Komplikationer for unges uddannelsesvalg i et individ
Professionsbachelorprojekt Januar 2015 Komplikationer for unges uddannelsesvalg i et individ- og samfundsperspektiv. Complications of young people’s choice of education in an individual and societal perspective ”Vi har ikke andet valg end at vælge” -Anthony Giddens. Maria Nelveg Nielsen – 168695 - OA11-1 VIA University College 07-01-2015 Indhold Resumé .............................................................................................................................................................. 2 Indledning .......................................................................................................................................................... 3 Problemstilling ................................................................................................................................................... 4 Problemformulering ...................................................................................................................................... 5 Begrebsafklaring ........................................................................................................................................ 6 Opgavens struktur ............................................................................................................................................. 6 Metode .............................................................................................................................................................. 7 Videnskabsteoretisk tilgang .......................................................................................................................... 7 Empiri........................................................................................................................................................... 10 Anvendt teori............................................................................................................................................... 11 Metodekritik ................................................................................................................................................ 14 Afgrænsning ................................................................................................................................................ 15 Uddannelsesmæssigt frit valg – mellem individ og samfund? ........................................................................ 15 Mangel på prestige i erhvervsuddannelserne ................................................................................................. 17 Delkonklusion .............................................................................................................................................. 20 Analyse ............................................................................................................................................................ 21 Identitetsdannelse ........................................................................................................................................... 21 Identitetsdannelse og konstruktivistisk teori .................................................................................................. 23 Delkonklusion .............................................................................................................................................. 26 Unges syn på uddannelse ................................................................................................................................ 26 Delkonklusion .............................................................................................................................................. 33 Vejledningsfaglige udfordringer mellem menneske og system ...................................................................... 34 Diskussion af vejlederrollen............................................................................................................................. 40 Aktuel vejledningsdiskurs ................................................................................................................................ 42 Delkonklusion .............................................................................................................................................. 46 Konklusion ....................................................................................................................................................... 47 Perspektivering ................................................................................................................................................ 49 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 51 Bilag - Interview guide ..................................................................................................................................... 55 1 Resumé I dette professionsbachelorprojekt vil der blive sat fokus på en problemstilling som til dels stammer fra mit praktikforløb ved Ungdommens Uddannelsesvejledning i Randers Kommune. Problemstillingen drejer sig om, at der i løbet af de seneste år har været en faldende tilgang af unge på erhvervsuddannelserne, hvilket i givet fald kan udvikle sig til et samfundsmæssigt problem, hvis der ikke kan skaffes den fornødne faglærte arbejdskraft i fremtiden. Opgaven har derfor til formål at undersøge hvilke faktorer der er med til, at unge ikke vælger erhvervsuddannelser men i stedet for søger de mod gymnasierne. Faktorer som identitetsdannelse og selvopfattelsens betydning i forhold til uddannelse og uddannelsesvalg vil blive bearbejdet og analyseret. Udover dette vil der være fokus på udfordringer for uddannelsesvejledning i et felt mellem menneske og system, som i nogle tilfælde kan have modstridende interesser, fordi man fra politisk side gerne ser, at langt flere unge vælger erhvervsuddannelser i fremtiden. Dermed kan der opstå udfordringer for vejledningen, da dette er en tendens, der kan blive en udfordring at ændre på vejledningsmssigt. 2 Indledning Interessen for at beskæftige mig med denne opgave og dette emne, stammer fra min studiepraktik hos Ungdommens Uddannelsesvejledning i Randers (UUR) i foråret 2014. Her havde jeg mulighed for at kombinere den tillærte vejledningsteori med praksis i form af individuelle vejledningssamtaler samt kollektiv vejledning. Det var på dette tidspunkt (24. februar 2014), at aftalen om en reform af erhvervsuddannelserne blev indgået. Når jeg var ude på folkeskoler som vejleder, fik jeg en god kontakt til de unge elever i 8. og 9. klasse, som står over for valget om, hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge. Jeg var overrasket over, at mange af de unge allerede havde en ide om hvad de ville vælge, inden de havde snakket med en UU-vejleder. Dét som nok overraskede mig mest var, at de allerede havde en forforståelse af, hvad det vil sige at vælge en erhvervsuddannelse, STX, HHX eller HTX. Der var på forhånd knyttet nogle antagelser om, at det var bestemte typer, som passede ind hvert sted. De stærke skulle vælge en gymnasial uddannelse uden egentlig at have overvejet alternativerne såsom erhvervsuddannelserne. Jeg oplevede dermed, at der findes en del fordomme, når det kommer til valg af uddannelse. Dette er noget jeg sagtens kan genkende, fra dengang jeg selv skulle vælge ungdomsuddannelse. Erhvervsuddannelserne var slet ikke et emne dengang, og man gjorde ligesom de fleste andre elever nemlig at vælge gymnasiet. Disse iagttagelser fra min praktik underbygges blandt andet af en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA 2013, side 36-38), der omhandler studenter i erhvervsuddannelserne. Ifølge denne rapport ser mange unge gymnasiet som det mest naturlige valg efter endt grundskole. Det fremgår, at de gymnasiale uddannelser og i særdeleshed STX betragtes som en forlængelse af grundskolen. Gymnasierne er blevet et populært valg og dette kan også mærkes på erhvervsskolerne, som efterspørger elever til deres uddannelser. Dette leder mig videre til opgavens problemstilling. 3 Problemstilling Ifølge en analyse foretaget af Dansk Industri (dr.dk, 2013) kommer vi i Danmark i stigende grad til at mangle faglært arbejdskraft, hvis der ikke bliver gjort noget ved problemet. I år 2020 vil der mangle omkring 33.000 faglærte inden for blandt andet Jern og Metal. Hvis ikke der rettes op på dette faktum, kan det give store udfordringer for den danske industri og man vil måske begynde at søge faglærte uden for landets grænser, eller virksomhederne kan blive nødt til at flytte deres produktion til udlandet. Alt sammen konsekvenser der vil påvirke det danske arbejdsmarked i en skidt retning. For at imødekomme dette kræver det, at flere unge vælger erhvervsuddannelserne fremfor gymnasierne. Et af målene med erhvervsreformen pr. 24. februar 2014 er blandt andet, at regeringen ønsker, at flere elever skal søge ind samt gennemføre en erhvervsuddannelse. (Undervisningsministeriet, 2014) På selve vejledningsområdet er der sket ændringer fra skoleåret 2014 som gør, at det kun er 20 % af de svageste elever i hver folkeskoleklasse, som kan blive vejledt individuelt af en vejleder. Ved fjernelsen af den generelle individuelle vejledning, vil man ikke kunne udfordre de stærke unge, som muligvis automatisk vælger en gymnasial uddannelse frem for en erhvervsuddannelse. Det er altså på andre parametre, man skal forsøge at ændre på tendensen blandt unge, så flere vælger en erhvervsuddannelse i fremtiden. Danmark har udviklet sig til at blive et samfund, hvor vi i højere grad skal konkurrere på uddannelse, for at vi kan bibeholde arbejdspladser og klare os på verdensmarkedet. Da jeg selv var ung folkeskoleelev fik jeg gang på gang af vide, at man skulle vælge gymnasiet, da det var den mest sikre og bedste vej for ens fremtid. Sådan er det stadig i dag. De unge ved godt, at uddannelse er vejen frem, da det fylder rigtig meget både fra politisk side men også i høj grad fra mediernes side. (Ugebrevet A4, 2012) Regeringens 95 % målsætning gør også, at det har høj prioritet at få de unge i uddannelse. Denne opgave vil tage udgangspunkt i en diskurs om, at de unge ikke synes det er særlig attraktivt at vælge erhvervsuddannelserne fremfor eksempelvis gymnasierne. Det er ikke kun de unge, der har dette synspunkt men også forældrene. Det faglærte arbejde vurderes som lavstatus (Ugebrevet A4, 2012). Dette er noget der i høj grad bekymrer flere fagfolk heriblandt erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri Lone Folmer Berthelsen: 4 ”Hvis ikke billedet ændrer sig, får vi simpelthen et samfundsmæssigt problem. Vi har brug for flere kvalificerede faglærte, hvis Danmark skal begå sig i den internationale konkurrence” (Ugebrevet A4, 2012) Andelen af de unge der søger ind på en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen, har været faldende i en del år, hvilket betyder, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft i fremtiden. Undersøgelser viser at blandt andet fordomme, forældre og venner har stor betydning, når unge vælger eller fravælger ungdomsuddannelse. (Region Hovedstaden, 2013) Dette kan være en barriere for det frie valg og kan således også være en barriere for elevtallet på erhvervsuddannelserne. Ifølge en undersøgelse foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA, 2013), er andelen af de afgangselever der søger en gymnasial uddannelse efter grundskolen steget fra 59 % til 74 % i perioden 2001 til 2013. Andelen som vælger en erhvervsuddannelse er faldet fra 32 % til 19 %. Der ligger altså en generel tendens blandt unge der viser, at gymnasierne er populære og erhvervsuddannelserne er mindre populære. Af samme rapport (EVA 2013, side 42) fremgår det, at netop erhvervsuddannelsernes ”rygte” tæller med i unges overvejelser om uddannelse. Denne uddannelse bliver af mange betragtet som ”uheldig” og ikke noget man har lyst til at identificere sig med, hverken over for sig selv eller andre. Spørgsmålet om identifikation hænger tæt sammen med spørgsmålet om identitet og selvopfattelse. Min generelle problemstilling er derfor at undersøge, hvad er det der gør, at unge ikke synes der er nok prestige i at vælge en erhvervsuddannelse og hvordan kan denne tendens ændres? Som antydet ovenfor ser en del af problemstillingen ud til at handle om selvopfattelse og valg af identitet og om dilemmaet om samfundets behov og individets ønsker i uddannelsesvalget. Derfor kommer min problemformulering til at lyde på følgende måde: Problemformulering - Hvad betyder identitetsdannelsen og selvopfattelsen for valget af uddannelse og erhverv? - Hvilke udfordringer kan opstå for vejledningen af unge til uddannelse og erhverv i et felt mellem menneske og system? 5 Begrebsafklaring - Identitet Identitetsbegrebet vil i denne opgave udgøre en vigtig rolle i forhold til analysen af min problemformulering. Slår man ordet ”identitet” op i en ordbog lyder det følgende: ”Identitet, anvendes i dagligsproget om de træk ved en person, der tilsammen kendetegner eller afgrænser personen som forskellig fra andre. I denne betydning svarer begrebet på mange måder til personlighed og karakter.”(denstoredanske.dk). I min opgave vil jeg hovedsageligt beskæftige mig med identitet som et samfundsvidenskabeligt begreb, hvor det er nært knyttet til en moderne tid. Det handler altså om, hvad personer ønsker at være, og om personer kan være/blive det de ønsker i den sociale verden. (Brinkmann, side 18) - Det frie valg Til forskel fra mange andre lande har vi i Danmark frihed og ret til at uddanne os, som vi har lyst til. Tilmed modtager vi uddannelsesstøtte fra staten, hvilket er med til at sikre, at uanset om man kommer fra et rigt eller fattigt hjem, så er der mulighed for understøttelse af uddannelse. Derfor betragtes det, at vi har frit valg i form af uddannelse. - Samfundsdiskurs Opgavens problemstilling bygges blandt andet ud fra en samfundsmæssig diskurs om, at erhvervsuddannelserne ikke er ”in” i forhold til gymnasierne. En diskurs beskrives i (denstoredanske.dk, 2014) som ”en sammenhængende kæde af udsagn, fx i samtaler, fortællinger, udredninger, argumenter og taler.” I en diskursteori er ordenes betydning særdeles vigtig. I konstruktivistisk teori er virkeligheden blandt andet konstrueret gennem sproget. Dette konstruktivistiske udgangspunkt vil blive belyst senere i opgaven. Opgavens struktur I dette afsnit vil jeg forsøge at kortlægge hovedtanken med denne opgave i form af en præsentation af opbygningen. Opgaven er bygget op omkring besvarelsen af problemformuleringens spørgsmål. Disse spørgsmål er stillet på baggrund af min problemstilling. Det faktum at vi har en udfordring med stigende mangel på faglært arbejdskraft i Danmark vil jeg undersøge nærmere. Dette skal ske ved en beskrivende og analyserende tilgang til, hvorledes 6 identitetsdannelsen og selvopfattelsen er med til, at vi træffer de valg og fravalg af uddannelse- og erhverv som vi gør. Til at undersøge mig problemstilling om hvad der er med til, at unge ikke synes der er nok prestige i at vælge en erhvervsuddannelse og om tendensen kan ændres, vil første del handle om den øgede mangel på prestige i erhvervsuddannelserne. Hvorfor føler rigtig mange unge, at der ikke er prestige nok i at tage en erhvervsuddannelse, som der er med gymnasierne, og kan der gøres noget for at vende udviklingen? Dilemmaet om samfundets behov og individets ønsker fører videre til problemformuleringens første punkt, der handler om hvad identitetsdannelsen og selvopfattelsen betyder for valget af uddannelse og erhverv. Det andet spørgsmål handler om hvilke udfordringer det kan have for vejledningen, når vejlederen på den ene side gerne vil vejlede til den vejledtes bedste, men samtidig er underlagt politiske bestemmelse. Her kan blandt andet nævnes 95 procents målsætningen og erhvervsreformen som giver nogle klare forventninger om, at man samfundsmæssigt gerne ser at 95 procent af en ungdomsårgang skal tage en ungdomsuddannelse inden 2015. Erhvervsreformen har blandt andet til opgave at få flere elever på erhvervsuddannelserne direkte efter grundskolen. Vejlederen befinder sig altså på en måde mellem menneske og system, hvilket jeg vil analysere i form af betydningen for vejledningen. Dernæst vil hovedpointerne fra problemformuleringens spørgsmål blive sammenfattet, og de skal udgøre den samlede konklusion. Som afslutning på opgaven vil der være en perspektivering, der skal forsøge at perspektivere til andre relevante retninger og sammenhænge. Metode Metodeafsnittet indeholder videnskabsteoretisk tilgang samt empiriske- og metodiske overvejelser som udgør kernen i denne opgave. Undervejs i analysen hvor det findes relevant, vil jeg forsøge at forholde mig kritisk til de teorier og metode, som anvendes i opgaven. Videnskabsteoretisk tilgang I dette projekt vil der blive arbejdet ud fra en kombination af to samfundsteoretiske videnskabsteorier. Hovedvægten vil være socialkonstruktivisme, men opgaven vil også bære præg af den hermeneutiske tilgang. Det kendetegnende ved den konstruktivistiske tilgang er, at vores 7 beskrivelse af virkeligheden sker ud fra de sociale relationer vi er opvokset med. I fællesskab skaber vi et verdensbillede(Holm, side 126). Den amerikanske socialkonstruktivist, Kenneth Gergen opstiller fire grundantagelser, som han mener, udgør kernen i socialkonstruktivisme. (Ibid, side 124) 1. Der er ingen nødvendig sammenhæng mellem verden og vores begreber om verden. 2. Vores beskrivelser af virkeligheden udspringer af de sociale relationer vi står i. 3. Gennem vores forståelse af verden former vi vores egen fremtid. 4. Refleksioner over vores forståelse af verden er afgørende for vor fremtidige trivsel. Denne videnskabelige position skal udgøre selve kernen i denne opgave hvor jeg vil forsøge at analysere mig frem til hvad socialkonstruktivismen betyder for vores identitetsdannelse og selvopfattelse, når vi står over for et valg af uddannelse og erhverv og derudover en fortolkning af dets betydning i en vejledningssituation. Virkeligheden er noget vi skaber i fællesskab. Dette sker gennem interaktioner og via vores måde at tale om virkeligheden. I en samfundsmæssig diskurs om at det er bedre, sejere og finere at have en videregående uddannelse i forhold til at være faglært, argumenterer socialkonstruktivismen for, at sådan en diskurs opstår blandt andet på baggrund af de tidligere nævnte fire grundantagelser i socialkonstruktivismen. Når vi lever i et videnssamfund stilles der krav til at vi dygtiggøres konstant, hvilket er blevet til en diskurs om, at uddannelse er vejen frem, hvis man vil sikre sin fremtid på bedst mulig måde. En styrke ved socialkonstruktivisme er, at det vi uden videre betragter som værende naturligt, kommer igennem et kritisk eftersyn af vores fordomme. Alt det vi opfatter som selvindlysende kan analyseres og problematiseres via denne tilgang til viden (Ibid, side 138). Der findes dog også svage sider ved socialkonstruktivismen, da der findes indvendinger mod, at socialkonstruktivister har svært ved at forklare, når det sker at videnskaben gør fremskridt. Hvordan kan en ny opdagelse eksempelvis tillade os at gøre flere ting, hvis disse ”opdagelser” bare er en ny måde vi kan tale om verden på? (Ibid, side 138) Et andet kritikpunkt i forhold til teorien er, at man beskylder den for at være idealisme og en typisk intellektualistisk fordom. De folk der ikke er i besiddelse af uddannelse mener ikke, at den sociale verden er noget vi konstruerer. Den skabes i modsætning til, at vi står op og går på arbejde hver eneste dag. (Holm, side 139) 8 Det hermeneutiske perspektiv vil som sagt også blive brugt i denne opgave. Hermeneutikken er kendetegnende ved, at den forsøger at forstå, hvorfor mennesker agerer som de gør. Det handler ikke om at forklare, men om at forstå. Det handler heller ikke om at opdage kausalsammenhænge, men til gengæld at kunne fortolke udtryk for den menneskelige aktivitet. Spørgsmålet er ikke ”hvad er videnskab”, men rettere ”hvad er forståelse”, da det er forståelsen, der er kriteriet for god videnskab i hermeneutikken (Ibid, side 84). Når man snakker hermeneutisk tilgang snakker man også om ”Den hermeneutiske cirkel”. Denne udtrykker en generel opfattelse af, at al forståelse er cirkulær. For at forstå, skal vi belyse delene ud fra en helhed og helheden skal belyses ud fra delene. (Ibid, side 86) Denne opgave vil overordnet have en undersøgende tilgang til problemstillingen og problemformuleringen. Ved hjælp af hermeneutikken vil jeg altså forsøge at forstå hvorfor vi handler som vi gør, når vi træffer valg om uddannelse og erhverv. Hvorfor tillægger vi eksempelvis gymnasierne og de videregående uddannelser større værdi i form af prestige i forhold til en solid erhvervsuddannelse? -og hvordan er det gået til, at vi via en samfundsdiskurs har haft så markant fokus på uddannelsesperspektivet, at vi i fremtiden vil komme til at mangle faglært arbejdskraft i Danmark? Hermeneutikken er altså relevant for forståelsen af den menneskelige aktivitet og er samtidig også den ældste human- og samfundsvidenskabelige videnskabsteori. Her handler fortolkningen ikke om at forholde sig neutralt eller fordomsfrit, hvilket passer godt til mit personlige forhold til vejledning og mødet med vejledningssøgende. Da jeg har været i praktik hos UU Randers kan jeg derfor ikke forholde mig helt fordomsfrit til opgavens problemstillinger. Jeg vil automatisk via min praktik have nogle antagelser og forestillinger om, hvad der kan ligge til grund for problemstillingen. Ved hjælp fra hermeneutikken handler fortolkningen om at arbejde med sine fordomme, hvilket jeg vil gøre brug af. En kritisk tilgang til hermeneutikken kan rejses fra et positivistisk synspunkt. Når arbejdet i en hermeneutisk cirkel er uendeligt og ikke når til en endegyldig sandhed, så ender man op i relativisme. Her kan den ene fortolkning være lige så god som den anden fortolkning (Holm, side 96). 9 Empiri Mine primærdata som udgør kernen i selve opgaven er fra rapporten ”Tal om uddannelse” (Region Hovedstaden, 2013) og rapporten ”Studenter i erhvervsuddannelserne” (EVA, 2013). Baggrunden for at bruge disse rapporter til min egen problemformulering er, at mange af disse fokuspunkter hænger rigtig godt sammen med de udfordringer jeg har valgt at arbejde med i denne opgave. Rapporterne forsøger at afdække hvad det er der påvirker unge uddannelsessøgende i deres valg af uddannelse og karriere. Selve analysen i rapporten fra Region Hovedstaden er baseret på registeranalyse fra Danmarks Statistik, ”Den koordinerede tilmelding” og ”den fælles tilmelding” til ungdomsuddannelse. Den anden rapport er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Udover dette består de to rapporter af en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt unge og deres forældre. Det er ud fra disse data og oplysninger jeg vil forsøge at opbygge dele af min egen opgave ud fra. Jeg vil sammenholde analysens resultater med min egen problemstilling og således anvende disse på forhånd indsamlede data med min egen analyse af, hvad identitetsdannelsen og selvopfattelsen betyder for valget af uddannelse- og erhverv. Dette vil som tidligere nævnt blive analyseret ud fra en social konstruktivistisk tankegang, som i høj grad tager udgangspunkt i de sociale relationer vi omgås. Derfor kan det konstruktivistiske perspektiv være med til at definere handlemønstre og så videre. Ud over at store dele af rapporten består af kvantitativt data, vil jeg i spørgsmålet om hvilke udfordringer det giver i forhold til vejledning, at kunne vejlede mellem menneske og system benytte mig af kvalitativt data. Dette skal ske via et semistruktureret mini fokusgruppeinterview med to udvalgte UU grundskolevejledere. Det er her min hermeneutiske tilgang vil komme til udtryk. Ifølge hermeneutikken forstår vi nemlig verden ud fra en forforståelse, og da jeg via min praktikperiode har tilegnet mig en forforståelse, vil det naturligvis præge min tilgang til min interviewguide. Erfaringer viser, at de bedste interviews laves af interviewere, som besidder et stort kendskab til det, der interviewes om (Brinkmann, side 37). Selvom interviewguiden er semistruktureret, skal det ikke opfattes som fastlåst, men undervejs vil der være plads til, at jeg kan følge op med uddybende spørgsmål, som måtte være relevante for interviewet. 10 Den hermeneutiske vinkel kommer desuden til udtryk i min deduktive tilgang til opgaven. Hermeneutikken arbejder både med induktion og deduktion (Holm, side 89). Jeg har valgt at arbejde ud fra den deduktive tilgang. Dette skyldes, at jeg som tidligere nævnt har været i praktik i UU Randers, hvor jeg har arbejdet med individuel og kollektiv vejledning til målgruppen af uddannelsessøgende unge. Ud fra denne faglige erfaring, vil det derfor blive svært for mig at se bort fra alle mine fordomme og baggrundsviden i forhold til opgavens emne. Jeg har på forhånd dannet mig en forforståelse og ide om, hvad unge blandt andet vælger ud fra i deres uddannelsesvalg. Gennem min undersøgelse fortolker jeg på resultaterne, hvilket kan være med til at jeg danner en ny forståelse for problemstillingen. Derfor er min tilgang altså deduktiv. Anvendt teori I dette afsnit vil jeg præsentere de teoretiske tilgange, som der arbejdes med i denne opgave. Dette vil jeg gøre ud fra en kritisk vinkel, hvor jeg deler afsnittet op i forhold til problemformuleringens punkter. Min generelle problemstilling for opgaven er at undersøge, hvad det er der gør, at unge ikke synes der er nok prestige i at vælge en erhvervsuddannelse og hvordan kan denne tendens ændres? Til besvarelse af dette spørgsmål vil jeg beskrive hvorfor det kan være vigtigt at være omstillingsparat og fleksibel i forhold til uddannelse og arbejde. Vigtigheden kommer til grunde fordi vi lever i et samfund, hvor vi har mangel på faglærte og i fremtiden vil manglen på denne arbejdskraft blive endnu mere markant, hvis ikke der gøres noget ved problemet. I forhold til hvorfor de unge ikke synes der er nok prestige i erhvervsuddannelserne vil jeg blandt andet analysere det ud fra Svend Brinkmanns teori (Brinkmann, side 154) vedrørende statens forskellige faser og hvad denne omskiftelighed kræver af de uddannelsessøgende. Jeg vil inddrage relevant empiri i form af artikler der understøtter den udfordring jeg har opstillet i min problemformulering. Ligeledes vil jeg inddrage teori fra den nuværende samfundsdebattør og tidligere folketingspolitiker, Mattias Tesfaye som desuden er udlært håndværker. Han er i særdeleshed gået ind i kampen om at rette op på rygtet om erhvervsuddannelserne og de faglærtes kunnen. Det er vigtigt at holde sig for øje, at han har en særlig interesse for at tale det faglærte arbejde op, da han selv er faglært og desuden er politisk aktiv. Alt hvad han mener, er 11 politisk forankret og jeg vil derfor forsøge at holde fakta og politiske standpunkter adskilt i dette afsnit. Hans bog ”Kloge hænder” (Tesfaye, 2013), er alligevel oplagt og indeholder uddrag fra en lang række interviews, som er relevante at inddrage for at blive klogere på udfordringen om, at få flere unge til at se langt mere positivt på erhvervsuddannelserne i fremtiden. Til sidst i dette afsnit vil jeg kort inddrage punkter fra erhvervsreformen som blev vedtaget pr. 24. februar 2014. Hvad kommer den til at betyde for erhvervsuddannelserne og kan man forvente, at denne reform kan være med til at bryde med mange af de negative fordomme om det faglærte arbejde. Alt dette leder mig frem til første punkt i min problemformulering: Hvad betyder identitetsdannelsen og selvopfattelsen for valget af uddannelse- og erhverv? Jeg vil altså forsøge at analysere mig frem til, hvorledes vores identitet og selvopfattelse kan have en betydning for vores valg og ikke mindst fravalg af erhvervsskolerne. Til dette har jeg hovedsageligt valgt at inddrage teori fra den franske sociolog Pierre Bourdieu, som med sit social konstruktivistiske udgangspunkt skal danne rammen om min analyse af hvad identitetsdannelsen og selvopfattelsen kan betyde for det enkelte menneskes valg af uddannelse og erhverv. Bourdieu blev desuden og især i 1990’erne anset for at være en af de førende forskere på sit felt, og var en meget brugt kritisk stemme især i det franske samfund (denstoredanske.dk, 2014). Jeg vil derfor inddrage en række begreber som han har lanceret gennem årene, som man stadig støder på i socialvidenskaben. Disse begreber vil blive kort præsenteret i selve analysedelen, hvor jeg samtidig argumenterer for hvorfor de kan være relevante til brug for denne opgaves problemstilling. Overordnet set har jeg valgt at inddrage teori fra Bourdieu, da denne opgave som tidligere nævnt i store træk vil blive analyseret ud fra en socialkonstruktivistisk vinkel. Netop Bourdieu har gennem hele sit virke været af den overbevisning og argumenteret for, at alt hvad vi kalder kultur og alle de uafhængige forestillinger vi gør om det, i virkeligheden hænger sammen med, alle de økonomiske magtforhold såvel som politiske magtforhold vi oplever i et moderne samfund (denstoredanske.dk, 2014). 12 Hvis man kæder denne betragtning sammen med en samfundsdiskurs om, at gymnasierne er for de fagligt stærke elever og erhvervsuddannelserne er for de lidt fagligt svagere elever, så er det altså en kendsgerning, at denne oparbejdede kultur blandt de enkelte individer i stor grad udledes fra politiske og økonomiske magtforhold. Alt dette vil blive grundigt analyseret i afsnittene der omhandler identitet og selvopfattelse. Dette leder mig frem til det andet punkt i min problemformulering som lyder følgende: Hvilke udfordringer kan opstå for vejledningen af unge til uddannelse- og erhverv i et felt mellem menneske og system? Hvordan kan vejledning være med til at understøtte valgkompetencen blandt unge, som kan være påvirket af samfundsdiskurser, normer og påvirkninger fra omgangskredsen? Er det i det hele taget vejledernes opgave, at være med til, at der brydes med nogle af de negative holdninger til erhvervsuddannelserne og det faglærte arbejde og så videre? Dette vil jeg undersøge ved at gøre brug af konstruktivistisk teori fra Vance Peavy. Peavy er en meget kendt konstruktivistisk vejleder, der betragtes som foregangsmand inden for hans felt og har desuden bidraget til en del forskning på vejledningsområdet (Peavy, 2012). Jeg vil anvende hans teori for at kunne skabe en forståelse af vejledningsrollen ud fra et perspektiv om, at vejledere skal vejlede til den vejledtes bedste, men samtidig er de en del af et statsligt og kommunalt system, som sætter ind med reformer og målsætninger der kan påvirke vejledernes frie rolle i forhold til de vejledningssøgende. Peavy er blandt andet meget kendt i vejledningssammenhænge på grund af hans teori om ”leverum”. Dette vil jeg forsøge at analysere ud fra, når både vejledere og vejledte befinder sig i et slags spændingsfelt mellem menneske og system. Kontrafakta er også en af Peavys metoder, som jeg vil bruge i min analyse senere i opgaven. Fællesrådet for Uddannelse- og erhvervsvejledning (FUE) har fremhævet nogle etiske principper for vejledning, som analysen også vil bero på. Ud fra disse principper vil jeg inddrage A.G. Watts 4felts model, der skal være med til at kunne definere vejlederrollen og give nogle bud på hvad der findes af forskellige vejlederroller og hvilken retning vejledningen aktuelt bevæger sig mod. Dette vil jeg sammenholde med et interview, som jeg vil lave med et par UU-grundskolevejledere, som 13 skal være med til at danne et overblik over vejlederens roller og positioner i forhold til vejledningssøgende, som kan være påvirket af udefrakommende faktorer i forhold til valg af uddannelse. Hvilke udfordringer giver det for vejledningen og hvordan opfatter vejlederne deres rolle i mødet med uddannelsessøgende. Alt dette vil jeg inddrage i analysen senere i opgaven. Metodekritik Jeg vil løbende i opgaven, når det findes relevant forholde mig kritisk til metoder og teorier. Af bærende empiri anvendes der som tidligere nævnt eksisterende kvantitativ empiri bestående af rapporter der er udarbejdet af Region Hovedstaden samt Danmarks Evalueringsinstitut. Jeg har valgt at bruge eksisterende kvantitativ empiri, da jeg mener disse to rapporter på flere områder er relevante for min egen rapports problemstilling. Rapporten fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA, 2013)”Studenter i erhvervsuddannelserne”, har på baggrund af en stor rundspørge blandt folkeskoleelever kunne opstille flere hypoteser om, hvorfor gymnasierne er blevet et meget populært valg blandt unge, og hvad der i mange tilfælde lægges til grund for at erhvervsuddannelserne fravælges. Rapporten ”Tal om uddannelse” fra (Region Hovedstaden, 2013)lægger også vægt på faktorer, der påvirker unges uddannelsesvalg. Begge rapporter er fra 2013 og dermed forholdsvis nye og meget aktuelle i forhold til min problemstilling. Rapporten fra Region Hovedstaden er som navnet angiver baseret på unge uddannelsessøgende i Region Hovedstaden. Selvom den dermed kun dækker én bestemt region af Danmark, mener jeg dog, at den er meget valid og er med til at bidrage til en række udfordringer, der gør sig gældende på et landsdækkende område. Min kvalitative undersøgelse i form af et interview, har jeg valgt at foretage med to forskellige UU grundskolevejledere. Grunden til at jeg har valgt grundskolevejledere i forhold til ungevejledere er, at det er dem, som er i kontakt med de elever der afslutter folkeskolen og skal direkte videre i uddannelse. Det er netop disse elever, som man samfundsmæssigt- og politisk set gerne ser flere af direkte efter endt grundskole. Tendensen er lige nu, at mange erhvervsskoleelever har været i gang med anden uddannelse, før de er endt på en erhvervsskole og gennemsnitsalderen er derfor relativt høj, hvilket vil blive analyseret nærmere i analysedelen i opgaven. 14 Når jeg vælger at interviewe to grundskolevejledere og ikke flere end det, er det fordi jeg forudser, at svarene antageligvis ikke vil variere markant jo flere vejledere der inddrages i forhold til de spørgsmål som jeg gerne vil undersøge nærmere. Her skinner min deduktive tilgang igennem igen, da jeg i forvejen har en hypotese om, at vejlederne har de grundlæggende samme forudsætninger at svare ud fra. Dog erkender jeg, at svarene ikke ville være 100 procent ens, da der er forskel på mennesker, men alligevel mener jeg, at to er nok til udarbejdelsen af analysen af vejledernes udfordringer. Afgrænsning Mit fokus vil primært dreje sig om de elever, som kommer direkte fra grundskolen og skal vælge uddannelse, da det i højere grad er dem, man politisk set gerne vil have flere af på erhvervsskolerne i fremtiden. Desuden vil der i denne opgave ligeledes ikke være fokus på køn i forhold til forskel på piger og drenge og uddannelser. Som udgangspunkt er jeg klar over, der kan være store forskelle med hensyn til identitet og selvopfattelse blandt piger og drenge, men det er ikke dette, der skal være et fokuspunkt i opgaven, hvilket opgaven afgrænser sig fra. Forhold som regionale forskelle, social arv og følgerne derfra vil heller ikke være temaer i denne opgave. Jeg vedkender at disse faktorer i høj grad kan spille en væsentlig rolle i forhold til identitetsdannelse og selvopfattelse i en uddannelsesmæssig sammenhæng, men opgaven har til formål at vejledningsaspektet skal være det bærende element og god vejledning skal ydes uanset hvilken baggrund vejledningssøgende kommer fra. Uddannelsesmæssigt frit valg – mellem individ og samfund? I Danmark har vi frihed til selv at vælge hvilken uddannelse og karriere vi ønsker. Det er således ikke pengepungen der skal være afgørende for, om vi uddanner os og på hvilket niveau vi ønsker at uddanne os. Af den enkelte unge kræves der derfor en vigtig stillingtagen i en tidlig periode af deres liv, som kan virke uoverskuelig og vidtgående. Man tvinges til at forholde sig til en fremtidsudsigt, som kan være svær at overskue, men alligevel skal man gøre sig nogle antagelser og forventninger om det. Vi påvirkes og formes ud fra vores sociale liv, og i en tidlig alder er vi formet til at agere ud fra, hvad vi bedst kunne tænke os og hvad andre vil tænke om det. Massemedierne, populærkulturen og reklamer er blevet en naturlig del af hverdagen og det kan være svært ikke at lade sig påvirke ud fra en samfundsmæssig diskurs. 15 Samfundet er under konstant udvikling og staten spiller en stor rolle med den løbende regulering af forbrugersamfundets kultur. Vores uddannelse og arbejdsliv er eksempelvis under stor påvirkning fra staten. Ligeledes er statens styring af menneskets identitet og selvopfattelse også noget der reguleres løbende. Som borger er vi underlagt en statslig styring, som påvirker os både direkte og indirekte i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at man er indstillet på at være fleksible og klar på omstillinger i forhold til den samfundsmæssige efterspørgsel på job og uddannelse. Én af statens hovedopgaver er, at individer skal gøres til samfundsborgere. Dette sker på baggrund af blandt andet retspolitik, uddannelsespolitik og arbejdsmarkedspolitik. (Brinkmann, side 154) Professor i almenpsykologi og kvalitative metoder, Svend Brinkmann beskriver i sin bog ”Identitet”(Ibid, side 154), at i løbet af ca. 160 år, har den danske stat været i tre forskellige faser. Der er tale om den ”retsdannede stat” fra 1840’erne og til omkring 2. verdenskrig, hvor fokus var, at mennesker skulle være disciplineret og loyal over for staten. Fra 2. verdenskrig frem til 1980’erne tales der om ”velfærdsstaten”. Her er fokus på, at borgerne skal disciplineres til demokratisk deltagelse og fasen kaldes også medbestemmelsesfasen. Den tredje fase omtales som ”Faglighedens fase” som stadig foregår. Her forandres staten fra at være en traditionel velfærdsstat til at være en konkurrencestat. Vi skal nu være endnu dygtigere på arbejdsmarkedet og i uddannelserne, så man samfundsmæssigt kan konkurrere og klare os i globaliseringen. (Ibid, side 154) I stigende grad har staten ændret sig til at blive en slags virksomhed, som er nødt til at tænke markedsøkonomi, hvilket præger en del politiske områder. Stater sammenligner hinanden på mange parametre i form af undersøgelser og målinger. At vi har en høj beskæftigelse, er en vigtig værdi for konkurrencestaten, da dette handler om vækst. På baggrund af det ser vi ofte blandt andet, at undervisningssystemet reformeres og reguleres. Konkurrencestaten anses for at være mere investerende i forhold til velfærdsstaten, fordi staten ønsker at investere i det enkelte individ og dets kompetenceudvikling. Dette sker for at individet kan give noget igen til staten i form af en dygtig arbejdskraft. Sådan en ændring af diskursen har stor indflydelse på, at vi er gået fra at være et velfærdssamfund til en konkurrencestat. Alt dette betyder også, at de enkelte personer oplever ændringer i livsvilkår og værdier, som man er nødt til at forholde sig til. (Brinkmann, side 154) 16 Samfundet har udviklet sig fra at være et industri/produktionssamfund til et videns/forbrugersamfund. Førhen gjaldt det udenadslære i skolerne og på arbejdsmarkedet var det samlebåndsproduktion uden stor variation. Der blev stort set kun reflekteret over traditioner, da man var vant til faste rutiner og vaner. Således har den uddannelsesmæssige diskurs også været under stor forandring med overgangen til forbrugersamfundet. Man må hele tiden tilpasse sig et marked, der er under stor udvikling og forandring. Den uddannelse man vælger at starte på, kan efter vi er færdiguddannede næsten være forældet, og jobmulighederne kan være meget anderledes end før vi startede. Som individer er vi derfor nødt til at være under udvikling konstant. (Ibid, side 156) Mangel på prestige i erhvervsuddannelserne I form af fremtidsudsigter der varsler mangel på faglært arbejdskraft, har dette været med til at blusse op i debatten om, hvordan vi tiltaler og respekterer det faglærte arbejde. Kendsgerningen er ifølge en artikel fra Dansk Industri, (dr.dk, 2013) at de faglærte i dag udgør næsten hver tredje i arbejdsstyrken. Om 30 år vil det være færre end hver fjerde person i arbejdsstyrken, der har en erhvervsfaglig uddannelse. Med andre ord vil vi i år 2020 komme til at mangle ca. 33.000 faglærte inden for de forskellige indgange på erhvervsskolerne. (dr.dk, 2013) Dette er naturligvis bekymrende tal for Dansk Industri, da de på sigt står til at miste medlemmer og derfor er nødt til at markere sig på området, for at der kan gøres noget ved udfordringen i tide. For at man kan sikre sig ikke at blive afhængig af udenlandsk arbejdskraft, skal der til og med år 2017 optages 6.100 flere elever årligt på eksempelvis Jern og Metal. Det svarer til en stigning på 127 procent (Business.dk 2013). Erhvervsuddannelserne og dermed det faglærte arbejde er de sidste mange år blevet en smule overset og i stedet for har langt de fleste unge søgt mod gymnasierne efter endt grundskole. Denne tendens kan stamme fra, at igen og igen hører man fra politikere og medier, at Danmark er et videnssamfund og det dermed er viden, man skal leve af i fremtiden. Dette kan have haft en indvirkning på, at erhvervsuddannelserne er blevet en smule overset og spørgsmålet er så bare, om en samfundsøkonomi vil have svært ved at klare sig, hvis vi kun består af en befolkning med høje uddannelser og ingen til at udføre det praktiske arbejde. Erhvervsuddannelserne har ganske enkelt ikke tiltrukket nok studerende de sidste mange år, og dette er nu samfundsmæssigt set blevet en stor udfordring for Danmark. 17 Videns/uddannelsessamfundet har i den grad sat sit præg på elevernes valg og fravalg af uddannelse. Blandt andet er tidligere folketingspolitiker og nuværende samfundsdebattør og håndværker Mattias Tesfaye meget synlig i mediebilledet, når det kommer til at forsvare håndværk og faglighed. Han skriver i sin bog ”Kloge hænder”(Tesfaye, side 36), at ifølge en undersøgelse fra www.arbejderen.dk, så forbinder 47 procent af folkeskolens elever erhvervsuddannelserne med lav status, hvorimod 95 % mener, at hvis man går i gymnasiet har det høj eller meget høj status. (Arbejderen.dk, 2013) Denne udvikling er også noget der i høj grad bekymrer ude på erhvervsskolerne, hvor man mærker konsekvensen af det stigende fravalg af erhvervsuddannelserne. Ifølge direktør for lederne i Danske Erhvervsskoler Lars Kunov, så har de sidste mange års massive opreklamering af videnssamfundet skabt et meget stort fokus på de akademiske uddannelser og erhvervsskolerne er blevet oversete. (Arbejderen.dk, 2013) ”Vi oplever et markant fald i tilgangen til vores uddannelser. Rigtig mange elever vælger gymnasiet, men til forskel fra erhvervsuddannelserne, forlader de jo ikke gymnasiet med en kompetencegivende uddannelse. Derfor går alt for mange elever ud af gymnasiet og bliver ufaglærte, ligesom lige så mange ender med at tage en erhvervsuddannelse efter, at de har fået studenterhuen” (Arbejderen.dk (Lars Kunov), 2013) Dette citat fortæller blandt andet, at fordelen ved en erhvervsuddannelse er, at man ender op med en kompetencegivende uddannelse og dermed er rustet til at kunne søge job efter endt uddannelse. På gymnasierne bruger man typisk tre år, hvor man samtidig udskyder det endelige valg af kompetencegivende uddannelse. Udfordringen med at gøre erhvervsuddannelserne attraktive har i løbet af de sidste år, været grobund for mange spekulationer om, hvad man skal gøre, for at rette op på den lidt kedelige samfundsdiskurs, hvor langt de fleste vælger gymnasiet. Ifølge Lars Kunov blev denne diskurs grundlagt for flere år tilbage og han anser det som ret katastrofalt, at vores uddannelses-hieraki er så sejlivet. På en måde minder det om et kastesamfund, hvor man ikke tænker på, hvor meget man bidrager til samfundet med det enkelte 18 job der besiddes, men i stedet for dømmer man jobbet ud fra den status det har udadtil. (Tesfaye, side 39) ”Håndens arbejde er talt totalt ned under gulvbrædderne. Efter Margrethe Vestager i 2000 sagde, at produktionssamfundet var dødt, har politikerne haft det som pejlemærke. I dag er vi blevet klogere og ved derfor, at vi ikke kan leve uden produktion. Men 00’erne har været et barskt årti, hvor erhvervsskolerne virkelig har tabt terræn.” (Ibid, side 37-38) Det er ikke kun Lars Kunov, som ser med stor skepsis på den udvikling og de udfordringer vores samfund har fået uddannelsesmæssigt set. Der kunne nævnes mange eksempler på fagfolk, der stiller sig i kø for at komme med deres synspunkter på hvordan vi i dag anser det faglærte arbejde som lavstatus, og hvor skidt en tendens det er for vores samfund og for de erhvervsfaglige uddannelser. I forbindelse med kampagnen ”Drøm større – der er fremtid i industrien”(Region Midtjylland, 2014), er fire af direktørerne fra store erhvervsskoler i Midtjylland gået sammen om at nå ud til elever og forældre. Tage Andersen der er direktør for Tradium i Randers påpeger således: ”Efter nogle år, hvor der i Danmark har været fokus på de akademiske uddannelser, har vi i den grad brug for at tale industrien op, for der er udfordrende arbejdspladser, sikker beskæftigelse og en god livsindkomst.” (Region Midtjylland (2014), side 4) Alle fire direktører er enige om, at der bør gøres noget for at vende det negative billede af erhvervsuddannelserne og dette skal bestå af en øget information om erhvervsuddannelserne og om alle de muligheder de unge har som faglært. En af de helt store udfordringer er også, at der skal være mange flere der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen. Rigtig mange unge går forskellige omveje, før de søger ind på erhvervsuddannelserne og man ser derfor ofte, at mange af dem der søger ind, kan være over 20 år gammel. På Aarhus Tech er eleverne i gennemsnit 28 år, når de får deres svendebrev, hvilket betragtes som relativt sent. (Ibid, side 4) 19 I takt med at mange unge søger på gymnasiet i stedet for på erhvervsskolerne, blev der fra politisk side i 2010 indgået en aftale om, at det skulle være muligt for elever i en erhvervsuddannelse at kunne tilegne sig både en faglig uddannelse men samtidig også en gymnasial eksamen. Det er denne uddannelse som betegnes som studiekompetencegivende uddannelse eller i daglig tale EUX (Undervisningsministeriet, 2014). Dette er også en måde at skabe synlighed omkring erhvervsuddannelserne, når man kan kombinere det med en gymnasial uddannelse. På den måde ønsker man at tiltrække flere dygtige elever til de tekniske uddannelser. I løbet af de sidste par år, er man fra politisk side blevet klar over, at der skal gøres noget, for at tilføre erhvervsuddannelserne mere prestige blandt unge folkeskoleelever, således flere vælger at blive faglært i fremtiden. Som sagt har vi et stigende behov for faglærte allerede nu og behovet vil stige markant de kommende år. Med erhvervsuddannelsesreformen ønsker man at skabe et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø, samt give eleverne bedre mulighed for at videreuddanne sig efterfølgende. En af de store udfordringer for eleverne på erhvervsskolerne har i flere år været at kunne skaffe praktikpladser undervejs i forløbet, hvilket der har været mangel på. Med den nye reform ønsker man at gøre det nemmere at komme i praktik, da der skal tilbydes meget mere skolepraktik. Ved at indføre adgangskrav på erhvervsuddannelserne så eleverne skal have en karakter på mindst 02 i dansk og matematik håber man på, at kunne skabe mere prestige, da man ikke længere vil kunne påstå, at en erhvervsuddannelse kan alle få. Delkonklusion Samfundet er under konstant udvikling og dette stiller store krav til individet, som både skal være omstillingsparat og fleksibel. Erhvervsuddannelserne mærker i disse år konsekvensen af, at der ikke har været så meget fokus på disse uddannelser gennem mange år. I stedet for oplever gymnasierne stor fremgang i antallet af elever. Op gennem 00’erne er det blevet udtalt gang på gang i diverse medier, at vi ikke længere lever i et produktionssamfund men derimod et videnssamfund, som skal leve af viden og uddannelse. Dette tyder på, at det har haft en afsmittende virkning på danskerne i forhold til valg af uddannelse og erhverv. Manglen på faglærte kan altså komme til at blive en udfordring for det danske arbejdsmarked, hvis tendensen ikke vender. Der kan være mange årsager til hvorfor erhvervsuddannelserne ikke er så populære 20 blandt unge. Dels er det fordi kendskabet er for lavt, og samtidig er det også et spørgsmål om mangel på prestige. En lang række fagfolk er enige om, at der skal gøres noget ved udfordringen i tide, og det negative billede af det faglærte arbejde skal vendes. Netop manglen på prestige i erhvervsuddannelserne kan måske hænge sammen med, at hver person gerne vil føle sig unik. I forhold til identitet og selvopfattelse er det derfor ikke ligegyldigt hvilken uddannelse man vælger, da det skal være noget man kan identificere sig selv med både indadtil men også udadtil. Dette leder mig frem til næste afsnit i opgaven som omhandler identitetsdannelse. Analyse Analysedelen har til hensigt at undersøge problemformuleringens punkter. Først vil der ud fra relevant teori blive analyseret hvad identitetsdannelsen og selvopfattelsen har af betydning for valget af uddannelse- og erhverv, hvilket følges op af en analyse af unges aktuelle syn på uddannelse. Afsnittet næstefter vil ligeledes ved hjælp fra relevant teori blive analyseret og diskuteret i forhold til hvilke udfordringer der kan opstå vejledningsmæssigt i et felt mellem menneske og system. Identitetsdannelse Ungdomsårene er en periode, som er en afgørende fase for vores uddannelsesvalg og identitetsdannelse. Man kan vælge at betragte det ud fra en vinkel om, at der i dagens Danmark er frit valg på alle hylder og mulighederne er ubegrænsede, når vi skal træffe et valg. På den anden side er der samtidig en samfundsmæssig holdning til, at de unge skal uddanne sig, og vi skal være den bedst uddannede generation i danmarkshistorien. 95 procent skal have en ungdomsuddannelse og 60 procent skal have en videregående uddannelse lyder det fra regeringens side (Ministeriet for Børn og Undervisning, 2013). Dertil kommer påvirkninger fra andre parametre såsom eksempelvis forældre, venner og sociale medier. Identitet er forbundet med den unges til- og fravalg gennem livet. Vi har selv indflydelse på hvordan identiteten udformes, men det vil ske inden for en ramme i samspil med andre mennesker og inden for sociale kontekster. På en måde forsøger vi at repræsentere os selv bedst muligt hvor bekræftelse og anerkendelse er en del af det vi søger efter fra naturens hånd. (Medborger.net 2011) 21 I spørgsmålet om hvad vi gerne vil være er der tillagt helt nye dimensioner såsom hvem kan jeg blive og hvad kan jeg blive? Når vi er så privilegerede i Danmark, at vi næsten frit kan vælge uddannelse, så gælder det om at vælge helt rigtigt og vælge det, som kan realisere os selv og vores drømme. Dette gælder ikke kun valget af uddannelse. Det er i denne periode af de unges liv, hvor de står over for en hel masse beslutninger, der kan have afgørende betydning for deres videre færd. Mange har den opfattelse, at vi har frit valg på alle hylder med ubegrænsede muligheder, men hvis man kradser lidt i overfladen er faktum, at vi har et samfund, hvor der kan være pres fra forældre, politikere og omgangskreds. (Illeris, side 34) Hvis man kigger flere år tilbage var det mere fastlåst, hvad den enkelte ville vælge at uddanne sig til. Man kunne forvente de fleste vil følge i forældrenes fodspor på mange områder inklusiv arbejdsmæssigt. Der var færre mønsterbrydere end hvad vi oplever i dag. Nu er normer og holdninger ikke nødvendigvis noget der kommer til udtryk for en bestemt gruppe af samfundet. På en måde er vi blevet mere individuelle og træffer valg og beslutninger ud fra ens egen personlighed og hvordan man vælger at identificere sig selv. (Ibid, side 34) Identitetsdannelsen kan være meget kompliceret og det er bestemt ikke blevet mindre nemt i det moderne samfund. Når alt er under udvikling og forandring, hvordan skal man så kunne finde sig selv og skabe sin egen identitet, hvor man kan være den samme på tværs af alle livets situationer og udfordringer. Man skal kunne imødekomme forandringerne men samtidig kunne opbygge en stabil identitet eller en slags kerne. (Ibid, side 35) De unge er under en helt central og personlig afklaringsproces, som er yderst omfattende. Det er en proces, hvor de forsøger at finde ind til kernen af sig selv, så de kan blive i stand til at træffe afgørende beslutninger om uddannelsesvalget. Det er samtidig en proces, der er afgørende ikke bare for de valg vi træffer, men også konsekvenserne af de valg vi træffer. Nogen vil måske mene, vi ikke opnår hver vores helt egen identitet men en slags fleksibel identitet, som kan være nødvendig, når vi lever i et omskifteligt samfund. Dette er langt mere krævende end en fast identitet, da man på samme tid skal fastholde kernen og være modtagelig for ændringer. (Ibid, side 36) De unge er dem, som skal føre vores samfund videre og det er derfor helt naturligt, at politikkere og fagfolk gerne vil blande sig i den moderne debat om, hvilken vej de unge skal gå og hvad der er til størst gavn for samfundet på sigt. Det er her det kan være svært for de unge, at navigere rundt 22 mellem deres egne interesser og hvad samfundet forventer. Vi undgår ikke påvirkninger fra mange instanser, spørgsmålet er så bare om vi formår at ignorere disse påvirkninger, eller om de har afgørende betydning for unges uddannelsesvalg. Sociale netværkssider som Facebook, Twitter og Instagram er blevet en vigtig brik i unges identitetsdannelse. Aldrig før har brugen af sociale medier været større blandt unge og intet tyder på, at dette er en udvikling der vendes, tværtimod er de sociale medier kommet for at blive. De fleste børn og unge vokser dermed op i en verden, hvor de hele tiden kan spejle sig i andre og ikke kan komme uden om, at uanset hvad der foretages, bliver man konfronteret med hvordan andre foretager det samme, hvad andre synes er rigtig og forkert og så videre. Alle forsøger at iscenesætte sig selv så positivt som muligt, hvor stort set alt efterhånden bliver delt på sociale medier. (Information, 2012) Hvad enten de unge er meget eller lidt aktive på sociale medier, er det alligevel noget der påvirker de flestes dagligdag og i givet fald deres handlinger i forhold til bestemte valg heriblandt uddannelse. Med andre ord medfører sociale medier store forandringer i vores sociale liv, som dermed også kan komme til at have betydning for vores kultur og andre omgangsformer. Når man lader sig påvirke af andre kan det have den effekt, at man på en måde glemmer at kigge på sig selv og egne evner. Man vil i stedet gerne kunne leve op til et ideal eller en form for ”glansbillede” af hvordan man bør opfatte sig selv i forhold til hvordan vi reelt opfatter os selv. Det handler om at se bedst ud, det handler om at mene de rigtige ting og det handler generelt om at opnå en høj status på mange parametre, hvor uddannelse også indgår. Jo flere ”likes” på sociale medier, jo bedre har de fleste det med sig selv både indadtil men i høj grad også udadtil. (Ibid, 2012) Identitetsdannelse og konstruktivistisk teori Den franske filosof, antropolog og sociolog Pierre Bourdieu antager, at der er en virkelighed, som eksisterer uafhængigt af det enkelte menneske og dets bevidsthed. Han anvender begrebet ”Habitus”, hvilket han ser som en socialiseret subjektivitet (Prieur, side 39). Det er en måde at anvende nogle strukturer, som kan strukturere forestillinger og praksis. Bourdieu taler om, at habitus består af nogle erhvervede og tillærte dispositioner der gør, at vi handler på bestemte måder. Disse dispositioner er på sin vis ubevidste, da de gennem hele livet er blevet inkorporerede og indgroede hos det enkelte menneske. Vores habitus er en form for socialiseret krop, som har 23 tillært sig de strukturer, der stammer fra den verden vi lever i. Vi opfatter og inddeler verden forskelligt og de ydre strukturer er blevet til indre strukturer, som vi har tillært os gennem livet. Bourdieu gør dermed op med andre teorier om, at der findes en form for dualisme mellem vores krop og sjæl, der udgør individet som en helhed, vi handler ud fra. (Ibid, side 39). Verden er ikke noget der kan erfares ud fra en bestemt position. Vi er derimod sociale konstruktioner, der handler på baggrund af os selv i forhold til vores omgivelser. Habitus er noget der leves, og der er derfor mulighed for et væld af variation og kreativitet i forhold til det enkelte menneske. (Ibid, side 40) Hvis man stiller Bourdieu’s teori op mod problemstillingen om, at der blandt andet vælges uddannelse ud fra det parameter, at man gerne vil kunne identificere sig med valget både indadtil og udadtil, så kan man udlede, at der handles ud fra individets habitus, som kan være vidt forskelige fra person til person. Måske er man vokset op i nogle omgivelser der gør, at det vil være mest naturligt for én at vælge en lang videregående uddannelse. Hvis begge ens forældre er akademisk uddannet er der stor chance for, at personens habitus både bevidst men måske også ubevidst har tillært sig indgroede dispositioner om, at så må man nok også hellere vælge en lang videregående uddannelse. På denne måde kan man sige, at der handles efter habitus, også når det gælder uddannelsesvalg. Bourdieu udtaler: ”Når man siger habitus, siger man samtidig, at det individuelle, det personlige og det subjektive er socialt og kollektivt.” (Ibid, side 41) En individuel habitus er blot en variant af en gruppes habitus. Mange af os er relativt ens med ensartede livsbaner og dermed også former for habitus, som ligner hinanden. Bourdieu viger dog ikke fra, at vi er forskellige mennesker, med hver sin personlige stil. Dette ser han blot som en større eller mindre afvigelse fra en gruppes, families eller venners stil som vi handler ud fra. Vi kan i form af vores personlighed have vores eget særpræg, men dette er kun en lille afvigelse ud af en social sammenhæng. (Ibid, side 42) Habitus skal dog ikke forstås som noget vi ikke kan bryde. Enkeltindivider kan godt bryde med det statiske mønster man omgås i forhold til andre. Bourdieu er i sig selv et rigtig godt eksempel på dette. Hans far var postmand i den fjerneste franske provins og på trods af dette, formåede Pierre 24 Bourdieu at blive en anerkendt filosof med en meget stor prestigefyldt akademisk position i Paris. Habitus udvikler sig gennem hele livet, når menneskers livsbetingelser skifter. Det vil forandres i takt med nye erfaringer, dog aldrig radikalt, da vi som udgangspunkt har fastlagte skemaer for værdsættelse og opfattelse. (Ibid, side 42) I forhold til valg af uddannelse sker der ifølge Bourdieu flere dramatiske brud mellem generationer. Dette kan ses som et kulturskifte, der sker på baggrund af forandrede livsbetingelser, der fremmer nye habitusformer. For 50 år siden var det danske arbejdsmarked markant anderledes end det vi kender i dag og der var en anden samfundsmæssig dagsorden i forhold til uddannelse, end den vi kender i dag. Dengang var det mere naturligt for mange flere end i dag at vælge erhvervsuddannelserne i forhold til akademiske uddannelser. Vi har udviklet os fra at være industrisamfund til informationssamfund og i dag taler vi om, at vi lever i et uddannelsessamfund, hvor vi skal konkurrere på parametre som udvikling, innovation og uddannelse. Det håndværksfaglige aspekt har ikke på samme måde været en del af samfundets og det politiske udgangspunkt, som det var for mange år siden. Dette afspejler Bourdieu’s teori om, at vi handler efter forandrede livsbetingelser, der giver os nye habitusformer (Ibid, side 44). Hver generation formes af livsbetingelserne der giver definitioner af, hvad der vil være fornuftigt og ”rigtigt” for én bestemt generation. Mens noget ville være utænkeligt og uacceptabelt for den forrige generation, kan det være meget naturligt og rigtigt for den næste generation. Man kan dog ikke generalisere og tale om, at der findes en dansk samfundsmæssig habitus. Hvis man er fra et akademikerhjem med masser af skolegang, vil personen typisk have en habitus der er tilpasset et akademisk felt. Man vil samtidig være præget af parametre som køn og opvækststed og så videre (Ibid, side 45). Vi har fået inkorporeret en form for praktiske skemaer i vores bevidsthed, der gør hvordan vi opfatter og hvordan vi værdsætter vores liv. De fleste vil naturligvis have så godt et liv som muligt, og det ligger lidt i kortene, at hvis man vælger gymnasiet og en videregående uddannelse, så er det den sikre vej til, at vi kan få opfyldt disse mål. For nogle ligger uddannelsesvalget helt naturligt og der behøves ikke stilles spørgsmål ved dem. 25 Delkonklusion Det er menneskets natur at søge efter bekræftelse og anerkendelse. Identitetsdannelsen er ikke blevet nemmere i kraft af det moderne samfund. Der stilles større krav til unge om uddannelse og disse krav kommer blandt andet fra samfundets interesser og politikere, som via medier er med til at skabe fokus og gerne vil blande sig i, hvad de unge vælger af uddannelse. Således undgår unge ikke påvirkninger fra mange instanser i valget af uddannelse og erhverv. Bourdieu og den konstruktivistiske teori mener, at som individ er man en social konstruktion, som handler på baggrund af sig selv i en social konstruktion. Når livsbetingelser forandres ændrer man sig automatisk i takt med det. I næste afsnit vil jeg gå et skridt videre og analysere unges holdninger til uddannelse ved hjælp fra Bourdieus konstruktivistiske teori. Unges syn på uddannelse Bourdieu’s teori om social vold og dominans vedrører, at de socialt dominerendes smag også er den bedste smag. Hvis man skildrer dette ud fra opgavens diskurs om, at mange unge vælger erhvervsuddannelserne fra, fordi der er for lidt prestige i det, så kan man argumentere for, at det netop ér et stort samfundsmæssigt problem. Ifølge Bourdieu så handler det om, at noget er samfundsmæssigt finere at vælge end andet. Der er rigtig mange unge der vælger gymnasierne i dagens Danmark og det er der sikkert flere grunde til, men én af grundene er, at det er ”finere” og mere prestigefyldt at vælge. I en undersøgelse fra (Region Hovedstaden, 2013) der blandt andet skal kortlægge de unges holdninger til uddannelse, får man et tydeligt indblik i, at der findes fordomme og antagelser blandt grundskoleelever i forhold til de forskellige ungdomsuddannelser. Diskursen om at erhvervsuddannelserne ikke virker attraktive for de unge og måske også blandt deres forældre viser sig ved de holdninger, som nogle udvalgte unge udtrykker i den følgende tekstboks. 26 Teknisk skole er kun dumme mennesker, stx er hippier, hhx er pop, htx er nørder. Gymnasiet er for de boglige – de mindre kloge hopper på erhvervsuddannelserne. Der er lidt tabu omkring erhvervsuddannelser generelt. Der er lidt 'hate' mod alt andet end gymnasiet det er lidt taberagtigt ikke at have en gymnasial uddannelse (og det skal helst være almen) Kilde: Region Hovedstaden (2013). Når sådan en diskurs eksisterer, som at gymnasierne er for de boglige og erhvervsskolerne er for de dumme, så er det på en måde klart, at langt de fleste har mere lyst til at gå på et gymnasie i stedet for at blive sat i bås med de mindre kloge. Der er hermed en socialt dominerende samfundsmæssig magt der gør, at uddannelserne får et bestemt ry eller rygte, som for mange elever kan være svært at abstrahere fra, når de vælger ungdomsuddannelse. I værste fald betyder det, at nogle kan påvirkes til at vælge uddannelse ud fra andre værdier end ens egne værdier og interesser. Dette gælder ikke kun når der snakkes om ungdomsuddannelser men også i forhold til videregående uddannelser. En omfattende undersøgelse fra Ugebrevet A4 i samarbejde med analyseinstituttet YouGov (Ugebladet A4, 2012) viser, at danskerne generelt tillægger det faglærte arbejde som lavstatus. Især de unge synes det faglærte arbejde har mindst prestige. Dette er ikke noget der kommer bag på arbejdsmarkedsforsker ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen: ”Det har traditionelt været lidt finere at tage en boglig uddannelse, og det er den samme opfattelse, vi ser afspejlet her.” (Ibid, 2012) Undersøgelsen viser også, at det er de videnstunge og kreative job, der er mest prestige i. Flemming Ibsen taler om, at dette afspejler en samfundskultur, der hylder den langvarige uddannelse og dette er på bekostning af de faglærte job. 27 ”Der er en langstrakt tendens, der er gået gennem samfundet i årtier, at åndens arbejde typisk bliver vurderet højere end håndens arbejde.” (Ibid, 2012) ”Danmark er et uddannelsessamfund, og vi råber på uddannelse. Det er et mantra. Politikerne fremhæver hele tiden, at vi skal have flere med videregående uddannelser og leve af vidensintensivt arbejde. En dagsorden der for længst er slået igennem hos danskerne” (Ibid, 2012) Han kæder denne tendens sammen med, at der fra politisk side længe har været et budskab om, at vi skal uddanne os mere og bedre i fremtiden. Dette har en afsmittende virkning på, hvad det er for nogle jobs vi automatisk forbinder med status og prestige. Dette er lidt det samme, som når Bourdieu taler om symbolsk magt. Her udløses mange af vore reaktioner på baggrund af, at vi ikke tænker over det, men genkender den samfundsmagt vi står over for i vores valg af uddannelse (Prieur, side 51). Mange bogligt stærke elever vælger angiveligt ud fra, at hvis man er bogligt god, så skal man selvfølgelig på et gymnasie. For mange er det slet ikke et alternativ at sigte imod erhvervsuddannelserne. Når man en sjælden gang ser en elev med meget høje karakterer fra en grundskole eller et gymnasie, så ligger der en form for samfundsmæssig forventning om, at personen bør tage en lang videregående uddannelse. Samfundet har bevæget sig hen mod en diskurs om, at det er mennesker med høje karakterer, der får højere status end andre. Dette kan belyses med et konkret eksempel i forhold til valg af uddannelse. I artiklen ”Mor, er det okay, at jeg dropper gymnasiet”(Information, 2014), her giver en ung superstudent fra gymnasiet sin historie af, hvordan han oplever samfundets diskurs om, at det forventes, at folk med gode karakterer tager en lang videregående uddannelse. I stedet for søgte han ind på lærerseminariet, et valg hvor han blev mødt med en del fordomme omkring og reaktionerne var mange blandt familie og venner. ”Kunne du nu ikke blive læge?” ”Når du nu har karaktererne til det, hvorfor så ikke tage på Universitetet?” 28 ”Hvorfor fanden gider du blive lærer?” ”Michael, havde du ikke tjent flere penge som statskundskaber?” (Ibid, 2014) Når man har sådan et syn på uddannelse som citaterne indikerer, kan det være med til, at fremhæve Universiteterne som den ultimative hædersvej. Fokus på gymnasierne kan hurtigt gå hen at blive høje karakterer i stedet for at fremme muligheden for nysgerrighed, læring og selvstændighed. Når der er så stor fokus på karakterer, bliver uddannelsesprioritering for rigtig mange proportional med deres gennemsnit. Karaktererne indikerer hvorfor man vælger at blive pædagog, når man godt kan blive psykolog? Når der er nogen der bryder denne diskurs, kommer man nærmest ikke uden om at blive konfronteret med sit valg fra flere sider af samfundet og sin omgangskreds (Ibid, 2014). Samfundsmæssigt er der meget mere fokus på, hvad politikerne synes de unge skal søge ind på af uddannelser i stedet for at se på, hvordan man får eleverne til at søge de uddannelser de brænder for. Symbolsk kapital er i mange tilfælde et resultat af andre og førnævnte kapitaler. Det er kendetegnet ved, at en gruppe tilskriver det en form for værdi. Dette kan både være negativt eller positivt anerkendelse eller prestige. Bourdieu mener, at jagten og stræben efter symbolsk magt er årsag til mange af de ting vi foretager os. Ifølge ham kan der meget vel opstå konkurrence for at opnå symbolsk kapital. Der stræbes efter anerkendelse og man kæmper om anerkendelsen. I et moderne samfund er staten meget afgørende for symbolsk kapital, da den har autoritet og myndighed til at fordele identitet og værdighed (Prieur, side 68). Dette sker samtidig med at den øvrige sociale verden også vurderer det enkelte menneske ud fra fordomme, normer og stemplinger. Alt dette er med til at give individer deres sociale identitet. Der vil hele tiden være en inddeling hvad enten man er rig eller fattig, tynd eller tyk, klog eller dum og højtuddannet eller lavuddannet. Dette tillægges enten positiv eller negativ symbolsk kapital. Blandt alle former for kapitaler mener Bourdieu, at symbolsk kapital er den mest brutale af alle. Denne kapital tillægges nemlig en stor social betydning og eksistensberettigelse. Individet har grundlæggende en angst og usikkerhed i forhold til andres domme over én. Dette går ud over vores egen selvopfattelse og eksistensberettigelse. (Ibid, side 68) 29 Den primære drivkraft er ønsket om anerkendelse fra omverdenen og denne anerkendelse forsøger man at tilegne sig med så høj en status som muligt, da det ser bedre ud og lyder bedre at være højtuddannet end lavuddannet. Gennem hinanden søges anerkendelse. Man bliver glad når man får den, og mere trist hvis ikke man får den (Ibid, side 68). Mennesker har et grundlæggende behov for at betyde noget for andre mennesker. ”At være ventet, efterspurgt, overbebyrdet med forpligtelser og engagementer handler ikke kun om at undslippe ensomhed og ubetydelighed, men om, på den mest varige og konkrete vis, at føle, at man betyder noget for andre, er vigtig for dem og dermed vigtig i sig selv, og endvidere at man i denne form for kontinuerlig tilslutning, som disse stadige bekræftelser på interesse giver(forespørgsler, forventninger, invitationer), finder en form for kontinuerlig eksistensberettigelse.” (Prieur, side 69) Til at analysere det forhold som de unge har til deres forældre, venner og omgangskreds i det hele taget, kan det være relevant at gøre brug af Bourdieu’s teori om social kapital som medfører symbolsk kapital. Man opnår en vis prestige i at høre til noget. Hvad enten det er til et håndboldhold, en familie, en bestemt vennekreds eller en særlig profession. Det kræver noget af én, at udbygge sin sociale kapital i form af arbejdsindsats, tjenester og gaver alt afhængig af, hvad det er for en social kapital. I forhold til økonomisk og kulturel kapital, så kan den sociale kapital være en forudsætning for, at man kan realisere sin egen økonomiske eller kulturelle kapital. Meget af det man til dagligt foretager sig, kan betegnes som kapital. Det afhænger af, hvilken grad af anerkendelse og prestige man tillægger det, hvorefter det kan kaldes symbolsk kapital. Dette er nemlig den tilstand, som alle de andre kapitalformer sættes i perspektiv over for i forhold til, når de bringes i spil og tildeles værdi og anerkendelse (Prieur, side 94). Man kan på en måde opgøre værdien af en kapital i forhold til hvor eksklusiv den er. Staten er ifølge Bourdieu med til at udøve fysisk vold i form af dens magt i forhold til uddannelser og hvilken værdi den tillægges på politisk og samfundsmæssigt niveau. Denne fysiske vold bevæger sig hen imod en symbolsk vold, da vi i kraft af statens indflydelse indprenter og 30 kategoriserer systemer, som man automatisk dømmer og handler ud fra. Troen på det statslige er generelt stor og man har respekt derfor og påvirkes derved. Bourdieu betegner staten som en ”klassifikationsmaskine”(Ibid, side 101). Officielle handlinger, politiske holdninger og samfundsmæssige tendenser, opdeler og definerer hvem vi er og hvad er det for nogle valg vi bør træffe. Staten skaber i virkeligheden en generel tilgang eller dominansforhold blandt befolkningsgrupper. Dette er dog ikke noget man som menneske lægger mærke til, fordi man netop ser verden ud fra den tilgang, som staten giver os mulighed for. Med andre ord er staten ifølge Bourdieu ikke bare en ydre autoritet, men fungerer som noget der er indlejret i mennesker, som man handler på baggrund af. (Ibid, side 102) Ifølge Bourdieu handler man altså ikke udelukkende ud fra egne ideer, holdninger og interesser men er i høj grad påvirket fra alle de instanser der omgiver os til dagligt. Dette tydeliggøres også i spørgeskemaundersøgelsen ”Tal om uddannelse” (Region Hovedstaden, 2013). Denne rapport bygger på en spørgeskemaundersøgelse, som er foretaget blandt 500 uddannelsessøgende i alderen 15-30 år og en spørgeskemaundersøgelse blandt 200 forældre til uddannelsesøgende i alderen 15-17 år. I ungeundersøgelsen er 198 personer i alderen 15-17 år og 302 er over 18 år. 56 personer i undersøgelsen har søgt en erhvervsuddannelse, 186 en gymnasial uddannelse, 207 en videregående uddannelse og 51 har søgt andet. På baggrund af den brede fordeling aldersmæssigt, er det med til at give et godt repræsentativt billede af flere faktorer. De udvalgte unge i undersøgelsen har blandt andet svaret på, ”Hvem af følgende personer har haft betydning for dit valg af uddannelse?”- Det skal her bemærkes, at de unge gerne måtte vælge flere svar. Forældre har stor betydning for uddannelsesvalget. Dette gælder især for de unge, der har søgt en gymnasial uddannelse, hvor 42 % svarer det har haft betydning for deres valg. For dem der har søgt en erhvervsuddannelse er det 36 % og for de videregående uddannelser er det 21 %. De unge der har foretaget valg om ungdomsuddannelse i forhold til de unge der har foretaget valg af videregående uddannelse, er en del yngre, så det må medregnes, at være naturligt der sker en højere forældreinddragelse blandt dem. Blandt forældrene viser det sig, at 83 % af dem har diskuteret valg af uddannelse sammen med deres børn. Mange af dem, faktisk 53 % har direkte anbefalet en bestemt type uddannelse. Kun 4 % af dem, har anbefalet deres barn en erhvervsuddannelse. Dette kan virke noget bekymrende i 31 forhold til, at vi mangler unge på erhvervsuddannelserne i hele landet. Samtidig med at forældrene har så stor betydning for uddannelsesvalget, kan dette være en af årsagerne til hvorfor vi fravælger erhvervsuddannelserne. I samme undersøgelse blandt forældrene har der i de åbne besvarelser været en tendens til, at forældrenes påvirkning i meget høj grad sker ud fra opdragelse og diskussioner i hjemmet om nødvendigheden af at have en god uddannelse. Dette kan ses ud fra følgende citater fra undersøgelsen: ”Børn spejler sig i deres forældre. De skal have en ordentlig uddannelse. God opvækst er god uddannelse. Man skal kunne forsørge sig selv. Alt sådan noget har jeg snakket med hende om, så på den måde har jeg præget hende.” ”Jeg har forklaret, at det var vigtigt, at han havde en studentereksamen at falde tilbage på.” ”De unge er i tvivl. Hvad kan man forvente – hvilke krav er der i samfundet? Det er forældres pligt at forklare og vejlede.” (Region Hovedstaden, 2013, side 56) Forældrene i denne undersøgelse føler et stort ansvar, når deres børn skal vælge ungdomsuddannelse. De er naturligvis også påvirket af det faktum, at vi i de seneste år har haft en høj arbejdsløshed på baggrund af økonomisk krise og en samfundstendens der beror på, at det er godt at have en studentereksamen, fordi så er man bedre stillet på længere sigt. Problemet opstår når forældrenes indflydelse bliver for markant. De har ikke samme overblik over uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet som vejlederne har. Netop vejlederne har ud fra undersøgelsen en mere begrænset rolle for valgprocessen. Kun 12-14 % der har søgt en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse svarer, at en vejleder har hjulpet eller haft betydning for valget. Ud fra tallene kan man konkludere, at vejlederne tillægges den samme betydning på tværs af ungdoms- og videregående uddannelser. Vejledningssøgende vil altså hellere diskutere uddannelsesvalg med forældrene i stedet for at blive fagligt udfordret af professionelle vejledere. Når der netop foreligger en samfundsmæssig 32 diskurs om, at erhvervsuddannelserne ikke besidder samme grad af prestige som gymnasierne, er det et problem, at forældrene har så stor en påvirkning på de unge i forhold til vejlederne. Mange forældre er antageligvis lige så påvirket af diskursen som deres børn er, og derved er det svært at ændre på diskursen og tendensen generelt samfundsmæssigt set. Dette er også noget som formanden for Danmarks vejlederforening Helene Valgreen ser som et problem. De unge bliver ikke vejledt godt nok, når de skal vælge ungdomsuddannelse. (Jyllandsposten, 2013) Forældrene forsøger at hjælpe deres børn i det til tider svære uddannelsesvalg, men forældrene har ikke det samme overblik over uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet som vejlederne har. Derfor sender forældrene ofte deres børn på gymnasierne, da man antager, at dette er det sikre valg. Delkonklusion Unge stilles over for et stort valg, når der skal træffes beslutning om ungdomsuddannelse blandt andet på baggrund af det frie valg, hvor stort set alle muligheder er åbne. Det handler ”kun” om at træffe et valg. I forhold til identitetsdannelsen og selvopfattelsen, så er der en lang række påvirkninger som i givet fald påvirker i retning mod et bestemt valg. Holdningerne til erhvervsuddannelserne er mange, men en fælles tendens er, at der bliver set ned på uddannelserne og der er for lidt prestige i at vælge en erhvervsuddannelse fremfor at vælge gymnasiet. Forældre, venner og medier har en meget stor påvirkning på valget hvorimod vejledere ikke tillægges lige så stor en betydning. Mange forældre føler et stort ansvar, når deres børn skal vælge ungdomsuddannelse hvilket kan være både godt og skidt, når det har vist sig, at mange af forældrene ikke har et ret godt kendskab til de forskellige uddannelsesmuligheder. Derfor bliver gymnasierne anset som det sikre valg. Uddannelsesvalg handler i høj grad blandt andet om identitet og selvopfattelse. Når der findes en bred vifte af uddannelsesmuligheder, begynder man automatisk at prioritere og frasortere. Konsekvensen af dette er, at erhvervsuddannelserne ikke har været attraktive nok for rigtig mange unge i en del år, og man har ikke lyst til at identificere sig selv med at være erhvervsuddannet, når man kan blive så meget andet. Når politikere og samfund gerne ser, at der i fremtiden kommer mange flere elever på erhvervsuddannelserne, kan der dermed opstå en situation, hvor vejlederne kan støde på udfordringer i forhold til at vejlede til uddannelse- og erhverv i et felt mellem 33 menneske og system, som kan have modstridende interesser. Dette vil opgavens næste afsnit dreje sig om. Vejledningsfaglige udfordringer mellem menneske og system Hvordan kan vejledning være med til at understøtte de vejledningssøgendes valgkompetence, når mange unge er påvirket af udefrakommende faktorer og en samfundsmæssig diskurs om, at gymnasierne er den sikre vej frem og erhvervsuddannelserne er for de svage elever. Er det vejledernes opgave at være med til at bryde med nogle af de negativt ladet holdninger til erhvervsskolerne, så vi i fremtiden får flere faglærte unge. Dette spørgsmål vil jeg gå i dybden med senere i afsnittet, hvor jeg vil inddrage synspunkter og erfaringer fra mit interview med nogle UUvejledere. Ud fra diskursen om de negative holdninger til erhvervsuddannelserne og med vores selvopfattelse og identitet som en væsentlig faktor i vores valg af uddannelse og karriere, kan det være et godt udgangspunkt for vejledningen at arbejde ud fra et konstruktivistisk synspunkt fordi, ifølge den konstruktivistiske vejledning er vores viden perspektiv-betinget. Man ser ud på verden og sanser verden forskelligt, hvilket giver hvert individ sin egen ramme for forståelse. Med hensyn til vejledning kæmper folk hele tiden med at være omstillingsparat i en foranderlig verden, hvor samfundsdiskurser er med til at sætte et indirekte pejlemærke som indikation af, hvad man bør og helst ikke bør. Hvert individ konstruerer altså en verden ud fra påvirkninger, som kan være afgørende for vores selvopfattelse og dermed også valg af uddannelse- og karrierevalg (Peavy, side 26). Når erhvervsuddannelserne fravælges, kan der være en sammenhæng med, at vi påvirkes ud fra en samfundsdiskurs som gør, at vi konstruerer en verden ud fra påvirkninger og generelle samfundstendenser. Selvopfattelsen er som tidligere beskrevet i opgaven et meget væsentligt aspekt for den vejledningssøgende i jagten på at finde den rette uddannelse eller karrierevej. Som der tidligere er beskrevet i afsnittet om identitetsdannelsen, så er der en række faktorer der påvirker os og former os til den vi er, hvad vi er og hvordan vi gerne vil fremstå udadtil. Den konstruktivistiske teoretiker Vance Peavy mener ikke, at der er vejledningsmetoder, der er bedre end andre (Ibid, side 10). Han er af den opfattelse, at vejlederens personlighed er af lige så 34 stor betydning i forhold til hvilken vejledningsmetode vejlederen vælger at bruge. De vejledningssøgende har desuden mange forskellige og unikke behov og derfor bør vejlederen ikke forholde sig til én bestemt metode, da man kan afskære sig fra at imødekomme dette unikke behov. Al vores viden er ifølge Peavy perspektiv betinget (Ibid, side 24). Vi anskuer verden ud fra vores egne ”briller” og livssyn og vi er alle påvirket fra vores barndom og vores sociale liv. Det er en vejledningsfaglig udfordring i det hele taget at få de unge navigeret rundt i et uddannelsessystem, som spænder meget bredt, samtidig med at de unge er i en udvikling, hvor de forsøger at finde ud af ”hvem er jeg?”. Hvordan kan vejlederne arbejde med de vejledningssøgendes selvopfattelse samt motivere dem til at se ud over hvad der samfundsmæssigt tenderer til at være rigtigt og forkert valg af uddannelse og erhverv? Hvis man får gode karakterer i skolen, er der trods alt stadig frit valg, om man vil være eksempelvis social- og sundhedshjælper eller jurist. Det kan være en god ide at hjælpe den unge til at kunne skabe sig et overblik over, hvad der er de vigtigste værdier i forhold til en selv, samt arbejde med deres egen opfattelse af sig selv og sig selv i et samfundsperspektiv, så de er i stand til at kunne træffe det rigtige valg. Vi lever i et samfund der konstant er under udvikling, dette gælder også fra et uddannelsespolitisk perspektiv. Uddannelse er vejen frem og man skal blive bedre, dygtigere og hurtigere i forhold til gennemførelsen af uddannelserne. Peavy bruger en metode som han kalder ”Leverum” eller kortlægning af leverum (Ibid, side 56). Dette går ud på, at vi hver især lever i et mentalt rum. Dette er både psykisk og sociologisk, derfor kaldes det leverum. Denne konstrueres gennem vores livserfaringer og består blandt andet også af vores fordomme, værdier, tro og så videre. Alt dette er med til at styre os og hvordan vi agerer i vores sociale tilværelse. Leverummet deles op i fire forskellige semantiske regioner. (Ibid, side 57) 1. Relationer og intimsfære 2. Arbejde og indlæring 3. Krop og helbred 4. Den åndelige dimension Disse fire regioner forbindes med hinanden og udgør tilsammen en central kerne, som er det vi handler og vælger ud fra. Hvis der skal være grobund for eller håb om, at den vejledte kan hjælpes til at udvikle og ændre syn på uddannelse og sin egen identitet, så er det vigtigt at personen selv 35 deltager aktivt i ændrings eller problemløsningsfasen sammen med vejlederen (Ibid, side 58). For folk der kommer fra en bestemt kultur eksempelvis unge med akademisk uddannede forældre, kan det ifølge Peavy være en god ide at kæde dem sammen med folk, der har en helt anden baggrund måske med forældre uden akademisk uddannelse. Dette skal gerne være med til at starte en selvrefleksion hos de vejledte og give anledning til spørgsmål som: - ”Hvorfor gør I det på den måde?” - ”Hvordan gør man det her?” - ”Hvordan fungerer det her?” (Peavy, side 58) Ny viden skal altså være med til at udvikle personernes leverum. For at kunne se ud over de anbefalinger og påvirkninger man får fra forældre, venner, medier og så videre er Peavy inde på, at man som vejleder kan give sig ud i at udfordre vejledte med ”Det kontrafaktiske eksperiment” (Ibid, side 76). Dette er en måde at gribe vejledning an på og den har udgangspunkt i, at vi alle er forskellige og kommer fra forskellige baggrunde med forskellige ting i bagagen. Vores oplevelser i livet udmøntes i et lager og mønster af bevæggrunde til at handle som vi gør. Vi befinder os i et spændingsfelt mellem menneske og system, hvor systemet i nogen grad har en del magt i form af politiske dagsordener, uddannelsesreformer der bliver vedtaget og mediernes bevågenhed. Det seneste stykke tid har der været massiv politisk fokus på erhvervsuddannelserne, da der som sagt vil blive mangel på faglærte i fremtiden. Dette har desuden også udmøntet sig i en erhvervsreform, der har til formål at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for de unge at vælge direkte efter folkeskolen. Alle disse påvirkninger kan være med til at gøre valget af uddannelse endnu mere uoverskueligt samtidig med de fleste vil være tro over for deres identitet og selvopfattelse. Her kan man igen vende tilbage til Bourdieu og habitus-begrebet, hvor vi har tillært os nogle dispositioner, som gennem et helt liv er inkorporeret hos det enkelte menneske. Dette har vi svært ved at se bort fra eller give slip på, når vi vælger uddannelse. For at kunne opnå en bedre forståelse af den vejledtes leverum og muligvis udtænke en løsning på et givent problem, kan man som sagt gøre brug af kontrafakta(Ibid, side 76). Dette betyder, at man fremsætter en antagelse mod virkeligheden. Dette gøres med henblik på, at kunne nå et 36 anderledes og nyt perspektiv. Det er nemlig lige præcis i sådan en situation, hvor den vejledningssøgende står i en slags spændingsfelt mellem menneske og system, at denne metode har sine styrker. Skal man vælge ud fra systemets dagsordener og interesser som kan påvirke det endelige valg, eller skal man følge sin egen overbevisning om hvad der er det rette valg? Ved hjælp fra kontrafaktiske eksempler, kan mennesker hjælpes til at frigøres af deres forhold til fakta og hvad der er rigtigt eller forkert. Et eksempel på sådan en vejledningssituation kan være, hvis den vejledte udtaler noget i retning af, at hun/han ikke vil vælge en erhvervsuddannelse, for han/hun synes ikke det lyder særlig fedt udadtil og ikke har lyst til at blive forbundet med at være erhvervsuddannet. Hertil kan vejlederen sige følgende: ”Jeg giver dig nu en tryllestav. Det er kun noget, vi forestiller os, men lad os se, hvad den kan vise os. Du tager tryllestaven, og så har du magt til at ændre tingene. Du kan ikke lave om på fysiske forhold som din alder, men du kan ændre psykiske faktorer, og du kan lave om på livssituationer. Så tænk over, at du kan fremtrylle det liv, du gerne vil have. Hvad ville du så lave om? Tænk et øjeblik over, hvor du ville placere dig selv, hvis du kunne ændre alt omkring tanker og følelser – og ommøblere livssituationer. Hvem ellers ville være der? Hvad ville du lave? Hvordan ville du leve? Hvordan ville du anskue det problem, du står overfor nu?” (Peavy, side 77) Det er selvfølgelig ikke meningen, at vejlederen skal stille alle disse spørgsmål og at det skal foregå ordret efter dette, men jeg vælger at inddrage hele eksemplet fuldt ud her, da det giver bedst mening, når man ser det hele i en sammenhæng. Denne tanke er en mulighed til at begive sig ind i en helt anderledes verden, hvor man tænker ud af boksen og ser muligheder frem for begrænsninger. Jeg er dog klar over, at denne metode alene ikke kan løse alle de udfordringer de vejledningssøgende er stillet over for, men det er et godt værktøj, som er interessant at arbejde med, hvis man som vejleder kan få den unge til at ”lege” med på ideen. Meningen med denne metode er, at vejlederen skal forsøge at vise, at der findes en vej ud over de begrænsninger man af og til støder ind i. Situationen skal tænkes fra flere og forskellige vinkler, 37 som han/hun måske ikke har tænkt eller overvejet før. Man tænker kontrafaktisk i forhold til de ting som opfattes som fakta. Nogle af fordelene ved en kontrafaktisk tænkemåde er, at det tilfører nye perspektiver og ændrer på bevidstheden om de grundlæggende antagelser. At dette også hjælper til at man kan skelne mellem indbildte og reelle begrænsninger, er årsagen til hvorfor jeg har valgt at inddrage denne metode (Peavy, side 77). I forhold til ovenstående eksempel om at vedkommende ikke vil gå på en erhvervsskole, er der tale om en indbildt begrænsning, da der reelt ikke er noget der burde hindre den unge i at vælge en erhvervsuddannelse, hvis han/hun virkelig ønskede det. Her er vi igen tilbage ved selvopfattelsen og identiteten, som kan være med til at sætte begrænsninger for vores valg af uddannelse og karriere. Vejledere befinder sig i en mellemposition mellem menneske og system, hvor systemet i denne opgaves sammenhæng skal forstås som politikere og uddannelsessystemet. Dilemmaer kan opstå i det, at den vejledningssøgende gerne vil noget, som kan være modstridende med systemets interesser. Som vejleder er man underlagt en lovgivning på uddannelsesområdet, som politikerne forventer der bliver fulgt op på i de enkelte kommuner. I kraft af erhvervsreformen fra 24. februar 2014, skal der nu satses massivt på at få mange flere af de unge der forlader grundskolen til direkte at begynde på erhvervsuddannelserne. Tendensen har som nævnt tidligere været, at gymnasierne har været et populært valg. At vejledning bliver brugt som et instrument til at man kan realisere politiske beslutninger, viser sig blandt andet ved 95 % målsætningen, der som bekendt vil have 95 % af en ungdomsårgang til at gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Mindst 60 % skal gennemføre en videregående uddannelse. Sådanne målsætninger er med til at udfordre vejledningen. Lektor og uddannelseskoordinator, Lene Poulsen, udtrykker i en artikel ”Vejledning mellem tilbud og tvang” (Magasinet Vejlederforum, 2009), at vejledning på en måde er ”født” midt i et såkaldt spændingsfelt mellem individ og samfund. Hun betegner vejlederen som en ”smørekande” der skal agere mellem de forskellige individuelle præferencer og de samfundsmæssige forventninger, der ofte reguleres og ændres i forhold til arbejdsstyrken. De unge står i dag over for flere valg end tidligere og ifølge Lene Poulsen er der et stigende pres for vores omgivelser i form af venner, familie, skole og samfundet generelt set (Magasinet Vejlederforum, 2009). 38 Derfor kan angsten for at vælge forkert ligge dybt i mange uddannelsessøgende. Måske kan dette hænge sammen med et faktum om, at gymnasierne er populære som aldrig før. Her tvinges den enkelte unge ikke til at foretage et karrierevalg direkte efter grundskolen, men kan udskyde det i 2-3 år. Dette er i kontrast til erhvervsuddannelserne, hvor man vælger erhverv direkte efter grundskolen. I en tid hvor samfundet udvikles hele tiden og vi tvinges til at tage stilling til uendelig mange ting i dagligdagen, kan det for mange unge føles svært at skulle identificere sig med, hvad det er de gerne vil arbejde med resten af deres liv, når de går ud af grundskolen. På et gymnasie har man tid til at udvikle sig og blive klogere på sig selv, og på hvad man vil og interesserer sig for. Dette ser ud til at være en af flere grunde til, hvorfor erhvervsuddannelserne i stigende grad er blevet fravalgt gennem de seneste mange år. Dette underbygges også af rapporten ”Drenge og piger på ungdomsuddannelserne”(CEFU 2013, side 19). Unge der vælger en erhvervsuddannelse skal vælge erhverv meget tidligt i deres liv. Vælger man et gymnasie, skal man ”kun” vælge retning og valget om erhverv kan udskydes til langt senere i et uddannelsesforløb. I forhold til selve vejledningen er det svært at forenkle sådan en udfordring. Vejledningen er underlagt politiske resultatforventninger hvilket gør, at valget ikke kun sker på baggrund af et behov hos den enkelte. Systemet har altså en høj grad af magt i forhold til vejledning. Hvis vejledningen overordnet set ikke opnår de politiske målsætninger der er opstillet, er det vejledningen og vejledningscentrene der kommer til at stå til ansvar for udviklingen. Det er altså en form for spændingsfelt der findes mellem individ og samfund. Udfordringen er, at faglighed og etik helst skal gå op i en højere enhed, når vi taler om vejledning af unge. En grundlæggende faglig etik er det, som binder vejledning sammen på tværs af vejledningscentrene og Lene Poulsen fremhæver, at Fællesrådet for Uddannelses- og erhvervsvejledning (FUE) har fremhævet nogle etiske principper for vejledning. (FUE, 2006) 1. Respekt 2. Ligeværdighed 3. Uafhængighed 4. Åbenhed 5. Tillid 39 I et videnssamfund er vi nødt til at have fokus på livslang læring og dermed også livslang vejledning. I teksten der er udarbejdet af (FUE, 2006) erkender man, at vejledning kan foregå i en kontekst med nogle definerede mål og interesser, som foregår på et samfundsmæssigt plan. Det er dog ikke altid dette stemmer overens med vejledtes interesser. Det er derfor, der er et stort behov for at have nogle overordnede, grundlæggende og etiske vejledningsprincipper på plads. Diskussion af vejlederrollen Disse principper udgør altså selve kernen i vejledningen, hvad enten den foregår individuelt eller kollektivt. Udfordringen er så hvorledes vejlederne skal gribe vejledningen an, når man samfundsmæssigt set gerne vil have flere elever til at vælge erhvervsuddannelserne i fremtiden. Til dette formål har jeg lavet et gruppeinterview med to UU grundskolevejledere, der til daglig vejleder grundskoleelever i 7-10 klasse. Formålet med dette interview er, at få en større indsigt i hvad der kan være af forskellige problemstillinger og udfordringer for vejlederen ved at befinde sig i mellem samfund og individ og samtidig have evnen til at agere i forhold til vejledtes bedste. I en kollektiv vejledningssituation oplever vejlederne ikke umiddelbart, at der er et negativt syn på erhvervsuddannelserne, men de peger på at den store udfordring ligger i at øge kendskabet blandt eleverne til erhvervsuddannelserne. Mange elever er ikke vidende om, hvor meget man egentlig kan med en erhvervsuddannelse, samt hvilke muligheder man har med hensyn til videreuddannelse. Som tidligere nævnt i opgaven, kan man på gymnasierne udskyde sin beslutning om erhverv hvorimod på erhvervsuddannelserne er man nødt til at træffe et valg om erhverv her og nu, hvilket også kan være en faktor der spiller ind blandt unge, når rigtig mange vælger en gymnasial uddannelse, der giver dem længere betænkningstid. Politiske dagsordener og diskurser er også i høj grad med til at påvirke unges syn på uddannelse og ikke mindst de valg og fravalg der træffes. Gennem medier gøres man bevidst om, at politikerne i en årrække har fokuseret på, at vi lever i et videnssamfund, hvor vi skal tilføre mere viden og derfor helst skal gå gymnasievejen, hvilket nu ændrer sig ved en ny politisk dagsorden. Uddannelse og gerne videregående uddannelser er i flere år blevet fremhævet, hvilket nu har vist sig at have haft afsmittende virkning, da elevtallet på gymnasierne er stigende og optaget på Universiteterne har slået rekorder de sidste år. Vejlederne har derfor en hypotese om, at 40 politikerne måske har ”glemt” at prioritere erhvervsuddannelserne, hvilket har udmøntet sig i et faldende elevtal, da kendskabet til disse uddannelser ikke er ret godt blandt mange elever. Der er altså stadig en tendens til, at de dygtige elever vælger gymnasiale uddannelser fremfor en erhvervsuddannelse. Begge vejledere peger på, at nu hvor EUX uddannelsen er kommet til, har dette været med til at skabe en smule mere fokus på erhvervsuddannelserne. Når nu der er så stort et elevtal på gymnasierne, er vejlederne generelt blevet kritiseret for og mødt med den påstand, at de vejleder mange af de unge til at gå gymnasievejen. Derfor er vejlederne ekstra opmærksomme på, at gøre en indsats for at øge kendskabet til erhvervsuddannelserne og hvad det vil sige at være faglært. Dette kommer til udtryk i den kollektive vejledning. Derfor kan vejlederne alligevel godt ærgre sig over, hvor lidt politisk fokus der reelt har været på erhvervsuddannelserne førhen, og dette gør det i flere tilfælde til en udfordring at skulle udbrede kendskabet til erhvervsuddannelserne for eleverne. Vejlederne er stort set enige om, at eleverne generelt ikke ved nok om erhvervsuddannelser, og det er en stor grund til, at fravalget af dette er stigende. Mange vælger en gymnasial uddannelse, for hvad skulle man ellers gøre? Det ligger ikke i kortene, at erhvervsskolerne er en mulighed, og derfor prøver vejlederne at udbrede kendskabet blandt andet ved at betragte det som et forløb på en opstillet karrierevej for den enkelte. Man kan sagtens vælge noget mere specialiseret i stedet for at vælge det brede almene gymnasium, men det kan være svært at trænge igennem med vejledning om erhverv, når rigtig mange unge ikke er klar over hvad de gerne vil uddanne sig til. Derfor er gymnasierne det sikre sted at starte for rigtig mange elever. Vejlederne kan godt se hvorfor mange vælger gymnasierne, når man samfundsmæssigt gerne ser, at individer tilegner sig brede kompetencer, hvilket de fleste ikke forbinder med det at gå på en erhvervsskole, hvor man kan blive eksempelvis tømrer eller mekaniker. Derfor er der en pointe i at nogle anser det som en begrænsning at være erhvervsuddannet i forhold til at vælge den brede gymnasievej. Gymnasierne betragtes som en åbning, hvilket vejlederne pointerer, kan vise sig at være modsat på den lange bane. At vejlede handler også om at bruge sin sunde fornuft som vejleder. Selvom der foreligger en samfundsmæssig påvirkning af unge og uddannelse, så skal eleverne som udgangspunkt gøre det de selv vil, hvad de er gode til og hvad de er motiveret for. Vejlederne pointerer dog, at deres 41 fokus i højere grad er på erhvervsuddannelserne i en kollektiv vejledningssituation og de ser dette som meget vigtigt, netop fordi kendskabet dertil blandt eleverne er knap så stort. Fokus på karrierevejledning fremfor uddannelsesvejledning er derfor en justering, der muligvis kan skabe mere fokus på erhvervsuddannelserne, da det bliver nemmere at brede erhvervsuddannelserne ud som muligheder. I kraft af erhvervsreformen skal vejlederne kun lave individuel vejledning med de elever, som ikke er uddannelsesparate. At skulle snakke karrierevejledning med dem, kan være en udfordring, men det bliver dermed også en udfordring for vejlederen at kunne udfordre de uddannelsesparates uddannelsesvalg, når det kun foregår kollektivt. Den gode UU-vejledning bliver beskrevet som værende det, der bringer mange forskellige metoder i spil, og det gælder om at lave nogle uddannelse og jobforløb som tilgodeser de krav som samfundet stiller og udfordrer valget og fravalget blandt unge. Det er samtidig vigtigt for vejlederne at skabe en god relation til den unge, da dette er med til at skabe en bedre dialog omkring uddannelsesvalg. Aktuel vejledningsdiskurs Diskursen omkring synet på erhvervsuddannelserne er altså noget vejlederne i høj grad er bevidst om, og begge vejledere bruger en del tid på at forsøge at udbrede kendskabet til disse uddannelser i den kollektive vejledning. Vejledningen skal både favne individ og samfund. Vejledningslovens § 1 (retsinformation.dk, 2014) siger: ”Vejledningen efter denne lov skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse.” Med denne paragraf i mente leder diskussion af vejlederrollen mig frem til min analyse, der vedrører hvordan vejledningens praksis er udfordret i forhold til begreberne samfund og individ i en forandringstid. Samfundsdiskurser er altså ifølge vejlederne med til at påvirke unge i valget og fravalget af uddannelse. Ifølge den engelske sociolog og vejledningsteoretiker A. G. Watts, så er uddannelseog erhvervsvejledning på alle måder en dyb politisk proces som bevæger sig i spændingsfeltet mellem individ og samfund (Watts, 1998). Eksempelvis i USA og andre lande har vejledningsteorier gennem mange år været psykologisk præget i forhold til sociologisk eller økonomisk præget. Dette 42 er hidtil sket, fordi opmærksomheden i vejledning har været rettet mod individer. I forhold til den sociale sammenhæng og politiske natur er dette blevet overset, hvilket A. G. Watts betragter som problematisk. Hans indstilling til vejledning er nemlig, at vejledning i høj grad kan være en social reform og social kontrol. Watts udtrykker, at det er hans oplevelse, at vejledning har en socio-politisk natur og dette aspekt bør have større opmærksomhed. Han har opstillet fire vinkler, som er med til at identificere vejledningspraksis i forhold til samfund & individ og forandring & status quo. Disse er opstillet i en såkaldt 4-felts model. Forandring Status quo Samfund Individ Radikal Progressiv Social forandring Individuel forandring Konservativ Liberal Social kontrol Ikke styrende Under de fire forskellige vinkler kan vejledningens opgaver opdeles: - Radikal: Hvis man vil fremme gruppers interesse, skal man samtidig understøtte sociale forandringer og ændre mulighedsstrukturerne. - Progressiv: Vejledning opfattes som et middel til individuel forandring. Man vægter det højest at vejledning skal forsøge at øge ambitioner fra folk med dårligere forudsætninger. Man forsøger at opnå det højeste niveau for den enkelte inden for et hierarki af status. At gå fra arbejderklasseroller til middelklasseroller betragtes som vanskeligheder der blot skal overvindes. - Konservativ: Vejledningens hovedfunktion er at tilpasse det enkelte individ til de muligheder der er hensigtsmæssigt. Det primære formål er at opfylde arbejdsmarkedets behov. 43 - Liberal: Vejledning skal ses som en ikke-styrende proces. Fokus er på enkeltindividet i forhold til at hjælpe med individets interesser og evner. Man respekterer og værdsætter det enkelte individs rettigheder om at kunne træffe egen afgørelse om sit eget liv. Denne teori drager flere paralleller til en af opgavens problemstillinger om hvilke udfordringer vejlederne kan stå over for i et samspil mellem menneske og system. Hvis man skal bruge Watts model til at analysere hvor vejledning bevæger sig hen mod i et samfundsperspektiv anno 2014, er der flere elementer i spil. Som sagt skal vejledning ifølge vejledningsloven være til størst mulig gavn for individ og samfund. Dog er der en væsentlig faktor, der i høj grad er med til at påvirke en vejledningsdiskurs, nemlig hvorledes samfundets økonomiske tilstand ser ud på nuværende tidspunkt. Vi befinder os stadig i kølvandet på den økonomiske krise der opstod omkring år 2008, hvor der har været en del økonomiske udfordringer, der har påvirket det danske arbejdsmarked og fik arbejdsløshedstallet til at stige. Til brugen af 4-felts modellen er det en vigtig faktor hvordan status på arbejdsmarkedet og uddannelsesmulighederne ser ud, hvilket jeg kommer nærmere ind på efter at have givet et bud på, hvor vi reelt befinder os i forhold til vejledning af unge. I forhold til vejledning ud fra de fire vinkler der er opstillet i 4- felts modellen, er der nogle indikationer af, at vi i dagens Danmark befinder os mellem en kombination af den liberale og progressive retning. Den liberale retning kommer til udtryk ved, at hvert enkelt individ har lov og ret til selv at bestemme over sit eget liv samt træffe afgørelse om uddannelse og erhverv på egen hånd uden indblanding fra andre. Hvert enkelt individ skal respekteres og værdsættes ud fra hver sit udgangspunkt. Dermed ikke sagt at vejledning ikke spiller en rolle i forhold til den liberale retning. Vejledning skal blot opfattes som en ikke-styrende proces, hvor der er plads til individualitet og individets ønsker er den afgørende faktor. Den progressive retning har også fokus på enkeltindividet, men her spiller vejledning en mere afgørende og markant rolle i forhold til den liberale. Ambitioner skal øges blandt folk og vejledning skal være et middel til individuel forandring. Politikerne vil gerne have flere elever på erhvervsskolerne, så vi kan sikre den fremtidige vækst i industrien. Antallet af erhvervsuddannede har været faldende blandt andet på baggrund af at fokus på disse uddannelser ikke har været så stor i en årrække. Vi hører fra politikere og medier, at vi lever i et videnssamfund, hvor vi skal konkurrere på viden og uddannelse. Dette er hidtil ikke blevet forbundet med 44 erhvervsuddannelserne. Netop fra mit interview med UU-vejlederne skinner det også igennem, at én af grundene til fravalget af disse uddannelser er, at kendskabet dertil ikke er godt nok blandt mange elever i grundskolerne. Netop derfor kan der argumenteres for, at den samfundsmæssige tilgang til vejledning har taget en progressiv retning. Ambitionerne blandt unge til at tage en erhvervsuddannelse skal øges markant. Et eksempel på den nuværende progressive retning er erhvervsreformen, (Undervisningsministeriet, 2014) hvor der er opstillet nogle konkrete og klare mål for at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. I 2013 var det 19 procent der valgte en erhvervsuddannelse og målet er at nå op på 30 procent i 2025. Politikkerne gør altså en indsats for at regulere, hvor vi samfundsmæssigt set gerne ser, at der kommer flere studerende til i fremtiden. Dette bør betragtes som en balancegang mellem individets ret til selv at bestemme og politikernes/samfundets magt. Spørgsmålet er så, i hvilken retning vejledning bevæger sig hen mod. Som denne opgave ser det, findes der to forskellige faktorer, som kan være med til at afgøre en vejledningsdiskurs. En samfundsdiskurs om hvilke uddannelser der er høj prestige i og hvilke uddannelser der er lav prestige i samt reformer vedrørende arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet, som i nogen grad er med til at give incitament til at vælge det ene fremfor det andet. Samfundet har altså en mere eller mindre skjult magt og i en tid med ny skolereform, erhvervsreform og vejledningsreform giver det anledning til at overveje, om det kammer for meget over med samfundets indflydelse på menneskers uddannelses- og karrierevalg. For år tilbage var det helt normalt, at mange uddannede sig til at blive faglært inden for industrien og dette blev der ikke set ned på i samme grad som i dag, hvor videnssamfundet er meget dominerende både i forhold til menneske os system. I nutidens Danmark er der i højere grad politiske målsætninger der skal opfyldes. Dette skal ske uden det kan betragtes som en barriere for det frie valg, som udgør kernen i det danske uddannelsessystem. I forhold til A. G. Watts og hans 4 felts model er spørgsmålet på baggrund af ovenstående, om vejledning med påvirkning fra samfundets og politiske interesser er begyndt at bevæge sig mod en mild grad af den konservative retning. Her er den største funktion at tilpasse vejledning til samfundets interesser og der er stor fokus på at opfylde arbejdsmarkedets behov. 45 Denne konservative vinkel er ikke noget som vejlederne i landets vejledningscentre benytter sig af, da det jo er op til den enkelte, hvad vedkommende vælger, men i forhold til samfundets interesser og politiske reguleringer og målsætninger, så er der ligheder med den konservative vinkel. Når der laves nye reformer er det et udtryk for, at noget skal ændres, ellers var der ikke brug for reformer. Et eksempel på dette er erhvervsreformen som blandt andet er skabt for at tiltrække flere elever på erhvervsuddannelserne. Politikkerne prioriterer altså samfundets og arbejdsmarkedets behov meget højt ved at regulere på eksisterende uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik. Ved brug af disse skjulte incitamenter forsøges der at rette op på en kedelig tendens for erhvervsskolerne med færre ansøgere, for mange afbrydere og for lidt prestige i uddannelserne. Delkonklusion Når der skal vejledes til den enkeltes bedste men samtidig helst ud fra samfundets interesser, kan det give udfordringer for vejlederen i samspillet mellem individ og samfund. I den foregående analyse vedrørende identitet og selvopfattelse i forhold til uddannelse og erhverv er jeg blevet bekræftet i, at nogle unge har svært ved at identificere sig selv med det at gå på en erhvervsskole. Vejlederens opgave er derfor udfordret i at kunne understøtte de vejledningssøgendes valgkompetencer, og bryde med nogle af alle de negativt ladet holdninger unge kan have dertil. Ifølge Peavy og den konstruktivistiske vejledning, så er der ikke nogen vejledningsmetode der er bedre at bruge end andre. Vejlederens personlighed er af lige så stor betydning i mødet med de vejledningssøgende. Netop dette blev også bekræftet under mit interview, hvor vejlederne mener, det kan være afgørende for den gode vejledning, at kunne skabe en god relation til den enkelte unge. Vejlederen skal arbejde ud fra en grundtanke om at have høj faglighed samt etik i højsædet for vejledningen. Etik kan være mange ting, men i sidste ende må vejledningens vigtigste formål være, at den er til størst mulig gavn for den enkelte unge. Diskussionen af vejlederrollen kan være meget kompleks, da der ikke er to vejledere der er ens, og hver har sit udgangspunkt og tilgang til vejledning dels på baggrund af erfaringer. Vejledning kan diskuteres i forhold til hvad der er god og dårlig vejledning, men det er sværere at måle på vejledningseffekt. 46 Konklusion Dette bachelorprojekt har haft til henseende at have en undersøgende tilgang til hvad det er der gør, at unge ikke synes der er nok prestige i at vælge en erhvervsuddannelse, samt hvordan man kan ændre på denne tendens. Det hermeneutiske perspektiv er kommet til udtryk netop via min undersøgende tilgang til problemstillingen og problemformuleringen. I projektet er der blevet analyseret ud fra en problemformulering, som har indeholdt to spørgsmål omhandlende identitetsdannelse og selvopfattelse samt udfordringer for uddannelsesvejledning mellem menneske og system. Ved besvarelsen af det første spørgsmål undersøgte jeg ved brug af en konstruktivistisk vinkel, hvorfor der i mange tilfælde er forbundet en del negative holdninger i forhold til at være faglært. Politikere, medier og samfundsforhold har generelt en meget stor påvirkning og indvirkning på den måde folk vælger at anskue uddannelsesverdenen og arbejdsmarkedsforhold på. Når det bliver udtalt i medier, at vi er et videnssamfund der skal konkurrere på uddannelse og viden, så tager folk dette til sig, og arrangerer mange af deres egne valg ud fra dette. De håndværksmæssige fag tiltrækker ikke nok studerende og det vækker stor bekymring blandt fagfolk især fordi, at erhvervsuddannelserne har fået et blakket ry og et mindre godt social image i den brede befolkning. Opgaven har forsøgt at stille et samfundsmæssigt perspektiv over for et individperspektiv, således der kunne analyseres både på samfundsniveau og individniveau. Opgaven har skildret, at der som sagt sker en hel del på samfundsniveau, som har en direkte eller indirekte betydning på mange af de ting vi foretager os og vælger ud fra. En samfundsmæssig diskurs om hvilke uddannelser der er populære og hvilke der er mindre populære, smitter af på unge, som er i en fase af deres liv, hvor de prøver at finde ind til kernen af sig selv i forhold til identitetsdannelse og selvopfattelse. I et moderne samfund stilles der samtidig større krav til unge om at uddanne sig og de skal helst gøre det hurtigere og bedre end de forgangne år. Dermed er der en del påvirkninger, som kan præge uddannelsesvalget. Unges selvopfattelse er blevet en væsentlig faktor for valget. Prestigen i uddannelserne kan i nogle tilfælde være med til at erhvervsuddannelserne fravælges til fordel for gymnasierne, da man ikke har lyst til at identificere sig med at være faglært, når man har mulighed for at blive meget andet. Det handler altså om at tidens tendenser har gjort det muligt for uddannelsessøgende i Danmark 47 at kunne vælge og vrage næsten som man selv har lyst til. Hvis man ser bort fra karaktergennemsnit, er der stort set frit valg på alle hylder, og tilmed modtages der uddannelsesstøtte fra staten. Det frie valg er dermed endnu en faktor, der er med til at udvide vores valgmuligheder i en sådan grad, at kun det bedste er godt nok. I en samfundsmæssig diskurs er det stort set de videregående uddannelser, som anses for at være højtstatus og erhvervsuddannelser som lavstatus. Hvorfor så vælge en uddannelse der identificeres med lavstatus, når man kan sigte efter højtstatus? Det er denne tendens, som politikere nu forsøger at vende blandt andet med en erhvervsreform, der indfører karakterkrav for at komme ind på erhvervsuddannelserne. Dette er tiltag som har til hensigt at bringe mere prestige i uddannelserne. Til besvarelsen af det andet spørgsmål i problemformuleringen har jeg igen arbejdet ud fra konstruktivistisk vejledningsteori. Ved brug af denne teori har jeg undersøgt mulige udfordringer for vejlederne, når de skal vejlede unge til uddannelse- og erhverv, hvis uddannelsesønskerne er modstridende med samfundets interesser. Vejledning skal være med til at understøtte de vejledningssøgendes valgkompetence i en tid, hvor man nemt kan påvirkes af udefrakommende faktorer og samfundsmæssige diskurser. Der er dermed en række udfordringer for vejledere i mødet med unge. Én af denne opgaves fokuspunkter har været at undersøge hvorledes vejlederne kan understøtte unge med en begrænset viden om erhvervsuddannelserne, således der i fremtiden vil blive flere faglærte. Ifølge Vance Peavy er der som tidligere nævnt ikke nogen metode, der er bedre end andre. Det er forskelligt fra person til person, hvordan man tager imod vejledning og aktivt bruger det. I alle tilfælde skal det være til vejledtes bedste, selvom vejledningen er underlagt politiske bestemmelser og resultatmål. Disse politiske målsætninger er dermed med til at udfordre vejledningen i spændingsfeltet mellem individ og samfund. Selvom vejlederne gerne vil vejlede til individets bedste, er den politiske målsætning en faktor, som dog er nødt til at blive taget alvorligt i vejledningscentrene. Hvis resultatmålene ikke opnås, kan vejledningen og vejledningscentrene blive udsat for kritik, som muligvis fra politisk side kan føre til konsekvenser for vejledningen. Vejledning er en kompleks størrelse, som indeholder mange forskellige aspekter og hensyn der skal tages højde for undervejs. Faglighed og etik bliver i opgaven pointeret som det, der binder 48 vejledning sammen på tværs af vejledningscentrene, hvor der i fællesskab arbejdes ud fra etiske principper for vejledning. Perspektivering I denne opgave er det undervejs blevet beskrevet, analyseret og diskuteret hvorledes et valg om uddannelse kan indeholde mange aspekter og udfordringer. Ligeledes kan vejledning være en kompleks størrelse i feltet mellem individ og samfund. Opgavens problemstilling kan i givet fald perspektiveres til andre uddannelsessammenhænge hvor selvopfattelse og identitet spiller en stor rolle på de beslutninger vi tager gennem et helt liv. Det er et faktum, at Universiteterne de seneste år har optaget flere og flere studerende end tidligere. Alt andet end lige er det et vidnesbyrd om, at uddannelsespolitikken og videnssamfundet har haft afsmittende virkning på unge studerende. I takt med det stigende optag er der desværre også en større tendens til, at flere studerende dropper ud af Universiteterne. Enten for at prøve kræfter med en anden universitetsuddannelse eller også vælger flere at starte på en erhvervsuddannelse. Hvis tendensen kan ændres, så flere elever vælger erhvervsuddannelserne direkte efter grundskolen, så vil gennemsnitsalderen for de faglærte falde når de får deres svendebrev. Gennemsnitsalderen for unge der får deres svendebrev på Aarhus Tech er 28 år (Region Midt, 2014). Dette gennemsnit betragtes som alt for højt og denne effekt kan perspektiveres til det store optag på Universiteterne og de videregående uddannelser generelt. Som sagt lever vi i en moderne tid, hvor der hele tiden sættes nye krav, om at man skal dygtiggøre og uddanne sig, for at vi kan konkurrere på verdensmarkedet. Forældrene ved, at der stilles større krav til deres børn i takt med de bliver ældre. Som jeg undersøgte i rapporten er der en stor overvægt af forældre, der råder deres børn til at vælge gymnasierne fremfor erhvervsuddannelserne, når de skal vælge ungdomsuddannelse, da de føler dette er et sikkert valg. Noget der i denne sammenhæng er meget populært for tiden er forældrenes køb af lektiehjælp til deres børn (Politiken, 2014). Dette kan perspektiveres til nogle af denne opgaves hovedpunkter vedrørende unges og forældres opfattelse af uddannelsessammenhæng, hvor kun det bedste er godt nok og man vil helst identificere sig med det bedste fremfor det næstbedste. Krav og 49 påvirkninger fra samfundet er altså også i denne sammenhæng noget der styrer vores liv og har en betydning for vores identitet og selvopfattelse. Jeg vil derfor slutte opgaven af med et citat fra kultursociolog, Emilia Van Hauen som har forsket i denne tendens vedrørende lektiehjælp, som jeg mener, kan perspektiveres med resten af denne rapports problemstilling i forhold til at identitet og selvopfattelse spiller ind på mange områder både for børn, unge og deres forældre. ”Jeg ser det som et udtryk for den professionalisering af vores liv, der gennemsyrer vores samfund, og som betyder, at vi ligger mere og mere under for et succestyranni, hvor vi alle skal optimere og maksimere os selv. Børnene skal præstere maks, og vi er kun tilfredse, hvis de får topkarakterer.” (Politiken, 2014) 50 Litteraturliste Bøger: Brinkmann, S., (2008) Identitet (1. udgave) Aarhus. Forlaget Klim Brinkmann, S. & Tanggaard, L., (2010) Kvalitative metoder- en grundbog (1. udgave 2. oplag) Hans Reitzels Forlag. Eide, S.B., Grelland, H.H., Kristiansen, Aslaug. & Sævareid, H. I. Aasland, D.G. (2009) Til den andens bedste – om vejledningens etik (1. udgave 1. oplag) Dansk psykologisk forlag. Holm, A. B., (2011) Videnskab i virkeligheden (1. udgave 2. oplag) Forlaget Samfundslitteratur. Illeris, K., Katznelson, N., Nielsen, J, C., Simonsen, B. & Sørensen, N.U. (2009) Ungdomsliv – mellem individualisering og standardisering (1. udgave) Forlaget Samfundslitteratur. Løve, Tove (2012) Vejledning ansigt til ansigt (3. udgave 1. oplag) Forlag: studie og erhverv. Peavy, R. V., (2012) Konstruktivistisk vejledning – teori og metode (3. uændrede udgave, 1. oplag) Schultz. Prieur, A. & Sestoft, C. (2006)Pierre Bourdieu – En introduktion(1. udgave 3. oplag)Hans Reitzels forlag. Tesfaye, M. (2013) Kloge hænder (1. udgave 2. oplag) Gyldendal Watts, A. G, Law, B., Killeen, J., & Kidd, J. M. (1996) Uddannelses- og erhvervsvejledning – teori og praksis. Oversat og bearbejdet af Krabbe, T., & Plant, P. (1998) Studie og Erhverv. Elektroniske publikationer/rapporter: Region Hovedstaden, (2013) Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden, Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg? Foretaget af Epinion og Pluss Leadership. Læst 28. oktober 2014: http://www.talomuddannelse.dk/media/28496/Uddannelsesd%C3%A6kning-hvadp%C3%A5virker-de-unges-uddannelsesvalg.pdf 51 EVA, (2013) Rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut. Studenter i erhvervsuddannelserne. En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet. Læst 3. november 2014: http://www.eva.dk/projekter/2012/veje-og-omveje-studenters-valg-af-uddannelse/downloadrapporten/hent-rapporten Ministeriet for Børn og Undervisning (2013) Endnu bedre uddannelser – for unge og voksne. Læst 5. november 2014: http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Erhverv/PDF12/121217%20Endnu%20bedre%20ud dannelser%20%20for%20unge%20og%20voksne_2.pdf FUE (2006) Principper for etik i vejledningen, Fællesrådet for foreninger af Uddannelses- og erhvervsvejledere: Fundet 28. november 2014: http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/udu/bilag/145/633817.pdf CEFU (2013) Drenge og piger på ungdomsuddannelserne. Fundet 26. december 2014.12.26 http://www.cefu.dk/media/349182/drenge_og_piger_pa__ungdomsuddannelserne_2013.pdf Artikler: dr.dk (2013) DI slår alarm – akut mangel på faglærte.(25. nov. 2013) Af: Glerup, M. R., Læst 24. oktober 2014: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/11/24/195332.htm Ugebrevet A4 (2012) Sejere at være forsker end faglært.(16. januar 2012) Af: Overgaard, A. G., Læst 28. oktober 2014: http://www.ugebreveta4.dk/sejere-at-vaere-forsker-end-faglaert_14396.aspx Information.dk (2014) Mor, er det okay, at jeg dropper Universitetet? Bjerring, M., 21. august 2014. Læst 27. oktober 2014. http://www.information.dk/506839 Information.dk (2012) ”Jeg skriver jo ikke selv, at jeg er smuk” Larsen, M., C., 4. august 2012. Læst 28. november 2014: http://www.information.dk/307368 52 Jyllands-posten.dk(2013) Forældre afgør unges uddannelse, Vestergaard, M, 13. august 2013. Læst 15. november 2014: http://jyllands-posten.dk/indland/ECE5822700/foraeldre-afgoer-unges-uddannelse/ Business.dk (2013) faglærte i industrien kan blive en mangelvare i 2020, Damgaard, s., 25. november 2013. Læst 15. november 2014: http://www.business.dk/arbejdsmarked/faglaerte-i-industrien-kan-blive-en-mangelvare-i-2020 Arbejderen.dk (2013) Erhvervsskoler vil gøre op med fordomme, 31. januar 2013. læst 16. november 2014: http://arbejderen.dk/fagligt/erhvervsskoler-vil-g%C3%B8re-op-med-fordomme Magasinet Vejlederforum (2009) Vejledning mellem tilbud og tvang, Poulsen, L., Nr. 2. Læst på studienet 9. november 2014. Politiken.dk (2014) Forældre køber lektiehjælp af frygt for deres børns fiasko, 27. december af Sørensen, M., S.. Læst 2. januar 2014. http://politiken.dk/forbrugogliv/ECE2491929/foraeldre-koeber-lektiehjaelp-af-frygt-for-deresboerns-fiasko/ Hjemmesider: Undervisningsministeriet.dk (2014) Ambitiøs erhvervsuddannelsesreform på plads. Læst 28. oktober 2014: http://uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Erhvervs/2014/Feb/140224-Ambitioeserhversuddannelsesreform-paa-plads Medborger.net (2011) Unges identitetsdannelse og udtryksformer. Læst 1. november 2014: http://medborger.net/ressourcer/nyheder/67-unges-identitetsdannelse-og-udtryksformer.html Undervisningsministeriet (2014) EUX, sidst opdateret 3. december 2014. Læst 3. december 2014: http://uvm.dk/Uddannelser/Erhvervsuddannelser/Overblik-over-erhvervsuddannelser-ogindgange/Eux 53 denstoredanske.dk (2014) Gyldendals åbne encyklopædi. Læst 6. december 2014: http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A 5r/identitet Tidsskrifter: Region Midt, 2014 Drøm større! – der er fremtid i industrien, Berlingske media. Udgivet blandt udvalgte postnumre i Region Midtjylland. Fra tidsskriftet er udvalgt følgende artikel: Kurven skal knækkes nu, Gregersen, M., 2014. Lovstof/bekendtgørelser: Retsinformation, 2014, Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Undervisningsministeriet, 23. juni 2010: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164530 54 Bilag - Interview guide Faldende elevtal på erhvervsskolerne. - Oplever I som vejledere af og til, at unge i grundskolen har et negativt syn på erhvervsuddannelserne? - Hvis ja, hvordan kommer dette til udtryk, og i hvilken sammenhæng – individuelt, kollektivt eller begge dele? - Føler I som vejledere en forpligtigelse til at tale erhvervsuddannelserne op i sådanne tilfælde? I kraft af erhvervsreformen er det et politisk ønske, at flere elever fremover skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. - I hvor høj grad har I sådan en målsætning i baghovedet i en vejledningssituation? - Gør I en særlig indsats for at fremhæve EUD uddannelserne ved ex kollektiv vejledning? Har I ændret på den kollektive vejledning? - Føler I jer forpligtet til i højere grad at vægte EUD uddannelserne højere i en vejledningssituation end andre ungdomsuddannelser? Spændingsfeltet mellem individ og samfund. (brede spørgsmål) Hvordan ser I jeres egen vejlederrolle anno 2014. - Kan man sige noget om, hvor de store udfordringer for vejlederen ligger i en tid med reformer og politiske dagsordener? - Hvad opfatter I som god UU vejledning mellem individ og samfund? 55
© Copyright 2024