1. No category

Kirke
bladet
Ærø
1
Marts
April
Maj
2014
Maskegudstjeneste i Bregninge Kirke den 9. januar 2014
Af Susan Malberg Albertsen
Foto Helge Jørgensen
Det skete igen i Bregninge Kirke og nu
har maskegudstjenesten ved Hellig Tre
Konger fundet sit leje, som Agnes Haugaard sagde.
Kirken har altid haft en plads i mit
liv. »Gud er Kærlighed« som fint broderi hang i min ærøske farfars stue og
senere i min stue. Som kunstnerisk arbejdende med masker og mennesker var
det i mange år sært og svært for mig, at
den kirke jeg kendte ikke ville kendes
ved maskerne. Jeg havde i mange år en
drøm om, at det en dag ville ske at masken kunne få en plads i et kirkespil.
Men jeg accepterede og forstod efterhånden og efter flere mislykkede tilnærmelser, at det ville forblive en drøm.
Indtil en dag ved et bord i Bregninge
præstegård hvor Tange Rasmussen og
Agnes Haugaard varmt modtog ideen.
For mig et lille privat mirakel.
Den første maskegudstjeneste foregik under Ærø Internationale Maskefestival en lørdag ved midnatstid i
2009. Jeg lavede en række masker til
gruppen af lokale efter anvisning fra de
implicerede. Men ellers havde og har
jeg intet med det at gøre.
Det blev en fantastisk, vild og smuk
oplevelse for mig. Og for alle andre
som var til stede i kirken, deriblandt
mange af de maskekunstnere fra nær
og fjern, som optrådte under maskefestivalen. Alle kunstnerne vidste jo en
masse om globale masketraditioner,
uden at have oplevet særligt mange af
dem, og da slet ikke masker, som de
der bebor Ærø. Her blev de så vidne til
en helt unik levende tradition, som
samtidig greb dem helt ind i sjælen ved
maskernes særlige styrke og ved at være
i en ramme af en stærk og rørende
gudstjeneste. Vi oplever stadig her 5 år
efter maskekunstnere tale om det. De
glemmer det aldrig.
Og hvad var det, de oplevede? Hvad
er det der griber og rører mig igen og
igen år efter år? Hvordan skulle jeg
kunne fortælle om det til nogen, der
ikke har oplevet det? Det findes ikke
som kunstnerisk genre eller som religiøs handling. Det er hverken en almindelig gudstjeneste eller en traditionel teaterform. Det er en sansning – et
spørgsmål om at give slip, læne sig tilbage på kirkebænken, glemme alle regler for både kirke og teater og tillidsfuldt åbne sig for den særegne formidling af den mytiske fortælling om julen
og dens budskab. Det er ganske mageløst og meget, meget anderledes, samtidig med, at det også er en gudstjeneste. Vi modtager jo Herrens velsignelse.
Vi beder jo Fadervor og Agnes Haugaard prædiker så stærkt og fint.
Denne torsdag aften i januar modtages vi i våbenhuset af søde maskehyrder, som varmer sig om bålet. De
spørger venligt, hvordan det går derude
på Risemark, hvor vi bor. En dejlig velkomst. Orglet spiller smukt og stille.
Kirken er næsten fyldt. Rundt omkring
på bænkene sidder masker pænt ventende blandt det umaskerede publikum. En engel minsandten også – næh
2 – næh 3. Man ved aldrig helt, om de
ventende masker om et øjeblik springer op og laver løjer eller om de er her
for at opleve gudstjenesten for senere
at gå rundt, gå udklædt, gå maske i den
mørke aften på Vestærø – på visit, der
hvor lyset er tændt udenfor. En blid og
flittig maske har travlt ved alteret med
at gøre klar og gøre rent på det herberg,
hvor aftenens hovedpersoner snart vil
indfinde sig.
Igen i år er vi heldige, at vi kan sidde
tæt på alteret. Da roen falder på oplever vi først for alvor at den smukke
musik er Paul Simons »Bridge over
troubled water« spillet så smukt, at det
forekommer uladsiggørligt på kirkeorgel. Tak for det.
Vi kommer hele vejen rundt. Hyrderne kommer og fårene med. I år er
der mange får, fornemt spillet af små
hunde, som nok er lidt utrygge ved
både masker og det fine firbenede papæsel som i år er lappet med tape. For
de gør så livligt, at man næsten ikke
kan høre hyrdens ellers elegante eftersynkronisering, når hundespillerne gør.
Maria og Josef beværtes af den blide
tjener – maske og det lille jesusbarn
kommer atter til verden foran alteret i
Bregninge Kirke. Engle så søde i 3 størrelser betager os. Og de hellige tre konger velbeskyttede af haveparasoller mod
den imaginære sols imaginære stråler er
ligeså skønne og gale som altid.
Små masketableauer afløses af og bindes sammen af Agnes Haugaard og
gudstjenesten med de smukke salmer.
Til slut rejste masker blandt publikum
sig og viste os skilte som understregede
det hele ved f.eks.: Evigheds-fader og
Vældig – Gud.
Tange Rasmussen har atter instrueret, og det bliver smukkere for hvert år.
Jeg ville ønske, der var plads i kirken til
hele Ærø.
Uanset hvilke ord jeg bruger er det
ikke godt nok. At opleve denne altfavnende rummelighed er ikke enhver
dansker beskåret.
Jeg er taknemmelig. Tak!
Forsidebilledet: »Lær mig vintergækker, som sneen længe dækker. Midt i verdens dybe ve, at spire under vintersne. Lær mig vintergækker« skrev
Christian Richardt i sin salme »Lær mig nattens stjerne« fra 1861.
Der ligger en stærk symbolik og et håb i nogle af årets tidligste blomster.
Mens træer og buske endnu står uden løv og luften stadig er kold og lunefuld, presser de sig insisterende op. Vintergækker, eranthis, anemoner,
krokus. En smuk introduktion til det mylder af liv der snart er på vej.
(Foto/tekst Peter Nielsen)
2
Hvad gør man?
Præstens ord:
En fødsel registreres på baggrund af
jordemoderens anmeldelse til kirkekontoret. Forældre skal kun anmelde
fødsel, hvis der ikke har medvirket en
jordemoder ved fødslen.
Ifølge digteren Baudelaire er det Djævelens største genistreg, at det er lykkedes ham at bilde folk ind, at han ikke
findes. Og måske har han ret. Under
alle omstændigheder kan mange af os
vist have svært ved at tage tidligere tiders mere bogstavelige og håndgribelige forestillinger om Djævelen for pålydende. Vi kender alle sammen gamle
tegninger, billeder og kalkmalerier af
Djævelen som et uhyggeligt
væsen med lang hale og
horn i panden. Også i fastetiden, som vi er på vej
ind i nu i kirkeåret, vrimler
det med dystre fortællinger
om dæmoner.
En kendt dansk digter
skrev for nyligt om, hvordan han var kommet til at
tænke over, hvad det onde i grunden
er, mens han var på rejse i Portugal og
en lun sommeraften drev rundt i Lissabons gader. Han fik øje på en glad,
ældre mand, som kom slentrende i
strålende humør. Den gamle smilede
bredt, mens han gik og småsnakkede
til sin lille hund. Men så kom der et par
store, hærdebrede mænd hen imod
ham, og idét de gik forbi, gav den ene
af dem helt umotiveret hunden et ordentligt spark, så den røg hen ad fortovet. Og man kunne se på den gamle
mand, at han blev helt knust. Det ene
øjeblik gik han så tilfreds og lykkelig
gennem verden, og i det næste øjeblik
klagede og jamrede han i fortvivlelse.
Vi er vant til i dag, at vi kan forklare
meget rent rationelt. Måske hang episoden sammen med, at manden, der
sparkede, var vant til selv at blive ydmyget, sparket og trådt på og derfor
måtte have nogen at lade frustrationen
gå ud over. Selv om det på ingen måde
undskylder manden, kan det hjælpe os
Ved FØDSEL
Ved DÅB
Henvendelse til den præst, der skal forrette dåben. Medbring/ oplys barnets
person-nr., dets navn samt navn og
adresse på mindst tre faddere.
Ved BRYLLUP
Henvendelse til den præst, der skal forrette vielsen.
Ved DØDSFALD
Henvendelse under alle omstændigheder til kirkekontoret, hvor man vil være
behjælpelig med at udfylde de fornødne
papirer. (Herfra sørger man desuden
for anmeldelse til folkeregister, skifteret
og socialudvalget – af hensyn til udbetaling af begravelseshjælpen.)
Der er mulighed for at blive begravet/
bisat fra sognets kirker eller kapel.
Kirke-/
kirkegårdskontoret:
Kordegn Simon Winberg
Ommelsvejen 24, 5960 Marstal.
Tlf. 62 53 10 38.
Fax: 62 53 10 37.
E-mail: [email protected]
Træffetider: Mandag lukket.
Tirsdag, torsdag, fredag og
lørdag kl. 9.30-11.30.
Onsdag kl. 9.30-11.30 og
15.30-17.30.
Kirkebilen
Ring 20 40 96 90 – Ole’s Taxi el.
20 20 20 32 – Ærø Taxi.
Kirkebilen er gratis for dig, som
gerne vil i kirke og behøver transport. Husk at bestille lørdag inden kl. 18.00.
Bladudvalg
Ansvarshavende redaktør:
Inge Christensen, Ommel.
Janet Ligaard, Rise.
Peter Nielsen, Bregninge.
Anne Røndal, Ærøskøbing.
Ingolf Andersen, Søby.
Har du ris eller ros til kirkebladet,
forslag eller måske et indlæg,
kan det sendes til
Mail: [email protected]
Findes Djævelen og det onde?
Ærø Menighedsråd
Kirsten Svane
Anne Folting Haase
Benedicte Busk-Jepsen
Carsten Jessen Hansen
Mona Madsen
Fredy Zurfluh
Inge Christensen
Kirsten Clausen
med at forstå, hvorfor det skete. Og når
vi kan give det umiddelbart meningsløse en forklaring og på den måde forholde os til, hvordan problemer og
vold opstår, kan vi også prøve at fjerne
årsagerne.
Men selv om vi kan gøre meget og
forbedre forholdene for mange, så kan
det aldrig lykkes for os helt at forhindre, at meningsløs ondskab finder sted.
Det er som om, der stadig
er en rest tilbage af det
onde, som vi ikke kan fange ind med vores fornuft og
oplyste tankegang. Et eksempel kunne være nazismens opblomstring i Tyskland. Det er blevet forklaret
med ydmygelsen af Tyskland med Versailles-traktaten og Hitlers opvækst og særlige personlighed. Men op gennem historien
har mange samfund været mindst lige
så pressede som mellemkrigstidens
Tyskland uden tilnærmelsesvis at udvikle sig på samme måde. Og tit er en
lille dreng vokset op under langt værre
forhold – uden at forvandle sig til en
Hitler af den grund.
Alligevel er det bedst ikke at beskæftige sig alt for meget med en vis herre.
I langt de fleste tilfælde findes der en
forklaring på den ondskab, som vi støder på. Men uanset om ondskaben kan
forklares eller ej, så skal den bare ikke
have lov til at sætte dagsordenen. Kun
ved at vide, at den findes, kan vi være
en smule på forkant med den. Når vi
møder en uforklarlig ondskab rettet
mod vores person og får lyst til at give
igen med samme mønt, så må vi ikke
lukke øjnene for, at hævnen tilhører
Gud, selv om en anden stemme forsøger at overbevise os om, at den tilhører
os.
Janet Ligaard
Ole Nielsen
Randi Skinner
Berit Elena Woy
Åse Moritzen
Else Emilie Madsen
Conny Larsen
Johan Knudsen
Kirsten Langdill
Jens Hebsgaard
Aksel K. Larsen
Hanne Fynbo
Jeppe Sørensen
Janet Ligaard
Lars Peter W. Kristiansen
Agnes Haugaard
3
Bregninge-Søby
Kirker
Kirkelige handlinger
Døbte
Klaus Thygesen, søn af Mette Ingrid
Preuss og Jens Erik Thygesen, Kobbelbakken 1, Leby.
Begravede/bisatte
Bregninge
Magda Anni Hansen,
Vester Bregninge 2.
Georg Anders Pedersen,
Smedegyden 4, Skovby.
Søby
Margrethe Christensen, Buevej 10.
Anna Eriksen, Nørrebro 14.
Agnete Refsgaard Thomsen,
Rummes Agre 25,
Nørreparken, tidl. Præstevænget.
Askeonsdag
Bregninge Kirke
onsdag den 5. marts kl. 19.00
aftenandagt – varighed ca. 35 min.
Claus Bergs altertavle lukkes som tegn
på fastetidens begyndelse.
En tradition vi i de seneste år har sat
ind i en kort aftenandagt eller kort
gudstjeneste uden prædiken, men hvor
der er tid til at betragte mesterværkets
bagside. Altertavler lavet på dette tidspunkt har næsten alle været tre-fløjede
og har kunnet lukkes; men med Reformationen forsvandt denne skik, og tavlerne blev bogstaveligt sømmet til.
Bregninge Kirkes overlevede, og min
forgænger Finn Poulsen tog skikken op
igen.
Den åbnes igen påskedag – se kalenderen.
Efter altertavlen er blevet lukket i
begyndelsen af gudstjenesten, vil alle
have rig lejlighed til at betragte bagsiden, mens vi hører udvalgte læsninger,
bønner, musik og synger salmer, der
passer til dagen.
Sognesøndag den 9. marts
– se omtalen under Arrangementer og i
kalenderen.
Kirsten Langdill
4
Fællesgudstjeneste
Palmesøndag den 13. april
i Bregninge Kirke kl. 14.00.
– se omtalen under Arrangementer og i
Kalenderen.
Skærtorsdag den 17. april
Altergang i begge kirker med nybagt alterbrød bagt af menigheden efter de fineste gamle opskrifter.
Bregninge Kirke kl. 16.00.
Søby Kirke kl. 19.00.
Søbykoret medvirker og efter gudstjenesten vil der være et let traktement i
Sognehuset.
Fællesgudstjeneste
Langfredag den 18. april kl. 11.00
i Bregninge Kirke
De Ni Påskelæsninger
I år er det Bregninge Kirke, der lægger
hvælvinger til udvalgte læsninger fra
Jesu lidelseshistorie.
Alle tekster læses af folk fra menigheden og krydres med fælles salmesang
og musik.
Konfirmationer
Søndag den 11. maj
i Søby Kirke kl. 11.00.
Søndag den 18. maj
i Bregninge Kirke kl. 11.00.
– Konfirmandernes navne er offentliggjort på siderne Præster – Menighed –
Menighedsråd.
Ærøskøbing og
Tranderup Kirker
Døbte og begravede
i Ærøskøbing Kirke
oktober, november, december
Døbte
Anna Vaaben Kyø-Brandt
(døbt den 18. oktober)
Begravede/bisatte
Else Doris Schou (bisat den 3. oktober).
Else Marie Petersen
(bisat den 9. oktober).
Caia Binau Nørup
(bisat den 13. december).
Anna Johanne Jensen
(bisat den 14. december).
Salmeeftermiddag
i Ærøskøbing Menighedshus
fredag den 21. marts kl. 16.00.
– se omtalen under Arrangementer og i
Kalenderen.
Konfirmationer
Søndag den 4. maj
i Ærøskøbing Kirke kl. 11.00.
– Konfirmandernes navne er offentliggjort på siderne Præster – Menighed –
Menighedsråd.
Bededag den 16. maj
i Tranderup Kirke kl. 11.00.
– Konfirmandernes navne er offentliggjort på siderne Præster – Menighed –
Menighedsråd.
Koncerter og
andre arrangementer
– se omtalen under Arrangementer og i
Kalenderen.
Jeppe Sørensen
Rise Kirke
Kirkelige handlinger
Døbte
Albert Mølris Jensen, søn af Nina Jensen og Jacob Mølris, Smålandsgade 4,
2. sal, København.
Begravede
Anna Margrethe Larsen,
St. Rise Landevej 6,
tidl. Ærøskøbing.
Anders Hansen Andersen,
St. Rise Landevej 6, tidl. Søby.
Gert Torsten Jensen,
St. Rise Skolevej 38.
Holger Valdemar Lund,
Rødegårdsvej 2.
Gud og spaghetti
Vi holder »Gud og spaghetti« tirsdag
den 18. marts kl. 17.00. Efter en kort,
børnevenlig gudstjeneste i kirken samles vi alle til fælles aftensmad og hyggeligt samvær i Rise Sognehus. Enhver
er hjerteligt velkommen.
Konfirmation
Søndag den 27. april kl.11 er der konfirmation.
– Konfirmandernes navne er offentliggjort på siderne Præster – Menighed –
Menighedsråd.
Kirkekaffe
Vi byder på en kop hyggelig kirkekaffe/the eller flere efter gudstjenesten
den første søndag i hver måned, det vil
sige den 2. marts, 6. april samt 4. maj.
Enhver er hjerteligt velkommen.
Koncerter
og andre arrangementer
– se omtalen under Arrangementer og i
Kalenderen.
ældre og alle andre. Kirkekaffe og sodavand.
Hverdagsgudstjenester
i Marstal Kirke
Pizzagudstjeneste
onsdag den 7. maj kl. 17.30
Så er det tid til småbørnsgudstjeneste
igen. Far, mor og børn, måske i selskab
med bedstemor og bedstefar skal med
til forårets småbørnsgudstjeneste i
Marstal Kirke. Der er sang og musik og
historiefortælling og lidt aktivitet for
børnene. Alle er velkomne!
Tilmelding til efterfølgende spisning
er nødvendig (ring eller skriv på tlf.
62 53 11 09 eller [email protected]).
Kom glad.
Præst og Menighedsråd
Ældregudstjeneste
torsdag den 8. maj kl. 10.00
Den 8. maj, hvor bøgen, ifølge almanakken, springer ud, holder vi ældre-
Marstal og Ommel
Kirker
Koncerter
Torsdag den 13. marts kl. 19.30
i Marstal Kirke
Torsdag den 3. april kl. 19.30
i Marstal Kirke
Torsdag den 10. april kl. 19.30
i Ommel Kirke
Torsdag den 22. maj kl. 19.30
i Marstal Kirke
– se omtalen under Arrangementer og i
Kalenderen.
eftermiddags- og
aftensgudstjenester
i Marstal Kirke
Søndag den 13. april kl. 16.00
Palmesøndagsgudstjeneste. Minikonfirmanderne opfører Påskespil.
Torsdag den 17. april kl. 19.00
Skærtorsdagsgudstjeneste med nadver.
Efterfølgende forfriskning i tårnrummet.
Søndag den 4. maj kl. 16.00
Jazzgudstjeneste.
Søndag den 1. juni kl. 16.00
Altergang for konfirmander, deres for-
gudstjeneste i Marstal Kirke i samarbejde med MÆC.
Der er altergang og efterfølgende en
kop kaffe i kirken. Alle er naturligvis
velkomne til at deltage.
Præst og Menighedsråd
Fælles sognevandring
Ommel-Ærøskøbing
Store Bededag d. 16. maj kl. 11.00
– se omtalen under Arrangementer og i
Kalenderen.
Konfirmationer
Søndag den 25. maj kl. 11.00
i Ommel Kirke.
Kristi Himmelsfarts Dag den 29. maj
kl. 11.00 i Marstal Kirke.
– Konfirmandernes navne er offentliggjort på siderne Præster – Menighed –
Menighedsråd.
Lars Peter Wandsøe Kristiansen
Gudstjenester på Marstal Ældrecenter
6. marts
13. marts
20. marts
3. april
10. april
24. april
1. maj
8. maj
15. maj
5. juni
kl. 10.00
kl. 14.30
kl. 16.00
kl. 10.00
kl. 14.30
kl. 10.00
kl. 14.30
kl. 10.00
kl. 10.00
kl. 10.00
Centersal.
Grøn (sammen med orange).
Aftengudstjeneste, centersal.
Centersal (med altergang).
Rød (sammen med blå).
Centersal (Agnes Haugaard).
Orange (sammen med grøn).
Forårsgudstjeneste Marstal Kirke.
Centersal.
Centersal.
PRÆSTeR ● MeniGHeD ● MeniGHeDSRåD
Kære Menighed på Ærø
Hvad mener du, vi skal bruge
vore kirker til?
Her på Ærø har vi syv meget flotte og
velholdte kirker. Vi er en befolkning på
godt og vel 6000 mennesker, hvoraf de
fleste er medlemmer af folkekirken. Nu
vil vi gerne spørge om, hvordan du
mener kirken skal bruges?
Skal vi holde fast ved at have en højmesse i alle kirker hver søndag eller skal
vi finde andre gudstjenesteformer?
Dermed ikke være sagt, at vi skal afskaffe højmesserne, men måske kunne
vi holde færre. Vi kunne måske også en
gang imellem samle kræfterne i en fælles højmesse for hele øen med en eller
flere præster.
Der kan findes andre tidspunkter,
hvor vi kan holde gudstjenester på. For
eksempel: aftengudstjenester, eftermiddagsgudstjenester, hverdagsgudstjenester, morgenandagter, aftensang/andagt, stillegudstjeneste o.s.v.
Vi har allerede flere alternative guds5
PRÆSTeR ● MeniGHeD ● MeniGHeDSRåD
tjenester. Vi har ældregudstjeneste,
rockgudstjeneste, rytmisk gudstjeneste
og småbørnsgudstjenester (spaghetti/
pizza). Alle disse gudstjenester taler til
en bestemt aldersgruppe, og alle disse
gudstjenester er også godt besøgt.
Men søndagsgudstjenesterne kunne
godt være meget bedre besøgt. Måske
ligger gudstjenesterne på et forkert
tidspunkt. Måske skulle de være længere/kortere?
Det vi eftersøger, er gudstjenester,
der taler til hele menigheden, som skal
være for unge såvel som gamle.
Det er ikke, fordi der skal ske en revolution på kirkeområdet. Mindre kan
gøre det. Det vil også tage tid at omlægge gudstjenesterne. Der er mange
involveret. Præster, organister, kirkesangere og kirketjenere og kordegn, så
der er mange, der skal tages hensyn til.
I det hele taget har vi en engageret stab
af medarbejdere og præster i vore folkekirker her på Ærø og ligeså af medarbejdere, der holder vore kirkegårde,
så der også er noget smukt at se på,
inden man går ind i kirken.
Har du nogle ideer eller tanker om,
hvordan man får flere til at bruge kirkerne, så er det bare med at komme
med det/dem og skrive eller ringe til
Mona Madsen, sekretær, Ærø Menighedsråd eller Kirsten Svane, formand,
Ærø Menighedsråd.
Mona Madsen
Mail: [email protected]
Tlf. 20 44 44 41
Kirsten Svane
Mail: [email protected].
Tlf. 51 62 48 95
På Ærø Menighedsråds vegne /
Kirsten Svane, formand
Temadag for konfirmander
i Bregninge
En grå regnvejrslørdag i november
samledes 62 konfirmander, 4 præster
og 10 frivillige hjælpere i Bregninge
Kirke. Dagen startede med en præsentation af dagens tema: Den barmhjertige samaritaner. Vi blev inddelt i
grupper, hvoraf nogle mest skulle arbejde udendørs i præstegårdshave og
garage med roelygter og bagning af al6
terbrød på bål. I sognegården skulle to
grupper arbejde med at lave salmer og
bønner til den gudstjeneste, vi alle arbejdede på at forberede.
Marietta, Ole Finnerup og jeg selv
var også heldige at skulle arbejde indendørs i konfirmandstuen med de
konfirmander, der havde meldt sig til
male-holdet. Her skulle vi fremstille en
slags kulisser til det drama Tange instruerede med endnu en gruppe oppe i
kirken. Det, vi blev enige om at lave,
var nogle bjerglandskaber, dér hvor røverne overfalder manden i historien,
nogle søjler der illuderede templet i Jerusalem, en indgang til den kro hvor
samaritaneren bragte manden hen, og
sidst men ikke mindst et æsel, samaritanerens ridedyr. Alt blev lavet i pap og
malet med limfarve. Alle gik til arbejdet med stor ildhu, vi havde jo kun ca.
7 timer til rådighed inklusive frokostog kagepauser.
Vi blev færdige til tiden, og det blev
de andre grupper også. Det gik tilsyneladende rigtig godt for de seje børn og
voksne, der det meste af dagen var ude
i regnen – der blev lavet roelygter og
bagt alterbrød til den store guldmedalje.
Klokken 16 løb så den totalt hjemmelavede gudstjeneste af stabelen.
Konfirmandernes familier var mødt op
i stort tal og kunne se roelygterne blive
bragt ind i procession, de kunne synge
salmer og høre bønner, som var skrevet
i løbet af dagen. De kunne se dramaet
om den barmhjertige samaritaner opført fra den ene ende af kirken til den
anden og ved altergangen smage det
brød, der var bagt i løbet af dagen.
Det er jo et nyt koncept at samle alle
øens konfirmander til én temadag. Tidligere har man (i Bregninge-Søby og
Bregninge-Tranderup) haft konfirmandlejre over flere dage med et lignende forløb og tema. De erfaringer,
folk som Agnes, Tange, Karsten Hermansen, Margrethe Nissen, Jenny
Christensen, Kirsten Langdill og Marietta havde med derfra, var en god
basis for dagen. Alligevel var det spæn-
PRÆSTeR ● MeniGHeD ● MeniGHeDSRåD
dende, om man kunne blive klar med
en hjemmelavet gudstjeneste i løbet af
kun én dag og med alle øens konfirmander. Det lykkedes, selv om alle nok
var godt trætte da dagen var slut.
Benedicte Busk-Jepsen
Melodi: I en kælder sort som kul...
Vær velkommen alle mand.
kom nu skal I høre,
Hvad barmhjertigheden kan,
og hvad man skal gøre.
Det er dagens tema, som
vi er blevet samlet om.
Nu er dagen gået,
se, hvad vi har nået!
Melodi: Jeg ved en lærkerede...
En mand går hen til Jesus
og spø’r om evigt liv.
Det vil han gerne arve,
men hvordan får man det.
Og Jesus svarer manden
og siger hør nu her:
Der var en mand på rejse,
men hør så hvad der sker.
På mandens vej mod Jeriko
der blev han slået ned.
De flåede tøjet af ham,
så var han næsten død.
Der kom nogle fine mennesker,
de kiggede på ham,
han havde brug for hjælpen,
men de gik lig forbi.
Der kom en samaritaner
og fik medlidenhed.
han rensede hans sår
og han fik ham til en kro
Og Jesus sa’ til manden,
hvem nu af disse tre
syn’s du der var en næste
for ham, som de slog ned.
Melodi: Jeg er en glad lille cowboy...
Vi er glade for I ku’ komme
til Bregninge Kirke i dag.
Vi er glade for det er slut,
så vi kan komme hjem nu.
Kom godt hjem, kom godt hjem.
Vi siger tak for i dag.
Konfirmationer på Ærø
Søby Kirke den 11. maj kl. 11.00
Sisse Nielsen, Søby Landevej 7, 5985 Søby.
Sofie Holm Pelle, Langevrætte 14, 5985 Søby.
Emil Davidsen, Østerbro 23, 5985 Søby.
Marie Louise Kajhøj,
Søby Vestermark 1, 5985 Søby.
Jørgen Pedersen,
Stokkeby Hovedgade 15, 5970 Ærøskøbing.
Romeo Schmidt,
Søby Nørremarksvej 4, 5985 Søby.
Ida Theresa Christensen,
Ellehøjvej 15, 5985 Søby.
Sara Jensen, Alleen 13, 5985 Søby.
Jesper Dalhede Pedersen, Haven 26, 5985 Søby.
Bregninge Kirke den 18. maj kl. 11.00
Sofie Meyer, Skovby Nederst 3, 5985 Søby.
Sofus Filipsen,
Grønnemosevej 3, 5970 Ærøskøbing.
Rikke Meldgaard Pedersen,
Alléen 17, 5985 Søby.
Mikkel Enggaard Andersen,
Lebyvej 3, 5985 Søby.
Marie Xin Nissen Bech,
Skovbygade 29, 5985 Søby.
Ida Luntang-Jensen,
Lebymarksvej 14, 5985 Søby.
Stefanié Berg, Græsvængevej 60, 5960 Marstal.
Steffen Emil Hansen,
Tværbymark 1, 5970 Ærøskøbing.
Maja Fly, Røndal 9, 5985 Søby.
Rasmus Harder Henriksen,
Færgevej 42, 5960 Marstal.
Tranderup Kirke den 16. maj kl. 11.00
Peter Christiansen, Gråhøje 7,
5970 Ærøskøbing.
Laura Bruun Friderichsen,
Borgnæsvej 8, 5970 Ærøskøbing.
Ærøskøbing Kirke den 4. maj kl. 11.00
Rasmus Norman Thrane,
Smedegade 26, 5970 Ærøskøbing.
Nikoline Dagmar Elisabeth Kiær,
Vesterbro 12, 5970 Ærøskøbing.
Alfred Moussa Toft Jensen,
Moseager 5, 5970 Ærøskøbing.
Emma Groth Nørhart,
Nyvej 11, 5970 Ærøskøbing.
Rise Kirke den 27. april kl. 11.00
Helene Holmegaard Møller,
Dunkærgade 15, 5970 Ærøskøbing.
Heidi Schou Nielsen,
Eskevej 1, 5970 Ærøskøbing.
Ellen Eriksen, Fæstevej 3, 5970 Ærøskøbing.
Hedvig Kristine Ligaard,
Kirkeballevej 4, 5970 Ærøskøbing.
Nikolaj Strandly Hansen,
Søndre Kystvej 15, 5970 Ærøskøbing.
Per Marius Mølgaard,
Snekkemose 4, 5970 Ærøskøbing.
Louise Petersen, Mejerivej 1, 5970 Ærøskøbing.
Cecilie Milka Hansen,
Ll. Risevej 23, 5970 Ærøskøbing.
Carina Nøttrup,
Vestballevej 12, 5970 Ærøskøbing.
Carl Henrik Krogenlund Larsen,
Brovej 3, 5970 Ærøskøbing.
Marstal Kirke den 29. maj kl. 11.00
William Kock Hansen,
Galeasevej 1, 5960 Marstal.
Aksel Seier Landro,
Kirkevejen 12, 5960 Marstal.
Sunisa Saleephan Møller,
Ommelsvejen 50, 5960 Marstal.
Palle Erik Groth Hansen,
Reberbanen 5, 5960 Marstal.
Rasmus Vibæk Bay,
Græsvængevej 58, 5960 Marstal.
Harry Kjærulff Christensen,
Møllevejen 64, 5960 Marstal.
Olivia Karlsson Hansen,
Vestergade 58, 5960 Marstal.
Victor Overlund,
Søvænget 15, 5960 Marstal.
Jesper Gjervig Skov,
Nørrevænget 1, 5960 Marstal.
Silke Nathasja Bang Grosen,
Græsvængevej 17, 5960 Marstal.
Andreas Schubert Jacobsen,
Græsvængevej 21, 5960 Marstal.
Freja Bolette Schackinger,
Midtvejen 4, 5960 Marstal.
Thea Groth Hansen,
Strandstræde 9, 5960 Marstal.
Silas Erik Duijn,
Toldbodgade 34, 5960 Marstal.
Jens Skov Petersen,
Græsvængevej 81, 5960 Marstal.
Jon Dam Flindt,
Skonnertvej 9F, 5960 Marstal.
Rasmus Lund Hansen,
Nederste Midtmarksvej 7,
5960 Marstal.
Ommel Kirke den 25. maj kl. 11.00
Maria Rosenbæk Andersen,
Vesterskovsvej 26, 5960 Marstal.
Randi Svarer Hansen,
Marstalsvejen 27, 5960 Marstal.
Laura Mikkelsen,
Møllevejen 48, 5960 Marstal.
Marie Louise Bak Poulsen,
Hovedgaden 29, 5960 Marstal.
Karl-Johan Eskebjerg Horne,
Tjørnevej 15, 5960 Marstal.
Peter Svarer Langballe Jørgensen,
Færgevej 46, 5960 Marstal.
Amalie Mikkelsen, Møllevejen 48,
5960 Marstal.
Emilie Litz-Larsen,
Kirkevejen 34, 5960 Marstal.
Lucas Bording Jørgensen,
Hovedgaden 33, 5960 Marstal.
7
Palmesøndag
Søndag
13. april
Torsdag
10. april
Mariæ
bebudelsesdag
Søndag
6. april
Torsdag
3. april
Midfaste
Søndag
30. marts
Tirsdag
25. marts
3. s. i fasten
Søndag
23. marts
Fredag
21. marts
Tirsdag
18. marts
2. s. i fasten
Søndag
16. marts
Torsdag
13. marts
1. s. i fasten
Søndag
9. marts
Askeonsdag
5. marts
Fastelavn
Søndag
2. marts
Lørdag
1. marts
Dato
Ingen
16.00
11.00
11.00
JS
9.30
14.00 *
JS
09.30
Søby
14.00 *
11.00
16.00
16.00
JL
11.00
Ingen
19.00 *
16.00
15.00 *
Koncert
Bregninge
9.30
14.30
Kaffe
11.00
19.30 *
Koncert
9.30
14.30
AH
11.00
09.30*
Tranderup
11.00
11.00
9.30
14.30
16.00 *
11.00
JL
9.30
11.00
Ærøskøbing
11.00
9.30
Kaffe - AH
14.30
LPK
11.00
17.00 *
Ingen
9.30
LPK
11.00
Kaffe
Rise
16.00 **
11.00
19.30 *
Koncert
11.00
9.30
JL
11.00
19.00 *
Koncert
11.00
16.00
Marstal
Kalender
19.00
Altergang
19.00 *
Ingen
9.30
Ingen
16.00
Altergang
Ingen
19.00
Kaffe
Ommel
* Fællesgudstjeneste og foredrag med niels eberling
** Minikonfirmand-påskespil
* Karsten Hermansen
* »En lyd af forår« med Elisabeth Karberg og Jacob Hedegaard
* Orgelkoncert med Flemming Dreisig
* Salmeeftermiddag i Menighedshuset
* »Gud og Spaghetti«
* Orglet swinger med Edda Meyer og Karsten Hermansen
* Sognesøndag med Arne Vilsmark
* Altertavlelukning
* Øhavskoret
* Keltiske salmer med Tine K. Skau og Lisa Balle
* Særgudstjeneste / Koncerter m.m.
9.30 *
Pinsedag
8. juni
6. s. e. påske
Søndag
1. juni
Kr. Himmelfarts
Dag
29. maj
Onsdag
28. maj
5. s. e. påske
Søndag
25. maj
Torsdag
22. maj
4. s. e. påske
Søndag
18. maj
Bededag
16. maj
3. s. e. påske
Søndag
11. maj
Torsdag
8. maj
Onsdag
7. maj
2. s. e. påske
Søndag
4. maj
1. s. e. påske
Søndag
27. april
2. påskedag
21. april
11.00
9.30
9.30
14.00
JL
Ingen
Ingen
11.00
Konfirmation
9.30
LPK
11.00
11.00
Ingen
Påskedag
20. april
Langfredag
18. april
19.00 *
Altergang
Skærtorsdag
17. april
9.30
11.00
19.00
9.30
JL
11.00
Ingen
9.30
19.30 *
14.30
Kaffe
9.30
11.00
Konfirmation
11.00
9.30
JL
14.30
Kaffe
Ingen
9.30
14.30
11.00
9.30
14.30
AH
11.00
19.00
11.00
16.00 *
AH
9.30
11.00
Konfirmation
9.30
9.30
AH
11.00
9.30
9.30
11.00
9.30
Kaffe
11.00
11.00
14.30
Ingen
9.30
19.00 *
11.00
Kaffe
11.00
Konfirmation
9.30
9.30 ***
11.00
Liturgisk
14.30
LPK
11.00
16.00 *
11.00
Konfirmation
9.30
JS
19.30 *
11.00
JL
Ingen
11.00
10.00 **
16.30 *
16.00 *
11.00
JS
11.00
JL
11.00
9.30
Liturgisk
19.00
Altergang
9.30
Ingen
Ingen
11.00
Konfirmation
Ingen
11.00 **
Altergang
Ingen
19.00
Altergang
Kaffe
Ingen
Ingen
9.30
11.00
Liturgisk
16.00
Altergang
* Konfirmandaltergang
* Sommerkoncert med Øhavskoret
* Med deltagelse fra Ærø Harmonika Festival
* Andagt
** Sognevandring Ommel-Ærøskøbing
* Klezmerkoncert
** Ældregudstjeneste
* Pizzagudstjeneste
* Jazzgudstjeneste
* Søbykoret
** Altertavlen åbnes
*** Øhavskoret
* De ni læsninger
* Søbykoret
AH = Agnes Haugaard | JP = Jeppe Sørensen | LPK = Lars Peter Kristiansen | JL = Janet Ligaard
11.00
Konfirmation
Ingen
Ingen
16.00
JL
9.30
16.00
11.00 **
11.00 *
16.00
Altergang
Søby Kirke
Sognepræst Agnes Haugaard
Bregninge Præstegård,
Vester Bregninge 11, 5970 Ærøskøbing.
Tlf: 62 58 14 31, fax: 62 58 14 33.
E-mail: [email protected]
Træffes alle dage telefonisk mellem 11.3012.30 og efter aftale, fridag fred.
Graver Max Hansen. Tlf. 30 11 61 59.
Kirkesanger: Birthe Henriksen.
Tlf. 23 24 12 63.
Organist Paul Nedergaard.
Tlf. 62 52 15 05.
E-mail: [email protected]
Kirkeværge: Kirsten Langdill.
Ærøskøbing Kirke
Sognepræst Jeppe Sørensen,
Præstegården i Ærøskøbing,
Søndergade 43.
Tlf. 62 52 11 72 / 26 65 26 42.
E-mail: [email protected]
Træffes bedst kl. 11.00-12.00.
Mand. fridag.
Graver Christian Petersen.
Tlf. 20 44 79 56. Træffes bedst på
kirkegården, kl. 10-11, undt. mandag.
Kirkesanger: Helge Taggatz.
Tlf. 44 49 41 04
Organist Paul Nedergaard.
Tlf. 62 52 15 05.
E-mail: [email protected]
Kirkeværge Else Emilie Madsen.
Tlf. 62 52 20 60.
Bregninge Kirke
Sognepræst Agnes Haugaard,
Bregninge Præstegård,
Vester Bregninge 11, 5970 Ærøskøbing.
Tlf: 62 58 14 31, fax: 62 58 14 33.
E-mail: [email protected]
Træffes alle dage telefonisk mellem 11.3012.30 og efter aftale, fridag fred.
Kirkeværge: Randi Skinner.
Kirkesanger: Birthe Henriksen.
Tlf. 23 24 12 63.
Organist Gitte Jørgensen.
Tlf. 44 49 41 04.
E-mail: [email protected]
Graver Niels-Jørgen Bech.
Tlf: 24 27 65 51.
Tranderup Kirke
Sognepræst Jeppe Sørensen,
Præstegården i Ærøskøbing, Søndergade 43.
Tlf. 62 52 11 72 / 26 65 26 42.
E-mail: [email protected]
Træffes bedst kl. 11.00-12.00. Mand. fridag.
Graver Hans Jepsen Albertsen.
Tlf. 21 77 37 65.
Kirkesanger: Linda Suszkiewicz.
Tlf. 63 52 70 63.
Organist Gitte Jørgensen.
Tlf. 44 49 41 04.
E-mail: [email protected]
Kirkeværge: Mona Madsen.
10
Rise Kirke
Sognepræst Janet Ligaard,
Kirkeballevej 4, St. Rise.
Tlf. 62 52 15 47.
Mobil tlf. 51 27 97 12.
Træffes bedst hverdage kl. 11.30-12.30 –
undtagen mandag.
E-mail: [email protected]
Graver John Groth Nørgaard.
Tlf. 23 65 09 70.
Træffetid 8.00-16.00.
Kirkesanger: Linda Suszkiewicz.
Tlf. 63 52 70 63.
Organist Gitte Jørgensen.
Tlf. 44 49 41 04.
E-mail: [email protected]
Kirkeværge Johan Knudsen,
Toftevej 3, Ærøskøbing.
Tlf. 62 52 15 60.
Marstal Kirke
Sognepræst Lars Peter Wandsøe Kristiansen
Kirkestræde 14, 5960 Marstal.
Tlf. 62 53 11 09.
E-mail: [email protected]
Træffes bedst kl. 11.00-12.00 undt. fredag.
Kirke-/kirkegårdskontoret:
Kordegn Simon Winberg
Ommelsvejen 24, 5960 Marstal.
Tlf. 62 53 10 38. Fax: 62 53 10 37.
E-mail: [email protected]
Træffetider: Mandag lukket.
Tirsdag, torsdag, fredag og lørdag
kl. 9.30-11.30.
Onsdag kl. 9.30-11.30 og 15.30-17.30.
Kordegn: Simon Winberg.
Tlf. 6253 1038
Kordegnevikar Helge Taggatz.
E-mail: [email protected]
Organist Karsten Hermansen.
Tlf. 62 53 15 62.
E-mail: [email protected]
Kirketjener, Marstal Kirke
Helge Nygaard Hansen.
Tlf. 40 16 90 12.
Kirketjener, Ommel Kirke
Ole Boas
Tlf. 40 47 78 44
E-mail: [email protected]
Graver Ole Boas
Tlf. 40 47 78 44
E-mail: [email protected]
Kirkeværge Bjarne Møller.
Tlf. 40 33 08 09.
Ærø Menighedsråd
Formand
Kirsten Svane
Mail: [email protected].
Tlf. 51 62 48 95
Langeland-Ærø Provsti
Provst Trille B. Westergaard, Lindelse
Provstisekretær Joan Harding Gotfredsen
Bellevue 3C, 5900 Rudkøbing
Telf. 62 50 11 88
Mail: [email protected]
Oplysning om provstiudvalgsmøder kan findes
på www.provsti.dk/Langeland-Ærø Provsti
PRÆSTeR ● MeniGHeD ● MeniGHeDSRåD
Kristuskransen
i konfirmandundervisningen
Konfirmandundervisning kan gribes
an på mange måder, og der findes en
hel del materiale, som er udgivet til formålet. I Rise bruger vi i år Kristuskransen, når undervisningen foregår i kirken.
En Kristuskrans er en bedekrans – et
armbånd med forskellige perler, der
står for noget centralt i den kristne tro.
Der er fx en gylden Gudsperle, to røde
kærlighedsperler (én for den kærlighed,
vi modtager og én for den kærlighed,
vi giver), dåbsperlen, ørkenperlen og
opstandelsesperlen. Vi bruger Kristuskransen til at fordybe os og udforske
de forskellige budskaber, og vi øver os
i at opleve kirkens specielle fred og stilhed.
Hver gang går vi sammen over i kirken og tænder lysene på alteret. Så finder hver konfirmand en bænk og
lægger sig godt til rette med sin Kristuskrans i hånden. Til hver perle findes et lille hæfte med en kort fortælling, en rejse, som åbner en verden for
os. Mens konfirmanderne ligger roligt
på bænkene, læser jeg op af hæftet, og
der er stille. Og ved at være stille og
fordybe os i hver enkelt af perlerne,
øver vi os i at mærke indre ro og fred,
mærke at Gud er tæt på os.
Kristuskransen kan bruges af mennesker i alle aldre til at bringe stilhed
og eftertanke ind i et ellers til tider hektisk liv. Og den er en konkret vej til at
vise konfirmanderne, at det med kirken og Gud ikke kun er noget, der foregår om søndagen og som nogle
andre, mere kirkevante, har del i, men
at det er noget, som vi alle kan have
glæde af og kan trække på i vores liv til
daglig.
Den mindste perle i Kristuskransen,
jeg-perlen, er lille og hvid. Om den fortæller hæftet bl.a., at jeg-perlen rummer dit væsen, dit liv. Du er skabt i
Guds billede. Som en perle i hans store
skaberværk. I Guds øjne er du en værdifuld perle. Du har hørt og tænkt så
meget andet om dig selv. Nogle dage
kan det være svært at se, at der skulle
være noget særlig værdifuldt ved dig
selv. Men din egen lille perle fortæller
dig netop det. Du er ikke en tilfældig
sammensætning af drømme og tanker
og evner. Du er et helt særligt menneske, der er ingen som dig. Du er dyrebar. I Guds øjne er du en smuk perle.
Janet Ligaard
information
om Rise Sognehus
Det lokale aktivitetsudvalg i Rise arbejder på at få et skilt sat op med navnet på det nye hus: Rise Sognehus.
Hvis man er dårligt gående eller bringer varer ud, er man velkommen til
at parkere lige ved Sognehuset. Ellers
bedes man benytte kirkens parkeringsplads til bilen og gå bag om ad den
nyanlagte vej, da der er ret dårlige oversigts- og pladsforhold ved huset.
Ønsker man at reservere Rise Sognehus kontaktes Aase Moritzen på tlf.
62 52 18 04.
Janet Ligaard
på vegne af det lokale aktivitetsudvalg
i Rise
Søndagsskole, børnekirke
– kristendom for de mindste
I Bregninge er vi tre tidligere menighedsrådsmedlemmer – nemlig Marietta Larsen, Tange Rasmussen og undertegnede Annette Finnerup – der
efter bedste evne i de forløbne 5-6 år
stod for et tilbud til de 4 til 8- årige.
Tilbuddet, som vi kaldte »børnekirke«,
foregik én søndag om måneden i konfirmandstuen, hvor poderne blev afleveret et kvarter inden enten en formiddags- eller eftermiddagsgudstjeneste, ud fra den betragtning, at forældrene så – hvis de havde lyst – kunne
deltage i den almindelige gudstjeneste
oppe i kirken.
Vi læste og snakkede med børnene
om historier i gode børnebibler, bl.a.
Sigurds, og vi sang lettilgængelige nye
og gamle børnesalmer. Der blev også
tid til at tegne med tusser eller løse små
opgaver og lægge puslespil med Noahs
Ark. Og når Tange havde børnekirken,
var børnene så endda så heldige at opleve en rigtig fortæller af en race, der
nok er uddøende!
Dog blev vores tilbud desværre aldrig et tilløbsstykke og er nu indstillet.
Grundene til den manglende tilslut-
ning kan vi kun gætte på. Måske skulle
tilbuddet ikke have ligget på en søndag
– en lørdag formiddag eller en hverdag
eftermiddag havde måske været bedre?
Måske har de unge familier for travlt
til at kunne indpasse »børnekirke« i
deres tæt besatte program? Måske synes
forældrene ikke, at tilbuddet er relevant
for de små?
Da vi dog vælger at tro, at de fleste
familier, som har ladet deres børn
døbe, er positive over for at lade dem
deltage i aktiviteter, der udbydes af kirken, spørger vi derfor helt åbent:
Hvad kunne I tænke jer?
Hvilken ugedag? Og hvor længe pr.
gang? Hvor hyppigt?
Hvor? – i forbindelse med egen
kirke? Eller eventuelt som et ødækkende tilbud, der kunne arrangeres på
skift mellem de ærøske kirker? (det betyder nogle transportudfordringer, som
man nok kunne komme om ved).
Det kunne være dejligt med en tilbagemelding.
Findes der derudover nogle forældre,
bedsteforældre eller andre børneglade
mennesker, der tænker ved sig selv, når
de læser dette: »Jeg ku’ egentlig godt
tænke mig at give en hånd med ved et
kirkeligt initiativ af den ene eller anden
art rettet mod Ærøs 4 til 8-årige, så tøv
ikke med at ringe til
Marietta, tlf. 62 58 15 47,
Tange, tlf. 62 58 19 95 eller
Annette, tlf. 62 58 22 44
30 års graverjubilæum
Hans Albertsen i Tranderup er en ungdommelig herre. Ingen kan se på ham,
at han har 30 års jubilæum som graver.
Han slog sig ganske vist lidt i tøjret, da
kirkebladets udsendte ringede i forvejen og bad ham give interview i anledning af jubilæet, for han er tillige en
beskeden mand, der ønsker mindst
mulig opmærksomhed omkring sin
person. Men det endte heldigvis med,
at vi fik en aftale på plads, selv om det
blev i Hans Albertsens ferieuge, og
samtalen indledes over en velbrygget
kop kaffe i det hyggelige Tranderup
sognehus, der ligger umiddelbart ved
kirken og kirkegården. På bordet frister
småkager, som Hans har bagt der11
PRÆSTeR ● MeniGHeD ● MeniGHeDSRåD
hjemme sammen med sin kone. Han
er en god fortæller og har et rundt og
vindende væsen uden skarpe kanter.
Man mærker straks, at han er vant til at
omgås mange forskellige mennesker.
Hvordan gik det til, at du fik dette job?
Ja, det regnede jeg bestemt heller ikke
med som ung mand, at jeg skulle have.
Egentlig er jeg udlært isenkræmmer
hos Marius Jørgensen i Marstal. Det
var en god læreplads. Handelsskole har
jeg taget i Mommark, det brugte man
dengang. Da jeg var udlært som godt
tyveårig, fik jeg arbejde i Søby Trælast,
hvor jeg var i omkring 7 år. På et tidspunkt søgte man en graver i Tranderup, hvor jeg er fra, og jeg bestemte
mig for at søge, for jeg tænkte, at så
kunne jeg blive der et par år og imens
bruge tiden til at se mig om efter noget
andet. Den gang var det ikke så vanskeligt at finde sig et job. Altså søgte jeg
stillingen og fik den, og jeg kom minsandten til at holde af at være her. Jeg
vil sige, at jeg har et fantastisk job. Det
er et frit liv, jeg har altid haft lyst til
have, og jeg har nemt ved at snakke
med folk. Særlig de første år var der
selvfølgelig nogle ting, som var svære.
Men jeg fik hjælp, især af Ellen, som
var enke efter en tidligere graver ved
kirken, Richard hed han. Hun havde
altid været vant til at hjælpe sin mand
på kirkegården og vidste besked med
det hele, og manglede jeg ind imellem
en afløser til at ringe, kunne hun også
klare det. Desuden kunne det ske i den
første tid, at folk kom og ikke kunne
forstå, at deres gravsteder ikke blev passet, for det plejede min forgænger da at
sørge for, fik jeg at vide. Jeg vidste selvfølgelig godt, hvilke gravsteder der var
legatgravsteder, men ellers var det ikke
skrevet ned, hvilke aftaler der i øvrigt
forelå mellem graveren og de pårørende. Men så kunne jeg bare spørge
Ellen. Hun og hendes mand boede i
dette hus, der nu er indrettet til sognehus, og der var endda aftægtslejlighed i
den ene ende af huset. I mit første år
som graver var der 16 begravelser, og
alle de afdøde havde jeg kendt fra
barnsben. Så jeg fik min sag for lige fra
begyndelsen, men som nævnt var der
12
folk omkring mig, der gerne ville
hjælpe. Det første år, hvor jeg skulle
lægge gran på gravene til jul, fik jeg
hjælp af Max, graver i Søby og min
gamle kammerat. Jeg var ude på hans
kirkegård til praktisk oplæring og fik
vist, hvordan jeg skulle bære mig ad.
Det ligger i jobbet, at man får mangen
en fortrolig snak med folk. Skulle jeg
sige noget om forudsætninger, kunne
jeg ønske mig, at graverne skulle sendes på kursus i psykologi for at blive
bedre klædt på til at håndtere vanskelige situationer. Præsten og bedemanden, som skal sørge for begravelsen, har
en samtale med de pårørende forinden,
det har graveren ikke, og det er tit ham,
de efterladte kommer til i tiden efter.
Hans fortæller, at han tidligere har siddet i kommunalbestyrelsen i 20 år,
heraf 12 år som formand for kultur- og
socialudvalget, en tidkrævende post.
Hvordan var det foreneligt
med dit job som graver?
Det har fint kunnet forenes, for skulle
jeg et eller andet om dagen i den forbindelse, har jeg aldrig haft vanskeligt
ved at få fri til det mod til gengæld at
arbejde i weekenden eller om aftenen
på kirkegården. Det har været meget
fleksibelt, og jeg trivedes ved kontakten med folk.
Det er nævnt, at jubilaren er en glimrende fortæller, og det kan snart konstateres, at han samtidig er en guldgrube af viden omkring kirken og kirkegården, som han har et nært forhold
til. Det er blevet en livsstil for ham, en
naturlig del af hans liv, hvor arbejdet
og det lystbetonede flyder sammen.
Han er godt tilfreds med sin tilværelse
og gør de ting, han har lyst til. Det er
livsbekræftende for ham, at en dagplejemor i sognet lægger vejen igennem
kirkegården så godt som hver dag med
sine dagplejebørn og har gjort det igennem mange år, så det er efterhånden en
stor flok børn, der har vinket til ham
på deres daglige tur gennem kirkegården. I hans tid som graver har der
været 6 forskellige præster ved kirken.
Han er meget glad for den tradition
med nytårsgudstjenester, der de senere
år er opstået i Tranderup. Her fejres
nytåret med en stemningsfuld gudstjeneste kl. 22.30 nytårsaften, og folk
strømmer til fra hele øen. Han er medarbejderrepræsentant i det ærøske menighedsråd for alle de kirkeligt ansatte
og deltager som sådan i rådets møder.
Denne post vælges man til for et år ad
gangen, og han er nu valgt på andet år.
Har du nogen langsigtede planer
med kirkegården?
Jeg vil gerne have det, som det er nu.
Vi er et lille sogn med færre begravelser
end før, og det bevirker, at der efterhånden bliver flere grønne pletter på
kirkegården, hvor der er nedlagt gravsteder. Jeg har i mange år stræbt mod at
få gravene nærmere på kirken og de
grønne pletter længere væk fra kirken,
altså nærmere muren omkring kirkegården, og det er ved at tage form. Ellers har jeg ikke tænkt nærmere over,
hvordan det skulle være langt ud i
fremtiden, for selv om jeg håber at være
her i lang tid endnu, må det være op til
min efterfølger, når den tid kommer, at
bringe nye ideer ud i livet.
Lad os gå en tur på kirkegården.
Det er en kold og blæsende dag med
sne i luften, men det tænker man ikke
på, når Hans fortæller. Den nye kirkeklokke er den, man kan se i den frie del
af klokketårnet. Kirken har endnu en
klokke, en gammel fra 1566, der er ophængt længere nede i den murede del
af kirketårnet. Træerne er nøgne, men
jeg får at vide, at det er lindetræer, både
storbladede og almindelige. Der er sir-
PRÆSTeR ● MeniGHeD ● MeniGHeDSRåD
lige og snorlige hække af avnbøg, alle
plantet indenfor de sidste 30 år, og behagelige brede brostenstrapper med solide gelændere af gedigent teaktræ ned
til den lave del af kirkegården. Der er
anlagt staudebede, og andre bede er beregnet til georginer. Knoldene ligger
for tiden til vinteropbevaring i sidebygningen til sognehuset. Der er tydeligvis orden i sagerne, selv nu hvor
gravene er snedækkede...
Det er efterhånden tiden at sige farvel til jubilaren, der med klædelig beskedenhed er gået med til denne sam-
Koncerter og arrangementer
Keltisk musik i
Bregninge Kirke
Lørdag den 1. marts kl. 15.00
Stærke salmer i samspil med
stærk kultur.
»Når den keltiske musiktradition møder
de kristne salmemelodier, sker der noget
med rytmen og de harmoniske strukturer.
Det keltiske tonesprog er inderligt og sansemættet med karakteristiske harmoniske
og melodiske vendinger og et inciterende
rytmisk swing. Derfor tilføres salmerne
nyt lys og en egen dansant glæde.«
Sådan beskriver duoen Tine K. Skau og
Lisa Balle deres oplevelse af mødet mellem danske salmer og den keltiske
musik, som de præsenterer i programmet Salmer på keltisk. Kendte salmer
fremføres i et nyt, keltisk-inspireret tonesprog, arrangeret af duoen selv, sammen med original keltisk musik fra
Irland og Skotland.
Tine K. Skau og Lisa Balle er begge
uddannet ved Det Fynske Musikkonservatorium og har haft et mangeårigt
musikalsk fællesskab. Lisa har spillet
folkemusik, siden hun kunne favne en
harmonika, og Tine har som blokfløjtenist skabt instrumentalteater og musikperformance og medvirket ved koncerter i mere end 25 år.
Ved denne sprudlende forårskoncert
vil der blive sunget, spillet på forskellige blokfløjtetyper og whistles samt på
akkordeon; en form for harmonika
med knapper i stedet for tangenter.
Der gratis adgang, og alle skal være
hjertelig velkomne.
Gitte Jørgensen
Sognesøndag
Søndag den 9. marts kl. 14.00
i Søby Kirke
Efter gudstjenesten i Søby Kirke går vi
til Sognehuset på Søbakkevej 6. Her
drikker vi kaffe og nyder Vivis kage á
20 kr.
Derefter er der foredrag. Arne Vilsmark fortæller om Danmarks største
kollektiv Svanholm. Arne var med fra
begyndelsen og levede der i 7 år.
Svanholm blev grundlagt ud fra et
ønske om at skabe et mere helt liv.
Kirsten Langdill
Orgelet swinger
Torsdag den 13. marts kl. 19.30
i Marstal Kirke
EDDA MEYER, sang
KARSTEN HERMANSEN, orgel
»Orgelet swinger« var overskriften for
en koncert med Edda Meyer i marts
2013. At overskriften nu genbruges,
skyldes, at der måtte sorteres mange
gode ting fra, da programmet blev lagt.
Det er nogle af disse jazzmelodier, som
nu kommer på plakaten i håbet om, at
konstellationen af sang og orgel kan tilføje noget nyt til disse i forvejen kendte
jazzmelodier.
Edda Meyer er uddannet på konservatoriet i Rostock med Siegfried Lorenz som hovedfagslærer. Siden ankomsten til Ærø for syv år siden har
Edda Meyer optrådt mange gange i de
ærøske kirker, men det er kun anden
gang, hun skal få orgelet til at swinge!
Der er fri entré.
Karsten Hermansen
tale trods sin ferie, og jeg tager apostlenes heste til Ærøskøbing, der deler pastorat med Tranderup. Imens tænker
jeg på, at det var godt for sognet, at
Hans ikke fik brugt jobbet som springbræt til noget andet.
Anne Røndal
Salmeeftermiddag
Ærøskøbing Menighedshus,
fredag den 21. marts kl. 16.00
Fastetidens og påskens salmer synges,
også de mere ukendte. Der er kaffe og
mulighed for at ønske salmer i løbet af
de ca. 1½ time, arrangementet varer.
Jeppe Sørensen
Orgelkoncert med
Flemming Dreisig
Tirsdag den 25. marts kl. 19.30
i Tranderup Kirke
Det lille og fint klingende Gudmeorgel på blot fire stemmer i Tranderup
Kirke har gennem tiderne charmeret
mange, såvel organister som tilhørere.
Nu bliver der lejlighed til at høre fhv.
domorganist Flemming Dreisig demonstrere det lille instruments store
potentiale, når han lægger vejen forbi
Ærø i årets første forårsmåned.
Flemming Dreisig er ganske kendt
her på øen, hvor han i flere år har haft
sommerhus sammen med sin hustru,
har koncerteret, virket som fast organist og vikarieret til gudstjenester.
Flemming Dreisig blev i sin tid Danmarks yngste domorganist nogensinde,
da han som 21-årig blev ansat ved Maribo Domkirke. Efter at have haft organistembeder i såvel Skt. Nicolai
Kirke i Rønne som Helligåndskirken i
København, blev han igen domorganist i 2003, denne gang ved Vor Frue
Kirke i København. Flemming Dreisig
har også været organist ved tre kirker
i Faaborg-egnen, bl.a. Brahetrolleborg
Kirke.
Ved forårskoncerten i Tranderup
Kirke vil tilhørerne blive præsenteret
for et varieret program af såvel nyere
som ældre orgelværker af komponister
som J.S. Bach, D. Buxtehude, W.A.
Mozart og Otto Malling.
Alle er hjertelig velkomne, og der er
gratis adgang.
Gitte Jørgensen
13
Koncert
Torsdag den 3. april kl. 19.30
i Marstal Kirke
ELISABET KARBERG, fløjte og irsk
whistle, JAKOB HEDEGAARD, orgel.
»En lyd af forår«, kalder de to sydfynske musikere deres koncert, som lægger op til en improvisatorisk spillestil
med fokus på lydhørhed over for hinanden og nuet. Musikken kombinerer
den gamle og den nye musik foruden
folkemusikken. Hovedvægten vil ligge
på helt nye kompositioner, der henter
inspiration i naturoplevelser, verdensmusik og hverdagens rytmer.
Elisabet Karberg og Jakob Hedegaard har spillet sammen siden 2012.
De bor begge i Ollerup, hvor Jakob er
organist og leder af flere kor, medens
Elisabet er freelancemusiker og driver
selvstændig virksomhed med produktion og salg af egne kunsthåndværksprodukter.
Det bliver helt sikkert en anderledes
koncert, men præcis hvordan er ikke til
at sige. Det må opleves!
Der er fri entré.
Karsten Hermansen
Koncert
Torsdag den 10. april kl. 19.30
i Ommel Kirke
KARSTEN HERMANSEN, orgel
Fastetiden kaldes også passionstiden,
og netop til denne periode af kirkeåret
er der skrevet meget fin musik for
orgel. Det er ikke festlig og sprudlende
musik, men snarere lidt eftertænksom
og måske lidt indadvendt. Musikken er
ofte skrevet over fastetidens salmemelodier. Det vil være naturligt at synge
nogle af disse salmer, så derfor vil koncerten indeholde lidt mere fællessang,
end der som udgangspunkt plejer at
være. Musikken vil være af Johann Sebastian Bach, men også af helt nutidige,
14
danske komponister som Bo Grønbech og Christian Præstholm.
Der er fri entré.
Karsten Hermansen
et forunderligt liv
Bregninge Kirke den 13. april
Igen i år, Palmesøndag den 13. april,
afholder Ærø Menighedsråd et spændende arrangement i Bregninge.
Med gudstjeneste i kirken kl. 14.00
og efterfølgende foredrag i Sognegården kl. 15.00
I år bliver det modtager af Frederikssund Kommunes Kulturpris 2012,
tidligere forstander på Thorstedlund
Kunsthøjskole Niels Elberling, der
prædiker over dagens tekst og efterfølgende fortæller sin historie: Mit forunderlige liv.
Historien starter i Danmark; men vi
tages også med i KZ-lejr i Nazityskland, hvor Elberling kom, da han bare
var nogle uger gammel. Hans mirakuløse redning fører ham gennem det
krigshærgede Tyskland til Færøerne og
endelig til Danmark, hvor han oplever,
hvordan man modtages, hvis man ikke
taler sproget. Elberlings foredrag er levende og en hyldest til livet med alle
dets forskelligheder.
Så sæt kryds i kalenderen Palmesøndag!
Tange Rasmussen
Klezmerkoncert i Rise Kirke
med JENS SCHOU og
Anders SINGH VESTERDAHL,
torsdag den 8. maj kl. 19.00
Nogen har sagt, at klezmermusikerens instrument er en højttaler for den indre
stemme, der synger i enhvers sjæl. Klezmermusikeren spiller ikke; han taler,
beder og trøster med sit instrument. Klezmer er ikke en musikgenre, men snarere
en måde at spille på.
I disse ord kan man fornemme nogle
af de stærke følelser, som udtrykkes
gennem den jødiske klezmermusik.
Den har fulgt jøderne på deres lange
vandring gennem mange lande og
mange århundreder. Derfor bærer den
præg af musikken fra bl.a. Østeuropa,
Rumænien, Rusland, Polen og Ungarn,
ligesom sigøjnermusikken også har sat
sine spor.
I juli sidste år bragte Fyns Amts Avis
et portræt af klarinettisten Jens Schou,
som fortalte om sine rødder i den klas-
siske musik og interessen for klezmermusikken. Mødet med klezmer-ikonet,
klarinettisten Giora Feidman, i den jødiske synagoge i København blev et
vendepunkt for Jens Schou. Han blev
meget bevæget af musikken og begyndte allerede næste dag at lære at
spille den selv. Jens Schou har nu helliget sig klezmermusikken efter en mangeårig karriere som soloklarinettist i
Odense Symfoniorkester, som kammermusiker og som klarinetlærer ved
Det Fynske Musikkonservatorium.
Anders Singh Vesterdahl er ligeledes
klassisk uddannet med stor interesse
for forskellige musikgenrer. Han er
med i The Middle East Peace Orchestra,
som turnerer over hele verden med sit
budskab om fred, og han har optrådt
som solist ved koncerter i det meste af
Europa og i Pakistan. Klezmermusikken har også en stor plads i Anders
Singh Vesterdahls musikalske virke,
som han bl.a. udfolder sammen med
den navnkundige sigøjnermusiker Lelo
Nika, som regnes blandt verdens bedste.
Det er således nogle erfarne, dygtige
og alsidige musikere, man kan stifte bekendtskab med ved koncerten i Rise
Kirke. Der er gratis adgang, og alle er
velkomne!
Gitte Jørgensen
Fælles sognevandring
Ommel-Ærøskøbing
Store Bededag den 16. maj kl. 11.00
Forårets fælles sognevandring ligger i år
på Store Bededag, den 16. maj. Vi indleder dagen med gudstjeneste i Ommel
Kirke kl. 11.00 ved Lars Peter Kristiansen, og afslutter kl. 16.00 med andagt i Ærøskøbing ved Agnes Haugaard. I de mellemliggende timer spiser
vi sammen vores medbragte mad og
vandrer ad farbare veje fra Ommel til
Ærøskøbing. Menighedsrådet giver
kaffe/the/vand. Fra Ærøskøbing vil der
være kirkebil tilbage til Ommel. Alle er
velkomne til at deltage. Det er en dag,
hvor der både er plads til fordybelse og
fællesskab.
Husk lige madpakken!
På vegne af menighedsrådet
og de ærøske præster
Lars Peter Wandsøe Kristiansen
Harmonikakoncert
Torsdag den 22. maj kl. 19.30
i Marstal Kirke
Ærø Harmonikafestival
Odd Arne Halaas, harmonika og sang,
Reidar Dahle, guitar – og sikkert nogle
andre…
Odd Arne Halaas og Reidar Dahle synger og spiller ved årets kirkekoncert i
tilknytning til harmonikafestivalen.
Det skal – som altid – nok blive en
festlig aften, og ingen kan i skrivende
stund vide, om der dukker flere musikere op, så de også kan give deres bidrag til koncertoplevelsen.
Der er fri entré.
Karsten Hermansen
Sommerkoncert
med Øhavskoret
Onsdag den 28. maj kl. 19.30
i Tranderup Kirke
Sommerens komme må naturligvis fejres, og hvad er bedre til det formål end
sang og musik? I den anledning vil
Øhavskoret holde koncert i Tranderup
Kirke med en festlig blanding af klassisk kormusik, sommersange og spirituals. Fællessange fra Højskolesangbogen indgår naturligvis også i aftenens
program.
Øhavskoret, som er et blandet firestemmigt kor tilknyttet Rise og Tranderup Kirker, har nu eksisteret i næsten
fem år. Et alsidigt repertoire og et aktivt virke karakteriserer koret, som optræder flere gange årligt ved musikgudstjenester og kirkekoncerter. Kortræf, Grundlovsmøde, optræden på
Ærøskøbing Torv ved det årlige julemarked samt stemmetræningsdag hører også med til Øhavskorets mange
aktiviteter.
Kom og syng med på årstidens sange
og oplev kormusik med dens mange facetter! Der er gratis adgang til denne
koncert, og alle er hjertelig velkomne.
Gitte Jørgensen
Sæt dig godt til rette, nyd og gys, mens du i nattens mørke
følger Elin op på Sinai Bjerg for at opleve solopgangen...
Anne Røndal Andersen
»Selvom Gebel Musa kan forekomme malerisk under opstigningen, kan bjerget fra
toppen vise sig fra sin grusomme side.
Det rapporteres fra næsten enhver – som bestiger Gebel Musa om natten for at
se solopgangen – at dette har været deres livs koldeste oplevelse.
Gennemsnitligt omkommer ca. 10 personer årligt på grund af kulde og strabadser.«
Bruce Feiler: Walking the Bible, 2002.
PiLGRiMSFÆRD – i Moses’ fodspor
og ved Sankt Katherina’s sarkofag
Det er den 20. marts 2010 – midnat.
Jeg står ved foden af Mosesbjerget –
Gebel Musa – på Sinai-halvøen i Egypten. Tusinde stjerner lyser på den sorte
himmel (har jeg nogensinde set en
sådan stjernehimmel), og månens segl
er »omvendt« i forhold til hjemme.
En guide er hyret til at vise vejen.
Når vi starter opstigningen på dette
tidspunkt, vil vi kunne opleve solopgangen fra bjergets top. Her er iskoldt,
så jeg er godt klædt på, medbringer
vandflaske og lidt frugt. Er informeret
om, at det ikke drejer sig om bjergbestigning som sådan, men såkaldt »hard
hiking«, altså anstrengende vandretur.
Vi starter ad »kamelruten«, i begyndelsen en bred sti. Går i sort sand fyldt
med små skarpe klippestykker. Støvlerne synker dybt i sandet – det er næsten som at gå i tøsne. Guiden udstyrer
mig med en lommelygte, for alt er blåsort omkring os. Mørket føles nærmest
klaustrofobisk. Man har ingen fornemmelse af sceneriet omkring sig. Jeg
må koncentrere mig fuldt og helt om
at følge stien ved hjælp af lygten.
Stien bliver gradvis smallere og mere
stenet. Stigningen bliver mere stejl for
hver 100 m. Hver gang et højdepunkt
nås, skifter stien retning. Efter halvanden times tid spørger jeg forsigtigt guiden om muligheden for et kort hvil.
Dette afslås bestemt – kadencen skal
holdes, så vi kan nå toppen inden solen
står op. Alternativet er »at tage en taxa«
– idet kameldrivere har anbragt sig
med deres dyr strategiske steder på
vejen opad.
Jeg tramper videre, imens – citerer
jeg ironisk for mig selv – »søger jeg tilflugt i en zen-hule i mit hoved«. Musk-
lerne i »mine bagben« har længe protesteret vildt, men så når vi endelig plateauet.
Sidder et øjeblik og strækker ud,
drikker vand, spiser lidt frugt. Underbluse og alpacasweater er drivvåde –
gennemblødt af sved. Det er nu, man
ikke må falde for fristelsen til at krænge
jakken af. For samtidig er det tænderklaprende koldt.
Her på plateauet i en grotte foret
med tæpper har beduiner en lille kiosk.
Vand, coca-cola, marsbar etc. Væggene
er beklædt med tusindvis af visitkort og
navnesedler fra hele verden. En slags
»kilroy was here«. Bjerget bestiges af
pilgrimme fra hele verden. Også er det
et yndet turistmål som oplevelse og
sportspræstation.
På kamelryg ankommer somaliske
kvinder i flagrende gevandter, kristne
pilgrimme. Iført gummisandaler (!) vil
de foretage resten af turen. Samtidig
ankommer en russisk ung kvinde iført
elegante lange, højhælede støvler –
angiveligt en turist, som har misforstået
konceptet. Med fortvivlelsen malet i
ansigtet søger hun hen til den lille
kiosk.
For nu venter den hårdeste del. De
15
750 trin, »the steps of forgiveness« –
tilgivelsens trin, anlagt af munkene fra
Sankt Katherinas kloster.
Egentlig ikke trappetrin i den forstand, men store kampesten, hvoraf
mange er flækkede og lagt i flere forskellige højder. Man må uafbrudt
træde forskelligt. Her må man ikke
snuble. Går tæt bag guiden og min lygtes lyskegle følger hans fødder, så jeg
ved hvor jeg skal træde.
Efter en halv times tid er jeg så på
bjergets top. Synker lige i knæ – understellet klapper simpelthen sammen
et kort øjeblik. Modtages af en flok
smilende, veloplagte – temmelig bedagede – nordmænd. Så i et splitsekund
flyver tanken gennem mit hoved om,
hvorvidt der – ligesom i tegneserien –
er en elevator omme på bagsiden.
Her på bjergets top er et lille kapel
tilegnet Treenigheden samt en lille moske.
Muslimer betragter også Gebel
Musa som et helligt bjerg. Ifølge islam
var det fra denne bjergtop profeten
Muhammed for til himmels, ridende
på sin hest Buraq.
En hel del mennesker er samlet og
venter på solopgangen, ikke blot turister, men bl.a. en større gruppe jødiske
pilgrimme fra Italien. Stemningen kan
kun beskrives som andagtsfuld –
emmer formelig af forventning. Samtale folk imellem er lavmælt. Det er bidende koldt, man kan leje et tæppe,
men jeg vandrer rundt og tænker på
Moses og hans 40 dage og 40 nætter på
dette golde sted.
Og så står solen op. Et betagende
syn at se bjergsiderne forgyldes så glødende. Man snapper efter vejret. Den
italienske gruppe synger en stille salme,
»Israel Israel«, og for mit eget indre øre
lyder »lysvæld bag ved lysvæld i himlen
ind ……takke ham, at morgnen mig
end er sød, at mig dagen fryder, trods
synd og død«.
Efterhånden som solen stiger, bliver
man klar over hvor stejlt landskabet er.
Jeg kunne godt bruge et gelænder ved
nedstigningen af de 750 trin eller
måske bare en vandrestok. Så det foregår meget forsigtigt. Nede ved øverste
plateau er det muligt at komme på toilettet, og således lidt lettere vandres
nedad. Nu står solen allerede så højt,
at det bliver ulideligt varmt. Jakken
16
tages af og bindes om livet, man er jo
stadig på hårdt arbejde et par timer
endnu.
For foden af Mosesbjerget ligger
Sankt Katherinas Kloster. I år 330 beordrer Konstantin den Stores moder
Helena at der skal bygges en lille kirke
viet til jomfru Maria på Sinai ved den
brændende tornebusk. Og pilgrimme
strømmer til fra hele den kristne verden. Munke retter henvendelse til kejser Justinian, som fra 527 til 565
bygger en smuk kirke bag høje mure,
som kan modstå angreb fra beduiner
og andre.
Den hellige Katharina af Alexandria
halshugges af kejser Maximianus år
306, da hun ikke vil afsværge sin kristentro og tilbede romerske guder. Legenden siger, at engle griber hendes
afsjælede legeme og fører det til det højeste bjerg på Sinai. Ca. 500 år senere
har adskillige munke i det nærliggende kloster samtidig samme drøm:
de ser, hvor Katharinas legeme ligger.
De finder hendes knogler, duftende af
myrrha, og hensætter hendes jordiske
rester i en sarkofag, som stadig står i
klostret.
Ude fra ligner klostret mere en fæstning end et religiøst samfund. Uden
for murene ligger klostrets haver med
frugttræer, oliventræer, vinstokke og
grøntsager.
Klostrets bibliotek har den mest
værdifulde samling af religiøse skrifter
udenfor Vatikanet. Ca. 6000 manuskripter bl.a. Codex Syriacus fra det 5.
århundrede, den ældste kendte bibeloversættelse.
Klostrets ikon-samling er enestående. Flere tusinde ikoner er her bevaret.
Jeg møder Sankt Peter – i halvfigur,
næsten legemsstørrelse – med nøglerne
og staven. Hans øjne møder mine med
koncentreret styrke.
Foruden Jomfruen og Jesusbarnet er
der rigtig mange udgaver af Sankt Nicholaus, den mest populære helgen.
Man finder mange fremstillinger af
korsfæstelsen. De tre hebræere i ildovnen. Alle er de pragtfulde, guld og
farver stråler.
Længe og indgående studerer jeg
»Scala Paradisi« – stigen til himlen,
spændende og på sin vis uhyggelig. Efterhånden mærker jeg en besynderlig
euforisk følelse, en uventet opstemthed
– det bobler af fryd i mit sind. Jeg er jo
omgivet af disse hellige skatte. Jeg svæver nærmest. Må støtte mig til montrerne med manuskripter på min vej
mod udgangen, inden jeg tumler ud i
solen.
Sætter mig på en klippe i skyggen
for at samle mig lidt. Betror lidt genert
guiden min salige oplevelse. Guiden
smiler stort. Siger at det naturligvis er
på grund af duften – the perfume – fra
Sankt Katherinas knogler.
Fortæller mig derefter, at jeg er ikke
alene om oplevelsen – konserveringsmidlerne til bevarelse af ikonernes guld
og farver og til bevaring af de gamle
skrifter er så skrappe, så hvis man bare
sniffer rundt længe nok, får man dette
gratis trip.
Således beriget af nattens og morgenens oplevelser sætter jeg kurs mod
Det Røde Hav.
–––
I år 2000 var pave Johannes Paul II
som den første pave på pilgrimsrejse til
Sinaibjerget. Han udtalte dette ønske
for klostret ved en udendørs gudstjeneste: »Må Sankt Katharina Klostret
forblive en åndelig oase for medlemmer
af alle kirker, som søger Guds ære på
Sinai Bjerget.«
Klostret, bjerget og området omkring
det er af UNESCO udnævnt til verdens naturarv, helligt for de tre store
monoteistiske religioner, Jødedommen, Kristendommen og Islam.
Elin Hald