1. No category

Beretning
v/Henrik Kildegaard
Politisk dagsorden 2014
•
•
•
•
•
•
•
Ny Fødevareminister
MRSA
Antibiotikaforbrug
Pattegriseliv
Miljøteknologipulje
Vækstplan fødevarer
Fødevareminister vil
bestemme hvordan
detailkæder indretter sig
• Krisen mellem EU og
Rusland
•
•
•
•
•
•
•
•
Svinetransporter
Dyresex
Madkultur
Nationalret
Smittebeskyttelsesplan
Oplagring af svinekød
Flere tilskud til økologi
EU`s Landbrugspolitik
frem mod 2020
Foreløbige driftsresultater
800
669
700
600
500
400
369
2013
300
185
200
2014
100
0
-69
-100
-200
-181
-202
-300
Alle
Søer og smågrise
Slagtesvin
Året der gik og seneste nyt indenfor
bl.a. produktionsøkonomi og miljø
Ulrik Christensen, Svinebrugskonsulent
Lykke Pilegaard, Miljøkonsulent
Søren B. Bækholm, Virksomhedskonsulent
Disposition
• Året der gik og E-kontrollens resultater 2014
– v/Ulrik Christensen, svinebrugskonsulent
• Økonomi i svineproduktionen 2014
– v/Søren Bækholm, virksomhedskonsulent
• Prognose for 2015
– v/Ulrik Christensen, svinebrugskonsulent
• Seneste nyt indenfor miljø
– v/Lykke Pilegaard, miljøkonsulent
• Fagligt nyt omkring foder og stalde 14/15
– v/Ulrik Christensen, svinebrugskonsulent
Året der gik og E-kontrollens
resultater 2014
Ulrik Christensen, Svinebrugskonsulent
Året der gik 2014
• Ruslands importforbud
• MRSA
• Stadig stigende eksport af smågrise
– UK tillæg udfases -20 øre det seneste år
Levendefødte og fravænnede
pr. årsso
FE pr. kg tilvækst
smågrise og slagtesvin
Daglig tilvækst
Smågrise og slagtesvin
Kødpct. 60,2
Kødpct. 59,9
Smågrisenoteringen 2014
Prognose basis 418 kr.
Beregnet basis 377 kr.
PRRS neg pulje 393 kr.
NordWest 394 kr.
Slagtesvinenoteringen 2014
14
12
Prognose 11,56 kr.
10
8
Notering 10,35 kr.
6
4
2
0
Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge
1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51
Udvikling foderpriser
Søer med smågrise 2014
10 bedste
10 dårligste
DB pr. årsso
6.370
3.550
Antal årssøer
635
557
Prod. grise pr. årsso
Pris pr. afg. 30 kg gris
32,8
27,2
2.000 kr. forskel pr. so
404
386
FE pr. årsso inkl. polte
1506
1603
Poltefoder
2,8FE/foderdag
197
231
FEsv pr. kg tilvækst
1,88
2,01
Kr. pr. FE sofoder
1,61
1,71
Kr. pr. FE smågrisefoder
2,53
2,35
Foderomkostninger pr.
so
6.091
6.071
Div. omkostninger pr. so
1.142
1.253
10
14
Sodødelighed i %
Slagtesvin 2014
10 bedste
10 dårligste
143
63
Producerede svin
6.684
5.730
Tilvækst
1029
883
FEs/kg tilvækst
2,65 48 kr. forskel pr. gris 3,01
Foderpris, kr.
1,67
1,68
Indgangsvægt
30,9
31,1
Kr. pr. gris
416
408
Slagtevægt
84,2
83,6
Kr. pr. kg kød
10,2025 kr. forskel pr. gris 9,90
DB pr. svin
Døde og kasserede i %
2,2
4,7
Økonomi i svineproduktionen 2014
Søren B. Bækholm, Virksomhedskonsulent
Afkast
4,5
4
3,5
3
2,5
2014
2013
2
1,5
1
0,5
0
1
2
3
4
5
6
Sohold
Produktion
Antal
Centrovice Sohold
Hele landet Sohold
2014
18
2013
18
2014
220
2013
220
Årskøer
Producerede
slagtesvin
Årssøer
0
0
0
0
843
915
1.517
1.598
878
818
796
764
Dyreenheder
354
341
337
326
Areal, ha
168
166
190
192
Sohold
Resultatopgørelse
Centrovice Sohold
2014
2013
Hele landet Sohold
Udvikling
2014
2013
Udvikling
Bruttoudbytte
11.484
12.162
-678
10.937
12.031
-1.094
Stykomkostninger
-6.457
-6.486
29
-6.221
-6.618
397
5.027
5.676
-648
4.716
5.413
-697
Kontante kapacitetsomkostninger
-3.276
-3.019
-257
-2.780
-2.708
-72
Afskrivninger
-1.030
-1.009
-21
-1.022
-974
-48
Kapacitetsomkostninger i alt
-4.264
-3.920
-344
-3.796
-3.668
-128
Resultat af primær drift
764
1.575
-811
920
1.745
-825
Afkoblet EU-støtte
407
400
7
400
402
-2
-1.657
-1.702
45
-1.542
-1.550
9
-398
358
-756
-169
636
-805
Dækningsbidrag
Finansieringsomkostninger
Resultat efter finansiering
Produktionsomfang - slagtesvin
Produktion
Antal
Årskøer
Producerede slagtesvin
Årssøer
Centrovice
Slagtesvin
Hele landet
Slagtesvin
2014
2013
13
13
2014
168
2013
168
0
0
0
11.143 11.399
10.908
10.494
0
0
0
22
20
Dyreenheder
344
352
352
338
Areal, ha
223
198
199
197
Slagtesvin
Resultatopgørelse
Centrovice Slagtesvin
2014
Bruttoudbytte
2013
Hele landet Slagtesvin
Ændring
2014
2013
Ændring
7.913
8.783
-870
7.859
8.440
-581
-4.964
-5.529
565
-5.207
-5.538
331
2.949
3.254
-305
2.652
2.902
-250
-1.423
-1.420
-2
-1.474
-1.446
-28
-822
-783
-39
-721
-684
-38
-2.146
-2.158
12
-2.147
-2.081
-66
Resultat af primær drift
803
1.096
-293
505
821
-316
Afkoblet EU-støtte
509
449
60
437
433
4
-1.387
-1.297
-90
-1.125
-1.080
-45
32
553
-520
-83
285
-368
Stykomkostninger
Dækningsbidrag
Kontante
kapacitetsomkostninger
Afskrivninger
Kapacitetsomkostninger i
alt
Finansieringsomkostninger
Resultat efter finansiering
Kapacitetsomkr. søer
3.500
3.000
Diverse kapacitetsomkostninger
Forsikring
2.500
Ejeraflønning
2.000
Lønomkostninger
Vedligehold
1.500
Maskinstation mv.
Energi
1.000
500
0
Kapacitetsomkostninger i alt
Kapitalomkostninger
1.600
1.400
Øvrige kapitalomkostninger
1.200
Renteomk. af bundet kapital
1.000
Leje af driftsbygninger
Afskrivninger øvrigt
800
Afskrivninger inventar
600
Afskrivninger bygninger
400
200
0
Kapitalomkostninger i alt
Krav til DB - søer med 30 kg. grise
Kapitalomk. slagtesvin
70
60
Øvrige kapitalomkostninger
50
Renteomk. af bundet kapital
Leje af driftsbygninger
40
Afskrivninger øvrigt
30
Afskrivninger inventar
Afskrivninger bygninger
20
10
0
Kapitalomkostninger i alt
Kapacitetsomk. slagtesvin
90
80
Diverse kapacitetsomkostninger
70
Forsikring
60
Ejeraflønning
50
Lønomkostninger
40
Vedligehold
Energi
30
20
10
0
Kapacitetsomkostninger i alt
Hvad er kravet til DB slagtesvin
2015
Prognose for 2015
Ulrik Christensen, svinebrugskonsulent
Smågrisenotering 2015
Pulje 1. kv. PRRS neg. 324 kr.
Basis 1. kv. 322 kr.
Prognose 1. kv. basis 305 kr.
Prognose 2. kv. basis 317 kr.
Prognose hele året 317 kr. beregnet basis
Slagtesvinenoteringen 2015
Gns. 1. kv. 8,82 kr.
Prognose 1. kv. 8,75 kr.
Prognose 2. kv. 9,00 kr.
Prognose hele året 9,00 kr.
Dækningsbidrag 2015
Søer med grise til fravænning
Indkøbt
Foder
Fravænnede grise pr. årsso, stk
1571 fe/årsso, kr.
31,0
2.607
Kr. pr 7 kg, beregnet SPF+myc
2.355
204
Diverse udgifter pr. årsso, kr.
Dækningsbidrag pr. årsso, kr.
Hjemmeblandet
foder
1.000
2.564
2014 2.816
Gns. 3.691 kr.
Dækningsbidrag 2015
Søer og smågrise
Indkøbt
foder
Smågrise fe/kg tilvækst
Smågrise daglig tilvækst 7 – 30 kg,
gram
461
Smågrise døde, %
44 fe/produceret smågris, kr.
2,3
99
Kr. pr. smågris beregnet SPF+myc
Dækningsbidrag pr. so inkl. smågr.
87
354
Diverse udgifter pr. gris, kr.
Dækningsbidrag pr. prod. gris, kr.
Hjemmeblandet
foder
1,89
9
2014
36
Gns. 4.982 kr.
3.290
3.906
24
Dækningsbidrag 2015
Slagtesvin 30-111 kg
Indkøbt
foder
Slagtesvin fe/kg tilvækst
Hjemmeblandet
foder
2,82
Slagtesvin daglig tilvækst, gram
954
Slagtesvin døde, %
3,3
229 fe/produceret slagtesvin, kr.
375
Slagtevægt, kg
84,5
Opnået salgspris pr. kg ved 9,00 kr. i
notering, kr. + efterbetaling
8,70 + 0,90
Diverse udgifter pr. gris, kr.
Dækningsbidrag pr. produceret gris
342
13
68
2014
95
Gns. 119 kr.
Dækningsbidrag
søer og smågrise
Prognose
Dækningsbidrag
slagtesvin
Prognose
Seneste nyt indenfor miljø
Lykke Pilegård, Miljøkonsulent
Agenda
• Tilladt dyrehold
• Udnyttelsesfrist
• Revurdering af
Kap. 5-godkendelser
• Status på
anmeldeordninger
• Dyretrykskort
• Hvad udløser
miljøgodkendelse,
klimacontainer
• Lugtreduktion
• Opsummering
Tilladt dyrehold
Dyreenhedsberegningen blev opdateret i august 2014
Vægtinterval
Antal pr. DE
Søer
Smågrise til 7,2 kg
4,4
Smågrise
7,2-32 kg
208
Slagtesvin
32-107 kg
39
En miljøgodkendelse er givet til et antal grise i et
givent vægtinterval og ikke antal dyreenheder
Udnyttelsesfrist
Kan ikke længere søge om forlængelse af udnyttelsesfristen
Udnyttelsesfrist
• 2 års udnyttelsesfrist (max. 5 år i særlige tilfælde)
• Tilladelsen eller godkendelsen anses for udnyttet ved
iværksættelse af bygge- og anlægsarbejde,
• eller ved at tage godkendelsen helt eller delvis i brug (øge
dyreholdet)
Kontinuitet
• Kontinuitetsfrist begynder, når godkendelsen er taget i brug.
• Hvis en tilladelse eller godkendelse ikke har været helt eller delvis
udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af
godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år
Revurdering af Kap. 5-godkendelser
• Kap. 5-godkendelser skal revurderes efter 8/10 år
• Kommunerne er generelt bagud
• Fremadrettet skal §11-, §12- og §16-godkendelser givet efter
2007 også revurderes, de første kommer i 2015
Formål med revurdering: Sikre at virksomhedens indretning og
drift er baseret på anvendelse af Bedste tilgængelige teknik (BAT)
– specielt ammoniakemission og fosfor ab lager
• Natur: Totaldepositionskrav
• Lugt: Skærpes ikke
• Arealerne: Vurderes ikke
Revurderingsprocedure
Status på anmeldeordninger
Fulde stalde til slagtesvin udløb 1. januar 2015
– En ny ordning er i høring, evt. fra april 2015
De andre anmeldeordninger er uændret:
• §25 Udskiftning af godkendte udspredningsarealer
• §27 Halmlade, maskinhal, kornlager og foderlager
• §29 Møddingsplads og gyllebeholder
• §30 Dyrevelfærdsmæssige krav (Lov om indendørs hold af
drægtige søer og gylte)
• §31 Skift mellem dyretyper
• §33 Emissionsorienteret produktionstilpasning på husdyrbrug der
har en §10-12 miljøgodkendelse
• §34 Miljøeffektive teknologier eller teknikker
• §37 Økologi
Udkast til Ny Fulde stalde
•
•
•
•
•
Husdyrbrug som ikke har en § 10, 11, eller 12-godkendelse
Slagtesvin fra 25 kg (8/19 % ekstra)
NYT: Søer (2,3 % ekstra)
Lugt skal overholdes
Afstand til natur:
– Kategori 1-natur: 325/650 m
– Kategori 2-natur: 250 m
– Kategori 3-natur: 100 m (uændret)
• Fosfor på arealerne skal vurderes. Strammet i forhold til
tidligere, men flere løsningsmuligheder med den nye ordning
• Dyretryk: Kun muligt i oplande, hvor dyretrykket er faldet
Dyretrykskort
Udvikling i dyreenheder
opgjort pr. vandopland
for årene 2007 til 2014
Faldet
Steget
Nyt: Under 1 % stigning
betegnes nu som faldet
– Det Nordlige Lillebælt (nr. 94)
Nummeret på kortet
refererer til vandoplandsnummer
Hvad udløser miljøgodkendelse
• Når du finder betonhammeren frem
• Byggeri
• Udvidelser der indebærer, at produktionen forøges eller
dyretypen ændres, er som udgangspunkt altid
godkendelsespligtige, med mindre de er omfattet af en
anmeldeordning
• Opsætning af klima-/fare - container/-pavilloner
Også selvom dyreholdet ikke øges
Kræver også byggetilladelse
Lugtreduktion
Hyppig gylleudslusning (godkendt februar 2015)
• Kun slagtesvin på fulddrænet gulv
• Ugentlig tømning
• Reducerer lugt med 20 %
• Ingen ammoniakreduktion
Kendte lugtreducerende tiltag:
• Biologisk luftrensning
• Centralafkast
• Høje skorstene (OML-lugtberegning)
• Miljøkryds
Opsummering
• En miljøgodkendelse er givet til et antal grise i et givent
vægtinterval og ikke antal dyreenheder
• Vær opmærksom på udnyttelsesfrister
• Tager du betonhammeren frem, kræver det
miljø-godkendelse
• Containere og pavilloner kræver tilladelse
• Inden revurdering overvej om der skal ske ændringer
• Ny Fulde stalde omkring 1. april i områder med faldende
dyretryk
• Hyppig gylleudslusning hos slagtesvin på fulddrænet
gulv reducerer lugt med 20 %
Fagligt nyt omkring foder og stalde 14/15
Ulrik Christensen, Svinebrugskonsulent
Foder 2014
• Hestebønner
– Proteinindhold ca. 25% - korn 9%, sojaskrå 47%
– Mulighed for vanding – høst primo/medio september
– 25% i en smågrise gav signifikant forbedring af resultater
• Roepiller – fiber i sofoder
– Til drægtige søer – god mæthedsfornemmelse
– Også i diegivningsblanding 2-3%
• Lavt protein indhold i korn – høst 2014
Foder 2014
• Nye normer til søer og polte
–
–
–
–
–
Polte 725 gr. Daglig tilbvækst fra 30 kg til løbning
Restriktiv fodring med reduceret protein
Eller ad lib. fodring med reduceret FE - 0,90-0,95 FE/kg
Søer 5 gr. St. fordøjeligt Lysin pr. kg i løbeafdelingen
OBS – normer er lave – altid ca. 5,0 gr. st. fordøjeligt lysin
pr. kg og 2,0 gr. st. fordøjeligt Methionin pr. kg i en
drægtighedsblanding.
Besætninger søges til
hjemmeblandertjek
• Optimering af foder
• Hjemmeblanderi
Projekt -30 FE
1. halvår
2. halvår
Besætning 1
1.100 søer 20.000 sl. svin
Søer og smågrise -2 FE/gris
Slagtesvin -18 FE/gris
Besparelse i alt pr. år
313 FE
293 FE
Besætning 2
1.000 søer 15.000 sl. svin
Søer og smågrise -5 FE/gris
Slagtesvin -5 FE/gris
Besparelse i alt 2014
313 FE
+75.000 kr.
+275.000 kr.
+350.000 kr.
303 FE
+150.000 kr.
+75.000 kr.
+225.000 kr.
Formaling, Foderkurver, Huldvurdering, Avl, vandforsyning,
klargøring af stalde, management osv.
Stalde 2015
Polte og slagtesvin
• 1/3 fast eller drænet gulv fra 01.07.2015
Smågrise
• 1/2 fast eller drænet gulv fra 01.07.2015
Overbrusning
• >20 kg fra 01.07.2015
Løsgående søer og gylte i
løbe- kontrolafdeling
• Nye stalde 01.01.2015
– Undtaget nye stalde med ansøgning om
miljøgodkendelse før 01.01.2015
• Alle stalde 01.01.2035
• Opboksning tilladt i 3 dage ved brunst
– Ikke englandsgrise
Svineproduktion 2015
• Pres fra banker pga. dårlige budgetter
– Handlingsplaner
– Benchmarking
• Sæt det rigtige hold på bedriften
– ”Staldbestyrelse”
• Rådgiver, dyrlæge, foderstoffirma, bank, kollegaer
• Motiverende og forpligtende
Effektivitets-kontr
ollens resultater
Lone Grube Hansen, Svinebrugskonsulent
Finn Rasmussen, Svinebrugskonsulent
Sohold 30 kg
År
Årssøer
Frav/
so
Lev.
født
Frav/
kuld
Pct.
døde
f/frav.
Spilddage
Kuld/
so
DB/
so
2009
471
27,9
14,3
12,3
14
14
2,26
3.690
2010
512
28,9
14,7
12,7
14
13
2,28
4.251
2011
533
29,7
15,0
13,0
14
13
2,29
3.983
2012
538
30,2
15,3
13,2
14
13
2,29
5.215
2013
504
30,1
15,4
13,3
14
14
2,27
5.075
2014
556
30,9
15,6
13,5
13
13
2,29
4.982
(6.100)
Sohold 7 kg
År
Årssøer
Frav/
so
Lev.
født
Frav/
kuld
Pct.
døde
f/frav.
Spilddage
Kuld/
so
DB/
so
2009
719
27,6
14,3
12,3
14
14
2,24
2785
2010
730
29,0
14,7
12,7
13
13
2,28
3373
2011
742
29,2
14,8
12,8
14
13
2,28
3085
2012
823
30,4
15,4
13,3
13
12
2,28
3925
2013
749
30,6
15,6
13,5
13
13
2,27
3667
2014
809
31,1
15,8
14,2
13
13
2,27
3691
Smågrise 7,0-30,6 kg
År
FE/kg
tilvækst
Pct.
døde
Tilvækst
Vægt,
fra-til
DB
Kr. / svin
2009
2,00
2,2
493
8,0-32,8
39
2010
2,02
2,2
472
7,9-31,7
36
2011
2,01
2,4
448
7,4-30,7
41
2012
1,96
2,2
455
7,3-30,6
59
2013
1,97
2,3
461
7,2-31,0
57
2014
1,88
2,3
461
7,0-30,6
52
Frats 8,1- 110,8
År
FE/kg
tilvækst
Pct.
døde
Tilvækst
Vægt,
fra-til
DB
Kr. / svin
2009
2,62
5,1
774
9,3-105,3
124
2010
2,55
4,8
767
8,6-105,8
128
2011
2,52
4,8
758
9,2-106,5
120
2012
2,56
4,4
736
7,6-106,8
186
2013
2,58
5,6
755
8,1-108,1
160
2014
2,63
4,8
764
8,1-110,8
151
Slagtesvin 31,3-110,7
År
FE/kg
tilvækst
Pct.
døde
Tilvækst
Vægt,
fra-til
DB
Kr. / svin
2009
2,85
3,8
909
32,9-106,0
80
2010
2,86
3,9
904
32,3-106,8
118
2011
2,85
3,4
918
31,9-106,6
114
2012
2,83
2,9
929
31,9-106,6
136
2013
2,83
3,0
940
31,6-107,8
123
2014
2,82
3,3
954
31,3-110,7
119
(138)
Årets Højdespringere
2013 til 2014
Sohold
- største fremgang:
Slagtesvin
- største fremgang:
• 566 årssøer
• 2013 nr: 48 :27,9 frav.
• 2014 nr: 24 :31,0 frav.
• 42.007 prod. slagtesvin
• 2013 nr: 68 : 931g/2,94FE
• 2014 nr: 22: 1020g/2,79 FE
+3,1 fravænnede grise
+89g / -0,15FE
Største effektivitetsfremgang
sohold
Team Peter Jacobsen
Der ønskes tillykke
på vegne af hele Team-Destek
Robert & Jackie
Største effektivitetsfremgang
Slagtesvin
VG-Agro
Der ønskes tillykke
på vegne af hele Team-Destek
Robert & Jackie
Kåring af Top 3 - Sohold
(rangeret efter fravænnede grise pr årsso)
3. plads 35,0 frav.
2. plads 35,2 frav.
1. plads 36,6 frav.
Bedste effektivitet sohold
3. plads
Team Bækgården
Der ønskes tillykke
på vegne af hele Team-Destek
Robert & Jackie
Bedste effektivitet sohold
2. plads
Team Vennersminde
Der ønskes tillykke
på vegne af hele Team-Destek
Robert & Jackie
Bedste effektivitet sohold
1. plads
Team Søren Melvej
Der ønskes tillykke
på vegne af hele Team-Destek
Robert & Jackie
Kåring af Top 3 - Slagtesvin
Sorteret efter indeks (Dgl. Tilv., foder/kg tilv., vægt ind/ud, kødprocent, dødelighed)
3. plads: 1.153 / 2,68 / 30,8 – 87,3 / 58,4 / 1,9
2. plads: 1.054 / 2,61 / 28,4 – 84,2 / 59,7 / 2,6
1. plads: 1.111 / 2,62 / 31,0 – 85,2 / 59,2 / 2,0
Bedste effektivitet slagtesvin
3. plads
Ole Iglemose Larsen
Der ønskes tillykke
på vegne af hele Team-Destek
Robert & Jackie
Bedste effektivitet slagtesvin
2. plads
Peder Enggård
Der ønskes tillykke
på vegne af hele Team-Destek
Robert & Jackie
Bedste effektivitet slagtesvin
1. plads
Rune Rosager Mortensen
Der ønskes tillykke
på vegne af hele Team-Destek
Robert & Jackie
I ønskes stort tillykke med de
flotte resultater skabt af målrettet
arbejde !
På vegne af hele Team-Destek
Robert & Jackie
Guldkorn til stalden
Lone Grube Hansen, Svinebrugskonsulent
Opfylder du grisenes
varmebehov?
For mange grise fryser
Når en gris fryser bruger den energien
på at holde varmen, i stedet for at vokse
Den nyfødte gris
Tid i minutter fra fødsel
Kilde: Trine Sund Kammersgaard, Agronom PhD.
Opfylder du grisenes varmebehov?
Optimaltemperatur i hvileareal –
hvis grisen ikke skal bruge energi på at holde varmen
Alder i uger
0 (Faring)
1
2
3
4 (Fravænning)
5
6
7
8
9
10
11
Ca. vægt i kg
(gns.)
1,5
2,7
4,1
5,5
7,0
8,0
12,0
15,0
17,0
21,0
25,0
30,0
Temperatur –
behov i C°
36-38
32-34
32-34
30
30-31
29
28
27
26
25
24
22
OBS: Temperaturen bør tilpasses efter størrelse (vægt) og ikke efter alder.
Opfylder du grisenes varmebehov?
•
•
•
•
•
•
•
Kig på grisen
Brug laser-termometer - rigtigt
Regulér rumtemperaturen
Styr på gulvvarmen
Brug varmelampen rigtigt
Skab et trækfrit og tørt miljø
Placér grisene rigtigt i
sektionen
• Involvér alle medarbejdere
Fravæn efternølerne
• Fravæn hele ugeholdet på én
gang
• Fravæn i særligt optimerede stier
• Udgift til opsamlingsso ca.
dobbelt så høj
• Samme vægt efter 7 uger
• Nedsætter smitterisiko betydeligt
Efternøler
- > 5 kg
- Tynd/mager
- Langhåret
- Svag
Miniseminar på Fyn den 20. april
2015
Afholdes på Centrovice
Samarbejde mellem Centrovice
og Patriotisk Selskab – GRATIS!
Parallelt med Miniseminar:
Kursus om Pattegriseliv på
engelsk
Praktisk relateret
200 kr. pr. deltager
Afprøvningsvært
- Motiveret for at yde en indsats
- Mindst 3 medarbejdere i soholdet
- Forløb over 9 mdr. opfølgning i 6 mdr. efter
- 3 modeller
- Fokus på management (farestaldsekspert og dyrlæge)
- Fokus på ledelse (farestaldsekspert og ledelsesrådgiver)
- Fokus på overblik gennem mentorordning (svineproducent)
- Tilskud til udgifter til rådgivning og mentorordning
Deadline 16. marts!
Vand
•
•
•
•
•
•
4 liter vand = 1 liter mælk
Ydelse pr. dag < 11 liter
Vandbehov < 60 liter
Drikkeventilen skal yde 4 liter I minuttet
Let adgang
Husk hygienen
Toksiner
Høst og opbevaring – det sidste korn i siloen
Toksiner
Siloer og foderanlæg
Silo-rengøring til fornuftige priser
www.silo-robofox.de
Toksiner
-
Foderrør og især hjørner
Foderkasser
Krybber
Omkring krybben
Nedfaldrør
- Sidder for lavt, så dyrene kan sprøjte vand op i dem
- Skæres af højere oppe
Faste rutiner
Involvér alle medarbejdere
Ejer med i stalden
• Hvis ikke i det praktiske daglige arbejde, så
• Ved regelmæssig gennemgang af besætningen
med de(n) ansvarlige
–
–
–
–
–
Føling med hvad der sker
Sparring med den ansvarlige
Man viser interesse > anerkendelse
Motiverer medarbejderne
Meget mere fyldestgørende gennemgang end ved
kaffebordet
– Fokus på mangler og vedligehold > ærgelser
– Ikke tænkt som kontrol > pisk
Svineforum 2015
D. 10. marts 2015
Antropolog Tenna Holdorff Christiansen
Bedriftsledelse, kvæg
ANTROPOLOGISKE ØJNE PÅ BEDRIFTEN
- SÅDAN GØR DE BEDSTE
FORSKELLEN KAN IKKE FORKLARES UD
FRA:
●
●
●
●
●
●
●
Bedriftsstørrelse
Driftsform
Mekaniseringsgrad
Race
Geografisk placering
Farven på traktorerne
Osv.
HVORDAN ER DE BEDSTE?
●
●
●
●
●
●
●
●
●
De brænder for landbruget
Overblik og planlægning
På forkant
Mavefornemmelse
Handlekraftige
Fleksible
Tilstede på bedriften
Perfektionistiske
Pleje af lokalsamfundet
KLARE STRATEGIER MED FOKUS PÅ SUND
ØKONOMI
● Et indre strategisk kompas
● Flere køer er ikke et mål i sig selv
● Harmoni og balance
DE HAR STYR PÅ ØKONOMIEN OG
PRODUKTIONEN
●
●
●
●
●
Uformel tilgang til økonomistyring
De besidder købmandsskab
Det skal kunne betale sig at investere
Brug af pejlemærker
Benchmarking motiverer de bedste
VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ BEDRIFTERNE
● I en virksomhedskultur deler man skrevne, som
uskrevne regler, guidelines, meninger og i en stærk
virksomhedskultur arbejder både leder og
medarbejdere efter samme mål og værdier, både
bevidst og ubevidst.
VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ BEDRIFTERNE
Leder
Medarbejdere
95...|
11. marts 2015
VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ BEDRIFTERNE
●
●
●
●
●
●
●
Holdninger, retningslinjer og mål
Leder, guider og retter
Flad struktur
Tilstede på bedriften
Fleksible
Motivation gennem inddragelse
Det sociale og personlige kommer før det faglige
ANTROPOLOGISKE ØJNE PÅ BEDRIFTEN
● Feltarbejde
● Dybdegående interviews
ANTROPOLOGI PÅ BEDRIFTEN
● Sproglige, kulturelle og tidsmæssige udfordringer
● Værdierne systematiseres
● Virksomhedens værdier som indre vejviser
VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ BEDRIFTERNE
Værdibaseret ledelse
Systembaseret ledelse
Systembaseret ledelse
Værdibaseret ledelse
VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ BEDRIFTERNE
● Kulturen er fundamentet i virksomheder
● Flere blandt de bedste landmænd er bevidste om
virksomhedskultur, men kalder det mavefornemmelse,
omgangstone, kemi, team-ånd eller holdet
● Der er ikke én rigtig måde at drive virksomhed på og
skabe gode resultater, men mange forskellige
100...|
11. marts 2015
FRA KVÆG TIL SVIN
101...|
11. marts 2015
ANTROPOLOGI PÅ SVINEBEDRIFTER
102...|
Svinebedrift • Feltarbejde
1
• (Rådgiver)
Interview
• Landmand
• 4 medarbejdere
Svinebedrift • Feltarbejde
2
• (Rådgiver)
Interview
• Landmand
• Medarbejder
Svinebedrift • Feltarbejde
3
• (Rådgiver)
Interview
• Landmand
• Medarbejder
Svinebedrift • Feltarbejde
4
• (Rådgiver)
Interview
• Landmand
• Medarbejder
Svinebedrift • Feltarbejde
5
• (Dyrlæge)
Interview
• Landmand
• Medarbejder
Svinebedrift • Feltarbejde
6
• (Dyrlæge)
Interview
• Landmand
• Medarbejder
11. marts 2015
VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ SVINEBEDRIFTER
”Ejer og
driftsleder er
rammen, mens
produktionsfor
hold er
sekundære”
”Det er vigtig med stærk
virksomhedskultur, hvor
medarbejderne bruges i
det daglige”
103...|
11. marts 2015
”Vigtigt at kende medarbejderne
personligt for derved at udnytte
styrker og svagheder”
”Jeg valgte en
jobansøger fra, da
jeg kunne høre, at
han ikke var en team
player, men meget
individuel – vi skal
have det godt
sammen og med
humor”
”At drive landbrug er 95%
ledelse”
”Virksomhedskulturen er det vigtigste for at
få det til at fungere og 100% afgørende for
resultatet. Det er både rammen,
omgangstonen og rutinerne”
LEDELSESSTILEN PÅ SVINEBEDRIFTERNE
● Ledelsesstil karakteriseret ved uformalitet og
ligeværdighed
● Konsensuspræget tilgang til beslutninger og
forandringer
● Motiverer medarbejderne ved at inddrage dem i
beslutninger og give medansvar
104...| 11. marts 2015
LEDELSESSTILEN PÅ SVINEBEDRIFTERNE
Det medfører blandt andet følgende fordele:
●
●
●
●
Styrker solidariteten i organisationen
Minimerer konflikter internt
Fremmer dialog på tværs af faggrænser
Opbakning bag vedtagne beslutninger
Kilde: Management in Scandinavia, 2004
105...| 11. marts 2015
FORSKEL MELLEM SVIN OG KVÆG
● Svineproducenter er pga. de fysiske rammer og
organiseringen af arbejdsopgaver ikke meget til stede i
farestalden
●
”Jeg render ikke rundt og holder øje. De har stor frihed, bare
det bliver passet, så kan de styre deres timer selv”
● Virksomhedskulturen skaber motiverede og
selvledende medarbejdere, men også landmandens
fravær i farestalden
●
106...|
Selvledelse er medarbejderens evne og vilje til at tage ansvar
for planlægningen og gennemførelsen af eget arbejde inden
for accepterede rammer mellem medarbejder og virksomhed
11. marts 2015
SLADREHANKEN
● Stor lokal variation i brugen af tavlerne
● Analyse af produktionen, status og guideline til
forbedringer
107...|
11. marts 2015
HVORDAN BRUGES SLADREHANKEN OGSÅ?
● Registrerer og dokumenterer medarbejdernes adfærd
●
●
●
”Jeg går ikke så meget ude i stalden og kigger på, hvad de gør. Det
kan jeg se ud fra tallene” (Landmand)
”Hvis to medarbejdere ikke fungerer sammen, så kan jeg se det i
tallene eller fornemme det til kaffen” (Landmand)
”Man får jo lynhurtigt et resultat. Hver 14. dag kan man jo se, om man
har gjort en ekstra indsats” (Medarbejder)
● De grønne tal giver arbejdsglæde og ro
● De røde tal kan skabe pres, konflikter og
præstationsangst
108...|
11. marts 2015
VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ SVINEBEDRIFTER
● Selvledelsens bagside:
109...|
●
”Tænk, hvis de opdager, at jeg slet ikke kan passe grise”
●
”Jeg går næsten aldrig hjem med god samvittighed”
●
”Det irriterer mig helt vildt, hvis jeg møder ind en morgen
og ser en bunke døde grise i en efterbyrd. Så er min
morgen ødelagt og det trækker meget ned i statistikken”
11. marts 2015
PARADOKSET PÅ SVINEBEDRIFTERNE
● Selvledelsen på svinebedrifterne opstår blandt andet
gennem tillid til den enkelte medarbejder, men
samtidig skaber tavlernes statistik både kontrol og
overvågning, hvilket betyder, at landmanden må lede
gennem en hårfin balance
● Performancekulturens skyggesystemer
110...|
11. marts 2015
VIRKSOMHEDSKULTUR PÅ BEDRIFTERNE
● Inddrag medarbejderne i mål og arbejdsrutiner
●
Forklar både hvordan, men også hvorfor
● At være til stede for at lede, guide og rette ind
112...|
11. marts 2015
OPTIMERING AF KLIMA OG ENERGI
Seniorprojektleder
Erik Damsted
VSP, SEGES
Svineforum 10. marts 2015
DISPOSITION
Regnskabstal – energiforbrug
● Benchmarking
● Her er der penge at hente
● Indsatsområder
- Beregninger
ENERGIFORBRUG
REGNSKABSTAL
Produktionssystem
Sohold
årssøer
Slagtesvin
producerede
Gns. antal
609
7.851
Forbrug, kWh
601
17
Forbrug, kr.
(82 øre/kWh)
493
14
Kilde: Produktionsøkonomi & Data
SPREDNING: SOHOLD
Besætninger
Antal årssøer
25 % bedste
602
25 % dårligste
547
kWh pr. årsso
346
895
Kr. pr. årsso
284
734
Kilde: Produktionsøkonomi & Data
SPREDNING: SLAGTESVIN
Besætninger
Antal prod.
25 % bedste
7.678
25 % dårligste
6.933
kWh pr. prod.
slagtesvin
9
27
Kr. pr. prod.
slagtesvin
7
22
Kilde: Produktionsøkonomi & Data
BENCHMARKING
kWh pr.
årsso
kWh pr.
smågris
kWh pr.
slagtesvin
Ventilation
26
0,77
4
Opvarmning med el
41
0
0
Udfordring tør
2,0
0,1
0,3
Belysning
25
0,23
0,7
Udmugning
10
0,33
1,4
Gyllehåndtering
16
0,53
2,2
El forbrug i kWh
120
1,96
8,60
Opvarmning, i kWh
Udtørring efter vask, i
kWh
Totalt forbrug pr. enhed
kWh
142
6,6
2,0
53,1
1,05
2,10
315,1
9,6
12,7
Heraf el
38%
20%
68%
HER ER DER PENGE AT HENTE
Ingen isolering af varmeforsyning
2” rør afgiver 120 W/m
Besparelse ved isolering:
> 50 l olie pr. meter rør pr. år.!
HER ER DER PENGE AT
HENTE
Med forkant
Uden forkant
30 °C
30 °C
10 °C
10 °C
11.03.2015
12
0
MULIGHEDER FOR
ENERGIBESPARELSER: VARME
• Smågrise ca. 20 W/stiplads
5 W via gulvevarme
15 W via rumvarme
121
Overtemp.,
°C
6-8
Åbnings forkant
højde,
cm
40-60
+
4-5
70-80
+
2-4
80-100
÷
11.03.2015
Intelligente overdækninger
BESPARELSE VED INTELLIGENTE
OVERDÆKNINGER
Beregnet forbrug:
29,4 kWh/stipl./år
Målt forbrug:
7,4 kWh/stipl./år *
Besparelse pr. stiplads 22 kWh = 75 %
Besparelse ved 480 stipl. = 10.560 kWh eller 1.320 l olie
* Kilde : AgroTech
122
11.03.2015
ØKONOMI
Drift økonomi 480 stipladser
Investering intelligente overdækninger, kr.
62.400
- Traditionel varmesystem, kr.
41.285
Merinvestering, kr.
21.115
Drift varmelamper, (7,4 kWh/stiplads a kr. 0,82)
2.913
- Drift traditionel varme (1.320 l olie a kr. 5,78)
7.630
Besparelse, kr.
4.717
Tilbagebetalingstid, år
4,4
ALTERNATIVE
BESPARELSESMULIGHEDER
Billed med papir på overdækning
124
11.03.2015
HVOR SKAL DER SÆTTES IND ?
Triakmotor
Frekvensmotor
125
11.03.2015
Multistep
Ny generation
EC/LPC-motor
UDVIKLING
ELFORBRUG VENTILATION
Type
kWh/prod. sl
kWh/stiplads
Triak
10
35
Multistep*
5,7
20
Frekvens**
4,6
16
LPC/EC***
2,9
10
* Trinløs enhed forsynet med frekvensmotor og ON/OFF enhed forsynet med AC-motor
** Vurderet skøn på grundlag af måling i FRATS stalde, slagtesvin- og drægtighedsstalde
*** Måling fra en igangværende test af energiforbrug
DRIFT TIMER
SIMULERING STALDVENT
Dynamic Multistep = energibesparelse på ca. 45 pct.
TEST AF DYNAMIC MULTISTEP
JÆVNSTRØM/DYNAMIC MULTISTEP
VS. MULTISTEP - SKOV A/S
Energibesparelse 31 %
MULIG ENERGIBESPARELSE
● Eksempel: Udskiftning af Triak til fordel for
jævnstrømsmotorer (EC/LPC) 2.400
stipladser
ELFORBRUG
Triak - motorer
Jævnstrøms - motorer
ELFORBRUG PR. MÅNED/ÅR
Triak - motorer
Årsforbrug:
80.801 kWt
Jævnstrøms - motorer
25.208 kWt
ENERGIBESPARELSE
● Eksempel: Udskiftning af Triak til fordel for
jævnstrømsmotorer (EC/LPC) 2.400 stipladser
● Nuværende forbrug 80.801 kWt pr. år
● Forventet forbrug 25.208 kWt pr. år
● Investering 18 ventilatorer a kr. 7.500 = kr.
135.000
● Tilskud m.v. ?
● Tilbagebetalingstid ?
OG DE NEMMER LØSNINGER
● Kalibrering af fugtstyring
● Temperaturstrategi
● Korrekt minimumsventilation
● Rene skorstene
135
11.03.2015
MINIMUMSVENTILATION
Betydning for energiforbrug
Minimum vent.
m3/t/gris
Årlig forbrug kWh
Årlig forbrug
kWh/stipl
7
16.313
40
10
17.749
44
15
33.215
83
Slagtesvinestald: 400 stipl. Vægtinterval 30 – 105 kg
Temperaturstrategi 20 – 18° C. Min. vent. 7 – 15 m3/gris
136
11.03.2015
INDSTILLET FUGT
BETYDNING FOR ENERGIFORBRUG
Rf %
Årlig forbrug kWh
Årlig forbrug
kWh/stipl.
66 - 72
12.763
25
61 - 67
24.422
49
56 - 62
45.709
91
Fravænningsstald: 500 stipl. Vægtinterval 7 – 30 kg
Temperaturstrategi 24 – 18° C
RENE SKORSTENE
Højtryksrenser
Skorstensfejer
Beskidte = 20 % ekstra energi
Ventilation %
Energiforbrug, W
10
1.272
20
1.493
30
1.533
40
1.566
50
1.584
60
1.593
70
1.710
80
1.758
90
1.785
100
1.788
LED - BELYSNING
METODE
● Elmåler i
● stald
● Kontrol i
laboratorium
RESULTATER
Uge (relative
uger)
Traditionelle rør
LED rør
kWh
kWh
0
0
0
8
566,4
168,7
22
1441,7
486,9
540
418
Lux, gns.
Besparelse v. LED-lys 66 %
Husk: Sikkerheden
SPØRGSMÅL
Energirådgivning 2015
- fokusområder for energi
Søren Warberg, Energirådgiver
Agenda
•
•
•
•
Energirådgivning 2015
Strategi
Tilskudsordninger
Nye tiltag
• Spørgsmål og nye emner modtages gerne
Generelt
• Benchmarking af Centrovices kunder. Fokus på
energiforbrug i forhold til produceret enhed.
• Energiscreening af landbrug og virksomheder
med fokus på optimering og besparelse for
kunden
• Rådgivning omkring VE – Solceller, husstandsvindmøller
• Beregning af energiforbrug
• Fokus på tilskudsmuligheder
Energirådgivning - Svinebrug
Eks. på indsatsområder
• Lavenergi – ventilation. På LPC eller EC motorer er
der en besparelsen på ca. 65-75 % i forhold til
triacstyrede og ca. 60 % i forhold til frekvensstyrede
motorer.
• Ventilationssystemer bør rengøres og kontrolleres
mindst en gang om året.
• Brug affugter ved vask af stald. Besparelse på
energiforbrug ved udtørring.
Energirådgivning - Svinebrug
Eks. på indsatsområder
• Der kan opnås besparelse på belysning ved urstyring. Det er også muligt at etablere
dagslysstyring, således at der ikke benyttes elektrisk
lys, hvis dagslyset giver tilstrækkeligt lys.
• LED bruger mindre el end lysstofrør og har også en
længere holdbarhed. Køb kvalitet!
• Vær opmærksom på RA-værdi og kelvin
Strategi
• Lave en strategi for nedbringelse af energiforbrug
• Strategi skal være for jeres energiforbrug og
renovering af ejendom og vognpark for de næste 5 år
• Strategien giver mulighed for at få del i div.
tilskudspuljer, miljøteknologiordning
• Indhent tilbud ved mindst 2 leverandør
• Få finansiering på plads i tilfælde af 20-40 % tilskud
• Sæt energiinvesteringer på budgettet for 2016
Tilskudsordninger
• Salg af energibesparelse
• VE til proces
• Miljøteknologiordning
Tilskudsordninger
• Salg af energibesparelse
• Der ydes energitilskud til ”næsten” alt.
Tommelfingerreglen er: konverterer man til
noget som bruger mindre energi, så er der en
besparelse og der gives tilskud.
• Energibesparelsen er forskellen mellem
nuværende og fremtidig beregnet energiforbrug.
Tilskudsordninger
Eksempel:
• Udskiftning af traktor 5.000 – 15.000 kr. i tilskud
• Ventilation af staldbygning 10.000 – 40.000 kr.
• Ny halmkedel 40.000 – 500.000 kr.
• Stor forskel i tilskud, fordi det er afhængigt af
forbruget.
Tilskudsordninger
• VE til proces
• Hvem kan søge? – Virksomheder der anvender
fossile brændsler (olie, gas eller kul) til
procesformål.
• Eks. udskift olie-/naturgasfyr til f.eks. et halmfyr
• Husstandsvindmølle til at dække elforbruget.
Tilskudsordninger
Eksempel på VE-anlæg:
• Varmepumper - LED-belysning – Vindmøller –
Solcelleanlæg - Flis- halm- og træpillefyr
• Tilskuddets størrelse 40 – 65 % af investeringen
• Sæt energiinvesteringer på budgettet for 2016
Tilskudsordninger
• Miljøteknologiordning – strategisk samarbejde
med KF Miljø
• Miljøteknologigruppe Centrovice 2015
- Jan Brockstedt Olsen – Laurits Rasmussen
- Mads Munkegaard – Søren Warberg, tværfaglig projektleder
Energirådgivning – nye tiltag
Eks. på nyt arbejdsområde
– Elaftale for Centrovices kunder
– 0,600 øre pr. kWh + nordpool spot
– Løbende spot aftale uden binding
– Centrovice overvåger markedet. Markedsinfo
og anbefalinger i hvert kvartal
– Undgå at blive fanget af uærlige elsælgere
– Abonnement 500 kr. pr. år til Centrovice
Energirådgivning
• Nye tiltag/ideer modtages – spørg heller en
gang for meget