SVIN Fortællingen om den lykkelige økogris er svær at fastholde Slagtesvin fra alternative produktionssystemer døjer med skader og sygdomme, som man ikke ser i samme grad hos konventionelt opdrættede slagtesvin TEKST LOTTE FRANDSEN DYRLÆGE/FREELANCEJOURNALIST Økologiske svin og frilandssvin har 13 forskellige sygdomstegn, som er sjældnere i almindeligt svinebrug. De har næsten fire gange så ofte tegn på gamle brud på ribben som konventionelt opdrættede svin, og tre gange så ofte bylder eller sår efter halebid og betændelser. Det viser en ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer og SEGES (tidligere Videncenter for Landbrug). Her har man gennem et år analyseret sundhedstilstanden hos 1,2 millioner konventionelt producerede slagtesvin og 200.000 slagtesvin produceret alternativt, når dyrene ankom til FOTO LOTTE FRANDSEN slagteriet. Alle dyr er blevet slagtet på det Efter Peter Høgedals mening er det nødvendigt at redefinere den økologiske produktionssamme slagteri. form. Tallene overrasker ikke svinedyrlæge hos dyrevelfærd. En af udfordringerne er kliLandbrugets Veterinære Konsulenttjeneste det er rart, når naturen viser sig fra sin ubarmhjertige side. maet. Peter Høgedal. Han kalder det naturligt, at - Når dyrene går udendørs, er de prisgigrise, der lever i et mindre beskyttet miljø, Klimatiske udfordringer vet det vejr, der er. Når vi har 30 grader om får hyppigere skader. Ifølge Peter Høgedal har de alternative pro- sommeren, får søerne varmestress. Der kan - Økologerne og fødevareministeren duktionssystemer store udfordringer med blive op mod 40 grader i en farehytte, hvor (Dan Jørgensen, red.) fortæller hele tiden, at leve op til den almindelige opfattelse af soen skal føde sine grise. Det kan betyde, at at grise på friland har bedre dyrevelfærd. fødslen går i stå, og dødeligheDet er ud fra en betragtden blandt søer er klart højere i ning om, at jo tættere man Det er svært at gøre op, hvilken af de to grupper dyr der juni og juli sammenlignet med kommer på naturen, jo har de værste skader, ligesom det er også svært at sige, om resten af året. Og selv om grimere optimalt har man tandpine er værre end hjernerystelse. Pointen er, at man bør sene kan beskytte sig mod det. Men det er formosætte ind over for det hele. Og jeg håber, at rapporten kan solens stråler ved at tage et dentligt en sandhed med give inspiration til, at man både i det konventionelle opdræt, mudderbad, ser man ofte solmodifikationer. Hvis det på friland og i økologien tager resultaterne til sig og arbejder skoldninger, der af og til bliver var så herligt at leve udenpå at forbedre forholdene for grisene. For vi kan gøre det så voldsomme, at de får nekrose for, havde vi nok ikke bygbedre. i ørene. Også kraftige regnskyl get huse. Naturen er et Chefforsker og dyrlæge i Landbrug & Fødevarer Lis Alban, er et problem. Nogle gange barsk sted at være. Dyrene en af hovedkræfterne bag undersøgelsen. regner det så heftigt, at grisene er ikke særligt beskyttede, drukner. Det sker især, når de og jeg tror ikke, de synes, ” 12 DVT 10 2015 går på meget leret jord, hvor der danner sig små vandhuller. Også trusler fra rovdyr og rovfugle udgør et dyrevelfærdsmæssigt problem, mener svinedyrlægen. - Økologerne er nødt til at sætte dyrehegn omkring faremarkerne, ellers kommer ræven og måske en gang også ulven og snupper dem. Også måger og krager er en trussel. De kan finde på at hugge øjnene ud på de svageste pattegrise, så de bliver et nemt bytte. Mangelfuld overvågning En yderligere udfordring er problemerne med at overvåge dyrene i økologiske besætninger, mener Peter Høgedal. - Når fodermesteren er inde, er slagtesvinene ude og omvendt. Det gør det rigtig vanskeligt at opdage de første tegn på sygdom og at fuldføre en behandling. En gris skal være meget syg, før den ikke kan flytte sig, så hvis den egentlig skal behandles i tre dage, og den får det bedre efter to dage, går den bare sin vej og er måske ikke så let at indfange igen. Det er heller ikke let at komme tæt på dyrene i farehytterne. - Der er ikke nogen fornuftig fodermester, der tør gå ind i en farehytte, mens soen er derinde for at se, om der ligger nogle grise, der ikke har det så godt. Det er livsfarligt. Jeg har selv måttet tage benene på nakken et par gange for ikke at blive mast af en so, der ville beskytte sit afkom. Endelig ser Peter Høgedal også medicinreglerne i den økologiske produktionsform som et dyrevelfærdsmæssigt problem. - Landmanden må ikke selv behandle, uden at en dyrlæge først har stillet diagnosen. Det kan betyde, at landmanden vælger at se tiden an, og at en del grise derfor enten slet ikke bliver behandlet, eller at de bliver behandlet for sent. Det kan være én af forklaringerne på, at vi ser flere anmærkninger hos de økologiske dyr. Peter Høgedal medgiver, at antibiotikaforbruget er lavere i de økologiske besætninger, og at det formodentligt medfører færre problemer med resistente bakterier. - Men om det har nogen betydning i praksis, er svært at sige. Det giver forskningen ikke noget entydigt svar på. Forskellige undersøgelser peger i hver sin retning. Økologien skal omdefineres Den gode fortælling om økologi er forfejlet. Det viser den nye undersøgelse, mener Peter Høgedal. - Der kan være mange gode grunde til at holde fast i alle de økologiske principper. Det er jo positivt, at man vil dyrke jorden uden at bruge en masse kemi, der risikerer at havne i vores grundvand. Men jeg har aldrig forstået, at man har koblet den tankegang sammen med dyrevelfærd og sagt, at jo tættere man kommer på naturen, jo bedre er det for dyrene. Efter min mening er det nødvendigt at redefinere den økologiske produktionsform. Man kan da godt holde fast i de økologiske principper omkring jordbrug, så man giver grisene økologisk dyrket foder, men det er en misforståelse, at det giver en bedre dyrevelfærd, at grisene går udendørs. Ifølge svinedyrlægen kan man selvfølgelig lave indendørs produktionssystemer, der sikrer god dyrevelfærd. - Der er ikke optimale løsninger endnu, men vi er godt på vej. De drægtige søer er allerede sluppet løse. Og når vi har grisene på stald, kan vi lettere styre infektionssygdommene og beskytte dem mod de store udsving i nærmiljøet med skiftende vejr og vind og truslen fra rovdyr. Grise befinder sig bedst i lune og tørre omgivelser og er helst fri for hede somre, våde, kolde vintre og regnfulde dage.  FOTO COLOURBOX FAKTA OM UNDERSØGELSEN Landbrug & Fødevarer har analyseret sundhedstilstanden hos økologisk opdrættede slagtesvin og frilandssvin i forhold til konventionelt slagtesvin ud fra et års (efterår 2012-efterår2013) kødkontrolmæssige fund i 201.160 økologiske/frilandsslagtesvin samt 1. 173.213 konventionelt opdrættede slagtesvin. Langt hovedparten af læsionerne havde en lav forekomst på under 4 procent. Kun kronisk lungehindebetændelse havde en høj forekomst på hhv. 19 procent blandt økologiske/frilandsslagtesvin og 24 procent blandt konventionelt opdrættede slagtesvin. I alt 13 læsioner forekom hyppigere hos økologiske slagtesvin og frilandsslagtesvin end hos konventionelt opdrættede slagtesvin: Blandt andet knoglebrud, haleinfektion og knoglemarvsbetændelse. Fire læsioner havde omtrent samme forekomst, herunder kronisk lungebetændelse og kronisk lungehindebetændelse. Fire læsioner forekom sjældnere blandt økologiske/frilandsslagtesvin i forhold til konventionelt opdrættede dyr. Det drejede sig blandt andet om bylder i tæer og ben, brok og ar og trykninger. Samlet set fandtes der lige mange læsioner i de to produktionssystemer (39,4 procent versus 39,1 procent). Men trækker man kronisk lungehindebetændelse ud fra data, viser det sig, at forekomsten af de øvrige bemærkninger er højere blandt økologiske og frilandsgrise (20,3 procent) end blandt konventionelle slagtesvin (15,2 procent). Rapporten kan læses på: http://vsp.lf.dk Kilde: SEGES, Videncenter for svineproduktion DVT 10 2015 13