Socialpsykologi: Bourdieu og kapitalerne Mandag den 2. november 2015 v/Pernille S. Strøbæk Cand.psych, PhD, adjunkt I dag 1. Hvorfor Bourdieu? 2. Bourdieus forfatterskab – og mangfoldighed! 3. Bourdieus sociologiske position: a) Socialt rum b) Felt c) kapital d) habitus 2 Hvorfor Bourdieu? Et praktisk svar: https://www.dr.dk/tv/se/kender-dutypen/kender-du-typen-2-1-4#!/ 3 Hvorfor Bourdieu? Et teoretisk svar: Syntesen – eller overskridelsen – af Subjektivisme og objektivisme - I det hele taget af modsætninger! 4 ”Jeg har brugt mit liv på at nedbryde dualismer.” Bourdieu i interview, 1988 I: Bourdieu & Krais, 1994, side 117 ”…subjektivismen får folk til at reducere strukturen til interaktioner” […] [og] objektivisme [tenderer] mod at udlede aktion og interaktion fra strukturen.” (Bourdieu, 1994a, side 58) 5 Subjektivisme … eller interaktionisme/fænomenologi ”Det er uden tvivl hos Alfred Schutz og etnometodologerne, at man kan finde de reneste udtryk for den subjektivistiske version [af socialvidenskaben].” (Bourdieu, 1994a, s. 54) 6 Kritik af interaktionsmen: “The interaction is never entirely contained in the interaction. This is what social psychology and interactionism ... forget when reducing the objective structure or the relationship between the assembled individuals to the conjunctural structure of their interaction in a particular situation and group.” (Bourdieu, 1977 side 81) 7 Objektivisme … eller strukturalisme ”Der eksisterer objektive strukturer, som er uafhængige af agenternes bevidsthed og ønsker og [som] er i stand til at lede eller tvinge deres praktikker eller deres repræsentationer.” (Bourdieu 1994a, side 52) 8 2 eksempler: Ferdinand Saussaure: Karl Marx: Når man taler, når man praktiserer sproget, er man ikke bevidst om [sprogets] betingelser for at kunne tale Ligemeget hvad jeg er, hvis jeg ikke har nogen penge til at rejse for, har jeg intet behov – forstået som et sandt behov for at rejse – der kan tilfredsstilles. Ligemeget hvad jeg er, hvis jeg føler en trang til at studere, men ikke har nogen penge til at betale for mine studier, har jeg ingen trang til at studere, dvs. ingen effektivt, sand trang. 9 Bourdieu kritik af objektivisme Bourdieu, 1994a, side 59 10 Bourdieus eget bud: ”Hvis jeg skulle karaktere mit arbejde i få ord, som det så ofte gøres nu om dage, sætte en etiket på det, vil jeg tale om konstruktivistisk strukturalisme eller strukturalistisk konstruktivisme.” (Bourdieu, 1994a, s. 52) 11 Praxeologisk tilgang Bourdieu (1994b): 3 former for videnskabelig kundskab: 1) Fænomenologisk 2) Objektivistisk 3) Praxeologisk ”…praktikerens praktik er bedre afstemt med situationen, end praktikeren selv ved eller kan gøre rede for...” (Callewaert, 1994, side 17) 12 2) Pierre Bourdieu – forfatterskab og mangfoldighed 13 Pierre Bourdieu (1930-2002) • Fransk født af fattige forældre i sydfrankrig • Flytter til Paris og får eksamen i filosofi i 1950’erne • Militært udstationeret (1956) og senere antropoliske studier i Algeriet • 1964 – leder af sociologisk forskningscenter • 1981 – professorudnævnelse • Toneangivende i samfundsdebatter om EU politik, social ulighed, undertrykkelse og uddannelsessystemers reproduktion 14 Bourdieus forfatterskab – 1960’erne 1970’erne – 1980erne De Etnografiske Studier Distinktion Uddannelse Kulturskaben Social differentiering (Praksisteorien) Sortering, reproduktion Felter (Feltteorien) Ideen om den symbolske kapital ”Algeriets Sociologi” (1958) 1980’erne – 1990’ern ”Kunstens Regler” (1992) ”Reproduktionen” (1970) ”Distinktionen” (1979) ”Den praktiske sans” (1980) 1990’erne - 2002 ”Homo Academicus” (1984) Refleksiv sociologi (1992) ”Den maskuline dominans” 15 (1998) 3) Bourdieus sociologiske position Strukturalistisk konstruktivisme Strukturel tvang Social genese ”Agenterne har uden tvivl en aktiv forståelse af verden. Uden tvivl konstruerer de deres vision om verden. Men denne konstruktion udføres under strukturel tvang.” (Bourdieu, 1994a, side 60) 16 Bourdieus centrale begreber: • Socialt rum • Felt • Kapital • Habitus 17 Socialt rum Bourdieus begreb for samfund En geografisk/ matematisk metafor for hvor mennesker er positioneret eller arrangeret i samfundet 18 ”Det sociale rum tenderer mod at fungere som et symbolsk rum, et rum med livsstile og statusgrupper, karakteriseret ved livsstile.” (Bourdieu, 1994a, side 62) 19 Det sociale rum består af felter (og sub-felter) Et netværk af: Personer, institutioner, paradigmer, sprogbrug, historie, viden og magt. Eller enkelt: Et netværk af livsstile! 20 Feltet Grupper –sociale klasser – livsstile skal skabes! Hvordan? Gennem KAMPEN om feltet! (magtfeltet) 21 Hvad kæmpes der om? Anerkendelse! Hvad kæmpes der med? Kapitaler! 22 Kapitalerne Økonomisk kapital Kulturel kapital Social kapital Symbolsk kapital = transformation af de 3 andre hvad der er legitimt på et bestemt felt 23 Kapital og felter - med Bourdieu kan man lave en opdeling: Eks.: økonomi + x x x ÷ + x x x ÷ kultur 24 Symbolsk kapital ”…er ikke andet end økonomisk eller kulturel kapital, som er erkendt og anerkendt” (Bourdieu, 1994a, side 64) Symbolsk kapital fordrer retten til yderligere anerkendelse 25 Knyttet til: doxa og illusio Doxa: common-sense forestiller om ret og uret, normalt og unormalt, kvalificering og diskvalificering Illusio: Agenternes værdi-sættelse af et felt som værende værd at investere og indgå i 26 Symbolsk magt: = Magten til at påtvinge andre en vision ”magten til at påtvinge visionen om inddelinger - dvs. magten til at synliggøre og eksplicitere sociale inddelinger er den politiske magt par excellence – magten til at danne grupper og manipulere samfundets objektive strukturer.” (Bourdieu, 1994a, side 68) 27 Det begynder at hænge sammen MEN: Hvor blev agensen af? Praxeologien! 28 En agent efterstræber ikke det, der ikke efterstræber agenten 29 …peger på to vigtige opmærksomheder i Bourdieus teori-landskab: 1) ”en agent efterstræber ikke det…” HABITUS 2) ”…der ikke efterstræber agenten” DOMINANS/DISTINKTION 30 Dominans Symbolsk vold! Særligt udviklet med fokus på uddannelsessystemet Distinktion Sammenlignes med Maxwell’s Dæmon 31 Maxwell’s dæmon 32 Habitus ”Et system af varige, men foranderlige, dispositioner, gennem hvilke agenterne opfatter, bedømmer og handler i livet” (Järvinen, side 350) ”Det går ud på, at den praktiske omgang med de objektive livsvilkår og handlemuligheder lagrer sig i form af subjektive dispositioner i agenten.” (Callewaert, 1994, side 17) 33 Habitus …er struktureret og strukturerende! ”Habitus er på samme tid et system af modeller til produktion af praktikker og et system af modeller til opfattelse og vurdering af praktikker.” (Bourdieu, 1994a, side 62) 34 Habitus’ centralitet hos Bourdieu Strukturelle ordener Det sociale rum H A Felter B I Kapitaler T Positioner U Symbolske ordener Praksis Doxa og illusio Symbolsk kapital Positioneringer S 35 Lykkes det? • • • • Overskrides dualismen? Determinismen? Egen personlige biografi? Egen faglige position? 36 Afslutning ”Jeg håber, at jeg inden for grænserne af min personlige kapacitet, har overbevidst jer om, at kompleksiteten ligger i den sociale virkelighed og ikke i det noget dekadente ønske om at sige komplicerede ting.” (Bourdieu, 1994a, side 69) 37 Sammenstilling Subjektteoretisk udgangspunkt Objektteoretisk udgangspunkt Handling skabes spontant gennem spontant meningsfulde levede oplevelser I handling trænger det uerkendte og ubevidste sig på (uden vi ved det) Livsverdenen strukturerer sociale opskrifter til forståelse af den sociale væren-i-verden Samfundet er en totalitet af institutioner struktureret og afgrænset af/gennem interaktioner Interaktionistisk/ Fænomenologisk position Praktikken er mere end agenterne ved eller kan gøre rede for og er derfor strukturerende (strukturel tvang) Samfundet er det sociale rum i sin samlede form bestående af magtmængde og kapitalmængde Borudieus position 38 I morgen Tema: socialitet og stress 39 Referencer brugt udover pensum • • • • • • Callewaert, S. (1994): Indledning. I: Callewaert, S. (red.): Pierre Bourdieu. Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori. København: Frydenlund Bourdieu, P. (1977): Outline of a Theory of Practice. Cambridge, UK: Cambridge University Press Bourdieu, P. (1990): The Logic of Practice. Stanford, USA: Stanford University Press Bourdieu, P. (1994a): Socialt rum og symbolsk magt. I: Callewaert, S. (red.): Pierre Bourdieu. Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori. København: Frydenlund Borudieu, P. (1994b): De tre former for videnskab. I: Callewaert, S. (red.): Pierre Bourdieu. Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori. København: Frydenlund Bourdieu, P. & Krais, B. (1994): I mellemtiden har jeg lært alle den sociologiske forståelses sygdomme at kende. Interview. I: Callewaert, S. (red.): Pierre Bourdieu. Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori. 40 København: Frydenlund
© Copyright 2024