Socialpsykologi:
Bourdieu og kapitalerne
Mandag den 2. november 2015
v/Pernille S. Strøbæk
Cand.psych, PhD, adjunkt
I dag
1. Hvorfor Bourdieu?
2. Bourdieus forfatterskab – og mangfoldighed!
3. Bourdieus sociologiske position:
a) Socialt rum b) Felt c) kapital d) habitus
2
Hvorfor Bourdieu?
Et praktisk svar:
https://www.dr.dk/tv/se/kender-dutypen/kender-du-typen-2-1-4#!/
3
Hvorfor Bourdieu?
Et teoretisk svar:
Syntesen – eller overskridelsen – af
Subjektivisme og objektivisme
- I det hele taget af modsætninger!
4
”Jeg har brugt mit liv på at
nedbryde dualismer.”
Bourdieu i interview, 1988 I: Bourdieu & Krais, 1994, side 117
”…subjektivismen får folk til at reducere strukturen
til interaktioner” […] [og] objektivisme [tenderer]
mod at udlede aktion og interaktion fra strukturen.”
(Bourdieu, 1994a, side 58)
5
Subjektivisme
… eller interaktionisme/fænomenologi
”Det er uden tvivl hos Alfred Schutz og etnometodologerne,
at man kan finde de reneste udtryk for den subjektivistiske
version [af socialvidenskaben].” (Bourdieu, 1994a, s. 54)
6
Kritik af interaktionsmen:
“The interaction is never entirely contained
in the interaction. This is what social
psychology and interactionism ... forget
when reducing the objective structure or the
relationship between the assembled
individuals to the conjunctural structure of
their interaction in a particular situation and
group.” (Bourdieu, 1977 side 81)
7
Objektivisme
… eller strukturalisme
”Der eksisterer objektive strukturer, som
er uafhængige af agenternes bevidsthed
og ønsker og [som] er i stand til at lede
eller tvinge deres praktikker eller deres
repræsentationer.” (Bourdieu 1994a, side 52)
8
2 eksempler:
Ferdinand Saussaure:
Karl Marx:
Når man taler, når man
praktiserer sproget, er man
ikke bevidst om [sprogets]
betingelser for at kunne tale
Ligemeget hvad jeg er, hvis jeg
ikke har nogen penge til at rejse
for, har jeg intet behov – forstået
som et sandt behov for at rejse –
der kan tilfredsstilles. Ligemeget
hvad jeg er, hvis jeg føler en
trang til at studere, men ikke har
nogen penge til at betale for mine
studier, har jeg ingen trang til at
studere, dvs. ingen effektivt, sand
trang.
9
Bourdieu kritik af objektivisme
Bourdieu, 1994a, side 59
10
Bourdieus eget bud:
”Hvis jeg skulle karaktere mit arbejde i få
ord, som det så ofte gøres nu om dage,
sætte en etiket på det, vil jeg tale om
konstruktivistisk strukturalisme eller
strukturalistisk konstruktivisme.”
(Bourdieu, 1994a, s. 52)
11
Praxeologisk tilgang
Bourdieu (1994b):
3 former for videnskabelig kundskab:
1) Fænomenologisk
2) Objektivistisk
3) Praxeologisk ”…praktikerens praktik er bedre afstemt med
situationen, end praktikeren selv ved eller kan
gøre rede for...” (Callewaert, 1994, side 17)
12
2) Pierre Bourdieu –
forfatterskab og mangfoldighed
13
Pierre Bourdieu (1930-2002)
• Fransk født af fattige forældre i sydfrankrig
• Flytter til Paris og får eksamen i filosofi i 1950’erne
• Militært udstationeret (1956) og senere antropoliske
studier i Algeriet
• 1964 – leder af sociologisk forskningscenter
• 1981 – professorudnævnelse
• Toneangivende i samfundsdebatter om EU politik,
social ulighed, undertrykkelse og
uddannelsessystemers reproduktion
14
Bourdieus forfatterskab
– 1960’erne
1970’erne – 1980erne
De Etnografiske
Studier
Distinktion
Uddannelse
Kulturskaben
Social
differentiering
(Praksisteorien)
Sortering,
reproduktion
Felter
(Feltteorien)
Ideen om den
symbolske
kapital
”Algeriets
Sociologi”
(1958)
1980’erne – 1990’ern
”Kunstens
Regler”
(1992)
”Reproduktionen”
(1970)
”Distinktionen”
(1979)
”Den praktiske
sans”
(1980)
1990’erne - 2002
”Homo
Academicus”
(1984)
Refleksiv
sociologi
(1992)
”Den maskuline
dominans”
15
(1998)
3) Bourdieus sociologiske position
Strukturalistisk
konstruktivisme
Strukturel tvang
Social genese
”Agenterne har uden tvivl en aktiv forståelse af verden. Uden tvivl
konstruerer de deres vision om verden. Men denne konstruktion
udføres under strukturel tvang.” (Bourdieu, 1994a, side 60)
16
Bourdieus centrale begreber:
• Socialt rum
• Felt
• Kapital
• Habitus
17
Socialt rum
Bourdieus begreb for
samfund
En geografisk/
matematisk metafor for
hvor mennesker er
positioneret eller
arrangeret i samfundet
18
”Det sociale rum tenderer mod at
fungere som et symbolsk rum, et
rum med livsstile og statusgrupper, karakteriseret ved
livsstile.” (Bourdieu, 1994a, side 62)
19
Det sociale rum består af felter
(og sub-felter)
Et netværk af: Personer, institutioner,
paradigmer, sprogbrug, historie, viden
og magt.
Eller enkelt: Et netværk af livsstile!
20
Feltet
Grupper –sociale klasser – livsstile
skal skabes!
Hvordan?
Gennem KAMPEN om feltet! (magtfeltet)
21
Hvad kæmpes der om?
Anerkendelse!
Hvad kæmpes der med?
Kapitaler!
22
Kapitalerne
Økonomisk kapital
Kulturel kapital
Social kapital
Symbolsk kapital
= transformation af de 3 andre  hvad der er legitimt på et bestemt felt
23
Kapital og felter
- med Bourdieu kan man lave en opdeling:
Eks.:
økonomi
+
x
x
x
÷
+
x
x
x
÷
kultur
24
Symbolsk kapital
”…er ikke andet end økonomisk eller kulturel
kapital, som er erkendt og anerkendt”
(Bourdieu, 1994a, side 64)
Symbolsk kapital fordrer retten til yderligere
anerkendelse
25
Knyttet til: doxa og illusio
Doxa:
common-sense forestiller om ret og uret, normalt
og unormalt, kvalificering og diskvalificering
Illusio:
Agenternes værdi-sættelse af et felt som
værende værd at investere og indgå i
26
Symbolsk magt:
= Magten til at påtvinge andre en vision
”magten til at påtvinge visionen om
inddelinger - dvs. magten til at synliggøre
og eksplicitere sociale inddelinger er den
politiske magt par excellence – magten til
at danne grupper og manipulere
samfundets objektive strukturer.”
(Bourdieu, 1994a, side 68)
27
Det begynder at hænge sammen
MEN:
Hvor blev agensen af?
Praxeologien!
28
En agent
efterstræber ikke
det, der ikke
efterstræber
agenten
29
…peger på to vigtige opmærksomheder i
Bourdieus teori-landskab:
1) ”en agent efterstræber ikke det…”
HABITUS
2) ”…der ikke efterstræber agenten”
DOMINANS/DISTINKTION
30
Dominans
Symbolsk vold!
Særligt udviklet med fokus på
uddannelsessystemet
Distinktion
Sammenlignes med Maxwell’s Dæmon
31
Maxwell’s dæmon
32
Habitus
”Et system af varige, men foranderlige,
dispositioner, gennem hvilke agenterne
opfatter, bedømmer og handler i livet” (Järvinen,
side 350)
”Det går ud på, at den praktiske omgang med
de objektive livsvilkår og handlemuligheder
lagrer sig i form af subjektive dispositioner i
agenten.” (Callewaert, 1994, side 17)
33
Habitus
…er struktureret og strukturerende!
”Habitus er på samme tid et system af
modeller til produktion af praktikker og et
system af modeller til opfattelse og
vurdering af praktikker.” (Bourdieu, 1994a, side 62)
34
Habitus’ centralitet hos Bourdieu
Strukturelle ordener
Det sociale rum
H
A
Felter
B
I
Kapitaler
T
Positioner
U
Symbolske ordener
Praksis
Doxa og illusio
Symbolsk kapital
Positioneringer
S
35
Lykkes det?
•
•
•
•
Overskrides dualismen?
Determinismen?
Egen personlige biografi?
Egen faglige position?
36
Afslutning
”Jeg håber, at jeg inden for grænserne
af min personlige kapacitet, har overbevidst jer om, at kompleksiteten
ligger i den sociale virkelighed og ikke
i det noget dekadente ønske om at
sige komplicerede ting.” (Bourdieu, 1994a, side 69)
37
Sammenstilling
Subjektteoretisk udgangspunkt
Objektteoretisk udgangspunkt
Handling skabes spontant gennem
spontant meningsfulde levede
oplevelser
I handling trænger det uerkendte og
ubevidste sig på (uden vi ved det)
Livsverdenen strukturerer sociale
opskrifter til forståelse af den sociale
væren-i-verden
Samfundet er en totalitet af
institutioner struktureret og afgrænset
af/gennem interaktioner
Interaktionistisk/
Fænomenologisk position
Praktikken er mere end agenterne ved
eller kan gøre rede for og er derfor
strukturerende (strukturel tvang)
Samfundet er det sociale rum i sin
samlede form bestående af
magtmængde og kapitalmængde
Borudieus position
38
I morgen
Tema: socialitet og stress
39
Referencer brugt udover pensum
•
•
•
•
•
•
Callewaert, S. (1994): Indledning. I: Callewaert, S. (red.): Pierre Bourdieu.
Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori. København: Frydenlund
Bourdieu, P. (1977): Outline of a Theory of Practice. Cambridge, UK:
Cambridge University Press
Bourdieu, P. (1990): The Logic of Practice. Stanford, USA: Stanford
University Press
Bourdieu, P. (1994a): Socialt rum og symbolsk magt. I: Callewaert, S. (red.):
Pierre Bourdieu. Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori.
København: Frydenlund
Borudieu, P. (1994b): De tre former for videnskab. I: Callewaert, S. (red.):
Pierre Bourdieu. Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori.
København: Frydenlund
Bourdieu, P. & Krais, B. (1994): I mellemtiden har jeg lært alle den
sociologiske forståelses sygdomme at kende. Interview. I: Callewaert, S.
(red.): Pierre Bourdieu. Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori.
40
København: Frydenlund