1. No category

Ideoplæg
Bygherre program
Konkurrenceforslag
g
Dispositionsforslag
Projektforslag
Forprojekt
Hovedprojekt
Udbud
Udførsel
Drift og vedligehold
Nedrivning
Figur 1. Eget grafisk fremstilling, Forside i 2015
TITELBLAD
RAPPORT TITEL: Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
VEJLEDER:
Erik Toft
FORFATTER:
Jørgen Matthiesen
DATO/UNDERSKRIFT:
17/04-2015
STUDIENUMMER:
175948.
OPLAG: 1 Digital.
SIDETAL (à 2400 anslag): 35 sider.
GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives
uden forudgående tilladelse fra forfatteren.
BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af
uddannelsen til bygningskonstruktør – alt ansvar vedrørende
rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives!
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Forord
Dette speciale er en del af bygningskonstruktør uddannelsens afsluttende eksamen.
Specialet omhandler ”Kvalitetssikring i byggebranchen fra vugge til grav”.
Min hensigt med dette speciale er, at træde 2 skridt tilbage og se på hvad
kvalitetssikringen og kvalitetsbyggeri har været tidligere og i hvilken tilstand
kvalitetssikringen er i dag i praksis.
De gamle lovparagraffer vil blive gennemgået og analyseret, fordi de giver et godt billede
af, hvordan kvalitetssikringen har været udført og hvorfor den havde den tilstand, som
den havde.
Vi ser på udviklingen, gennem de nyere tider og ser på resultater af denne tids
kvalitetssikring, og sammenholder disse resultater med det moderne samfunds
kvalitetssikring ved at sammenligne alle dataene.
Der vil blive stillet spørgsmål til, hvad der kan gøres for at forbedre dagens
kvalitetssikring i alle byggeriets faser.
Dagens lovgrundlag for kvalitetssikringen vil også blive belyst med de nyeste referencer.
Jeg vil her takke dem, der har brugt tid på, at jeg kunne interviewe dem i forhold til
deres egne kvalitetssystemer, og hvordan de håndterer det i deres respektive firmaer.
Særlig tak til:
Min vejleder: Erik Toft fra VIA University College.
Erik Trillingsgaard, fra Silkeborg Forsyning A/S, Tietgensvej 3, 8600 Silkeborg for
personlig interview.
Troels H. Jensen, NJ-Gruppen, Svendstrupvej 92, 5260 Odense S for personlig interview.
Bjarne Andersen, fra Sahl Arkitekterne, Århus for telefonisk interview.
Til de virksomheder der har besvaret det fremsendte sørgeskema.
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Abstract
This thesis concerns quality assurance throug past days, compared to quality assurance
in modern Denmark. This to give and dicuss testemony and evidence regarding the
difficulties in keeping good quality, which are experienced in danish building. Evidence
for the difficulties meeting trials in raising quality-levels and the challenges, which has
been met to get to modern quality-levels. Testemony and evidence are given through
exambles from given laws, and through impirical studies (eg. Intewiews with working
craftsmen and exambels from my own past). It also tries to offer a possible solutionmodel regarding qualityraising in the future, and explains which changes might be
needed. This also considering cost-benefit problems in dooing so.
0
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
4.
Indledning .................................................................................................................................. 3
1.1.
Baggrundsinformation og præsentation af emne ............................................................. 4
1.2.
Begrundelse for emnevalg og fagligt formål ....................................................................... 5
1.3.
Problemformuleringsspørgsmål ............................................................................................. 7
1.4.
Afgrænsning .................................................................................................................................... 7
1.5.
Valg af teoretisk grundlag og kilder ....................................................................................... 8
1.6.
Metode og empiri. ......................................................................................................................... 9
1.7.
Rapportens struktur og argumentation ............................................................................. 10
Historisk udgangspunkt ..................................................................................................... 11
2.1.
Byggeskik og lovgivning i byggebranche gennem tiden i Danmark ........................ 11
2.2.
Den første byggelov anno 1856. ............................................................................................ 13
2.3.
Byggelove i det 1900. ................................................................................................................. 14
2.4.
Sammenfatning ............................................................................................................................ 17
2.5.
Byggebranchen i efter krigstiden. ......................................................................................... 18
2.6.
Sammenfatning ............................................................................................................................ 24
Lovgrundlag ............................................................................................................................ 25
3.1.
Lovgrundlag i starten af 1980 ................................................................................................ 25
3.2.
Sammafatning ............................................................................................................................... 28
3.3.
Lovgrundlag i dag. ....................................................................................................................... 29
3.4.
Sammafatning ............................................................................................................................... 32
3.5.
IKT bekendtgørelsen .................................................................................................................. 34
3.6.
Sammenfatning ............................................................................................................................ 36
3.7.
EU lønninger vs. danske lønninger ....................................................................................... 37
3.8.
Sammenfatning. ........................................................................................................................... 39
Kvalitetssikring i dag + hjælpe værktøjer ................................................................... 40
4.1.
Bekendtgørelserne...................................................................................................................... 40
4.2.
Ydelsesbeskrivelserne. .............................................................................................................. 40
4.3.
ABer .................................................................................................................................................. 41
0
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
5.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
4.4.
Bibs ................................................................................................................................................... 41
4.5.
Dansk Byggeri. .............................................................................................................................. 41
4.6.
Byggeskade fonden ..................................................................................................................... 41
4.7.
Trim Byg® ved MT Højgaard.................................................................................................. 42
4.8.
Den selvtyrende byggeplads fra SBI. ................................................................................... 43
4.9.
Kvalitetsstyring og arbejdsmiljø ........................................................................................... 44
4.10.
Tidsplaner og det juridiske tidsforløb ............................................................................ 44
4.11.
Sammenfatningen ................................................................................................................... 46
Bygherre / Rådgiver / Totalentreprenør interview 2013 ..................................... 47
Besvarelse spørgsmål 1.......................................................................................................................... 47
Besvarelse spørgsmål 2.......................................................................................................................... 48
Besvarelse spørgsmål 3.......................................................................................................................... 49
Besvarelse spørgsmål 4.......................................................................................................................... 49
Besvarelse spørgsmål 5.......................................................................................................................... 49
Besvarelse spørgsmål 6.......................................................................................................................... 50
Besvarelse spørgsmål 7.......................................................................................................................... 50
Besvarelse spørgsmål 8.......................................................................................................................... 51
5.1.
6.
Sammenfatning. ........................................................................................................................... 51
Bygherre / Rådgiver / Totalentreprenør interview 2015 ..................................... 52
6.1
Spørgeskemaet 2015 ................................................................................................................. 52
6.2
Besvarelser fra spørgeskemaet 2015 .................................................................................. 54
6.3
Sammenfatning af besvarelserne 2015 .............................................................................. 56
7.
Refleksion ................................................................................................................................ 57
8.
Konklusion .............................................................................................................................. 59
9.
Perspektivering ..................................................................................................................... 61
Kildeliste........................................................................................................................................... 62
Bøger, artikler og internet: ........................................................................................................ 62
Bilagsliste ......................................................................................................................................... 66
1
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Billedliste
Figur 1, Skolepensum fra VIA Horsens, Erik Toft 2013. ................................................................. 6
Figur 2. Egen fremstilling fra MindView 2015. ................................................................................. 10
Figur 3. Grafisk fremstilling af love og regler, Egen figur.2015 .................................................. 16
Figur 4. Grafik fremlægning af barriere. Tegnet Jørgen Matthiesen 2015 ............................. 17
Figur 5 Type 4 fra Dansk Byggeskik ...................................................................................................... 19
Figur 6, Type 1 fra Dansk Byggeskik ..................................................................................................... 19
Figur 7 Type 2 fra Dansk Byggeskik ...................................................................................................... 19
Figur 8, Albertslund Syd, midt. 1960, fra Bsf ..................................................................................... 20
Figur 9, Hyldespjældet, Albertslund medio 1970, fra Bsf ............................................................. 20
Figur 10, Milestedet Rødover 1951-56 fra Bsf .................................................................................. 20
Figur 11, Håndværkerparken, Århus medio 1980, fra Bsf ............................................................ 21
Figur 12, Solrækkehussene, Vonsild, slut 1990, fra Bsf ................................................................. 21
Figur 13, Trekroner, Roskilde 2000, fra Bsf ....................................................................................... 22
Figur 14. Dansk Byggeri, Niels Strange. aug. 2011 .......................................................................... 27
Figur 15, Dansk Byggeri, Mongens Hjelm, 2012 ............................................................................... 28
Figur 16. KS Flows skema. Lavet af Jørgen Matthiesen 2015. Se det i A3 i bilag 4. ............. 33
Figur 17, Illustrer forskellen i konkretiseringsgraden over tid mellem et digitalt
byggeprojekt og et traditionelt byggeprojekt, fra ovenstående pub. (Kilde: Asbjørn
Levring, teknologisk Institut)................................................................................................................... 35
Figur 18, Boehm og MacLeamys analyse af byggeprocesser og . ............................................... 36
Figur 19. Fra Det Danske Arbejdsmarked Hjemme side. Samlede arbejdsomkostninger i
EU-Lande .......................................................................................................................................................... 37
Figur 20, Sammensat figur og tekst fra MTH hjemmesiden om Trim Byg 2015.
Sammensat af Jørgen Matthiesen 2015 ................................................................................................ 42
Figur 21, Evolution af team og teamledelse. Mod højre bliver teams mere og mere
tværfunktionelle og selvstyrende (Daf. 1999). ................................................................................. 43
Figur 22, Model for analyse af konflikt, hvor de enkelte parter indplaceres i ..................... 43
Figur 23. Tidsplan og Juridisk tidsforløb lavet af Jørgen Matthiesen 2013. .......................... 45
Figur 24. Spørgsmål 1, Jørgen Matthiesen 2015 ............................................................................... 54
Figur 25. Spørgsmål 2, Jørgen Matthiesen 2015 ............................................................................... 54
Figur 26. Spørgsmål 3, Jørgen Matthiesen 2015 ............................................................................... 54
Figur 27. Spørgsmål 4 – Rådgiver, Jørgen Matthiesen 2015 ........................................................ 54
Figur 29, Spørgsmål 5 – Entreprenør, Jørgen Matthiesen 2015 ................................................. 55
Figur 28, Spørgsmål 6 – Totalentreprenør, Jørgen Matthiesen 2015 ....................................... 55
Figur 30, Spørgsmål 7, Jørgen Matthiesen 2015 ............................................................................... 55
Figur 31, Spørgsmål 8, Jørgen Matthiesen 2015 ............................................................................... 55
2
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
1. Indledning
Kvalitetssikringen1 indenfor byggebranchen har været igennem en lang udvikling og har
stor betydning for hvordan et byggeris kvalitet er ved afleveringstidspunktet, og for
hvor meget det vil kost i drift og vedligehold på sigt. Her tænkes på bygningsdriften i
bygningens levetid.
Da man som rådgiver, entreprenør eller leverandør mindst hæfter i 5 år for produktet
man leverer eller har bygget, er der penge at spare, ved at kunne levere en høj kvalitet
med lavere drift og vedligeholdelses omkostninger efterfølgende. En høj kvalitet i alle
byggefaserne er vitalt, det gælder lige fra bygherreprogram til tegne stuen/rådgiver som
projekterer, til entreprenører og underentreprenører som leverer/bygger, til driften af
byggeriet.
Historien har vist os at det er meget dyrt, når der skal laves noget om på grund af dårlig
kvalitet, dårlig kontrol, byggesjusk eller dårlige materialer, når huset bygges og der ses i
mange tilfælde, at man har undladt at udbedre skader fuldstændigt, ved eller efter
afleveringen, da det ville betyde store tidsforsinkelser eller en indgriben i bygningen
som svarer til at skulle starte forfra – efter den er blevet revet ned.
Historien burde have lært os hvordan det burde laves men selv den dag i dag sker det
ikke i alle tilfælde. Det offentlige byggeri er godt på vej, omend det ikke helt er i mål
endnu. Derimod er der kun få virkelige ændringer inden for den private sektor, selvom
de burde lægge sig op af samme love og rammer som det offentlige.
Erfaringerne har vist os, at i en del tilfælde kan det ende med voldgifts sager eller at
bygherre må ”nøjes” med en lavere kvalitet, eller at entreprenøren går konkurs og det
hele bliver dyrere for bygherre, - eller at det bare ikke bliver rettet. Alle muligheder er
vist blevet set gennem tiden.
Så erfarings KS burde kunne løse det fremadrettet.
1
Kvalitetssikring = KS
3
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
1.1.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Baggrundsinformation og præsentation af emne
Dette speciale er en del af 7. semester, det sidste og afgørende, på bygningskonstruktør
uddannelsen.
Emnet er ”Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav” da byggeriet har mange
forskellige faser hvor de indbyrdes er afhængig af hinanden for at kunne gå op i en
højere enhed, og at der kan afleveres er ”fejlfrit” byggeri til den aftalte tid og i den
kvalitet.
Der er inden for de offentlige byggerier for mange år siden vedtaget love som giver en
standardisering af kvalitetssikringen ved at give direkte retningslinjer og normer når
der bruges offentlige midler. BEK nr. 773 af 27/06/2011 ”Kvalitetsbekendtgørelsen”
(Ministeret for By, Bolig, og Landdistrekter, 2015)
Kvalitetsbekendtgørelsen tager udgangspunkt i alt offentligt byggeri eller byggeri hvor
der ydes tilskud fra det offentlige. Men det stiller sig helt anderlede ved private
byggerier små som store – her er der ingen reel lovgivning på området; kun hvad der
står i det gældende BR 10 (Ministeret for By, Bolig, og Landdistrekter, 2015), og som er
under revision og skulle udkomme sommer 2015 med BR15. Dette reglement er
funktionsbaseret, hvilket vil sige, at det definerer de overordnede funktionskrav til det
færdige byggeri; men ingen krav til selve kontrollen af det, eller til hvordan man kan
opnå det, eller hvordan det skal bygges.
Sammenlignes de to metoder vil man opdage, at der er store forskelle, som jeg også har
erfaret gennem de 20 år, jeg har beskæftiget mig med byggeri. Først som indehaver af et
entreprenørfirma igennem 10 år, så senere som Kvalitetsansvarlig Kloakmester i et par
firmaer igennem 7 år og til sidst freelancer som projektansvarlig på flere småprojekter
som problemknuser (løser).
4
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
1.2.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Begrundelse for emnevalg og fagligt formål
Erfaringerne har givet mig et unik indblik i de forskellige byggefaser set som
håndværker, indehaver af en entreprenørvirksomhed og som projekterende, så jeg har
siddet på alle sider af bordet.
Interessen for kvalitetssikring er opstået af åre, ved de alen lange rette lister, jeg har set
ved afleveringerne, og hvor svært og dyrt det er, når der skal rettes i den ”skjulte”
konstruktion og hvor overfladisk visse ting er blevet rettet som til pynt. Ydermere føler
jeg en personlig ”ære” i at kunne aflevere det, der er lovet, når det er lovet i den korrekte
mængde, i den aftalte kvalitet og helst lidt bedre.
Uddannelsen som bygningskonstruktør har givet mig et godt teoretisk grundlag, som jeg
ikke havde før, i de forskellige faser og hvor mange hjælpe værktøjer, der rent faktisk er
på markedet for at kunne levere et ”fejlfrit” byggeri i den lovede kvalitet.
Som kvalitetsansvarlig Kloakmester gennem en del år, både som hovedentreprenør og
underleverandør har jeg måttet tilpasse den lovgivende kvalitetssikring vi havde i
firmaet til projekterne og der måtte udelades eller tilføjes noget for at det hele hængte
sammen og bygherre blev ”tilfreds”. Det var i sig selv ikke en direkte garanti for, at alle
kvalitetsmæssige ønsker var blevet opfyldt; mere et udtryk for at bygherre kunne leve
med den form for KS, der var blevet præsenteret. Så man tilpassede ”projektet” til
firmaets KS manual, så bygherre blev ”tilfreds”.
Det samme har været gældende når jeg har haft underleverandører og skulle asketer
deres egne KS manualer og procedurer til et projekt, og har måttet konstatere, at
villigheden fra virksomheden, til at ændre i de eksisterende KS manualer fra
virksomheden, ikke hvor de har været meget træge efter parolen at ”Deres
fagorganisation har godkendt deres KS manual”, så hvorfor ændre i den.
Min erfaring gennem 20 år med både private som offentlige bygherrer – er, at der er sket
et holdningsskift på den offentlige side med lovgivning på området, hvor den private
side ikke har fået samme pres for at højne kvaliteten; men er ligesom kommet med på
sidelinjen gennem bygningsreglementer gennem tiden og har derfor ikke rykket sig
væsentligt.
En ikke uvæsentlig del af min egen viden port folio er alle disse nedbrydninger, jeg har
været med til gennem årene. Der er ingen bedre måde at opdage byggesjusk eller dårlige
konstruktioner på, end når noget skilles af del efter del, og man ser ved selvsyn hvordan
de skjulte konstruktioner har taget sig til eller blevet ødelagt grundet dårlige materialer,
dårligt udført arbejde og i grunden dårligt byggeteknisk opsyn. I den forbindelse har de
observerede svigt oftest været på de grænseflader der er mellem de forskellige
faggrænser – som jeg vil kalde ”gråzonerne i planlægning og udførsel”.
5
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Nedestående skema beskriver den observation jeg har lavet gennem tiden, hvor det
forventede KS niveau (grøn linje) ikke er blevet opnået, efter det færdige byggeri (rød
linje).
Kvalitetsfald
Figur 1, Skolepensum fra VIA Horsens, Erik Toft 2013. Min vejleder på 7. semester 2015
Med det i tankerne, ser jeg på kvalitetssikringen fra vinklen med mange forskellige KS
manualer ved de enkelte virksomheder og det lovmæssige pres på helheden og det
efterslæb, der er på den private sektor i byggeriet – er det nok på sin plads, at der skal
ske ændringer, førend der leveres et ”fejlfrit” byggeri i høj kvalitet hver gang både hos
det offentligt og i det private.
Så formålet med dette speciale er at se på helheden af KS håndteringen i byggeriet og
ikke på den enkelte lille det af det.
AT tage 2 skridt tilbage og se på hvor KS er kommet fra – de ændringer der har været
undervejs, og hvad det er blevet til i dag og som slutning et forsalg til forbedring.
6
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
1.3.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Problemformuleringsspørgsmål
Ud fra disse problemstillinger vil jeg stille følgende hovedspørgsmål:
"Hvordan kan der simplificeres i Kvalitets Sikringen i byggefaserne, og så der dannes
sammenhæng mellem de enkelte faser og faggrupper, så der lettere kan afleveres et
fejlfrit byggeri"
Underspørgsmål 1.:
”Hvordan ville KS arbejdet kunne se ud, hvis der ville blev indført en mere simpel
og overskuelig metode”.
I forbindelse med empiri er der en del spørgsmål der skal besvares for at kunne besvare
ovenstående og i afsnittet ”1.6 Metode og empiri.” belyses dette.
1.4.
Afgrænsning
KS i byggefaserne vil have et meget stort omfang med detalje beskrivelser og detaljerede
kontrolplaner og skemaer for hver lille bitte entreprise eller handling og ville dække fra
samarbejdsaftaler mellem rådgiver og bygherre som definer slutproduktet og
kvalitetsniveauet til tegnestuen, der skal lave den færdige projektering til licitation og
videre til udførsel og aflevering med drift og vedligeholdelses planer.
Dette er ikke formålet med dette speciale – da der ved de enkelte fagorganisationer
ligger stor ekspertise og knowhow i detaljehåndteringer og SBI2 anvisninger med
beskrivelser, om giver fornyet viden og erfaring til løsninger i forhold til den
eksisterende lovgivning ligesom BIPs (Byggeri, informationsteknoligi, produktivitet og
samarbejde, 2015) publikationer hjælper, når de anvendes – hvilket giver en yderligere
mængde data til de allerede nedskrevne normer.
Undersøgelsen i dette speciale er for at se på sammenhæng mellem de enkelte KS
manualer, publikationer, og kvalitetsstandarder fra fagorganisationer og en leveret
kvalitet i byggeriet både på den offentlige og den private side.
For at kunne dette, er jeg nødt til at beskrive lidt om de enkelte metoder i faserne og give
en historik baggrund for at illustrér sammenhænge. Alle faserne er udførligt forklaret i
bilag 5 ”Projekterings metodik”.
I specialet henvises til bilag hvis læseren ønsker en større indsigt i de enkelte dele eller
ønsker yderligere data inden for et felt.
2
SBI = Statens Bygge Institut
7
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
1.5.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Valg af teoretisk grundlag og kilder
Som en del af teorien til denne rapport ligger der en del i den juridiske afdeling.
Kontraktskrivning og hvad der ligger i de forskellige ABer - AB92, ABT 93, ARB 89,
herunder også de Bips publikationer der dækker området. En af de vigtigste er nok
Kvalitetsbekendtgørelsen nr. 773 af 27.06.2011 med tilhørende vejledning nr. 119886 af
31/12/2001.
Der er en anden Kvalitetsbekendtgørelse nr. 1179 af 04/10/2013 ”Bekendtgørelse om
kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentlig byggeri, med tilhørende vejledning J.nr.
13/00328.” som er nyere men den ”gamle” bruges stadig inkl. vejledningen.
Der er også et stort ansvar hos total entreprenøren (TE) og i hvilken udstrækning denne
laver KS arbejde på hans underentreprenører (UE). Der er mange andre publikationer
der omhandler BH og R`s roller inden evt. udbud og andre igen der omhandler R og TEs
rolle og igen TE og UEs roller
Nogle af dem er:


















Ydelsesbeskrivelse 2013 ”Byggeri og planlægning” (FRI, 2013)
Ydelsesbeskrivelse 2013 ”Bygherrer rådgivning” (FRI, 2013)
Ydelsesbeskrivelse 2013 ”Anlæg og Planlægning” (PAR, 2003)
Ydelsesbeskrivelse 2000 ”Som udført” (PAR, 2000)
Kvalitetsbekendtgørelsen nr. 773 af 27.06.2011 (Gældende) (Ministeriet for
By, Bolig og Landistrikter, 2011) + Vej nr. 11986 af 01.05.2001 (Historisk)
(Klima-, Energi- og Bygningsministeret, 2001)
Kvalitetsbekendtgørelsen om OPP nr. 1179 af 04.10.2013 (Klima-, Energi- og
Bygningsministeret, 2013)
+ Vej nr. 13/00328 11.10.2013 (Gældende) (Bygningsstyrelsen, 2013)
AB 92 (Klima-, Energi- og bygningsministeret, 1992)
ABT93 (Bygningsministeret, Klima- Energi- og, 1993)
ARB 89 (Boligministeret udvalg, 1989)
IKT Bekendtgørelsen (historisk) (Klima-, Energi- og Boligministeret, 1986)
FRInet`s anbefalinger til byggeriet (Foreninge af Rådgivende Ingeniører, 2015)
Danske arkitekters anbefalinger til byggeriet (Danaks arkitekt virksomheder,
2015)
Byggeskade fondens bog 2012 (Bsf) (Byggeskadefonden, 2012)
Byggetekniske erfaringer og anbefalinger til brug ved bygningsrenovering
(BvB) (BVB, 2015)
Retsinfo.dk (byggelove og vejledninger) (Retsinformation, 2015)
BIP`s publikationer og anbefalinger. (Byggeri, informationsteknoligi,
produktivitet og samarbejde, 2015)
Dansk Byggeri databank (Dansk Byggeri, 2015)
Egen erfaring
8
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
1.6.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Metode og empiri.
Som udgangspunkt er det den historiske gennemgang af byggeskikke og kvalitet der
bliver gennemgået som en del af det teoretiske grundlag.
Som en del af det teoretiske grundlag er der også en gennemgang af udviklingen inden
for lovstoffet og hvordan det har påvirket udvikling med den konsekvens det har haft.
Efter gennemgangen gennemgår jeg min empiri som er baseret på det teoretiske
grundlag og de interviews der er udført.
Jeg lægger derefter større vægt på de personlige interviews, da jeg mener at det vil give
det mest nøjagtige billede af hvad der i virkeligheden foregår nu, og for at kunne få et så
nuanceret billede som overhovedet muligt.
Da jeg som beskrevet tidligere, har beskæftiget mig med kvalitetssikringen både i
praktisk og som skoleprojekter i tidligere semestre. Derfor har jeg valgt at anvende de
interviews der er udført af mig i 2013 og som har relevans i dette speciale og
mødereferater er vedlagt som bilag 7 – 8, og mærket hvornår der er fra og i teksten vil
det fremstå som ”tidligere data 2013”.
Jeg har endvidere sammen med en medstuderende udviklet et generelt afkrydsningsskema, for at få generelle holdninger til KS. Dette er lavet via Google Analyse platform.
Skema vedlagt og dens resultater er i rapporten under punkt 6.
Det telefoniske interview har en sekundær betydning, da det underbygger (be/afkræfter) de besvarelser jeg har modtaget fra de personlige interviews bilag 6.
Ved sammenligning mellem det teoretiske grundlag og de interview besvarelser jeg har
fået, laver jeg en personlig vægtning af data i rapporten ved at tage egne erfaringer og de
personlige interviews og sammenholdere dem med det teoretiske grundlag.
De indsamlede data fra de teoretiske kilder bruges således til at sammenholde og
sammenligne de fundne data og derved opnå en større empiri, der kan levere en mere
nøjagtig viden til konklusionen.
9
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
1.7.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Rapportens struktur og argumentation
Fremgangsmåden er at give et historiske- og lovmæssige grundlag, som bliver beskrevet,
for derefter at kunne interviewe med dette materiale som grundlag for en større
forståelse og en mere korrekt udspørgen af de interviewede.
Figur 2. Egen fremstilling fra MindView 2015.
10
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
2. Historisk udgangspunkt
Det følgende afsnit beskriver den egentlige historie om tilsyns- og kontrolplaner og
disses udvikling, lige fra hvordan vore forfædre har brugt dem, og hvordan de bliver
brugt i dag. Udgangspunktet er valgt, for at illustrere udviklingen eller mangel på
samme, og hvordan vi var nødt til at genopfinde allerede bevist viden, for at kunne løse
nutidens krav.
Der bliver derved lavet en sammenknytning mellem hvad vi ved at vi ved, hvad vi tror at
vi ved og hvad vi gør.
2.1.
Byggeskik og lovgivning i byggebranche gennem tiden i Danmark
Det følgende afsnit beskriver den egentlige historie bag kvalitetssikringen i dansk
byggeri og den indflydelse den har haft fra udlandet via forskellige bygge stile og
indflydelse fra forskellige materialer.3 (Dans Byggeskik, 2015)
For at kunne forstå KS arbejdet er det nødvendigt at se tilbage på tidligere tiders måder
at håndtere og levere en høj kvalitet i byggefaget.
I tidernes løb har kvalitet været baseret på den enkelte håndværksmesters faglige
kunnen og hans folk. Det har været helt op til den enkelte at levere et godt håndværk i
en kvalitet, der var tilfredsstillende for bygherre, og det var kongelige forordninger, der
regulerede byggeriet, når der skulle ske drastiske ændringer eller, når der skulle
gennemføres regler, som gjaldt alle.
I Københavnerbogen (SBI 142., 1983)kan der læses at de tidlige byggelove og regler var
kongelige forordninger som for eks.: 10.01.1685
”der skulle holdes en afstand på 2 alen til naboens nederste grundsten i forbindelse med nedbrydning af
gamle huse, for at sikrer sig hans matrikel”.
Hvilket var et resultat af en nabo bare gravede fundamentet væk og nabo bygningen
styrtede sammen, og det skete så ofte, at det var nødvendigt at lave en ”regel” om det.
Der er en lang række forordninger og regler der prøvede at styre og stabilisere det
danske byggeri og så der kunne bygges sikret. Det har været et kendetegn tidligere, at
katestrofer i form af sammenstyrtede bygninger eller brande forårsagede, at der måtte
nytænkes og der blev udstedt nye forordninger.
I 1728 efter storbranden i København kom der en dansk gartner og arkitekt J.C Krieger4
med en publikation på ”Berechnung und Dessins auf 3 differente Grund”, hvor det bl.a.
blev beskrevet hvordan fundamenterne kunne genanvendes ved forstærkninger og
Data i kommende afsnit kommer fra Dansk Byggeskiks hjemmesider og er en genfortælling og sammenfatning af
disse.
3
J.C Kriger = John Cornelius Kriger 1683 – 1755. dansk gartner og arkitekt. Joahn Cornelius Krieger blev i
1711 ansat som kongelig gartner under Frederik 4. JCK
4
11
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
hvordan der kunne brandsikres bedre, og der blev udstedt skærpede bestemmelser om
konstruktion og materialevalg i de efterfølgende erstatnings- og nybyggeri.
Først den 4. december 1793 kom der en forordning som tilsagde, at ved nybyggeri, skulle der være en statsbygmester til stede ved lægning af fundamentet med følgende
tekst.
”Stadsbygmesteren skal stedse være forbunden, efter Anmeldelse af den Byggende, at indfinde sig paa Stedet,
naar Grunden af en Bygning til Gaden lægges, for at paa see, at den rette Linie følges, ... ” (Dans Byggeskik,
2015)
Altså kun tilsyn med hensyn til byggelinjen og ikke så meget med selve opførslen at
bygningen. Det var bygherre der skulle udrede betalingen til statsbygmesteren men det
var entreprenøren der skulle bestille ham, hvilket resulterede i at arbejdet tog længere
tid når han var på pladsen, så derfor blev statsbygmesteren tilkaldt for sent i mange
tilfælde, og det eneste han kunne se var den sidste del af støbningen eller lægningen af
fundamentet.
Efter storbranden 1795 kom der yderligere forordninger vedrørende materialer og
udførsel og dimensionering af bjælkers spændevidder, bygningshøjder i forhold til antal
etagere som var meget enklere og klarere5
Som nævnt tidligere skete der noget ved katastrofer eller større hændelser som ved
Københavner bombardementet 1807, hvor der kom mere præcise bestemmelser til
byggeriet om materialer og udførelse. Det gælder f.eks. murværk, som herefter kun
delvis kunne udføres af ”halve Steen og Brokker”, hvis mindst hvert tredje skifte blev
lagt af hele sten og i ”ordentlig Forbind”.
Sener i starten at det 1800 århundrede kom der Placat6 med direkte krav, som f. eks. 8.
oktober 1810:
”At opføre alle udvendige Fundamenter indtil Overkanten af Sokkelen med Kalk” (Dans Byggeskik, 2015)
Dette var for at sikre at der ikke kunne komme vand ind i bygningen og at der ikke
kunne komme fugt op i murværk uhindret og som resultat deraf kunne bygningerne
holde længere.
I århundreder var den eneste garanti for en god kvalitet og et ordentligt KS arbejde det
faktum, at mesteren var i stand til at lære fra sig, så lærlingen med tiden kunne overtage
faget og videregive det til næste lærling osv. Der var mange enkelte beskrivelser af
bygningsdele men ingen egentlig lovsamling eller detaljer – man måtte stole på at det
blev lavet ordentligt efter god hånværker skik.
Fra internettet: http://www.danskbyggeskik.dk/article/show.action?article.id=68
Placat = (jur., emb.) o p s l a a e t ( o p k l æ b e t ) o f f e n t l i g ( t r y k t ) b e k e n d t g ø r e l s e , hvorved en
bestaaende borgerlig forpligtelse (sessionspligt olgn.) indskærpes ell. en ny foranstaltning bringes til borgernes kundskab
(jf. Raadstueplakat); ogs. (foræld.) om (o p s l a g , d e r i n d e h o l d t ) en (kongelig) f o r o r d n i n g ell. (k o r t e r e )
l o v , især a f m e r e s p e c i e a r t . D e f i n i t i o n f r a O r d b o g o v e r d e t d a n s k e s p r o . g
5
6
12
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Helt op til den danske grundlov 5. juni 1849, var det kun kongen og dennes
embedsmænd der kunne lovgive, og først da enevælde blev til konstitutionelt monarki
ved Frederik d. 7`s underskrift, bortfaldt Kongeloven og der dannede sig nu mulighed
indenfor grundloven for, at kunne lave love uden om kongen.7 (Danske Konger, 2015)
2.2.
Den første byggelov anno 1856.
Mulighed for den første egentlige byggelov blev skabt med ophævning af kongelovene og
blev ”Bygningslov for Staden Kjøbenhavn og dens Forstæder” 17. marts 1856, som
trådte i kraft 1. maj samme år. Byggeloven var nyskabende og innovativ og meget præcis
på mange områder, så den kunne bruges over hele landet i næsten 100 år.
Den havde klart formulerede bestemmelser omkring konstruktioner- og materialer til
almindelig byggeri samt hvordan en bolig skulle indrettes og hvordan den skulle
brandsikres. Resultatet af den første byggelov var at hundredevis at tidligere regler,
forordninger og ”placater” kunne sløjfes, hvilket simplificerede det administrative
arbejde for bygherrer og entreprenøren.
Med byggeloven blev der også indført en byggekommission, en stabsbygmester og
bygningsinspektører, som skulle sikre sig at alt blevet leveret og lavet som beskrevet og
der var en ikke uvæsentlig brevveksling mellem dem som også mellem bygherre og
entreprenøren og den nye myndighed, men det var dog i mængden mindre end tidligere.
Den højeste myndighed blev justitsministeriet, hvor den endelig beslutning måtte kræve
det.
Byggeloven havde håndværket og kvaliteten og holdbarheden i højsædet og var i mange
henseende ”funktionsbasseret” og fordelt på ganske få hovedområder:
1.
2.
3.
4.
5.
Ydervægge
Indervægge
Etageadskillelser
Tage
Fundamenter
Byggeloven var baseret på at bygningsinspektoratet stod for den egentlige ”kontrol” af
at arbejdet overholdt lovgivningen og var i en kvalitet, der kunne holde.
Ud fra ovenstående kan der drages den slutning, at KS arbejdet var overladt til
myndighederne og at entreprenøren og håndværkeren skulle leve op til kravene, hvilke i
sig selv er ”ekstern kvalitetssikring”.
Allerede i 1871 blev den revideret, da der var et ønske om ens regler for hele København
og der kom blandt andet skærpende krav til dimensionering af etageadskillelser og til
brand beskyttelse som f eks.
”etageadskillelsen skal gibses eller beklædes med andet uantændeligt Materiale”
7
Hentet fra internettet: Danskekonger
13
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Ovenstående resulterede i, at alle lofter blev pudset med rørpude fremad rettet. Loven
var meget præcis, og da den blev revideret i 1889, var det i store træk en videreførelse af
de to forgående love, igen med de 5 hovepunkter som grundlag.
Set på landsplan var der ”forskellige” byggelove som dækkede områder eller byer:
a.
b.
c.
d.
e.
f.
København
Frederiksberg
Købstæderne
Landet i øvrigt
Generelt gældende
Anden lovgivning (som eks. Regulativ: ”Anlæg af Kloakledninger paa private
Ejendomme med tilslutning til Offentlig ledninger af 1897)
g. Landsbyggeloven
Alle med forskellige variationer i de forskellige bygningsdele, men ens i de 5
hovedgrupper.
2.3.
Byggelove i det 1900.
Hovedstaden og købstæderne fik i slutningen af 1800 tallet en voldsom tilvækst, så det
var i 1898, at man påbegyndte en revision af byggeloven af 1889, for at gøre den mere
tidssvarende og tilpasset de nye materialer, der var tilgængelige på markedet.
Revisions arbejdet var færdiget 1908, men udkom ikke og blev revideret igen 1915; men
blev igen ikke udgivet på grund af 1. verdenskrig. Den efterfølgende depression lagde
byggeloven stille og var i starten af 1930 ikke tidsvarende overhovedet, så der måtte
laves en ny revidering som udkom 1939.
Da byggeloven i mange år ikke var tidssvarende udkom der lærebøger som
opsummerede og sammenfattede de byggetekniske erfaringer fra tidligere og tidligere
enkelte bøger for at ”råde bod” på manglende lovgivning.
I bogen Husbygningslære bind I af Kaare Kristensen fra 1920 skriver han i forordet:
”Medens de tidligere paa dansk udgivne Lærebøger i Husbygning væsentlig tager Sigte paa Fagets Theori, er
der i denne Bog lagt den største Vægt paa Fremstellingen af Forhold vedrørende Arbejds praktiske Udførelse
og Tilvejebringelse af de Oplysninger, som er nødvendige for Bygmesteren under Arbejds Gang” (Kristensen,
1923)
I bind II af Kaare Kristensen fra 1920 skriver han endvidere:
”som er nødvendige for Bygmesteren under Arbejdts gang saaledes, at den kan tjene som Haandbog for dem,
der ønsker at sætte sig ind i faget.” (Kristensen, 1920)
Disse to bøger er som nævnt en sammenfatning i fagene omkring opførelse af bygninger
hvor der er lagt vægt på det praktiske arbejde og hvordan fagene kan samarbejde for at
opnå et godt resultat. Bøgernes formål var at kunne give en mere ensartet kvalitet i
14
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
byggeriet som var orienteret i retning af udførelse med forståelse, også for den ikke
professionelle bruger – en private bygger eller medbygger.
Byggeloven 1939 havde igen de 5 hovedpunkter, men var underopdelt i 21 regulativer.
Som eksempel omhandlede 6 af dem byggetekniske forhold og omfattede udførelse af
murværk, af betontrapper med indspændte /-murede trin, af jernbetonkonstruktioner,
af isolering og rustbeskyttelse af jernkonstruktioner, af fundamenter og af baderum,
yderligere var der 5 regulativerne der omhandlede ventilation, centralvarmeanlæg,
gasildsteder, afløb og VVS samt genneralle tekniske installationer, som var helt nye og
skulle tage hånd om den nye levestil. Det opstod efter depression i slut 1920 og starten
af 1930erne
Denne byggelov havde mange skærpende omstændigheder og var til dels
funktionsbaseret og dels fastsat med bestemte regulativer. Selvom den egentlig var lavet
til København, og der var andre byggelove som nævnt tidligere, men denne blev den
eneste man til sidst henviste til, hvis der var tvivls spørgsmål
Københavns byggelov og dens vedtægter af 29. marts 1939 og i udkastet til dette
reglement stod der:
”Ved affattelsen er det tilstræbt at angive de grundlæggende principper for husbyggeriet ud fra det
synspunkt, at disse principper må være gældende for alt byggeri”
”Reglementet er derfor udformet som en udførlig beskrivelse af det traditionelle byggeri, dvs. det almindelige
hus, der udføres af mursten, beton, træ og lignende materialer på et gennem lang tid indvundet
erfaringsgrundlag.” (citater fra Danskbyggeskik.dk/landsbybyggeloven)
Derved kom Københavns byggelov til at gælde alt byggeri i hele landet. Den var meget
præcis i sine beskriveler og i sine funktionsangivelser og krav.
Bygningsreglementerne (BR) er kommet som en lind strøm gennem tiden for at holde
trit med udviklingen i materialer og miljøkrav, og når der var byggelove, som var blevet
ændret tilstrækkeligt, blev reglementerne også ændret. Det blev også vedtaget, at
reglementet skulle revideres hvert 5 år.
15
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Figur 3. Grafisk fremstilling af love og regler, med indførsel af KS bekendtgørelsen. Egen figur.2015
Som det kan ses af ovenstående figur, er reglen om en revision af regelsættene hvert 5 år
af regelsættene næsten overholdt og vi har BR15 undervejs her til sommer 2015 og
gældende fra 1. januar 2016.
Der er både store og små ændringer i BR’erne, som f.eks. BR77 var en lille let sag på små
228 sidder som indeholdt alt hvad der behøves for at kunne opføre et hus, men den
indeholdt ingen håndværksmæssige tekniske detaljer til løsningen af de problemer der
kunne opstå – det var stadig op til håndværksmesteren og de tekniske merkantile skoler,
hvor mestereleverne gik på, at bibringe denne viden.
Her igen var det myndighederne der stod for KS arbejdet og den eksterne kontrol der
skulle være for at opnå et godt byggeri. Der er nogle tekniske overlapninger, som jeg
senere komme ind på for at klarlægge.
Set ud fra et KS synspunkt kom det store gennembrud da ”Cirkulæret på kvalitetssikring
af byggearbejder” i 1986 og med dennes vejledning nr. 4024 af 1986 kom. Da skete der
virkelig noget, når det var offentlige byggerier eller offentligt støttede byggerier der
skulle bygges. Her kom der faktiske krav om samarbejde mellem bygherre, rådgiver og
entreprenør (se afsnit 3. Lovgrundlag).
16
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
2.4.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Sammenfatning
Den samlede røde tråd i byggeskikke og håndtering af KS gennem tiden frem til 1986,
var således, at staten stod for at kvalitetssikring af byggeriet, via kontrol med de
statsbygmestre (byggetekniker og ingeniører), og embedsmænd der var ansat til at
kontroller byggeriet. Ved opstartsfasen med byggetilladelsers, skulle disse sørge for den
fornødne kontrol på byggepladserne, hvor de måtte mene det var nødvendigt og over til
føre kontrol inden en evt. ibrugtagningstilladelse. I denne fase havde de enkelte
håndværksmester og entreprenører kun ansvaret for at skulle levere ”kvalitet i god
håndværks skik”, men de havde ingen procedure til egenkontrol som sådan.
Myndighederne havde en lang række af direkte krav til byggeriet med hensyn til
materialer og dimensionering og hvordan det skulle sammensættes, og det var op til
mestrene at levere og lave håndværket til en standard ”efter god håndværkker skik”.
De forskellige Byggelove og Bygningsreglementer har prøvet på at tilpasse sig de
forskellige materialer og byggestile gennem tiden og har forsøgt at få ”kvalitet” ind i de
moderne byggeprocesser og havde indtil 1986 kæmpet en ulige kamp mod holdninger
og skikke.
Figur 4. Grafik fremlægning af barriere. Tegnet
Jørgen Matthiesen 2015
17
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
2.5.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Byggebranchen i efter krigstiden.
I det 20. århundrede har der været boligmangel igennem forskellige perioder, hvor
produktionen af egnede boliger har været ekstrem høj og hvor myndighederne af
politiske og økonomiske årsager har været nødt til at se stort på forskellige aspekter i
byggefaserne. Der skulle bare bygges noget og det i en fart.
Især efter 2. verdenskrig havde myndighederne opmærksomheden på at kunne levere
boliger til alle. Der var i efterkrigsårene stor mangel på boliger, ca. 50. – 60.000 stk.
alene i Danmark. Den danske regering havde allerede i 1940 nedsat et boligudvalg, hvor
det offentlige skulle gå ind med økonomisk støtte, for at genopbygge Danmark.
Med Boligstøtteloven af 1946, og det efterfølgende ministerium ”Ministerium for
Byggeri og Boligvæsen” af 1947 med navn af ”Boligministeriet”, sikredes det, at der kom
fokus på alle samfundslag, især de mindrebemidlede. Det sikrede også, at der kom fokus
på prisen og hastigheden, når der skulle bygges. Ifølge indenrigsministeriet af 1.1.1946
var der ca. 17.000 personer under den kommunale boligforsorg, så behovet var stort
(Frimand, 1999). Kvaliteten i denne periode bliver ikke nævnt som nogen faktor.
I 1953 udstedes et cirkulære om fortrinsstilling af ”utraditionel byggerier” hvor murerarbejdskraft var på kun 15% af det oprindelige, hvilket skabte en ren inflation i nye
uprøvede materialer og teknikken.
De mange og nye materialer, konstruktionstyper, installationer og samarbejdsformer
(AB51)8 , havde ingen ”mange århundredes tradition og skik” bag sig og resultatet var
rent byggeteknisk en større katastrofe.
I tillæg med at Boligministeriet blev dannet, blev der samme år startet ”Statens
Byggeforskningsinstitut” (SBI). De gik i gang med at udarbejde en fælles
byggelovgivning, gældende for hele landet, som blev vedtaget i 1960(Landsbybyggelove
se næste afsnit) bilag 2. SBI støttede de mange tiltag i processen med hurtigere,
anderledes og billiger byggeri – og igen det skulle gå stærkt.
Modulmodulering havde sit indtog i 1958 (kortfattet beskrivelse af Modulprojekteringen bilag 1), og ved Landsbybyggeloven af den, 10.06.1960 blev det vedtaget,
at der skulle anvendes de nye metoder så seriefremstillede bygningselementer eller dele
kunne anvendes. Dertil kom også, at der inden for det offentlige skulle afprøves nye
materialer og byggestile med uprøvede materialer og teknikker. Det har i årene 1950 –
1980 givet store kvaler for byggebranchen og for de indplacerede familier, da der ikke
blev set så meget til kvaliteten, men kun kvantiteten. I dag bliver ejendomme fra den tid
revet ned p.g.a. dårlige materialer og udførelse, da det ikke kan betale sig at renovere
dem.
Note: AB51 = Almindelige betingelser for leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed 1951, AB’er har været fremme
siden 1800 og var oprindeligt tiltænkt jernbane og vandforsyningsanlæg. I 1915 udsendte Ministeriet for offentlige
arbejder AB15 som også skulle omfatte bygge- og anlægsopgaver. Gennem starten af det 1900. årene blev der lavet
forskellige revideringer; men dagens udgave stammer fra 1951, med kun en revidering imellem 1972 (AB72)
8
18
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Der er mange former for byggeri og mange forskellige stilarter; men set ud fra nogle
hovedprincipper i typer, som har påvirket de forskellige grupper.
Med former for byggeri menes der her:
a. Parcel byggeri (By og Land)
b. Lav tæt bebyggelse (By og Land)
c. Etagebyggeri (By hovedsageligt)
d. Special byggeri (Industri)
Fra det 1600 – 1700 århundrede og op til 1950 kunne byggeri inddeles i forskellige
former og typer og de mange erfaringer, der ligger til grund for hvad der virker og
holder i længden med en god kvalitet, og som nævnt tidligere, det så kaldte ”god
håndværksmæssig skik” gik tabt i efterkrigstiden da hastigheden på byggeriet steg og
tilgangen af nye uafprøvede teknikker og materialer havde sit indtog i medio – slut 1950
samtidig med modulprojekteringen og det industrialiserede byggeri vandt indpas.
De gamle forskellige byggetyper vil jeg referer til er hentet fra ”Dansk Byggeskik
etagebyggeri gennem 150 år” feb. 2013.
Type 1 fra 1700 til 1920
Type 2 fra 1920 til 1950
Type 3 fra 1930 til på gennem 1950
Type 4 fra 1930 og op gennem 1960
Type 5 fra 1950 og frem i forskellige udformninger
(Bilag 2 – Typer af byggestile som anvendes i rapporten)
Ensartigheden i byggeskikke i de 5 hustyper gjorde at den samlede erfaring kunne
bruges som en grundpille i udførelsen og afspejlede sig i kvaliteten.
Figur 6, Type 1 fra Dansk Byggeskik
Figur 7 Type 2 fra Dansk Byggeskik Figur 5 Type 4 fra Dansk Byggeskik
Ensartigheden er illustreret i ovenstående 3 typer.
19
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Op gennem 1960 -1970 – til 1980erne skete der så stor en udvikling i byggeriet af typer
og arkitektoniske tiltag, at de gamle skikke ikke kunne følge med og udviklingen af nye
uafprøvede teknikker, som nævnt tidligere havde alvorlige konsekvenser.
Eksempler fra perioden 1950 – 2000:
Beton etagebyggeri som resultatet af
efterkrigstidens materialer og tilgang til
beton og stål. (tysk herkomst, egen
kommentar)
Erfaringer med holdbarhed og kvaliteten
var ikke store og den type byggeri var også
på eksperiment niveau.
Figur 10, Milestedet Rødover 1951-56 fra Bsf
Det første store byggeri med tæt lav
bebyggelse, hvor inspirationen er fra
Middelhavets området med små
selvgroende tætte byer, her med små egen
haver og fælles gader og stier.
Igen i beton og står med flade tage.
Figur 8, Albertslund Syd, midt. 1960, fra Bsf
SBI udskrev 1971 en konkurrence som et
eksperiment til udvikling af og brugen af
de nye byggematerialer og byggeteknikker.
Kodeordene skulle være af levende og af
arkitektonisk udtryk og med høj grad af
beboerindflydelse i
projekteringsprocessen.
Her blandet beton og mursten.
Figur 9, Hyldespjældet, Albertslund medio 1970,
fra Bsf
20
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Igen i 1980 blev der lavet konkurrencer på
bedre boligbyggeri og som resultat af det
blev der bl.a. lavet tæt-lav bebyggelse
Hovedparten er alment boliger fra 1 til 3
etager af forskellige bygherrer og arkitekter.
En sammenblanding af spirende
postmodernisme, rendyrket neoklassicisme
Figur 11, Håndværkerparken, Århus medio 1980,
fra Bsf
I slutning af 1980 var efterspørgslen på store boligkomplekser overstået og der blev
ikke bygge store ”parker” i samme udstrækning som tidligere – kun enkelte projekter
både i offentlig og privat regi.
Anderledes bygge stile og materialer blev
igen afprøvet. Her i stål, træ og glas og blev
kaldt ”kassearkitekturer”.
Figur 12, Solrækkehussene, Vonsild, slut 1990, fra
Bsf
Fra år 2000 og frem har byggestilen, arkitekturen og materialerne haft fokus på
bæredygtighed både socialt, og total i økonomisk henseende, med sænkning af energi
forbruget som pejle mærker for hvor det skulle ende.
Der bygges stadig med beton, stål, glas, mursten og træ i stor til men med energiforbrug
og økonomi som fokus punkter derefter komme arkitekturen.
21
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Alment boligbyggeri fra
2000 hvor forskellige
arkitektoniske udtryk og
stile er opført. Det er et
område hvor der er
supermarked, en række
kontorer og erhvervscenter
tæt på Trekrone station.
I 2002 åbnede Trekrone
skolen og har i dag 838
elever og 56 lærer fra 0-9
klasse.
Figur 13, Trekroner, Roskilde 2000, fra Bsf
I processen med at skaffe boliger nok i efterkrigstiden var kvantiteten det vigtigste
parameter, samtidig med at det skulle være billigt og laves hurtigt. I dag er den
totaløkonomiske bæredygtighed og energi besparelse, der er de nye fokus punker.
Bsf skriver i bagrund for den periode hurtige periode:
”Hver af de to tendenser rummede nytænkning og byggetekniske eksperimenter, som lykkedes, men havde
også konsekvenser i form af byggeskader, der krævede trecifrede millionbeløb at udbedre.”
(Byggeskadefonden, 2012, p. 16)
Som erfaringsmaterialet viser, er det efter byggeårene i 1960 -1970, at de faktiske
konsekvenser af byggesjusk og forkerte anvendte materialer og metoder viser sig og der
skete en langsomt ændring i opfattelsen af ”kvalitet i byggeriet” - den gamle ”i god
håndværks messing skik” havde ligesom udspillet sin brug og rolle, og var blevet
overhalet indenom af de nye tider.
22
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Med de fejl, mangler, byggesjusk og forkerte materialer fik SBI opmærksomheden på
den faktiske kvalitet i byggeriet og i samarbejde med de forskellige fagorganisationer og
boligministeriet strammede de op på bygningsreglementerne ved de ”obligatoriske” 5
års eftersyn af disse i årene 1972 – 77- 22 og 85. I alle revideringerne bliver der
strammet op på hvordan, der skulle hæves i kvaliteten og myndighedskontrollen i
opstartsfasen af byggeriet (byggeansøgning) og færdigmelding med
ibrugtagningstilladelse.
Selve opstramningen har rent byggeteknisk været på tage, tekniske installationer og
vådrum samt fugt i byggeriet som en helhed.
Brandsektionen har også fået en overhaling i hvordan mand får folk hurtigere ud af
bygningen og forøget opmærksomhed på brandsikring generelt.
Da jeg ikke går ind i alle detaljer vedrørende det byggetekniske, men tager et overordnet
syn på KS håndtering i byggeriet i den periode, er der visse ting, som ikke medtages her,
men der er flere påvirkninger, som går i retning af, at der er ønske og stort behov for at
forøge KS standarden over en bred kam.
De forskelige fagorganisationer har i en del år samarbejdet med SBI og arkitekter og
ingeniører for at løse den ”gordiske knude9” omkring KS, og mange kræfter er blevet
brugt på det også i form af AB’er.
De tidligere AB kan føres tilbage til slutningen af 1800 og var et entreprisenormeringssystem specielt ved anlæggelse af jernbanenettet og veje som AB15. AB51
var den første revision, som kom til at dække mere end Tog og vej nemlig alt bygge og
anlægsvirksomhed. Revideringen på KS området i AB72 i forhold AB51 er, at bygherre
kan have skærpet tilsyn jf.§ 10 og 14.
AB 72 §10
”Stk. 2. Tilsynet repræsenterer bygherren over for entreprenøren med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og
udførelse. Tilsynet kan herunder give og modtage meddelelser vedrørende arbejdet, godkende eller kassere
materialer eller arbejder samt give anvisninger med hensyn til tilrettelæggelsen af de forskellige
entreprenørers arbejde i deres indbyrdes forhold, jfr. § 14”. (Bygge og Boligstyrelsen, 1993)
AB 72 §14
”Stk. 1. Entreprenøren skal samvirke med andre entreprenører og i tide forhandle med tilsynet, således at fejl
og forsinkelser, der kan opstå ved manglende samvirke mellem entreprenørerne, undgås.” (Bygge og
Boligstyrelsen, 1993)
Nu ”kan” bygherre forlange at have tilsyn gennem hele byggeprocessen og forlange at
byggeriet afleveres ”fejlfrit”.
En gordisk knude er en knude der ikke kan bindes op. I dag bruger vi udtrykket om et uløseligt problem. Knuden er
med al sandsynlighed opkaldt efter kong Gordios, som havde bundet et åg til sin stridsvogn med en uløselig knude.
Oraklet lovede verdensherredømmet til den der løste knuden. Alexander den Store huggede den over med sit sværd.
Fra Wikipedia.org
9
23
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Der er på nuværende tidspunkt stor forskel på det offentlige byggeri eller byggeri med
støtte fra det offentlige og det private. I det private er der ingen reel lovgivning og
udover BRer der sikrer en god kvalitet og så den håndværksmester, der har æren og
stoltheden i behold og rent faktisk udfører ”kvalitet efter god håndværksmæssig skik” og
så den kontrol, der er fra myndighederne i behandling af byggeansøgninger og evt.
kontrolbesøg på pladserne.
Der er mange parcelhuse fra 1960 til 1980 som har overlevet, men som er meget dyrere
at renovere og drive og i mange tilfælde skal de ”rippes helt” og startes forfra, for at de
kan opfylde dagens standard i energiforbrug og totaløkonomisk henseende.
Påvirkninger fra det offentlige krav til byggeriet havde også en indvirkning på det
private; men det var ikke dækket ind, og har hele tiden halte efter.
Men som jeg har beskrevet i afsnitter 2.7 ”Byggelove i det tyvende århundrede.” skete
der noget i miden af 1980 som dækkes i afsnittet 3. ”Lovgrundlag”
2.6.
Sammenfatning
I processen med at skaffe boliger nok i efterkrigstiden var kvantiteten det vigtigste
parameter, samtidigt med at det skulle være billigt og laves hurtigt.
Den gamle basisviden på det byggetekniske område gik tabt i denne proces og der var
ikkefokus på det faktum, at ”kvalitetsbevidstheden” skal følge med hastigheden, ellers
ender man med et dårligere resultat end ventet med forøgede omkostninger til
fremtidige udbedringer og reparationer. Det er altid dyrere at lave noget om, end at lave
det rigtig 1. gang.
Basisviden om hvordan det burde kunne gøres, ligger jo i historiebøgerne og i de
tidligere erfaringer ”Byggefolket” har gjort sig med præcision, kontrol, planer og
bygbarhed. Min forståelse er, at man har haft for travlt med at være moderne og
arkitekttonisk korrekt og derfor har man ikke kunnet følge med og derved glemt hvad
man egentli vidste i forvejen og skabte derved skabte man dårlige resultater.
Der skal som udgangspunkt være overensstemmelse med kvantitet og kvalitet og pris.
24
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
3. Lovgrundlag
I dette afsnit gennemgås det lovmæssige grundlag for KS, men da det er opbygget af
rene politiske paragraffer fra medio 1980 og frem, bliver starten medtaget for at give
den viden omkring emnet, der er behov for, til at kunne lave en sammenligning mellem
forskellene der var og hertil, hvor vi er kommet i dag.
I afsnit beskrives ligeledes hvordan BR’er, AB’er, Ydelsesbeskrivelser og lovgrundlag
begynder at hænge samme.
3.1.
Lovgrundlag i starten af 1980
Som nævnt i tidligere afsnit har lovgivningen gennem tiden ikke haltet med hensyn til
kvalitetskontrol set fra den lovmæssige side, da ”staten” havde overtaget; men set ud fra
håndværkerens side og dennes holdninger, har de siddet fast i ”gamle traditioner og
holdninger” (se fig. 7. s 17) og derved ikke flyttet sig tilstrækkeligt og i mange henseende
overhovedet ikke.
Den egenkontrol som burde have fulgt med de forskellige BR’er udeblev og det har
været svært at få indført den nødvendige egenkontrol i KS fasene i byggeriet, selvom
AB72 åbnede mulighed for at bygherre kunne indføre skarpere kontrol.
Her sker der mange ting på flere fronter samtidig, da bevidstheden om en forøgelse af
byggekvalitet og egenkontrol begynder at blive en del af den grundlæggende
holdningsændring, både hos myndighederne, fagorganisationer og byggefolk generelt.
I starten af 1980 er det virkelig gået op for SBI og staten som byggevirksomhed
(Byggestyrelse) at de mange tiltag i KS ikke har ført til det ønske kvalitetsløft selvom
kvalitetssikring i mange andre faggrupper end byggeriet er et velkendt værktøj, der har
været i brug i mange år, med rigtige gode resultater.
Der blev set på den samlede bolig masse og man kunne konstater at den ikke var blevet
vedligeholdt og de byggetekniske fejl og mangler var ikke var blevet rettet, så boligerne
kunne holde; og resultatet var en nedslidt boligmasse inden for alm. boliger til udlejning.
Der blev her vurderet, at der skulle ske noget drastisk.
Den 12.11.1986 kom der et cirkulære om kvalitetssikring af bygningsarbejder, med en
vejledning af d. 31.12.1986 ”Kvalitetssikring”. Denne lavede et helt nyt regelsæt udafhængig af BR’er og AB’er. Kendt som ”Kvalitetsbekendtgørelsen”.
Citat:
”§ 1. Dette cirkulære (12.11.1986) gælder for
a) byggeri, som får tilsagn om offentlig støtte efter lov om boligbyggeri,
b) statsligt byggeri,
c) andet byggeri, når vedkommende styrelse træffer bestemmelse om cirkulærets anvendelse, og når der til
arbejdet ydes statsstøtte eller statslig udgiftsrefusion, eller arbejdet i øvrigt helt eller delvis finansieres over
de årlige bevillingslove.”
25
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Ӥ 2. Gennem kvalitetssikring af byggeriets ydelser skal svigt i byggeriet modvirkes.
Stk. 2. God kvalitetssikringsskik omfatter en fagmæssig og omhyggelig brug af den byggetekniske og
organisatoriske viden, der på tidspunktet for en ydelse findes i fagkredse om sikring af ydelsens kvalitet.”
”§ 3 ”Bygherre skal som nævnt i dette cirkulære sikre, at det færdige byggeri opnår den tilsigtede kvalitet.
Bygherre skal stille de fornødne krav til kvalitetssikring til rådgiver og entreprenør”
”§ 4 ” Rådgivere og entreprenører skal hver for sig kvalitetssikre deres ydelser i overensstemmelse med
god kvalitetssikringsskik og herunder i fornødent omfang udnytte de hjælpemidler, der til enhver tid
findes som alment teknisk fælleseje.” (Klima-, Energi- og Bygningsministeret, 1987)
Men der er stadig ”kun” tale om kvalitet i god kvalitessikringsskik, men med det tiltag
at det nu er bygherre der har retten til at fastsætte graden af kvaliteten og
kvalitetssikringen, og han skal lave kontrol- og tilsynsplaner til entreprenøren.
Byggestyrelsen lavede i den forbindelse en vejledning af 1986 ”Kvalitetssikring”, der
skulle fortolke bekendtgørelsen af 12.11.1986, på side 7 står der:
”Målet er ikke et fejlfrit byggeri. Dette ville være teknisk umuligt og selv i tilnærmet grad uoverkommelig
dyrt. Men målet er at undgå dels de større skader, dels de mange svigt i bygeriet, som har banale årsager
eller som skyldes forkert brug af nye materialer og metoder.” (Dansk Byggeskik, 1986, p. 7)
Endvidere står der:
”Denne indsats har imidlertid i mange tilfælde været utilstrækkelig, hvad de mange byggeskader og
andre svigt i byggeriet viser. Der er derfor behov for en forstærket og systematiseret kvalitetssikring.
”Erfaringer tyder på, at problemet - bortset fra egentlige udviklingssvigt - ikke er mangel på teknisk viden.
Der er blandt byggeriets praktikere tilstrækkelige kundskaber til at undgå en stor del af de forekommende
svigt. Men denne viden bruges for lidt. Der må skabes en anden holdning til kvalitetsproblemet samt en bedre
organisering af den forebyggende indsats.” (Dansk Byggeskik, 1986, p. 7)
For af sikre at lovgivning blev fulgt blev Byggeskadefonden (Bsf) skabt, ved lov10 samme
år, og har som ét af de tre mål hovedmål i KS Bekendtgørelsen, at dele erfaringer om
byggeprocesserne, at fremme kvaliteten, sikre at der ikke opstår større vigt og sikre høj
effektivitet i byggeriet.
Revidering af denne blev til BEK nr. 202 af 23.03.2000 ”Kvalitetssikring af
bygningsarbejder” hvor der bl.a. bliver tilføjet, at det skulle vurderes om der er risiko
behæftede forhold i bygningskonstruktionerne der skulle dokumenteres.
Vejledningen nr. 11986 af 01.05.2001 som fulgte med den nuværende lovgivning: BEK.
Nr. 773 af 27.06.2011 ”Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment
byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer”, giver
eksakte retningslinjer om kvalitetssikring, kontrolplaner og tilsynsplaner.
Grundlaget er kapitel 11 i lov om almene boliger mv. Den er revideret rigtig mange gange og den gældende er LBK
nr. 1023 af 21.08.2013
10
26
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
I denne vejledning påpeges den manglende forståelse for kvalitetssikringens tankegang
og den manglende implementering i selve byggeriets processer og at der ikke kun skal
føres dokumentation på papir for dokumentationens skyld.
Bsf fik følgesvend af BVB i forbindelses med byfornyelsessager.
Fig. 16 viser den historiske udvikling siden 1986 og frem til 2011.
Figur 14. Dansk Byggeri, Niels Strange. aug. 2011
I forbindelse med indførsel af kvalitets bekendtgørelsen blev der også lavet om på
ansvarsforholdene således at:
Før 1986
1 år på materiale leverancer
20 år på rådgivning
20 år på udførende
Efter 1986
5 år på materiale leverancer
5 år på rådgivning
5 år på udførende
Der blev også set på AB72 og denne blev også revideret og udkom i ny udgave i 1992
som AB92 almindelige betingelser i for arbejde i bygge og anlægsvirksomhed og ABT93
som dække i totalentreprise. Disse er stadig de gældende vejledninger.
Her er eftersyn indskrevet i §6 med.
Afleveringsforretning efter aftale
1 - års eftersyn af bygningen
27
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
5 -års eftersyn af bygningen.
Bsf er en forsikringsfond hvor der indbetales 1% af entreprisesummen ved aflevering til
dækning af de opståede skader, og hvis ingen anden kan betale for udbedringerne
dækker Bsf op til 96 % af beløbet, meget kort forklaret.
Bsf har lavet alle eftersyn på de offentlige byggerier siden 1986 og nedestående statistik
bekræfter en forbedring ved 5 års eftersyn. (1986 + 5 år = 1991)
Figur 15, Dansk Byggeri, Mongens Hjelm, 2012
3.2.
Sammafatning
Det er tydeligt at se hvilken effekt KS bekendtgørelsen har haft på den offentlige byggeri
eller offentlig støttet byggeri.
Men som udgangspunkt skal ovenstående skema ses som en ”markedsføring” lavet med
den intention at fortælle alverden, hvor godt der er, og det er byggeskadefonden, der
selv har lavet KS på eget arbejde uden ekstern supervision.
Der er stadig mange byggeskader og byggesjusk m.m.; men det blevet væsentligt mindre
og færre end tidligere. I afsnittet 3.6 EU lønninger Vs. Danske lønninger, gennemgås en
anden faktor for, hvorfor der kan ske en sænkning af byggekvaliteten i Danmark igen.
28
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
3.3.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Lovgrundlag i dag.
Der er flere bekendtgørelse gældende i dag hvor de to vigtigste på KS området er:
Den gældende lov er Bek. Nr. 773 af 27/06/2011, ”Bekendtgørelse om kvalitetssikring af
byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og
udvikling af byer”
Bekendtgørelses nr. 1179 af 04.10.2013 om ”Kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt
byggeri”. Ikrafttræden den 15.10.2013, som afløste den gl. ”kvalitetsbekendtgørelse. Ved
denne lejlighed har Byggestyrelsen lavet en ny vejledning: j.nr. 13/00328.
Vejledningen giver meget præcise anbefalinger med hensyn kvalitetssikringen, rollefordeling (ansvarsfordeling) mellem bygherre, rådgiver og entreprenør, netop for at
opnå en kvantitet med højere kvalitet i byggeriet.
Citat fra vejledningen:
2. Kvalitet i byggeriet
”Bygherren har pligt til at sørge for den samlede kvalitet i byggeriet fra idé til ibrugtagning. Bygherren
skal ikke alene sikre kvaliteten, men også sætte den. Udgangspunktet for bygherrens indsats er brugernes og
ejernes behov, der skal omformes til kvalitetskrav. Dette gælder også, når det ikke er bygherren selv, der skal
bruge byggeriet. Således drejer kvalitetskravene sig om al kvalitet i byggeriet lige fra den byggetekniske
kvalitet, altså byggeriets holdbarhed og levetid, til brugsværdi, funktionsdygtighed, arkitektur, fleksibilitet og
andre vigtige kvaliteter, såsom bæredygtighed og krav til energiforbrug.” (Klima-, Energi- og
Bygningsministeret, 2013)
Nu har bygherre det fulde ansvar for sikre, at der bliver afleveret et godt byggeri der er
”fejlfrit” eller i den tiltænkt kvalitet. Fakta er bare at kvaliteten endnu ikke er oppe på
det ønskede niveau, og det er ikke det ønskede resultat der fremkommer (Jf.- figur 2).
Som direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen siger i et interview til Mogens Hjelm fra
i 201211
Dele af artiklen:
”-Måske var det en reaktion på massiv, negativ omtale og mængder af byggeskader i det
industrielle byggeri op gennem 60’erne, 70’erne og 80’erne, som fik politikere, bygherrer
og entreprenører til at give hinanden håndslag på en kursændring med fokus på byggeriets
kvalitet.
- Den negative branding fra dengang hænger dog stadig ved, og det er fortsat en god
historie at afsløre byggesjusk og klamphuggeri. Ikke desto mindre er der i de sidste 20 år
sket en usædvanlig positiv udvikling i det almene nybyggeri og i byfornyelser. En meget
stor del af de fejl, der tidligere tyngede byggeskadefondenes årsberetninger er - om ikke
elimineret, så - reduceret i et imponerende omfang.
- Vi bygger bedre og meget bedre end det ry, som klæber sig til byggeriet. Det er i dag
blevet naturligt at arbejde systematisk med kvalitetssikring. I samarbejde med
byggeskadefondene og myndighederne har branchen med succes taget fat om problemet.
11
Interview med Niels H. Nielsen og Dans Byggeri 2012 http://www.danskbyggeri.dk/presse+-c12
29
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
- Det er især systematisk erfaringsopsamling og formidling heraf fra byggeskadefondene
for henholdsvis det almene nybyggeri og byfornyelse, der har bidraget til et løft i
kvaliteten. Hertil kommer de mange certificeringer og kvalitetssikringsordninger, som
byggeriets virksomheder er blevet meget opmærksomme på og flittigt gør brug af.
- Hertil kommer alle materiale- og byggevarekontrolordninger og miljømærker som
svanen og blomsten, siger Michael H. Nielsen.
Bedre styr på de væsentlige svigt
- Det er så absolut det almene byggeri, der tegner sig for den mest markante
dokumentation for den positive udvikling. I starten af 1990’erne blev der fundet
væsentlige fejl i mere end 25 procent af de almene byggerier. I dag er det tal nede på et par
procent.
- Den positive udvikling vil dog næppe på hverken kort eller lang sigt gøre
byggeskadefondene overflødige, siger sekretariatschef i Byggeskadefonden Ole Bønnelycke
og fortsætter:
- Der sker hele tiden en udvikling i byggeriet. Hver dag kommer der nye materialer på
markedet, ligesom der kommer nye konstruktionsprincipper. Det stiller krav både til de
projekterendes granskning og til de udførendes projektgennemgang af projekternes
bygbarhed.
- Og så kommer vi til at forholde os til det åbne marked, hvor forskellige landes
byggeskikke kommer til at brydes i Danmark. Og for de udførende virksomheder forudser
jeg fortsat et stort behov for fokus på kvalitet og granskning af det udbudsmateriale, som
kommer fra arkitekter og ingeniører.
- I forhold til udbudsmaterialernes kvalitet er problemet desværre ikke blevet
mindre. Derfor tror jeg, at der i fremtiden vil komme mere fokus på de kompetencer, som
de udførende er i stand til at byde ind med tidligt i byggeprocessen - allerede inden det
første spadestik tages. Pointen er, at kvalitet er den nye væsentlige
konkurrenceparameter.”
Det ser ud til at bygherre ikke sætter barren eller KS niveauet højt nok i udbudsmaterialet i samarbejde med hans rådiver. Forståelse er, at det er den gamle holdning
med at håndværkerne kan og vil levere ”efter god håndværks skik”, der ikke er manet
helt i jorden endnu. Og at kvalitetsreformen kun delvist er slået igennem – selvom det er
meget bedre end for 29 år siden.
Som det kan ses i fig. 16 er antallet af bygge fejl faldende; men det er jo som
udgangspunkt det færdige byggeri der er vurderet ud fra, og er dette ikke på højde med
det ønskede resultat skal denne fejlmargen skal tillægges som fejl i byggeriet og derved
er vi ikke nået i mål endnu, hvilket Niels H. Nielsen slutter med.
30
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Det er byggeskade fonden der står for eftersyn jf. Bek nr. 740 af 27/06/2011. I kapitel 2
står der:
Ӥ 3. Byggeskadefonden lader foretage eftersyn af byggeriet eller renoveringen og afholder udgiften
derved. Der foretages to eftersyn:
1) Et 1-års eftersyn, der påbegyndes tidligst 4 måneder og afsluttes senest 8 måneder efter
afleveringen.
2) Et 5-års eftersyn, der påbegyndes tidligst 50 måneder og afsluttes senest 53 måneder efter
afleveringen.
Stk. 2. De to eftersyn afsluttes med afgivelse af rapporter, jf. § 7.
Stk. 3. Eftersyn består i en systematisk, byggeteknisk gennemgang af byggeriet eller renoveringen med
det formål at beskrive og vurdere dettes tilstand og herunder registrere svigt og skader og om muligt
belyse årsagerne hertil.”
Med OPP løsningen på projekter har entreprenøren en stor interesse i at aflevere et så
fejlfrit byggeri som muligt, da han står med ansvaret for drift og vedligehold af
ejendommen eller projektet efterfølgende. Hvilket i sig selv hjælper på at have fokus på
KS håndteringen i byggefaserne og have styr på det.
Der er med den tilgang i KS arbejdet, der er lovgivet om indtil nu, ikke medtaget noget til
den ”private forbruger”. Lige på det område er der et ingenmandsland – nærmest
lovløst, og KS er helt frivilligt på hovekonstruktionerne byggeriet på nær:





Gas – VVS
El
Kloakering
Statik dokumentation
Energiberegning
som alle har deres egen KS ordning med lovgivning bag.
Der er metodefrihed i hvilket system man ønske at måtte lave i firmaerne og der har
gennem tiden være mange forskellige kvalitetssikringer, mest kendt nok ISO 9000
serien12 som også kan bruges til det danske byggeri.
Der er mange forskellige tilsynsordninger og lige så mange forskellige KS manualer og
hver fagorganisation har ”udviklet” deres specielle til lige det de laver.
I tværfagligt samarbejde er der udarbejdet et hav at kvalitets forstærkende principper
og protokoller med deres tilhørende systemer og skemaer. Nogle er elektroniske med
digitale uploade af billeder og kommentarer, hvor andre er mere i ”old school fashion”
med papir og blyant.
12
ISO = International Organisation for Standarder. Det er en serie af KS standarder og håndteringer som har en bred
anvendelse flade. ISO 9000 ”– 9004 ” Quality management”, ISO 14000 ” Environmental management”, ISO 26000”
Social responsibility”. O.s.v. Se www.iso.org
31
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Som udgangspunkt har alle det formål at øge kvaliteten og mindske byggefejl samtidig
med at effektiviteten ønskes at øget.
Flowskemaet på næste side beskriver sammenhæng mellem de enkelte bygge faser og
aktører og hvad de som udgangspunkt har ansvaret for.
Det er ikke en minutiøs gennemgang af alle detaljer men et FLOW diagram der skal
illustrere den kompleksitet lovgrundlaget har i dag og i illustration på de enkelte
forbindelser der kunne være mellem aktøerne.
Projekteringsmetodikken i de enkelte bygge faser, vil være af hængning af projekters
størrelse, art og anvendelse.
De enkelte faser som Ideoplæg, Bygherre program, Dispositionsforslag, Projektforslag,,
Forprojekt, Hovedprojekt (myndighedsprojekt), og Udbudsprojekt m.m. har mange
enkelte handlinger, der smelter samme til en helhed. De bliver ikke beskrevet her i deres
helhed men er lagt i Bilag 5 ”Projekterings Metodikken i byggefaserne” hvor også de
enkelte KS handlinger er beskrevet.
Flowskema kan ses i A3 størrelse i bilag 4.
3.4.
Sammafatning
Sammenfatningen kan læses efter at skemaet er studeret.
De forskellige aktører har alle deres KS manualer, der er udviklet til dem og den service
de leverer og de lever i deres respektive virksomheder, alle med den standard der er
beskrevet i Kvalitets-bekendtgørelsen og er alle blevet godkendt af deres respektive
fagforbund (VVS, Kloak, Ventilation, El m.m.) og deres manualer har kontrolskemaer,
handlingsplaner, kontrolintervaller osv.– dem alle sammen.
Det vil sige, at på et byggeri kan der være langt over 30 forskellige KS manualer, som
beskriver de enkelte virksomheders håndtering af deres interne KS – men hvor blev
Projektets KS manualer af?
Projektets Kontrolplaner af?
Projektets Kontrolskemaer af?
Skemaet viser det der foregår nu og lige en ironisk kommentar – også forstår man ikke
hvorfor man ikke kan hæve kvaliteten på Projektet……
I den private sektor er der ingen lovgivning ud over hvad, der er fastsat i Autorisation
Bekendtgørelserne13 for El, VVS, og kloak området og hvad BR15 kræver af
dokumentation i forbindelse med byggeansøgning og ibrugtagningstilladelse. Der er kun
de krav som BH vælger at indfører.
13
Bekendtgørelse om autoriation og drift af virksomhed på et-, vvs-, og kloakområdet nr. 547 af 30/05/2014
32
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Figur 16. KS Flows skema. Lavet af Jørgen Matthiesen 2015. Se det i A3 i bilag 4.
33
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
3.5.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
IKT bekendtgørelsen
IKT Bekendtgørelserne er:
BEK nr. 118 af 06/02/2013 Gældende Bekendtgørelse om anvendelse af
informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri.
Citat:
”§ 1. Bekendtgørelsen gælder for opførelse af byggeri, om- og tilbygning af byggeri, renovering og
vedligehold af byggeri samt anlæg knyttet hertil ved:
1) Byggeri med staten som bygherre med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller
derover.
2) Byggeri med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover, der helt eller delvist
finansieres ved lån eller tilskud fra staten på mindst 50 pct.
3)4)5) Byggeri med en anslået entreprisesum på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover, der helt eller delvist
finansieres ved lån eller tilskud fra region og kommuner, på mindst 50 pct.
6) § 4. Bygherren skal stille krav om, at digitale byggeobjekter gennem hele byggesagen struktureres,
klassificeres, navngives, kodes og identificeres ensartet i en nærmere bestemt detaljeringsgrad.
Bygherren skal i den forbindelse stille krav om, at byggeobjekterne forsynes med de informationer og
egenskaber, der er relevante for den efterfølgende forvaltning, drift og vedligehold.
Stk. 2. Bygherren skal sikre, at der fastsættes retningslinjer for håndteringen af digitale byggeobjekter
gennem hele byggesagens forløb.
§ 9. I det omfang der udbydes med mængder, skal bygherren sikre:
1) at mængder er indeholdt i udbudsmaterialets tilbudslister,
2) at udbudsmaterialet for den enkelte entreprise omfatter såvel tilbudslister som relevante, digitale,
objektbaserede
bygningsmodeller, hvoraf mængder kan udlæses,
3) at digitale bygningsmodeller stilles til rådighed for tilbudsgiver i IFC-format, og
4) at det af udbudsmaterialet fremgår, på hvilket grundlag mængderne er beregnet, herunder hvilke
opmålingsregler og/eller opmålingsmetoder, der er anvendt.
Digital mangelinformation
§ 11. Bygherren skal sikre, at der anvendes digitale mangellister, som beskriver de registrerede mangler
i henhold til projektets fastlagte struktur, jf. § 4.”
Ovenstående gælder for det offentlige byggeri, og det er bygherre, der skal tage ansvar
for at den bliver overholdt. Det er også bygherre, der tager bestemmelsen om omfanget
at det digitale projekt materiale og i hvilken kvalitet, det ønske anvendt.
Det samme er gældende omkring mangellister ved aflevering – igen - bygherre vælger
niveauet – rådgiver og entreprenør skal levere.
BEK nr. 119 af 07/02/2013 Gældende Bekendtgørelse om anvendelse af
informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri.
§ 2. Bekendtgørelsen finder kun anvendelse på byggerier, renoveringer eller projektkonkurrencer, hvor
en almen boligorganisation, en kommune eller region er bygherre, og hvor byggeriets eller
renoveringens samlede, anslåede entreprisesum er på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover.
34
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
De samme regler er gældende når der er tale om Alment bolig byggeri over 20 mio.+
moms. Det store spørgsmål er så kom det hjælper på kvaliteten, at det hele bliver
digitaliseret.
Set i lyset af, at disse bekendtgørelser er ret nye og ikke fuldstændig implementeret
endnu og at mange ikke ved hvilke konsekvenser, de kan have for aktørerne. I mine
tidligere undersøgelser er IKT kommet på tale, og de fleste bruger det ikke eller har ikke
indført det endnu.
Erfaringer viser, at hvis der er mængder på tilbudslisten og der står i udbuds materialet
at mængderne er vejledende, og at der afregnes med opmålte mængder ved udførsel og
at de enkelte poster kan variere ubegrænset endog bortfalde helt – så er det bygherre,
der har den fulde kontrol over omkostningerne og ham der bestemmer hvilken kvalitet
han vil have undervejs.
Hvis der er mængder på tilbudslisten som er faste og entreprenøren har udtaget dem,
har han ansvaret for at levere det aftalte, og ved ændringer prøver entreprenøren så på
at ”spare” for at få det til at løbe rundt eller tjene nok, og det vil i det fleste tilfælde gå ud
over kvaliteten, bygherre må så ”nøjes med” det der bliver leveret, da det er
entreprenøren, der har det økonomiske ansvar i denne situation.
Set fra mit synspunkt har begge fordele og begge ulemper når det tænkes på KS. Bips
mener, at det er det samme rent økonomisk.
Figur 17, Illustrer forskellen i konkretiseringsgraden over tid mellem et digitalt byggeprojekt og et
traditionelt byggeprojekt, fra ovenstående pub. (Kilde: Asbjørn Levring, teknologisk Institut).
I Bips publikationer ligger det oplæg til Bygherrens krav til brug af informations- og
kommunikationsteknologi (IKT)14.
14
En guide baseret på Universitets og Bygningsstyrelsens erfaringer med Det Digitale Byggeri
35
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Konkretiseringsgraden i starten af byggeriet giver den fordel, at der hurtig kommer
opmærksomhed på de risikobehæftede konstruktioner og forhold (vil blive dækket i
afsnit 4.2), så der derigennem kan sikres at evt. større ændringer i byggefaserne undgås.
Det rent økonomiske aspekt i ændringerne kan ses på nedstående skema.
Figur 18, Boehm og MacLeamys analyse af byggeprocesser og kostpris ved ændringer i tid.
I skemaet er de enkelte projekteringsfaser er her vist overlappende, da det er det der
oftes sker i virkeligheden.
3.6.
Sammenfatning
Dette er set ud fra erfaringer der er lavet gennem tiden; men i praksis sker det i visse
tilfælde, at enten BH eller Rådgiver glemmer, at selve bygherreprogrammet og
udbudskontrol planer har stor indflydelse på den senere kost pris for ændringer. Set i
lyset af KS håndteringen har den tidlige indsats stor betydning for, at alt er på plads fra
starten og der kun skal foretages mindre ændringer under projekteringens faserne.
Det er afgørende, at der foreligger et godt gennemarbejdet byggeprogram med en
veldefineret udbudskontrol plan, der afspejler byggeriets kompleksitet og risikobehæftede forhold, som definerer det eksakte kvalitetsniveau, som byggeriet skal
afleveres i, herunder evt. sanktionsmuligheder og ønske om drift og vedligeholdelses
planer.
Forfatter: Jan Fuglsig Lambrecht, konsulent og Cand. Polyt. Ph.d. på Teknologisk Institut, Center for Byggeproces.
Redaktion: Maja Skovgaard, Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri
Foto: Universitets- og Bygningsstyrelsen, Teknologisk Institut, Henning Larsen Architects
Udgivelsesdato: September 2010
36
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
3.7.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
EU lønninger vs. danske lønninger
Som nævnt i afsnit 3.3 ”Lovgrundlag i dag” er byggeskader blevet færre og mindre siden
KS reformen i 1986. Men set ud fra de nye udfordringer og erfaringerne gennem tiden,
er der i takt med de frie markedskræfter og den frie bevægelighed henover
landegrænser, både med materialer og arbejdskraft, kommet et helt nyt sæt
udfordringer ind på den danske bane. Her bekrives kort konsekvensen deraf.
Nogle af de nye
udfordringer er jo, at der
kommer en stor del
udenlandske
håndværkerne med helt
andre forudsætninger og
standarder end vi er vant
til herhjemme. Ligeledes
deres lønniveau.
Figur 19. Fra Det Danske Arbejdsmarked Hjemme side.
Samlede arbejdsomkostninger i EU-Lande
Ovenstående viser det samlede løntryk i Europa og der ligger den danske model klart på
en klar første plads. Til dette skal der også nævnes at en tyske arbejder 100 timer mere
om året og en østeuropæer arbejder 172 timer mere om året. Der er ikke korrigeret for
dette i denne statistik. Det er det rene løn omkostning per produceret arbejdstime.
Med så store lønomkostninger skal det hele være meget mere effektivt og strømlines
fuldstændigt for, at vi som dansker egentlig er konkurrencedygtige på danske opgaver.
Der er ikke ”tid” til at lige gå et skridt tilbage og se om det nu også er i orden, og har den
ønskede kvalitet – da tid er lig med penge, og tid i er = 35 Euro = 262 kr. per time.
Så - når der kommer en polsk håndværker ind på marked med et krav på 8 Euro = 60 Kr.
per time, skal man ikke være Cand. Mat. for at se forskellen og hvorfor, der bliver
anvendt udenlandske håndværker på danske offentlige entrepriser – men der er ingen
garanti for kvaliteten følger med, da byggeskikke, traditioner og kvalitetsbevidstheden
er anderledes, ja holdninger til tilgangen ”at arbejde” er meget forskelligt fra den danske
model.
Den danske model har været god for 100 år siden, for at kunne opnå 8 timer arbejde, 8
timers hvile og 8 timers søvn; men den har også skruet meget op for lønnen til et niveau
hvor det er gået ud over konkurrenceevnen siden medio 1960.
En Murer, for eksempel, vil jo ikke løfte mureskeen medmindre der står kr. 220.- per
time + de sociale udgifter i timeløns betaling.
37
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
I 1991 blev ILO Konvention nr. 9415 gælden i DK og den skulle anvendes i alle offentlige
byggerier hvor der er udenlandske entreprenører medvirkende.
Entreprenøren forpligter sig til at sikre, at de ansatte, som entreprenøren og eventuelle
underentreprenører beskæftiger i Danmark med henblik på opgavens udførelse, har lønog ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige end dem, der er gældende på den
egn, hvor arbejdet udføres.
Manglende overholdelse af denne forpligtelse medfører et berettiget krav fra de ansatte,
og kan medføre at bygherre tilbageholder vederlag, med henblik på at tilgodese dette
krav. Bygherre er berettiget til at kræve dokumentation for, at entreprenøren
overholder denne forpligtelse.
En yderligere konsekvens kunne blive, at virksomheden ikke kan udføre entreprisen
eller at den bliver ”blokaderamt” af fagforeningerne.
Det skulle medvirke til ”løndumping” – men har ikke i været effektueret 100% endnu, da
det er bygherre, der skal vælge at tage den med.
Under alle omstændigheder vil det påvirke det endelige resultat af et byggeri og
derigennem også kvaliteten, drift og vedligeholds omkostninger og det total økonomiske
aspekt for samfundet.
Et dug frisk eksempel er den verserende sag på Metrobyggeriet i Kbh. hvor det italienske
firma Cipa16 er blevet dømt for lønsnyd for 22 millioner overfor deres egne ansatte. Det
er foregået selvom det den danske stat, der er bygherre – tankevækkende.
Ser man på den private del af byggebranchen har de udenlandske håndværkere også
vundet indpas og udgør en større del af det danske arbejdsmarked.
Lidt tal fra Beskæftigelsesministeriets database, jobindsats.dk via Penge og
Privatøkonomi17
”Fra 2009 til 2013 er antallet af udlændinge, som er ansat i Danmark, steget med 16.550. Sidste år
arbejdede 117.970 udlændinge i Danmark. Det er en stigning på 16 procent, som finder sted parallelt med,
at arbejdsløsheden er steget fra 3,7 procent i januar 2009 til 6,6 procent i januar 2013”.
Penge og Privatøkonomi advarer også mod brugen af udenlandske håndværkere selv om
der er store penge at sparer. Som pris eksempel koster en udenlandsk håndværker med
moms kr. 157,- per timer og en dansk håndværker med moms kr. 430,- per time.
Så - selvom det er billigt, er der ingen garanti for, at det ikke bliver noget makværk med
masser af bøvl til følge og ingen garantiordning efterfølgende.
Konceptet i den private sektor er, at man ”lejer” et sjak via et mellemfirma, og så
kommer det udenlandske firma op og leverer ”varen” og kører hjem igen.
ILO = International Labour Organisation, vedtaget 1949. Ratificeret af DK 1955.
Capi Italiensk speciel firma der bygger metrostationer. De tabte sagen for arbejdsretten d. 10.03.2015
17 Penge og Privatøkonom, 3. jan 2013 af John Albertsen
15
16
38
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Mellemfirmaet står så for garantier og sikkerheder og formidler kun kontakten. Så
uanset hvordan det står skrevet, er der ringe chancer for at få noget korrigeret
efterfølgende overhovedet.
3.8.
Sammenfatning.
Med de mange udenlandske håndværkere og deres skikke, brugen af værktøjer og
materialer, sker der en forrykning af den danske håndværksmæssige skik og
arbejdskulturarv – også set i lyset af, hvad de kan tillade sig at bruge i timer på en
opgave, i forhold til dan danske model.
De danske håndværkere har ikke nær så mange ”timer” til rådighed grundet den høje
timepris, men skal levere et højt kvalitetsniveau. Så der skal uvægerligt skæres et par
hjørner og slækkes på handlinger i processen for at det hænger sammen med den model
som bruges i dag.
KS håndteringen betragtes af mange endnu som en belastning, også med rette når der
ikke er ”tid” til det, så derfor kunne er reform af KS håndteringen være på sin plads.
39
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
4. Kvalitetssikring i dag + hjælpe værktøjer
Nævnt i tidliere afsnit har lovgivningen gennem tiden ikke haltet set fra den lovmæssige
side inden for KS i Byggebranchen.
4.1.
Bekendtgørelserne.
KS Bekendtgørelser:
De gældende lov er Bek. Nr. 773 af 27/06/2011, ”Bekendtgørelse om kvalitetssikring af
byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og
udvikling af byer”, og vejledning nr. 11986 af 01/05/2001, og
Bek nr. 1179 af 04.10.2013 om ”Kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri”.
Ikrafttræden den 15.10.2013, som afløste den gl. ”kvalitetsbekendtgørelse. Ved denne
lejlighed har Byggestyrelsen lavet en ny vejledning: j.nr. 13/00328 som dækker
området, og
IKT Bekendtgørelsers:
BEK nr. 119 af 07/02/2013, ”Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og
kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri.”
BEK nr. 118 af 06/02/2013, ”Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og
kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri”.
BEK nr. 740 af 27/06/2011, ”Bekendtgørelse om eftersyn af byggerier og renoveringer
under Byggeskadefonden”.
LBK nr. 1185 af 14/10/2010, ”Bekendtgørelse af byggeloven” (BR10)
Alle ovenstående bekendtgørelse indeholder alle oplysninger og normer omkring KS i
byggeriet i forskellige hensensender. Er behandlet i afsnit 3.
Foruden ovenstående er der også fra mange organisationers side lavet mange tiltag til at
forbedrer KS kvaliteten og derved forbedre selve byggeriet. Byggebranchen ønsker at
komme af med det ”blakkede omdømme” som det har fået på sig siden de fatale
byggerier fra 1960 – 1986 (1990).
Af disse tiltag kunne nævnes:
4.2.
Ydelsesbeskrivelserne.
FRI18,
Danske ARK og PAR19 lavede i samarbejde Ydelsesbeskrivelserne (se afsnit 1.5 for
liste), hvori de enkelte ydelser fra de rådgivende- og bygherres side bliver beskrevet og
deres indbyder samarbejde er defineret – herunder en hel del om KS.
Disse er løbende blevet revideret, så de passer det nuværende behov og er et godt
støtteværktøj for af kunne vide hvor ”gråzonerne” er mellem de enkelte projekterings
processer. Her tænkes på Ideoplæg, Bygherre program, Dispositionsforslag m.m. I Bilag
5 ”Projekterings Metodik” er det nærmere beskrevet i form af grafik.
18
19
FRI = Forening af Rådgivende Ingeniører
PAR = Praktiserende Arkitekters Råd
40
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Disse kan anvendes som guideliens og grundlag for samarbejdet mellem bygherre /
rådgiver og rådgiver / entreprenør. Det er ikke love, men de kan bliver indarbejdet i de
kontrakter der laves mellem aktørerne.
4.3.
ABer
ABer er ”Almindelig betingelser for arbejde og leverancer i bygge- og
anlægsvirksomhed” Der er flere typer
AB 92 er den nyeste udgave for almindelige entreprise leverancer og ydelser og
beskriver, det regelsæt der kunne være gældende. Det er ikke en lov men et sæt
retningslinjer som kunne følges. I en samarbejdsaftale beskrives det hvilken undtagelse,
der er til dem. De understøtter også KS arbejde og ansvarsfordeling. Det er ikke love,
men de kan bliver indarbejdet i de kontrakter der laves mellem aktørerne.
4.4.
Bibs
Byggeri, informationsteknologi, produktivitet og samarbejde, er et samarbejde mellem
mange organisationer og firmaer for at udvikle nogle basis beskrivelser til de enkelte
fagentrepriser om normer og måder noget skal laves på.
De dækker stort sat alle fag i byggeriet lige fra beton til fugning af vinduer og alt ind
imellem.
Der er ønsker om en ensartet kvalitets beskrivelse og norm beskrivelse – hvilke i sig selv
kunne højne kvaliteten i det færdige produkt. Materialet er meget omfattende og for en
alm håndværker ugennemskuelig og ses sjælden på selve pladsen – og lige der mister
den en del af værdien for at kunne højne kvaliteten.
Det er ikke love, men beskrivelserne kan bliver indarbejdet som bilag til de kontrakter,
der laves mellem aktørerne.
4.5.
Dansk Byggeri.
Dansk Byggeri har lavet en masse materiale som gratis kan downloades for som hjælp til
at højne byggeriets ry, og for at hjælpe den enkelte håndværksmester. Alle data kan også
hentes af private, der skal i gang, og som ønsker vejledning i hvilke rettigherder, de har,
og hvad de kan forvente.
Materialet omfatter bl.a. Murerfaget, Tømrer og snedker, Alu og gulvarbejde, Malerfaget,
Anlægsstruktør og brolægger, Tekniske installationer samt de mere generelle
fokusområder fordelt på 7 områder.
Der er mulighed for at hente det hele på denne adresse.20
4.6.
Byggeskade fonden
Byggeskadefonder siden 1986, har en stor database og erfaringsgrundlag, som gennem
de sidste 29 år er opbygget og som der kan trækkes på. Der er udviklet et 19 punkts
skema, når det drejer sig om bygfornyelse, som guider en igennem ”bygningen” så der
ikke overses noget. De medvirker også i nybyggeri for løsninger og sikring af byggeriet.
20
http://www.danskbyggeri.dk/for+medlemmer/teknik+-c12-+processer/kvalitet/kvalitetssikring
41
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Da de er et ”forsikringsselskab” for offentlige eller offentligt støttede byggerier, har de
stor interesse i at sikre sig høj kvalitet, lang levedygtighed og lave driftsomkostninger.
Der bliver i Bsf lagt vægt på risikobehæftede forhold eller konstruktioner da det
erfaringsmæssigt oftest er i dem, der opstår større eller uoprettelige skader.
Siden 2010 er der kommet krav, jf. byggelovens § 25A, om byggeskadeforsikring ved
privat op føringer af boliger, for at imødekomme kravet om bedre KS i boliger, også fra
den private side. Det er bygherre der har det overordnede ansvar her.
Af virksomheder der har lavet en indsats kunne nævnes:
4.7.
Trim Byg® ved MT Højgaard21.
Trim Byg er et procesledelseskoncept, der giver mindre spild, større effektivitet og øget
værdi.
Gennem 5 trin søger det at skabe den mest effektive byggeproces for alle aktører.
Figur 20, Sammensat figur og tekst fra MTH hjemmesiden om Trim Byg 2015.
Sammensat af Jørgen Matthiesen 2015
De fem trin kan laves unde et byggeri i opstarten eller undervejs– alt afhængig af
omstændighederne.
21
Trim Byg® udviklet ved MTH for at optimer byggeprocesser i at aflevere et fejlrit byggeri.
42
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
4.8.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Den selvtyrende byggeplads fra SBI.
SBI har lavet et forsøg med en selvstyrende byggeplads hvor selve byggeledelsen ligger i
Styrende grupper, Funktionelle teams, Tværfaglige teams og Selvstyrende teams, hvilket
har til formål at nedsætte bureaukratiet og få hver enkelt gruppe (teams) til at tage
større ansvar for egne handlinger og tage ansvar for, at det bliver afleveret til næste
team, så de uden forsinkelser og fejl kan fortsætte. Det er meget møntete på
kontrahering og udførelse inkl. aflevering.
Figur 21, Evolution af team og teamledelse. Mod højre bliver teams mere og mere tværfunktionelle og
selvstyrende (Daf. 1999).
Modelle i figur 22 viser et analyseværktøj,
som kan bruges til at placere personer i de
styrende teams, så der er en balance
mellem dem og der kan på nås et
kompromis i de situationer, hvor det er
nødvendigt.
En ulige fordeling, hvor der er for mange i
de negative bokse, har som resultat flere
konflikter, end hvis der er flertal i de
positive områder.
Den bliver også kaldt en
”Resource Square” (en resurse boks)
Figur 22, Model for analyse af konflikt, hvor de enkelte
parter indplaceres i diagrammet efter deres
reaktionsmønster (Daft, 1999)
SBI har udfærdiget en rapport som kan hentes på deres hjemme side.22 Den er en
guideline og giver gode samarbejdsværktøjer.
http://www.sbi.dk/byggeprocessen/ledelse-og-samarbejde/den-selvstyrende-byggeplads/denselvstyrende-byggeplads
22
43
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
4.9.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Kvalitetsstyring og arbejdsmiljø
Der er et helt regelsæt og vejledninger omkring arbejdsmiljø både for den
projekterende, udførende og for bygherre.
Bek. Nr. 574 af 21.06.2001, ”Den projekterendes ansvar og pligter m.v. efter lov om
arbejdsmiljø”.
LBK Nr. 1072 af 07.09.2010, ” Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø” samt dennes
ændringer.
AT Bek. Nr. 117 af 05.02.2013, ”Bekendtgørelse om bygherres pligter”.
Mange virksomheder arbejder bevidst med arbejdsmiljø og sammenkæder høj kvalitet
og et godt arbejdsmiljø. Et godt håndværk består af to sider af samme sag og kvaliteten
starter med projekteringen og planlægningen, som videreføres til udførelsen. Den
samme turnus skal laves på arbejdsmiljø området, så derfor bliver disse to faktorer slået
samme da de følges ad gennem processerne.
Kvalitetsstyring er en integreret del af alle arbejdsprocesser i form af kvalitetsstyringsprogrammer som udbudskontrolplanen med dennes skemaer og områder, ligesom de
enkeltes virksomheders KS systemer kan medvirke til bedre arbejdsmiljø, som giver
bedre kvalitet. Et sikkert arbejdsmiljø kan give en højere kvalitet, da det fremmer
fællesskabet og interessen for hinanden.
Glade og tilfredse medarbejder giver godt arbejde. Gammelt ordsprog.
4.10. Tidsplaner og det juridiske tidsforløb
Som beskrevet en del gange har planlægning og planlægning og planlægning meget at
gøre på det færdige resultat og hvilken kvalitet, det kan afleveres i.
Figur. 23 beskriver den overordnede tidslinje for et givent projekt. Der er mange steder
bygherre skal godkende inden man som projekterende kan komme videre i projektet og
være dække ind af de aftaler der er lavet og beskrevet i ydelsesbeskrivelserne, ABer osv.
Sammenlignes denne tidsplan med figur 16 ”KS flow skema” er der sammenhæng
mellem de enkelte faser.
Det er af afgørende faktor, at der er periode afgrænsninger for de forskellige handlinger
i faserne. Ellers kan der ikke placeres et juridisk ansvar. De juridisk ansvarlige har
ansvaret for byggeriet og i tilfælde for det offentlige eller offentlige støttede byggeri er
det bygherre og dennes rådiver. For PPO er det både bygherre/rådgiver og
entreprenøren. Ansvaret er altid sammennytte med hvem der betaler i hvilke
situationer.
For den private burde det samme gælde, men der er ingen lovgivning, så her er det som
udgangspunkt ”Bygherre”, der hænger på det hele.
44
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Figur 23. Tidsplan og Juridisk tidsforløb lavet af Jørgen Matthiesen 2013.
45
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
4.11. Sammenfatningen
Der er mange hjælpemidler, som er skabt til at højne eller forsøge at højne kvaliteten i
byggebranchen, for:
at kunne aflevere et ”fejlfrit” byggeri
at kunne lavt et byggeri, som totaløkonomisk har et grønt islæt
at det driftsteknisk har lave omkostninger i bygningens levetid
at det bliver bygget under gode arbejdsmiljømæssige forehold og
at det ikke belaster samfundet yderligere på sigt og at bygningens dele når den nedrives
kan genanvendes.
Der er mange af ovenstående forhold der er indarbejdet i de procedurer, der er
eksisterende og der er i enhver fagorganisation en egen procedure (egen kontrol, egen
KS), der er aktiv og bliver afleveret til bygherre ved afslutning og som skal følge de
gældende regler på området.
Ved et større byggeri kan der være over 60 forskellige håndværksgrupper og endda flere
forskellige virksomheder, som alle har deres løsning på KS for deres felt, i deres
virksomhed.
Som det kan ses i bilag 4 ”KS flow nu” er der meget, som foregår på kryds og tværs, og
der er intet der egentlig følger ”produktet” eller bygningen, det her er koncentreret
omkring virksomhederne eller aktøerne. Det såvel i projektering, udbud og udførelse
faserne inkl. aflevering. Drift og vedligeholds proceduren salmer så det erlevante
materiale igen og der bliver udformet en mappe med div skemaer, tidsfrister mm.
På den private side er det kun aktørerne ved myndighedsprojektet og inden for
autorisationsloven, der skal aflevere KS og drift of vedligehold ved aflevering – ellers er
der ingen regler.
46
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
5. Bygherre / Rådgiver / Totalentreprenør interview 2013
I denne fase vil de besvarelser, jeg har fået ud fra de interviewe jeg har lavet, blive
gennemgået. Alle har fået de samme spørgsmål og har haft mulighed for at fortælle om
deres måder at håndtere kontrolplaner, tilsynsplaner og kontrolskemaer på.
De, der er interviewet har alle været i de tre roller på et eller andet tidspunkt, og deres
erfaringer er derfor meget brede og dybtgående. For at konkretisere det lidt, har jeg
valgt at spørge ind til sager, jeg selv som entreprenør i en eller anden forstand har
deltaget i og har en indsigt i på forhånd. Interviewene blev derved mere præcise og mere
håndgribelige.
De fulde referater er vedlagt som bilag 6 - 7 - 8. Besvarelserne er fremhævet og
sammenfattet.
Besvarelse spørgsmål 1.
Bliver der i et byggeprogram fastlagt omfanget af kvalitetssikringen?
Her tænkes på forholdet mellem bygherre og rådgiver.
1. Kvalitetssikringen omfatter: Byggetekniske ting, holdbarhed, levetid for byggeriet,
brugsværdi, funktionsdygtighed, arkitektur, fleksibilitet i indretningen,
bæredygtighed, indeklima og energiforbrug.
a. Omfanget af udbudskontrolplan?
Der bliver lavet kontrolplaner i starten, der dækker de forskellige
faser/etaper i byggeriet. De enkelte TE har deres eget system, som bliver
forelagt BH/R til godkendelse.
Der kan være en hel projekthåndbog der dækker alt hvad der er standard.
b. Omfanget af tilsynsplaner?
Der udarbejdes tilsynsplaner, som dækker byggeriet. Som R har de
tilsynsplaner der skal til, for at de kan levere deres del. TE laver hans eget
system, som er godkendt og han styrer det på pladsen. Der kan være
tilfælde hvor R laver ekstrakontroller på risikobetonede steder,
komplicerede byggetekniske detaljer eller skjulte dele.
I alle tilfælde er der samarbejde mellem parterne.
c. Omfanget at kontrolplaner generelt?
R mener det er opgavebestemt og TE siger det samme. TE laver kontroller
på pladsen på de rigtige steder og tidspunkter, som skjulte rør, armering,
betonrecepter m.m., steder der er svært tilgængelige igen.
47
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Troels H Jensen: ” Det handler ikke om omfanget af kontrolplaner, det
gælder om at kontrollere det rigtige.”
d. Omfanget at K.S. arbejde generelt?
Omfanget af generel K.S. arbejde er opgavebestemt og bliver tilpasset hver
enkelt opgave, både for rådgiver og totalentreprenør. Underentreprenørerne har deres eget K.S. system, som bliver godkendt af TE og R
meget tidligt i byggefasen.
e. I hvor høj en grad spiller økonomien ind med beslutningen om planlægningen af
kontrolplaner og tilsyn?
Ingen direkte.
Der kan blive lavet en risikovurdering, om der skal sættes ekstra tilsyn og
kontroller på ved bestemte opgaver.
f. I hvor høj en grad bliver der set på tidsplanen i K.S. i projekterings fasen.
Ingen. Det skal bare gøres under udførslen. Det er en del af arbejdet og skal
bare laves.
Ved Silkeborg Forsyning er der opmærksomhed på det i starten af
projekteringen, da de anlæg de laver mindst skal holde i 75 år og være
nemme at renovere til den tid.
g. Hvor kommer opsætningen af skemaerne fra Bips, Arkitekt F., egne m.m.
Der bliver ikke set til de officielle skemaer, alle laver deres eget tilpasset
system med skemaer og logbøger m.m.
Besvarelse spørgsmål 2.
Bliver der ved kontrahering med entreprenøren pålagt ham at bruge
bestemte formularer?
Alle svarer nej. Både til TE og UE. De må bruge deres egne formularer og skemaer,
men de skal godkendes forinden af henholdsvis rådgiver vs. TE og TE vs. UE.
48
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Besvarelse spørgsmål 3.
Hvis entreprenøren bruger egne kontrolskemaer, hvordan sikrer i så
det fornødne tilsyn på byggepladsen, så kvaliteten sikres?
Omfanget af tilsyn og brugen af kontrolskemaer bliver aftalt i hver enkelt
byggesag. Entreprenøren udfylder dem selv og bliver forelagt tilsynet løbende i
byggeprocessen.
Der er øget tilsyn på alle sårbare steder.
Besvarelse spørgsmål 4.
Bliver der ført tilsyn med hvordan TE kontrollerer sine UE i
byggeprocesserne, så der sikres høj kvalitet?
Ja! fra alle.
a. I givet fald hvordan?
På byggemøderne bliver der kontrolleret at mapperne er ”up to date”.
Intervallerne er opgavebestemt, så ved nemme opgaver er der mindre kontrol og
ved komplicerede opgaver er der øget kontrol.
Besvarelse spørgsmål 5.
Bliver der ved TE og BH/R byggemøder set på de kontrolskemaer (k.S.
mappe system) der er udfyldt fra TE og UE side med hensyn til sikring
af høj kvalitet?
Ikke direkte.
a. Hvilken opfølgning bliver der foretaget?
Der er kontrol med, at tilsynet har opmærksomhed på kvalitetssikringen og at
byggeprogrammets kontrolplaner bliver overholdt. Er denne ikke optimal kan TE
få sanktioner indtil han har styr på UEs K.S. mapper.
b. I hvor høj grad bliver der set mere på tidsplanen og økonomien ved disse møder?
Overhovedet ikke, da TE skal levere til tiden. Ellers kan der komme sanktioner.
49
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Besvarelse spørgsmål 6.
Hvilken form for opfølgning sker der løbende på byggemøderne for at
sikre den ønskede kvalitet?
Der bliver gennemgået en del på byggemøder for at sikre kvaliteten. Både i form
af tidsplaner, økonomi, K.S. mapper og produkter/materialer. Der er inspektion
på byggepladsen efterfølgende med stikprøvekontroller m.m. Der bliver fremlagt
specielle bestillinger til godkendelse såsom brønde, sten og træsorter inden
bestilling, så kvaliteten er som ønsket.
Som BH/R er der altid sanktionsmuligheder hvis noget ikke er i orden.
Ved to af de adspurgte efterleves ”kvalitetsbekendtgørelsen” og ved den sidste er
der en egen kvalitetshåndbog, baseret på erfaringer.
Besvarelse spørgsmål 7.
Mangellister ved afleveringsforretning.
Har i set på om der er sammenhæng mellem tilsyn, kontrolplaner og
mangellister?
Rådgiver siger helt klart:
-
Jo bedre tilsyn, jo kortere mangellister
Jo mere bygge etik hos entreprenøren, jo bedre byggeri
Jo mere K.S.en bliver lavet på pladsen og ikke i ”skurvognen” jo bedre
byggeri med færre fejl til slut.
Holdningerne er, at jo mere fokus der er på K.S. ned igennem hierarkiet, helt ned
til manden på gulvet, jo bedre byggeri kommer der ud af det.
Alle bestræbelser går i den retning.
a. Andre forhold, miljø, økonomi m.m.?
Ingen.
Evt. tilføjelser?
K.S. koncentrerer sig om risikobetonede forhold, områder der har dybtliggende
konstruktioner, armering, kloakering, jordbunden, indbygningsdele, ventilation
m.m.
Forhold som overflader har mindre interesse.
50
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Besvarelse spørgsmål 8.
Hvis besvarelsen af hovedspørgsmålet er: Ja og det har alle svaret.
Hvilke overvejelser Kan der være, der kan forhindre et forøget tilsyn
og kontrol, så der er færre fejl og mangler ved afleveringen?
Økonomi, tid m.m.?
Tilsyn og kontroller koster penge. Det gælder om at finde et niveau hvor det også
giver værdi i forhold til indsatsen, målt i penge.
Skærpet tilsyn koster, så det skal bruges på de områder der er nødvendige og det
er opgavebestemt. Alle de områder der er svært tilkommelige, er skjulte, ligger
dybt inde i bygningen eller under jorden – de områder kræver et godt stykke K.S.
arbejde.
5.1.
Sammenfatning.
Det er tydeligt for mig, at kvalitetssikring i byggeriet generelt er kommet op på et højere
niveau end tidligere. Når jeg ser tilbage på min egen tid som entreprenør, og hvilken KS
vi lavede dengang medio 1990 og hvad der laves i dag, er der en verden til forskel.
Udbyttet af interviewene har givet indsigt i de forskellige måder, der laves KS arbejder
på og hvordan det håndteres forskelligt – med det samme formål, et byggeri med så få
fejl som muligt.
Besvarelserne viser også i stor udstrækning den opmærksomhed der er på KS arbejdet
og at den tidlige indsats bærer frugt i slutningen. Med henvisning til KS bekendtgørelsen
formål ses det tydelige at den har haft en effekt, selvom manden på gulvet nkt ikke helt
endnu har forstået budskabet – så vi på vej. Besvarelsen i spørgsmål 7 giver på en måde
en lille opskrift.
Egen erfaring: Jeg som kloakmester, har skullet lave intens kvalitetssikring ned til
mindste detalje på visse områder, og det ser ud til at en større del af byggebranchen er
ved at følge med. Én ting står frem som en meget vigtig detalje i hele KS processen, og
det er at kunne få manden på gulvet til at forstå vigtigheden af egenkontrol og forstå at
det er et arbejdsværktøj, og ikke en ulempe. Byggelederen og formanden er dem der skal
formidle det budskab, og kun med deres evne til at få budskabet igennem sikres godt
byggeri.
Et andet faktum er, at der skal en holdningsændring til, for at få fodfolket
(håndværkeren på gulvet) med og få dem til at syntes det er et værktøj til godt arbejde
og ikke bare noget der bliver presset ned over på dem som nærmest forstyrrer
51
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
6. Bygherre / Rådgiver / Totalentreprenør interview 2015
I denne fase vil der blive gennemgået de besvarelser jeg har fået ud fra en serie at
spørgsmål stillet som udsende spørgeskemaer. Først selve spørgeskemaet.
6.1
Spørgeskemaet 2015
52
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
53
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
6.2
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Besvarelser fra spørgeskemaet 2015
Alle besvarelserne har været anonyme og udsendt per E-mail til en håndfuld af mine
gamle samarbejdspartnere indenfor bygebranchen og disse er blevet bedt om at sende
den rundt intern i huset. Der er kommet 16 besvarelser retur som vises som
illustrationer (figurer).
Figur 24. Spørgsmål 1, Jørgen Matthiesen 2015
Figur 25. Spørgsmål 2, Jørgen Matthiesen 2015
Figur 26. Spørgsmål 3, Jørgen Matthiesen 2015
Figur 27. Spørgsmål 4 – Rådgiver, Jørgen Matthiesen 2015
54
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Figur 28, Spørgsmål 5 – Entreprenør, Jørgen Matthiesen 2015
Figur 29, Spørgsmål 6 – Totalentreprenør, Jørgen Matthiesen 2015
Figur 30, Spørgsmål 7, Jørgen Matthiesen 2015
Figur 31, Spørgsmål 8, Jørgen Matthiesen 2015
55
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
6.3
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Sammenfatning af besvarelserne 2015
Undersøgelsen viser at der er meget fokus på KS arbejde generelt.
Der bliver udtaget de største udsving og dem der er interessante i forhold til den
foretagede empiriske undersøgelse, for at disse kunne være med til at besvare
hovedspørgsmålet.
1. Hvad forstår du KS?
Hjælp til eget arbejde
81%
2. Hvordan laver du KS?
Fælles procedure i firma, mm.
81%
3. Hvornår laver du KS?
Udbudsprojekt
Myndighedsprojekt
Projektforslag
Disp./Byggeprogram (hver)
88%
75%
56%
19%
4. Er der mangler i din KS?
som Rådiver
Erfaringsudveksling
56%
5. Hvornår laver du KS
som Entreprenør
Udførsel
Udbud og aflevering (hver)
31%
19%
6. Hvornår laver du KS
som Totalentreprenør
Udbud, Udførsel, Aflevering(hver)
19%
KS skal følge ”projektet”
69%
7. Lovgivning er fyldgørende?
JA
63%
8. KS mere effektivt hvad så?
KS skal være mindre kompleks
KS skal have færre skemaer
KS skal følge virksomheden
KS skal følge ”Projektet”
19%
19%
44%
69%
Ved tabulering af dataene kan følgende udtages:
at 81% mener, det er et hjælp til egen arbejde hvilket er rigtig godt set med
erfaringsøjne
at 81% bruger fælles procedure i virksomheden, som beskrevet mange gange
at 88% laver KSen i udbudsprojekt, her lægges den største del af KS arbejdet.
at 63% mener lovgivningerne er fyldestgørende og dækkende
at 69% mener at KS skal følge projektet for at kunne gøre KS bedrer. Hvilket det
ikke gør for nuværende, men der er helt klart et behov for det.
At kun 44% mener at systemet, som findes nu er den bedste løsning og 69% mener at KS
skal følge projektet taler jo lidt sit eget sprog.
56
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
7. Refleksion
For mit vedkommende har dette speciale handlet om at kunne træde 2 skridt tilbage og
se på KS arbejder som en helhed, og ikke nødvendigvis gå ind i en detaljeret forklaring
på alle mulige aspekter i hver enkelt lille del, og gennemanalysere den til et punkt, hvor
den går i opløsning.
Et af specialets formål, har været, at se på den historiske vej, KS arbejde har taget
gennem tiden og hvorfor det til tider er gået så galt, som det har, samt få anvist og
påpeget, at der faktisk er en viden tilgængelig, og at vi ikke behøver at opfinde den dybe
tallerken to gange; men at det handler om at se tilbage på tidlige succeser, og se hvad der
blev lavet af rigtig godt håndværk, der i nogle tilfælde har stået i mere end 4000 år –
hvilket selv med dagens teknologi og standarder ville være en umulighed. Vi taler om et
levespænd på 50 til 100 år for de flestes byggeriers og anlægsprojekters vedkommende,
før de skal gennemrenoveres eller rives ned og bygges om.
Da jeg tidligere har arbejdet intensivt med KS arbejde gennem mange år, -godt 20 år i
byggebranchen (herunder 11 år som kvalitetsansvarlig kloakmester og projektleder), 6
år som erhvervskonsulent, hvor jeg blandt andet var med til at levere ISO 9000 systemet
til virksomheder generelt, samtidig med peronlig udvikling til medarbejderne. P.ga. min
basis uddannelse som karrosseripladesmed, har KS altid stået mig nær, og jeg har jo set
de mange, lange rette lister, som er blevet afleveret ved afleveringsforretningerne, og
hvordan rigtig mange at disse kunne have været undgået, hvis bare der havde været en
KS manual alle kunne forholde sig til, og som var tilstrækkelig overskuelig.
Erfaringen har også vist at mange byggemøder, som bliver afholdt hen imod
afleveringen, kun handler om, hvordan man får ”efterslæbet” med og hvem der har
skylden – ikke særlig kønt at sidde og se på.
Livet har lært mig, at jo mere effektivt og brugbart noget skal være, des mere simpelt og
tilgængeligt skal det også være. Og det ville jo være en fordel, når noget skal udføres i
marken og kunne dokumenteres efterfølgende. Keep’it simpel stupid.
I tidernes morgen var det en æressag at bygge noget, der holdte. Ellers var man færdig
som håndværker da rygtet ville ødelægge forretningen. Gennem det nittende
århunderede – eller 1800-tallet (vælg selv) begyndte det at gå stærkere med
befolkningstilvæksten. Og byggeriets tekniske formåen og brug af nye og anderledes
materialer – har slået det gode ”håndværk” i stykker, og op gennem det tyvende
århundrede blev ”den gode danske håndværker skik slået helt til plukfisk, i en sådan
grad, at den brede befolkningsholdning efterfølgende har været at: ”Håndværkere er
ikke til at stole på”. Et meget blakket ry.
De mange erfaringer fra tidligere tider kan komme os til nytte nu – ved at vi ser på, hvad
der motiverede manden på gulvet til at udføre et godt kvalitetshåndværk dengang, og
hvad af det, vi kan bruge i dag.
57
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Da de moderne byggeprocesser er faseinddelt, har det som udgangspunkt stor
betydning at, kvaliteten i de enkelte faser er på højde med, hvad bygherre ønsker som
resultat, og at faseovergangene (gråzonerne) mellem aktørerne sker med så stor en
informationsmængde at budskabet med sikkerhed kommer igennem?(høj kvalitet) –
men heller ikke så stor, at det kan forvirre og gør arbejdet uoverskuelig for manden på
gulvet.
Ser man på selve projekteringen, så ligger arbejdet fra Disp. til udbudsprojekt som regel
hos den samme aktør og derigennem også det samme KS flow; men da der i selve
projekteringen er en del underleverandør til projektet (VVS ing., Kloak, Ventilations ing.
m.m.) og med hver deres KS flow, begynder der allerede her at være gråzoner, hvor ting
falde igennem.
I udførelses fasen er byggelederen, formanden og sjakbajsen meget vigtige personer i
dette spil, da de har direkte kontakt til dem, der arbejder på gulvet, til dem der laver det
reelle håndværksmæssige arbejde, og de har derved den korteste kommunikationsafstand, og har her en reel chance for få KS budskabet igennem. Igen skal det kunne
kommunikeres igennem på en simpel og effektiv måde.
Men som udgangspunkt har bygherre det fulde ansvar i et moderne byggeri. Det er hans
pligt, og han skal sørge for en høj kvalitet, ved at sørge for, at der bliver udarbejdet
bygherreprogrammer af høj kvalitet, og som giver en detaljeringsgrad, så projektet kan
forstås 100%, og at der udarbejdes udbudskontrolplaner, som er så fyldestgørende at
disse alene kan brugs som KS manual for projektet. Det ville være godt. Men
virkeligheden ser desværre andersledes ud – og det, der laves i bygherre programmer
og udbudskontrolplaner, er fortsat mangelfuld.
I mine undersøgelser kunne jeg have lagt mere vægt på den økonomiske belastning, der
kunne ligge i at KS sikres bedre eller anderledes end der gøres i dag. Der er jo en de tre
hjørnesten Kvalitet, Økonomi og Tid som giveret godt byggeri.
58
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
8. Konklusion
Det historiske grundlag for KS er stort og har mange år på bagen. Tidligere gik
byggetekniske processer langsomt og udviklingen var langsommere, og som resultatet af
dette kunne de enkelte faggrupper også følge med og ”levere varen” i en højkvalitet, og
lønomkostningen var ikke den stor faktor – de havde tid til at lave det ordentligt.
Med den hastighed byggeriet har haft på siden efterkrigstiden og op til medio 1980erne,
har intet kunnet følge med, og der er blevet dannet mange specielle faggrupper for at
imødekomme de nye materialer og byggeteknikker, der anvendes i dag. Hele KS
områder er efterfølgende blevet reformeret – både på godt og ondt.
Som resultat af dårlige byggeresultater, dårligt håndværk, dyrere driftsomkostninger og
bygninger, der efter kun få år i drift, skulle nedrives, kom ”Kvalitetsreformen” i 1986.
Den har resulteret i, at større fejl og svigt er faldet støt siden. jf. Bsf; men den har
metodefrihed til KS organisationen og metode frihed i KS principper – hvilket har
resulteret i, at der er lige så mange KS Manualer, som der er virksomheder og
tegnestuer, alle lovmæssigt berigtigede – og godkendte af deres respektive
fagorganisationer eller KS tilsynsordninger - men det er ren jungle af metoder og
procedurer.
Der er tre hovedaspekter her.
1. Bygherre / Rådgiver
2. Arkitekt / Tegnestue / Ingeniørerne
3. Entreprenørerne og dennes aktører
Den ideelle tilstand vil jo være at have det korrekte materiale, på det korrekte tidspunkt,
i den korrekte mængde, i den korrekte kvalitet, samtidig med at have den korrekt
uddannede og motiverede medarbejder, som udfører sit job med etik og
samvittighedsfuldhed, som og ønsker at aflevere noget alle kan være stolte af inkl. ham
selv, og hvor der bliver kvalitetssikret løbende på pladsen på en simpel, effektiv måde.
Det være sig gældende for både den offentlige bygherre og den private bygherre.
Det ville være et syn. Personlig kommentar.
Hvordan kan der så simplificeres i KS arbejdet, og hvad skal der eventuelt til, for at det
kunne gøres?
Som undersøgelserne har vist mener 69% at KS skal følge ”Projektet”, den samme
opfattelse har jeg haft gennem åerne, så en af de store ændringer er, at lovgivningen skal
laves om på punktet vedr. metodefrihed over for projektet. Det skal simpelthen være
bygherre og dennes rådgiver, der skal have lavet KS manualen, med kontrolskemaer og
intervaller og med hvad og hvor meget, der skal KSes. Og alle aktører, der arbejder med
projektet skal udfylde deres del undervejs. Det skal godkendes af bygherre og/eller
rådgiver inden, der må køres/bygges videre til næste fase, næste del osv.
59
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
De enkelte aktører skal stadig have styr på deres egne KS procedure overfor deres
fagorganisation eller kontrol myndighed.
Det er vigtigt, at aktørerne kender den nøjagtige målsætning, det værende sig
kvalitetsniveau, udførelsesniveau eller hvilke som helst krav bygherre har – så skal disse
være nøjagtigt defineret og det skal være bygherre, der har lavet KS manualen til at
underbygge dette. Dette ville fjerne en masse af gråzonerne i byggefaserne og give en
ensartet KS for dette præcise projekt og som derved vil blive kontrol meget mere
undervejs.
Når bygherre har styringen af KS og har det overordnede overblik, kan det også sikres,
at faseovergangene bliver mere glidende og, at der sker færre fejl – ellers kan der jo ikke
”indrapporteres som færdig” så næste fase kan starte.
Set fra et totaløkonomisk synspunkt, er der flere aspekter, der skal tages i betragtning.
Det sig værende den nødvendige forøgelse af opstartsomkostningerne (men jf. Bips
beregninger udlignes dette fig. 17) eller gennem de mindre omkostninger, der skal til for
at rette fejl undervejs (da der ingen fejl er - ellers kan man ikke komme videre) og lave
driftsøkonomiske omkostninger da byggeriet er afleveret i den tiltænkte kvalitet.
Alt ovenstående er ren hypotetisk; men ikke urealistisk hvis KS følger projektet - og det
er godt gennemforarbejdet. Det ville være en overgangsperiode, hvor der skal
oparbejdes projektmanualer, som kan tilpasses på lige fod med de enkelte
virksomheders KS manualer.
Håndværksmesteren og den enkelte entreprenør - stor som lille - skal simpelthen forstå,
at kontrolskemaer og tilsyn ikke er tidsspilde, men en tjekliste til gavn for deres
forretning, hvor de kan nå det ønskede mål og få det udbytte ud af det, som de ønsker,
ved at de kun skal lave tingene én gang, og at der ikke er nogen hængepartier. Det er god
forretnings mentalitet.
Hvordan ville en evt. KS manual så se ud?
Overordnet set som enhver anden manual; men den medtager alle de forskellige faser i
byggeriet og er underopdelt i faggrupper, som har relevans.
Intention med denne manual er at vise at der kan lave en mere simpel og overskuelig
metode til at håndterer KS på, og opsat på en måde hvor KS manualen skal følge
projektet og udfylde af de aktører der er med på banen.
Koncepter består af, at det er bygherre og dennes rådgiver der skal lave manualen ud fra
Bek nr. 1179 af 04.10.2013 om ”Kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri” og
denne vejledning samt Bek. Nr. 773 af 27/06/2011, ”Bekendtgørelse om kvalitetssikring
af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og
udvikling af byer” og denne vejledning.
60
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
9. Perspektivering
Min anbefaling er, som nævnt i konklusionen, at der skal en anden lovgivning til, så der
ikke skelnes mellem offentlige og private bygherrer.
Set i et samfundsperspektiv har lovgivning på et område, altid haft en virkning – her
henvises til ”kvalitetsreformen 1986” og hvad den har resulteret i indtil nu.
Det har vist sig, at den metrode frihed den indeholder, ikke varetages efter den hensigt
som var tilsigtet, og der kræves en skarpere tone overfor bygherre og de øvrige aktører,
også entreprenørerne. Det er sagt velvidende, at den nyeste reform på området fra 2013,
den sjette i rækken, ikke har haft tid til at blive helt implementeret endnu, og at der ikke
er gået tid nok til at projekter er blevet afleveret eller har haft 5 års eftersyn. Men der
bør holdes øje med, om der sker en reduktion af fejl og mangler nu hvor bygherre har og
skal sørge for højt KS niveau i alle byggefaserne.
Med hensyn til den private sektor burde den uden yderligere debat blive lagt under den
eksisterende lovgivning evt. med en skærpelse på område generelt.
Der er mange gode grunde til at holde området under opsyn og et par af disse er, at der
fra regeringernes side bliver skarpere og skarpere krav til byggebranchen som en
helhed med henblik på et endnu laver energi forbrug per m2, allerede her i år 2015 og så
igen år 2020 med endnu skrappere krav. De byggetekniske metoder er endnu næsten
ikke blevet opfundet. Der er prøve huse – men der er vist langt igen.
En fremtidig undersøgelse burde se på sagen, ud fra et mere totaløkonomisk aspekt i
forbindelse med KS i byggebranchen, hvilket dette speciale ikke har gjort. Det ville
kunne løfte sløret for, om det samfundsmæssigt kan svare sig at højne kvaliteten eller
om det ville blive for dyrt i længden.
61
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Kildeliste
Interviewe:
Referat med telefonisk mødet med Bjarne Andersen, fra Sahl Arkitekterne, Århus
Erik Trillingsgaard, fra Silkeborg Forsyning A/S, Tietgensvej 3, 8600 Silkeborg
Troels H. Jensen, NJ-Gruppen, Svendstrupvej 92, 5260 Odense S
Bøger, artikler og internet:
Boligministeret udvalg, 1989. www.danskeark.dk. [Online]
Available at:
http://www.danskeark.dk/Medlemsservice/Raadgiverjura/Aftalegrundlag/~/media/D
ark/Medlemsservicedokumenter/Raadgiverjura/Aftalegrundlag/211ABR89198910.ashx
[Senest hentet eller vist den 02 03 2015].
BVB, 2015. www.bvb.dk. [Online]
Available at: http://www.bvb.dk/Sider/Forside.aspx
[Senest hentet eller vist den 11 03 2015].
Bygge og Boligstyrelsen, 1993. www.ststensnet.dk. [Online]
Available at: http://www.statensnet.dk/betaenkninger/1201-1400/1246-1993/12461993_pdf/searchable_1246-1993.pdf
[Senest hentet eller vist den 02 29 2015].
Byggeri, informationsteknoligi, produktivitet og samarbejde, 2015. www.bips.dk.
[Online]
Available at: http://bips.dk/
[Senest hentet eller vist den 8 03 2015].
Byggeskadefonden, 2012. Guide til kvalitet i bolig byggeriet. 1 red. København V:
Byggeskadefonden.
Bygningsministeret, Klima- Energi- og, 1993. www.Retsinfo.dk. [Online]
Available at: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4238
[Senest hentet eller vist den 11 03 2015].
Bygningsstyrelsen, 2013. www.bygst.dk. [Online]
Available at: http://www.bygst.dk/media/157142/Vejledning-til-bekendtgoerelse-omkvalitet-OPP-og-totaloekonomi-i-offentligt-byggeri.pdf
[Senest hentet eller vist den 11 03 0215].
Danaks arkitekt virksomheder, 2015. www.Danskeark.dk. [Online]
62
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Available at: http://www.danskeark.dk/
[Senest hentet eller vist den 11 03 2015].
Dans Byggeskik, 2015. www.danskbyggeskik.dk. [Online]
Available at:
http://www.danskbyggeskik.dk/frontpage/index.action#/tekstsider/show.action?side=
history,/article/themeGroupIndex.action?article.themeArticleGroup.identity=GROUPA
[Senest hentet eller vist den 29 02 2015].
Dansk Byggeri, 2015. www.danskbyggeri.dk. [Online]
Available at: http://www.danskbyggeri.dk/
[Senest hentet eller vist den 08 03 2015].
Dansk Byggeskik, 1986. www.DanskByggeskik.dk. [Online]
Available at:
http://www.danskbyggeskik.dk/pdf/get.action;jsessionid=AA5FF8010939C3B0DD68F
062301BD93F?pdf.id=1372
[Senest hentet eller vist den 28 02 2015].
Dansk Byggeskik, 2015. www.Danskbyggeskik.dk. [Online]
Available at:
http://www.danskbyggeskik.dk/frontpage/index.action#/article/show.action?article.id
=68
[Senest hentet eller vist den 11 03 2015].
Danske Konger, 2015. www.danskekonger.dk. [Online]
Available at: http://www.danskekonger.dk/kilder/grundloven-af-5-juni-1849
[Senest hentet eller vist den 02 03 2015].
engelmark, J., 2013. Dana Byggeskik Etaerbyggeri genne 150 år. [Online]
Available at: http://www.danskbyggeskik.dk/article/show.action?article.id=68
[Senest hentet eller vist den 02 03 2015].
Foreninge af Rådgivende Ingeniører, 2015. www.frinet.dk. [Online]
Available at: http://www.frinet.dk/
[Senest hentet eller vist den 11 03 2015].
FRI, D. A. o., 2013. Ydelsesbeskrivelser Anlæg og Planlægning 2013. Hillerød: H.J. Grafisk.
FRI, D. A. o., 2013. Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2013. Hillerød: H.J Grafisk.
Frimand, C., 1999. At Bygge et bedre samfund. Arbejderhistoire nr 1, p. 22.
Klima-, Energi- og Boligministeret, 1986. www.Retsinfo.dk. [Online]
Available at: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=55006
[Senest hentet eller vist den 15 02 2015].
63
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Klima-, Energi- og Bygningsministeret, 1987. wwww.retsinfo.dk. [Online]
Available at: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=55006
[Senest hentet eller vist den 04 03 2015].
Klima-, Energi- og bygningsministeret, 1992. www.Retsinfo.dk. [Online]
Available at: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=54914
[Senest hentet eller vist den 11 03 2015].
Klima-, Energi- og Bygningsministeret, 2001. www.Retsinfo.dk. [Online]
Available at: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4215
[Senest hentet eller vist den 11 03 2015].
Klima-, Energi- og Bygningsministeret, 2013. www.retsinfo.dk. [Online]
Available at: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145555
[Senest hentet eller vist den 11 03 2015].
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 1991. Cirkulære om pris og tid på bygge- og
anlægsarbejder m.v.. [Online]
Available at: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=55011
[Senest hentet eller vist den 11 03 2015].
Klima-,Energi- og Bygningsministeriet, 2013. www.retsinfo.dk. [Online]
Available at: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145555
[Senest hentet eller vist den 29 02 2015].
Kristensen, K., 1920. Husbygningslære II "Tømmerarbejde" 1884. 2. Oplag 1920 red.
København: Jul. Gjellerupw Forlag.
Kristensen, K., 1923. Husbygningslære I "Murearejder" 1884. 2. oplag red. København: Jul.
Gjelleruos Forlag.
Ministeret for By, Bolig, og Landdistrekter, 2015. www.Retsinfo.dk. [Online]
Available at: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137901
[Senest hentet eller vist den 11 3 2015].
Ministeriet for By, Bolig og Landistrikter, 2011. www.retsinfo.dk. [Online]
Available at: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137901
[Senest hentet eller vist den 11 03 2015].
PAR, F. o., 2000. Ydelsesbeskrivelser "som Udført". København: F.R.I. Publikation.
PAR, F. o., 2003. Ydelsesbeskrivelser Bygherrerådgivning, Hilderød: HJ Grafisk.
Retsinformation, 2015. www.restinfo.dk. [Online]
Available at: https://www.retsinformation.dk/
[Senest hentet eller vist den 11 03 2015].
64
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
SBI 142., 1983. www.sbi.dk. [Online]
Available at: http://www.sbi.dk/download/pdf/rapport_142.pdf
[Senest hentet eller vist den 28 02 2015].
Styrelsen, E., 2015. Bygningsreglementet.dk. [Online]
Available at: http://bygningsreglementet.dk/forside/0/2
[Senest hentet eller vist den 11 03 2015].
Aftale grundlag:
AB 51 ”Almindelige betingelser for arbejder og leverancer bygge- og
anlægsvirksomheder”. Udfærdiget af Boligministeriet 1949 til 1951. AB’er har været
fremme siden 1800 og var oprindeligt tiltænkt jernbane og vandforsyningsanlæg. I 1915
udsendte Ministeriet for offentlige arbejder AB15 som også skulle omfatte bygge- og
anlægsopgaver. Gennem starten af det 1900. årene blev der lavet forskellige
revideringer; men dagens udgave stammer fra 1951, med kun en revidering imellem
1972 (AB72)
AB 92 ”Almindelige betingelser for arbejder og leverancer bygge- og
anlægsvirksomheder”. Udfærdiget af Boligministeriet 1992.
ABT 93 ”Almindelige betingelser for totalentrepriser”. Udfærdiget af Boligministeriet
den 22.12.1993.
ABR 89 ”Almindelige betingelser for teknisk rådgivning og bistand”. Udfærdiget af
Boligministeriet oktober 1989.
AB-Forbruger ”Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbruger
(Private) 1. januar2010
65
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Bilagsliste
Bilag 1. – Modulprojektering anno 2560 f. kr.
Bilag 2. - Fra Dansk Bygge skik ”Landsbybyggeloven” den fulde tekst.
Bilag 3. – Typer af byggestile som anvendes i rapporten.
Bilag 4. – KS flow nu.
Bilag 5. - Projekteringsmetodik, Fra idè til bygningsdrift.
Bilag 6. - Referat med telefonisk mødet med Bjarne Andersen, fra Sahl Arkitekterne,
Århus
Bilag 7. - Erik Trillingsgaard, fra Silkeborg Forsyning A/S, Tietgensvej 3, 8600 Silkeborg
Bilag 8. - Troels H. Jensen, NJ-Gruppen, Svendstrupvej 92, 5260 Odense S
66
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Bilag 1
Bilag 1 – Modulprojektering anno 2560 f. kr.
Historisk set er det ægypterne der startede på kvalitetssikring og tilsyn af større
statslige bygningsopgaver da de byggede pyramiderne. De indførte det første kendte
modulnet for at kunne bygge så effektivt som muligt og med høj kvalitet i dens tids
målstok. I den tid var det faraoen der bestemte placeringen af byggegrunde, ud fra en
religiøs overbevisning og hvor der ud fra en vurdering fra arkitekterne (rådgiverne) var
muligt at få byggematerialerne tilført på en hensigtsmæssig måde (byggekoordination
og logistik).
Som eksempel: Ved den store pyramide ved Giza ”Keopspyramiden”, som er bygget
omkring år 2560 f. Kr. og som tog mellem 20 og 30 år om at bygge, er der anvendte mere
end 2 millioner ton kalksten, udhugget fra et kalkstensbrud i nærheden. Alle med
præcise mål der passer til hinanden med en nøjagtighed som, selv i vore dage, er
overraskende. Der kan ikke presses et figenblad ind mellem stenene og der er ikke
anvendt nogen form for mørtel, hvilket i sig selv må siges at være ekstrem høj kvalitet.
Selve byggeprocesserne er der mange meninger og vurderinger af; men en af de ting de
fleste eksperter er enige om er at der er brugt en form for modulmodulering.
”Point, line, surface and body; of these the
point is unique of its kind, and this point
has neither breath, nor length, nor depth,
wherefore we conclude that it is
indivisible and does not occupy space.
(Leonardo da Vinci, c. AD 1500)
Figur 1, Pyramide grid.
I ovenstående kan det ses at præcisionen er stor, og det kræver et højt kontrolniveau at
sikre, at de 2½ tons tunge blokke bliver hugget fuldstændigt korrekt til. Der bliver ikke
lige ”rokeret” rundt med dem efterfølgende.
1-4
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 1
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Modulprojektering anno 448 f.Chr (2463 år siden)
Senere gjorde grækerne det efter med modulprojektering hvor man kan se hvordan
facaderne er opdelt i A moduler som udgør 4 Athene fod (1 fod = 0,3083 m). Hjørne
fagene er kortere for af kunne få samme opdeling af metope-triglyf1-frise (2 metoper + 2
triflyffer = A)
Figurerne illustrer et græsk etplanshus hvor
modulnettet opfylder den danske norm fra
landsbybyggeloven af 1960.
Det er opbygget efter anvendelse af
målstandardiserede bygningsdele i et gitter
mønster både vertikalt og horisontalt.
triglyf, (af gr. triglyphos 'kløvet tre gange'), i antik og antikiserende arkitektur en blok i
den doriske søjleordens frise, delt af tre lodrette riller. Triglyfferne er placeret over
søjlerne og veksler med metoper. Se søjleorden
1
2-4
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 1
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Modulprojektering anno 1690
Et eksempel på modulprojekteringen i slutningen af det 1600 århundrede kan man se
hvordan facaderen er opdelt i fag via modultakter med 3 alens afstand (1,8831 m)
Alle figurerne er taget ud fra Praktisk Modulprojektering af Ing. Henrik Nissen 1966, Teknisk forlag
Huset op ovenstående billede er fra 1690 og et etplans på 24.48 m længde og 5,65 m
bredde. Bygherre har senere bestil tilbygning på denne måde: ”Jeg vil gerne have udvidet
mod øst med to fag i standardudførsel” Typehus med fleksibel plan anno 1700.
Ses der på tidligere og sener byggerier i Dansk arkitektur er dette princip med
ensartetheden eg gennemgående del.
Det samme er gældende på de store udenlandske epoker med stor bygningskunst hvor
”moduleringen” har været den afgørende faktor i det kunstneriskes udtryk som
Versalles i Paris,
3-4
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 1
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Modulprojektering anno 1958
Med Landsbybyggeloven 1956 blev det bestemt at der skulle anvendes et modulsystem
til byggeri af almene boliger i offentlig regi for at øge bygningshastigheden samtidige
med at det kunne præfabrikeres på fabrik og så stilles op på byggepladsen.
Basis principperne er:
Grundmål = 1M = 100mm
2M(meter) Lodret som passer til
normalt skiftegang (3 skift per 20
cm)
3M(meter) Vandret
planlægningsmodul som passer til
murværket vandrette bygningsmål
på 60 mm
Billederne ovenfor: Princip for modullinjerne i triomotri opstalt og plan. Billederne taget fra
Modulprojektering af 1960 af Henrik Nissen
4-4
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 2
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Bilag 2 - Fra Dansk Bygge skik ”Landsbybyggeloven” den fulde tekst
Landsbyggeloven
I midten af 1900-tallet var Danmark således mere end rigeligt forsynet med lovgivning
om byggeri. Hvor der nok kunne være grund til en vis skelnen/forskellighed i krav, hvad
angår bebyggelsen i form af bygningers størrelse, deres placering indbyrdes og
friarealers udformning på landet, i mindre og i større byer, har der ikke været samme
grunde i henseende til bygningers indretning, materiale- og konstruktionsvalg.
I 1948 nedsatte det nyoprettede boligministerium derfor et udvalg til udarbejdelse af et
så vidt muligt fælles sæt af byggeregler for landet. Undtaget var København og
Frederiksberg, og det på trods af at udvalgets kommissorium udtrykkeligt var at tage
udgangspunkt i den københavnske lovgivning.
I 1955 forelå udvalgets betænkning, og på det tidspunkt fandtes 67 bygningsvedtægter
og 294 bygningsreglementer.
Udkastet til ”Byggelov for købstæderne og landet” svarede i store træk til Københavns
byggelov af 1939, hvad angår opbygning og bestemmelsernes omfang, men var naturligt
nok afpasset de anderledes administrative og bebyggelsesmæssige forhold. Hvad det
sidste angår, indeholdt udkastet yderligere forslag til supplerende bygningsvedtægter
alt efter kommunernes størrelse i befolkning, deres art og beliggenhed. Fælles for alle
kommuner var så i - lighed med København - et tilknyttet bygningsreglement.
Udkastet til dette reglement fulgte det københavnske fra 1939, ved at have det
almindelige (bolig)byggeri som udgangspunkt, for som det hedder: ”Ved affattelsen er
det tilstræbt at angive de grundlæggende principper for husbyggeriet ud fra det
synspunkt, at disse principper må være gældende for alt byggeri.”
Hertil var udkastet (endnu) mere minutiøst beskrivende, hvad angår materialer,
konstruktioner og udførelse, og begrundet i:
”Reglementet er derfor udformet som en udførlig beskrivelse af det traditionelle
byggeri, dvs. det almindelige hus, der udføres af mursten, beton, træ og lignende
materialer på et gennem lang tid indvundet erfaringsgrundlag.”
Udvalgets medlemmer har selvfølgelig været bevidst om de igangværende store
ændringer inden for byggeriet. For at imødekomme kritik i den anledning anførtes
videre:
”Den udførlige beskrivelse af det traditionelle byggeri tilsigter ikke en begrænsning af
den fulde frihed til at anvende andre byggematerialer og andre byggemetoder, men at
skabe et grundlag for de regler, hvorefter disse nye materialer og metoder kan anvendes
på betryggende vis.”
5 år senere trådte ”Byggelov for købstæderne og landet af 10. juni 1960” i kraft - i
1-4
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 2
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
indhold og omfang stort set svarende til udkastet, men lidt anderledes formuleret.
Det var derimod ikke tilfældet for det tilknyttede reglement: ”Bygningsreglement for
købstæderne og landet af 1. marts 1961” var, hvad angår tekniske bestemmelser, i vid
udstrækning baseret på såkaldte funktionsbaserede krav. Dvs. krav som de kendes fra
alle senere bygningsreglementer, opstillet uafhængig af brug af bestemte materialer,
konstruktioner eller udførelse, men alene henført til ønskede forhold bestemt ved
normer, standarder m.v. En nyskabelse bestod i krav til lydisolering boliger imellem.
Endelig også ved krav modulprojektering ved projektering af boligbyggeri til udleje – et
krav som først skulle træde i kraft 1964, for at undgå omprojektering og give de
projekterende tid til omstilling. Standard for modulregler i byggeriet (grundmodul 1M =
10 cm og planlægningsmodul 3 M) var dog vedtaget allerede i 1958, og siden 1953
havde der eksisteret krav om fast etagehøjde på 28M i boligbyggeri med statslån.
Imidlertid var disse funktionsbasserede krav alt overvejende fastsat med udgangspunkt
netop i, hvad der kunne opnås med brug af ”traditionelle” materialer, konstruktioner og
udførelse. I så henseende havde byggelovsudvalget af 1948 med sit udkast til reglement
fastlagt grundlaget.
I bygningsreglementet var der derfor stadig angivet traditionelt anvendte materialer og
udførelser, som uden videre kunne bringes i anvendelse, men der var ikke længere en
besværlig dispensationsproces forbundet med brug af andre.
Til gengæld voksede arbejdet med at eftervise opfyldelse af de funktionsbaserede krav
ved beregninger af det påregnet udførte, og det samme gjaldt kontrollen heraf. Både i
projektering og myndighedsbehandling krævede det en større grad af specialviden.
Hvad der et tiår tidligere i princip kunne håndteres af én person med arkitektfaglig
uddannelse og med lidt assistance af ingeniører vedrørende afløb og enkelte
konstruktioner, var nu blevet en sag for mange specialister – og et tiår endnu senere
ikke nødvendigvis med en arkitekt som den ledende.
Bygningsreglementet fra 1961 (BR-61) var med sine angivelser af umiddelbart
genkendelig traditionel udførelse velegnet som grundlag for den største del af
(bolig)byggeriet.
Men den stadige strøm af nye materialer og konstruktioner og deres stadig større
udbredelse på bekostning af de traditionelle, medførte behov for lignende, mere
specifikt beskrivende tilladelser til brug af sådanne. Der indførtes derfor en
godkendelsesordning i 1964 for materialer og konstruktioner - de såkaldte MKgodkendelser. I 1978 etableredes en tilsvarende ordning for vand- og afløbsmateriel –
VA- godkendelser. Disse ordninger blev i 1991 videreført via EF- direktiv (nu EUdirektiv) i regi af ETA-Danmark.
Der var naturligt nok også fortolknings- og forståelses spørgsmål i forbindelse med en så
radikal ændring af lovgivningskravene. Disse behov dækkede ministeriet ved løbende at
udsende såkaldte grønne orienteringskort, hvis indhold så indarbejdedes i de følgende
reglementer.
2-4
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 2
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Det var fra starten tanken, at bygningsreglementet skulle revideres hvert 5. år, og det
skete så med BR-66.
Udover at indarbejde de indvundne erfaringer med det foregående reglement, ændredes
en række af de tekniske krav for at skabe overensstemmelse de nordiske lande imellem.
Det gjaldt især bestemmelserne om varme- og lydisolering, krav til ventilation og
bestemmelser om brandtekniske forhold, hvor begreber som BS-, BD og F-bygningsdele
indførtes. Kravenes reelle indhold var dog stort set uændrede.
En væsentlig skærpelse af de konstruktive bestemmelser tilkom med tillæg nr. 3, til
ikrafttrædelse 1. marts 1969, det var nye bestemmelser vedr. bygningers stabilitet,
forårsaget af en gaseksplosion i et engelsk højhus, som medførte forløbende
sammenstyrtning af flere etager.
Ændringerne i BR- 72 var i en grad også af redaktionel karakter, idet SI-systemet
indførtes i bestemmelserne. Hertil kom, at de udførlige beskrivelser i kapitel 5 om
konstruktive bestemmelser af umiddelbart godkendelige materialer og konstruktioner
nu kun omfattede byggeri i op til 2 etager; i alle andre tilfælde henvistes til
funktionsbaserede krav, normer og standarder.
BR-77 var i alt væsentligt en videreførelse af det tidligere gældende reglement.
Konstruktions- og udførelseseksemplerne blev dog fjernet – men for
beboelsesbygninger op til 2 etager kom i stedet en SBI-anvisning, og eksemplerne på
brandmæssigt godkendelige udførelser henvistes til et bilag.
1. februar 1979 trådte et tillæg i kraft, som skærpede varmeisoleringsbestemmelserne.
Det medførte et behov for mulighederne for officiel anerkendelse af varmeisolerende
egenskaber såvel for materialer som for konstruktioner. Boligministeriet, DIF og VIF
(Dansk Forening af Fabrikanter af Varmeisoleringsmaterialer) etablerede en prøvningsog kontrolinstans: Varmeisoleringskontrollen, som trådte i kraft juli 1979.
Med tillæg nr. 16 til BR-77 og videreført derefter, indførtes en del lempelser af
mindstekrav ved indretning af boliger i forbindelse med ombygningsarbejder – de
såkaldte ”ombygningsbestemmelser” i kap. 4 og 11.
BR-82 indeholdt ikke ændringer af mere betydende karakter udover de nedfor nævnte.
Ministeriet var i gang med at forberede et særligt reglement for småhuse, og man ville
afvente fremkomsten af dette, inden en større revision blev sat i værk.
Som nyt optrådte imidlertid krav til lydisolation mod trafikstøj og krav til ventilation
blev skærpet for etageboligbyggeriet: herefter kunne kun mekaniske udsugningsanlæg
bruges.
1985 kom så BR-S 85 (bygningsreglement for småhuse), og de bestemmelser i BR-82,
som nu blev indeholdt i dette småhusreglement, ophævedes.
Ved udsendelsen af BR-82 forventedes det stadig, at 5-års takten i revisioner af BR ville
holde, men først i 1995 kom et nyt bygningsreglement. Selvom der gik så lang tid, blev
der kun udsendt 9 tillæg. Og der var kun tale om mindre ændringer med relevans for
3-4
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 2
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
boligbyggeriet.
Med tillæg 4 fra april 1985 blev det tilladt under nærmere betingelser at anvende
brændbare isoleringsmaterialer og kravet til isoleringsevne af tunge ydervægge
skærpedes en smule.
Med tillæg 6 fra april 1986 blev det forbudt, at anvende asbest indendørs i byggeri.
Med udsendelsen af BR-95 var de største ændringer, dels at det ikke længere var et krav
at modulprojektere, og dels at der for bygningers varmeisolering indførtes
helhedsbetragtninger i form af varmetabsramme, henholdsvis energiramme ved valg af
materialer og konstruktioner, dog stadig med et krav om en mindste
varmeisoleringsevne af de enkelte bygningsdele.
Det første af i alt 15 tillæg til BR-95 udkom i juli 2000. Ændringerne i medfør af
tillæggene beskrives ikke, fordi de finder sted uden for den her anvendte tidsramme.
(I modsætning til den tidligere gældende lovgivning er bygningsreglementerne siden
1961 elektronisk tilgængelige via hjemmesiden: ”bygningsreglement.dk”; også
tillæggene til de enkelte reglementer er vist, ligesom der for nogle af reglementerne er
medtaget ministeriets cirk. skrivelser vedr. det nye reglement og ændringerne i forhold
til det tidligere gældende. Hvad der i øvrigt findes af skrivelser fra ministeriet i
forbindelse med de enkelte reglementer, er i relevant udvalg medtaget i biblioteket
under overskriften ”Skrivelser vedr. BR-XX”)
København og Frederiksberg var ikke fra starten underlagt denne nye, fælles lovgivning.
Hvad angår de byggetekniske bestemmelser i bygningsreglementet, fandt de i praksis
anvendelse også her, når der var brug for stillingtagen til ikke beskrevne forhold i disse
kommuners ellers gældende bestemmelser.
Denne situation kunne ikke i længden vare ved, og i 1964 nedsatte Boligministeriet
derfor et udvalg til revision af byggelovene for København og Frederiksberg, så de så
vidt muligt blev enslydende med Landsbyggeloven (og evt. samlet i én lov for de 2
kommuner).
4 år senere måtte udvalget konstatere, at ideen med én lov fælles for begge kommuner
ikke lod sig realisere, og af samme administrative grunde som mere end 150 år tidligere.
Desuden var de samme administrative, men indbyrdes forskellige forhold afgørende for,
at der i øvrigt ikke blev foretaget nogen ændring af de respektive byggelove.
Imidlertid betød nogle revisioner af landsbyggeloven i slutningen af 1960’erne, at
Frederiksberg med ganske få undtagebestemmelser af administrativ karakter kunne
inddrages under Landsbyggeloven, og med ”Bekendtgørelse af Byggelov af 15. maj
1970” var kun København stadig undtaget. København blev først underlagt den
landsdækkende byggelovgivning med ”Bekendtgørelse af Byggelov af 25. oktober 1976”
til i krafttrædelse 1. februar 1977.
4-4
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Bilag 3
Bilag 3 – Typer af byggestile som anvendes i rapporten
Type1
”Den første type er en direkte fortsættelse af
bygningen, som den i de
tætbyggede byer havde udviklet sig siden
1700-tallet.
Det er en bygning med grundmurede (dvs.
massivt murede) ydervægge.
Indervægge i normaletager er altovervejende
af udmuret bindingsværk
og i nederste etage (kælder) af grundmur.
Enkelte indervægge i normaletagerne
kan være udført som dobbelte bræddevægge.
Etageadskillelser er træbjælkelag, og trapper
er af træ.
Taget er dækket med tegl, skifer eller metal
båret af en trækonstruktion.
Fundamenter er udført af murværk – evt.
med brug af natursten bestemt
af lokale forhold.
Denne type er så godt som enerådende i tiden
frem til 1890’erne”1.
Figur 1 Type 1, fra Dansk Byggeskik s. 14
1
Citat fra Dansk Byggeskik ”Etagebyggeri gennem 150 år” af Jesper Engelmark s. 15
1-5
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 3
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Type 2
Den 2. type har også massivt murede
ydervægge, men adskiller sig fra den første
ved at have hovedskillevæg og vægge
omgivende trapper udført massivt murede;
det var blevet lovkrav i København 1889 og
derefter videreført i de større byer. Øvrige
indvendige vægge er altovervejende
dobbelte bræddevægge.
Etageadskillelser er bjælkelag, hvor bjælker
af træ er erstattet med bjælker af jern i den
(mindre) udstrækning, det er påkrævet af
konstruktionsmæssige grunde – f.eks. ved
bæring af karnapper eller (undtagelsesvis)
med udstødning af beton ved ønske om
vandtæthed (under baderum). Egentlige
jernbjælkelag i form af kappedæk er ofte
brugt som sikring mod fugt eller brand –
f.eks. over kældre.
Trapper er af træ. Tagdækningsmaterialer
og –konstruktion er som i første type.
Fundamenter – evt. også kælderydervægge
– er af beton støbt på stedet.
Denne type er den mest almindelige frem til
starten af 1930’erne, og fra omkring 1920
med baderum i de større lejligheder.
Figur 2, Type 2, fra Dansk Byggeskik s. 16
Teksten fra side 17
2-5
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 3
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Type 3
Den 3. type har som de foregående
massivt murede ydervægge. Vinduerne
er ofte større end tidligere, og som noget
nyt er de også placeret i og omkring
hjørner – der indgår derfor i ydervægge
en hel del jernkonstruktioner.
Karnapper er almindeligt forekommende.
Det er altaner også og som betingelse for
kun at anbringe én trappe.
Indervægge er som tidligere udført af
murværk, som dobbelte bræddevægge
og som vægge opmuret af cementbaseret
plademateriale omkring (de nu
sædvanlige) baderum.
Etageadskillelser er bjælkelag med den
(store) grad af jernbjælker, der fordres
på grund dels af karnap- og altankonstruktioner og dels af baderum.
Enetrapper er udført af præfabrikerede
trin og pladsstøbte reposer af beton.
Som tagdækningsmateriale anvendes nu
også pap og cementbaserede plader og
som regel i forbindelse med en lavere
taghældning, men stadigoplagt på en
trækonstruktion.
Fundamenter og kælderydervægge (evt.
også kælderindervægge) er af beton støbt
på stedet.
Type 3 er vidt udbredt i 1930’erne. Den
blev gradvis erstattet af den følgende
type 4, delvis på grund af krigstidens
materialemangel (jern), og ophørte
endeligt at blive brugt i det blot lidt
højere byggeri ved lovkrav 1950 om
udførelse af brandsikre dæk mod tagrum.
Figur 3, Type 3, fra Dansk Byggeskik s. 18
Teksten fra side 19
3-5
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 3
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
TYPE 4
Den 4. type svarer i store træk til den
3., men med den afgørende forskel, at
etageadskillelser er udført i beton –
enten som egentlige jernbetonplader
støbt på stedet eller som hulstensdæk
i én af mange varianter.
Enetrapper af beton med præfabrikerede løb og reposer begynder
så småt at forekomme i slutningen af
1940’erne, men betinget af brug af
kran.
Tagdækningsmateriale og
tagkonstruktion som 3. type.
Fundamenter og kælderydervægge som 3. type.
Denne type begyndte at vinde
indpas i 1930’erne og blev
derefter den almindeligt anvendte
i den del af 1950’ernes byggeri,
der ikke var af eksperimenterende
karakter.
Figur 4, Type 4, fra Dansk Byggeskik s. 20
Teksten fra side 21
4-5
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Bilag 3
TYPE 5
Den sidste type er valgt som den af det
præfabrikerede elementbyggeris
varianter, der har vist sig at blive den
foretrukne.
Bygningens indre (råhuset) er opbygget
helt i beton af fabriksfremstillede
elementer. Dæk og trapper er båret af
indvendige, tværgående vægge, som
sammen med en mindre del langsgående
også virker stabiliserende.
De resterende indervægge er rumhøje
plader af letbeton og/eller udført som
træskeletkonstruktioner med gipspladebeklædning.
Langsgående ydervægge er hverken
bærende eller stabiliserende og i de fleste
tilfælde af let konstruktion. Tværgående
ydervægge (gavle) er stabiliserende, og enten
udført som sandwichkonstruktion eller som de
tilsvarende indvendige vægge og derefter
beklædt udvendigt.
Dækning med flere lag pap (built-up)muliggør
flade – næsten vandrette – tagflader, enten
opbygget via varmeisoleringsmateriale eller
som en let trækonstruktion direkte på
tagdækket. Sådanne tagkonstruktioner
vandt en del udbredelse. Ellers var det
stadig det rejste, men lavt hældende tag
dækket med
cementbaserede tagplader eller pap på
træunderlag der blev brugt.
Falstagsten af beton eller tegl
forekommer
stadig, men i så fald med større hældning.
Figur 5,Type 5, fra Dansk Byggeskik s. 22
Teksten fra side 23
5-5
Kvaliteetssikringgibyggeriietfravugggetilgraav.
Bilag4
JørggenMatth
hiesen17
75948
17/04/2015
7.sem
mesterspeeciale
Bilag
g4–KS
SFlowsskemaUdarbejdeafJørgenMatthiesen20
015
1 Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 5
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Bilag 5 – Projekteringsmetodik, Fra idè til bygningsdrift
Uddrag af 1. udg. 2. opl. Nyt teknisk Forlag 2008
Fra idéoplæg til bygningsdrift
Hvordan en projekterings- og byggeopgave løses trin for trin
Jens Mosegaard
Ove Bjerregaard Broch
Her gennemgås de enkelte bygningsfaser trin for trin.
Det er ikke en fuldstændig optegnelse af alle de enkelte handlinger, metoder eller
fremgangsmåder, men en opremsning af de punkter der har relation til
kvalitetssikringen i byggeriet.
Der er i på hver trin beskrevet de ansvarsområder hver enkel aktør har og hvordan
projekteringen kan påvirke KS arbejdet gennem faserne.
1-9
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 5
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Rådgivning før projektering
Figur 1. af Ove Bjerregård Broch 2008
I denne spæde fase er der tale om at få fat i bygherres ideer til byggeriet, om hvad han
ønsker sig og til hvad.
Det er her vigtigt at man ikke tegner en masse, men lytter til hvad BH vil have og får det
skrevet ned.
Det er ikke intentionen at der skal foreligge noget projekt men kun et ideoplæg og en
rapport der afklarer BHs visioner og behov og om der er grundlag for at bygge noget
overhovedet. BH visioner opsplittes i enkeltemner så de kan beskrives hver for sig og
danne grundlag for den projekterendes arbejde i udarbejdelse af dispositionsforslag.
Detaljeringsgraden er projektafhængig da der ikke er faste rammer for dette, men det er
en forgænger til selve byggeprogrammet så alle nødvendige oplysninger skal være
tilstede.
Det økonomiske grundlag bliver aftalt for rådgivningen og en første beregning laves på
en foreløbig kalkule på kostpris af byggeriet.
BH godkender ”rapporten” før der laves et egentlig byggeprogram som vedlægges
dispositionsforslaget.
KS arbejdet her er ved BH da han godkender rapporten eller oplægget til
byggeprogrammet. Udbudsformen drøftes.
2-9
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 5
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Dispositionsforslag
Figur 2. af Ove Bjerregård Broch 2008
”Rapporten” eller byggeprogrammet bliver gransket nøje og der dannes et billede af
hvad BHs visioner og ønsker er. Hvilke materialer, farver og former der er valgt og ud fra
dette skal der udarbejdes skitser både i 2D og 3D for at visualiser det overfor BH.
Der udarbejdes også de første økonomiske beregninger og evt. konsekvens af evt.
ændringer hvis det kommer på tale. Tekniske analyser påbegyndes.
I denne fase udarbejdes der også de statiske, brandtekniske og energimæssige
beregninger så forslaget rent faktisk kan bygges uden der flyttes på det æstetiske
udtryk. I denne fase kan det være nødvendigt at lave flere forslag til BH efterhånden som
han ser sine visioner i skitser, 2D, 3D tegninger eller en lille model.
Ydelsesbeskrivelsen Bygherre Rådgivning af 2003 og Byggeri og Planlægning af 2013
giver de nødvendige krav til at kunne udføre ovenstående.
KS arbejde i denne fase ligger hovedsalig på tegnestuen eller arkitekten, da det er denne
der har ekspertisen til at kunne vide om der er risikobehæftede forhold i byggeriet og
om den kan bygges. Udbudsformen vælges. Udbudskontrolplan laves. Prisen for
byggeriet laves mere detaljeret.
Ved offentlige BH træder Kvalitetsbekendtgørelsen i kraft, Bygherre har ansvaret for at
byggeprogrammet er i høj kvalitet og afspejler det der ønskes.
Ved private BH vælger BH selv kvalitetsniveauet.
3-9
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 5
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Projektforslag
Figur 3. af Ove Bjerregård Broch 2008
Projektforslaget har her to scenarier.
1. Der laves et projektforslag baseret på dispositionsforslaget
2. Der laves et konkurrence projekt (nyt Disp.) som BH skal vælge imellem til at lave
projektforslaget.
Uanset hvad så der det Disp. og det fulde bygherre program der danner grundlaget for
projektforsaget. Her bliver bygningen tegnet op i større detaljeringsgrad og der bliver
gået mere i dybden med materialer og farver mm. Der laves også en større statisk
analyse, brandteknisk dokument opstarts og energirammen fastlægges helt. Alle
analyser vedrørende samlingsdetaljer laves, lys og lyd forhold, de enkelte rum
gennemgås for optimering af forholdene og risikobehæftede forhold defineres og
knudepunkter defineres med løsningforslag.
Ydelsesbeskrivelsen Bygherre Rådgivning af 2003 og Byggeri og Planlægning af 2013
giver oversigt over rådgivnings krav sammen med Bips vejledninger. Teknisk er
bygningsreglementet og div SBI vejledninger gældende for bygningen.
Ks arbejde her er på tegnestuen, ingeniøren (VVS, Kloak, Ventilation statisk), arkitekten,
energiberegneren. De enkelte enheder har deres eget KS system som de prøver på at
tilpasse byggeriet. Ved offentligt er kvalitetens bekendtgørelsen gældende, og der er det
bygherres ansvar, at der bliver leveret høj kvalitet. Bygherre godkender projektet.
Ved private er det BH, der selv bestemmer kvalitetsniveauet.
4-9
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 5
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Forprojekt / myndighedsprojekt
Figur 4. af Ove Bjerregård Broch 2008
Bygherre har godkendt projektet og der udarbejdes nu det færdige tegningsmateriale til
myndighederne i den nødvendige detaljeringsgrad som myndighederne kræver.
Materialet er til fagmanden og der gås i dybden med detaljer, samlinger, risikobehæftede forhold, energirammen, statiskdokumentation, branddokumentation mm.
Bygherre er her egentlig ”koblet af” da materialet er til fagfolk og han har allerede
godkendt projektet. Virkeligheden er, at bygherre gerne vil se materialet, inden det
indsendes til myndighederne, i form af en byggeansøgning, (I dag elektronisk på Byg og
Miljø portalen.)
KS er her på tegnestuens egen manual, hvor man prøver på at tilpasse projektet til det.
Bygherre programmet tjekkes igen - igen for at få det hele med.
Ved offentlige er det bygherre der har det overordnede ansvar for KS, og kvalitets
bekendtgørelsen er gældende. Bygherres rådgiver bør kontroller materialet og
sammenligne med det oprindelige byggeprogram, for at tjekke om kvaliteten er hvor
den skal være.
Ved private bestemmer bygherre KS niveauet. Tegnestuen skal dog mindst leve op til
myndighedskravene for den type byggeri, der projekteres på. Ingen andre lovmæssige
krav.
5-9
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 5
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Hovedprojekt / udbudsprojekt
Figur 5. af Ove Bjerregård Broch 2008
I Hovedprojektet beskrives alle detaljer, alle nødvendige snit og planer og alle kraftoverførende samlinger til en grad, så en entreprenør både kan give pris på det og udføre det.
Som udgangspunkt er der tegningerne fra myndighedsprojektet, der videre arbejdes
med og der laves fagbeskrivelser så der ikke burde være nogen tvivl om hvad, hvordan,
hvor og hvilken kvalitet der skal leveres.
Der udarbejdes tilbudsliste, og ved det offentlige over en vis størrelse (> 5 mill. Eller > 20
mill. afhængig om det er stat eller amt.) træder IKT bekendtgørelsen så i kraft, så der er
mængder på denne samt en digital model, så entreprenøren evt. selv kan udtrække mængder.
Ved det private er der ingen regler ud over det, han selv har aftalt med tegnestuen.
Alt samles her i denne proces og det er til fagfolk og ikke lægmand.
KS arbejde er ud fra virksomhedens manual, skemaer, kort og beskrivelser – og ”Projektet”
tilpasset dette. Da bygherre i offentlig regi har det overordnede ansvar, bør BH rådgiver granske
udbudsmaterialet for sammenlige det med det oprindelige byggeprogram, for at se om
kvaliteten er til stede som beskrevet. I mange situationer sker dette ikke, og så udbedes
materialet sendt ud direkte fra tegnestuen til entreprenørerne, i den aftalte udbudsform.
Det samme sker i offentlig regi under de nævnte beløb.
KS arbejde for den private har ingen love, ingen regler – medmindre BH har bestemt sig for en
standard, og har et aftalegrundlag med rådgiver der definer KS standarden og metoden.
6-9
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 5
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Udbud - Kontrakt
Figur 6. af Ove Bjerregård Broch 2008
Her gennemgås de endelige tilbudslister, fagbeskrivelser, ingeniør oplysninger,
energirammen, materiale valg, farver, form og udseende. Hvis offentlig må der ikke stå
et produktnavn men ”kun” en funktionsbeskrivelse eller/og norm krav. Ved private må
der godt stå et præcist produkt.
BH kan vælge her selv at levere bestemte produkter både hos det offentlige og hos
private.
Ved offentligt er KS formen er virksomhedens manual og ”projektet” tilpasses denne
manual, men skal opfylde udbuds bekendtgørelsen, IKT bekendtgørelsen, kvalitetsbekendtgørelsen, AB92 eller ABT 93 samt ydelsesbeskrivelserne og Bips vejledninger.
BH Har det overordnede ansvar for at han får den ønskede kvalitet enten selv eller via
hans rådgiver.
Ved private er der ingen regler ud over dem han selv har lavet med tegnestuen.
Der er et helt spektre at juridiske aspekter i denne proces som ikke gennemgås her men
som starter med indgåelse af rådgivningsaftale i starten og videre over til udførelse af
tegningsmaterialet, udførelse af udbudsmaterialet samt udbudsformen som kan have
indflydelse på KS håndteringen og det færdige resultat. Denne del er ikke med her.
7-9
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 5
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Udførsel – Byggeriet
Figur 7. af Ove Bjerregård Broch 2008
Opførelse af bygningen / konstruktionerne er underlagt de / den vindende part i
udbudsrunden.
Det er her selve produktionen foregår. Der er flere aspekter her, som kan have
indflydelse på det færdige resultat og dettes kvalitet.
Ved totalentreprenør er det denne der står for alt kontrol og udførelse af dette på
pladsen. Han skal følge udbudskontrolplanen som minimum – men han har sine egen
kontrolskemaer, plancher og manuler og tilpasser ”projektet” til dette. BH rådgiver er
med på sidelinjen da det fortsat er BH der har det endelige ansvar.
Ved fagentreprise / underentreprenør er det BH rådiver eller tegnestuen der står for
projektstyrring så udbudskontrolplanen følges som min. Her har alle
underentreprenører hver i sær deres eget KS system og deres manualer og tilpasser
”projektet” til disse. Bygherre rådgiver har her meget mere at lave og skal være meget
mere aktiv for at samle trådene.
Ved afleveringsforretningen overdrages alle KS mapper til BH og dennes rådgiver.
Ved private BH er der ingen regler ud over dem BH har indgået med tegnestuen eller en
rådgiver eller med totalentreprenør eller de enkelte fagentreprenører.
8-9
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 5
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Bygningsdrift
Figur 8. af Ove Bjerregård Broch 2008
Her samles alle KS manualer og der bliver udarbejdet et drifts og vedligeholds program
og plan.
De enkelte entreprenøren har afleveret deres egene KS mapper, og BH rådgiver
udarbejder derud fra det drift program, der skal vedligeholde den leverede kvalitet.
Jf. kvalitetsbekendtgørelsen skal kvaliteten af det leverede have en passende balance
mellem byggeudgift og bygningsdrift og vedligeholds programmet sikrer så dette i
fremtiden.
Ved for eksempel OPP hvor totalentreprenøren har driften af bygningen / anlægget
efterfølgende, har denne en ”større” interesse i høj kvalitet da han selv står for driften
efterfølgende.
Ved privat bygherre ingen regler, kun hvad han selv bestemmer sig for.
9-9
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 6 – Tidligere data 2013
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Bilag 6 - Referat af telefonisk møde Sahl Arkitekterne
Referat af telefonisk møde med:
Bjarne Andersen, fra Sahl Arkitekter A/S, Sønderhøj 3, 8260 Viby J. den 05/11/2013
Kl.: 15:30 – 15:55
Spørgsmål
Bliver der i et byggeprogram fastlagt omfanget af kvalitetssikring? Ja!
Her tænkes på forholdet mellem bygherre og rådgiver.
1. Kvalitetssikringen omfatter: Byggetekniske ting, holdbarhed, levetid for
byggeriet, brugsværdi, funktionsdygtighed, arkitektur, fleksibilitet i
indretningen, bæredygtighed, indeklima og energiforbrug.
a. Omfanget af udbudskontrolplan?
Der bliver lavet kontrolplaner i starten af byggeprogrammet, der dækker
de forskellige etaper i byggeriet.
b. Omfanget af tilsynsplaner?
Der udarbejdes tilsynsplaner som dækker byggeriet. Ved et traditionelt
byggeri laver vi tilsyn på pladsen og i forbindelse med TE laver han de
tilsyn på pladsen, som han mener, er nødvendigt.
c. Omfanget af kontrolplaner generelt?
Opgavebestemt.
d. Omfanget af K.S. arbejde generelt?
Opgavebestemt.
e. I hvor høj en grad spiller økonomien ind i beslutningen om planlægningen af
kontrolplaner og tilsyn?
Ingen.
f. I hvor høj en grad bliver der set på tidsplanen i K.S. i projekteringensen?
Ingen. Det skal bare gøres.
1-4
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 6 – Tidligere data 2013
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
g. Hvor kommer opsætningen af skemaerne fra? Bips, Arkitekt F., egne m.m.?
Egne ved traditionelle opgaver og ved TE er det hans K.S. system der bliver
lagt til grund for udførelsen, og det er hans system der bliver godkendt til
opgaven.
1. Bliver der ved kontrahering med entreprenøren pålagt ham at bruge bestemte
formularer. (Hvis nej gå til 3). Nej.
a. Kontrolplan
b. Kontrolskemaer
c. Logbøger
d. K.S. programmer
e. Andet
f. Sikrer i jer at TE har sat økonomi af til K.S. arbejde i byggeprocessen?
2. Hvis entreprenøren bruger egne kontrolskemaer, hvordan sikrer i så det fornødne
tilsyn på byggepladsen, så kvaliteten sikres?
Det bliver aftalt hvordan tilsynet skal foregå og i hvilket omfang, der skal
dokumenteres.
3. Bliver der ført tilsyn med hvordan TE kontrollerer sine UE i byggeprocesserne, så
der sikres høj kvalitet? Ja!
a. I givet fald hvilket?
Vi tjekker at TE laver de fornødne kontroller af UE, og at mapperne bliver
holdt ajour. Ved egne byggerier sørger vi selv for det. Ved TE har vi mindst
1 gang per mdr. gennemgang af alle kontrolskemaer, og i de intervaller
som BH/R foreskriver for at sikre, at alle laver deres K.S. arbejde som
aftalt. Hvis det ikke bliver godkendt skal han tilbage til pladsen for at få det
op to date.
4. Bliver der ved TE og BH/R byggemøder set på de kontrolskemaer (K.S. mappe
system) der er udfyldt fra TE og UE side med hensyn til sikring af høj kvalitet?
Ja
a. Hvilken opfølgning bliver der foretaget?
Der er opfølgning på den dokumentation TE leverer for egne arbejder og
for hans UE. Og hvis det ikke er ok laves der sanktioner i deres A/C
begæring.
b. I hvor høj grad bliver der set mere på tidsplaner og økonomi ved disse møder?
Som hovedregel intet – da TE skal levere til tiden.
2-4
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 6 – Tidligere data 2013
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
5. Hvilken form for opfølgning sker der løbende i byggemøderne for at sikre den
ønskede kvalitet?
Der bliver gennemgået: tidsplan – økonomi – produkter / materialer.
Byggemødet med TE og R (os) indeholder alt i byggefaserne, og K.S.en bliver
gennemgået, for at se om han overholder de planer, der er aftalt og igen – hvis
vi er utilfredse, bliver der tilbageholdt i A/C begæringen, så det kan mærkes,
og der bliver først udbetalt, når vi er tilfredse.
Når vi har tilsyn, laves der et tilsynsnotat, som der skal meldes tilbage på og
evt. rettelser skal fotodokumenteres.
Vores kontrolplaner og K.S. arbejde er baseret på BKE nr. 773 af 27/06/2011,
og før den var der forgængeren inkl. vejledninger.
6. Mangellister ved afleveringsforretningen.
Har i set på om der er sammenhæng mellem tilsyn, kontrolplaner og mangellister?
Det er der helt klart
- Jo bedre tilsyn, jo kortere mangellister
- Jo mere bygge etik hos E, jo bedre byggeri
- Jo mere K.S.en bliver lavet på pladsen og ikke i ”skurvognen”, jo bedre
byggeri med færre fejl.
a. Andre forhold, miljø, økonomi mm.?
Nej!
Evt. tilføjelser?
Som en helhed har vi opmærksomhed på risiko områder i bygeriet med K.S.
Der er meget fokus på de dybtliggende konstruktioner, såsom armering i
sokkel, støbning, indbyggede dele, jernkonstruktionen, kloakeringen,
ventilationen m.m. Områder som maling, hvilket let kan rettes, har næsten
ingen opmærksomhed, nedhængte lofter, der også let kan rettes osv.
Der bliver også set meget på om der er risikobehæftede forhold og de er tidligt
på listen over tilsynsbesøg.
3-4
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 6 – Tidligere data 2013
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
8. Hvis besvarelsen af hovedspørgsmålet er: Ja
Hvilke overvejelser ligger kan der være, der kan forhindre et forøget tilsyn og kontrol så
der er færre fejl og mangler ved afleveringen?
Økonomi, tid m.m.?
Økonomi. Vi leverer rådgivning ifølge Ydelsesbeskrivelsen 2012.
Skærpet tilsyn koster, og vi råder bygherre til skærpet tilsyn ved komplicerede
bygningsdele og risikobehæftede forhold i konstruktionerne.
Er der områder, vi mener, burde have skærpet tilsyn ved en standard ydelse,
vurderer vi, hvor vi kan slække andre steder, for at få det til at nå sammen.
Som hovedregel er der altid skærpet tilsyn ved skjulte konstruktioner, armering,
fundaments armering, indbygget stål og bygningsdele der ikke kan kommes til
bagefter.
Vi prøver på at efterleve ”kvalitetsbekendtgørelsen”.
4-4
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 7 – Tidligere data. 2013
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Bilag 7 –Referat af personlig møde, Silkeborg Forsyning A/S
Referat af personlig møde:
Erik Trillingsgaard, fra Silkeborg Forsyning A/S, Tietgensvej 3, 8600 Silkeborg
den 06.11.2013 kl.: 14:30 – 15:15. (44 min.)
Omdrejningspunktet for interviewet er en byggesag jeg selv har været med til som TE
for Silkeborg Forsyning i perioden 2006 til 2009. ”Bassinet Ørnssøvej”
Spørgsmål
Bliver der i et byggeprogram fastlagt omfanget af kvalitetssikring? Ja!
Her tænkes på forholdet mellem bygherre og rådgiver.
1. Kvalitetssikringen omfatter: Byggetekniske ting, holdbarhed, levetid for byggeriet,
brugsværdi, funktionsdygtighed, arkitektur, fleksibilitet i indretningen,
bæredygtighed, indeklima og energiforbrug.
a. Omfanget af udbudskontrolplan?
Vi har en standard projekthåndbog, med standard kontrol procedure som
bliver brugt på kloakering og jordarbejde i kloakeringsfornyelses-sager. Er
der andre entrepriser med, som asfalt og kantsten, er der ekstra kontroller
for dette.
b. Omfanget af tilsynsplaner?
Ved beton støbningen på Ørnsøvej, kom den eksterne rådgiver ”Krüger”
med sit eget ekstra sæt kontrolskemaer for armeringsbindingen, som i
dette tilfælde var en anden end den rådgiver der normalt var på pladsen.
Han kom og kontrollerede at armeringen var korrekt placeret inden
støbningen.
c. Omfanget at kontrolplaner generelt?
I udbudsmaterialet i arbejdsbeskrivelsen ligger der en liste over de
kontroller entreprenøren skal udføre som et minimum. Er der
kontrolplaner i hans eget K.S. system ligger de udover dette.
d. Omfanget af K.S. arbejde generelt?
Ligger i udbudsmaterialet.
Med sager hvor der er ekstern rådgiver på, som med denne, kommer
rådgiver med deres egne kontrolskemaer osv.
1-5
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 7 – Tidligere data. 2013
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Vi har en ide om hvad vi gerne vil have bygget. Og kontakter en rådgiver, og
han laver et disp. forslag, hvor han ser på, hvad vi gerne vil have, og
hvordan det skal samles, og derved gennemgår han disp., forprojekt og
projekt, for at opfylde vores ønsker og behov.
Det er i hvert fald det vi prøver på, men det lykkes ikke altid helt, da der går
for meget projekterings ”moude” i det, inden vi når alle trinnene igennem.
Men vi prøver på at holde formen.
Vi laver ligeså mange sager i huset, hvor vi nogle gange har lavet
slutproduktet inden vi har kørt procedurerne igennem, men når vi laver
det ”inhouse”, så har vi en procedure, der er, at en anden i huset skal se det
igennem inden det kommer i udbud, for at kvalitetssikre det og også regne
det ud økonomisk, for at se om det ser korrekt ud.
Vi kontrollerer ikke den eksterne rådgiver på hans produkt, men på om
han leverer det, vi ønsker at få.
I den faktuelle sag havde vi begge roller. Dem der projekterede
ledningsanlægget og Krüger, der projekterede beton anlægget, og derved
havde vi begge roller.
To typer tegninger, én til ledningsarbejdet og én til betonanlægget.
De havde ikke rollen som projekterende for anlægget, men overtog rollen
med tilsynet for ledningsanlægget.
e. I hvor høj en grad spiller økonomien ind i beslutningen om planlægningen af
kontrolplaner og tilsyn?
Ingen direkte.
Der blev lavet en risikovurdering på projektet, hvor vi vurderede at
grundvandssænkningen var en stor risikofaktor, så der blev også meget
mere tilsyn på den, og vi tog et eksternt tilsyn ind fra GeoTeknik ”Jesper
Bue”, hvor han satte kontrolplaner op for grundvandssænkningen med
daglige pejlinger og indrapportering med hurtig tilbagemelding.
Vi vil også gøre det ved spunsning, med opsætning af vibrationsmålere, så
vi kan dokumentere i hvilket omfang vi har påvirket ejendommene.
f. I hvor høj en grad bliver der set på tidsplanen i K.S. projekteringen?
Ingen – under udførslen.
Der er lidt under projekteringen. Her i huset har vi en regel om at det skal
2-5
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 7 – Tidligere data. 2013
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
omkring driften, dem der skal overtage ledningsnettet efterfølgende, vi står
jo som udførende og driften skal overtage det bag efter. De skal jo drive det
i 75 år bagefter, de skal jo sørge for at få det de gerne vil have og være glade
for det.
Samme hus, forskellige roller.
g. Hvor kommer opsætningen af skemaerne fra? Bips, Arkitekt F., egne m.m.?
Ingen!
Vi laver selv de skemaer vi har behov for, og de bliver lagt ind i en
projekthåndbog, hvor alt er standard. Standard kontrolskemaer, standard
beskrivelser af materialer, hvordan sikrer vi selvrensning, og der er også
standart udbudsmateriale, standard tilbudsliste, alt der kan hjælpe.
2. Bliver der ved kontrahering med entreprenøren pålagt ham at bruge bestemte
formularer? (Hvis nej gå til 3.)
Nej! Han kan bruge de kontrolskemaer han har i sit kvalitetsprogram, vi skal
se det igennem og godkende det.
a. Kontrolplan
b. Kontrolskemaer
c. Logbøger
d. K.S. programmer
e. Andet
f. Sikrer i jer at TE har sat økonomi af til K.S. arbejde i byggeprocessen?
Det er en del af entreprisen.
3. Hvis entreprenøren bruger egne kontrolskemaer, hvordan sikrer i så det fornødne
tilsyn på byggepladsen, så kvaliteten sikres?
Entreprenøren opstiller kontrolplaner, som så skal godkendes af tilsynet ved
en fremlæggelse, for at sikre at det som skal være med, er med i
kvalitetssikringen.
K.S.en bliver fremlagt og kontrolleret af tilsynet og skal godkendes hver gang.
Det er ikke i bestemte intervaller, men lidt på ”gefüll”.
I områder hvor der kræves større årvågenhed er tilsynet større, som ved
armeringen, betonrecepter, TV inspektion - at vi vil have det gjort inden at der
kommer asfalt på osv.
Øget kontrol og tilsyn på alle sårbare konstruktioner eller områder, der er
besværlige at komme til igen.
3-5
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 7 – Tidligere data. 2013
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Levetiden af rør er meget vigtig. De skal kunne leve mindst 75 år. Der er også
vigtigt, at det er udført på en sådan måde, at ledningsnettet kan renoveres
med strømpeforinger uden opgravning til den tid. Det er meget vigtigt.
4. Bliver der ført tilsyn med hvordan TE kontrollerer sine UE i byggeprocesserne, så
der sikres høj kvalitet? Ja
a. I givet fald hvilket?
Ved risikobetonede områder, såsom bygværket på Ørnsøvej. Det skal være
rigtigt 1. gang. Så der sætter vi ekstern kontrol på for at sikre kvaliteten. Det
er de områder hvor vi vil have den fulde kontrol på kvaliteten.
Hvis TE skulle gøre det – kunne det være, at han ikke lige har ”tid” til det og så
bliver kontrollen ikke udført helt som vi gerne ville. Derfor ekstern kontrol af
UE på disse områder.
Egenkontrol, det er jo også vigtigt, at formanden ser på sine egne folk.
5. Bliver der ved TE og BH/R byggemøder set på de kontrolskemaer (K.S. mappe
system) der er udfyldt fra TE og UE side med hensyn til sikring af høj kvalitet?
Nej – det var ikke oppe at vende, det bliver taget op under de ordinære
byggemøder.
a. Hvilken opfølgning bliver der foretaget?
Vi sikrer os at tilsynet har opmærksomhed på kvalitetssikringen og
kontrol i processen.
b. I hvor høj grad bliver der set mere på tidsplaner og økonomi ved disse møder?
Ingenting.
Bruger i Kvalitetsbekendtgørelsen?
Nej det gør vi ikke.
Vi bruger nogle standarder fra Jysk Teknologisk Institut i forbindelse med
TV inspektion og andre steder.
6. Hvilken form for opfølgning sker der løbende i byggemøderne for at sikre den
ønskede kvalitet?
Vores kvalitetssikring er meget praktisk orienteret. Vi går ned i graven og ser
på det. Det kræver ingen dokumentation, men sikrer en høj kvalitet. Vi har på
fornemmelsen at entreprenørerne er glade for det.
For eks. vi vil se brøndskemaer inden bestilling, så vi er sikre på produktet
ved leverandøren og kan komme med input inde, det koster noget.
En brønd til 35.000,- kan jo bare stå tilbage uden, at kunne bruges til noget
hvis den ikke lige er, som vi gerne ville have haft den.
4-5
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 7 – Tidligere data. 2013
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
7. Mangellister ved afleveringsforretningen.
Har i set på om der er sammenhæng mellem tilsyn, kontrolplaner og mangellister?
Vi har ikke lavet målinger på det, men det man kan sige er: at den entreprenør
der har en god egenkontrol, gør det bedst, fordi der er fokus på det. Er der fokus
på det fra formanden, er der også fokus på det fra folkene – det smitter.
Det er med til at få nogle gode vaner ind.
a. Andre forhold, miljø, økonomi m.m.?
Nej
Evt. tilføjelser? Nej
8. Hvis besvarelsen af hovedspørgsmålet er: Ja
Hvilke overvejelser kan der være, som forhindrer et forøget tilsyn og kontrol så der er
færre fejl og mangler ved afleveringen? Økonomi, tid m.m.?
Det er at finde et niveau hvor det også giver værdi. I dag laver vi en
risikovurdering og ser på, hvor det kan gå galt.
Det er jo ikke det at lægge ledninger med 10 promille med en kote i hver ende og
TV kontrol bagefter, der giver problemet; men det er områder som f.eks.
skelbrønd ved separering, har entreprenøren fået sluttet regnvand på regnvand
osv. og at vi får nogle skitser af det bagud liggende (inde på privat grund), at vi
kan se det, at det er sluttet rigtigt til.
Vi bruger ikke foto dokumentation under udførslen, men nogle af vores rådgivere
gør. Vi har kameraer, og vi i huset gør det forskelligt fra person til person.
Vi betragter, det vi laver, som noget standardarbejde med faste procedurer,
materialer, kontroller mm. De dele der er specielt arbejde har vi øget kontrol og
tilsyn på.
Vi har så mange standarder, så når entreprenøren har lavet noget for os tidligere,
så ved han hvad der skal til når han giver bud igen, når han ser hvilke standarder
vi henviser til og ser om der er ændringer. Det gør det hele meget nemmere.
Vi forlanger, at rådgiveren bruger den samme standard, som vi har. Det kan godt
være at rådgiveren har sin egen; men vi forlanger, at han bruger den vi har. Vi har
afstemt forventningerne med drift selskabet, og det står så som en standard.
En gang om året gennemgår vi vores projekthåndbog og ser på, om der er
rettelser, og hvor vi kan lægge noget til, så supplerer man.
5-5
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 8 – Tidligere data 2013
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Bilag 8 – Referat af personlig møde med NJ - Gruppen
Referat af personlig møde:
Troels H. Jensen, NJ-Gruppen, Svendstrupvej 92, 5260 Odense S
den 08.11.2013 kl.: 9:30 – 10:03. (33 min.)
Omdrejningspunktet for interviewet er en byggesag jeg selv har været med til som UE
for NJ-Gruppen i perioden 2006 til 2007. ”Boliger i Laven” + deres normale KS i dag.
Spørgsmål
Bliver der i et byggeprogram fastlagt omfanget af kvalitetssikring?
Her tænkes på forholdet mellem bygherre og rådgiver.
1. Kvalitetssikringen omfatter: Byggetekniske ting, holdbarhed, levetid for byggeriet,
brugsværdi, funktionsdygtighed, arkitektur, fleksibilitet i indretningen,
bæredygtighed, indeklima og energiforbrug.
a. Omfanget af udbudskontrolplaner?
Der er altid udbudskontrolplaner; men vi har vores eget system. Vores egen
håndbog. Vi laver egne kontrolplaner og UE har deres kontroller som vi
kontrollerer på byggemøder og det bliver skrevet ind i byggemødereferatet. På
sidste side i referatet er til gennemgangen af K.S. fra UE. Der står også hvornår
jeg gerne vil se dem, og vi kontrollerer engang imellem at de skriver i dem
løbende.
Det er noget nyt i forhold til dengang i 2006 – 7.
Vi arbejder i dag oftest kun som TE og meget sjældent som UE.
De medsendte kontrolpaner bruger vi aldrig, vi har vores egne efter at de er
blevet godkendt af BH/R.
De bliver godkendt i her enkelt byggesag og tilpasset projektet. Vi har en
erfaring i dag der er grundlaget for disse.
Vi bruger ikke de etablerede kontroller som grundlag fra bips, dansk byggeri
m.m.
Vi kontrollerer det overordnede i byggeriet. Geometrien, placeringen af
bygningen, forsyningerne kommer de ind de rigtige steder, bliver
konstruktioner lavet rigtigt, så alt det der har med gulve at gøre lægger vi ud til
tømreren. Vi kontrollerer så ham med stikprøvekontrol i hans K.S. og vi ser så
om han kontrollerer det.
1-5
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 8 – Tidligere data 2013
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
Ved byggemøderne gennemgår vi så deres kontrolplaner, som f.eks.
beklædning: Hvordan undgår de at der kommer vand ind i konstruktionerne i
byggeprocessen, hvordan holder i øje med det.
Det hele ligger i opstarten og der at skabe sikkerhed for, at de har lavet disse
kontrolplaner og at de ikke laver dem til sidst, for så er det jo ligegyldigt.
Har man som UE kontrolplaner fra starten, kan man også bruge dem som
tjekliste for at sikre, at man kommer de ting igennem.
I forhold til 2006 er det lavet helt om, så nu får de det samlet undervejs og vi
får det løbende og kan så få afleveret samlet. Før var det svært at få samlet.
De har højnet kvaliteten.
b. Omfanget af tilsynsplaner?
Laves af den enkelte projektleder når han har fået sagen og ser den i
gennem.
c. Omfanget at kontrolplaner generel?
Det gælder ikke om omfanget af kontrolplaner, det gælder om at
kontrollere det rigtige. Det er jo vores erfaring der siger hvor der er ømme
punkter og ”her” skal vi ind og se. Trykprøvning af skjulte faldstammer. Er
de tætte? (inden man får pakket det helt ind).
Det med gulve, døre og overflader du kan se, er ikke så vigtigt, men alt det
skjulte er meget vigtigt.
d. Omfanget at K.S. arbejdet generel?
Når byggelederen får sagen, ser han den igennem og laver de kontrolplaner
der skal til. Vi har standarder, men vores kontrol ligger - inden vi starter på
pladsen - især på elementerne. De bliver gennemgået nøje.
Derefter går det over til UE på pladsen hvor vi så kontrollerer dem på alle
fokusområder, det skjulte.
Vi laver intern projektgranskning, når vi overtager sagen fra indkøb, for at
få klarhed over de risiko områder, som skal have særlig opmærksomhed,
og om det overhovet kan bygges. Vi får ikke færdige tegninger i dag – det
må man ikke tro, så langt fra endda.
2-5
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 8 – Tidligere data 2013
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
e. I hvor høj en grad spiller økonomien ind i beslutningen om planlægningen af
kontrolplaner og tilsyn?
Ikke ret meget. Vi ser på om der forlanges specielle prøver, såsom
lydprøver eller blower door tests. Så bliver det lagt ind som noget der skal
laves, men der bliver ikke afsat økonomi særskilt – konkurrencen er i dag
så hård, så det skal bare laves.
f. I hvor høj en grad bliver der set på tidsplanen i K.S. projekteringen?
Det er noget der skal være med, ingen opmærksomhed på tiden det tager,
men giver nogle gange lange dage og ”interessetimer”
g. Hvor kommer opsætningen af skemaerne fra? Bips, Arkitekt F., egne m.m.?
Egne
”Får vist et skema for jordentreprenøren.”
- Afsætninger af fundamenter
- Fast bund
- Armering
- Gulvisolering
- Kantisolering
- Radonspærre
og om hvordan hver enkelt kontrolleres med dato, hvor og hvem.
Det fører til tilsynsnotater enten på tegningen eller på kontrolskemaet.
2. Bliver der ved kontrahering med entreprenøren pålagt ham at bruge bestemte
formularer. (Hvis nej gå til 3.) NEJ
a. Kontrolplan
b. Kontrolskemaer
c. Logbøger
d. K.S. programmer
e. Andet
f. Sikrer i jer at TE har sat økonomi af til K.S. arbejde i byggeprocessen
3. Hvis entreprenøren bruger egne kontrolskemaer, hvordan sikrer i så det fornødne
tilsyn på byggepladsen, så kvaliteten sikres?
De bliver fremlagt til godkendelse, og vi sikrer os, at de har det hele med.
Han udfylder dem selv og vi kontrollerer ham løbende.
4. Bliver der ført tilsyn med hvordan TE kontrollerer sine UE i byggeprocesserne, så
der sikres høj kvalitet?
Ja, løbende på byggemøderne.
3-5
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 8 – Tidligere data 2013
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
a. I givent fald hvilken?
Jeg tager nogle ud, skriver dem ind bag i byggemødereferaterne, og samatidig
hvilke jeg gerne vil se næste gang, så får han en ”godkendt” eller ”set”.
Jeg tager ikke håndbogen med ud på pladsen, for at se om der er
overensstemmelse mellem data og fakta.
Ser papirgange igennem. Og jeg ser om der er noget fotodokumentation eller
ikke.
Vi har så vores løbende stikprøver, som vi tager på pladsen.
5. Bliver der ved TE og BH/R byggemøder set på de kontrolskemaer (K.S. mappe
system) der er udfyldt fra TE og UE side med hensyn til sikring af høj kvalitet?
Ikke ud over det der er på vores kontrolskemaer og tilsynsplaner, som er
fastlagt i opstartsfasen.
Det der er med byggeprogrammet, er en eller anden standard i en eller anden
form, som ikke er tilpasset – vi bruger så vores egne.
a. Hvilken opfølgning bliver der foretaget?
Er aldrig blevet bedt om at kontrollere, mere end den kontrol vi har
fremlagt.
b. I hvor høj grad bliver der set mere på tidsplane og økonomi ved disse møder?
Det gælder om at komme op af jorden og få lukket bygningen, det har alle
en økonomisk interesse i, så de store usikkerhedsfaktorer er væk.
6. Hvilken form for opfølgning sker der løbende i byggemøderne for at sikre den
ønskede kvalitet?
Er på sidste side i byggemøde referaterne og tilsyn på pladsen ved hvert møde
+ stikprøvekontrol.
Der er de aftaler vi har lavet med UE fra starten, som f.eks. den geotekniske
rapport vi får fra bygherre, går med over og i vores projekt og så videre til UE og
det er så hans basis. Skal der ekstra geotekniske data eller prøver frem skal
bygherre fremskaffe det for hans omkostning.
Det står i vores aftale med bygherre, det vi har med i henhold til den geotekniske
rapport.
7. Mangellister ved afleveringsforretningen.
Har i set på om der er sammenhæng mellem tilsyn, kontrolplaner og mangellister?
Nej ikke direkte; men vi laver en gennemgang med UE 14 dage før
4-5
Kvalitetssikring i byggeriet fra vugge til grav.
Bilag 8 – Tidligere data 2013
Jørgen Matthiesen 175948
17/04/2015
7. semester speciale
afleveringen, hvor alle bygninger, inde som ude, alle rum osv. bliver
gennemgået, for at komme mange af de småfejl til livs.
Der er så ting, på sådan en liste, der ikke er færdige, grundet tidspunktet. Den
er på 11 sider på 650 m2 beboelse, som så bliver arbejdsplanen frem til
afleveringen.
Gennemgangen med bygherre, afleveringsforretningen er listen kommet ned
på 1. side for både ude og inde. Gennemgangen. Hvilket er OK på sådan et
byggeri.
Vores kontrolplaner fanger de store ”hovsa ‘er” hvor vi opdager f.eks. en utæt
gulvvarmeslange ved afleveringen. De er væk.
a. Andre forhold, miljø, økonomi mm.
Ingen
Evt. tilføjelser.
8. Hvis besvarelsen at hovedspørgsmålet er: Ja
Hvilken overvejelse ligger der til grund for, der forhindre et forøget tilsyn og kontrol, så
der er færre fejl og mangler ved afleveringen?
Der er tiden. Det er presset så meget nu til dags, at det er svært at kontrollerer
mere, end det vi gør.
Vi har nået et sted, hvor vi ikke kan nå mere. Vi kan altid kontrollere mere, men
om vi får meget mere ud af det, tror jeg ikke.
Der er jo ikke sat decideret tid af til K.S., det er jo bare en del af jobbet. Det skal
gøres. - Som byggeleder skal du se på tiden, planlægningen, økonomien, tegninger,
lave K.S., opfølgning på økonomien, opfølgning på entreprenørerne, at de får lavet
det de skal.
Byggerier løber for hurtigt i dag, alt er presset. Der er hård konkurrence, så hvis vi
ikke vil, så er der andre, der gerne vil.
Vi har ikke været inde og se på hvad manglelisterne koster vs. hvad en evt. ekstra
kontrol ville koste. Vi har ikke lavet en sammenligning.
Det er jo vores UE, der har lavet fejlen, så den koster jo ikke os noget. Det burde
egentlig være vores UE der burde se på det.
Der er selvfølgelig ting, hvor der er sket projekteringsfejl og så det koster det jo
lidt; men det er som regel vores UE, der har regningen.
I byggeriets rating system ligger vi pænt på alle parametre.
5-5