Fotos: NaturBornholm og Teknisk Forvaltning. Layout: Teknik og Miljø, Bornholms Regionskommune. 1.WEB-udgave. 2009. www.brk.dk - Natur og Friluftsliv e-mail: teknikogmiljø@brk.dk Tlf.: 5692 0000 3770 Allinge Skovløkken 4, Tejn Teknik og Miljø Bornholms Regionskommune Denne folder er udgivet af: svampe, mos, blomster mv. til eget brug. Det er tilladt fra veje og stier at samle bær, ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra gen og Hammeren, dækket af lyng, krat og anden beboelses- og driftsbygninger. Der er adgang fra kl. 6.00 til solnedgang, og Regler for offentlighedens adgang: Paradisbakkerne er et stærkt kuperet klippeland- Paradisbakkerne er privatejet. Færdsel til fods skab med et tæt mønster af sprækkedale. Mange må kun ske ad stier og anlagte veje. Færdsel på af sprækkedalene er smalle med næsten lodrette cykel kun ad befæstede stier og anlagte veje. PARADISBAKKERNE Rød rute ca. 3 km. God tur www.naturbornholm.dk - På tur i natur. http://bornholmsnatur.dk og Du kan læse mere om Paradisbakkerne på levelser. Turene byder på mange enestående naturopved Gamleborg og Oksemyrevej der kan også tages udgangspunkt fra P-pladserne Alle tre vandreture udgår fra Klintebygård, men kort så man kan orientere sig undervejs. gul trekant. På udvalgte steder findes oversigtsgen består af en rød cirkel, en blå firkant og en følge en af de tre afmærkede ruter. AfmærkninVil man besøge området, kan det anbefales at Hele Paradisbakkeområdet er privatejet. område. kerne, for at bevare det karakteristiske højlyngsder, bla. Kodal og Klint med dele af HelvedesbakI 1930´erne fredede man yderligere nogle området Gamleborg fredet. arealer, granitblokken Slingestenen samt voldsteI 1890´erne blev Rokkestenen med omgivende jeforanstaltninger som f.eks. afgræsning med får. holde dele af områderne åbne ved forskellige pleI dag forsøger Bornholms Regionskommune at ket af skov. lav bevoksning, men i dag er størsteparten dækParadisbakkerne var tidligere, ligesom Almindinklippesider. Om Paradisbakkerne Blå rute ca. 6 km. Gul rute ca. 6,5 km. rig flora med navlelav, alle tre arter radeløv og vet af gran og fyr med et bunddække af blåbær. sydkanten af den gamle højlyng med en vid udsigt. 13. Majdal. Områdets bredeste dal med en arts 6. Skottedal. Dyb sprækkedal med frodig bund. Omgi 1. Klinteby. En lille gruppe på tre, oprindelig 4 gårde i fra Christiansø har slynget den mod Bodils Kirke ved at man kunne bevare stedets enestående natur med 7. Slingesten. Vandreblok. Sagnet fortæller, at en trold 2. Klint. Højlyngens forpost mod SØ. Fredet i 1934 for spredte ege og avnbøge i et afgræsset overdrev. 3. Fjeldstauan. Danmarks første vandrehjem, opret tet i 1919. Nu privatejet sommerhus. kærmangeløv. Også blåbær, tyttebær og ørnebregne er hyppige her. hjælp af en sølvsnor, der efterlod et mærke i stenen. 14. Ravnedal. Botanisk og geologisk en særdeles spændende sprækkedal med glatslebne klippesi 8. Linkisten. Klippespalte med lodrette sider og lukket der, et mindre vandløb i bunden med tørvemos og i begge ender af klippeblokke. Et sagn fortæller, at en bregner og andre arter mos på fugtige klippesider. svensk kvinde med et barn på armen engang er faldet Sydligst i dalen bauta i og omkommet her. Dette har dog intet med navnet at stenen Nasken. gøre. 15. Tamperdal og Tam- 9. Gamleborg. Et tilflugtssted fra jernalderen, hvor perdalsmosen. Fugtig folk kunne søge til med husdyr og andre ejendele, når bund med blandet løv der var krig. skov og et rigt fugleliv. 10. Borgesø. En næsten udtørret sø nord for Gamle 16. Troldstauerna. borg med kildevæld og en Fjeldstauan Rokkestenen 4. Rokkestenen. Øens kendteste vandreblok. Fredet i 1894. Omgivet af plantet bøg og den tidligere høj lyngsmose Skomagerdam. 5. Grydesø. Tidligere højlyngssø, nu en smuk skovsø. Klippevæg med ned spændende sammensat faldne klippeblokke, der flora af rigkær- og fattig- Sprækkedal. Ravnedal. Troldstauarna danner huler, som kan kærplanter. Har tidligere sætte fantasien i sving hos enhver besøgende. fungeret som voldgrav for 17. Dybedal. En 23 m bred klippespalte. Stien på borgen. de blottede klippeflader har en karakteristisk rillet 11. Midterpilt. Højeste overflade, hvilket skyldes paradisbakkegranittens punkt i Paradisbakkerne, tætliggende, parallelle årer af skiftevis hårde lyse og 113 m over havniveau, bløde mørke mineraler. Midterpilt med en stenvarde. 18. Heksens dør. En naturhistorisk særdeles spæn 12. Lindsvej. Tværgående cykel og kørevej gennem dende, ja næsten højnordisk skovfyrbeplantning Ibsker Husmandsplantage. Floraen nærmest vejen med linnæa i bunden og perleugle i sortspættens består af planter, der via menneskets aktiviteter er ført redehuller. ind på en for dem fremmed vokseplads: Bredbladet blokke. agertidsel og gråbynke, mens de blot en halv meter fra 19. Trommerestenene. Mindre samling vandre og lancetvejbred, hvidkløver, hundegræs, alm. røllike, vejkanten afløses af højlyngens oprindelige planter: Grydesø 20. Gamledam. Højmose med hængesæk af tørve Hedelyng og bølget bunke. mos med soldug, gul iris, kragefod og kæruld. 21. Oksemyr. Højlyngsmose med tørvemos, nøkke rose, kæruld og kragefod. 22. Kodal. En karakteristisk sprækkedal. Numrene henviser til kortet på indersiderne i Allinge Tejn Gudhjem Hasle Træbenegård evej Præstebogård Svaneke Nyker Pa Plantag Klemensker Bertelegård ra di s ba Paradisbakkerne Rønne kk ev ej Aakirkeby Snogebæk Aspesgård Paradisgårde le n Gubbernegård da al r ds ed 18. Heksens dør l Un de r jo 14. Ra vn 17 .D 15 . Ta yb mp ed er al 16. Troldstauerna da Nasken 19. Trommerestene Dy nd da aj ed Årsdale ret 20. Gamledam 13 .M al l Gåsemyr Nexø Oksemyrevejen Parkering e ks O ’ Sp or 11. Midterpilt yr m ej ev i la n en dsk 21. Oksemyr 12 .L in d ab e t’ sv ej Øs tr e Ellesmyr P il t 22. Kod al da l s te ne n Ligstenen St A lt er en Gr yd e da Li l ll e gr yd e 5. Grydesø Skomagerdam or 10 .B t te da l Helvedesbakker en rg Rabækkegård 8. L in ki st bo le am 9. G Skotteklint eÅ 7. Slingesten Gamleborg Parkering Puggegård Klintebygård Parkering S lam (Lisegårdsvejen) r a bj e Lille Krusegård 3. Fjeldstauan 2. Klint Kåsegård rgve Klintestien 1. Klinteby Ellegård K lint Kl in te by Ki j rk ev ej Øl ko ej e n eby v Pa Eskesgård ra di sv ej Ture i Paradisbakkerne Ruterne Andre stier Kortsignaturer Beskyt naturen På kortet er angivet en rød, en blå og en Andre ruter Blandet skov Du kan være med til at gul rute, som det anbefales at følge. 3 km lang og kan gås på en Ridesti Nåleskov værne om Paradisbakker time. Cykelvej Åbne naturarealer ne og stedets plante- og Skovveje Vådområde dyreliv ved at: Skovstier Sø Terræn. Højde- forskelllen mellem Ruterne er afmærket i terrænet med Den røde rute er ca. egetræspæle med symbolerne rød cirkel, blå firkant og gul trekant. 5 km lang. På grund af det Nogle markante seværdigheder langs ruterne er beskrevet på bagsiden af kortet. Vær opmærksom på, at alle ruterne fører gennem vanskeligt terræn, som ikke er egnet for gangbesværede, kørestolsbrugere, barnevogne mm. Den blå rute er ca. stærkt varierede terræn vil det tage ca. 3 timer at gå den. Den gule rute er ca. 6,5 km lang, og kan ligeledes gås på ca. 3 timer. Andre signaturer: Seværdighed linierne er 1 m. Information Bygninger Toilet Parkering 0 100 WEB-udgave. Kort: Krista Stentoft, Naturgruppen, Teknik og Miljø, Bornholms Regionskommune efter grundtabeller fra ©COWI og ©Kortcenter. ge sø 4. Rokkesten 6. S - lade planterne stå - undlade at kaste affald - holde hunde i snor - tænke på brandfaren 200 300 400 500 600 700 800 900m
© Copyright 2024