Velkommen i dagpleje hos: Gitte Larsen Skolevej 42, Horne 5600 Faaborg Telefon 22188341 Jeg ser frem til at møde jer og jeres ”guldklump” i min dagpleje Hverdagen i min dagpleje bærer præg af, at det er små børn, jeg har med at gøre. Børnene har brug for en tryg og overskuelig hverdag, hvor der ikke altid behøver at ske det helt store. Samtidig er jeg meget opmærksom på, at skabe udfordringer for børnene, så de har mulighed for at udvikle sig og afprøve nye færdigheder. Jeg vægter højt at have et godt og tæt forældresamarbejde. Den daglige kontakt med jer forældre, hvor jeg fortæller om stort og småt fra dagligdagen er utrolig vigtig for at samarbejdet. For mig er det også vigtigt, at I fortæller, hvis jeres barn fx har sovet dårligt eller ikke har spist så meget. Som dagplejer er jeg rolig, omsorgsfuld og god til at aflæse børns ønsker og behov. I vores hverdag vil vi primært opholde os i og omkring vores hus, som ligger i bunden af et lukket vænge med et dejlig naturområde som støder op til baghaven, her har vi mulighed for at gå på opdagelse i naturen. I baghaven har jeg høns, som børnene og jeg passer sammen. Jeg oplever, at mange af dagplejebørnene hurtigt kommer til at se det som en ”vigtig opgave” at fodre hønsene og hente æg. Vi benytter os også af vores dejlige nærmiljø, hvor vi går på kortere eller længere ture ud af huset. Vi går fx ud og kigger på fårene hos Birthe og Gunner, eller boltrer os på legepladsen. Vi nyder også, når turene går til vandet eller i skoven. Jeg er født i 1959 og har arbejdet som dagplejer siden 1987. Jeg er meget glad for mit arbejde og føler mig utrolig privilegeret, fordi jeg får lov til at få min arbejdsdag fyldt med uendeligt mange gode og sjove oplevelser med alle jeres fantastiske børn. Jeg har i årenes løb deltaget i diverse uddannelser og kurser: Dagplejens grunduddannelse Børn og Natur(AMU) Administration i projektarbejde(AMU) Omstilling i Dagplejen (Dansk Kommunal Arbejderforbund) Samarbejde med kolleger og forældre Børns leg(AMU) Inkluderende pædagogiske miljøer i dagtilbud & SFO (AMU) Pædagogik (VUC Fyn) Efteruddannelse for erfarne dagplejere(COK), Børns sprog Kompetenceudvikling i pædagogisk læreplansarbejde
© Copyright 2024