Kirkebladet nr 3-2015

Kirke
bladet
Ærø
3
Juni
Juli
August
2015
Sommer og Pinsetid med tunger af ild og dog prædiken mild
– fra salmen »Du, som går ud fra den levende Gud«
Det er sommer, og kirkens tredje store fest,
Pinse, faldt i maj. Ordet kommer fra det
græske »pentekoste«
og betyder 50, det vil
sige, at festen falder 50
dage efter Påske.
Pinseunderet hører ikke til blandt verdenskunstens hyppigste motiver, hverken på museer eller kirker.
Nok er det, som vi læser det, dramatisk, og nok er det billedligt; men
det afgørende moment er det, der taler
til andre sanser: en hvinende høj lyd
som et kraftigt vindstød. Man hører
lyden af gennemtræk, døre, der smækker hårdt i vinden, duge, der blafrer og
truer med at tage sommerservicet med
på gulvet, sommerhår der blæser ind i
øjnene. En hvirvelvind i et hus hvor
Maria og disciplene og andre tilhængere sidder og tænker over det, der er
sket.
Det, der er overstået, da Jesu fødder
forlod klippen og forsvinder op under
skyen ved Kristi Himmelfart – se kalkmaleriet i Bregninge Kirkes sydhvælv i
koret fra 1525.
Martin Luther lagde i samtaler med
sine illustratorer i begyndelsen af 1500tallet stor vægt på, at disse tunger kom
ud af munden på disciplene. Det var
de glødende tunger, der forkyndte
Evangeliet. Præcist sådan har Lucas
Cranach tegnet det i 1500-tallet: men
apostlene ligner her snarere nogle, der
har spist for meget chili. Snakken går
– og fylder både huset og ørerne, en
strøm af uforståelige sprog, som kun de
tilstedeværende ved det guddommelige
under begriber. Beretningen er forvirrende, appellerer til føle- og høresansen. Det, der overlades til synet, er
flammer og tummel. Al den tummel
er Åndens værk. Jesus har bedt for
sine troendes enhed – og Pinsens åndsudgydelse er den begivenhed, der sætter muligheden for menighedens enhed
og fællesskab.
Apostlen Peters lynildsprædiken efter Åndens komme gik lige ind. Da
han havde afsluttet sin lange, indtrængende tale og råbt: »I må lade jer frelse
ud af jeres afsporede samtid!« kom
3000 mennesker til tro og blev døbt.
Det var Ordet, der høres ved »tunger
af ild og prædiken mild« og pagten, der
besegles i samme øjeblik til frelse i menighedens kreds.
For Grundtvig er de kristnes fællesskab forsamlet om døbefont og alterbord. Derfor er der intet kor i Immanuelskirken, da de tre frisindede
grundtvigianere, Joakim og Niels Skovgaard og arkitekten Andreas Clemmensen, byggede den og dermed udvandrede fra Vartov Kirke i 1892. Niels
Skovgaards første kraftprøve med et
specifikt grundtvigsk motiv blev Pinsedåben. Kirken er en stor, sommerlys og
luftig prædikenkirke.
Ånden blæser jo, hvorhen den vil.
God Pinse-, Trinitatis- og sommertid.
Agnes Haugaard
Den Bibelske Have, Tværby 15 i Bregninge,
er åben
Igen i denne sommer er haven åben for alle interesserede.
Haven er indrettet med tanke på Via Dolorosa (Smertens
Vej) i Jerusalem, hvor man kan opleve den rute, som Jesus
gik med sit kors på vej til Golgata. At gå i Jesu fodspor er
betagende. De mange indtryk giver på forunderlig vis mulighed for en indre rejse i sindets ukendte kroge og dyb.
Undervejs i haven gøres ophold 15 steder, hvor man kan
fordybe sig i bibeltekster, meditation og bøn. Man vil også
kunne se træer, planter og andre symboler fra Bibelen.
Vandringen er på ca. 200 meter, og det er muligt at færdes med rollator såvel som barnevogn. Vejledning og tekster forefindes ved havens indgang. Haven er i år åben for
besøgende indtil 1. november, og der er gratis adgang.
Se i øvrigt havens hjemmeside: www.viadolorosa.dk
Vi ønsker alle og enhver hjertelig velkommen.
Kirsten Hornbeck og Søren Busch
Ærø Menighedsråd
Kirsten Svane
Anne Folting Haase
Benedicte Busk-Jepsen
Carsten Jessen Hansen
Mona Madsen
Fredy Zurfluh
Inge Christensen
2
Forsidebilledet:
Kirsten Clausen
Ole Nielsen
Berit Elena Woy
Åse Moritzen
Else Emilie Madsen
Conny Larsen
Johan Knudsen
Kirsten Langdill
Jens Hebsgaard
Aksel K. Larsen
Hanne Fynbo
Jeppe Sørensen
Janet Ligaard
Agnes Haugaard
Sommeren blomstrer...
En malerisk mosaik i farver, energi,
lys og en smuk kontinuitet
– nyd det!
(Brænding ved Voderup Klint)
(Foto/tekst Peter Nielsen)
Hvad gør man?
Ved FØDSEL
En fødsel registreres på baggrund af
jordemoderens anmeldelse til kirkekontoret. Forældre skal kun anmelde
fødsel, hvis der ikke har medvirket en
jordemoder ved fødslen.
40 år i kirkens tjeneste
Kordegn? Nej tak! Dette udsagn er over 40 år gammelt, og det gælder
ikke mere, heldigvis da. Men det er, hvad unge Simon svarede,
da han af sin far blev spurgt, om han kunne tænke sig at blive kordegn.
Nu har han varetaget jobbet i foreløbig 40 år.
Ved DÅB
Henvendelse til den præst, der skal forrette dåben. Medbring/oplys barnets
person-nummer, dets navn samt navn
og adresse på mindst tre faddere.
Ved BRYLLUP
Henvendelse til den præst, der skal forrette vielsen.
Ved DØDSFALD
Henvendelse under alle omstændigheder til kirkekontoret, hvor man vil være
behjælpelig med at udfylde de fornødne
papirer. (Herfra sørger man desuden
for anmeldelse til folkeregister, skifteret
og socialudvalget – af hensyn til udbetaling af begravelseshjælpen.)
Der er mulighed for at blive begravet/
bisat fra sognets kirker eller kapel.
Kirke-/
kirkegårdskontoret:
Kordegn Simon Winberg
Ommelsvejen 24, 5960 Marstal.
Tlf. 62 53 10 38.
Fax: 62 53 10 37.
E-mail: [email protected]
Træffetider: Mandag lukket.
Tirsdag, torsdag, fredag og
lørdag kl. 9.30-11.30.
Onsdag kl. 9.30-11.30 og
15.30-17.30.
Kirkebilen
Ring 20 40 96 90, Ole’s Taxi,
til Marstal og Ommel kirker.
Ring 20 20 20 32, Ærø Taxi,
til de øvrige kirker.
Kirkebilen er gratis for dig, som
gerne vil i kirke og behøver transport. Husk at bestille lørdag inden kl. 18.00.
Bladudvalg
Ansvarshavende redaktør:
Inge Christensen, Ommel.
Janet Ligaard, Rise.
Peter Nielsen, Bregninge.
Anne Røndal, Ærøskøbing.
Har du ris eller ros til kirkebladet,
forslag eller måske et indlæg,
kan det sendes til
mail: [email protected]
Simon Winberg tager imod i sit hyggelige kontor ved kirkegården i Marstal. Kontoret er rummeligt og meget
personligt indrettet. Her er orkidéer i
smukke potter, kaffe på kanden og flere
fotos af vand, land og by på væggene
foruden ophængte sentenser. Som det
første beder han mig lægge mærke til
disse billeder og sentenser og således
danne mig et indtryk af hans personlighed. Det lykkes. Han er eftertænksom, pertentlig og ordentlig, dertil
troende – alle værdifulde egenskaber
for en kordegn. Selv samtalen med
kirkebladets udsendte har han forberedt sig på i forvejen ved at nedfælde
nogle tanker og facts på papir.
Det stod nemlig ikke skrevet i kortene, at Simon skulle blive kordegn,
selv om hans far var det, for hans hu
stod til det tekniske. Han drømte om
med tiden at blive ingeniør ligesom sin
storebror, og efter realeksamen i 1966
havde han egentlig fået stillet en læreplads i udsigt som maskinarbejder på
Marstal Motorfabrik. Lærepladsen kunne dog først tiltrædes året efter til april.
Derfor var hans første projekt efter skoletiden at kalke og spække mosterens
store hus i Ommel. Til gengæld fik han
kost og logi. Direktør Harald Madsen
i Trælasten havde imidlertid fået øje på
den unge mand og tilbød ham en handelsuddannelse i sin virksomhed. Her
skulle han starte med en ugeløn på 99
kr. Det kunne Simon ikke stå for, eftersom begyndelseslønnen for en maskinarbejderlærling var væsentligt mindre.
Altså blev han udlært i Trælasten og
dyrkede samtidig sin hobby som musiker i et orkester, der hed »Andy and
Sure Brothers«. Efter læretiden var han
et år i Livgarden og vendte herefter
hjem til fødebyen, hvor han igen fik arbejde i Trælasten, alt imens han spillede
i orkestret i fritiden. Simons far havde
været kordegn i Marstal i 20 år fra
1945 til 1965, men denne vej ønskede
Simon ikke at gå. Efter at Simons far
var gået på pension, passede kordegn
Alfred Andersen embedet i 10 år og
flyttede så fra øen for at læse videre til
præst. Stillingen som kordegn var
ledig. Året var 1975. Simons principal,
direktør Harald Madsen, opfordrede
Simon til at søge stillingen. Simon vaklede. Hvad ville folk sige? Kunne han
bruges? Desuden gik Simon på det
tidspunkt med tanker om at blive organist og var faktisk i gang med at søge
optagelse på Musikkonservatoriet i
Odense. Men det endte med, at Simon
efter mange overvejelser søgte den ledige stilling som kordegn, dog først
efter, at menighedsrådet havde opfordret ham dertil. Han fik stillingen og
beklæder den stadig. Stillingen har
selvfølgelig undergået en vældig forandring i de forløbne fire årtier. Kordegnens hovedopgave den gang var at føre
kirkebøger, det vil sige registrere fødsler, navngivelser, navneændringer, dåb,
konfirmationer, vielser og dødsfald,
samt føre menighedsrådets regnskab
inkl. lønningsregnskab og kirkegårdsregnskab. Den gang førtes alt i hånden,
nu om stunder foregår denne registrering elektronisk, alt i alt en tidkrævende opgave ved siden af kirkesangerfunktionen, som han også varetog, så
hans arbejdsområder tilsammen var betydeligt over fuldtid. Dette viste sig i
længden uholdbart og førte til, at han
i 2005 afstod lønningsregnskabet og
kvittede kassererjobbet, men han bibe3
holdt dog jobbet med registrering af
kirkegården samt udstedelse af alle regninger og vedligeholdelsesaftaler herfra. Til gengæld blev han i 2012 beordret til at varetage jobbet som ministerialbogsfører for hele øen. Hans
stilling regnes i dag for 79% af et fuldtidsjob og aflønnes med denne procentsats. Når han – formentlig i løbet
af 2015 – stopper som kordegn, håber
han at få lov til at fortsætte som kirkesanger.
Simon giver selv udtryk for, at han
føler, der har været en overordnet plan
med hans livsbane, og at det i grunden
hele tiden har været Guds bestemmelse, at han skulle følge i sin fars fodspor. Faderen levede dog ikke mere, da
Simon i 1975 blev kordegn. Faderen
var 62 år, da Simon blev født. Han er
den næstyngste af fire søskende, og
Simon kan kun huske sin far som hvidhåret. Hans mor var 19 år yngre.
I årenes løb har han været involveret
i flere spændende sager. Han er især
glad for, at Ommel Kirkes orgel, da det
skulle fornyes i 1983, blandt andet ved
hans mellemkomst fik lov at beholde
de gamle orgelpiber. De fejlede nemlig
ingenting, men det var ikke kutyme, at
de gamle stemmer blev genanvendt i et
nyt orgel. Han har ledet kirkens børnekor i et år og synes selv at have lært
en masse af det. Han lærte også at betjene Marstal Kirkes daværende klokkespil på 13 klokker, som blev betjent
mekanisk via et stort plastikbånd, som
kørte igennem en spillemaskine. Det
var »bare en stor spilledåse«, som han
siger. Han synger i Ærøkoret, hvis repertoire ikke er specielt religiøst. Men
noget af korets repertoire kan sagtens
bruges i en kirke, og koret giver gerne
et par koncerter om året i kirken. Også
en mere flyvsk beskæftigelse bliver der
tid til, nemlig modelflyvning. Simon er
4
den lykkelige ejer af flere modelfly, og
endnu et fly er såmænd under bygning
oppe under kirkekontorets tag, får jeg
at vide. Og så fotograferer han, hvad
flere fotos på væggene i kontoret vidner om. Her er også et enestående billede af Marstal Kirke og byens tage,
fotograferet fra en position nær på og
højere end kirketårnet. Billedet, som
Simon er meget glad for, er taget fra en
drone, og han har fået det foræret af
formanden for Marstal Fjernvarme.
Simon sysler yderligere med en ting i
sin fritid, nemlig spil på knap-harmonika, og han håber på i sin pensionisttilværelse at få tid til at konstruere et
instrument til at stemme den med.
På spørgsmålet om, hvilke salmer
der er hans yndlingssalmer, nævner han
tre:
Nr. 522 i DDS, Nåden er din dagligdag, af Johannes Møllehave.
Nr. 448 i DDS, Fyldt af glæde over livets
under, en moderne dåbssalme med vers
på kun tre linjer.
Nr. 399 i DDS, Klokken slår, tiden går.
Denne salmes melodi spænder kun
over fire toner. Genialt, siger Simon.
Yderligere salmer, som han holder
meget af, er nr. 276 i DDS, Dommer
over levende og døde, samt en høstsalme
af Lars Busk Sørensen, Vi så det under
sommerregn, som til Simons store ærgrelse ikke kom med i den nye salmebog i 2003.
Til slut vil jeg vide, om han har noget
overblik over, hvor mange kirkelige
handlinger han har medvirket i. Det
har han ikke, og jeg regnede da heller
ikke med, at dette spørgsmål kunne besvares. Vi havde aftalt at mødes fra
morgenstunden, det vil sige en time
inden kirkekontorets åbningstid. Denne time er nu overskredet, og vi tager
afsked. Jeg går videre ned på den
smukke kirkegård for at tilse familiens
gravsteder, imens jeg tænker på, hvad
jeg dog skal medtage og ikke medtage
til kirkebladet af den overvældende
mængde informationer, jeg har fået af
Simon.
Anne Røndal
Tidens paradoks
»Hvordan kan minutter gå så hurtigt, når det tager så lang tid at
vente på dem?«
Lisbeth, 7 år
(Ovenstående er en af Simons sentenser og er sagt af hans datter Lisbeth en morgen, inden hun skulle
skynde sig i skole.)
Aktiv dame fylder halvfjerds
Her tegnes et portræt af Ærøskøbing Sogns farverige og foretagsomme
kirkeværge.
Går man rundt i Ærøskøbing og spørger efter Else Emilie Madsen, vil man
nok ikke få ret meget ud af det. Men
spørger man efter Mille, kender de
hende straks alle sammen, og der står
da også Mille på hendes dørskilt. Det
er et kendt navn i byen. Så snart man
træder ind i Milles hyggelige hus i
Gyden, kommer Basse, den skikkelige
sorte labrador, og hilser på, og inde i
stuen findes endnu to sorte dyr, nemlig
Milles kælne katte Chip og Chap. Man
mærker straks, at dette er et dyrevenligt hjem. Stuen bærer præg af nylig
overstået fødselsdag med et fyldigt
gavebord og blomsterbuketter rundt
om. En af buketterne er fra »Milles
klasse«. De har taget patent på navnet
og har dannet en facebookgruppe.
Hun havde dem i seks år. I øvrigt erindrer hun ikke nogensinde at have haft
»forfærdelige børn« – hun har åbenbart
kunnet oprette et harmonisk forhold til
dem alle sammen. – Som hun udtrykker sig: Byen er lille, og hvis der har
været noget, jeg skulle snakke med forældrene om, har vejen ikke været længere, end at det kunne tages i opløbet.
Mille er født og opvokset på Fyn og
kom til Ærøskøbing i 1969 som nyuddannet lærer. Hun tænkte, da hun
søgte og fik jobbet som lærer ved Ærøskøbing Skole, at her kunne hun blive
et par år, erhverve sig lidt erfaring og så
ellers bruge tiden til at se sig om efter
noget andet. Hun havde gået på seminariet i Nørre Nissum i Jylland og ville
gerne lidt nærmere sin familie på Fyn
uden dog at have dem »sådan lige op
ad sig«, som hun selv siger. I parentes
bemærket er Mille nummer otte ud af
ti søskende. Det er efterhånden 46 år
siden, hun kom hertil, og i mellemtiden er hun pensioneret efter 37 års
lærergerning i Ærøskøbing, hvor hun
nåede at arbejde under fem skoleinspektører. Hendes linjefag er dansk og
historie, men hun har også undervist i
geografi, biologi og samfundsfag. Hendes hovedjob de senere år var dog som
skolevejleder. Mille har oplevet de
glade halvfjerdsere, hvor skolen havde
op til 85 elever på én årgang. Men
trods travlhed den gang havde hun virkelyst og overskud nok til aktiviteter
uden for skolen. Mange af byens børn,
der nu er midaldrende, vil kunne huske
de tidlige fastelavnsmorgener, hvor de
rendte rundt i byen og holdt folk vågne, og – når de var trætte af det –
kunne komme ind til Mille, få varmen
og nyde hjemmebagte fastelavnsboller,
varm kakao og te. Det var egentlig kun
beregnet for Milles klasse, som hun
havde i dansk og var klasselærer for,
men klassen tog de andre med, alle
kom, og alle blev taget imod. Det var
endda, inden Mille byggede om i huset
og fik en større stue. Hvor der er hjerterum, er der husrum.
Skulle en og anden ikke erindre disse
morgener, er der helt sikkert ikke noget
i vejen med hukommelsen, når det
kommer til nissemor ved juletid. Mille
har været byens nissemor i 40 år i træk.
Hvis det var inden for fodboldverdenen eller deslige, ville hun blive benævnt som intet mindre end en legende, men så lad os da bare kalde Mille
en legende inden for nissernes verden.
Hun undgik da heller ikke en tur i
kanen på sin fødselsdag påskedag, da
hele banden mødte op i nissetøj og fik
hende med på en lystig tur byen rundt.
Nisseforeningen er en selvstændig forening, der ejer to kaner, og da Mille
havde passet jobbet til punkt og prikke
i 40 år, udråbte hun sin efterfølger,
Maria Nørhart, til ny nissemor. Marias
far Jørgen var i mange år nissefar i
Ærøskøbing, mens Mille var nissemor,
og således blev ringen sluttet.
Men Mille overkommer mere end
det. Hun er medlem af Ældrerådet, der
er nedsat af kommunen. Ældrerådet
har udtaleret over for kommunen i
sager, der angår de ældre. Der er møde
med socialudvalget to gange om året og
flere årlige dialogmøder med lederne
fra de enkelte hjem og fra køkkenet,
der laver maden til de ældre, der får
maden bragt. Og så er hun formand
for Museumsforeningen, der bestyrer
de tre museer i selve Ærøskøbing: Bymuseet, Hammerichs Hus og Flaskeskibssamlingen. I øjeblikket er man i
færd med at overdrage Flaske-Peters
hus til en ny forening ved navn »Flaskepeters Mindestue«. Dertil har hun
ansvaret for pasningen af bymuseets
have, der ligger bag museets ejendom i
Brogade. Der er dog tre personer mere
involveret i pasningen, og når de fire
mødes, får haven en ordentlig tur.
Mille har to bonusbørn og tre børnebørn i Ulfborg i Jylland, og dem besøger hun blandt andet til deres
fødselsdage, altså mindst tre gange om
året. Hun er også gudmor til sine børnebørn. Ellers er hun ikke så rejsende,
siger hun, for hun har jo hunden. Hun
har dog været i Prag fire gange, hvoraf
de tre gange var på lejrskole, og holder
i øvrigt meget af storbyferie.
Endnu har vi slet ikke berørt emnet
kirkeværge, og det er endda derfor, kirkebladets udsendte er mødt op. Mille
fortæller, at hun faktisk ikke har gået så
meget i kirke gennem årene som lærer.
Hun kommer fra en fynsk, indremissionsk familie og har gået på en indremissionsk efterskole i Rinkenæs. Seminariet i Nørre Nissum var også indremissionsk. Begge steder gik hun
meget i kirke, og på seminariet var der
andagt hver morgen, så hun mener, at
hun er blevet mæt af al den kirkegang
i ungdommen. Men da hun blev valgt
ind i Ærøskøbing Menighedsråd i
2008, syntes hun, det kunne være
spændende at blive kirkeværge, så den
tillidspost tilfaldt hende, og det fortsatte hun med for sognet, også da det
nye ødækkende råd blev dannet i 2012.
Posten som kirkeværge indeholder
både noget praktisk og noget administrativt, og hun samarbejder meget
med graveren. I 2012 blev det lokale
præstegårdsudvalg nedlagt, så kirkeværgen med hjælpere har nu ansvaret
for vedligeholdelse af præstegården, og
for et par år siden kom menighedshuset til. Hun er også formand for menighedsrådets aktivitetsudvalg, der har
en repræsentant fra hvert sogn. Dette
udvalg tilrettelægger de ødækkende aktiviteter. Herunder hører den årlige
udendørsgudstjeneste 2. pinsedag for
hele øen. I år finder den sted på Tranderup Sportsplads lige over for kirken.
Den har tidligere fundet sted på Sct.
Albert, i Marstal, på Ærøskøbing Kirkeplads og i Bregninge Præstegårdshave, så Mille finder det naturligt, at
Søby bliver valgt til næste år. Mille er
også med i tilrettelæggelsen af den årlige sognevandring (se nærmere herom
andetsteds i nærværende kirkeblad),
foruden at hun er med til at forberede
den årlige personalefest – dækker
borde, bestiller maden etc. Der er nok
at se til, men Mille ligner en, der nemt
kan overkomme det hele. Derhjemme
strikker hun og forsyner familien og sig
selv med hjemmestrikkede sokker. Der
er hus og have at holde – Mille har et
fantastisk byhus med dør og to vinduer
ud til gaden, men bygget ud bagtil og
med både flisegård og byhave helt
omme bagved, så der er masser af
plads. Hunden Basse luftes tre gange
daglig på faste tider. På morgenturen
går Chip med, på aftenturen både
Chip og Chap, hvor der ikke er biler,
der kunne være til fare for en sort kat.
Jeg siger farvel til Mille og hunden
med tak for den spændende time, jeg
har tilbragt i deres hjem, og tænker på,
hvor hun mon får al sin energi fra, selv
om hun udstråler ro. Forhåbentlig kan
hun holde sit aktivitetsniveau i mange
år frem, for vi kan slet ikke undvære
Mille i byen.
Anne Røndal
5
Bregninge og
Søby Kirker
Døbte i Søby Kirke
Bjørn-Anker Holm Pelle,
Langevrætte 14.
Cilie Anna Ljørring, Søby Vestermark 1.
Begravede/bisatte
fra Søby Kirke
Ellen Hansen, Østerbro.
Esther Amalie Hansen, Præstevænget.
John Dahl Vilsmark,
Marstal Ældrecenter.
Døbt i Bregninge Kirke
Aske Pilegaard, Svejbæk/Skovby.
Begravede/bisatte
fra Bregninge Kirke
Inge Lise Hansen, Øster Bregninge 39.
Den ny sæson for
åben vejkirke i Bregninge
står for døren
Sommer i Bregninge Kirke betyder, at
der som sædvanlig alle dage i skolesommerferien tilbydes guidede rundvisninger i kirken ved en af vores garvede kirkeværter. Værten vil være til
stede i tidsrummet kl. 11.00-15.00.
Husk i den forbindelse at lægge
vejen forbi Bregninge Kirke, hvis du/I
har sommergæster, som kunne fristes
til et besøg. Og selv om man eventuelt
er lokal og synes, man kender Bregninge Kirke udmærket, er det jo altid
spændende at gense det kendte rum og
måske få nye oplysninger om kirken af
en engageret guide.
Til dig, der måske kunne tænke dig
at indgå i vores gruppe af kirkeværter:
Tøv ikke med at kontakte undertegnede i begyndelsen af juni! Eneste krav
er, at man interesserer sig for at møde
nye mennesker og har lyst til at formidle kirkens historie og kunst til et
stort antal besøgende. Man vil naturligvis blive klædt grundigt på til opgaven via skriftligt materiale og en
rundvisning.
De nuværende kirkeværter kommer
6
fra hele øen, det vil sige, at der rekrutteres ikke kun kirkeværter fra Bregninge Sogn.
Annette Finnerup,
tlf. 62 58 22 44
eller mail: [email protected]
Søby Kirke søndag den 26. juli
kl. 9.30
Ærø Single Folk Festival
Trofast møder en meget stor flok af
festivalens deltagere op til denne tidlige
morgengudstjeneste, hvor musikken
for en stor del også leveres af tilrejsende
deltagere med vores egen organist ved
orglet. Kirken er altid fyldt med positive og glade festivaldeltagere, der alle
møder op trods aftenens sene program.
Sognepræst Agnes Haugaard er prædikant og leder forløbet.
Gudstjeneste på Søby Værft
– i den store hal med Søbykoret søndag den 30. august kl. 14.00.
Med den åbne himmel og kajen som
altertavle afholder vi igen i år en semiudendørs gudstjeneste for hele Ærø.
Søbykoret hjælper med salmesangen
og vil også synge egne indslag. Efter
gudstjenesten vil vores lokale sogneudvalg sørge for kaffe, te og lækkert hjemmebag.
Alle er velkomne!
Folkekirkens
Nødhjælp
Landsindsamling
søndag d. 8. marts
I år gik landsindsamlingen til verdens
fattigste kvinder. Søby-Bregninge samlede 8.837,50 kr. ind til dette formål.
Som indsamlingskoordinator for SøbyBregninge vil jeg gerne sige tak til indsamlerne. Trofast siger I »ja«, når datoen for den årlige indsamling nærmer
sig.
Tak for ethvert bidrag og venlig modtagelse, samt tak til Fies Strik, Godthåb.
Marietta Larsen
Ærøskøbing og
Tranderup Kirker
Døbte i Ærøskøbing Kirke
i første kvartal af 2015
Otto Christian Sækmose
(døbt 7. februar).
Halfdan Skaarup Jessen
(døbt 22. februar).
Julia Jønsson (døbt 21. marts).
Begravede/bisatte
fra Ærøskøbing Kirke
i første kvartal af 2015
Marie Elisabeth Albertsen
(bisat 2. januar).
Ingeborg Laura Hansen
(bisat 27. januar).
Hans Adolph Stjernholm Larsen
(bisat 7. marts).
Poul Møller Andersen (bisat 17. marts).
Døbte i Tranderup Kirke
i første kvartal af 2015
Karl Christian Salomon Gudbjart
(døbt 24. januar).
Jakob Rødkær Bowring
(døbt 7. februar).
Mads Svinth Kristensen
(døbt 8. marts).
Begravet/bisat fra Tranderup
Kirke i første kvartal af 2015
Maria Annette Larsen (bisat 2. januar).
Kirkekaffe
Der er kaffe efter to 14.30-gudstjenester i sommer: den 12. juli i Tranderup
og den 9. august i Ærøskøbing.
Sommermøde AFLYST
Desværre må årets sommermøde i
Ærøskøbing aflyses på grund af en kalenderfejl, som gav for mange sammenfald med andre arrangementer på
øen. Muligvis kan en »udvidet kirkekaffe« søndag den 9. august gøre det ud
for årets sommermøde. Emne og foredragsholder bliver i så fald annonceret
senere i Sogneliv i Ugeavisen.
Tid og sted er det samme som ved
en normal 14.30-gudstjeneste med kirkekaffe.
Folkekirkens Nødhjælps
indsamling 2015
Dette års husstandsindsamling fandt
sted søndag den 8. marts i strålende
solskin. Som vanligt var folk meget
gavmilde. Alene i Ærøskøbing Sogn
blev der lagt over 9.000 kroner i indsamlingsbøsserne, helt nøjagtigt 9.059
kroner. Det er et særdeles flot resultat,
som vi er meget glade for, og som vil
gøre god gavn blandt udsatte kvinder i
verdens fattigste lande. Hjertelig tak til
enhver, der har støttet indsamlingen
med et bidrag, samt til alle indsamlerne, der fik rørt benene i det fine søndagsvejr.
Lis Gundtoft
Rise Kirke
Døbte
Mikkel Groth, søn af Helle Treldal og
Amdi Groth, Grønnæsvej 9.
Anton Elman Koch Madsen, søn af
Gitte Madsen og Per Elman Koch Hansen, Kirkeballevej 16.
Erik Tuqan Hansen, søn af Duniazad
Tuqan-Spinster og René Holm Hansen, Dubai, Forenede Arabiske Emirater.
Begravede
Peter Thomas Petersen,
»Gilleballehus«, Gilleballetofte 5.
Anna Marie Larsen, Møllegyden 12.
Hans Adolph Stjernholm Larsen,
»De gamles Hjem«, St. Rise Landevej 6.
Poul Møller Andersen,
Frederiksbergvej 1.
Anna Margrethe Christensen,
»De gamles Hjem«, St. Rise Landevej 6.
Hans Albert Madsen,
Peder Skramsgade 27.
Svens Åge Matthiesen, Byagervej 13.
Stillegudstjenester
Der vil være stillegudstjenester i Rise
Kirke onsdag den 1. juli samt torsdag
den 6. august, begge dage kl. 19. En
stillegudstjeneste er en enkel og uformel gudstjeneste, hvor der lægges særlig vægt på ro og fordybelse. Onsdag
den 1. juli er temaet »Engle«, og torsdag den 6. august er temaet »Godt og
ondt«.
Sankt Hans aften
i Rise Præstegårdshave
Enhver er velkommen til at fejre Sankt
Hans ved en stemningsfuld aften i præstegårdshaven med musik og sang,
kaffe og kage, pølser og bål. I år vil pædagog Minna Henriksen, »Pippihuset«,
holde båltalen. Se nærmere omtale
under koncerter og arrangementer.
Kirkekaffe
Hen over sommeren er der kirkekaffe
efter gudstjenesterne søndag den 14.
juni kl. 11, søndag den 5. juli kl.11
samt søndag den 2. august kl. 11. Enhver er hjertelig velkommen.
Marstal og
Ommel Kirker
Ny præst i Marstal
Så er Marstals nye sognepræst kommet
på plads i præstegården i Kirkestræde.
Det er godt at komme i gang med arbejdet, og jeg glæder mig til at lære sognet, kirkerne og øen at kende. Martin
og jeg bliver gladere og gladere for at
bo her, jo mere vi opdager om vores
nye by. Den og øen er alt, hvad vi
drømte om – og mere til. Vi har fået en
overvældende velkomst. Det ord, vi har
hørt flest gange her i Marstal (og på
øen og på færgen) er: »Velkommen!«Tak skal I have for det! Det er en fornøjelse at blive talt til på gaden og i butikkerne med bramfri venlighed. Bliv
endelig ved med det! Det har vi savnet
i den tid, vi boede i København. Nu
skal jeg så rigtig i gang med det daglige
arbejde. Der bliver mange ting at sætte
sig ind i; mange ting, jeg skal øve mig
på og blive bedre til. Det kommer til
at tage et stykke tid. Men jeg synes nu
alligevel, at jeg vil komme med et bud
om arrangementer allerede nu. Der
kommer flere til senere.
pizza og en børnevenlig gudstjeneste.
Af hensyn til maden, vil jeg være glad
for tilmelding på tlf. 62 53 11 09 eller
[email protected].
Sangaften
i præstegårdshaven
Det er godt at synge sammen, og vi inviterer alle ind i præstegårdshaven torsdag den 11. juni kl. 19.00 til fællessang
og tykke pandekager. Vi synger sange
fra Højskolesangbogen og Salmebogen. Jeg skal nok bestille godt vejr.
Studiekreds?
Flere har udtrykt ønske om at deltage i
en studiekreds i præstegården. Det
kunne jeg godt tænke mig at være med
til. Men jeg synes, at vi sammen skal
finde ud af både form og indhold. Jeg
inviterer derfor til et indledende møde
om studiekreds i præstegården onsdag
den 17. juni kl. 19.00. Her vil vi sammen finde ud, i hvilke retninger interesserne går.
Og til sidst en idé
Og så kaster jeg lige en bold op i luften:
Er der nogen, der kunne tænke sig at
deltage i en salmegruppe? I givet fald
mødes vi en gang hver eller hver anden
uge en lille times tid i præstegården og
synger søndagens salmer igennem (plus
måske en ekstra lille salme) til en kop
kaffe. Vi snakker måske lidt om indholdet og får styr på de gammeldags
vendinger. Vi får lært melodierne nogenlunde, så vi rigtig kan synge med
om søndagen. På lidt længere sigt
kunne det være sjovt at få en prædikengruppe op at stå. Den skulle diskutere
søndagens evangelium på en fri og forudsætningsfri måde.
Velkommen i Marstal Præstegård.
Både til et af arrangementerne og til en
snak over en kop kaffe.
Med venlig hilsen
Regnar Nielsen,
sognepræst i Marstal
Pizzagudstjeneste
Vi holder pizza-gudstjeneste for hele
familien i Marstal Kirke onsdag den 3.
juni kl. 17.30. Tag ungerne med til
7
6. s. e. Trinitatis
Søndag
12. juli
Tirsdag, 7. juli
5. s. e. Trinitatis
Søndag
5. juli
Torsdag, 2. juli
Onsdag, 1. juli
Tirsdag, 30. juni
4. s. e. Trinitatis
Søndag
28. juni
Tirsdag, 23. juni
3. s. e. Trinitatis
11.00 JS
9.30 AH
11.00 JL
19.00 RN
19.00 AH
9.30 JL
14.30 JS
Kaffe
9.30 JS
11.00 RN
9.30 JS
11.00 JS
9.30 * JS
11.00 JS
Søndag
21. juni
9.30 JL
16.00 *
19.30 *
Ingen
Ærøskøbing
16.00 *
9.30 JS
14.30 AH
Ingen
Tranderup
Onsdag, 17. juni
19.00 AH
9.30 AH
Ingen
Bregninge
19.30 *
9.30 AH
11.00 AH
16.00 JS*
Søby
Tirsdag, 16. juni
2. s. e. Trinitatis
Søndag
14. juni
Lørdag, 13. juni
Torsdag, 11. juni
Tirsdag, 9. juni
1. s. e. Trinitatis
Søndag
7. juni
Torsdag, 4. juni
Onsdag, 3. juni
Dato
9.30 RN
11.00 JL
Kaffe
19.00 *
Ingen
Aften *
11.00 JL
11.00 JL
Kaffe
Ingen
19.00 *
Rise
11.00 RN
19.30 *
11.00 RN
19.30 *
19.30 *
9.30 RN
11.00 RN
19.00 **
11.00 RN
15.00 *
19.00 *
11.00 RN
17.30 *
Marstal
Kalender
Ingen
19.00 RN
Altergang
Ingen
Ingen
19.00 RN
Kaffe
Ingen
Ommel
* Aftensang
* Koncert med Duo Askov // Andersen
* Stillegudstjeneste
* Aftensang
* FDF deltager
* Sankt Hans i Rise Præstegårdshave
* Luther musik og historie Viggo Mortensen og
Karsten Hermansen
** Møde om studiekreds i Marstal Præstegård
* Teologi og kirkekunst Lisbeth Smedegaard Andersen
og Paul Nedergaard
* Koncert med Haderslev Drengekor
* Koncert med Haderslev Drengekor
* Fællessang og tykke pandekager
i Marstal Præstegårdshave
* Koncert med Øhavskoret
* Sognevandring kl. 13 fra Vitsø - slut i Søby Kirke
* Koncert med Poul Høxbro
* Pizzagudstjeneste
Særgudstjeneste / Koncerter m.m.
11.00 RN
19.00 AH
14.30 AH
9.30 JL
9.30 RN
11.00 JL
Kaffe
14. s. e. Trinitatis
Søndag
6. september
13. s. e. Trinitatis
Søndag
30. august
12. s. e. Trinitatis
Søndag
23. august
Fredag, 21. aug.
11. s. e. Trinitatis
11.00 AH
14.00 * AH
19.00 AH
19.30 *
9.30 JL
9.30 JS
14.30 JS
11.00 JS
14.30 AH
9.30 RN
11.00 JS
9.30 JS
9.30 JS
14.30 RN
Kaffe
19.30 *
11.00 JL
Kaffe
11.00 JL
9.30 JL
14.30 JS
Ingen
19.00 **
11.00 RN
11.00 RN
11.00 JL
11.00 RN
11.00 RN
19.30 *
19.30 *
19.30 *
19.00 RN
Kaffe
19.00 RN
Altergang
Ingen
19.00 RN
Kaffe
Ingen
19.00 RN
Altergang
Ingen
19.00 RN
Kaffe
* Gudstjeneste på Søby Værft Søbykoret medvirker
* Koncert med Paul Nedergaard
* Koncert med Erik og Bente Harbo, Helle Romdal og
Gitte Jørgensen
* Koncert med DR Juniorkoret
* Koncert med DR Juniorkoret
** Stillegudstjeneste
* Aftensang
* Orgelkoncert med Rupert Gottfried Frieberger
* Aftensang med efterfølgende klokkekoncert
ved Marc van Bets
* Ærø Single Folk Festival medvirker
* Koncert med ungdomskor fra Oldesloe
* Aftensang med efterfølgende klokkekoncert
ved Roel Smit
* Aftensang med efterfølgende klokkekoncert
ved Karsten Hermansen
AH = Agnes Haugaard | JS = Jeppe Sørensen | JL = Janet Ligaard | RN = Regnar Møller Nielsen
19.00 AH
Ingen
11.00 AH
9.30 AH
Søndag
16. august
11.00 AH
16.00 *
11.00 AH
9.30 AH
Lørdag, 15. aug.
10. s. e. Trinitatis
Søndag
9. august
Fredag, 7. aug.
Torsdag, 6. aug.
Tirsdag, 4. aug.
Mandag, 3. aug.
9. s. e. Trinitatis
11.00 RN
19.00 JL
Søndag
2. august
Ingen
19.30 *
9.30 RN
Tirsdag, 28. juli
8. s. e. Trinitatis
Søndag
26. juli
19.30 *
Onsdag, 22. juli
Ingen
9.30 RN
19.30 *
9.30 * AH
11.00 JS
Tirsdag, 21. juli
7. s. e. Trinitatis
9.30 JS
11.00 RN
11.00 AH
Søndag
19. juli
9.30 AH
19.30 *
Tirsdag, 14. juli
Søby Kirke
Sognepræst Agnes Haugaard
Bregninge Præstegård,
Vester Bregninge 11, 5970 Ærøskøbing.
Tlf. 62 58 14 31.
E-mail: [email protected]
Træffes bedst hverdage kl. 11.30-12.30.
Fredag fridag.
Graver Max Hansen. Tlf. 30 11 61 59.
Kirkesanger Birthe Henriksen.
Tlf. 26 33 24 12.
Organist Paul Nedergaard. Tlf. 62 52 15 05.
E-mail: [email protected]
Kirkeværge Kirsten Langdill.
Tlf. 60 47 37 47.
Ærøskøbing Kirke
Sognepræst Jeppe Sørensen,
Præstegården i Ærøskøbing,
Søndergade 43.
Tlf. 62 52 11 72 / 26 65 26 42.
E-mail: [email protected]
Træffes bedst hverdage kl. 11.00-12.00.
Mandag fridag.
Graver Christian Petersen.
Tlf. 20 44 79 56. Træffes bedst på
kirkegården, kl. 10.00-11.00,
undtagen mandag.
Kirkesanger Helge Taggatz.
Tlf. 44 49 41 04
Organist Paul Nedergaard.
Tlf. 62 52 15 05.
E-mail: [email protected]
Kirkeværge Else Emilie Madsen.
Tlf. 62 52 20 60.
Bregninge Kirke
Sognepræst Agnes Haugaard,
Bregninge Præstegård,
Vester Bregninge 11, 5970 Ærøskøbing.
Tlf. 62 58 14 31.
E-mail: [email protected]
Træffes bedst hverdage kl. 11.30-12.30.
Fredag fridag.
Kirkeværge Benedicte Busk-Jepsen.
Kirkesanger Birthe Henriksen.
Tlf. 26 33 24 12.
Organist Gitte Jørgensen. Tlf. 44 49 41 04.
E-mail: [email protected]
Graver Niels-Jørgen Bech. Tlf. 24 27 65 51.
Tranderup Kirke
Sognepræst Jeppe Sørensen,
Præstegården i Ærøskøbing, Søndergade 43.
Tlf. 62 52 11 72 / 26 65 26 42.
E-mail: [email protected]
Træffes bedst hverdage kl. 11.00-12.00.
Mandag fridag.
Graver Hans Jepsen Albertsen.
Tlf. 21 77 37 65.
Kirkesanger Linda Suszkiewicz.
Tlf. 63 52 70 63.
Organist Gitte Jørgensen.
Tlf. 44 49 41 04.
E-mail: [email protected]
Kirkeværge Mona Madsen. Tlf. 20 44 44 41.
10
Rise Kirke
Sognepræst Janet Ligaard,
Kirkeballevej 4, St. Rise.
Tlf. 62 52 15 47.
Mobil tlf. 51 27 97 12.
Træffes bedst hverdage kl. 11.30-12.30.
Mandag fridag.
E-mail: [email protected]
Graver John Groth Nørgaard.
Tlf. 23 65 09 70.
Træffetid 8.00-16.00.
Kirkesanger Linda Suszkiewicz.
Tlf. 63 52 70 63.
Organist Gitte Jørgensen.
Tlf. 44 49 41 04.
E-mail: [email protected]
Kirkeværge Johan Knudsen,
Toftevej 3, Ærøskøbing.
Tlf. 62 52 15 60.
Marstal Kirke
Sognepræst Regnar Møller Nielsen
Kirkestræde 14, 5960 Marstal
Tlf. 62 53 11 09 / 28 96 91 30
E-mail: [email protected]
Træffes bedst hverdage kl. 11.00-12.00
Mandag fridag.
Ærø Kirke-/kirkegårdskontor:
Kordegn Simon Winberg
Ommelsvejen 24, 5960 Marstal.
Tlf. 62 53 10 38. Fax: 62 53 10 37.
E-mail: [email protected]
Træffetider: Mandag lukket.
Tirsdag, torsdag, fredag og lørdag
kl. 9.30-11.30.
Onsdag kl. 9.30-11.30 og 15.30-17.30.
Kordegnevikar Helge Taggatz.
E-mail: [email protected]
Graver Lene Stagis
Tlf. 51 91 13 25
E-mail: [email protected]
Organist Karsten Hermansen.
Tlf. 62 53 15 62.
E-mail: [email protected]
Kirketjener Marstal og Ommel Kirker
Ole Boas
Tlf. 40 47 78 44
E-mail: [email protected]
Kirkeværge Bjarne Møller.
Tlf. 40 33 08 09.
Deadline til næste nummer
af kirkebladet er
30. juLi 2015
Ærø Menighedsråd
Formand
Kirsten Svane
Mail: [email protected].
Tlf. 51 62 48 95
Langeland-Ærø Provsti
Provst Trille B. Westergaard, Lindelse
Provstisekretær Joan Harding Gotfredsen
Bellevue 3C, 5900 Rudkøbing
Telf. 62 50 11 88
Mail: [email protected]
Oplysning om provstiudvalgsmøder kan findes
på www.provsti.dk/Langeland-Ærø Provsti
Ny graver
Lene Stagis begyndte som graver ved
Marstal Kirkegård den 1. marts. Hun
kommer fra Svendborg og var frem til
flytningen graver ved Landet Kirke på
Taasinge. Hun er desuden uddannet
billedkunstlærer, så hun har på flere
måder sans for det visuelle, og det skal
nok komme Marstal Kirkegård til
gode.
Aftensang i Marstal Kirke
Tirsdag den 30. juni kl. 19.30
ved Agnes Haugaard.
Tirsdag den 7. juli kl. 19.30
ved Regnar Møller Nielsen
Tirsdag den 14. juli kl. 19.30
ved Jeppe Sørensen.
Tirsdag den 21. juli kl. 19.30
ved Agnes Haugaard.
Tirsdag den 28. juli kl. 19.30
ved Janet Ligaard.
Tirsdag den 4. august kl. 19.30
ved Regnar Møller Nielsen.
Den 14., 21. og 28. juli er der klokkekoncert i umiddelbar forlængelse af aftensangen.
Menighedsrådet byder på kaffe under
koncerterne (se under koncerter og arrangementer).
KONcERTER OG ARRANGEMENTER
Tirsdag den 9. juni kl. 19.30
i Ærøskøbing Kirke
SOMMERKONcERT
Øhavskoret synger sommeren ind
under ledelse af Gitte Jørgensen
Liflig kormusik på en skærsommeraften – det er hvad publikum kan se frem
til, når Øhavskoret giver koncert i
Ærøskøbing Kirke tirsdag den 9. juni.
Programmet består af en festlig blanding af klassisk kormusik, danske sommer- og fædrelandssange, samt
spirituals. Koncertens tilhørere kan
også glæde sig til at synge med på årstidens sange fra Højskolesangbogen.
Øhavskoret er et firestemmigt blandet kor, tilknyttet Tranderup og Rise
Kirker. Et alsidigt repertoire og et aktivt virke karakteriserer koret, som optræder ved musikgudstjenester og
kirkekoncerter på øen. Dertil optræder
koret ved det årlige julemarked på
Ærøskøbing Torv samt deltager i Kortræffet i Kulturladen på lige fod med
de andre kor på Ærø. Som kirkekor er
Øhavskoret naturligvis velbevandret i
den gejstlige musik, men den verdslige
har også en ganske stor plads i kormedlemmernes hjerter!
Kom og syng med og oplev kormusik med dens mange facetter! Der er
gratis adgang til koncerten, og alle er
hjertelig velkomne.
Lørdag den 13. juni kl. 16
i Ærøskøbing Kirke og
Søndag den 14. juni kl. 15
i Marstal Kirke
HADERSLEV DRENGEKOR
under ledelse af
Henrik Skærbæk Jespersen
Haderslev Drengekor blev stiftet i
2008 af Henrik Skærbæk Jespersen,
som siden 2011 har været domorganist
ved Haderslev Domkirke. Koret består
af drenge i stort set alle aldre, idet sangerne aldersmæssigt spænder fra 9 til
57 år. Koret har et højt aktivitetsniveau
og har været på flere korrejser i såvel
Norden som England og Tyskland.
Koret har sunget for kongefamilien,
blandt andet til prinsesse Athenas dåb
i Møgeltønder i maj 2012, men koret
er i det hele taget alsidigt, om end hovedvægten er lagt på det klassiske repertoire. Koret har også indspillet cd’er,
så der er foregået meget i de syv år, der
nu er gået, siden koret blev stiftet.
Der er fri entré til koncerten, og alle
er meget velkomne!
Tirsdag den 16. juni kl. 19.30
i Ærøskøbing Kirke
TEOLOGi OG NYERE
KiRKEKuNST
teolog og salmedigter
Lisbeth Smedegaard Andersen
organist Paul Nedergaard
Lisbeth Smedegaard Andersen er en af
de digtere, som har ydet et vægtigt teologisk og poetisk bidrag til vores nuværende salmebog, blandt andet med
salmen »Du kom til vor jord«.
Foredraget belyser nogle af tendenserne i de nyere kirkeudsmykninger.
Hvilke overvejelser ligger der bag, og
hvilke tanker giver de anledning til?
Undervejs vil der også blive lejlighed til
at synge nogle af foredragsholderens
nyeste salmer. Ved orglet sidder kirkens
organist Paul Nedergaard.
Det gælder både denne aften og
koncerten onsdag den 17. juni, at der
er gratis adgang for alle interesserede –
også selv om arrangementerne er en del
af Ærø Sommeruniversitet!
11
KONcERTER OG ARRANGEMENTER
Onsdag den 17. juni kl. 16
i Ærøskøbing Kirke
LuTHER MuSiK OG HiSTORiE
Viggo Mortensen, fortælling
Karsten Hermansen, orgel
I forbindelse med afholdelsen af Ærø
Sommeruniversitet afholdes et arrangement, som kombinerer Martin Luthers historie med orgelmusik og
salmer, der har tilknytning til Luthers
virke som kirkens reformator. Reformationens 500 års jubilæum fejres i
2017, men med »Luther musik og historie« tages der i god tid hul på fejringen. Teologiprofessor Viggo Mortensen
står for fortællingen, medens Karsten
Hermansen sørger for musikken.
Der er fri entré, og alle er velkomne!
Tirsdag den 23. juni
Sankt Hans-fest
i Rise Præstegårdshave
Der vil igen i år blive fejret Sankt
Hans-aften i Rise Præstegårdshave. Det
bliver som vanligt med kaffebord og
hjemmebagte kager, ligesom det vil
være muligt at købe pølser, øl og sodavand. Der er borde og stole opsat, så
man kan sidde og nyde aftenens underholdning i form af sang og musik.
Båltalen holdes i år af pædagog Minna
Henriksen, »Pippihuset«. Omkring kl.
21.00 tændes bålet, og der synges sommerlige sange.
Alle er velkomne i Rise Præstegårdshave denne aften.
Torsdag den 2. juli kl. 19.30
i Marstal Kirke
DuO ASKOu//ANDERSEN
Hanne Askou, violin
Frode Andersen, accordeon
»Musik af og omkring Carl Nielsen –
sange, salmer og folketoner«, kalder
Duo Askou//Andersen sit program, og
12
det er ikke så overraskende netop i år,
hvor den store danske komponist Carl
Nielsen fejres i anledning af 150-årsdagen for hans fødsel.
Duoen blev stiftet i 2010 og har lige
siden spillet mange steder. Repertoiret
spænder bredt – fra renæssancen til det
helt moderne – og duoen spiller koncerter i såvel kirker som musikforeninger.
Hanne Askou er født i 1976 og uddannet på Det fynske Musikkonservatorium og fik sin solistklassedebut i
2005, hvor hun spillede Poul Ruders 1.
Violinkoncert sammen med Odense
Symfoniorkester. Frode Andersen er
født i Norge i 1970, men uddannet på
Det Kgl. Danske Musikkonservatorium
med solistklassedebut i 1997 og året
efter i Norge. Han har blandt andet
spillet meget nutidig musik og engageret sig i mere organisatorisk arbejde
inden for dansk musikliv.
Der er fri entré, og alle er velkomne til
denne varierede Carl Nielsen aften.
Tirsdag den 14. juli kl. 20
ved Marstal Kirke
KLOKKEKONcERT
Karsten Hermansen, klokkespil
I forlængelse af aftensangen i Marstal
Kirke bliver der en lille koncert med
kirkens klokkenist, som spiller kendte
og mindre kendte stykker på kirkens
koncertklokkespil, medens man kan slå
sig ned på en bænk omkring kirketårnet og nyde en – forhåbentlig – lun og
stille sommeraften med stemningsfuld
klokkemusik.
Tirsdag den 21. juli kl. 20
ved Marstal Kirke
KLOKKEKONcERT
Roel Smit, klokkespil
Hollandske Roel Smit er organist og
klokkenist i byen Doetinchem, hvor
han er aktiv på mange områder inden
for musiklivet. Han er fast klokkenist i
flere hollandske byer, men tager denne
sommer på en lille turne i det fynske
område, herunder Marstal.
Koncerten begynder umiddelbart
efter aftensangen i Marstal Kirke. Da
musikken skal høres udendørs, er der i
sagens natur fri entré. Programmet
omfatter både populærmusik, klassisk
musik og musik skrevet direkte for
klokkespil.
Onsdag den 22. juli kl. 19.30
i Marstal Kirke
KORKONcERT
Ungdomskor fra Oldesloe i Tyskland
under ledelse af Henning Münther
Der er seks kor ved den evangelisk-lutherske kirke i Oldesloe. Det nu 20 år
gamle ungdomskor er et af dem, og
hvert andet år foretager koret en koncertrejse med sejlskib. De unge mennesker er mellem 10 og 14 år gamle og
synger et rytmisk-kirkeligt repertoire
såsom gospel, lovsangsmusik og ind
imellem kirke-musicals.
Koret ledes af Henning Münther,
som har været organist og kantor ved
Peter-og-Paul-Kirken i Oldesloe siden
1996. Münther brænder for korarbej-
KONcERTER OG ARRANGEMENTER
til at komme igen, og flere ærøboer
taler stadig om koncerterne. Sådan bliver det forhåbentlig også denne gang,
når DR Juniorkoret besøger Ærø i en
uges tid med tid til korprøver, gode
fællesoplevelser og koncerter.
Korets repertoire spænder lige fra
danske sange over klassisk musik til
rytmisk musik, så der burde være noget
for enhver smag. Alle er velkomne til
koncerterne, hvor der er fri entré.
det, hvilket ofte bringer ham langt
uden for sit sogns grænser. Det gør det
i hvert fald den 22. juli, når koret og
dets dirigent anduver Marstal som led
i sommertogtet.
Der er fri entré, og alle er meget velkomne!
Tirsdag den 28. juli kl. 20
ved Marstal Kirke
KLOKKEKONcERT
Marc van Bets, klokkespil
Mechelen i Belgien har store klokkespilstraditioner og fik i 1922 verdens
første klokkenistskole under ledelse af
Jef Denyn, som havde gjort klokkespilsmusikken så populær, at der ligefrem måtte sættes særtog ind, når han
spillede på Skt. Rombolds Katedralens
klokkespil. Marc van Bets blev i 1996
uddannet på klokkenistskolen i Mechelen og fik sit diplom i 2007. I dag er
han klokkenist ved Skt. Rombolds Katedralen i Mechelen og har en udstrakt
koncertvirksomhed, som har ført ham
til mange europæiske lande. Sammen
med sin hustru, Karine, har han skrevet
en bog om klokkestøbere fra Mechelen
fra det 15. til det 18. århundrede, så
det er en mand med stor praktisk og
teoretisk erfaring, vi skal høre spille på
Marstal Kirkes klokkespil.
Koncerten begynder umiddelbart
efter aftensangen.
Mandag den 3. august kl. 19.30
i Marstal Kirke
ORGELKONcERT
Rupert Gottfried Frieberger, orgel
Der kan hæftes mange titler på Rupert
Gottfried Frieberger, som er født i Linz
i Østrig i 1951. Han har to doktorgrader, er professor, organist, dirigent,
komponist, improvisator og munk.
Som dirigent og organist har han optrådt i hele Europa, og i sin egenskab
af komponist og improvisator er han
medlem af flere internationale juryer
og kommissioner. Hans værker er udgivet på velrenommerede forlag, og
han har været med til at udgive over 60
CD’er. R.G. Frieberger underviser i
musikvidenskab og liturgi ved universitetet i Salzburg og i improvisation ved
konservatoriet i Wien. Frieberger har
tidligere spillet i Marstal Kirke og gav
den gang afslutningsvis en kort prøve
på sine usædvanlige improvisatoriske
evner. Denne gang vil hele koncerten
bestå af en række improvisationer i forskellige stilarter. Der er virkelig noget
at glæde sig til!
Der er fri entré, og alle er velkomne
til en aften, som vil udvikle sig helt
uforudsigeligt!
Torsdag den 6. august kl. 19.30
i Ærøskøbing Kirke og
Fredag den 7. august kl. 19.30
i Marstal Kirke
DR juNiORKORET
under ledelse af Susanne Wendt
DR Juniorkoret består af ca. 45 piger i
alderen fra 12-16 år. DR Juniorkoret
blev etableret i 2005, som en udløber
af DR Børnekoret for at gøre overgangen fra DR Børnekoret til DR Pigekoret lettere. DR Juniorkoret ledes af
Susanne Wendt, og korsangerne gennemgår en omfattende skoling, der
kræver meget af pigerne, men som også
giver nogle meget fine musikalske resultater.
I 2009 besøgte DR Juniorkoret
Ærø, og det var både koret og ærøboerne glade for. DR Juniorkoret fik lyst
Lørdag den 15. august kl. 16
i Bregninge Kirke
NORDiSKE SANGE
Erik Harbo, tenor
Helle Romdal, sopran
Bente Harbo og Gitte Jørgensen, klaver
Der vil lyde lyriske toner, når tenoren
Erik Harbo og sopranen Helle Romdal
synger sammen og hver for sig ved
denne stemningsfulde sommerkoncert
i Bregninge Kirke. Programmet byder
på en bred vifte af sange, som især hylder den lyse årstid og kærligheden.
Årets fødselar, Carl Nielsen, vil blive rigest repræsenteret, men musik af de romantiske komponister Hartmann,
Grieg og Lange-Müller vil også indgå i
programmet. Solisterne akkompagneres af Bente Harbo og Gitte Jørgensen
ved klaveret, og Erik Harbo ledsager
desuden sig selv på guitar.
Erik Harbo er et alsidigt menneske,
der ud over at synge og spille guitar,
også udgiver bøger og holder foredrag
om musikalske og litterære emner. Han
var ansat på Det Kongelige Teater som
13
KONcERTER OG ARRANGEMENTER
operasanger fra 1966-2000, men er også
kendt for sine smukke og karakteristiske fortolkninger af danske sange, viser
og salmer. Erik Harbo er formand for
Blicher-Selskabet og for udgiverselskabet Hegermann-Lindencrone, der i de
sidste ti år har udgivet flere cd’er med
repertoire fra Det Kongelige Teater.
Lige så alsidig er hustruen Bente,
som har akkompagneret sin mand ved
talrige koncerter og cd- indspilninger.
Derudover deler hun hans interesse for
og indsigt i den danske litteratur. I
denne egenskab har Bente ved flere lejligheder ledet møder og studiekredse
med litterære emner, sange og salmer.
Bente Harbo er uddannet lærer og organist med mange års virke ved Himmelev Kirke i Roskilde.
Helle Romdal har elsket at synge, så længe
hun kan huske! Allerede som ganske ung
deltog hun i Ansgar
Kirkes Ungdomskor i
Aalborg hos komponisten og organisten
Erling D. Bjerno, som netop opfordrede hende til at gå musikkens vej.
Dette førte til uddannelsen fra Nordjysk Musikkonservatorium og et aktivt
virke som koncertsanger og sangpædagog. I dag underviser Helle Romdal
kommende sangere på Sjællands Kirkemusikskole og Kalundborg Musikskole.
Alle er velkomne ved denne koncert,
som der er gratis adgang til!
Fredag den 21. august kl. 19.30
i Søby Kirke
cARL NiELSEN
– SANG OG MuSiK
Paul Nedergaard, klaver og orgel
Som mange allerede har bemærket, er
det i år 150- året for Carl Nielsens fødsel i det fynske i 1865. Det er den direkte anledning til denne folkelige
musikaften med Carl Nielsens dejlige
klange. Man får her lejlighed til at
synge med på en perlerække af Carl Nielsens elskede sange og salmer som fællessang. Det er i det hele taget en unik
situation, vi har i Danmark, at de mest
betydelige komponister og digtere har
medvirket til at skabe en stor folkelig
tradition, det man populært kalder den
danske sangskat. Som afveksling ind
imellem fællessangene vil der blive spillet musik ligeledes af Carl Nielsen. Det
drejer sig dels om hans »Humoreske
bagateller« for klaver og små orgelstykker.
Der er gratis adgang til musikaftnen.
Lørdag den 12. september
kl. 10.30-17.30 i Ærøskøbing Kirke
WORKSHOP
Sangeren, korlederen og komponisten
Janne Wind, der en af Danmarks mest
anvendte og anerkendte gospelinstruktører gæster Ærø med en festlig, energifyldt og medrivende heldags-workshop, der afsluttes med en koncert.
Janne er fast korleder for det 120
mand store SoulSingers i Odense, og
har afholdt hundredevis af koncerter
og workshops landet over de sidste 20
år. Hun er højaktuel med udgivelsen
PopSalmer, som er nye melodier til
gamle tekster af B. S. Ingemann og N.
F. S. Grundtvig, og flere af sangene hitter allerede rundt omkring, blandt
andet en poppet udgave af »Den signede dag«, en swingende version af »I
østen stiger solen op« og »Fred hviler
over land og by« og »Til vor lille gerning ud«, der nu er komponeret som
flerstemmige gospelballader.
Til workshoppen bliver der sunget
en blanding af uptempo moderne gospel med krop, klap og energi og også
rørende, vedkommende gospelballader,
der går lige i sjælen. Der skal også synges et par PopSalmer, så der vil være
lidt til enhver smag og sange på både
dansk og engelsk. Alle er velkomne,
store og små. Tilmelding annonceres i
Ugeavisen.
Workshoppen munder ud i en koncert, der begynder kl. 16.00. Fri entré.
forvirrede. Siden påske havde de nærmest lukket sig inde. Man havde slået
deres herre ihjel. De var selv i farezonen. Men nu pinsemorgen – sker underet.
Det er ikke bare den første prædiken. Peter var også den første prædikant – og dermed den første præst.
3000 blev døbt den dag – kirken var
født!
Prædikede Peter fra hjertet? Bådeog. Indtil Helligånden kom, var hjertet bare bange – og så kom der ikke
noget ud af munden. Det var først, da
hjertet var blevet ramt af Guds livgivende ånd, at han talte af hjertet. Ikke
om det, som han selv havde på hjerte –
sorg, usikkerhed, angst, måske endda
tvivl – men han talte om det, som
Gud, Helligånden havde lagt ham på
hjerte: Om Jesus. Han fortalte det videre, som han havde set, hørt og oplevet sammen med Jesus. Dét, som han
troede på.
For at kunne prædike fra hjertet,
skal hjertet være fuldt af det, som man
skal prædike om. Ellers bliver det rent
snik-snak. Som præst har man det pri-
PRÆSTER ● MENiGHED ● MENiGHEDSRåD
indsættelsestale ved
Regnar Møller Nielsens
indsættelse søndag
den 12. april i Marstal Kirke
Af provst Trille Brink Westergaard
Salmer: 318, 289, 697, 246, 218
Henvisning:
Apostlenes Gerninger kap. 2,22-28
Den tekst, vi lige har hørt, er verdens
første kristne prædiken – hvis vi ser
bort fra Jesu prædikener. Det er disciplen, apostlen Peter, der taler pinsemorgen. Disciplene var ellers bange og
14
PRÆSTER ● MENiGHED ● MENiGHEDSRåD
vilegium, at man kommer meget i
kirke og gransker Bibelen grundigt.
Man bliver ramt af det, man hører og
læser. Sådan skal det være, ellers kan
man ikke være præst. Man skal tale fra
hjertet, og det kræver, at man lader
hjertet fylde.
Det gælder i øvrigt ikke kun præster,
men alle. Derfor er det så vigtigt for os
alle sammen at gå i kirke og lade hjertet fylde, at blive ramt og rørt. Det er
hér, vi får det, vi næres af, alt det lyse og
livgivende, som vi skal ud at give videre.
En præst skal prædike, tale, yde
meget. Derfor skal du, Regnar, huske
– og I som menighed skal huske – at
der altid skal være tid og rum til, at
også præsten lader sig fylde. En præst
skal øse og øse og øse af et godt og et
fuldt hjerte. Det kræver, at der hele
tiden bliver fyldt på det hjerte.
Du vil meget med din menighed, og
din menighed vil meget med dig. Det
er lykkeligt. En gammel talemåde siger,
at forventningen bærer opfyldelsen i
sig. Derfor er det godt at have høje forventninger. Gensidigt. Men I skal hver
for sig huske, at jo højere forventninger, jo hurtigere kommer skuffelserne.
Vi er nu en gang mennesker.
Du, Regnar, skal huske, at du ikke
ligesom Jesus kan være alt i alle. Du
kan nu en gang kun overkomme så og
så meget. Og I skal som menighed gøre
jer klart, at en stor del af en præsts arbejde ikke er synligt. Det er lidt som
med rengøring: Det ses kun, hvis det
ikke er gjort. Jo mere rammende en
prædiken, en gudstjeneste, et bryllup
osv. er, jo mere forberedelse ligger der
bag. Linedanseren på slap line ser så
ubesværet ud. Det gør præsten på slap
line også. Men uden forberedelse falder
man ned – eller falder igennem.
I skal som menighed slide på jeres
præst, trække i ham, bruge ham. Men
I skal også værne om ham og støtte
ham. At være præst er ikke et otte-tilfire job. Det kan godt være, at det lyder
gammeldags, men jeg vil holde fast i,
at det er et kald. Som præst har man aldrig fri. Selvfølgelig har man fridage
osv. Men man holder ikke op med at
være præst.
I kender situationen, hvor nogen i
teateret eller toget råber »Er der en læge
til stede?« Så kan lægen ikke svare »Joh,
men jeg har fri i dag« På samme måde
er det med en præst. Man svarer, når
der kaldes i nød.
Frihed i kristen forstand betyder
ikke at være fri for noget, men at være
fri til noget. Det gælder også for en
præst. Man kan og skal ikke være fri for
at være præst ind imellem – det er en
livsopgave og livsgave, det er et livsvigtigt kald. Det er ikke job, som man
bare kan skifte ud med et andet. Men
man skal ind imellem være fri til at
blive styrket og opladet, så hjertet kan
tage imod og lade sig fylde.
Der er to ting, som jeg er nødt til
lige at sætte på plads:
For det første: Regnar Møller Nielsen er præst for hele Ærø, ikke kun
Marstal. Vi er i en brydningstid, hvor
gamle og nye forventninger lever side
om side. Det stiller nye krav til præsterne – de skal leve op til mange modsatrettede forventninger. De skal på en
og samme tid fastholde traditioner og
forny både sig selv, kirken, gudstjenesten og præsteembedet. Marstal har nu
igen fire præster – ligesom resten af
Ærø har det. Sikke en luksus! Men I
skal huske, at I skal dele.
Det andet er, at der stod i Fyns Amts
Avis, at den nye præst er ansat af menighedsrådet. Det er jeg nødt til at korrigere! Præsten er kaldet, valgt af
menighedsrådet. Det vil jeg sige stort
til lykke med, både til præst og menighed. Men præster er nu en gang ansat
af Kirkeministeriet og har biskoppen
som foresat. Menighedsrådet er ikke
præstens arbejdsgiver, og præsten er i
sin embedsførelse uafhængig af rådet.
Men menighedsrådet er præstens
uundværlige samarbejdspartner og
sparringspartner – sammen med præstekollegerne. Menighedsråd og menighed har et stort ansvar for at tage
godt imod jeres nye præst, være konstruktive kritikere, yde kvalificeret
med- og modspil.
Det væsentlige er nu slet ikke, hvordan præsten er ansat, men at præsten
er indsat – sat ind i en sammenhæng
med Gud og mennesker. Præster står i
spidsen for mange ting, men præster er
hverken herrer eller ledere. Vi er tjenere. Jesus Kristus er vores Herre, og vi
har i bund og grund kun én opgave
som præster: At fortælle om Ham og
dét, Han har givet os. Alle andre opgaver er underordnet den ene.
Vi er tjenere for vores menighed.
Det betyder ikke, at vi skal stå på hovedet eller hoppe på tungen for at gøre
alle tilfredse. Det betyder, at vi skal tage
dybt alvorligt, at hvert eneste menneske i menigheden er et elsket Guds
barn, overøst med Guds nåde, kærlighed og tilgivelse. Vores tjeneste er at
tale højt og tydeligt om dét til alle.
Jeg plejer at give hver af mine konfirmander et konfirmationsord. I dag
vil jeg give dig, Regnar, et indsættelsesord. Det er citatet fra Davids salme, nr.
16 i Salmernes bog. Det sted, som
Peter citerer i sin prædiken:
»Du har vist mig vej til livet; når jeg
er hos dig, er jeg fyldt med glæde!«
Jeg håber, at du vil gøre dem til dine
ord og finde støtte og hjælp i dem til
den gerning, som du nu begynder på.
Gud i vold og Gud velsigne dig!
Tre på kirkegårdskonference
i Nyborg
To gravere og en kirkeværge, alias Christian Hattesen Petersen, Niels Jørgen
Bech og undertegnede, var den 18.
marts på kirkegårdskonference på Nyborg Strand.
Dagen var spækket med spændende
indlæg, der gjorde os klogere på kirkegården som et værdifuldt og enestående sted, som er åbent for alle.
Her følger en meget kort oversigt
over talerne:
Kirke- og kulturminister Marianne
Jelved har altid været glad for kirkegårde som de kulturhistoriske mindesmærker de ofte også er. Her nævnte
hun blandt andet Odden Kirkegård
15
PRÆSTER ● MENiGHED ● MENiGHEDSRåD
16
krematorium!), et skabende værksted,
hvor gartnere og landskabsarkitekter
kan skabe skønhed og ro.
Adjunkt Anne Dahl Refshauge fortsatte i samme spor med forskningsresultater, der viser, hvordan naturoplevelser på kirkegården kan hjælpe i sorgbearbejdelsen. Her er det vigtigt, at kirkegården kan give en oplevelse af et
fristed med noget grønt og frodigt,
gerne også med vand.
Herefter fulgte en herlig peptalk af
Cathrine Engelgreen, der slet ikke
handlede om kirkegårde, men mere om
hvordan vi kan komme videre i vores
liv, hvis vi er nede i en bølgedal. Når vi
stiller os selv spørgsmålet »MON det
går?« er svaret »Ja!«, når »MON« står
for, at vi har et MEGA OPBAKKENDE NETVÆRK! Og vi er alle
sammen hinandens netværk, der kan
overraske med humor, ros og indføling.
Christian Kjøller fra institut for
Geovidenskab og Naturforvaltning
erindrede os om, at »manglende vedligehold udhuler økonomien«, at vi altså
skal tænke langsigtet på kirkegården, så
vi ikke forringer vores kirkegårdes værdier.
Det fik vi en opvisning i fra Silkeborg, hvor den erfarne kirkegårdsleder
Jens Dejgaard Jensen har forstået at
lytte til sin ganske unge kontorassistent
Helle Rothenberg Andresens vrimmel
af idéer til, hvordan man kan gøre kirkegårdens værdier mere synlige for omverdenen. Ud over at tilbyde rundvisninger har kirkegården nu en facebook-profil, de har lavet en lækker brochure om kirkegården, de udsender
pressemeddelelser og har geocache* og
QR-koder** på kirkegården.
Landskabsarkitekt Eivind Vad fortalte om, hvordan man kunne inddrage
* Geocache er en slags GPS-baseret »skattejagt.
** QR-koder kan aflæses af mobiltelefonen og
fx give informationer om stedet du står på.
egnen og historien i skabelsen af nye
værdier på kirkegården, og endelig fortalte seniorrådgiver Iben M. Thomsen
levende om de mange plantesygdomme, der truer både træer og buske på
kirkegården. Hendes vigtigste råd var
at undgå panikfældninger. Mange træer kan godt leve længe og stadig udgøre
en naturværdi, selv om de har en sygdom.
Vi tre ærøske deltagere var enige om,
at vi havde fået masser af inspiration i
løbet af dagen, da vi efter 15 timer hyggeligt samvær (vi var med 5.45 om
morgenen og var i Ærøskøbing igen
20.30!) sagde farvel til hinanden.
Benedicte Busk-Jepsen
Sognevandring
søndag den 7. juni kl. 13 til 16
Søndag den 7. juni har du mulighed
for at kombinere din kirkegang med en
frisk travetur.
Vi starter fra Søbygård kl. 13.00,
følger Øhavsstien langs med søen og
når på et tidspunkt frem til sognehuset
i Søby. Her modtages du med en varm
kop kaffe/the og kage. Hvor lang tid,
du har til at sidde og hygge med kaffen, afhænger af, hvor rask du har gået
til på turen. Klokken 16 er der gudstjeneste.
Tænk alvorligt over, om ikke det var
en god måde at tilbringe en dejlig søndag eftermiddag på. Jeg kan ikke garantere, men vi vil arbejde hårdt på at
sørge for noget godt vejr.
Hvordan kommer vi så derud? Man
kan køre i bil og sætte den ved Søbygård. Der går bus retur fra Søby kl.
17.07. Desværre er der ikke en bus,
som passer med kl. 13, men der går en
fra Marstal kl. 11.08 – Ærøskøbing kl.
11.35. Så er der lige en times tid til at
se Søbygårds udstilling.
Vi håber, at vi kan blive rigtig mange
til en rask travetur med kirkegang efter.
Mille Madsen
Der er menighedsrådsmøde
den 10. juni kl. 19.00 i Bregninge Konfirmandstue og den
18. august kl. 19.00 i Tranderup Sognehus.
Mark & Storm Grafisk A/S · 5960 Marstal
med mindestenen for Willemoes og
Rømø Kirkegård med morsomme inskriptioner på gravstenene. Hun så også
kirkegårdene som et tydeligt tegn på,
hvordan »slægt skal følge slægters gang«.
At kirkegårdene står over for store udfordringer, var hun ikke i tvivl om. De
ændrede begravelsesskikke, især overgangen fra kiste- til urnebegravelser, har
ændret kirkegårdenes udseende markant gennem de seneste år. Vigtigt er
det, at kirkegården kan være med til at
hjælpe de efterladtes sorgbearbejdning
og være et sted for den lokale erindring.
Her er graverens rolle vigtig, da det oftest er hende eller ham, man først træffer på kirkegården. Det er også vigtigt,
at der på kirkegården er fokus på andre
værdier end dem, der »kan måles og
vejes«, og at der er plads for begreber
som ånd, æstetik og poesi. Endelig er
det vigtigt, at kirkegården er vores allesammens. Alle – i eller uden for folkekirken – har lov til at færdes og til at
blive begravet på vore kirkegårde.
Ribes biskop, Elof Westergaard,
havde opstillet ti bud på kirkegårdens
værdier. Man kunne mærke, at han
holder meget af vore kirkegårde som et
sted, der minder os om livets skrøbelighed, samtidig med at kirkegårdskulturen er et tegn på kærlighed og
livsfællesskab. Den vidner om, at livet
ikke ender i glemsel og mørke, og den
er i sig selv fuld af opstandelse.
Landskabsarkitekt Susanne Guldager fortalte blandt andet om, hvordan
man kom i gang med at frede »umistelige« kirkegårde, efter at metrobyggeriet allerede havde snuppet en bid af
den enestående Assistens Kirkegård på
Nørrebro.
Sociologiprofessor Michael Hviid
Jacobsen opstillede fem metaforer for
kirkegårdens muligheder. Den er (1) en
kulturel kampplads hvor tradition og
fornyelse mødes, (2) et medium – et
sted der formidler, (3) en »heterotopi«,
det vil sige et sted, der er noget helt
andet, end det vi møder udenfor, her
er tiden »langsom« i modsætning til tidens stress og jag, (4) den er et »karneval«, hvor følelser har lov til at komme
til udtryk, og den er endelig (5) et
»kreatorium« (ikke at forveksle med