Nedsivningstilladelse og udledningstilladelse

Nedsivningstilladelse og udledningstilladelse
Overfladevand fra vejarealer i oplandet til søen Andekær, beliggende i
Kulhuse.
Tilladelse er meddelt til Frederikssund Kommune, Torvet 2, 3600
Frederikssund, Byggeri og Natur
Meddelt af Frederikssund Kommune 8.7.2015
Sagsnummer:06.01.05-K08-61-14 (023006-2014)
Indhold
Baggrund ...................................................................................................4
Ansøgningen ..............................................................................................4
Ejerforhold af vejarealer ..........................................................................5
Opbygning af LAR-anlæg .........................................................................5
Udledning til søen Andekær .....................................................................6
Udledningspunkt i Andekær .....................................................................6
Aftaledokument - Drift og vedligeholdelse .................................................6
Vandkvalitet og mængder ........................................................................6
Recipienten ................................................................................................7
Planmæssige forhold ..................................................................................7
Høring hos andre myndigheder ...................................................................7
Naturmyndigheden ..................................................................................7
Grundvandsmyndigheden.........................................................................8
Vejmyndigheden .....................................................................................8
Jordmyndigheden ....................................................................................8
Miljømæssig vurdering ................................................................................8
Tilladelse på vilkår .................................................................................... 10
Generelle vilkår ..................................................................................... 10
Anlægsfasen (nedsivning og udledning) .................................................. 10
Nedsivning ............................................................................................ 11
Udledning ............................................................................................. 11
Drift og vedligehold ............................................................................... 11
Vilkår om uheld ..................................................................................... 12
Anden lovgivning ...................................................................................... 12
Klagevejledning ........................................................................................ 13
Annoncering ............................................................................................ 13
Foto:
2/21
Bilag 1 Oversigt, placering af LAR løsninger (grøfter og bede) ..................... 14
Bilag 2 Oplande ........................................................................................ 15
Bilag 3: Ejerforhold til arealer i oplandet til Andekær .................................. 16
Bilag 4 Dimensionsgivende beregninger for LAR anlæg ............................... 17
Bilag 5 Indretning af udløb før Andekær .................................................... 20
3/21
Baggrund
Frederikssund Kommune ønsker at etablere lokale løsninger til nedsivning og forsinkelse af
overfladevand og afskære en stor del af det regnvand der strømmer til søen Andekær, beliggende
i Kulhuse. Dette ønskes gjort ved etablering af LAR-anlæg (Lokal Afledning af Regnvand) i
oplandet til Andekær, således at overfladevandet så vidt muligt holdes tilbage i oplandet og
nedsives hvor det falder. Overfladevandet der ønskes nedsivet og forsinket stammer fra vejarealer
i oplandet til søen Andekær.
Ved kraftigt regn, hvor LAR-anlæggene ikke er tilstrækkelige, strømmer vandet af på overfladen
mod Andekær som hidtil. Der etableres styret afløb på terræn således at vandet ikke gør skade på
vej til Andekær. Det styrede afløb opbygges i chaussesten for at bremse vandets fart og derved
forsinke vandet inden det løber til LAR-anlæggene og til Andekær. Ved indløbet til Andekær
etableres renseforanstaltning der har til formål at forebygge at søen modtager sediment fra
oplandet.
Der er ikke tidligere meddelt tilladelse til nedsivning eller udledning af overfladevand til Andekær.
Frederikssund Kommune, Byggeri og Natur er bygherre på projektet og søger på egne vegne og
på vegne af lodsejere om tilladelse til at nedsive overfladevand i regnbede og grøfter samt til
udledning af overfladevand til søen Andekær. Ansøger har indhentet fuldmagt fra de involverede
grundejere og vejejere.
Da der skal nedsives overfladevand er det er et krav at der søges og opnås tilladelse til nedsivning
af overfladevand i henhold til § 19 i Miljøbeskyttelsesloven.
Tilladelse til udledning af overfladevand til søer, vandløb eller havet kræver at der søges og opnås
tilladelse i henhold til § 28 i Miljøbeskyttelsesloven.
Søen Andekær er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1 og Frederikssund Kommune,
Byggeri og Natur har d. 24.10.2014 givet dispensation til gennemførelse af oprensning og
vandstandsregulering af søen.
Forudsætninger for udnyttelse af denne tilladelse
Det er en forudsætning for udnyttelse af denne tilladelse, at der er indgået en aftale mellem
Frederikssund Kommune og de enkelte grundejere, grundejerforeninger og vejejere, som giver
ansøger tilladelse til at etablere projektet på deres ejendom, samt en aftale om forhold vedrørende
økonomi og ansvarsfordeling for drift, vedligehold og adgang til anlæggene. For de installationer
som ansøger skal have ejerskab til efter etablering f.eks. LAR anlæg, skal der udarbejdes en
deklaration der skal tinglyses på de ejendomme hvor sådanne foranstaltninger er beliggende. Det
er ansøger der er ansvarlig for at de nødvendige aftaler bliver indgået og at deklarationerne bliver
tinglyst.
Der udarbejdes desuden en aftale mellem Frederikssund Kommune og Grundejerforening Viking
om at den del af Krakasvej, der berøres af dette projekt overgår fra privat fællesvej til kommunalt
ejet vej.
Ansøgningen
Frederikssund Kommune ønsker at etablere LAR-løsninger i oplandet til søen Andekær, således at
overfladevand nedsives og forsinkes inden det strømmer og udledes til Andekær. En
oversigtstegning over de valgte LAR-løsninger og deres placering ses i bilag 1.
4/21
Ejerforhold af vejarealer
Overfladevandet der ønskes nedsivet og forsinket i LAR-anlæggene stammer fra befæstede
vejarealer ved Kulhusvej, Barakvejen, Lyngbakken, Skovbakken, Krakasvej, Frejasvej og
Sandkærvej i oplandet til Andekær.
Projektområdet er ikke kloakeret. Det forudsættes at de enkelte husejere i oplandet til Andekær
håndterer tag- og overfladevand på egen grund.
Kulhusvej, Barakvejen samt et stræk af Krakrasvej og Frejasvej er kommunalt ejet, det resterende
vejareal, dvs. Lyngbakken, Skovbakken, Sandkærvej og et stræk af Krakrasvej og Frejasvej er
privat fællesvej.
Vejarealernes ejerforhold ses skitseret i bilag 3.
Opbygning af LAR-anlæg
LAR-anlæggene ønskes placeret på arealer der hhv. er kommunalt ejede, på privat fællesvej samt
på private grunde. LAR-anlæggene vil bestå af regnbede og grøfter. Ejerforhold af matrikler hvor
anlæg placeres er listet i bilag 3.
Ansøger ønsker at etablere LAR anlæggene med filtermuld. Denne filtermuld vil bestå af en
blanding af uforurenet muld blandet med sand, samt 2 % kalk. Der ønskes genbrugt muld/jord fra
projektområdet.
Regbede opbygges med en dybde på 30-50 cm og med ca. 30 cm filtermuld i bunden.
Grøfterne etableres med en dybde på ca. 40 cm og med ca. 30 cm filtermuld i bunden. Grøfterne
får en topbredde på ca. 1 meter og en bundbredde på ca. 20 cm.
Grøfter og regnbede beplantes med græs og i kanten af regnbedene plantes ligeledes en række
vandtålende buske.
Dimensionsgivende beregninger af LAR-anlæg
Der er i marts 2013 udført fem boringer i projektområdet for at kortlægge områdets
nedsivningsegnethed. Boringerne blev foretaget til ca. 2,2 m.u.t. De målte hydrauliske
ledningsevner i den fem boringer ligger til grund for dimensioneringen af LAR-anlæggene.
Nedsivningsevnen i boring P2 blev målt til 2,39*10-6 m/s, svarende til sand/silt. Nedsivningsevnen i
de øvrige boringer kunne ikke måles, da det ikke var muligt at holde boringerne vandfyldte længe
nok til at foretage en ordentlig nedsivningstest. Derfor er nedsivningsevnen i disse boringer
vurderet ud fra jordprofilen til 9,0*10-5 m/s, svarende til silt. Det vil sige der er en god
nedsivningsevne.
Det oplyses at filtermulden vil have en nedsivningsevne på til 10-5 m/s.
Til dimensioneringen af de enkelte LAR-anlæg anvendes infiltrationshastigheden fra den boring der
er placeret tættest på LAR-anlægget.
Grundvandet blev pejlet i boringerne. I boring P2 pejles grundvandsspejlet 1,75 meter under
terræn. De øvrige boringer fremstod tørre.
5/21
LAR-anlæggene dimensioneres med forskellige overløbshyppigheder afhængigt af hvor meget
plads der er til de enkelte LAR anlæg på matriklerne. Derudover dimensioneres de til en 10 års
regnhændelse og med en klimafaktor på 1,6. Dette er i overensstemmelse med Frederikssund
Kommunes Spildevandplan 2013-2021.
Udledning til søen Andekær
Den del af overfladevandet der ikke tilbageholdes og nedsives i de etablerede LAR-anlæg udledes
til Andekær. Det drejer sig om 2 vejarealer på (375+750m2) 1123m2, hvor vandet ledes direkte til
Andekær. Derudover vil der også være overløb fra de planlagte LAR anlæg til Andekær.
Mellem LAR-anlæg og udledningspunkt til Andekær etableres der render opbygget af i
chaussensten samt bump for at styre afledningen på terræn. Dette gælder også for den del af
overfladevandet som ikke ledes igennem LAR anlæg.
Der etableres derudover fordybninger (esandfangsbrønde uden afløb med køre fast rist på) i
vejarealet ved hhv. Krakasvej og Frejavej/Sandkærvej. Formålet med disse er at tilbageholde sand
og andre urenheder som er uønskede i Andekær.
Udledningspunkt i Andekær
Ansøger oplyser, at udledningspunktet i Andekær placeres i skel mellem ejendommene
Sandkærsvej 2 og 4, matr. nr. 3dl og 3dk, Bakkegårde, Dråby. Der er en eksisterende grøft hvor
overfladevand hidtil har løbet ud i Andekær. I forbindelse med dette projekt etableres der i
begyndelsen af grøften 3 brøndringe med varierende størrelse. Formålet er at vandet ledes
igennem de 3 brøndringe og at sand og andre partikler tilbageholdes i brøndringende. Fra brønd
ringene ledes vandet via grøften til Andekær. Opbygningen af dette udløbsbygværk er angivet i
bilag 5.
Aftaledokument - Drift og vedligeholdelse
Størstedelen af vandet der skal nedsives lokalt samt udledes til Andekær kommer fra kommunalt
ejet vej. Derfor vil Frederikssund Kommune være ansvarlig for drift og vedligehold af de
etablerede LAR-anlæg, samt for overholdelse af vilkår i forbindelse med udledningen af vejvand til
Andekær.
Vedligeholdelsesforpligtelsen vil blandt andet indebære at LAR-anlæggene skal vedligeholdes ved
at græsset i grøfter og regnbede slås og affald skal fjernes. Desuden skal sandfangs brønde,
herunder udløbsbygværk tømmes regelmæssigt. Endelig skal filtermulden skiftes når denne er
brugt op. blive tømt.
Det er som tidligere nævnt, en forudsætning for udnyttelse af denne tilladelse, at der er indgået
en aftale mellem Frederikssund Kommune og de enkelte grundejere, grundejerforeninger og
vejejere, som giver ansøger tilladelse til at etablere projektet på deres ejendom, samt at der er
indgået en aftale om forhold vedrørende økonomi og ansvarsfordeling for drift, vedligehold og
adgang til anlæggene. For de installationer som ansøger skal have ejerskab til efter etablering
f.eks. LAR anlæg, skal der udarbejdes en deklaration der skal tinglyses på de ejendomme hvor
sådanne foranstaltninger er beliggende. Det er ansøger der er ansvarlig for at de nødvendige
aftaler bliver indgået og at deklarationerne bliver tinglyst.
Vandkvalitet og mængder
Det vand der ønskes udledt er vejvand fra mindre veje. Tidligere er vand fra oplandet til
Andekær blevet udledt urenset og uforsinket til recipienten. Det vand der nu afledes vil
6/21
være overløb fra LAR anlæg hvor vandet har gennemgået en vis rensning og en høj grad af
forsinkelse. Derudover vil der være overfladevand fra 1123m2 vejareal hvor vandet ikke er
forsinket før udledning, men hvor vandet ledes igennem en grov filtrering før udløb til
Andekær.
Ansøger har oplyst at projektområdet i alt vedrører afledning af vand fra et befæstet opland
på 4813m2.
Ansøger har oplyst at før etablering af LAR løsninger ville der afledes max ca. 240m3 pr time
til Andekær. Ansøger oplyser endvidere at med etablering af LAR løsninger og når de er
tomme vil afledningen til søen være ca. 140m3 pr time, mens afledningen til søen vil være
210m3 pr time når LAR løsningerne er etableret og de er fyldte.
Recipienten
Søen Andekær er beliggende mellem Sandkærvej og Andekærvej. Størstedelen af Andekær er
beliggende på 2 ejendomme, matr. nr. 3 dl og 3 dm, begge Bakkegårde, Dråby. En mindre del er
beliggende på matr. 3 di, Bakkegårde, Dråby og et lille hjørne på matr. nr. 3 dk, Bakkegårde,
Dråby.
Andekær er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1 og har et areal på cirka 650 m2.
Der er ikke kendskab til yngleforekomster af paddearter i søen, herunder kendskab til
yngleforekomster af paddearter omfattet af habitatdirektivets artikel 12 – bilag IV.
Ved besigtigelse i sommeren 2013 blev set snoge og krebseklo.
Før oprensning, som der blev givet tilladelse til efterår 2014 var Andekær fyldt af sediment, der
var kommet til søen med overfladevandet fra befæstede arealer i oplandet. Søen var tilgroet med
tagrør pga. den lave vandstand, og der var næsten ikke frit vandspejl.
Da der ikke er et naturligt afløb fra Andekær, sedimenteres det tilførte materiale på bunden af
søen, hvorved vanddybden i især den centrale og østlige del af søen mindskes betydeligt.
Planmæssige forhold
Anlægsprojektet er ikke i strid med kommunale planer eller de statslige vandplaner.
Projektet er ikke i strid med den gældende spildevandsplan 2013-2021 for Frederikssund
Kommune. Projektet er beliggende i det åbne land.
Høring hos andre myndigheder
Naturmyndigheden
Plan Vej og Miljø har den 30.6.2015 sendt udkast til nedsivnings – og udledningstilladelse til høring
hos naturmyndigheden. Naturmyndigheden har oplyst at der maximalt må udledes 5 l/s til
Andekær. Derudover har naturmyndigheden ikke kommentarer til udkastet.
7/21
Grundvandsmyndigheden
Plan Vej og Miljø har den 30.6.2015 sendt udkast til en nedsivnings - og udledningstilladelse til
høring hos grundvandsmyndigheden. Grundvandsmyndigheden har oplyst at de er enige i
vurderingen om at projektet ikke udgør en trussel mod grundvandet.
Vejmyndigheden
Plan Vej og Miljø har den 30.6.2015 sendt udkast til en nedsivnings - og udledningstilladelse til
høring hos vejmyndigheden. De har ikke har kommentarer til udkastet, men har oplyst at der,
sammen med ansøger arbejdes på at få indgået de nødvendige aftaler.
Jordmyndigheden
Jordmyndigheden har den 14. juni 2015 vurderet, at såfremt forureningen fjernes på matrikel 3ev
Bakkegårde, Dråby, og det dokumenteres ved renbundsprøver, at forureningen er fjernet, så kan
der godt nedsives på denne matrikel. Renbundsprøver skal udtages i henhold til regionens krav til
sådanne prøver.
Miljømæssig vurdering
Grundvand
Oplandet til Andekær ligger ikke i kildepladszone, nitratfølsomt indvindingsopland eller i
indvindingsopland og LAR-anlæggene placeres i et område med drikkevandsinteresser (OD).
Nærmeste kildepladszone hører til Skovsognets Vandværk. Der er ca. 420 meter til nærmeste
vandforsyningsboring (DGU nr. 192.146)
Den primære jordtype i området er smeltevandssand og omkring søen er der ferskvandstørv.
Lerlagstykkelsen er 15-30 meter og området karakteriseres som mindre sårbart.
Grundvandets strømningsretning er antageligt nordvestlig.
Indholdsstoffer fra vejarealer som afgives til regnvandet, og som må forventes at nedsive til
grundvandet, vil primært være mobile stoffer som klorid og nitrat. Klorid kommer fra vejsalt og er
den væsentligste risiko for forurening af grundvandet.
Partikelbundne stoffer, som oliekomponenter og tungmetaller, vil bindes til jordmatrixen i grøfter,
regnbede og tilbageholdes i sandfang.
Der vil derfor være en meget lille sandsynlighed for at der sker nedsivning af disse stoffer til
grundvandet.
Jord
Et af de ansøgte regnbede ligger på et V2 kortlagt areal. Det er regnbed nr. 4 som planlægges
etableret på matrikel 3ev Bakkegårde, Dråby. Matrikel 3ev er forurenet med PAH-forbindelser og
total-kulbrinter, som i følge forureningsrapporten når ned til 1,5 m.u.t. Ansøger har oplyst at
forureningen graves væk ned til 1,5 m.u.t. hvor regnbedet ønskes placeret. Der stilles vilkår om at
det skal dokumenteres at forureningen er væk og på den baggrund vurderes det således at det
planlagte regnbed kan placeres uden risiko for at sprede forurening eller forurene grundvandet.
Bilag IV arter og § 3 i Naturbeskyttelsesloven
Andekær er som tidligere oplyst beskyttet efter § 3 i Naturbeskyttelsesloven. Dette projekt
gennemføres netop for at forebygge at urenset og uforsinket overfladevand ledes til Andekær. Det
vurderes derfor at gennemførelse af projektet vil være en miljømæssig gevinst for Andekær.
8/21
På baggrund af ovenstående vurdering indenfor de forskellige fagområder og under overholdelse
af de vilkår der vil blive stillet i denne tilladelse vurderer Frederikssund Kommune, Team Vand at
der kan meddeles henholdsvis nedsivnings - og udledningstilladelse til det ansøgte.
9/21
Tilladelse på vilkår
Med beføjelse i Miljøbeskyttelseslovens henholdsvis § 28 stk. 1, og § 19 (Lovbekendtgørelse nr.
879 af den 26.06.2010) meddeler Frederikssund Kommune hermed tilladelse til nedsivning og
udledning af overfladevand fra oplandet til søen Andekær i Kulhuse, som angivet i bilag 2.
Tilladelsen meddeles til ansøger som er:
Frederikssund Kommune, Torvet 2, 3600 Frederikssund, Byggeri og Natur, Att.: Berit Mogensen.
Der meddeles tilladelse til nedsivning i LAR anlæg på følgende matrikler:
3ev, 12 bq, 12ag, 12ax og 12 bl Bakkegårde, Dråby.
Der meddeles tilladelse til udledning til Andekær via grøft, som vist i bilag 1.
Tilladelsen meddeles på baggrund af det materiale, der ligger til grund for dette dokument,
ovenstående tekst og under forudsætning af at nedenstående vilkår overholdes:
Generelle vilkår
1. Tilladelsen gælder nedsivning af overfladevand fra vejarealer (disse er angivet præcist i
bilag 3)i oplandet til søen Andekær, samt udledning af overfladevand fra vejarealer til
Andekær. Andekær er beliggende på matrikel 3dm, 3 dl og 3dk Bakkegårde, Dråby
2. Tilladelsen kan benyttes fra annonceringstidspunktet dvs. d. 8.7.2015. Dette er dog på eget
ansvar, da klagefristen på 4 uger gælder fra annonceringstidspunktet. Udnyttes tilladelsen
indenfor klagefristen, indebærer det ingen begrænsning for Natur- og Miljøklagenævnets
adgang til at ændre eller ophæve tilladelsen.
3. Denne tilladelse kan først udnyttes når der er indgået et skriftligt juridisk aftaledokument
mellem Frederikssund Kommune, Vej og Trafik og de enkelte grundejerforeninger omkring
økonomi og ansvarsfordeling vedrørende drift, vedligehold og adgang til anlæggene,
herunder tinglysning på de ejendomme hvor anlæggene etableres. Det er ansøger der er
ansvarlig for at denne aftale indgås.
4 . Nedsivning samt udledning af overfladevandet må ikke give anledning til overfladisk afstrømning eller give anledning til gener på nabomatrikler.
5. Vilkårene i denne tilladelse skal være kendt af de folk som arbejder med gennemførelse
af projektet og de som er ansvarlige for overholdelse af vilkårene i denne tilladelse.
6.
7. Alle anlæg i projektet skal færdigmeldes til Frederikssund Kommune Plan, Vej og Miljø,
[email protected], så snart projektet er færdigt.
8. Der må ikke ændres på LAR anlæg eller på udledningen til Andekær uden at der først er
opnået en skriftlig tilladelse fra tilsynsmyndigheden.
Anlægsfasen (nedsivning og udledning)
9. Der skal foretages foranstaltninger under anlægsfasen, så der ikke sker forurening,
nedsivning eller udvaskning af sand, grus, olie eller andet uønsket materiale til Andekær, til
nabomatrikler eller til LAR-anlæg.
10/21
Nedsivning
10. Nedsivningen må ikke medføre forurening af grundvandet.
11. Før der kan etableres nedsivningsanlæg og nedsives på V2 kortlagt areal skal forureningen
fjernes og der skal fremsendes dokumentation til Frederikssund Kommune for at dette er
sket. Dokumentationen skal som minimum udføres i henhold til regionens krav om
renbundsprøver.
12. De planlagte LAR anlæg skal dimensioneres i henhold til Frederikssund Kommunes
retningslinjer for nedsivningsanlæg.
13. Der må udelukkende ske nedsivning til LAR anlæg fra de i projektet omfattede veje (se
bilag 1).
14. Overfladevandet skal renses før det nedsiver.
15. LAR anlæg skal opbygges med minimum 30 cm filtermuld (efter den har sat sig).
16. Alle LAR anlæg skal etableres så det er muligt at udskifte filtermulden og i øvrigt at
vedligeholde LAR anlæggene.
17. Filtermulden skal blandes effektivt, for at sikre en så homogen blanding som muligt.
18. Filtermuldens pH skal ved udlægning have en pH på 6,5-8.
19. Filtermulden skal være uforurenet ved anlæg i LAR anlæg.
Udledning
20. Udledningen gælder overfladevand fra veje i oplandet til søen Andekær, som vist i bilag 1.
Oplandet er vejareal.
21. Der må ikke udledes sand, ler, grus, slam, olie eller lignende til recipienten.
2 2 . Inden vandet udledes skal det filtreres. Dette skal som minimum ske via forsinkelse og
rensning i 3 brønd ringe og efterfølgende grøft, som vist i bilag 5.
23. Hvis det konstateres, at det udledte vand ikke er renset tilstrækkeligt og
tilsynsmyndigheden vurderer, at det er for urenset, til at vandet fortsat kan udledes til
recipienten, kan tilsynsmyndigheden kræve udledningen stoppet, eller at vandet renses
yderligere.
24. Der må maximalt udledes 5 l/s/til Andekær.
Drift og vedligehold
25. Frederikssund Kommune, er ansvarlig for drift og vedligehold af LAR-anlæg, render og
bump samt afløb til Andekær, både i anlægs- og driftsfasen.
26. Frederikssund Kommune, skal etablere, drive og vedligeholde anlæggene i forhold til det
ansøgte, samt sikre at de i tilladelsen meddelte vilkår til enhver tid er overholdt.
11/21
27. LAR løsningerne skal holdes i en sådan vedligeholdelsesmæssig stand, at de til enhver tid
fungerer efter hensigten. Der skal opretholdes en vegetationsdækket overflade. Ved
eventuelle sammenstyrtninger skal de ansvarlige efter behov efterfylde med filtermuld.
28. LAR-anlæg, sandfang og afløbsbygværk til Andekær skal tilses jævnligt (mindst 1 gang om
året) og skal oprenses og vedligeholdes regelmæssigt.
29. LAR-anlæg skal vedligeholdes så volumen af anlæggene bevares.
30. Sandfang (brønde og brøndringe) skal tømmes så ofte at de aldrig er mere end halvt fulde.
31. Der må ikke anvendes gødning, pesticider eller andre bekæmpelsesmidler, som kan skade
jord, grundvand og Andekær på eller ved regnbede eller i græsrabatten.
32. Eventuelt spild af olie eller anden forurening på de af projektet omfattede vejarealer skal
straks rapporteres til Frederikssund Kommune.
33. Filtermulden skal udskiftes når muldens rensekapacitet er opbrugt.
34. Senest 10 år efter etablering af regnbede og grøfter og herefter hvert 10. år skal den
ansvarlige for anlæggende bekoste en test af forureningsgraden af filtermulden.
35. Jordprøverne skal tages i det mest belastede regnbed og udgøre et repræsentativt antal.
Der skal tages jordprøver i 30 cm dybde og i overfladen. Der skal analyseres for tunge
PAHér, og bly, cadmium, krom, kobber, nikkel og zink.
36. Filtermulden skal udskiftes, når koncentrationen i 30 cm dybde overskrider indholdet i
forurenet jord, svarende til klasse 2 (jf. vejledning i håndtering af forurenet jord på
Sjælland, juli 2001 – Sjællandsvejledningen).
Vilkår om uheld
37. Uheld eller spild der kan medføre øget nedsivning eller udledning til Andekær af
forurenende stoffer, skal omgående indberettes til tilsynsmyndigheden, som er
Frederikssund Kommune, Plan, Vej og Miljø.
Anden lovgivning
Tilladelser i henhold til anden lovgivning, eller andre paragraffer i Miljølovgivningen skal søges
særskilt og er ikke omfattet af denne tilladelse. Såfremt jord ønskes bortkørt i forbindelse med
etablering af bassinet skal der forinden ske en anmeldelse herom til Frederikssund Kommune, Plan
Vej og Miljø, som skal godkende transporten før den finder sted.
Ved ønske om genindbygning af opgravet forurenet jord skal ansøger indsende en ansøgning
herom til Frederikssund Kommune, Plan Vej og Miljø.
12/21
Klagevejledning
Afgørelser meddelt i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1 og § 19 kan inden 4 uger
fra tilladelsen er annonceret påklages til Natur – og Miljøklagenævnet i medfør af Miljøbeskyttelseslovens
kapitel 11.
Eventuelt civilt sagsanlæg skal i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 101 være anlagt inden 6
måneder efter datoen for tilladelsen, eller - hvis sagen påklages - inden 6 måneder efter at endelig
afgørelse foreligger.
En eventuel klage skal ske via Klageportalen, som findes som et link til på forsiden af Natur- og
Miljøklagenævnets hjemmeside og være registreret senest d. senest d. 3.8.2015.
Klageportalen ligger på borger.dk og virk.dk. Der logges på borger.dk og virk.dk, typisk med NEMID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Klager skal indbetale
et gebyr på kr. 500 kr. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om
Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis klager ønsker at blive fritaget for at
bruge Klageportalen,
skal klager sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen.
Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer
afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Afgørelsen kan inden 6 måneder indbringes for en domstol efter miljøbeskyttelseslovens § 101,
stk. 1.
Annoncering
Afgørelsen offentliggøres på Frederikssund Kommunes hjemmeside den 8.7.2015
Med venlig hilsen
Vibeke A. Villadsen
Teamkoordinator , Team vand
Cand.techn.soc.
13/21
Bilag 1 Oversigt, placering af LAR løsninger (grøfter og bede)
14/21
Bilag 2 Oplande
15/21
Bilag 3: Ejerforhold til arealer i oplandet til Andekær
LARløsning
Projektnavn
Adresse på
LAR-anlæg
Matrikel nr.
Grundejer
Regnbed
Regnbed 2
Barakvejen 5,
sydlig del af
matrikel
12bq,
Bakkegårde,
Dråby
Jægerspris Brugsforening
Regnbed
Regnbed 3 + linjedræn
over vej
Krakasvej 4 +
Privat fællesvej vejareal
5fd + 3a,
Bakkegårde,
Dråby
Privat grundejer + Grundejerforening Viking
Regnbed
Regnbed 4
Hjørnet af
Krakasvej og
Sandkærvej
3ev,
Bakkegårde,
Dråby
Jægerspris Brugsforening
Grøft
Grøft 2
Barakvejen 5,
nordlig del af
matrikel
12bq,
Bakkegårde,
Dråby
Jægerspris Brugsforening
Grøft
Grøft 3
Rabat mellem
Barakvejen 5 og
kommunalt ejet
vejareal
12bq +
7000f,
Bakkegårde,
Dråby
Jægerspris Brugsforening + Frederikssund
Kommune
Grøft
Grøft 4, 5, 6, 7
Rabat langs
Barakvejen,
kommunalt ejet
vejareal
7000f,
Bakkegårde,
Dråby
Frederikssund Kommune
Rende
Udledning til Andekær
Sandkærsvej 2
3dl,
Bakkegårde,
Dråby
Privat grundejer
16/21
Bilag 4 Dimensionsgivende beregninger for LAR anlæg
17/21
18/21
19/21
Bilag 5 Indretning af udløb før Andekær
20/21
PLAN, VEJ OG MILJØ
Torvet 2
3600 Frederikssund
Telefon: 47 35 10 00
Telefax: 47 35 10 99
planogmiljoe@
frederikssund.dk
www.frederikssund.dk
21/21