Peter Vogt Jensen <[email protected]> Christianskirken i Berlin Dr. Claas Thöle <[email protected]> 6. august 2015 kl. 16.33 Til: "[email protected]" <[email protected]>, "poehlmann.claus@tonline.de" <poehlmann.claus@tonline.de>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "coellelueck@tonline.de" <coellelueck@tonline.de> Cc: Margith Pedersen <[email protected]> Til medlemmerne af menighedsrådet ved Christianskirken i Berlin med kopi til generalsekretær Margith Pedersen, DSUK. 1. Som advokat og rådgiver for Danske Sømands‐ og Udlandskirker har vi modtaget og gennemgået en omfattende korrespondance forud for nedennævnte mail af den 4. august 2015 fra Claus Pöhlmann til 4 øvrige medlemmer af menighedsrådet. Bemærkninger: Det kan indledningsvis konstateres, at menighedsrådsmødet, der er indkaldt af to menighedsrådsmedlemmer til afholdelse den 9. august 2015 kl. 15.00 ikke uden disses godkendelse kan aflyses af et enkelt menighedsrådsmedlem, men kan afvikles i henhold til dagsordenen med tilstedeværelse af de mødende menighedsrådsmedlemmer. Den af Claus Pöhlmann meddelte betingede aflysning af mødet anses derfor for at være ugyldig og ligger ikke inden for den kompetence, som stillingen som næstformand har i menighedsrådet på egen hånd. 2. Claus Pöhlmann oplyser, at han personligt har modtaget en anmodning fra mere end 20 menighedsmedlemmer om indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling med en angivet dagsorden, og at denne generalforsamling vil blive afholdt den 23. august 2015. Bemærkninger: En anmodning om afholdelse af en ekstraordinær generalforsamling kan ske, når 10 medlemmer af menigheden ønsker det og fremsender anmodningen til menighedsrådet herom, jf. vedtægternes § 7, stk. 1. Det er menighedsrådets opgave på et menighedsrådsmøde at kontrollere formalia med hensyn til antal underskrivere og disses medlemskab af menigheden. Det vil herefter være menighedsrådet, som fastsætter dato for og indkalder til den ekstraordinære generalforsamling og udarbejder dagsorden herfor. Da menighedsrådet ikke har modtaget nogen samlet henvendelse eller underskrifter fra 10 medlemmer eller har været indkaldt til menighedsrådsmøde med behandling af en sådan anmodning, vil den af Claus Pöhlmann ønskede og planlagte ekstraordinære generalforsamling være i strid med menighedens vedtægt og ikke kunne afholdes, førend anmodningen har været behandlet i menighedsrådet på et dertil indkaldt dagsordenpunkt. 3. Claus Pöhlmann indkalder til afholdelse af ekstraordinær generalforsamling med angivelse af en række dagsordenpunkter, herunder valg af præst. Bemærkninger: Valg af præst til menigheden sker i henhold til gældende regler for sådanne procedurer og kan ikke henlægges til en generalforsamlingsbeslutning. Allerede af den grund vil den opstillede dagsorden være ugyldig og kan således ikke gennemføres på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling i Christianskirken, Berlin. 4. Supplerende bemærkning: Det anbefales menighedsrådets nedlemmer at gennemføre det indkaldte menighedsrådsmøde den 9. august 2015 med referat og konstatering af de tilstedeværende, indkaldelsens lovlighed, de trufne beslutninger og eventuelle afgivne dissenser til de enkelte dagsordenspunkter, herunder om menighedsrådet er indforstået med at behandle den varslede anmodning om ekstraordinær generalforsamling på mødet den 9. august eller på et senere menighedsrådsmøde. Eventuelle spørgsmål til lovlighed i forhold til den igangværende proces bedes rettet til undertegnede. Med venlig hilsen / Best regards / Mit freundlichen Grüßen Dr. Claas Thöle Rechtsanwalt / Advokat / Associate Partner Direct: +45 77 40 11 65 Mobile: +45 20 34 84 04 Mail: [email protected] og Ebbe Holm Advokat (H) / Of Counsel Direct: +45 77 40 11 97 Mobile: +45 20 78 98 87 Mail: [email protected] On 1 January 2015, we changed our name from MAQS to NJORD NJORD Advokatpartnerselskab Pilestræde 58 DK‐1112 Copenhagen, Denmark Telephone: +45 33 12 45 22 www.njordlaw.com
© Copyright 2024