1. No category

 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Udarbejdet af indskolingsudvalget på SAG Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 1 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indholdsfortegnelse 1. Motivationen for udviklingsprojektet rettet mod opstart af indskoling på Sankt Annæ Gymnasium 2016 4 Hvori består vores motivation for at starte indskoling på SAG? Hvorfor er det nødvendigt at starte indskolingen som et forsøg? 2. En kortfattet gennemgang af resultater fra det kvalificerende arbejde 2012-­‐2014 Optagelsesprøverne og vurderingen af børnenes stemmer Forventninger til det sanglige niveau ved start fra 0.kl Rammerne for indskolingsforsøget En bydækkende og socialt bred rekruttering En bydækkende og sociale bred rekruttering -­‐ henteordning 4 4 6 6 6 6 6 3. Beskrivelse af forsøget, som vi ønsker det gennemført To børnehaveklasser med 22 elever i hver starter i august 2016 Indskrivning og optagelsesprøve i november-­‐december 2015 Optagelseskriterier Timetildelingen Forløbet for forsøgets deltagere efter 2.klasse Forsøgets varighed Evaluering Projektansat forsker til at varetage forskningsdelen Videncenter for musikpædagogik 4. Opsummering af resultater fra de gennemførte undersøgelser 2012-­‐2014 7 7 7 7 8 8 8 8 9 9 10 Delområde 1: Kvalificering af de sanglige optagelseskriterier 10 DR-­optagelsesprøverne 10 Børnehavebesøg 10 Besøg i Oxford og Ungarn 11 Erfaringer fra Sankt Annæ Spirekor 11 Betydningen af den tidlige musikalske start – forskning inden for området 11 Sammenhængen mellem optagelseskategori og solistudvælgelse 12 Sammenhængen mellem erfaringen med musik forud for optagelsen på SAG og solistudvælgelse 12 Delområde 2: Fastholdelse af det bydækkende tilbud og den brede sociale rekruttering 12 ADVICE-­ undersøgelsen (2006-­2007) 13 Rekrutteringsundersøgelsen (intern) 13 Rekrutteringsundersøgelsen (ekstern) 14 Transport og følgeordning 14 Fødeskoler 15 Delområde 3: Af hensyn til en sammenhængende undervisning i folkeskoles mål og fagsammensætning udarbejdes en strategi for styrkelse og udvikling af Sankt Annæ Gymnasium, hvor der fokuseres på størst mulig synergi mellem skolens tre afdelinger: Sangskolen (der tages højde for drengestemmens tidligere overgang), folkeskolen (fagtrængsel) 2 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium og rekrutteringen til gymnasiet fra SAG’s egen folkeskole. Frafaldsundersøgelse Rigshospitalets pubertetsundersøgelse Sammenhængen mellem folkeskole og gymnasium Motivation Delområde 3.1: SAGs Sangskole Timetildelingen Delområde 3.2: Styrkelse og udvikling af SAGs folkeskole (under hensyntagen til folkeskolens fælles mål) Elevernes arbejdsbelastning Personalemæssige konsekvenser Delområde 4: Etablering af KKFO 1 med musikalsk islæt 15 16 16 16 16 17 17 Delområde 5: Tilrettelægge forsøg 18 17 17 17 18 Delområde 6: Fysiske rammer 18 Delområde 7: Ledelsesstruktur 18 5. Bilag 19 Bilag 1: Ansøgning til BUF – oktober 2012 19 Bilag 2: Indtryk fra researchbesøg hos New College Boys Choir 24 Bilag 3: Referat af møde om DR optagelsesprøverne 32 Bilag 4: Sammenhængen mellem optagelseskategori og solistudvælgelse 33 Bilag 5 Referat af møde med SJælør Fritidscenter 36 Bilag 6: Rekrutteringsundersøgelse – det bydækkende skoletibud og den brede sociale rekruttering 38 Bilag 7: Henteordning 45 Bilag 8: Udkast til timetildelingen for sang-­‐ og musikundervisningen 0. – 9.kl 46 Bilag 9: Referat af møde med Sv.-­‐E. Holgersen om videncenter for musikpædagogik 49 Bilag 10: Notat til MIUU om forskningsprojekt på Sangskolen, Sankt Annæ Gymnasium, som afsæt for etablering af et egentligt kompetencecenter for sang og musik. 51 Bilag 11: Statistik over optagne børn fra Sankt Annæ Spirekor 53 Bilag 12: Jørgensen, Harald (2002): Hvem er de musikalske ekspertene? Ekspertiseteori og musikalsk utvikling. I: Holgersen og Nielsen (red.) Musikalsk læring. Konferencerapport. Dansk Netværk for Musikpædagogisk forskning/DPU 54 Bilag 13: Sammenhængen mellem tidlig musikalsk erfaring og solistudvælgelse 68 Bilag 14: ADVICE rapporterne 2006 / 2007 70 Bilag 15: Rekrutteringsundersøgelse (intern) 90 Bilag 16: Frafaldsanalyse 2009-­‐2013 98 Bilag 17: Deltagere i indskolingsarbejdet 2012-­‐2015 105 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 3 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium 1. Motivation for udviklingsprojektet rettet mod opstart af indskoling på Sankt Annæ Gymnasium 2016 Nærværende rapport beskriver resultatet af de undersøgelser og den research, som er fastlagt i ansøgningen til BUF af 30. oktober 2012 (bilag 1). Rapporten følger de faser og områder, som fremgår af bilaget til ansøgningen. Da Sankt Annæ Gymnasium (SAG) i oktober 2012 søgte midler til et forskningsbaseret udviklingsprojekt som optakt til en eventuel indskoling, var motivationen primært sangligt funderet. De seneste to års projektarbejde har løftet sløret for at opstarten af en indskoling på SAG sandsynligvis vil kunne gavne skolen på en række andre områder. Samtidig kan det medvirke til at afhjælpe Københavns kommunes kapacitetsbehov på skoleområdet. Der er dog enkelte større udfordringer som skal løses, hvis SAG fortsat skal være den bydækkende og socialt bredt rekrutterende skole, som den er nu. Hvori består vores motivation for at starte indskoling på SAG? • SAG ønsker, at drengene indtræder i koret tidligere. Vi har gennem de senere år oplevet, at drengestemmen går tidligere og tidligere i overgang. Dette bliver vi nødt til at tage højde for i tilrettelæggelsen af drengesangen på Sangskolen, hvor det kan blive nødvendigt at sluse drengene ind i Københavns Drengekor i en tidligere alder. • SAG ønsker, at tilbyde børn helt ned i indskolingsalderen et inspirerende og intensivt møde med musikken og sangen fra 0.kl – 3.g. Samtidig vil det sammenhængende grundskoleforløb fra 0. – 9.kl betyde, at eleverne undgår skoleskiftet efter 2. kl. • SAG ønsker, at medvirke til at løfte opgaven med et profilskoletilbud i København allerede fra 0.klasse. Dette vil for en relativ lille merudgift give et stort kapacitetsløft for BUF, og samtidig vil de afgivende skoler ikke længere få en budgetnedgang som følge af, at elever overflyttes til Sankt Annæ Gymnasium fra 2. til 3. klasse. • SAG ønsker, at sprede de sanglige forpligtelser ud over flere år, med den lettelse det vil kunne give på den enkelte årgang i forhold til den øgede skolegang som følge af folkeskolereformen. • SAG ønsker, at give rum for en mere varieret sang-­ og hørelæreundervisning og at lette tidspresset på de årgange, der har flest forpligtelser i korene. • SAG ønsker, at være med til at styrke musikfaget i folkeskolen ved at være med til at give faglærerne i musik et kompetenceløft og ved at bidrage til folkeskolereformens intentioner om fagligt løft og åben skole. I den forbindelse er der opstået en tanke om etablering af et kompetencecenter for musikpædagogik i folkeskoleundervisning i et samarbejde med DPU og Metropol samt organisationen MIUU. 4 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Hvorfor er det nødvendigt at starte indskolingen som et forsøg? Når resultatet af de sidste to års undersøgelser i første omgang skal sikre fundamentet for et forsøg med optagelse af elever på Sankt Annæ Gymnasium, Sangskolen, fra 0.klasse, skyldes det flere faktorer: • For det første har Sangskolens nuværende model med optagelse fra 3.klasse været meget levedygtig gennem 85 år. Børn i 3.klasse kan selv tage med offentlig transport i skole, hvorved skoletilbuddet har været en reel mulighed for alle byens børn – uanset bopæl. Det har derved været muligt at rekruttere socialt bredt. Eneste kriterium for optagelse er jo den sanglige præstation ved optagelsesprøven. Forsøget med optagelse fra 0.klasse vil vise, hvilken indflydelse det har på den brede rekruttering. • For det andet har erfaringen gennem 85 år vist, at børnenes sangstemmer og musikalitet kan vurderes sikkert i 8-­års-­alderen = januar måned i 2.klasse. Forsøget med optagelse fra 0.klasse vil afdække, om børnenes stemmer og musikalitet godt kan vurderes allerede i 5-­års-­alderen = januar måned i det sidste år i børnehaven. • For det tredje vil vi med forsøget kunne afdække, om vores antagelser om fortsat bred rekruttering og valid vurdering af 5-­åriges sangtalent er rigtige. Forsøget indeholder nemlig en referencegruppe, så vi optager 44 børn fra 0.klasse, som suppleres med 40 børn i 3.klasse efter de nuværende principper. Validiteten af forsøgets resultater kræver at forsøget strækker sig over en femårig periode. Det er med afsæt i ovenstående, at vi er nået frem til, at det vil være givtigt at starte et forsøg op med indskoling med indskrivning november 2015 og skolestart august 2016. BUF vil modtage en ansøgning om midler til indskolingsforsøget i forbindelse med Budget 2016 forhandlingerne. Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 5 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium 2. En kortfattet gennemgang af resultater fra det kvalificerende arbejde 2012-­‐2014 Det følgende er en kortfattet gennemgang af de vigtigste konklusioner fra de seneste års undersøgelser. Mere detaljerede og uddybende sammenfatninger kan læses i afsnit 4, hvor der også er henvisninger til bilag. Optagelsesprøverne og vurderingen af børnenes stemmer Vi har været i tvivl om, hvorvidt vi kunne vurdere børnenes stemmer helt ned i børnehavealderen. Efter at have overværet optagelsesprøver i Oxford (bilag 2) og i DR-­
spirekoret med børn i alderen 5-­6 år (bilag 3), samt have gennemført mindre gruppeprøver i børnehaveregi, mener vi, at vi kan vurdere børnene ud fra de samme parametre, som vi vurderer i de nuværende optagelsesprøver med børn fra 2.kl. Optagelsesprøven skal dog ændres, så aktiviteterne til prøven samstemmes med børnenes alder. Forventninger til det sanglige niveau ved start fra 0.kl Vi har ønsket at afdække hvorvidt der er en sammenhæng mellem elevernes musikalske og sanglige niveau i 5.klasse og deres erfaringer med kor og musik inden de startede på skolen. Undersøgelserne peger næsten entydigt på, at de elever der har sunget et par år inden de starter på SAG også er de elever, der klarer sig bedst fagligt i sangundervisningen (se bilag 4 – Sammenhængen mellem optagelseskategori og solistudvælgelsen). Vi må derfor forvente, at børnene, der deltager i forsøget med indskoling, vil opnå det sanglige og musikalske niveau, der er påkrævet, hvis de skal kunne starte tidligere i korene. Rammerne for indskolingsforsøget Vi har gjort os mange overvejelser omkring lokaliteten for forsøget og er nået frem til, at et samspil med Sjælør Fritidscenter vil være frugtbart for alle parter. Fritidshjemmet vil gerne stille deres lokaler til rådighed for de to klasser vi har planer om at starte op skoleåret 16/17. Det er dog ikke vores vurdering af fritidshjemmet vil kunne lægge lokaler til 6 klasser (2 spor fra 0. – 2.kl) og der skal derfor påregnes en udgift til leje undervisningspavilloner – se oversigt s. 7 og bilag 5: Referat af mødet med Sjælør Fritidscenter. Dertil må påregnes en udgift til et legeareal i skolegården, der tilgodeser aldersgruppen 0. – 2.kl. En bydækkende og socialt bred rekruttering Den brede sociale rekruttering sikres bedst ved, at der i det indskrivningsbrev, som BUF udsender til alle skolesøgende børn i oktober også indgår information om SAG. Det er et brev som de fleste forældrelæser grundigt, da det handler om deres barns fremtidige skolegang. Derudover er vi indstillede på, at lave opsøgende arbejde i børnehaver for at spotte sangtalenter i de områder af København, hvor søgningen er lav (fx Bispebjerg og Nørrebro skoledistrikter – jf. rekrutteringsrapport (intern) -­ bilag 15). En bydækkende og sociale bred rekruttering -­‐ henteordning Det har været en klar målsætning for forsøget at vi fortsat skal være et bydækkende tilbud og sigte mod at rekruttere socialt bredt, så skolen er at tilbud til ALLE børn i Københavns kommune. En omfattende ekstern undersøgelse (Bilag 6: Rekrutteringsrapport -­ ekstern) peger på, at afstanden til skolen er et afgørende benspænd for en stor del af forældrene. Derfor er en henteordning nødvendig, hvis skolen skal forblive bydækkende. Vi har planer om at have 6 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium opsamlingssteder i det omfang det er nødvendigt (fx Østerport station og Christianshavns torv). Læs mere om henteordning i bilag 7. 3. Beskrivelse af forsøget, som vi ønsker det gennemført På baggrund af den research arbejdsgruppen har lavet det seneste år er vi nået frem til følgende rammer for forsøget To børnehaveklasser med 22 elever i hver starter i august 2016 Vi ønsker at starte to spor op fra 0.kl 2016, 2017 og 2018. SAG er en skole med tre spor af 28 elever. Ved at nøjes med at starte to spor op fra 0.kl gør vi det muligt at optage nye elever fra 3.kl sideløbende med forsøget. Vi mener, at der er en smertegrænse for, hvor få børn vi kan lade deltage i forsøget, da der er risiko for frafald, og da det er vigtigt for børnenes trivsel, at gruppen af børn ikke er for lille. Vi ønsker at optage 10 piger og 12 drenge i hver børnehaveklasse. Som beskrevet tidligere kommer undervisningen til at finde sted på Sjælør Fritidscenter, samt i dertil egnede undervisningspavilloner. Modellen kan skitseres således: 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 0.kl Sjælør Sjælør Sjælør Fritidscenter Fritidscenter Fritidscenter 1.kl Pavillon Pavillon Sjælør Fritidscenter 2.kl Pavillon Pavillon Sjælør Fritidscenter Indskrivning og optagelsesprøve i november-­‐december 2015 For at komme ud med tilbuddet til så mange som muligt forestiller vi os, at der er information om SAG i indskrivningsbrevet fra BUF. Her skal det fremgå, at det også er muligt at komme til optagelsesprøve på SAG med start fra 0.kl. Optagelsesprøverne gennemføres omkring årsskiftet og eleverne får endelig besked ultimo januar. Der vil være et introforløb til skolen, svarende til det introforløb, der er nu. Optagelseskriterier Børnenes sangstemmer og musikalitet vil som nu være eneste kriterium for optagelse. Der vil være en indledende optagelsesprøve, hvor en brutto-­trup udvælges. Derefter gennemføres optagelsesprøverne til 0.klasse efter samme struktur, som findes nu for 3.klasse: Børnene skal til en gruppeprøve efterfulgt af en mindre individuel prøve, hvor de vurderes på deres stemmes kvalitet. Aktiviteterne ved de to prøver skal i sagens natur tilpasses aldersgruppen, hvorfor de vil blive mere legende end de er nu. Forældrene sidder med til gruppeprøverne, men er ikke med til den individuelle prøve, da vi oplever, at det forstyrrer barnet mere end det gavner barnet. De bedste ansøgere vil gå videre til en halslægeundersøgelse, som det er proceduren nu, og efterfølgende udvælges de 44 bedste sangere til forsøget Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 7 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Skematisk oversigt over optagelsesforløbet Indledende optagelsesprøve Musikalsk prøve for en større samling børn, hvor en brutto-­trup af ansøgere udvælges på baggrund af de umiddelbare indtryk af barnets stemmekvalitet Gruppeprøve Mindre gruppeprøve som opvarmning til den individuelle prøve. Børnene opvarmes og øver de ting, de skal lave til den individuelle prøve – her sidder forældrene med Individuel prøve Her synges en børnesang solo og barnet høres i imitation af små fraser og rytmer, ligesom sanglæreren laver sangøvelser for at få et detaljeret billede af barnets stemmekvalitet. Halslægeundersøgelse En kort undersøgelse, hvor halslægen kan opdage evt. svage stemmer eller stemmelidelser, som kan betyde at det ikke er optimalt for barnet at gå på en sangskole. Timetildeling Der har fundet et større arbejde sted i forbindelse med udarbejdelsen af en timetildeling for sangfagene i et forløb fra 0. – 9.kl. Alle skolens sanglærere har været inviteret til at deltage i arbejdet og diskussionerne, og det har på flere måder skabt grobund for en udvikling af sangskolestrukturen. Med i overvejelserne har været alle de nye tiltag forbundet med folkeskolereformen, og vi har tilstræbt at indpasse antallet af timer til musikalske aktiviteter med de retningslinjer, der er for timeantallet i de øvrige folkeskolefag. Flere steder har vi inddraget den understøttende undervisning til brug for sang, kor og hørelære. Vi lander på et makstimetal svarende til retningslinjerne i reformen, men har dog i den sammenhæng ikke medtænkt de obligatoriske lektiecaféer. Den undervisningsstruktur, vi i fællesskab er nået frem til, er vedlagt som bilag 8. Forløbet for forsøgets deltagere efter 2.klasse De 44 børn suppleres med 40 børn ved starten af 3.klasse, som optages efter nuværende principper. De 84 børn deles i tre 3.klasser. Det kvalificerer forsøget på denne måde at have en referencegruppe. Det sikrer samtidig det sanglige niveau, at vi supplerer med indtag i 3.klasse efter den model, vi har erfaring med gennem 85 år. Der vil ikke være optagelsesprøve igen til 3.kl for forsøgets elever, som startede i 0.klasse. Forsøgets varighed Som det fremgår af figuren på s.7, ønsker vi at starte nye 0. klasser op tre år i træk. Forsøget kommer således til at strække sig over fem år. Dette er med til at kvalificere forsøgets resultater. 8 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Evaluering Faglig og pædagogisk evaluering af forsøget, af undervisningen og af strukturen vil ske løbende i en tæt dialog mellem lærere, ledelse, forældre og den projektansatte forsker. Projektansat forsker til at varetage forskningsdelen For at sikre den største evidens af forsøget ønsker vi at ansætte en professionel forsker inden for det musikpædagogiske område (fx fra DPU). Det skal være forskerens arbejde at udarbejde et undersøgelsesdesign på såvel praksisdelen af forsøget, som på den komparative analyse vi ønsker at gennemføre relateret til folkeskolereformens tre indsatsområder – Sproglig udvikling, inklusion og innovation/entreprenørskab (bilag 9 – Referat fra mødet med Sven-­Erik Holgersen, DPU) Videncenter for musikpædagogik I forlængelse af forskningsdelen har vi et ønske om opstart af et videncenter i samarbejde med en række andre musikpædagogiske organisationer. Her er formålet, som beskrevet tidligere, at søge at samles om i fællesskab at give musikfaget i folkeskolen det løft, som er tiltrængt, og som er et formuleret mål i folkeskolereformen. Oplægget til MIUU (Musik i Undervisning og Uddannelse) omkring videncenteret kan læses i bilag 10. Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 9 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium 4. Opsummering af resultater fra de gennemførte undersøgelser 2012-­‐2014 I ansøgningen fra 2012 om midler til udviklingsprojektet med opstart af indskoling på SAG blev processen inddelt i 4 delområder. I det følgende vil vi gennemgå resultaterne fra de fire delområder og de medfølgende overvejelser, der er kommet ud af de seneste to års udviklingsarbejde. Vi vil gennemgå områderne punkt for punkt, som de i sin tid blev listet op. Der vil blive henvist til bilag for en mere detaljerede fremstilling. De undersøgelser, vi ikke har gennemført, er i sagens natur ikke omfattet af det følgende. Delområde 1: Kvalificering af de sanglige optagelseskriterier Ud fra hvilke parametre kan vi vurdere børnenes stemmer i alderen 4-­5 år og hvilke forventninger kan vi have til børnenes sanglige udvikling fremadrettet? DR-­‐optagelsesprøverne I foråret 2014 besøgte sanglærerne på SAG DR-­spirekoret i forbindelse med deres optagelsesprøver. Børnene, der var til optagelsesprøve, var kommende skolebørn i alderen 5-­6 år. Sanglærerne observerede to optagelsesprøve og havde efterfølgende et møde med Susanne Wendt og Cille Buch (korledere i DR) om deres erfaringer med den tidlige optagelsesprøve. Målet for de to besøg var at få en klarhed omkring, hvilke sanglige parametre man kan vurdere i så tidlig en alder. Efterfølgende vurderede sanglærerne, at børnenes stemmer kan vurderes ud fra de stemmemæssige forudsætninger, som vi hidtil har anvendt (sang, stemme, øre, rytmisk forståelse etc.), men vi har behov for at finde ud af, om vurderingen holder stik over et flerårigt undervisningsforløb på skolen. Derfor er forsøget nødvendigt forud for en reel indførelse af indskoling på SAG.. Referatet af mødet om DR optagelsesprøverne er vedlagt som bilag 3 Børnehavebesøg I efteråret 2014 besøgte de fem sanglærere, der de seneste år har stået for optagelsesprøverne til 3.klasse, børnehaven Kobbelvænget i Brønshøj. Her fik sanglærerne hands-­on experience med undervisningen af børn i 4-­6 års alderen (de børn der starter i skole sommeren 2015). Besøgene fandt sted over to dage med tre hold af 10 børn per dag. En sanglærer varetog undervisningen imens de andre observerede. Også her var der en oplevelse af at man kunne vurdere børnenes stemmemæssige kvaliteter, men samtidig var der en bekymring forbundet med de mere tilbageholdende børn. I forbindelse med gruppeprøven er der en stor risiko for, at de mere tilbageholdende børn forsvinder i det store billede. Derfor er det vigtigt, at vi også gennemfører individuelle prøver. Det blev samtidig tydeligt, at nogle børn rent stemmemæssigt er helt uden for kategori og derfor kan sorteres fra umiddelbart efter gruppeprøven. I den forbindelse var der enighed om, at det vil være en god ide med en indledende optagelsesprøve forud for gruppeprøven og den individuelle prøve, så der kan ske en sortering af stemmerne inden børnene indkaldes til et optagelsesforløb svarende til det vi har i dag med gruppeprøve og individuel prøve i forlængelse af hinanden. Se skema s. 8. 10 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Besøg i Oxford og Ungarn To sanglærere besøgte New College Boys Choir i forbindelse med korets optagelsesprøver januar 2014. Her udvekslede de erfaringer med professor Edward Higginbottom – dels omkring optagelsesprøverne, men også om korundervisningens struktur mere generelt. Drengene, der var til optagelsesprøve, var 6-­7 år, og også her dannede der sig et billede af, at mange af de stemmetekniske parametre kunne vurderes på lige fod med de vurderinger, vi laver nu i 2.klasse. For en mere dybdegående beskrivelse af oplevelserne fra turen og af de indtryk der blev taget med hjem – se bilag 2 Erfaringer fra spirekoret I vores analyser fra skolens spirekor bliver det tydeligt at vi kan rykke elevernes sanglige niveau og at det har en betydning hvor tidligt i livet man begynder at synge i kor. SAG har de seneste 10 år haft et spirekor med børn fra 0. – 2. klasse. Der er gennem alle 10 år samlet data omkring, hvordan spirekorets børn klarer sig til optagelsesprøverne. Disse data har i forbindelse med indskolingsarbejdet været med til at danne et billede af, hvad den tidlige start med korsang betyder for børnenes sanglige niveau. Særligt for drengene har det en stor betydning for deres chancer for optagelse, at de har gået i spirekor. Det samlede ansøgerfelt har de seneste 10 år været omkring 550 børn per år. Af disse optages 84 (51 drenge og 33 piger). Der optages med andre ord ca. 15% af ansøgerne. For mere detaljeret data se bilag 11: Statistik over optagne børn fra Sankt Annæ Spirekor Betydning af den tidlige musikalske start – forskning inden for området Inden for det instrumentale område er der flere undersøgelser, der beskæftiger sig med sammenhængen mellem ekspertise inden for det musikalske felt og den tidlige start. Her henvises i særlig grad til Harald Jørgensens komparative analyse af forskellige forskningsprojekter relateret til musikalsk ekspertise (Jørgensen, H: Hvem er de musikalske ekspertene? Ekspertiseteori og musikalsk utvikling, 2002 -­ bilag 12). Jørgensen peger på en række vigtige parametre, der bidrager til udviklingen af musikalsk ekspertise, hvor den tidlige start er gennemgående for samtlige undersøgelser. Et udpluk af de vigtigste parametrene er følgende: • En tidlig start • Et positivt og motiverende læringsmiljø • Lærerens forventninger til barnet • Familiens forventninger til barnet • Elevens indre motivation • En udvikling der sker over mange år og i forskellige stadier, typisk defineret ved lærerskift, hvor lærer-­elev relationen ændres. Det er vores formodning at de samme parametre gør sig gældende når det kommer til udviklingen af sanglig ekspertise. Vi må samtidig formode, at særligt den tidlige start har væsentligt større betydning, når det kommer til stemmedannelse, idet stemmen helt fysiologisk Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 11 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium kan udvikle sig uhensigtsmæssigt, hvis barnet bruger den forkert – fx i forbindelse med høje støjniveauer i vuggestuer og børnehaver. Sammenhængen mellem optagelseskategori og solistudvælgelse For at få et billede af hvordan undervisningen påvirker det enkelte barns sanglige niveau har vi lavet en komparativ analyse, hvor vi sammenligner elevernes optagelseskategori (det niveau de har ved optagelsesprøven) med solistudvælgelsen i 5. klasse. Formålet med analysen var at finde ud af, hvor meget der er givet på forhånd med hensyn til elevens sanglige niveau, og hvor meget der skyldes kvalificeret sangundervisning, når der udvælges solister. Der er medtaget 5 optagelseskategorier (1-­5) i undersøgelsen, hvor kategori 1 er de bedste, og kategori 5 har det laveste sanglige standpunkt og derfor sjældent optages. I undersøgelsen konkluderer vi følgende • Andelen af solister i hver kategori hænger i høj grad sammen med antallet af elever, der er optaget i den pågældende kategori. • Det er påfaldende, at 1 elev optaget i kategori 5 og 11 elever optaget i kategori 4 kan udvikle sig til solistudvælgelse. • Undervisningen har med andre ord stor betydning for den enkeltes udvikling. • Elever i kategori 1 og 2 ender ikke nødvendigvis som solister, men en stor andel af dem gør. Undersøgelsen har givet en vigtig indikation af at god sangundervisning kan rykke eleverne langt. Diagrammerne fra undersøgelsen kan ses i bilag 4 Sammenhængen mellem erfaringen med musik forud for optagelsen på SAG og solistudvælgelse I forbindelse med indskolingsarbejdet har der blandt skolens elever været en intern spørgeskemaundersøgelse, der skulle afdække alle drengenes erfaringer med musikundervisning og kor inden de startede på SAG. Vi nåede frem til, at der er en tydelig sammenhæng mellem drengenes erfaring med korsang forud for deres optagelse på SAG og solistudvælgelsen. Dette indikerer, at jo tidligere vi starter, jo højere niveau må vi forvente, at drengene får. Dermed er undersøgelsen også med til at understøtte antagelsen om, at vi vil kunne optage drengene i drengekoret tidligere end det er tilfældet nu. For mere en mere detaljeret gennemgang af undersøgelsen – se bilag 13. Delområde 2: Fastholdelse af det bydækkende tilbud og den brede sociale rekruttering SAG har gennem hele sin 85 år lange historie haft som særkende, at det skulle være en skole, der rekrutterede bredt socialt, og en bydækkende skole med elever fra hele København. Det er en hjertesag, at skolen fortsat er et tilbud til ALLE børn i København, der har særlige forudsætninger for sang. Et tilbud, der ikke hindres af barnets sociale baggrund eller af geografiske forhold. Hvis eleverne optages fra 0.kl, kan det være en udfordring for mange forældre, da de skal have mulighed for at følge deres barn til skole de første par år. Med hensyn til den brede sociale rekruttering, har det været en stor fordel for SAG, at alle københavnske skoler gennem årene har indstillet børn til SAGs optagelsesprøver. 12 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Skoleindstillingerne betyder, at børn, hvis familie ikke umiddelbart ville have opdaget muligheden for at få deres barn på sangskole, har fået muligheden alligevel. Undersøgelserne nedenfor er gennemført med henblik på at sikre, at skolen fortsat kan rekruttere socialt bredt og være et bydækkende tilbud. ADVICE undersøgelsen I 2006/2007 fik SAG konsulentfirmaet ADVICE til at gennemføre to større spørgeskemaundersøgelser blandt lærere og skoleledere i København. Undersøgelserne har givet SAG en idé om, hvordan andre københavnske skoler oplever SAG, og hvordan skoleledere og lærere stiller sig overfor kravet om, at der indstilles 3 børn fra hver 2.klasse til optagelsesprøve. De to ADVICE-­undersøgelser er vedlagt som bilag 14. ADVICE-­rapporten fra 2006 anbefaler følgende i forbindelse med skolens rekruttering: • Kommunikér, at skolen udvikler musikaliteten bredt, ikke kun sangtalentet, og at den udvikler alle børnenes potentialer ganske vidt, og at den har et godt fritids-­miljø og en tæt skole-­hjemrelation. • Slå også på skolens potentiale i et mønsterbrydnings-­ og integrationsperspektiv • Fremhæv at det er en skole med ekstraordinære ressourcer til sang • Prøv at opbløde billedet af, at Sankt Annæ er en skole med disciplin • Etablér et tættere samarbejde med skolernes musiklærere og kommunikér gerne direkte med hjemmene (ADVICE, 2006, s. 2) ADVICE-­rapporten fra 2007 konkluderer følgende: • Ingen af informanterne er i tvivl om selve pligten til at indstille børn til Sankt Annæ • Skoleledere og lærere føler sig overbebyrdede med administrativt arbejde, hvorfor indstillingen indgår i et hierarki af prioriteringer på den enkelte skole • Indstillingsopgaven er upopulær, fordi den er forbundet med flere og større ulemper end fordele, herunder især: ekstra arbejde og farvel til stærke elever • De fleste oplever Sankt Annæ som fjern og uvedkommende • Informanterne savner en følelse af medejerskab og et levende billede af, hvad der foregår på Sankt Annæ -­ efterlyser en form for fagligt samarbejde og aktivt engagement Der er flere anbefalinger fra ADVICE-­undersøgelsen der peger på at det vil være hensigtsmæssigt at have en indskoling på SAG. Eksempelvis følgende anbefalinger: • “....skolerne vil hilse det velkommen, hvis de ikke fratages elevtalsafhængige ressourcer ved at afgive børn. Endelig synes skolerne, at kommunikation direkte mellem Sankt Annæ og børnenes forældre -­ i stedet for via skolen -­ vil være en god ide” (ADVICE, 2006, s. 3) • “Ifølge spørgeskemaundersøgelsen er den vigtigste barriere mod indstilling, at “Et skoleskift er en stor udfordring for børn i indskolingen” (ADVICE, februar 2007, s. 5) På SAG har vi fulgt op på flere af de ting, der anbefales i undersøgelsen. Blandt andet har vi forbedret kommunikationen med de afgivne skoler og med børnenes forældre. Vi har forenklet Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 13 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium administrationsgangen vedr. optagelsesprøverne. Vi har intensiveret samarbejdet med skolerne og udvidet samarbejdet med skolernes musiklærere. Rekrutteringsundersøgelsen (intern) Der er lavet en analyse af de optagne elever 2010-­2014, hvor vi har set på køn, skoledistrikt og på, hvorvidt barnet er skoleindstillet eller privatindstillet. Analysen bygger på de elever, der er optaget på skolen de pågældende år. Der er ikke lavet en sammenlignende analyse, hvor vi ser på det samlede ansøgerfelt. I analysen finder vi frem til følgende: • Vi kan se, at der blandt de optagne drenge er en overvægt af skoleindstillede (57%), mens de optagne piger fordeler sig ligeligt mellem skoleindstillede og privatindstillede (51% skoleindstillede). • Vi kan se, at antallet af skoleindstillede børn der optages har været stigende de seneste tre år. Det kan skyldes, at de skoleindstillede børn er bedre forberedt end tidligere, da deres lærere har overværet gruppeprøverne og dermed set, hvad børnene blev vurderet på, så de kan forberede børnene godt til prøven. Gruppeprøverne blev indført for 8 år siden som en opvarmning inden de individuelle prøver. Ved gruppeprøverne sidder lærere og forældre med, men ved de individuelle prøver er barnet på egen hånd med en af SAGs sanglærere. For mere detaljerede informationer om skolens rekruttering se bilag 15 Rekrutteringsundersøgelsen (ekstern) I foråret gennemførte SAG en større ekstern spørgeskemaundersøgelse, hvor fokus var på rekruttering i forbindelse med opstarten af indskoling (bilag 6) . Undersøgelsen blev besvaret af forældre til kommende skolebørn fra det meste af København. Der blev indsamlet 217 besvarelser. Hovedkonklusionerne fra undersøgelsen er følgende: • Interessen for indskoling på SAG er stor. 72% af de adspurgte siger, at det vil have positiv og meget positiv betydning for deres interesse for skolen, at den starter fra 0. klasse frem for 3. klasse. • Afstanden til skolen opleves som en stor barriere for forældrenes interesse for indskoling. 60% siger, at SAG ligger langt fra deres barns bopæl og at dette har en negativ betydning for deres interesse for indskoling på skolen. • 70% af forældrene tillægger henteordning meget høj og høj grad af positiv betydning for deres interesse for indskoling på SAG. • Skolens størrelse opleves som tilpas. Mere detaljeret data fra undersøgelsen kan ses i rekrutteringsrapporten (bilag 6) 14 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Transport og følgeordning For at sikre at SAG fortsat kan være en bydækkende skole, har indskolingsgruppen undersøgt mulighederne for at knytte en henteordning til indskolingen. Forskellige muligheder har været i spil, og vi har undersøgt om der fra kommunal eller statslig side findes retningslinjer for, hvordan en henteordning skal være. Da der ikke findes henteordning til andre folkeskoler, findes der heller ikke anvisninger for området. Henteordningen kan være i form af en skolebus eller via tilbud om taxakørsel fra forskellige ydre knudepunkter i København. Derudover har det været på tale at etablere opsamlingssteder ved udvalgte stationer, hvorfra en pædagog kan følge børnene til skole. Det sidste er dog en skrøbelig løsning i det øjeblik en pædagog bliver syg. Derfor arbejder vi i budgettet med tilbud om taxakørsel til de elever, der bor langt fra skolen. I sidste ende kan det være, at det faktum, at vi fortsat optager 40 elever fra 3.kl., kan være med til at sikre, at SAG forbliver en bydækkende skole. Fødeskoler Der har været forskellige lokaliteter på tale til indskolingen. I det indledende forløb arbejdede indskolingsgruppen med muligheden for at lave forsøget med satellit-­klasser rundt omkring på københavnske skoler – fødeskoletanken. Denne tanke gik vi væk fra tidligt i processen, idet vi antager, at der er en række benspænd forbundet med den: • Risiko for at diskursen “sang” ikke anses for sejt på den enkelte skole. • Risiko for en stigmatisering af sangklassen på fødeskolen. • Risiko for misundelse fra andre klasser, der ikke har så meget sang og musik samt fra andre lærere og forældre. • Risiko for at SAGs lærere ikke føler, at de er involverede i projektet • Risiko for at afstanden mellem SAG og projekt bliver for stor. • Risiko for at børnene trives så godt på deres skole, at de ikke ønsker at flytte til SAG. Vores indsats belønnes ikke automatisk med, at børnene flytter med. • Risiko for at evt. " efterladte" børn efter forsøget føle sig mere kasserede end dem, der får afslag efter optagelsesprøven til SAG. Derfor arbejder vi nu med modellen, hvor indskolingsklasserne bor på Sjælør Fritidscenter og i pavilloner på skolens grund, som skitseret på s. 7. Delområde 3: Af hensyn til en sammenhængende undervisning i folkeskoles mål og fagsammensætning udarbejdes en strategi for styrkelse og udvikling af Sankt Annæ Gymnasium, hvor der fokuseres på størst mulig synergi mellem skolens tre afdelinger: Sangskolen (der tages højde for drengestemmens tidligere overgang), folkeskolen (fagtrængsel) og rekrutteringen til gymnasiet fra SAG’s egen folkeskole. Synergien mellem SAGs tre afdelinger er vigtig for skolens sammenhængskraft – tre skoler i én.. Med en indskoling bliver skoleforløbet længere for eleverne, men også den pædagogiske og faglige afstand mellem det arbejde, der laves i gymnasiet, og det arbejde der finder sted i Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 15 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium indskolingen. Målet må være at de enkelte afdelinger finder en styrke i hinandens forskellighed og forsøger at arbejde mere på tværs – måske særligt udskoling og gymnasium. Det har været en bekymring i den oprindelige ansøgning til BUF, om skolen var i stand til at bevare elevernes motivation omkring korarbejdet over det lange skoleforløb. Denne bekymring bygger på en antagelse om, at eleverne fra tid til anden vælger skolen fra pga. korsangen. Det er en tese, som vi har efterprøvet i et spørgeskema besvaret af frafaldne elever Frafaldsanalyse Spørgeskemaet omkring frafald er sendt ud til de 48 elever, der har valgt at udskrive sig fra skolen i årene 2009-­2013. Svarprocenten er 45%. Hovedkonklusionerne fra frafaldsanalysen kan ses nedenfor. For en mere detaljeret gennemgang – se bilag 16 • Vi kan se, at der er et større frafald fra 6. – 9. end fra 3. – 5., men det skyldes, at der er tale om 4 årgange mod de 3 årgange på mellemtrinnet. Det skyldes i høj grad også, at flere elever vælger efterskole i 9.kl. • Vi kan se, at det ikke er sangundervisningen, der er den primære årsag til frafald. • Vi kan se, at der samlet set er flere drenge end piger der vælger Sankt Annæ fra. Det gælder i særlig grad 6.-­9. Klasse. Igen skal der tages højde for, at mange drenge vælger efterskole i 9.kl. Det skal også ses i lyset af, at der reelt set er flere drenge end piger på skolen. Udregnet i procent er der ikke den store forskel i frafaldet af de to køn. • Frafaldet er lavt sammenlignet med gennemsnittet i kommunens skoler. Det gennemsnitlige tal for alle kommunens skoler er -­1,7%. Ser man på datapakken for Sankt Annæ Gymnasiums grundskole udregnes nettofrafaldet til at være mellem -­0,1% og -­1,2%. • Vi kan se, at det at fastholde elever kan kobles direkte med evnen til at skabe et spændende, varieret, udfordrende og motiverende læringsmiljø – det er med andre ord en pædagogisk opgave mere end det handler om, hvor langt skoleforløbet bliver. Rigshospitalets pubertetsundersøgelse Elever fra SAG har i en længere årrække været en del af en stor pubertetsundersøgelse udarbejdet af Rigshospitalet. Undersøgelsen peger på, at børn kommer tidligere og tidligere i puberteten. For sangundervisningen betyder det, at drengenes stemmer går i overgang markant tidligere end for bare 20 år siden. Det er en udvikling der kan observeres globalt og en problematik for drengekor verden over. I den forbindelse bliver tanken om en indskoling en måde at tackle et svindende antal syngende drenge fra 5.kl og op. Det vil gøre det muligt for drengene at nå det musikalske og sanglige niveau, der skal til for at kunne indtræde i Københavns drengekor tidligere, end det er tilfældet nu. Sammenhængen mellem folkeskole og gymnasium Der har ikke været ressourcer til at undersøge, hvor mange elever der vælger at gå på et andet gymnasium efter at have gået på SAG i folkeskolen. Bekymringen lyder på, om flere folkeskoleelever vil vælge et andet gymnasium, fordi deres folkeskoleforløb bliver tre år længere 16 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium end det er nu. Det er en reel bekymring, men samtidig en pædagogisk opgave at sikre, at den undervisning, der tilbydes i såvel folkeskole som gymnasium, er spændende, varieret, udfordrende og motiverende. Motivation Tanken i den oprindelige ansøgning til BUF var, at indskolingsgruppen skulle undersøge, hvordan SAG bedst sikrer, at elevernes motivation for sang og musik bevares i det tre år længere skoleforløb. Det blev diskuteret i indskolingsgruppen, hvor der desværre ikke var midler til at gå i dybden med forskning omkring musik og motivation. I lyset af frafaldsundersøgelsen blev problematikken mindre, da det viste sig, at det nuværende frafald sjældent kunne kobles direkte til sangundervisningen. Indskolingsgruppen mener fremadrettet, at det at skabe motiverende undervisning er en pædagogisk opgave, der helt naturligt knyttes til lærergerningen og det kunstneriske arbejde. Med andre ord er det den enkelte sang-­ og musiklærers opgave at sikre, at undervisningen er motiverende, og at eleverne bevarer deres interesse for og glæde ved musikken – også når skoleforløbet bliver tre år længere. En af metoderne til at skabe grobund for motivationen er en større variation og bredde i undervisningen (bilag 8) Delområde 3.1: SAG’s sangskole Ved opstarten af en indskoling på SAG åbnes der en mulighed for større variation i udbuddet af sang-­ og hørelæreundervisning. Det bliver muligt i højere grad at inddrage instrumenter i undervisningen, ligesom der vil være tid til at arbejde musikalsk bredere. Timetildeling i sangskolen I efteråret 2014 afholdt sangafdelingen en temadag, hvor alle sanglærere samt ledelsen og de to folkeskolelærere, der deltager i indskolingsarbejdet, var inviteret. Målet var at skitsere, hvordan vi kunne forestille os sang-­ og musikundervisningen over et forløb fra 0.kl – 9.kl. I arbejdet blev der taget hensyn til timerammerne i den nye folkeskolereform, dog med det forbehold, at den obligatoriske lektiecafé ikke er tænkt ind i planen. Timerne til sang-­ og musikundervisning findes i den understøttende undervisning, samt i de timer, der i forvejen er øremærket til musik. Undervisningen skal varetages af konservatorieuddannede sang-­ og musikpædagoger med et udbredt kendskab til aldersgruppen og en stor musikpædagogisk erfaring for at sikre, at eleverne når det sanglige, musikalske niveau, der kræves for at have et pigekor og et drengekor på internationalt niveau. Udkastet til en timetildeling for sangundervisningen fra 0. – 9.kl kan ses i bilag 8. Delområde 3.2: Styrkelse og udvikling af SAG’s folkeskole (under hensyn til folkeskolens fælles mål) Her kan man se opstarten af en indskoling som en styrkelse af folkeskolen generelt, idet det muliggør et ubrudt forløb fra 0. – 9.kl. Indskolingsgruppen har ikke haft ressourcer til at gå i dybden med delområdet. Derudover er vi blevet overhalet af folkeskolereformen. Den obligatoriske lektiecafé bliver en udfordring for skolen, da den begrænser den tid, der kan bruges på den øvrige folkeskoleundervisning og sangundervisningen. Vi bliver nødt til at se reformen an, inden vi går mere i dybden med folkeskolens fælles mål og med, hvordan der skabes en balance i Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 17 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium timetallet, der lever op til folkeskolereformen og samtidig til strukturen for sangundervisningen på SAG. Elevernes arbejdsbelastning Også her er vi blevet overhalet af folkeskolereformen. Vi kan ikke vurdere arbejdsbelastningen før de ændringer, der følger med reformen, er implementeret. Arbejdsbelastningen bliver en del af den løbende evaluering af forsøget med indskoling, og vi vil i takt med, at forsøget skrider frem, have mulighed for at justere arbejdsmængden på de enkelte årgange. Personalemæssige konsekvenser Der er behov for folkeskolelærere, pædagoger og konservatorieuddannede sanglærere til at varetage undervisningen. Til at gennemføre den forskningsbaserede del af forsøget tilknyttes en forsker fra DPU i en projektansættelse. Underviserne vil i forbindelse med forsøget være ansat i en tidsbegrænset periode. Delområde 4: Etablering af KKFO 1 med musikalsk islæt Vi har ikke haft ressourcer til i indskolingsgruppen at beskæftige os med delområde 4, men vi ser det som en helt naturlig del af synergien mellem skole og fritidshjem, at der vil udvikle sig en særlig musikalsk profil. Vi har ikke udarbejdet en model for KKFO tilbuddet, da det fortsat er uklart, hvorvidt KKFOen kan gøres til en obligatorisk del af skolegangen på SAG. Delområde 5: Tilrettelægge forsøg Tilrettelæggelsen af forsøget er beskrevet i afsnit 3 (s. 7-­8). Forberedelserne af optagelsesprøver samt PR og etablering af rammerne for forsøget påbegyndes foråret 2015. Delområde 6: Fysiske rammer De fysiske rammer står beskrevet i afsnit 3 (s. 7). Sjælør Fritidscenter står ledigt i dagtimerne, hvilket gør det muligt at undervise de to 0. Klasser på fritidshjemmet, der er indrettet til aldersgruppen. Fremadrettet vil det være nødvendigt at etablere pavilloner på skolens matrikel til at huse eleverne i forsøgsperioden. Der er hentet tilbud hjem fra forskellige udbydere og udgiften til pavilloner til fremgå af vores ansøgning til budget 2016 Delområde 7: Ledelsesstruktur Der vil i forbindelse med gennemførelsen af indskolingsforsøget være behov for ekstra hænder i ledelsen til at administrere selve forsøget, til den løbende evaluering og udvikling af forsøget, til kontakt med forældre og lærere og til at sikre den dialog med skolens øvrige personale, der kan være med til at skabe ejerskab omkring projektet med opstart af indskoling på SAG. 18 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium 5. Bilag Bilag 1: Ansøgning til BUF – oktober 2012 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 19 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium 20 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 21 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium 22 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 23 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium 24 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Bilag 2: Indtryk fra researchbesøg hos New College Boys Choir – Oxford Indhold 1) Program for turen 2) Optagelsesprøverne 3) Det daglige liv for kordrengene på skolen 4) Motivationen i det 7 år lange korforløb 5) Indtryk fra undervisningssituationerne 6) Indtryk fra undervisningssituationerne 7) Opsummering 8) Spørgsmål til det videre arbejde 1) Program for turen Mandag Vi ankom om aftenen og blev indkvarteret på skolens gæstelejligheder. Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 25 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Tirsdag Vi spiste morgenmad med Edward og hans kone i deres hjem tæt på skolen. Derefter fulgte tre timers optagelsesprøver på et musikkontor på skolen. Umiddelbart efter optagelsesprøverne spiste vi frokost med Edward og hans assistent i lærernes restaurant. Vi overværede drengekorets formiddagsprøve i kirkens sanglokale og fik derefter to timers pause inden eftermiddagsprøven, hvor vi valgte at se de yngre drenges korprøve, som fandt sted i selve kirkerummet. Om aftenen mødtes vi igen med Edward og hans kone i deres hjem til en rigtig god samtale om korlivet på skolen. Onsdag Et sidste møde med Edward om morgenen Opsamling og diskussion af alle de indtryk vi fik om tirsdagen. Hjemrejse 2) Optagelsesprøverne Optagelsesprøven Optagelsesprøverne fandt sted på et kontor på skolen. Eleverne skulle igennem 6 prøver, hvoraf sangprøven var den ene. De øvrige prøver var en instrumental prøve, en engelsk prøve, en matematik prøve, en intelligenstest og en PiM (som vi tror er en modenhedstest). Edward (dirigenten) tog imod børnene på skift og der sad to andre lærere og iagttog prøverne. Lederen af musikafdelingen stod for den instrumentale prøve. De øvrige prøver blev foretaget af skolens lærere. Der var 14 drenge (6-­‐7år) til optagelsesprøve fordelt på to dage. 4 af drengene gik allerede på skolen – de starter i skole når de er 5 år. De øvrige kom fra lokalområdet. Skolen skaffer ansøgere ved at annoncere. Lærerne besluttede i fællesskab hvilke fire (det endte med fem) drenge, der skulle optages. Dirigenten havde det sidste ord. De, der var tvivl omkring, blev enten fravalgt eller valgt til på baggrund af de akademiske prøver. Hvilke kriterier og parametre ligger til grund for prøvens forløb? Først en lille samtale (handler om kontakt og respons) Derefter synger de en medbragt sang – Edward akkompagnerer på klaveret Sangøvelser (kæbeslip, bagtungefrihed, nasalitetsproblematikker og flow) Han tjekker højde og dybde, men primært med henblik på at finde sopraner, da alten synges af mandskoret. Han arbejdede bevidst med børnene kropslighed og koordination (braingym). Imitationsøvelser / melodisk hukommelse Intonationen blev afprøvet i sangøvelserne. Talepædagogiske øvelser, hvor han tjekkede tungemotorik – She sells seashells on the seashore og en med fokus på rulle-­‐r Nogen af dem blev afprøvet i deres læsning. Her skal det siges at de generelt læser bedre end danske børn. Indimellem talte de om noder og musikteori, men kun i det omfang Edward fornemmede at de kunne det. 26 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Hvordan kan man sikre sig at man vælger de rigtig drenge? Man skal stole på intuitionen. Edward har kun oplevet at tage fejl nogen enkelte gange – men ofte er det drengens engagement, der kan skuffe. Han mener ikke det er sværere at vurdere drengene selvom de er 6-­‐7 år. Det er tredje år de har optagelsesprøver med 6-­‐7 årige og de drenge, som de har taget ind indtil videre, har et markant højere sangligt og teoretisk niveau end de har haft tidligere. Den overordnede struktur på skolen Vi besøgte New College primary og secondary school (5-­‐13 år). Det er en privat skole, men ikke en kostskole. Det koster ca. 10.000 pund/år at gå på skolen. Der er 160 elever. Hvor mange drenge synger i koret? Der er 16 drenge i koret fordelt på 4 årgange fra 9-­‐13år. Derudover er der 8 drenge i alderen 6-­‐8, der er i oplæring til koret. Samlet set 22 drenge i korskolen. Hvor stort er lærerteamet omkring drengekoret? Edward (organist og professor i musikvidenskab) er chefdirigent og har en assistent Steven Grahl, der er uddannet organist og i øvrigt en aktiv dirigent . De står for korprøverne. Drengenes og lærerteamets sanglærer Bronwen Mills er uddannet sanger efter at have taget en bachelor i musik. Hun har sunget i kor med speciale i Barokmusik og med the BBC Singers ad hoc. Derudover har hun en operakarriere bag sig samt en bred koncertpraksis som koncertsanger og oratoriesanger. Derudover er der en musikafdeling med to lærere, der er uddannet hhv. Pianist og violinist og begge med en bachelor i musikvidenskab. De står i fællesskab for skolens ensembler og for klaver, teori og hørelære. Hvordan rekrutteres drengene? Skolen annoncerer i lokale aviser. Derudover søger enkelte drenge, der allerede går på skolen optagelse i koret. I år var der 4 interne ansøgere og 10 eksterne ansøgere. Får drenge stipendier for at synge i koret? Ja. De får 1/3 af skoleudgifterne dækket i det fulde skoleforløb. Også selvom de går i overgang og derfor ikke kan synge i koret. Hvad sker der, hvis en drengenes stemme udvikler sig negativt? Hvis det sker, synger drengen fortsat i koret. Drengene sorteres ikke fra undervejs. Det er med andre ord et kor med stærke og svagere sangere, som løfter en fælles opgave. Hvad sker der, når drengenes stemmer går i overgang? De synger i koret, så længe det er muligt – også selvom de mister toptonerne. Nogen begynder at synge alt sammen med mandskoret og de bruger deres falcet. Når de slet ikke kan synge længere stopper de i koret og bruger muligvis mere tid på at dygtiggøre sig instrumentalt. Har I et analysesystem til vurdering af drengenes overgangsperiode? Edward kender de fem stadier, som vi arbejder med på SAG via halslægen, men bruger dem ikke selv. De har ikke et samarbejde med en halslæge. Hvor mange sangere er der i mandskoret? 4 alter, 4 tenorer og 6 basser. Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 27 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Hvordan rekrutteres mændene? Mandskoret rekrutteres dels blandt de studerende (18-­‐21år) på Universitet – fx musikstuderende. De får ikke løn, men deltager frivilligt. De får dog løn for koncerter. Derudover er der professionelle sangere i koret, som bliver betalt. I øjeblikket er der 8 studerende og 6-­‐7 professionelle. Det er ikke let at finde sangere til mandskoret og særligt svært at finde tenorer. 3) Det daglige liv for kordrengene på skolen Kordrengenes skoledag er lang. De møder kl. 8.00 og har fri kl. 19.00. Vi får tilsendt et skema for de forskellige årgange og dermed også information om deres lørdagsskole. Hvordan er den ugentlige korundervisning struktureret? -­‐ I 1.kl har de to timers korprøve om ugen, 20 minutters solosang og en times musikteori/hørelære. Dertil kommer at alle drengene skal spille klaver og have et instrument derudover. Edward foretrækker strygere pga. Intonationen. -­‐ I 2.kl har de korprøver hver dag samtidig med drengekoret kl. 12 og kl. 17. Dertil kommer 20 minutters solosang og to timers teori/hørelære. Hertil skal føjes, at de er fire drenge til en lærer i alle kor og teori timerne både i 1. og 2.kl -­‐ Fra 3. – 7.kl har de korprøver to gange om dagen alle dage undtagen onsdag. De synger til gudstjeneste hver aften kl. 18.15. Hvordan foregår instrumentalundervisningen? Instrumentalundervisningen er et krav fra skolens side, men det er forældrene, der har ansvar for at undervisningen gennemføres. Ensembleundervisningen varetages af skolens lærere. Anvendes der særlige systemer eller metoder i forbindelse med musikteori/hørelære? Lærerne underviser efter Grade systemet og eleverne aflægger prøver løbende svarene til deres niveau. 2.klasserne lavede en Grade 4 prøve da vi besøgte dem. De bruger ikke Kodaly. Anvendes der særlige metoder i sangundervisningen? Ja – sanglæreren er meget inspireret af Joe Estill. Både chefdirigenten og assistenten får en ugentlig sangtime hos skolens sanglærer. Sanglæreren lagde også meget vægt på ”braingym” – altså fysiske koordinationsøvelser med krydsbevægelser og den slags. Har de hjemmearbejde i relation til korarbejdet Nej. Men de skal øve sig på deres instrumenter og får i den forbindelse også et godt greb om hørelære og musikteori. 4) Motivationen i det 7 år lange korforløb Edward oplever ikke store motivationsproblemer, men har et godt øje for at en dreng til tider kan have brug for fred og at gejsten for korarbejdet kan gå op og ned. Overordnet er hans 28 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium fornemmelse, at drengene bliver så dygtige at det i sig selv giver dem en stolthed og glæde ved korarbejdet. Edward og hans assistent er bevidste om vigtigheden af flow i undervisning og undervisning foregår i en behagelig atmosfære med en god tone mellem elever og lærer. Men som Edward pointere er der kun 14 elever i rummet, hvilket gør det muligt for ham, at have en meget tæt kontakt med hver enkelt dreng. Ingen drenge kan gemme sig, da han kan se dem hele tiden. Drengene er stående i en halvcirkel af sangerpulte omkring klaveret. Alle drengene er med til at løfte opgaven og man kan mærke at de føler et fælles ansvar. Samtidig er stemningen blandt drengene meget positiv. De er glade og smiler til hinanden og griner undervejs, men uden at forstyrre. Når en dreng synger fejl markere han selv ved at række hånden i vejret. Hvordan inspirerer du de yngste drenge i koret? Her har mesterlære og rollemodeller en stor betydning (jf. Aldersspredningen i koret). 1. Og 2.kl undervises samtidig med de ældre , men i et rum lige ved siden af – dermed hører de dagligt de ældre drenges korprøve og får en fornemmelse af hvad de skal kunne på sigt. 5) Indtryk fra undervisningssituationerne Vi overværede to korprøver – én med drengekoret, hvor Edward Higginbottom dirigerede og en med 2.klasserne, hvor de blev undervist af Edwards assistent, Steven. Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 29 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Drengekorets korprøve Drengene følges af assisten til sanglokalet, hvor de først lægger deres hatte og jakker. Derefter tager de deres noder og stiller sig op ved korpulten, der er stillet i en halvcirkel omkring klaveret og Edward. Så snart alle er på plads (det går hurtigt) begynder Edward undervisningen. Alle drengene er sopraner og korprøven er derfor primært énstemmig. Repertoiret de synger har de øvet en uges tid. Drengene når at synge rigtig meget i løbet af timen og Edward er god til at give meget præcise instrukser, der hvor han ønsker at justere eller forbedre. Derfor er der meget lidt snak, men stemningen i rummet er alligevel afslappet og der er plads til at drengene kan smile til hinanden, grine lidt og ind imellem rækker de en arm i vejret for at markere deres fejl imens de synger. Det er tydeligt at mærke hvem der er ældst og hvem der er nye i koret. Det giver sig udslag i at de ældste drenge går mere direkte til opgaven og har mere approach, kropslig selvbevidsthed og udviser en større tryghed ved situationen. De yngste er mere tilbageholdende og læner sig tydeligvis op ad de ældre drenge på flere måder. 2.klassernes korprøve Drengene gennemgår med en af de ansatte organister betonede og ubetonede stavelser i noget tekst de arbejder med i musikken. Herefter sætter de rytmer på stavelserne. Herefter kommer Edwards assistent og overtager undervisningen. Han følger børnene ind i en mørk og kold kirke med belysning henne ved flyglet. Drengene stiller sig op ved siden af hinanden ved flyglet og så starter deres korprøve (sangundervisning/indstudering/teori og hørelæreundervisning). De varmer op med læbeblæs, på NG og med en indstilling som når man blæser balloner op. Via treklange, små triller og oktaver. Musikken de skal synge videre på (startede med indstuderingen kl. 12.00) er ”Second evening service” af Orlando Gibbons. De snakkede om nodebilledet. Og gik i gang med at synge. Ved fejl standser de op og drengene forklarer selv hvilke fejl de lavede. De snakker intonation undervejs og retter en for lav intonation med nogle sangøvelser inspireret af Joe Estill (Twain); ”No sense of air around the tone”. De snakker vejrtrækninger undervejs og rådes i den forbindelse til at springe en node over og diskret hægte sig på igen (korisk vejrtrækning). Hvis de ved gennemsyngning mister overblikket og bliver for skudt af det musikalske flow bliver de bedt om at hægte sig på så det hele ikke går i stå. De arbejder med legato og synger på M og NG. De snakker affrasering og om slutninger generelt i musikalske værker. De snakker betoninger i forhold til tekst. De har tjek på tonearter og intervaller i dialog med læren med udgangspunkt i musikken. De kan beskrive deres stemmes placering i akkorderne og de kan akkordernes omvendinger. De læser rytmerne. De har tjek på tempobetegnelser (ritardando) og på karakterbetegnelser (vivace). De må ikke synge h på melismer fordelt over et eksempelvis ”Amen”. Herefter øver de på Psalms til torsdag d. 21.1-­‐14. – a la vores Davidssalme mhp. tekstfordeling i forhold til noder. De synger den på sa, sæ og su. De snakker om hvorfor man skifter toneart og de svarer; for at beskrive forskellige sindstilstande. Han træner lidt gehør med drengene: 4 – klange med dissonanser. De bliver bedt om at synge tonerne i akkorderne oppefra og 30 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium nedefra. De læser teksten og træner diktion og deklamation. De træner at overgangene fra vers til vers bliver organiske. Irettesættelser undervejs: De bliver bedt om at være foran så de er parate til at synge hvis de bliver bedt om det – de skiftedes til at synge passager. Det var for at de ikke skulle falde hen. De bliver bedt om kun at stille relevante spørgsmål. De bliver mindet om et råd: Hav´ altid kun opmærksomhed på musik og dirigent. Kig aldrig andre steder. Tjek hinanden i indstuderingsprocessen og lær af hinanden. Så de ikke falder hen. Stemningen er god mellem de tre drenge og deres lærer. Der grines og koncentrationen er høj. Læreren bruger klaveret meget til akkompagnement og til at spille musik som de associerer til undervejs. Derudover bruger han sin egen sangstemme til demonstration. Der er plads til sjove historier. Der er tempo i undervisningen og et dejligt flow. 6) Opsummering Mål og metoder Mål og metoder ligner på mange måder vores. Målene (et højt kunstnerisk niveau) er de samme og metoderne er de samme, jf. eksempler på undervisning ovenfor. Dertil skal føjes at de yngre drenge nyder godt af at undervises så tæt sammen med de ældre drenge, da de får en helt klar idé om hvad de skal kunne og hvad der venter dem når de kommer i koret. Metoderne i undervisningen er ens for både de ældre og de yngre drenge – der er med andre ord ikke sanglege og den slags i sangundervisningen, men fokus er på indstudering og udførelse. Små hold på de enkelte årgange Deres sangundervisning er mere intens for den enkelte kordreng på de små årgange idet der kun er 4 på en årgang og idet der udover prøverne og evensong hver dag også gives en solosangstime pr. uge. Med andre ord er også de små drenge tvunget til at være 100 % på hele tiden. I kortimerne fra 3-­‐7. klasse er de 16 drenge i alt og der er en nærhed og kontakt i samarbejdet mellem dirigenten og hver enkelt dreng. Teori og hørelære Teori og hørelære er en rød tråd igennem hele korskolen. De har solosang og der er krav om at alle korsangerne spiller klaver og et andet instrument derudover. I forbindelse med instrumentalundervisningen er der obligatorisk skolegang for de mindste årgange om lørdagen, hvor de spiller i ensembler. Rollemodelbegrebet Rollemodelbegrebet spiller en større rolle end hos os. I koret er der en større aldersspredning (3. – 7. klasse). Hos os er det fra 6-­‐7 klasse – indimellem også fra 5. Klasse (men kun solistholdet). Derudover øver de mindste i et rum ved siden af de store drenge dagligt. Hos os er der kun et møde med drengekoret i 3. klasse og der arbejdes i to forskellige bygninger. Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 31 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Optagelsesprøven Optagelsesprøven er på mange måder lig vores og så alligevel ikke. Selve sangprøven ligner vores. Vores refleksioner om ansøgerne var meget ens. Af dem vi hørte var det de 4 bedste – efter vores mening -­‐ der blev valgt. Vi gik glip af 4 drenge dagen før, hvoraf én blev valgt. Og lydkvaliteten var ikke markant anderledes. Man kunne fint arbejde med dem, hvilket var inspirerende. Ud over sangprøven gennemgår de en instrument/hørelæreprøve, samt 4 akademiske prøver som har stor betydning for de kandidater, der måtte være tvivl om. Børnene er gode til at læse selvom de er 6/7 år. I det engelske skolesystem starter børnene læsetræning i 4 årsalderen. Det er også årsagen til at de læser godt. 7) Spørgsmål til det videre forløb •
•
•
•
•
Skal optagelsesprøven tænkes bredere og involvere en mere akademisk del? Skal læseprøven erstattes af en anden prøve – intelligenstest / modenhedsprøve? Skal vi inddrage instrumenter mere end vi gør nu? Kan vi blive bedre til at skabe rollemodeller af de ældre drenge ved fx at skabe undervisning på tværs af årgange eller inddrage de yngre drenge i drengekorets arbejde tidligere? Er der noget at vinde ved at arbejde med drengene i mindre hold, så kontakten mellem drenge og dirigent er tættere? Er det overhovedet muligt rent strukturelt? 32 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium BIlag 3: Referat af indskolingsmøde om DR optagelsesprøverne Der er enighed om, at vi skal tage udgangspunkt i vores egen prøveform, men lade os inspirere af det, vi så i DR. Det er vigtigt at få børnene ud til individuellw prøver for at kunne udforske årsager til en eventuel usikkerhed o.lign. Vi antager, at vi kan vurdere børnenes stemmer ud fra de stemmemæssige forudsætning, som vi hidtil har anvendt (Sang, stemme, øre, rytmisk fortåelse), men vi har behov for at finde ud af, om vurderingen holder stik over et flerårigt undervisningsforløb på skolen. Derfor er forsøget nødvendigt forud for en reel indførelse af indskoling på SAG. Vi skal have Svend Prytz ind over – Er det hans opfattelse, at man kan vurdere børnenes stemmer i samme omfang fra børnehavealderen som fra 2. kl? Der sker en enorm udvikling fra 5-­‐6 årsalderen. Derfor frygter vi, at der kommer en skævhed i vurderingen, hvis prøverne finder sted på ét tidspunkt af året. Måske kan vi lave prøver to gange årligt. Vi foreslår at skolen laver en indspilning af optagelsesprøvesangene, som børnene kan øve efter, så de ved hvor det klanglige musikalske mål ligger. Dette for at sikre en bred social rekruttering. Vi foreslår, at nogle sanglærere (fx SI og KN) prøver at tage de nye 0.klasser ud fra spirekoret og lave en prøve med dem, for at få en større føling med vurderingen af børnestemmer i den alder. Vi kan af gode grunde ikke vurdere børnenes læseevner, men foreslår at man i stedet laver en modenhedstest begrundet i, at der er skærpede krav til koncentration og en større arbejdsbyrde på SAG end på andre folkeskoler. Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 33 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Bilag 4: Sammenhængen mellem optagelseskategori og solistudvælgelse Fordeling på kategorier Kategori 1 34 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Kategori 2 Kategori 3 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 35 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Kategori 4 Kategori 5 36 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Bilag 5: Referat af møde med Sjælør Fritidscenter Der var ingen dagsorden til mødet, så referatet er et opsummerende referat i punktform. • Rekrutteringsundersøgelsen: Hvordan får vi indsamlet tilstrækkeligt med besvarelser på den undersøgelse RWK arbejder med? Vi nåede frem til, at den bedste mulighed for at indsamle besvarelser er en kombination af internt arbejde på skolen of opsøgende arbejde ved fx udflytterbørnehaver. BUF kan ikke hjælpe os med at indsamle besvarelserne, så vi sikre at de data er indsamlet bredt – såvel socialt og geografisk. Rie foreslog brug af de sociale medier og MH vil underøge om det er en mulighed. • Lokaler til indskolingsforsøget Sjælør Fritidshjem kan muligvis være behjælpelig med lokaler allerede fra opstarten af forsøget august 2015. Der var bred enighed om at det ville være den optimale løsning på lokaleproblematikken, da fritidshjemmet har fine udefaciliteter og lokalerne ellers strå tomme i skoletiden. Marianne kunne fortælle at der ikke findes retningslinjer for udendørsarealer udover at de skal sikkerhedsgodkendes. Retningslinjerne for indendørsfaciliteter fremgår af undervisningsministeriets hjemmeside. Vi talte også om muligheden for at få elever i gymnasiet til at indhente besvarelser (fx ved opsamlingen til børnehaver). Det kunne fx være til en samfundsfagsopgave i 1.g. • Transport: Der er meget der tyder på at en henteordning eller kørselsordning vil kunne afhjælpe en af de større dilemmaer i indskolingsforsøget – ønsket om en bred geografisk og social rekruttering. Hvilke muligheder har vi for kørsel / henteordning? Fritidshjemmet har en bus, vi muligvis kan bruge. Kørselsordninger er dyre og kommunen yder ikke tilskud. Der er ingen krav til pædagoger i bussen. En følgeordning med opsamling ved forskellige stationer er en mulighed, men kræver pædagogressourcer. Vi nåede frem til at vi selv måtte opfinde vores henteordning og at der ikke fandtes retningslinjer for området, da der ikke er henteordninger til Københavns Kommunes skoler. • Fritidshjem og undervisning: Hvordan kan fritidshjem og indskoling få det bedste ud af hinandens ressourcer? Fritidshjemmet kommer til at indgå som en ressource i forbindelse med understøttende undervisning i 0. – 2.kl (8 timer/årgang/uge). De deltager derudover i skole-­hjem samarbejdet i det omfang det er nødvendigt. I den forbindelse skal der i budgettet være en post, der omfatter fritidshjemmet. Vi skal regne med at ansætte 3 indskolingspædagoger til at varetage undervisningen i de to 0.kl. Retningslinjerne for undervisning i 0.kl findes på undervisningsministeriets hjemmeside. Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 37 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Vi vil blive tilbudt praktikanter til indskolingen – dette er en gratis ordning, da skolen for fuld refusion for praktikantlønnen. Der er ikke krav om at det skal være pædagogerne på fritidshjemmet, der varetager understøttelsestimerne. Det kan derfor godt være en konservatorieuddannet musikpædagog, der tager musiktimer i 0.-­2.kl. 38 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Bilag 6: Rekrutteringsundersøgelse – det bydækkende skoletibud og den brede sociale rekruttering UNDERSØGELSE AF FORÆLDRES INTERESSE FOR INDSKOLING PÅ SANKT ANNÆ GYMNASIUM – kvalificering af forsøg med indskoling Undersøgelse og rapport udarbejdet af indskolingsgruppen, januar 2014 Indledning og formål I 2013 indsendte Sankt Annæ Gymnasium (SAG) en ansøgning til BUF Akademi om finansiering af en række forundersøgelser med henblik på at starte forsøg med indskoling. Som led i disse forundersøgelser lavede indskolingsgruppen denne undersøgelse af interessen for indskoling blandt forældre til kommende skolebørn i Københavns Kommune. I sidste ende har denne målgruppe, forældrene, stor betydning for udfaldet af indskolingsforsøget og forsøgets organisering. Undersøgelsen blev udformet som et digitalt spørgeskema med både kvalitative og kvantitative elementer og blev igangsat i juni 2013. Dataindsamlingen løb over 6 måneder og blev afsluttet i december 2013, hvor 217 besvarelser var registreret. På de følgende sider præsenteres kort undersøgelsens formål, hovedkonklusioner, metode, uddybende beskrivelse af resultater samt implikationer og anbefalinger til forsøget med indskoling. Indskolingsgruppen har en forestilling om at nogle bestemte parametre vil være af stor betydning for organiseringen af indskolingsforsøget. Undersøgelsens formål er at afklare nogle af disse og i forlængelse heraf, give et kvalificeret bud på, hvordan forsøget med indskoling bedst kan organiseres. De mest centrale parametre er: • Forældrenes kendskab til skolen • Bibelholdelse af den brede rekruttering • Forskel på køn • Afstandsparametret / Elevernes befordring til skolen • Rekruttering • Skolens størrelse Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 39 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium De 15 spørgsmål 1. Hvor stort er dit kendskab til folkeskolen Sankt Annæ Gymnasium? 2. Kunne du tænke dig at indskrive dit barn på Sankt Annæ, som skolen er nu med start fra 3.kl? 3. Kunne du tænke dig at indskrive dit barn på Sankt Annæ, hvis skolen starter fra 0.kl? 4. Hvilket køn har dit kommende skolebarn? 5. Hvor bor dit kommende skolebarn? 6. Hvilken betydning har afstanden fra barnets hjem til Sankt Annæ på din interesse for indskrivning i 0.kl? 7. Vil en henteordning gøre indskrivning af dit barn på Sankt Annæ fra 0.kl. mere attraktivt? 8. Sankt Annæ har 3 folkeskole-­‐spor og gymnasium. Hvilken betydning har skolens størrelse for din interesse for indskrivning fra 0.klasse? 9. Hvilken betydning ville det have for din interesse for Sankt Annæ, at skolen starter fra 0.klasse frem for 3. klasse? 10. Hvilken betydning har Sankt Annæs fokus på sang og musik for din interesse for indskrivning fra 0.klasse? 11. Hvilken betydning har det for din interesse for indskrivning fra 0.klasse, at Sankt Annæ udvælger sine elever på baggrund af en optagelsesprøve? 12. Hvilken betydning ville det have for din interesse for at indskrive dit barn på Sankt Annæ fra 0. klasse, at skolens sanglærere ved et besøg i børnehaven vurderer, at dit barn er særligt musikalsk? 13. Hvad vil du fremhæve som det mest positive ved at indskrive dit barn på Sankt Annæ fra 0. klasse? 14. Hvad vil du fremhæve som det mest negative ved at indskrive dit barn på Sankt Annæ fra 0. klasse? 15. Har du overvejet andre alternativer til den lokale folkeskole? Hovedkonklusioner og -­‐anbefalinger Interessen for indskoling på SAG er stor. 72 procent af de adspurgte siger, at det vil have positiv og meget positiv betydning for deres interesse for skolen, at den starter fra 0. klasse frem for 3. klasse. Afstanden til skolen opleves som en stor barriere for forældrenes interesse for indskoling. 60% procent siger, at SAG ligger langt fra deres barns bopæl og at dette har en negativ betydning for deres interesse for indskoling på skolen. 70 procent af forældrene tillægger henteordning meget høj og høj grad af positiv betydning for deres interesse for indskoling på SAG. Skolens størrelse opleves som tilpas. Etablering af en række mindre satellitskoler rundt omkring i København skal derfor ikke ske på baggrund af skolens størrelse, men kan 40 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium stadigvæk være en løsning på udfordringerne vedrørende indskolingselevernes befordring til skolen. Undersøgelsens metode og informantgruppe Undersøgelsen er rettet mod forældre til førskolebørn i Københavns Kommune. Den blev lavet som et digitalt spørgeskema i Surveymonkey.com og udsendt til forældrene via mail. Indskolingsgruppen og skolens medarbejdergruppe blev alle bedt om at sende spørgeskemaet ud til relevante forældre i deres netværk og det blev desuden delt via Facebook. Vi modtog i alt 217 besvarelser. Undersøgelsen består af 15 spørgsmål med afkrydsningsmuligheder og mulighed for at tilføje uddybende bemærkninger. Rigtig mange forældre har anført uddybende bemærkninger, hvilket giver os et klart billede af de mange individuelle nuanceringer, der hæftes ved interessen for indskoling på SAG. Den geografiske spredning blandt informanterne er relativt ligeligt fordelt ud over København. Dog med få besvarelser fra Bispebjerg Skoledistrikt og Indre By skoledistrikt. Dertil kommer, at cirka 1/5 bor i Frederiksberg Kommune eller andre Kommuner end København. Halvdelen af de adspurgte (50 procent) er kun forældre til drenge. 37,5 procent er kun forældre til piger og 12,5 procent er både forældre til drenge og piger. Kritik af metode: Sendt ud i eget netværk, der sandsynligvis har et relativt større kendskab til skolen. På den anden side er det måske alligevel de forældre, der vil være tilbøjelige til at søge skolen. Uddybende beskrivelse af resultater Følgende er en mere dybdegående, temaopdelt beskrivelse af spørgeskemaundersøgelsens resultater. Analysen vil være illustreret med kommentarer fra respondenterne i kursiv. Forældrenes interesse for indskoling på SAG Som forventet er interessen for indskoling på skolen stor. 72 procent af de adspurgte siger, at det det vil have positiv og meget positiv betydning for deres interesse for skolen at den starter fra 0. klasse frem for 3. Klasse (Fig. !). For de fleste begrundes det med at børnene undgår skoleskift efter 2.kl. “Børnene er ikke til at motivere væk fra deres nuværende venner/ veninder som de har mellem 0-­2 klasse.” “Derved skal barnet ikke skifte skole hvilket for de fleste jo er en kæmpe omvæltning” Forældre til drenge har en lidt mindre interesse for at starte fra 0. klasse set i forhold til forældre til piger, men der er tale om få procenters forskel. Fig. 1: Interessen for indskoling blandt respondenterne Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 41 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Kendskab Forældrene har overordnet set et stort kendskab til skolen. 73 procent af de adspurgte har et nogenlunde eller stort kendskab til skolen. Det kan hænge sammen med, at de adspurgte i høj grad er fundet gennem skolens eget netværk. Lidt over halvdelen (56 procent) af de adspurgte kunne i høj eller meget høj grad tænke sig at indskrive deres barn på skolen, som den er nu med start fra 3. klasse. Andelen af forældre der kunne tænke sig at indskrive deres barn allerede fra 0. klasse er kun lidt større, nemlig 58 procent (spørgsmål 2 og 3). Vi må derfor går ud fra at antallet af ansøgere til skolen i dette lys ikke bliver mindre. Ser vi på hvad forældrene vil have det bedst med kan vi se at de generelt set foretrækker at skolen starter i 0.klasse (Fig. 1). Børnenes køn Etablering af indskoling betyder for 14 procent af forældrene til drenge en negativ interesse for skolen frem for, hvis den startede fra 3. klasse, hvor det hos forældre til piger kun drejer sig om 7 procent. Til sammenligning har det for 69% af drengeforældrenes vedkommende positiv eller meget positiv betydning, hvis skolen starter fra 0.kl fremfor 3.kl. For pigeforældrene er der tale om 71%, der oplever en tidligere start som positiv eller meget positiv. Afstandsparameteret 60 procent af de adspurgte bor langt fra skolen og tillægger afstanden en negativ betydning for deres interesse for indskrivning af deres børn fra 0. klasse. 22 procent derimod bor langt fra skolen, men tillægger ikke afstanden negativ betydning for deres interesse fra 0. klasse. 42 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Håber at det kunne lade sig gøre, på den ene eller anden måde, men det er selvfølgelig en stor udfordring. Det er selvfølgelig en udfordring, men gevinsten ved ikke at skulle skifte skole og allerede fra starten at få det musikalske med vejer op for det. Vi kan ikke få det til at gå med tre børn. Det ved jeg ikke. Tæt på for en fra 3. klasse, langt væk for en i 0. Synes det er vigtigt, deres venner er tæt på i de mindste klasser, hvor de ikke kan tage tog og bus selv til og fra kammerater For 70 procent vil en henteordning i meget høj grad og i høj grad gøre indskrivning fra 0. klasse attraktivt. Det ville gøre det mere fleksibelt Tryghed Manglende stress i forhold til logistikken Men hvem skal betale for det? Ikke skattekroner!? Skolens størrelse Mod forventning har skolens relativ store størrelse tilsyneladende ingen indflydelse for interessen for indskrivning i 0. klasse. 40 procent mener, at skolens størrelse er tilpas til deres indskolingsbarn. Kun 8 procent mener, at skolen er for stor til deres indskolingsbarn. Det er ikke alle steder en elev kan forsætte gymnasie på samme skole, det vægter højt. Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 43 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Det er op til skolens organisation og struktur om skolen opleves for stor for de små elever. En dygtig ledelse og erfarne lærere vil forhåbentlig have øje for dette, da det ellers kunne være en ulempe. Man kunne muligvis lave en eller anden beskyttet form for indskoling på/i forbindelse med skolen så springet fra børnehave til et gymnasium ikke bliver så stort. Den brede rekruttering Ved at indføre indskoling på SAG bortfalder den rekruttering, der nu sker via de Københavnske folkeskolers skoleindstillinger på 2. klassetrin. Resultaterne af undersøgelsen viser, at optagelsesprøverne har en større negativ betydning for forældre til drenge end for forældre til piger. Dette stemmer fint overens med vores konstatering af, at der procentuelt er markant flere skoleindstillede drenge end piger. Rekruttering gennem børnehaverne, hvor skolens sanglærere vurderer børnenes musikalitet modtages mere positivt af forældrene til drenge end af pigeforældrene. Hvor 27 procent af forældrene til drenge vurderer, at optagelsesprøven har en negativ betydning for deres interesse for skolen, mener kun 14 procent af samme forældregruppe, at et børnehavebesøg, hvor sanglærere fra SAG vurderer deres barn som musikalt vil være negativt for deres indskrivning på skolen. Et børnehavebesøg opleves derfor markant mere positivt end optagelsesprøven af forældre til både drenge og piger. Samlet for piger og drenge er 43 procent positive i forhold til optagelsesprøve og 26 procent er negative overfor optagelsesprøven. Til sammenligning er 66 procent af forældrene positivt indstillet overfor en sanglærers besøg i børnehaven. 11 procent mener, at det har negativ betydning for deres interesse for indskoling på SAG, at børnene udvælges på baggrund af et sådan besøg i børnehaven, mens 26 procent mener, at optagelsesprøven har negativ betydning for deres interesse for indskoling. Geografisk rekruttering Som forventet har det en betydning for interessen for indskrivning, hvor i København forældrene bor. Den geografiske afstand har generelt set stor betydning, men er størst i yderområderne. Den procentuelle andel fra de enkelte distrikter, der svarer, at de bor langt 44 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium fra skolen og at det har negativ betydning for deres interesse for indskrivning på skolen fordeler sig som følger: 83% Indre by (ud af 6 besvarelser) 78% Vanløse og Brønshøj (ud af 18 besvarelser) 76% Østerbro (ud af 26 besvarelser) 74% Anden kommune (ud af 39 besvarelser) 68% Amager (ud af 34 besvarelser) 67% Nørrebro (ud af 30 besvarelser) 50% Bispebjerg (ud af 2 besvarelser) 44% Frederiksberg (ud af 16 besvarelser) 23% Valby (ud af 14 besvarelser) 19% Vesterbro og Kgs. Enghave (ud af 27 besvarelser) Effekten af at etablere en henteordning er meget positiv. 70 procent af respondenterne mener at det vil have positiv eller meget positiv betydning. 20 procent tillægger det mindre betydning og kun 10 procent tillægger det ingen betydning. Implikationer Hvilken betydning har undersøgelsens resultater for ansøgningen om midler til indskoling og for organiseringen af forsøget? Kendskab til skolen Vi må som skole gøre en indsats for at forældre i hele København ved at deres barn har mulighed for at starte på SAG som alternativ til deres distriktskole eller andre skoler. Dette kan gøres på flere måder – bl.a. ved at gøre opmærksom på skolen i det indskrivningsbrev alle forældre modtager, når deres barn skal starte i skole. Vi må tydeliggøre, hvad det er SAG kan tilbyde, som andre skoler ikke kan tilbyde – musik og sangundervisning på internationalt niveau. Vi må være opsøgende, måske ved at tage ud i børnehaver og lave optagelsesprøver, for derefter at kontakte forældre til børn med en særlig god stemme eller særligt musikalsk talent. Bred rekruttering Den brede sociale rekruttering sikres bedst ved at være opsøgende, som beskrevet ovenfor – dels ved børnehavebesøg og dels ved at orientere alle forældre til kommende 0.kl elever om SAG som et musikalsk alternativ til deres egen skole. Dette gøres lettest gennem indskrivningsbrevet, der sendes ud i oktober. Forskel på køn Det står med undersøgelsen klart at forældre til drenge er mindre interesseret i skolen end pigeforældre. Det er til dels optagelsesprøven, der er et negativt parameter. Her vil det i særlig grad gøre en forskel at være opsøgende ved at søge ud til børnehaver og lave små gruppeprøver. Man kunne have forventet at sang og musik var et parameter, der blev tillagt mere positiv værdi hos pigerne end hos drengene, men dette forholdt er så marginalt, at det ikke har nogen betydning. For begge køn gælder det at 85% tillægger sang og musik positiv eller meget positiv betydning for interessen for skolen. Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 45 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Afstandsparameteret / Elevernes befordring til skolen Det står meget klart at afstanden er et benspænd for indskolingsprojektet. Til gengæld er interessen for skolen markant større hvis, der tilbydes en henteordning., hvorfor denne mulighed bør undersøges nøje. Skolens størrelse Skolens størrelse er ikke et markant benspænd for rekrutteringen til 0.kl. Bilag 7: Henteordning Formål En betydelig majoritet af respondenterne i den ekstren rekrutteringsundersøgelse (bilag 6) peger på, at det er problematisk at SAG ligger langt fra deres bopæl og at dette kan være medvirkende årsag til at de ikke ønsker at skrive deres barn ind på skolen. Samme majoritet mener at det ville gøre en stor forskel, hvis der laves en henteordning. En henteordning er med andre ord afgørende for om SAG fortsat kan være en bydækkende skole i det omfang som skolen er nu. Analyse Arbejdsgruppen har arbejdet med forskellige henteordninger og undersøgt regler for området. Det viser sig at der ikke er nogen gældende retningslinjer for en henteordning, men for at skabe en så tryg skolestart som muligt, er det os magtpåliggende at henteordningen er en god og tryg del af skoledagen. Den billigste løsning er opsamlingssteder I byen, hvor en pædagog følger børnene i skole med tog eller bus. Her er der udelukkende udgifter til pædagoglønninger, da eleverne selv betaler månedskort. Fritidshjemmet har endvidere en bus, de kan stille til rådighed for henteordningen. En lidt dyrere ordning er at tilbyde taxa transport, men dette er både dyrere og mindre trygt for eleverne, da de ikke har en kendt voksen ved deres side. Afslutningsvis kan der arrangers skolebus. Det er en dyr løsning, da der bade er udgifter til busleje, chauffør og pædagoger. Handling Vi arbejder med en henteordning på opsamlingssteder forskellige steder i byen, kombineret med kørsel i fritidshjemmets bus. I den forbindelse er der udgifter til pædagoglønninger og benzin / vedligeholdese af bus. 46 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Bilag 8: Udkast til timetildelingen for sang-­‐ og musikundervisningen 0. – 9.kl Drenge Piger 9. klasse 4 ugentlige lektioner 4 – 6 ugentlige lektioner Junior Mandskor (8. – 9.kl) Pigekor – 4 lektioner Sammenspil (8.-­9.kl) (En ekstra lærer i teamet, så der er tre sanglærere, hvor hver lærer laver soloundervisning med sin klasse) Kammerkor (valgfrit) – 2 lektioner Dertil kommer aftenprøver og koncerter Opgaver: Diverse koncerter Udlandsrejse med kammerkoret 8. klasse 4 – 5 ugentlige lektioner 4 – 6 ugentlige lektioner Drengekor – 5 lektioner (for de drenge, Pigekor – 4 lektioner hvis stemmer endnu ikke er gået i (En ekstra lærer i teamet, så der er tre overgang) sanglærere, hvor hver lærer laver Juniormandskor med (8.-­9.kl) valgfrit – soloundervisning med sin klasse) 2 lektioner Kammerkor (valgfrit) – 2 lektioner Sammenspil (8.-­9.kl) – 2 lektioner Dertil kommer aftenprøver og koncerter Opgaver: Diverse koncerter Danmarksturné (evt 2) eller udveksling med et venskabskor. 7. klasse 4-­7 ugentlige lektioner 4 – 6 ugentlige lektioner excl. aftenprøver og koncerter Pigekor – 4 lektioner Drengekor – 5 lektioner Valgmodul: Sammenspil (rytmisk / Solistsang – 2 lektioner klassisk) eller ensemblesang på mindre Barytonsang (6.-­7.kl – drenge i hold -­ 2 lektioner overgang) – 2 timer Sammenspil (6.-­7.kl – drenge i Opgaver: overgang) – 2 timer Kirkehold c (Hørelære skal tænkes ind i kortimerne. Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 47 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Dertil kommer aftenprøver og koncerter 6. klasse 4-­7 ugentlige lektioner Drengekor – 5 lektioner Solistsang – 2 lektioner Barytonsang (6.-­7.kl – drenge i overgang) – 2 timer Sammenspil (6.-­7.kl – drenge i overgang) – 2 timer Dertil kommer aftenprøver og koncerter 5. klasse 8-­10 ugentlige lektioner Sang – 2 lektioner Kirkesang – 3 lektioner (med 4. klasse – evt. fordelt på tre hold i turnus). Hørelære – 3 lektioner (én på delehold) Solistsang – 2 lektioner En mere glidende indslusning til drengekoret, hvor de drenge der indsluses, tages ud af hørelæretimerne, der er parallellagt med drengekoret. 4. klasse 6 -­ 7 ugentlige lektioner Sang – 3 lektioner med 3. klasse Hørelære – 3 lektioner, hvor den ene er delt Kirkesang – 3 lektioner -­ med glidende indslusning – parallellagt med hørelære, så de elever, der udtages til kirkesang udgår fra de to fælles hørelæretimer. 48 Repertoiret der bruges til hørelære hentes i årets korrepertoire – fx kirkerepertoire) Dertil kommer aftenprøver og koncerter 4 -­ 6 ugentlige lektioner Pigekor – 4 lektioner Valgmodul: Sammenspil (rytmisk / klassisk) eller ensemblesang på mindre hold -­ 2 lektioner Opgaver: Kirkeholde b Lucia med 5.kl (Hørelære skal tænkes ind i kortimerne. Repertoiret der bruges til hørelære hentes i årets korrepertoire – fx kirkerepertoire) Dertil kommer aftenprøver og koncerter 7 ugentlige lektioner Sang -­ 4 lektioner (samlet) Hørelære – 3 lektioner Opgaver: Kirkehold a Lucia med 6. kl piger Koncert i Nordre Kapel Samarbejde med drama om musikteaterstykke 6 ugentlige lektioner Sang – 3 timer – 2 lektioner klassevis. En time samlet. 3 lærere tilknyttet Hørelære – 3 lektioner, hvor den ene er delt Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium 3. klasse 2. klasse 1. klasse 0. klasse 6 ugentlige lektioner Her kommer der 40 elever ind udefra og alle eleverne blandes og fordeles på tre spor. Sang – 3 lektioner med 4. klasse Hørelære – 3 lektioner, hvor den ene er delt Krybbespil 6 ugentlige lektioner Her kommer der 40 elever ind udefra og alle eleverne blandes og fordeles på tre spor. Sang – 3 lektioner – 2 lektioner klassevis. En lektion samlet. 3 lærere tilknyttet. Hørelære – 3 lektioner, hvor den ene er delt Krybbespil 4 ugentlige lektioner 4 ugentlige lektioner Sangen kønsopdeles Sangen kønsopdeles Kor – 2 lektioner – sammen med drenge Kor – 2 lektioner – sammen med piger fra 3. Klasse i forbindelse med projekter fra 3. klasse i forbindelse med projekter Sang – 2 lektioner -­ kønsopdelt i klassen. Sang – 2 lektioner -­ kønsopdelt i klassen. (Evt mere solistisk undervisning. Evt 10 (Evt mere solistisk undervisning. Evt 10 minutters soloundervisning til hver elev minutters soloundervisning til hver elev om ugen med elevens sanglærer og evt. om ugen med elevens sanglærer og evt. en værkstedstime til sanglæreren, hvor en værkstedstime til sanglæreren, hvor hun har mulighed for at give egne elever hun har mulighed for at give egne elever sangundervisning). sangundervisning) 6 ugentlige lektioner 6 ugentlige lektioner Kor – 2 lektioner – på tværs af køn og Kor – 2 lektioner – på tværs af køn og med 0. klasse efter jul med 0. klasse efter jul KUK – 1 lektion KUK – 1 lektion Karrusel (”rigtige” instrumenter) 1 Karrusel (”rigtige” instrumenter) -­ 1 lektion lektion Høreleg – 2 lektioner (2 lærere) Orff-­
Høreleg – 2 lektioner (2 lærere) Orff-­
karrusel karrusel Morgensang / eftermiddagsdans Morgensang / eftermiddagsdans 5 ugentlige lektioner 5 ugentlige skematimer Kor – 2 lektioner – på tværs af køn og Kor – 2 lektioner – på tværs af køn og med 1. klasse efter jul med 1. klasse efter jul KUK -­ 1 lektion KUK -­ 1 lektion Høreleg – 2 (2 lærere) Orff-­karrusel Høreleg – 2 (2 lærere) Orff-­karrusel Morgensang / eftermiddagsdans Morgensang / eftermiddagsdans Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 49 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Bilag 9: Referat af mødet med Sv.-­‐E. Holgersen om musikpædagogisk videnscenter Lektor i musikpædagogik på DPU, Sven-­‐Erik Holgersen, delte ved mødet sine idéer og sin store viden om området i relation til de tanker vi har om at lave et kompetencecenter for sang og musik på SAG. Vi nåede frem til følgende, som vi kan arbejde videre med: • Det er vigtigt at have et klart formål med centeret – et klart sigte. • Kompetencecenteret kan fungere på tre planer Et forskningniveau, der er teoretisk baseret. Fx i form af samarbejde med DPU og Institut for skole og læring på Professionshøjskolen Metropol. Det kunne være i form af en Ph.D. knyttet til indskolingsforsøget. Dette beskrives mere indgående nedefor. Det kan også være i form af en projektansat medarbejder, der laver forskning i en mindre målestok. Man kan forestille sig at vi åbner mere op end vi gør nu for studerende på de to videregående uddannelser, der vil kunne observere og indhente empirisk materiale -­‐ fx til specialer og bacheloropgaver. Det er muligt at indtænke al den viden, der i årenes løb er indsamlet hos skolens halslæge. Et udviklingsniveau, der er praksisbaseret. Dette niveau omhandler udvikling af undervisningsmateriale og metoder. Også her kan der både være en praktiskpædagogisk udvikling og en udvikling af metoder, der i højere grad tager udgangspunkt i det stemmefysiologiske. Et netværksniveau, der er en servicefunktion, men trods alt vigtig. Her kan kompetencecenteret være et samlende forum, for alle de mindre organisationer, der beskæftiger sig med musikpædagogik og sang. Et center, der samler alle de tilbud om kurser, undervisningsforløb til folkeskoler og musikskoler, efteruddannelse mm., som de mange små organisationer udbyder. Dette kan gøres gennem en hjemmeside, samt en database, med interessenter, hvor de hver måned får et nyhedsbrev med de nyeste tilbud inden for det musikpædagogiske område. Netværsniveauet er særlig vigtigt i forbindelse med en styrkelse af musikfaget, men også i forhold til en synliggørelse af kompetencecenteret. • Vi talte om vigtigheden af at lave et entydigt og klart undersøgelsesdesign for indskolingsforsøget. Hvad er det præcis vi ønsker at undersøge og hvordan? Hvordan måler vi resultaterne af forsøget? Det skal i sidste ende være muligt at besvare problemformuleringen og dens underspørgsmål. • Sven-­‐Erik foreslog at vi kunne knytte en Ph.D. til forsøget. DPU vil gerne være behjælpelig med at udforme undersøgelsesdesignet, der matcher vores indskolingsforsøg. Han mener ikke det giver mening at lave en undersøgelse af cognitiv transfer, da der allerede er lavet mange både nationalt og internationalt og vi ikke vil kunne bidrage med ny viden inden for det område. Han foreslår derimod at vi laver en komparativ undersøgelse, der lægger sig op af indsatsområderne fra 50 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium folkeskolereformen: Sproglig udvikling, inklusion og innovation/entreprenørskab. En undersøgelse af relationen mellem de tre indsatsområder og musik er slagkraftigt i et politisk øjemed og indskolingsforsøget er en oplagt ramme at lave omkring forsøget. Undersøgelsen kan laves med de to spor vi vælger at optage og en referencegruppe på almindelige folkeskoler. En Ph.D. koster 2,5 millioner. Hvis vi laver Ph.D. i samarbejde med Metropol og DPU, kan vi lave en 4-­‐10 model, hvor vi ”kun” skal skaffe 1,8million i ministerielle midler og fondsmidler. Den sidste tredjedel finansieres af Aarhus Universitet. En billigere løsning er en projektansættelse. Helt konkret foreslår Sven-­‐
Erik, Finn Holst, som Ph.D. •
•
Sven-­‐Erik fortalte at man kan søge ministeriet om midler til oprettelsen af et videncenter. Han mener det er det der har været tilfældet i forbindelse med Sangens Hus i Herning. Sven-­‐Erik tilbød at tale med Thomas Illum, der er leder af Videncenter for undervisningsmidler og teknologi, og skabe en kontakt, som vi kan bruge til at få rådgivning og inspiration til vores eget videncenter. Hvis vi skal gøre det skal vi finder ud af, hvordan vores videncenter adskiller sig fra Sangens Hus. Internt kan vi arbejde med udarbejdelsen af et undervisning for hørelære og sang, der er særligt rettet mod vores skole og de undervisningsmål vi har. Der er alt i alt et stort arbejde forbundet med at konkretisere, hvad vi præcis ønsker os af et kompetencecenter for musik og sang. Vi skal tage stilling til om vi ønsker at tilknytte en Ph.D. eller en projektansat. Hvis vi vælger at inddrage netværksniveauet skal der laves en hjemmeside og ansættes en person til at fastholde kontakten til foreninger og organisationer, skrive nyhedsbrev, samt opdatere tilbud fra disse. Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 51 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Bilag 10: Notat til MIUU om forskningsprojekt på Sangskolen, Sankt Annæ Gymnasium, som afsæt for etablering af et egentligt kompetencecenter for sang og musik. Indskolingsforsøg Sangskolen, Sankt Annæ Gymnasium, har de sidste par år været i gang med at undersøge og forberede opstarten af et forsøg med indskoling fra august 2016. Sangskolen optager pt. børn fra 3.klasse, men overvejer på sigt at optage børn fra 0.klasse. Et forsøg med indskoling fra 0.klasse skal afdække styrker og svagheder ved at ændre på hele optagelseskonceptet, som gennem skolens 85-­‐årige historie på mange måder har været velfungerende. Baggrunden for at ændre skolestarten fra 3.klasse til 0.klasse har blandt andet været at få påbegyndt den musikalske dannelse af børnene fra et tidligere tidspunkt, hvilket vi antager kunne have en positiv effekt på det kunstneriske niveau i skolens kor, Københavns Drengekor og Sankt Annæ Pigekor. Desuden kunne det afhjælpe det faktum, at drengestemmen går tidligere og tidligere i overgang, således at drengene ved en tidligere skolestart og musikalsk dannelse formodentlig ville kunne indgå i drengekorsarbejdet på et tidligere tidspunkt i skoleforløbet. De konkrete undersøgelser og den research, som vi har foretaget de sidste 1½ år, er reelt blevet til et forskningsbaseret udviklingsprojekt, som vores forvaltning har fundet midler til at understøtte. Kompetenceløft Sideløbende med tankerne om indskoling har der i en årrække været et ønske fra Sankt Annæ Gymnasium om i højere grad at intensivere samarbejdet med andre musikpædagogiske kapaciteter – professionshøjskoler, universiteter, konservatorier, musikskoler m.m. – for sammen at styrke den musikpædagogiske udvikling til gavn for børns og unges musikfaglige udbytte. I takt med implementeringen af den nye folkeskolereform er vi i dialog med Børne-­‐ og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune om iværksættelse af dele af denne strategi. Dels i form af efteruddannelse eller kompetenceløft for musiklærerne på de københavnske folkeskoler, dels i form af konkrete tilbud, som skolerne kan trække på i forbindelse med ”den åbne skole”. Her er Københavns Kommune – lige som andre kommuner – ved at udbygge et katalog over tilbud inden for mange fagområder, bl.a. musik. Det er vores tanke, at de to store projekter (indskoling og kompetenceløft) kan gå hånd i hånd, da det forskningsprojekt og den forsøgsundervisning, der vil blive tilbudt i indskolingen hen ad vejen kan være til gavn for udviklingen af det kompetenceløft og de musiktilbud, Københavns Kommune vil være interesseret i at medvirke til at udbyde. 52 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Et egentligt kompetencecenter for sang og musik. Som udkomme af alt dette har vi arbejdet med idéen om opstart af et egentligt kompetencecenter for sang og musik. Dette center kunne dels fungere som formidler af allerede eksisterende viden og forskning inden for feltet i et forståeligt sprog og relateret til praksis, fx gennem musikpædagogiske udgivelser, dels fungere som kursusudbyder og som platform for videndeling af forskellig art. Kompetencecenteret vil også selv kunne stå for forskning i samarbejde med fx Metropol og DPU og for at skaffe midler til musikpædagogiske forskningsprojekter. Hvordan samarbejdet helt konkret skal komme til udtryk, må udformes i et fællesskab mellem de deltagende aktører. En af de vigtigste opgaver for kompetencecentreret ville være at fungere som samlende kraft for alle de mindre organisationer og foreninger der allerede findes og har en lang række af gode tilbud om kurser og arrangementer, som desværre sjældent kommer helt ud til aftagerne. Helt konkret kunne det handle om at skabe en direkte kontakt til alle musikundervisere i København, så de et antal gange om året kunne få et nyhedsbrev, hvor alle tilbud om kurser, arrangementer, videndelingsaftener m.m. annonceres. Det er vores ønske, at et samarbejde skal skabe en synergi vores institutioner imellem, således at musikunderviserne i København har en fælles platform, hvorfra musikundervisningen over tid kan styrkes. Til gavn for den kunstneriske indsigt og forståelse, det musikfaglige niveau (viden og kunnen), samt den generelle musikalske dannelse som et vigtigt led i almendannelsen. Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 53 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Bilag 11: Statistik over optagne børn fra Sankt Annæ Spirekor Formål Formålet med undersøgelsen er at illustrere sammenhængende mellem barnets sanglige niveau og den tidligere beskæftigelse med sang i Sankt Annæ spirekor. Analyse Skemaet nedenfor illustrere hvor stor en andel af de børn fra spirekoret, der har valgt at gå til optagelsesprøve på SAG, der er blevet optaget på skolen. Sammenligningsgrundlaget er det samlede ansøger felt og det procentuelle optag herfra. Det samlede ansøgerfelt har de seneste år været på omkring 550 børn (lidt flere drenge end piger). Af dette felt optages 84 børn. Der optages med andre ord ca. 15% af ansøgerfeltet. Fordelt på køn er tale om at ca. 20% af drengene optages og ca. 11% af pigerne optages. Nedenfor ses en oversigt over antallet af optagne spirekorssangere siden 2007. I kolonnen til højre kan man se at den samlede optagelsesprocent for spirekorets sangere ligger mellem 48% og 64%. Ser man Effekten af sangen målt på køn, bliver det klart, at det for drengene er en betydelig fordel at have sunget i spirekor inden optagelsesprøven, da det er mellem 50% og 80% af drengene der optages på skolen. Statistik over børn fra spirekoret, der er blevet optaget på SAG Ansøgere Optagne 2012 17 piger 8 piger (47%) 14 drenge 10 drenge (71%) 2011 18 piger 7 piger (39%) 13 drenge 8 drenge (62%) 2010 15 piger 4 piger (26%) 13 drenge 10 drenge (77%) 2009 15 piger 6 piger (40%) 8 drenge 6 drenge (75%) 2008 6 piger 3 piger (50%) 5 drenge 4 drenge (80%) 54 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium I alt (%) 18 børn (58%) 15 børn (48%) 14 børn (50%) 12 børn (52%) 7 børn (64%) Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Bilag 12: Jørgensen, Harald (2002): Hvem er de musikalske ekspertene? Ekspertiseteori og musikalsk utvikling. I: Holgersen og Nielsen (red.) Musikalsk læring. Konferencerapport. Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning/DPU Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 55 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium 56 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 57 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium 58 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 59 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium 60 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 61 62 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 63 64 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 65 66 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 67 68 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 69 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Bilag 13: Sammenhængen mellem tidlig musikalsk erfaring og solistudvælgelse Formål Undersøgelsens formål er at finde ud af om der er en sammenhæng mellem, solistudvægelsen i drengekoret og drengenes erfaringer med sang og musik forud for skolestarten på SAG Undersøgelsesdesign Som indikator på det sanglige niveau må vi bruge solistudvælgelsen. De bedste drengesangere udvælges til solister. For os er det interessant at se om deres niveau hænger sammen med om de fx har sunget i spirekor eller spillet et instrument inden de startede på skolen. Alle drengeforældre på skolen fik et spørgeskema, der omhandler musikundervisning og kor forud for skolestarten i 3.kl. Svarprocenten var meget stor (ca. 95%). Derefter kan der laves krydsanalyser i Surveymonkey, hvor vi fx kan se hvor stor en andel af de drenge, der har sunget i spirekor eller andre kor inden skolestart, der bliver solister. Analyse af besvarelserne Samlet set har 38% af drengene fra 5. – 9.klasse været solister i drengekoret. Ser man solistudvælgelsen blandt de drenge, der har sunget i Sankt Annæ Spirekor viser det sig at 53 procent af drengene har været udvalgt som solister. 70 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium For drenge, der har sunget i andre børnekor er der en tilsvarende sammenhæng, dog lidt mindre udtalt. 47 procent valgtes til solister. Blandt de drenge, der både har sunget i Sankt Annæ Spirekor og i andre kor vise det sig at hele 64 procent udvalgtes til solister. For de drenge der har spillet et instrument eller gået til rytmik eller lignende er solistudvælgelsen ikke markant højere end for gennemsnittet. Tilgengæld viser det sig at de drenge, der ikke har sunget i kor eller spillet et instrument i markant mindre grad udvælges som solist. Kun 27 procent ender som solister. Afslutningsvis skal det siges at 31 procent af drengene har sunget i kor inden de startede på Sankt Annæ og 57 procent har enten spillet et instrument eller gået til kor. Vi formoder at det er markant flere end landsgennemsnittet. Konklusion Der er en tydelig sammenhæng mellem drengenes erfaring med korsang og solistudvælgelsen. Dette indikerer at jo tidligere vi starter jo højere niveau må vi forvente at drengene får. Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 71 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Dermed er undersøgelsen også med til at understøtte antagelsen om at vi vil kunne optage drengene i drengekoret tidligere end det er tilfældet nu. Bilag 14: ADVICE undersøgelserne fra 2006 og 2007 72 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 73 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium 74 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 75 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium 76 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 77 78 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 79 80 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 81 82 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 83 84 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 85 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium 86 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 87 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium 88 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 89 90 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 91 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium 92 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Bilag 15: Rekrutteringsundersøgelse (intern) De vigtigste konklusioner • Vi kan konkludere at der blandt drengene er en overvægt af skoleindstillede (57%), mens pigerne fordeler sig ligeligt mellem skoleindstillede og privatindstillede (51% skoleindstillede). • Vi kan konkludere at antallet af skoleindstillede børn der optages har været stigende de seneste tre år. Det kan skyldes at de skoleindstillede børn er bedre forberedt end tidligere, da deres lærere har overværet gruppeprøverne og dermed set hvad børnene blev vurderet på, så de kan forberede børnene godt til prøven. • Vi kan konkludere at forholdet mellem privatindstillede elever og skoleindstillede elever er stor set ligeligt med en lille overvægt i retning af de skoleindstillede. For at kunne konkludere om det dermed ikke har en indflydelse om man er privatindstillet eller skoleindstillet bliver vi nødt til at se om mængden af skoleindstillede ansøgere og privatindstillede ansøgere er tilsvarende lige. Samlet optag over årene 2010-­2014 fordelt på skoledistrikter Indre By Skoledistrikt 29 (8,7%) Vesterbro/Kgs. Enghave 40 (11,9%) Skoledistrikt Østerbro Skoledistrikt 52 (15,5%) Nørrebro Skoledistrikt 18 (5,4%) Amager Skoledistrikt 40 (11,9%) Bispebjerg Skoledistrikt 12 (3,6%) Valby Skoledistrikt 51 (15,3%) Vanløse/Brønshøj Kommune 35 (10,4%) Frederiksberg Kommune 22(6,6%) Andre Kommuner 36 (10,7%) Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 93 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Indre By Skoledistrikt Vesterbro/Kgs. Enghave Skoledistrikt Østerbro Skoledistrikt Nørrebro Skoledistrikt Amager Skoledistrikt Bispebjerg Skoledistrikt Valby Skoledistrikt Vanløse/Brønshøj Kommune Frederiksberg Kommune Andre Kommuner 94 Kommune Andre Kommuner Skoledistrikt Nørrebro Skoledistrikt Amager Skoledistrikt Bispebjerg Skoledistrikt Valby Skoledistrikt Vanløse/
Brønshøj Kommune Frederiksberg Indre By Skoledistrikt Vesterbro/
Kgs. Enghave Skoledistrikt Østerbro 60 50 40 30 20 10 0 2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014 6 9 9 5 9 10 13 8 15 2 10 3 12 9 7 11 10 2 11 0 10 11 8 12 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 15 5 5 6 12 6 6 7 12 9 14 3 17 9 1 6 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 2010/2011 Andre Kommuner Vanløse/Brønshøj Kommune Frederiksberg Kommune Valby Skoledistrikt Bispebjerg Skoledistrikt Amager Skoledistrikt Nørrebro Skoledistrikt Østerbro Skoledistrikt Vesterbro/Kgs. Enghave Skoledistrikt Indre By Skoledistrikt 2011/2012 2012/2013 2013/2014 Forholdet mellem privatindstillede og skoleindstillede elever 2010 til 2014 2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014 Privatindstillede 39 (46,4%) 45 (54,1%) 37 (44%) 32 (38,1%) Skoleindstillede 45 (53,6%) 38 (45,9%) 47 (56%) 52 (61,9%) Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 95 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium 60 50 40 30 Privatindstillede Skoleindstillede 20 10 0 2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014 Det samlede forhold mellem privatindstillede og skoleindstillede elever 2010 til 2014 Privatindstillede 153 (45,7%) Skoleindstillede 182 (54,3%) Privatindstillede Skoleindstillede Forholdet mellem drenge og piger blandt de optagne elever 2010 til 2014 2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014 Privatindstillede piger 11 23 14 17 Privatindstillede drenge 28 22 23 15 96 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Skoleindstillede piger Skoleindstillede drenge 22 23 10 28 19 28 16 36 40 35 30 25 20 Privatindstillede piger 15 Privatindstillede drenge 10 Skoleindstillede piger 5 Skoleindstillede drenge 0 Forholdet mellem drenge og piger blandt de privatindstillede elever 2010 til 2014 2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014 Privatindstillede piger 11 23 14 17 Privatindstillede drenge 28 22 23 15 30 25 20 15 10 Privatindstillede piger Privatindstillede drenge 5 0 Forholdet mellem drenge og piger blandt de skoleindstillede elever 2010 til 2014 2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014 Skoleindstillede piger 22 10 19 16 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 97 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Skoleindstillede drenge 23 28 28 36 40 35 30 25 20 Skoleindstillede piger 15 Skoleindstillede drenge 10 5 0 1 2 3 4 Det samlede forhold mellem privatindstillede drenge og piger 2010 til 2014 Privatindstillede 65 (43%) piger Privatindstillede 88 (57%) drenge Privatindstillede piger Privatindstillede drenge Det samlede forhold mellem privatindstillede drenge og piger 2010 til 2014 Skoleindstillede 67 (34%) piger 98 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Skoleindstillede drenge 115 (63%) Skoleindstillede piger Skoleindstillede drenge Forholdet mellem skoleindstillede og privatindstillede drenge 2010 – 2014 2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014 Privatindstillede 28 (55%) 22 (44%) 23 (45%) 15 (43%) drenge Skoleindstillede 23 (45%) 28 (56%) 28 (55%) 36 (57%) drenge 60% 50% 40% 30% 20% Privatindstillede drenge 10% Skoleindstillede drenge 0% Det samlede forhold mellem skoleindstillede og privatindstillede drenge 2010-­2014 Privatindstillede 43% Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 99 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium drenge Skoleindstillede drenge 57% Privatindstillede drenge Skoleindstillede drenge Forholdet mellem skoleindstillede og privatindstillede piger 2010 -­ 2014 2010/2011 2011/2012 2012/2013 2013/2014 Privatindstillede 11 (33%) 23 (70%) 14 (42%) 17 (52%) piger Skoleindstillede 22 (67%) 10 (30%) 19 (58%) 16 (48%) piger 80% 70% 60% 50% 40% 30% Privatindstillede piger 20% Skoleindstillede piger 10% 0% 100 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Forholdet mellem skoleindstillede og privatindstillede Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium piger 2010 -­ 2014 Provatindstillede piger Skoleindstillede piger 49% 51% Provatindstillede piger Skoleindstillede piger Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 101 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Bilag 16: Frafaldsanalyse 2009-­‐2013 Note: Statistikken nedenfor er udarbejdet på baggrund af data over frafald fra 2009-­2013. Med idata er de frafaldne elever, der fx har valgt efterskole i 8. eller 9.klasse. Ud af 55 frafaldne elever har 22 besvaret det udsendte spørgeskema. 26 har valgt ikke at besvare spørgeskemaet. 7 elever har det ikke været muligt at få kontakt til. Svarprocenten blandt de der har modtaget spørgeskemaet er derfor kun 45,8% A) Statistisk analyse af frafald relateret til klassetrin og køn •
•
•
Vi kan konkludere at der er et større frafald fra 6. – 9. end fra 3. – 5., men det skyldes at der er tale om 4 årgang mod de 3 årgange på mellemtrinnet. Det skyldes i høj grad også, at flere elever vælger efterskole i 9.kl. Vi kan konkludere, at der samlet set er flere drenge end piger der vælger Sankt Annæ fra. Det gælder i særlig grad 6.-­‐9. Klasse – igen skal der tages højde for at mange drenge vælger efterskole i 9.kl. Det skal også ses i lyset af at der reelt set er flere drenge end piger på skolen – udregnet i procent er der ikke den store forskel i frafaldet af de to køn. Frafaldet er lavt sammenlignet med gennemsnittet i kommunens skoler. Det gennemsnitlige tal for alle kommunens skoler er -­‐1,7%. Ser man på datapakken for Sankt Annæ Gymnasiums grundskole udregnes nettofrafaldet til at være mellem -­‐0,1% og -­‐1,2%. Størrelsen af frafald fordelt på klassetrin 12 10 8 6 4 2 0 Drenge Piger 3.kl 4.kl 5.kl 6.kl 7.kl 8.kl 9.kl 6 5 4 3 2 1 0 Drenge % Piger % 3.kl 4.kl 5.kl 6.kl 7.kl 8.kl 9.kl 102 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Antal (gennemsnit) Samlet antal elever på årgangen % Piger 3. -­‐ 5.kl Drenge 3. -­‐ 5.kl 1,75 99 1,8% Piger 6. -­‐ 9.kl 2,5 153 1,6% 2,3% 6 5 4 3 Drenge % Piger % 2 1 0 3.kl 4.kl 5.kl 6.kl 7.kl 8.kl 9.kl 20 18 16 14 12 10 Drenge 8 Piger 6 4 2 0 2009/2010 2010/2011 2011/2012 2012/2013 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 3 132 103 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium 6 5 4 3 Drenge % Piger % 2 1 0 2009/2010 2010/2011 2011/2012 2012/2013 20 18 16 14 12 10 3.-­‐5.kl 8 6.-­‐9.kl 6 4 2 0 2009/2010 2010/2011 2011/2012 2012/2013 104 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium 6 5 4 3 3. -­‐ 5.kl % 6. -­‐ 9.kl % 2 1 0 2009/2010 2010/2011 2011/2012 2012/2013 18 16 14 12 Drenge 3.-­‐5. 10 Piger 3.-­‐5. 8 Drenge 6.-­‐9. 6 Piger 6.-­‐9. 4 2 0 2009/2010 2010/2011 2011/2012 2012/2013 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 105 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium 9 8 7 6 Drenge3. -­‐ 5. % 5 Piger 3. -­‐ 5. % 4 Drenge 6. -­‐ 9. % 3 Piger 6. -­‐ 9. % 2 1 0 2009/2010 2010/2011 2011/2012 2012/2013 B) Statistisk analyse af spørgeskemaundersøgelse blandt frafaldne elever Note: Hvert spørgeskema har et nummer. Nummeret er noteret ud fra de kategorier, der passer til besvarelsen. Hvis der er to årsager til udmeldelsen gælder hver årsag for et halvt svar, er der tre gælder hvert svar en tredjedel etc. 1. Hvem tog beslutningen? Eleven – 1,4,5,7,9,10,13,15,21: 9 – 40,9% Forældrene – 2,3,6,17,18, 22: 6 – 27,3% Begge – 8,11,12,14,16,19,20:7 – 31,8% 106 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Hvem tog beslutningen om at skifte skole? Eleven Forældrene Forældre og elev 2. Hvorfor blev eleven udmeldt fra SAG? Utilfredshed med det sociale liv blandt eleverne i klassen – 2,(5),11,(18),(21): 3,5 – 15,9% (passer fint med Københavnerbarometeret) Utilfredshed med lærernes pædagogiske formåen – 3,(8),(10),12,14, (16),17,(18),22: 7 – 31,8% Utilfredshed med sangundervisningen – (5),(7),9,13,(16),(21): 4 – 18,2% Utilfredshed med det faglige niveau – (7),(10): 1 -­‐ 4,5% Efterskole – 4,(8),15,19,20: 4,5 – 20,45% Anden skole med mere attraktiv profil (fx FCK-­‐fodboldskole) – 1: 1 – 4,5% Ny bopæl langt fra skolen – 6: 1 – 4,5% Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 107 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Hvorfor bleven eleven udmeldt fra skolen? Utilfredshed med det sociale liv blandt eleverne i klassen Utilfredshed med lærernes pædagogiske formåen Utilfredshed med sangundervisningen Utilfredshed med det faglige niveau Efterskole Anden skole med mere attraktiv propil (fx FCK-­‐
fodboldskole) Ny bopæl langt fra skolen 3. Hvad ville have kunnet fastholde eleven på SAG? Større fokus på det sociale liv i klassen – (2),(5),8,11,12,21: 5 – 22,73% Større fokus på lærernes pædagogiske formåen – 3,(10),14,17,18,22: 5,5 – 25% Større fokus på trivsel i sangundervisningen – (5),(7): 1 – 4,5% En styrkelse af korundervisningen i forbindelse med drengenes overgang – 9: 1 4,5% Større fleksibilitet fra skolens side i forhold til fritidsaktiviteter – (7),13: 1,5 – 6,8% Mere alsidighed i musikundervisningen – 15,16,19: 3 -­‐ 13,6% Et højere fagligt niveau – (10):0,5 – 2,27% Start i 0.kl – (2): 0,5 – 2,27% Skolen kunne ikke gøre noget – 1,4,6,20: 4 – 18,18% 108 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Hvad ville have kunnet fastholde eleven på SAG? Større fokus på det sociale liv i klassen Større fokus på lærernes pædagogiske formåen Større fokus på trivsel i sangundervisningen En styrkelse af korundervisningen i forbindelse med drengenes overgang Større pleksibilitet fra skolens side i forhold til fritidsaktiviteter Mere alsidighed i musikundervisningen Et højere fagligt niveau Start i 0.kl Skolen kunne ikke gøre noget Bilag 17: Deltagere i indskolingsarbejdet 2012-­‐2015 Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium 109 Rapport om indskolingsprojekt på Sankt Annæ Gymnasium Rektor, Anette Holst Tidligere rektor, Povl Markussen Sanginspektor, Mogens Halken Leder af folkeskoleafdelingen, Merete Emcken Pædagogisk afdelingsleder, Jesper Christensen Chefdirigent for Københavns Drengekor – Det kgl. Kantori, Ebbe Munk Chefdirigent for Sankt Annæ Pigekor, Anne Marie Granau Tidligere chefdirigent for Sankt Annæ Pigekor, Claus Vestergaard Jensen Folkeskoleærer, Helle Sleimann Folkeskolelærer, Pia Flintholm Sanglærer, Clara Smedegaard Sanglærer, Signe Elisabeth Alsted Olsen 110 Sanglærer og projektleder, Hanna Rose Jørgensen Indskolingsudvalget Sankt Annæ Gymnasium