,9 millioner kr. i 2016. På finanslovsforslaget afsættes 1.825
mio. kr. til den humanitære indsats.
FTF-vurdering
Med reduktionen af udviklingsbistanden fraviger Danmark traditionen om, at Danmark som et
af de rigeste lande i verden er blandt de førende lande i verden til at yde bistand på et tidspunkt, hvor Europa oplever den største flygtningekrise siden 2. verdenskrig.
I en situation, hvor behovet for bistand er stort og alle taler om at hjælpe flere flygtninge i
nærområderne betyder regeringens prioriteringer, at der stik imod de mange hensigtserklæringer vil være færre flygtninge, der kan få mad, vand og husly i netop nærområderne. Rege-
FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte
Side 6 af 15
ringen lægger ganske vist op til at øge hjælpen til nærområderne med 50 millioner kroner
næste år, men beløbet vil stadig være mindre end i 2014 og 2013.
Herudover er det det uforståeligt og ikke acceptabelt, at regeringen gennem besparelserne i
tilskuddet til fagbevægelsens ulandssekretariat skærer drastisk ned på mulighederne for at
understøtte og udvikle den samfundsopbyggende sociale dialog i udviklingslande.
Omprioriteringsbidrag
I regeringsgrundlaget slog regeringen fast at kommuner og stat skal bidrage med et omprioriteringsbidrag i årene fra 2016 til og med 2019. For kommunerne blev det indbygget i aftalen
om økonomien for 2016, at kommunerne frem til 2019 skal bidrage med 1 pct. af driftsudgifterne. Det svarer til 2,4 mia. kr. årligt. Dog vil der i 2016 blive tilbageført til kommunerne 1,9
mia. kr., således at kommunernes bidrag til omprioritering bliver på 0,5 mia. kr. Regionernes
omprioriteringsbidrag regnes ud fra administrationsomkostningerne på sundhedsområdet og
fra regional udvikling. Samlet skal regionerne således bidrage med 90 mio. kr. i 2016.
På det statslige område er omprioriteringsbidraget på 2 pct. for de fleste områder, der med
forslaget til finanslov også udstrækkes til at omfatte statslige uddannelses- og kulturinstitutioner. Denne udvidelse frigør et provenu på 0,9 mia. kr. i 2016
De frigjorte ressourcer skal gå til finansiering af regeringens prioriteter på finanslovsforslaget.
FTF-vurdering
Det har allerede vist sig, at omprioriteringsbidraget presser kommunernes økonomi hårdt og
en lang række kommuner som følge heraf har måttet ty til nedskæringer på kernevelfærdsområderne. Det endda selvom de har fået tilbageført 1,9 mia. kr. af 2016-omprioriteringsbidraget. Fremover vil det således betyde endnu flere nedskæringer medmindre regeringen
tilbagefører yderligere dele af bidraget også i årene 2017 til 2019. AE har beregnet at omprioriteringsbidraget i kommunerne frem til 2019 vil svare til nedlæggelse af job svarende til
11.000 fuldtidsansatte eller 14.500 personer.
Forskningsbudget på 1,01 pct. af BNP
Da det offentlige forskningsbudget i en årrække har ligget over måltallet om mindst at udgøre
1 pct. af BNP foretages en besparelse på 1,4 mia. kr. i 2016, så forskningsbudgettet udgør
1.01 pct.
De 1,4 mia. kr. kommer hovedsagligt fra:
• Reduktion af forskningsreserven - ca. 900 mio. kr.
• Reduktion på Udenrigsministeriets område som følge af reduktion af udviklingsbistanden,
hvoraf en del tæller med i det offentlige forskningsbudget – ca. 300 mio. kr.
FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte
Side 7 af 15
• Reduktion af bevillingen til Det Frie Forskningsråd - ca. 170 mio. kr.
• Reduktion af grundbevillingen til Danmarks Innovationsfond – ca. 100 mio. kr.
• En del af reduktionen på DFF og DIF er omprioriteret til andre forskningsinitiativer – ca. +
100 mio. kr.
FTF-vurdering
Det er helt afgørende for innovation og udvikling at Danmark satser stort på forskning, der
fremmer vækst og velfærd. Det er derfor kortsigtet, når regeringen ønsker at beskære det
offentlige forskningsbudget, der netop skal understøtte udvikling af ny viden på centrale områder som fx energi, miljø og forebyggelse - en viden der kan omsættes i nye produkter eller
bedre offentlige ydelser.
En selvstændig pointe er endvidere at der er behov for at øge bevillingen til den praksisnære,
anvendelsesorienterede forskning og udvikling, som erhvervsakademier og professionshøjskoler udfører. Det er viden, som omsættes og virker i praksis.
Fokusering af arbejdsmarkedspolitikken mod virksomheder og job
Regeringen frigør via tilpasninger et provenu på samlet ca. 0,5 mia. kr. i 2016, der kommer
fra besparelser på tre områder: Effektivisering af den aktive indsats på kontanthjælpsområdet
målrettet virksomhederne og mentorstøtte, målretning af SVU til fagnære fag, der er rettet
mod konkrete jobfunktioner og jobområder
FTF-vurdering
Det er usikkert, hvorledes besparelserne via tilpasning og effektiviseringer præcist er fordelt
og hvad de enkelte initiativer konkret indeholder, men FTF vil følge det nøje i det videre forløb.
Bevilling til arbejdsmiljøindsatsen beskæres
Finanslovsforslaget for 2016 lægger op til en dramatisk reduktion af bevillingen til Arbejdstilsynets tilsynsvirksomhed på de danske arbejdspladser i de kommende år. I 2016 vil Arbejdstilsynet have 37 mio. kr. mindre at føre tilsyn for end i år. I 2017 lægges op til en yderligere
reduktion i tilsynsbevillingen på 50 mio. kr. Samlet set indebærer det, at Arbejdstilsynet i 2017
har 87 mio. kr. mindre at føre tilsyn for, end i 2015.
Bevillingen til særlige tilsynsindsatser vil i 2017 kun være på 8 mio. kr. Der er tale om en samlet reduktion i bevillingen til Arbejdstilsynets særlige tilsynsindsatser på 69 mio. kr. i 2017 i
forhold til det nuværende niveau. Fra 2018 og frem er bevillingen sat til 0 kr.
I forhold til Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse blev der i februar 2015 aftalt udmøntning af samlet set 91 mio. kr. for perioden 2016-2018. Af finanslovsforslaget fremgår, at afta-
FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte
Side 8 af 15
len er ophævet, således at alle de tidligere aftalte indsatser annulleres fra 2016 og frem, og
undtagen en bevilling på 10 mio. kr. årligt i 2016, 2017 og 2018 til nanoforskningscenteret på
NFA.
De annullerede indsatser omfatter bl.a. voldsforebyggelsespakker til hospitaler og skolelærere
og øvrige forebyggelsespakker til særligt nedslidningstruede brancher og bevillingen til fortsættelse af voldsforebyggelseskampagnen. Sporskifteindsats til fysisk og psykisk nedslidningstruede i 2017 og 2018 er ligeledes bortfaldet. Det samme er en bevilling til indsats mod sexchikane i 2016.
I finanslovsforslaget gives en ekstraordinær bevilling på 10 mio. kr. til partsindsatsen i 2016,
herunder Branchearbejdsmiljørådene – en bevilling, der kompenserer for det ekstraordinært
faldende bidrag (2 pct.-afgift) fra udbetalte arbejdsskadeerstatninger, som skyldes et stort
fald i antallet af afsluttede sager i Arbejdsskadestyrelsen.
Videncenter for Arbejdsmiljø har i 2016 en samlet bevilling på 6,9 mio. kr., som udgøres af 1,9
mio. kr. fra 2 pct.-afgiften samt de 5 mio. kr. som er bevilget under den fornyede prioritering i
Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.
FTF vurdering
Arbejdstilsynets mulighed for at føre et effektivt tilsyn med arbejdsmiljøet, herunder ikke
mindst det psykiske arbejdsmiljø, forringes betydeligt med det fremlagte finanslovsforslag.
FTF finder det klart uacceptabelt, at den årlige bevilling til Arbejdstilsynet reduceres markant
fra 2016 og yderligere dramatisk fra 2017 og frem.
Den reducerede bevilling rammer de særlige tilsynsindsatser i forhold til bl.a. psykisk arbejdsmiljø, ergonomi og ulykker – altså de tre prioriterede indsatsområder som et bredt flertal
i Folketinget har bakket op om i arbejdsmiljøstrategien frem mod 2020. Erfaringerne fra de
foregående år er, at netop de særlige tilsynsindsatser er særdeles effektive, og at netop dette
område skæres væk, er derfor helt uforståeligt.
Med finanslovsforslaget ruller regeringen en række centrale forebyggende indsatser under
Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse tilbage. FTF er tilfreds med, at der fortsat er afsat
midler til nanoforskningen, men finder det helt uforståeligt at de forebyggelsesindsatser, som
særligt var rettet mod psykisk nedslidningstruede bortfalder.
FTF kvitterer for, at der på finansloven er sikret en ekstraordinær bevilling på 10 mio. til partsindsatsen, herunder Branchearbejdsmiljørådene, i 2016 – en bevilling der ”lukker hullet” i
forhold til det ekstraordinært faldende bidrag (2 pct.-afgift) fra udbetalte arbejdsskadeerstatninger, som skyldes et stort fald i antallet af afsluttede sager i Arbejdsskadestyrelsen.
FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte
Side 9 af 15
FTF har sammen med de øvrige parter på arbejdsmarkedet tilkendegivet, at Videncenter for
Arbejdsmiljø har brug for en samlet årlig bevilling på 10 mio. kr. for at kunne gennemføre en
effektiv formidling af forskningsbaseret viden og værktøjer til de danske arbejdspladser. De
afsatte 5 mio. kr. på finanslovsforslaget er derfor ikke tilfredsstillende.
Budgetforbedringer på transportområdet og Eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen
Regeringen fjerner med finanslovforslaget for 2016 statens jernbanetilskud til Storebæltsforbindelsen og påbegynder udfasningen af tilskuddet til Øresundsforbindelse og dens landanlæg
med henblik på en overgang til ren brugerbetaling. Det frigør samlet set et råderum på ca. 0,2
mia. kr. i 2016. Hertil kommer, at Transport- og Bygningsministeriet og DSB har aftalt en reduktion af statstilskuddet til DSB med 0,3 mia. kr. i 2016 og frem.
Som led i arbejdet med at sikre bedre vilkår for virksomheder i Danmark vil regeringen gennemføre et eftersyn af erhvervsfremmeindsatsen. Formålet er at forenkle indsatsen og fokusere midlerne, så vi anvender midlerne der, hvor vi får mest ud af dem. Regeringen vil omprioritere 0,2 mia. kr. i 2016 og 0,5 mia. kr. årligt fra 2017, der vil blive anvendt til at forbedre
rammevilkårene for dansk erhvervsliv ved at bidrage til at finansiere genindførelsen af formueskattekursen.
FTF-vurdering
FTF er enig i, at det er fornuftigt at prioritere midlerne til de områder, hvor de giver størst
effekt, men der er ingen tvivl om, at der er stort potentiale i erhvervsfremme. Det viser en
netop offentliggjort analyse af vækstforamidlerne.
Vækstforaene har i perioden 2007 til 2010 skabt mere end 8.000 private jobs. Hvert job har
kostet en offentlig investering på 250.000 kr. i fx. uddannelse, iværksætteri eller energi og
klima. De enkelte job har en ekstra omsætning på 2 mio. kr. om året pr. job. De 500 mio. kr.
regeringen lægger op til at spare, har således et potentiale til at skabe 2.000 job og en meromsætning på 4 mia. kr. Det er tvivlsomt om de bebudede erhvervsskattelettelser kan give en
bare nogenlunde tilsvarende jobeffekt.
Generelt skærer regeringen i de tiltag, der skulle skabe grøn omstilling, hvilket også kan ses
på transportområdet. Regeringen sætter således prisen på bilture over Storebælt ned, samtidig med at der tages penge fra togtrafik på samme rute. Det er svært at se, at pendlere i tog
ikke også er med til at skabe et sammenhængende Danmark.
Besparelser på de videregående uddannelser
Hele uddannelsesområdet er udsat for omprioriteringsbidraget på 2 pct. i 2016. Bidragets
anvendelse forventes at ligge uden for uddannelsesområdet, men dette beror på udfaldet af
regeringens forhandlinger.
FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte
Side 10 af 15
Omprioriteringsbidraget fortsætter med yderligere 2 pct. i 2017, 2018 og 2019. På Uddannelses- og Forskningsministeriets område udgør besparelsen 0,3 mia. kr. i 2016 stigende til 1,3
mia. kr. i 2019.
Det svarer til besparelser på i alt 119 mio. kr. for erhvervsakademiuddannelser, professionbacheloruddannelser og maritime uddannelser i 2016, stigende til 474 mio. kr. i 2019.
Bevillingen til forskning og udvikling på erhvervsakademier og professionshøjskoler på 326
mio. kr. videreføres i budgetoverslagsåret 2018.
Hertil kommer løbende besparelser som følge af effektiviseringsindsatser i forbindelse med IT,
indkøb og administration.
Den omstillingsreserve, som blev introduceret i 2014, er i FFL 2016 tilbageført til taksterne
både på Børne- og Undervisningsministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets område, og videreføres ikke i de kommende budgetoverslagsår.
De kunstneriske uddannelser er som øvrige uddannelser omfattet af 2 pct. besparelsen som
følge af omprioriteringsbidraget. På de videregående kunstneriske uddannelser udgør besparelsen 5.8 mio. kr. i 2016 stigende til 22.2 i 2019. Her ud over foretages en besparelse på en
række målrettede forsøgs- og tilskudspuljer, der bl.a. berører kulturområdet.
FTF-vurdering
FTF er uenig i regeringens besparelser på de videregåeden uddannelser. Det er en kortsigtet
og dårlig ressourceanvendelse at spare på undervisning og uddannelser samt forskning og
udvikling, når det netop er disse ressourcer, som skal opretholde Danmark som et veluddannet og omstillingsdueligt samfund, hvor vækst og velfærd går hånd i hånd. Det er ikke klogt
at anvende grønthøsterbesparelser på uddannelsesområdet. Forudsætningerne for uddannelsesområderne og institutionerne er meget forskellige.
Den forskellige effekt af besparelserne betyder at professionshøjskoler, erhvervsakademier og
erhvervsskoler, der i meget stor udstrækning baserer økonomien på taxametertilskud rammes
særligt hårdt. For at opfylde besparelserne vil disse institutioner være tvunget til at koncentrere flere udbud i de store byer. Det står i modsætning til, at regeringen ønsker at netop disse
uddannelsesinstitutioner skal sikre et bredt geografisk udbud af uddannelser og dermed medvirke til at fastholde flere unge i det lokale område. Et geografisk bredt udbud af uddannelser
er også afgørende for at sikre arbejdskraft til virksomheder og offentlige institutioner udenfor
de større byer.
Det er positivt, at omstillingsreserven nu ophører, det vil give de enkelte uddannelsesinstitutioner bedre muligheder for at planlægge og budgettere deres fremtidige aktiviteter. Men be-
FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte
Side 11 af 15
klageligt, at den erstattes af det omprioriteringsbidrag, som fører hundredevis af millioner
kroner ud af sektoren.
Det er ligeledes positivt, at FoU-bevillingen til erhvervsakademier og professionshøjskoler videreføres uændret i 2018. FTF foreslår fortsat, at bevillingen forhøjes med mindst 300 mio.
kr. årligt, og at den gøres permanent, sådan at mulighederne for at planlægge FoU-indsatsen
og etablere attraktive vidensmiljøer og stærke samarbejder med både praksis og andre forskningsinstitutioner er til stede.
Ungdomsuddannelser
Ungdomsuddannelserne rammes sammen med resten af undervisningsområdet af omprioriteringsbidraget, der udgør 2 procent af taksterne. I lighed med de foregående år skal både
gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser finde yderligere besparelser som følge af
statens indkøbsprogram fase 9. Besparelserne som følge af niende fase i indkøbsprogrammet
beløber sig til 10,7 mio. kr. på de selvejende institutioner, det vil primært sige erhvervsskoler
og gymnasier.
Det betyder, at erhvervsskolerne skal spare 130 mio. kr. næste år alene på erhvervsuddannelserne, mens besparelsen på de almene gymnasier ifølge Danske Gymnasier udgør ca. 620
mio. kr.
Derudover beskæres de frie fagskoler med 10 mio. kr. årligt i 2016 og frem. Også Undervisningsministeriets udviklingsmidler beskæres med 38 mio. kr. fra 2016 og frem. De benyttes
til analyser, forsøgs- og udviklingsarbejde med eksisterende og nye uddannelser.
FTF-vurdering
Ungdomsuddannelserne står overfor en fremtid med markant dårligere økonomiske forudsætninger. Det er stærkt bekymrende, fordi uddannelser af høj kvalitet sikrer de unges beskæftigelsesmuligheder og virksomhedernes konkurrenceevne. Den økonomiske nedprioritering af
uddannelse svarer ikke til de høje politiske ambitioner for ungdomsuddannelserne. Erhvervsuddannelsesreformen, der skal sikre flere og især dygtigere faglærte, bliver stærkt udfordret
af, at institutionerne står med markant dårligere forudsætninger for at løfte opgaven.
Efter- og videreuddannelse
På AMU uddannelserne spares 46 mio. kr. i 2016 og 60 mio. kr. årligt fra 2017 og frem, ved at
nedsætte undervisningstaksten og forhøje deltagerbetalingen. Dette sker for såkaldte tværgående kurser og intentionen er at fokusere på ”fagrettede fag”.
Den videregående efter- og videreuddannelse udsættes for samme 2-pct. besparelse (omprioriteringsbidrag) som det øvrige uddannelsesområde. Samtidig forringes adgangen til SVU
yderligere, se nedenfor.
FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte
Side 12 af 15
FTF-vurdering
AMU har oplevet et markant fald i aktiviteten over de senere år. Det er en stor udfordring i
forhold til at opretholde og udvikle arbejdsstyrkens kompetencer. En øget deltagerbetaling vil i
høj grad bidrage til en endnu lavere aktivitet. Det er stærkt foruroligende, at de kortest uddannede, som AMU henvender sig til, nu får endnu længere til en uddannelse.
Rammebetingelserne for deltagelse i videregående efter- og videreuddannelse forringes systematisk år for år, og aktiviteten er som følge heraf også faldende. Det står i skærende kontrast til behovet for højt uddannet personale i både den private og den offentlige sektor. En
nedskærings- og effektiviseringsdagsorden som den, der i disse år dominerer på mange arbejdspladser, fordrer personale som er i stand til at udnytte nyeste viden og teknologi. Alternativet kan let blive et fald i kvaliteten.
SVU og befordringsrabat
Med finanslovsforslaget begrænses SVU til videregående uddannelse på to måder: Dels skærpes kravet til højst fuldførte uddannelse, så personer med en kort videregående uddannelse
ikke længere er berettiget til SVU til videregående uddannelse, dels sænkes satsen for SVU til
videregående uddannelse fra 80 pct. til 60 pct. af højeste dagpengesats. En tilsvarende nedsættelse af satsen er ikke foreslået for SVU til almene voksenuddannelser. Ordningen træder i
kraft 1. juli 2016.
Endvidere indeholder finanslovsforslaget forslag til at ændre befordringsrabatordningen for
studerende på videregående uddannelser, så der fra 1. juli 2016 ydes 50 pct. rabat på den del
af kortprisen, der ligger ud over 2.071 kr. pr. måned (mod fuld rabat ud over egenbetalingen i
dag). Studerende bosat i udkantsområder undtages fra ændringen.
FTF-vurdering
Den yderligere begrænsning af SVU-målgruppen føjer sig til en lang række forringelser af
efter- og videreuddannelsesmulighederne for personer, som har taget en videregående uddannelse. FTF tager stærk afstand fra besparelser på dette område, som samtidig rammes af
vedvarende reduktioner i uddannelsestilskuddene. Der er i denne tid mere end nogensinde
brug for at opkvalificere arbejdsstyrken, både dem med korte og dem med længerevarende
uddannelser, sådan at medarbejdere både i den private og den offentlige sektor er ajourført
fagligt og i stand til at arbejde effektivt og anvende ny teknologi og viden, med høj kvalitet i
ydelserne til følge.
Den sænkede SVU-sats vil yderligere skabe vanskeligheder i forhold til finansiering af den helt
nødvendige videreuddannelse.
Besparelsen ved at forringe SVU til videregående uddannelse er i finanslovsforslaget opgjort til
28,3 mio. kr. i 2016, og 56,5 mio. kr. i de følgende budgetår. Samtidig budgetteres der med
FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte
Side 13 af 15
et samlet fald i udgifterne til SVU til videregående uddannelse på i alt 107 mio. kr. fra 2015 til
2016, så det er svært at vide, hvordan man skal forstå skønnet over provenuet.
Besparelsen på studerendes befordringsrabat kan gøre det vanskeligere at få fyldt uddannelsespladser på uddannelsessteder i udkantsområder op.
Boligydelsespakke
Regeringen lægger op til justeringer i boligydelsen med ændret regulering af beløbsgrænser
for boligydelse, så den årlige regulering af beløbsgrænserne følger forbrugerpriserne. Der skal
ske gradvis afskaffelse af det beregningstekniske tillæg til huslejen, således at boligydelsen
fremadrettet beregnes med udgangspunkt i den faktiske husleje og der laves loft over den
støtteberettigede husleje i ældreboliger, svarerende til loftet for huslejen i almindelige lejeboliger. Dermed frigøres midler for 110 mio. kr. i 2016 stigende til 590 mio. kr. i 2020.
FTF-vurdering
Det kan synes uforklarligt, at regeringen, når de nu ændre i boligydelsen, ikke tager skridtet
fuldt ud og ligestiller boligydelse og boligsikring. Det synes ikke rimeligt, at boligstøtten der
afhænger af indkomst og boligstørrelse, skal beregnes forskelligt for folkepensionister end for
andre.
Personale i SKAT
Den 25. september offentliggjorde skatteministeren en aftale om en fælles forståelse vedr.
SKAT, som var indgået mellem folketingets partier med undtagelse af SF, EL og Alternativet.
Aftalen skulle sikre nødvendige ressourcer til SKAT. Af finanslovsforslaget fremgå det da også,
at antallet af årsværk i SKAT ikke skal fortsætte reduceringen i 2016. Det fremgår, at der i
budget 2015 var afsat 6.158 årsværk og det stiger til 6.189 i 2016. Men efterfølgende år frem
til 2019 reduceres antal årsværk igen i SKAT, således at der i 2019 kun er 5.501 årsværk,
hvilket svarer til et fald på 688 årsværk og er et fald på godt 11 pct.
FTF vurdering
FTF er forundret over, at regeringen ikke har lært af de omfattende skandaler den fuldstændige hovedløse nedskæring i SKAT har ført til. I forhold til de store problemer, der skal løses
for at få SKAT til at fungere igen, virker det fuldstændig urealistisk at den fortsætte reduktionen i antallet af årsværk og samtidig have et mål om at SKAT skal fungere efter hensigten.
Skatteministerens plan var kun en lappeløsning og finanslovsforslaget viser, at der er behov
for at gå meget mere grundigt til værks for at genoprette et velfungerende SKAT.
FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte
Side 14 af 15
FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte
Side 15 af 15